Praksis & vilkår. Til at beskrive procestrinene, er der derfor valgt to perspektiver, et borger perspektiv og et kommunalt

Transkript

1 Praksis & vilkår Som et led i yderligere at definere den ramme for, hvilke udfordringer vi efterspørger løsninger til, vil dette afsnit præsentere borgerperspektivet, samt hvorledes arbejdspraksis vedr. medicinhåndtering i dag fungerer, og ligeledes under hvilke vilkår den kommunale service specifikt er baseret. Medicinopgavens processer fra både borgerens og kommunens perspektiv: Udbuddet har, som nævnt, en to-siddet vision, som på den ene side repræsenterer et ønske om at højne borgernes opleverede livskvalitet, samtidigt med at man fra et kommunalt perspektiv ønsker en sundhedsfaglig forbedring, samt at frigøre ressourcer til andre formål. Til at beskrive procestrinene, er der derfor valgt to perspektiver, et borger perspektiv og et kommunalt perspektiv: Figur 1: Medicinhåndteringens procestrin set fra kommunens og borgerens perspektiv Som afgrænsning til udbuddet, er hvert enkelt procestrin rangereret ud fra, hvilke procestrin der er økonomisk tunge for kommunerne og bevirker det største besvær for borgeren. For at præsentere hvert enkelt procestrin samt beskrive de underarbejdsopgaver, som hvert trin består af, er der lavet en situationsbeskrivelse. Situationsbeskrivelserne lægger vægt på sammenhængen mellem borgeren, de forskellige aktører og hvordan medicinhåndtering fungerer i ud fra et holistisk perspektiv. Rød: 1. prioritet Gul: 2. prioritet Grøn: 3. prioritet - Dette er ikke en kommunal opgave. Hvid: Ikke relevant for nærværende udbud Procestrinenes arbejdsopgaver Fra et kommunalt perspektiv er der lavet en opgavekortlægning som repræsenterer kommunens forståelse af, hvordan medicinhåndtering fungerer. Det er altså en beskrivelse af, hvordan kommunen forstår det sygefaglige personels fordeling af tid, brugt på de enkelte relevante arbejdsopgaver.

2 Vigtigt at pointere er, at der er lavet tre procesbeskrivelser: Den dyre borger En borger som har brug for relativt meget hjælp. Årligt koster denne borgergruppe de nordjyske kommuner ca. 68,7 mio. Den gennemsnitlige borger En borger som får en relativt gennemsnitlig hjælp. Årligt koster denne borgergruppe de nordjyske kommuner ca. 56,8 mio. Den billige borger En borger som får relativt lidt hjælp. Årligt koster denne borgergruppe de nordjyske kommuner ca. 21,1 mio. Hver borger repræsenterer et unikt forløb. Borgere kan være selvhjulpne i højere eller mindre grad, have fysisk eller kognitive udfordringer, samt et forløb, der forbedres eller forværres over tid. Hermed har Ordregiver været nødt til at forme nogle standardforløb, der favner disse forskelligheder på den mest hensigtsmæssige måde. I forhold til procesforløbet, er dette i nedenstående tabel angivet ud fra en 14 dags periode. Der er taget udgangspunkt i, at borgeren får en dosering 1 x 14 dag, og at dette enten sker i borgerens eget hjem eller på en kommunal klinik. Vedr. påmindelse og fremfinding er denne opdelt i 2 forskellige forløb. Enten sker påmindelsen pr. telefon, eller det sker som et fysisk fremmøde i borgerens hjem, hvor borgeren enten selv finder sin medicin eller medicinen fremfindes af Ordregivers personale. Hvis borgeren bliver telefonisk påmindet omkring medicin, vil der ikke ske en givning og kontrol fra Ordregivers side. Vedr. givning og kontrol er denne opdelt i 2 forskellige forløb. Forløbene er baseret på kognitive og/eller fysiske udfordrede borgere, der har behov for hjælp til at indtage medicinen. Hovedopgaven i dette procestrin er overvågelse/kontrol af, at borgeren indtager medicinen korrekt. For udarbejdelse af nedenstående tabel, har Ordregiver fulgt medicinhåndteringsprocesser i forskellige kommuner. Herudfra er der udarbejdet et skøn over tidsforbrug pr. procestrin, samt lavet en vurdering af denne omkostning for Ordregiver. Omkostningen er beregnet med baggrund i 2 forskellige takster, da der er forskel på, om det er en sygeplejeske eller en SOSU-hjælper eller assistent, der udfører det pågældende procestrin.

3 Procestrin for den "billige, gennemsnitlige og dyre" borger Tidsmæssig skøn i minutter Kommunens udgifter forbundet med de enkelte prosesser Tidsmæssig skøn i minutter Kommunens udgifter forbundet med de enkelte prosesser Tidsmæssig skøn i minutter Kommunens udgifter forbundet med de enkelte prosesser "Den Billig borger" "Den Gennemsnitlig borger" "Den dyre borger" Procestrin: Bestilling/anskaffelse (1) Bestilling af receptpligtig medicin (2) Genbestilling af receptpligtig og håndkøbs medicin 7,00 105,00 8,00 120,00 8,00 120,00 (3) Bestilling af håndkøbsmedicin Procestrin: Dosering (1) Æsker klargøres (tjek fx cpr. Navn) og hygiejnemæssige standarder overholdes (2) Medicinmængde og holdbarhed tjekkes (3) Piller udtages af blistepakker, pilleglas o.lign. (4) Dosering af medicin efter medicinskema (op til 14. dage) (5) Eftertælling af piller (6) Dokumentering (7) Tjek at der er medicin nok til næste dosering Procestrin: Opbevaring (1) Afsikring af medicin ud fra medicinens specifikationer (2) Afsikring af medicin ift. borgere med manglende kognitive kontrol over medicinering Procestrin: Påmindelse og fremfinding (forløb A1 - telefonisk) (1a) Påmindelsen (telefonisk) (1b) Tjekke at dosis/medicin er korrekt (1c) Dokumetantion vedr. tjek (1d) Eftertælling af medicin til næste dosering Procestrin: Påmindelse og fremfinding (forløb A2 - ansigt til ansigt) (2a) Finde medicinen frem (identificere hvor denne er opbevaret jf. medicinens specifikationer) (2b) Påmindelsen (ansigt til ansigt) (2c) Tjekke at dosis er korrekt (2d) Dokumentering af tjek (2f) Eftertælling af medicin til næste dosering Procestrin: Indtagelse/givning og kontrol (Forløb B1 - fysisk hjælp til indtagelse ) (1a) Motivation af borger (1b) Hjælp til givning (medregn ekstra tid brugt på at overholde hygiejnestandard) (1c) Dokumetation vedr. indtagelse Procestrin: Indtagelse/givning og kontrol (Forløb B2 - kognitiv hjælp til indtagelse ) (1a) Motivation af borger (1b) Fysisk overvågning af indtagelse (1c) Dokumetation vedr. indtagelse Procestrin: Bortskaffelse (1) Destruering af medicin (2) Medbringelse af medicin 19,70 3,50 0,00 0,00 1,00 295,00 26, ,50 30,00 1,50 8,40 1,50 5,30 450,00 11,25 63,00 11,25 40,00 35,70 7,50 9,30 14,50 10,00 535,00 56,25 69,38 108,75 75,00 Bemærk at opbevaring er ikke medtaget som et selvstændigt procestrin i forhold til et tidsestimat. Baggrund herfor er, at en overskuelig opbevaringsløsning er et selvstændigt tilkøb til løsningen. I henhold til konceptudviklingen og fremstillingen af eventuelle tilbud, bedes tilbudsgiver perspektivere deres løsninger til eventuelle estimerede optimeringer og forbedringer til skemaet vist ovenfor. For at komme udfordringerne som relaterer sig til medicinhåndtering nærmere, vil næste afsnit omhandle en beskrivelse af de væsentligste udfordringer i henhold til hvert enkelt procestrin. Udfordringer vedr. medicinhåndtering Følgende beskrivelser af udfordringer er fortsat beskrevet ud fra henholdsvis et borgerperspektiv og et kommunaltpektiv. Disse udfordringer kan forstås som endnu et led afgræsning af, hvad udbuddet ønsker at efterspørge. Anskaffelse (borgerperspektiv) Borger kan enten selv hente medicin på apoteket, få pårørende til det eller betale apoteket for udbringning. Dette gør sig også gældende når der er behov for genbestilling af medicin eller ny-

4 ordineret medicin. Da medicinen både kan være ordineret af sygehuslæge, privat praktiserende læge eller er håndkøbsmedicin, er det en udfordring for borgeren, dels at huske hvor medicin skal genbestilles og dels at bevare overblikket og sikre, at der er nok medicin til næste dosering. Dette medfører, at det sundhedsfaglighed personale skal komme igen for at restdosere, hvilket kræver, at borger skal være hjemme i det tidsrum. Dosering (borgerperspektiv) Borgeren oplever, at det er teknisk svært at dosere sin medicin, da det opleves som uigennemsigtigt at præparaternes navne, form, farve og lignende ændres løbende. Mængden er uoverskuelig, og det kan være en udfordring for borgeren selv at kende og genkende de enkelte præparater. Dårlig fingermotorik gør det besværligt at trykke piller ud af blisterpakninger, at lukke pilleglas op m.m. Nedsat syn gør det besværligt at dosere pillerne samt at genkende, hvilke piller der skal indtages på hvilket tidspunkt. Opbevaring (borgerperspektiv) Medicin skal opbevares forsvarligt og på en måde, så dens virkning ikke aftager, mister virkningen eller bliver skadelig. Borgeren, der modtager hjælp til medicindosering, har ofte samlet alt sin medicin på et sted. Ofte er det på et sted, som giver mening for det personale, der kommer og hjælper borgeren med opgaven. Det kan medføre, at borgeren ikke altid selv ved, hvor medicinen er, eller at medicinen er svært tilgængelig for borgeren. For overblikkets skyld kan borgeren også samle alle præparater samme sted, selvom nogle præparater kræver særlig opbevaring eller er seponeret 1. At seponeret medicin ikke bortskaffes kan skyldes at borger ikke ønsker at genkøbe dette, såfremt det bliver genordineret. Borgeren oplever, at det er svært at sikre korrekt opbevaring af medicin og være opmærksom på udløbsdatoen, da de indlægssedler/æsker der medfølger de enkelte præparater ofte er skrevet med mindre skriftstørrelse og meget tætskrevet. Fremfinding/påmindelse (borgerperspektiv) Når borgeren har behov for lægeordineret medicin, og selv har svært ved at dosere dette, eller tage det efter de forskrevne retningslinjer, kan der visiteres hjælp fra den kommunale hjemme- og sygepleje. Borgeren oplever en stor tiltro til det fagpersonale, der støtter borgeren i korrekt indtagelse, hvilket kan medføre at borgeren fralægger sig eget ansvar i forhold til opgaven. Det kan medføre, at borgeren mister tiltro til egen evne og motivation til selv at være aktiv. Borgere med nedsat hukommelse har ofte svært ved at vide, hvilken medicin der skal tages på hvilke tidspunkt og sikre, at de forholdsregler, der kan være i forbindelse med medicin, bliver overholdt. Det kan f.eks. være medicin, der ikke må tages med mælkeprodukter, skal indtages ½ time før måltider osv. Indtagelse og kontrol (borgerperspektiv) En borger med kognitive problematikker oplever, at det er svært at tage den korrekte medicin til rette tid. Ydermere oplever borgeren til tider, at have svært ved forståelse for, hvorfor at der er ordineret medicin, samt vigtigheden af at overholde tidsintervallet mellem de forskellige præpara- 1 Afsluttet (behandlingsmæssigt)

5 ter. Med medicin kan der opstå bivirkninger. Disse bivirkninger kan være svære at kæde sammen med et nyt opstartet præparat, og borgeren oplever usikkerhed i forhold til, hvad der er en acceptabel grad af bivirkning, samt hvorvidt disse bivirkninger skal meldes til det sundhedsfaglige personale/læge. En anden problematik, borgeren oplever, er usikkerhed om tiltag, såfremt en medicindosis glemmes, medicin indtages forkert i forhold til forskrifter, eller der tages for meget medicin. Er der sundhedspersonale, der hjælper med medicingivning, bliver personalet ofte kontaktet, når disse fejl sker. Oprydning og klargøring (borgerperspektiv) Når en borger er i et ustabilt forløb (altså et forløb hvor medicinering/behandling ikke er fastlagt) og modtager hjælp til medicindosering, er det medvirkende til, at borgeren mister overblikket over, hvad der er aktuelt medicin, og hvad der er seponeret medicin. I forbindelse med medicinændring, pauseres nuværende medicin ofte i en periode for at se, om den ny-ordinerede medicin har samme eller en bedre virkning end den tidligere ordinerede medicin. Viser det sig, at den nye medicin ikke fungerer som ventet, seponeres det igen, og der forsøges anden behandling. Dette medvirker til, at der i denne periode kan være flere præparater med samme virkning men med forskellig indholdsstof. Indtil den korrekte medicin er fundet, vil det være uhensigtsmæssigt at smide tidligere ordineret medicin ud, da det eventuelt skal genkøbes. Efterfølgende kan borgeren have det svært ved at rydde op i medicinen, da der er en utryghed i form af at den medicinske situation igen kan ændre sig. Ydermere må overskydende eller for gammelt medicin ikke smides ud i skraldespanden, men skal afleveres på apoteket. Bestilling (kommunalt perspektiv) Det sundhedsfaglige personale oplever ofte, at der ikke er tilstrækkelig medicin til en 14 dags ophældning. Det betyder, at der skal planlægges tid til restdosering, hvilket kræver såvel ekstra ATAtid (ansigt til ansigt), som ekstra vejtid. Derfor bestiller personalet, der doserer hos den enkelte borger, medicin, og det kræver ekstra administrativ tid at få overblik over den mængde af medicin der er behov for til næste dosering. Sundhedspersonalet oplever, at det kan være svært at nå de ekstra opgaver inden for den visiterede tid. Ydermere opleves det som et problem, at der ikke er mulighed for påmindelse omkring, hvad der skal genbestilles og hvornår. Selv om sundhedspersonalet har genbestilt medicinen, er det ikke sikkert, at borgeren har fået medicinen hentet, hvilket igen kræver ekstra besøg. Dosering (kommunalt perspektiv) Da medicin, ifølge de sundhedsfaglige retningslinjer, kun bør opbevares uden for egen emballage i 14 dage, er der lavet et fast besøg hos borgere, der modtager hjælp til dosering hver 14. dag. Der er faste producerer for medicindosering 2 : 2 Se i øvrigt tjeklisterne fra SST brochure

6 - Kontrollere, at det er borgerens navn, der står på den medicinbeholder, der skal ophældes medicin fra. Doseringsæsker med ophældt medicin skal være mærket med: patientens navn og personnummer, navnet på medicinen, medicinens art, f.eks. tabletter, mikstur eller plaster, medicinens styrke, f.eks. hvor mange mg, der er i hver tablet, hvor meget medicin borgeren skal have ad gangen (enkeltdosis) og pr. døgn (døgndosis), f.eks. 1 tablet 3 gange daglig. Enkeltdosis og maksimal døgndosis for PN-medicin (pro necessitate) dvs. medicin, som borgeren får efter behov - f.eks. 1 tablet højst 3 gange daglig. - Huske at kontakte lægen, hvis oplysningerne på medicinemballagen - f.eks. døgndosis - ikke er den samme som den, der står i borgerens journal. - Kontrollere, at antallet af tabletter på medicinlisten er det samme, som antallet af tabletter i doseringsæskerne. Kontrollere, at medicinens holdbarhedsdato ikke er overskredet. - Beholdere med ophældt pn-medicin kun må indeholde en enkelt dosis af medicinen. - Medicinskema skal være mærket med borgerens navn og person- nummer, medicinens navn, styrke og dosis, samt dato for ordination. - Sikre korrekt håndhygiejne, samt anvende handsker eller pincet ved dosering. At sikre en korrekt dosering er en udfordring, da præparatets navn ofte skifter, selvom indholdsstoffet er det samme. Dette skyldes, at apoteket skal sælge det billigste præparat, med mindre den privatpraktiserende læge har anført andet. Opbevaring (kommunalt perspektiv) Det sundhedsfaglige personale oplever, at det kan være svært at finde medicinen hos den enkelte borger, da det er forskelligt fra hjem til hjem, hvor medicinen opbevares. Hos den hukommelsessvækket borger kan udfordringen være større, da borgeren ikke selv kan hjælpe til med at huske hvor medicinen er placeret, samt eventuelt flyttes fra gang til gang. Søgning efter medicinen er en ekstra tidsfaktor ved medicindoseringen. Påmindelser (kommunalt perspektiv) Når der er visiteret til påmindelse af medicin via det kommunale sundhedspersonale, er det med begrundelse i, at borgeren ikke selv kan varetage dette. Det er derfor at vigtigt, at det sundhedsfaglige personale påminder borgeren om den korrekte medicin på det korrekte tidspunkt, således at medicinordinationen følges. Det sundhedsfaglige personale oplever, at det kan være svært at sikre i en hektisk hverdag, hvor der ofte sker uforudsete ting. Givning (kommunalt perspektiv) Det sundhedsfaglige personale må kun give medicin, der er ophældt at sundhedsfagligt personale. Der opleves en udfordring i forbindelse med at komme på de korrekte tidspunkter, således at borgeren får medicinen inden for det korrekte tidspunkt. Hvis borgeren ikke er hjemme, er det tidskrævende at finde frem til hvor borgeren er, samt det kræver et ekstra besøg. En anden udfordring er, at det er forskelligt, hvor medicinen står fra hjem til hjem, hvorfor der ofte går megen tid med at finde den medicin, der skal gives.

7 Borgerperspektiv i relation til medicinhåndtering Borgeren ønsker helt overordnet at føle sig kompetent til at håndtere egen medicin og blive uafhængig af hjælp. Her henvises i øvrigt til udbudsbetingelsernes pkt. 1. Den overordnede målsætning kan nedbrydes i følgende underliggende problemstillinger: 1. Autonomi og kompetence 2. Tryghed 3. Overblik 4. Fysisk greb om pillerne 5. Kognitivt styr på pillerne Ad 1 Autonomi og kompetence Borgere har et ønske om at blive selvhjulpne at kunne klare medicinen selv og dermed blive uafhængige af hjælp. De forsøger at bevare autonomien og kontrollen over dét, de stadig kan. De ønsker ikke at repræsentere et ressourcespild. Hjælpen opleves som et forstyrrende element Jeg ville gerne kunne passe mig selv og ordne pillerne selv. Lise, 75 år Ad 2 Tryghed Borgere giver udtryk for, at det er trygt, når andre tager ansvaret for det, de ikke længere selv magter. Det er trygt at kunne få hjælp. Når hjælpen indtræder, opstår der risici for at borgerens kompetencer, til at kunne mest muligt selv, langsomt vil forsvinde. Borgeren bliver mere passiv, og nogle borgere ophører med at tage initiativ til social kontakt og får deres sociale behov dækket gennem hjemmeplejen. I begyndelsen syntes jeg, 31 piller var lidt rigeligt. Men på den anden side set, har jeg en enorm respekt for, at de kan hjælpe mig. Derfor tager jeg, hvad de siger, jeg skal tage. Altså, hvis noget går galt, så er det dem, der får ansvaret. Hans, 83 år Ad. 3 Overblik Borgere giver udtryk for, at det er svært at bevare overblikket over processen. Almen praksis, sygehuse og smerteklinik taler ikke sammen. Det er et mærkeligt system. Jeg gør altid det, at når jeg bliver indlagt, så tager jeg min medicin med hjemmefra, men det vil de sgu ikke altid bruge. De vil bruge deres eget og så kan jeg tage de der ruller med mig hjem igen, og så får jeg jo lige pludselig et lager af ruller. Jens, 67 Ad. 4 Fysisk greb om pillerne For nogle borgere er det en fysisk funktionsnedsættelse, der er årsagen til, at det er svært at klare det selv. Det er vaskeligt at håndtere medicinens indpakning. Denne type borgere har ofte overblik over egen medicinering.

8 Jeg kan ikke få dem ud af hylstret og kan ikke få dem doseret op. Det kan jeg ikke. Jeg kan kun bruge fingerspidserne. Maren, 85 år Ad. 5 Kognitivt styr på pillerne Nogle borgere oplever det som mentalt uoverskueligt, at skulle holde styr på pillerne. De har vanskeligt ved at kende og genkende pillerne. Det kan være svært at huske at få dem taget. Det er fordi, jeg glemmer at tage den medicin. Man bliver jo ringere til at huske. Simon, 63 år Ovenstående citater stammer fra en række interviews med borgere i de nordjyske kommuner som blev foretaget i undersøgelsesfasen forud for udbuddet. Samlet set kan borgerne behov opsummeres i nedenstående hierarki: Øge muligheden for at overskue eget sygdomskompleks og tilhørende medicinforbrug Abstrakt Øge autonomi og selvbestemmelse Øge muligheden for at øge eller opretholde samme grad af egenmestring Øge muligheden for fortsat at bevare og aktivere eget netværk Øge livskvaliteten Øge borgerens oplevelse af tryghed Øge muligheden for at bevare kontrollen over processen (eller dele af den) Øge muligheden for at indtage medicinen til tiden, øge chancen for at huske både ude og hjemme Øge sikkerheden for at det er det rigtige Reducere kompleksiteten/øge genkendeligheden ift. navne, udseende, farve, mængde, størrelser Øge tilgængeligheden i medicinens indpakning Øge tilgængeligheden i medicinens placering Konkret