UDBUD MED FORHANDLING KONTRAKT VEDR. MEDICINHÅNDTERING

Transkript

1 UDKAST BILAG 1- BAGGRUND OG FORUDSÆTNINGER UDBUD MED FORHANDLING KONTRAKT VEDR. MEDICINHÅNDTERING Side 1 af 40

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Introduktion til medicinhåndtering Udbuddets målgruppe og afgrænsning Målgruppe Præparater Anvendelsesperiode Dosispakket medicin Kommunernes bevillingsprocedure vedr. medicinhjælp Medicinhåndteringsprocessen udfordringer for borger og Kommune Recept udstedes Anskaffelse/Levering Opbevaring Medicindispensering Medicinadministration (fremfinding/påmindelse og givning/kontrol) Bortskaffelse Medicinhåndtering og den sundhedsfaglige kompleksitet Borgernes udfordringer og behov Tematikker Manglende autonomi og kompetence Manglende tryghed Manglende overblik Manglende fysisk greb om pillerne Manglende kognitivt styr på pillerne Kommunernes økonomiske baseline Datagrundlag Overordnet økonomi Målgruppen opdelt på ydelser Målgruppen opdelt på besøg Omkostningsniveau på borgerniveau IT-miljø En kort beskrivelse af Fælles Medicinkort (FMK) Side 2 af 40

3 11.2 En kort beskrivelse af receptserver Informationsarkitektur De kommunale omsorgssystemer (EOJ) Arbejdsprocessen i EOJ systemet IT-sikkerhed Side 3 af 40

4 1. Baggrund I NOPII samarbejdet er de nordjyske Kommuner: Aalborg, Vesthimmerland, Hjørring, Jammerbugt, Brønderslev, Thisted, Rebild, Frederikshavn og Mariagerfjord gået sammen om at efterspørge en innovativ totalløsning af Kommunernes opgave vedrørende medicinhåndtering. En opgave som i dag primært består i dispensering og administration af tabletter til borgere i eget hjem. Opgaven håndteres i dag udelukkende manuelt af Kommunernes personale og arbejdsprocesserne kan være både omfattende og tidskrævende. Målet er, at Kommunerne sammen med en virksomhed indgår i et samarbejde om at færdigudvikle en løsning, som kan øge sikkerheden og effektivisere håndteringen af medicin til borgerne. Samtidig er det et krav, at løsningen kan skabe mere tryghed og øge borgernes livskvalitet ved at gøre dem mindre afhængige af hjælp til at håndtere deres medicin. Løsningen skal med andre ord kunne klare håndteringen af medicin både bedre og billigere end i dag, samt skabe større sikkerhed og tryghed for borgerne. Hvordan det kan gøres, har NOPII Kommunerne endnu ikke svaret på. I stedet lægges der op til at Kommunerne i samarbejde med den rette leverandør kan færdigudvikle en løsning, som kan sætte nye standarder for medicinhåndtering. En omfattende opgave, hvis praksis og vilkår er beskrevet i nærværende bilag. Målsætningen er at gennemføre et innovativt udbud og indkøbe en løsning, som i samarbejde med leverandøren kan færdigudvikles i samarbejde med Kommunerne inden for en testperiode på 1 år og 5 måneder. Efter testperioden evalueres løsningen, inden den færdige løsning kan implementeres i kommunerne. 2. Introduktion til medicinhåndtering I dette dokument er det Kommunernes hensigt at give Leverandøren indsigt i den kommunale opgave, herunder i praksis, vilkår og økonomi, der ligger bag medicinhåndtering. Med udgangspunkt i processen for medicinhåndtering har dokumentet til formål at beskrive arbejdsopgaver, ansvarsfordeling, udfordringer samt Kommunernes økonomi tilknyttet visiteret hjælp til medicinhåndtering. Endvidere har dokumentet til hensigt at beskrive Kommunernes rammer for test og færdigudvikling af Løsningen, herunder metoder for evaluering af den endelige løsning. På sundheds-, ældre- og handicapområdet er det en central kommunal opgave at levere hjælp til medicinhåndtering i henhold til Sundhedsloven eller som en ydelse i henhold til Serviceloven. Rammen for de kommunale ydelser for medicinhåndtering sættes af den offentlige myndigheds Visitation, hvilket er relevant, da en ny løsning fokuseret på medicinhåndtering vil skulle gennemgå samme visitationsproces. Beskrivelsen tager således naturligt udgangspunkt i visitationen som rammen for beskrivelse af medicinhåndteringsprocessen, lige fra borgerens henvendelse til visitationen om hjælp til medicinhåndtering og den videre proces frem til medicinen indtages og bortskaffes. Denne proces involverer mange parter og indeholder mange opgaver. I dette dokument er samtlige processer forsøgt beskrevet ved at fastholde et henholdsvis borgerog systemperspektiv. De to perspektiver skal medvirke til at tydeliggøre både det systemiske Side 4 af 40

5 perspektiv, hvor fokus er på effektivisering og kvalitetssikring, men også de menneskelige aspekter som kan medvirke til, at borgeren får en bedre og mere tryg oplevelse af medicinhåndtering. Hvor intet andet specifikt er anført, benævnes den medarbejder, som udfører opgaver vedr. medicinhåndtering som sundhedsfaglig, som dækker både medarbejdere ved Sygeplejen og Hjemmesygeplejen, herunder sygeplejerske, SOSU assistent (Social og Sundhedsassistent) og SSH (Social og Sundhedshjælper). De data og beskrivelser, der indgår i nærværende dokument, er ikke offentligt eller videnskabeligt efterprøvede og dokumenterede, men baserer sig alene på interne data og analyser fra kommunerne, samt officielle retningslinjer og vilkår. Medicinhåndteringen kan indeholde forskellige kommunalt visiterede ydelser, der tildeles ud fra en individuel vurdering af borgernes behov. Kommunerne dokumenterer indsatsen og ydelserne, der relaterer sig til medicinhåndtering, i det kommunale IT-omsorgssystem (EOJ systemer), hvor der er følgende kategorier: Figur 1: Oversigt over kategorier af kommunalt visiterede medicinydelser: Medicinydelser i de kommunale omsorgssystemer Ydelse Definition Dosisdispensering Dosisdispensering vil sige, at et lægemiddel på et apotek eller sygehusapotek fyldes på en doseringsbeholder/pose. Doseringsbeholderen kan indeholde en eller flere doseringer af et eller flere lægemidler. Når patienterne modtager dosisdispenseret medicin fra apoteket, afføder det en række opgaver, som fx omfatter dokumentation af ordination, modtagelse af medicin, kontrol af medicin, observation, opfølgning på medicinskbehandling. Dispensering Indsats, hvor personalet optæller eller tilbereder ordineret medicin til indgift, dvs. afmåler, ophælder eller optrækker i anden beholder, samt eventuelt tilsætter middel til opløsning eller blanding. Yderligere indbefatter indsatsen modtagelse og kontrol, opbevaring, bortskaffelse af medicin, dokumentation, opfølgning på medicinsk behandling samt receptfornyelser. Indsatser hos en patient, der både omfatter medicinadministration og dispensering registreres under medicinadministration. Det gælder fx insulingivning, øjendrypning og injektioner Medicinadministration Indsats, hvor personalet udleverer medicin og hjælper patienter med at indtage medicinen samt observerer patienten. Yderligere indbefatter indsatsen modtagelse og kontrol, opbevaring, bortskaffelse af medicin, dokumentation, opfølgning på medicinsk behandling samt receptfornyelser i de tilfælde, hvor indsatsen både omfatter medicinadministration og dispensering. Indsatsen hos en patient der både omfatter medicinadministration og dispensering, som fx insulingivning, øjendrypning, injektioner, registres under medicinadministration. Side 5 af 40

6 3. Udbuddets målgruppe og afgrænsning I dette afsnit præciseres målgruppen i udbuddet, idet der efterspørges en løsning, som for det første er afgrænset ved at henvende sig til borgere i eget hjem med behov for støtte til medicinhåndtering. For det andet efterspørges der ikke en løsning til håndtering af dosisdispenseret medicin. Dette uddybes i det følgende. 3.1 Målgruppe Der efterspørges med udbuddet en medicinløsning, som kan anvendes af borgere i eget hjem og/eller personalet i hjemmeplejen/sygeplejen i Kommunerne. Borgere og personale på Kommunernes plejecentre og botilbud er ikke i den primære målgruppe for at anvende den løsning, der efterspørges med dette udbud. Tilbudsgivers løsning vil derfor ikke blive vurderet i forhold til løsningens egnethed på plejecentre og/eller botilbud, hvor der også dispenseres og administreres medicin. 3.2 Præparater Der efterspørges en løsning, som kan rumme præparater (tabletter og kapsler) i de forskellige størrelser og udformninger, som målgruppen indtager. Præparaternes størrelse og udformning varierer, ligesom samme type præparater kan have forskellige navne afhængig af fabrikat. Endvidere ændres præparaternes navne, form og farve løbende. I figur 2 illustreres det skønnede antal af præparater/tabletter, der dagligt indtages af målgruppen. Kobles antallet af præparater med andel af målgruppen fremgår det, at 10 % af målgruppen indtager op til 3 tabletter dagligt. Akkumuleres dataene fremgår det, at op til 31 % af målgruppen indtager op til 6 præparater dagligt, 59 % af målgruppen indtager op til 9 præparater dagligt, 83 % af målgruppen indtager op til 12 præparater og 94 % af målgruppen indtager op til 15 præparater dagligt. Figur 2: Antal præparater fordelt på målgruppen Side 6 af 40

7 3.3 Anvendelsesperiode Nedenstående tabeller har til formål at beskrive, hvor lange forløb borgerne modtage, hjælp til medicinhåndtering. Dette har dels en betydning for antallet der skal anskaffes af den ønskede løsning og dels en betydning i forhold til levetiden på løsningen, og hvor ofte der skal leveres og hjemtages hos borgerne. Tabellen viser en udvikling i tidsforbruget for en gruppe borgere over en seksårig periode. Borgerne i gruppen er dem der aktivt modtager medicin 1. halvår Hjælpen til medicinhåndtering er leveret af hjemmesygeplejersker eller af hjemmeplejen. Der er tale om en gruppe på i alt borgere fra Aalborg Kommune. Nogle ophører med at få medicin efter et kortere sygdomsforløb, andre afgår ved døden og nogen modtager hjælp i hele perioden. Der kan også være forskel på, hvor hyppigt borgerne modtager hjælpen. Nogle modtager ikke hjælp månedligt, men i kortere perioder henover den 6 årige årrække, andre har et stabilt behov for hjælp gennem hele perioden. Tabellerne skitserer i hvilke grupper borgerne befinder sig. Den største gruppe med ca. 19 pct. er borgere der modtager hjælp i en kortere midlertidig periode under et halvt år. Den næst største gruppe på 16 pct. er i den anden ende af spektret, og er de borgere der har modtaget hjælp hele perioden på 6 år. De kan have modtaget hjælp i længere tid, men der er desværre ikke data tilgængeligt. Denne gruppe vidner om langvarige permanente forløb. Der er generelt set en overvægt at langvarige forløb, hvis det defineres som forløb der har en varighed over 1 år eller over 12 måneders hjælp i en flerårig periode. Kortvarige forløb kan modsat defineres som forløb med en varighed under 12 måneder og over en flerårig periode. Overordnet tabel: Udviklingen i tidsforbruget for aktive borgere med hjælp til medicinhåndtering 1. halvår Antal borgere Pct. andel Kortvarige forløb (Under 12 måneder) ,08% Langvarige forløb (Over 12 måneder) ,92% I alt ,00% Komprimeret tabel: Udviklingen i tidsforbruget for aktive borgere med hjælp til medicinhåndtering 1. halvår Antal år borgerne fremgår Antal måneder borgerne fremgår Antal borgere Pct. andel 0-1 år 1-5 måneder ,10% 6-11 måneder 157 9,20% Side 7 af ,30% 1-2 år 2-10 måneder 92 5,39% måneder ,13% ,11% 2-3 år 3-10 måneder 30 1,76% måneder 55 3,22% måneder 120 7,03% ,01% 3-4 år 4-15 måneder 29 1,70% måneder 53 3,10% måneder 108 6,33% ,13% 5-19 måneder 12 0,70% 4-5 år måneder 65 3,81%

8 40-60 måneder 144 8,44% ,95% 6-19 måneder 2 0,12% Over 5 år måneder 21 1,23% måneder 52 3,05% måneder ,11% ,50% Borgere i alt ,00% Detaljeret tabel med halvårsintervaller: Udviklingen i tidsforbruget for aktive borgere med hjælp til medicinhåndtering 1. halvår Antal år borgerne fremgår Antal måneder borgerne fremgår Antal borgere Pct. andel 0-1 år 1-6 måneder ,80% 7-12 måneder 128 7,50% i alt ,30% 1-2 år 0-6 måneder 55 3,22% 7-12 måneder 53 3,10% måneder 94 5,51% måneder 56 3,28% i alt ,11% 2-3år 0-6 måneder 11 0,64% 7-12 måneder 23 1,35% måneder 39 2,28% måneder 27 1,58% måneder 65 3,81% måneder 40 2,34% I alt ,01% 3-4 år 0-6 måneder 5 0,29% 7-12 måneder 15 0,88% måneder 22 1,29% måneder 19 1,11% måneder 25 1,46% måneder 21 1,23% måneder 48 2,81% måneder 35 2,05% I alt ,13% 4-5 år 0-6 måneder 1 0,06% 7-12 måneder 4 0,23% måneder 7 0,41% måneder 12 0,70% måneder 19 1,11% måneder 20 1,17% måneder 30 1,76% måneder 41 2,40% måneder 55 3,22% måneder 32 1,87% I alt ,95% 5-6 år 0-6 måneder 0 0,00% 7-12 måneder 0 0,00% måneder 2 0,12% måneder 0 0,00% Side 8 af 40

9 25-30 måneder 6 0,35% måneder 10 0,59% måneder 9 0,53% måneder 12 0,70% måneder 12 0,70% måneder 28 1,64% måneder 56 3,28% måneder ,60% I alt ,50% Borgere i alt ,00% 3.4 Dosispakket medicin Dosisdispensering betyder, at et apotek eller sygehusapotek fylder et lægemiddel på en doseringsbeholder. Doseringsbeholderen kan indeholde en eller flere doseringer af et eller flere lægemidler/tabletter. Mere detaljeret fordeler apoteket lægemidlet/tabletterne i små engangs- beholdere/poser for hvert tidspunkt, borgeren skal indtage lægemidlet - fx morgen, middag og aften. Pakningen foretages i engangsposer, også kaldet dosispakker. Hver dosispakke er forsynet med patientens navn, cpr.nr., lægemiddelindhold, samt indtagelsestidspunkt og dato. Det hjælper personer, som er i behandling med mange lægemidler, til at få taget den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt. Dosisdispenseret medicin er i dag en brugerbetalt løsning som kræver, at både borgeren og den praktiserende læge godkender denne form. Dosisdispenseret medicin har været muligt siden Seneste opgørelse over antal borgere som modtager dosisdispenseret medicin er fra 2014 og er opgjort til personer. Udbredelsen af dosispakket medicin i Danmark er i dag på omtrent uændret niveau som i På baggrund af disse fakta har vi undersøgt, hvilke udfordringer der relaterer sig til dosispakket medicin i kommunalt regi. Ekstra arbejdsgange til lægerne Det er borgerens praktiserende læge, der opstarter og følger op på borgerens dosisdispenseret medicin. Der er en stor variation i udbredelsen af dosisdispenseret medicin i Kommunerne og på landsplan, men generelt er dosisdispenseret medicin ikke særlig udbredt. Det skyldes, at lægerne henviser relativt få borgere til dosisdispenseret medicin. De praktiserende læger ser blandt andet udfordringer med, at borgere med dosisdispenseret medicin har mindre kontakt med hjemmesygeplejersken ved dosisdispenseret medicin. Desuden oplever lægerne at få ekstra opgaver forbundet med bl.a. opstart af dosisdispenseret medicin. Da de praktiserende læger ikke er part i dette projekt, er det ikke muligt at redegøre yderligere for eller beskrive lægernes opgaver, arbejdsgange og barrierer for dosisdispenseret medicin. Krav om stabilt medicinsk forløb Som udgangspunkt er dosisdispenseret medicin egnet til de lægemidler, der anvendes stabilt hos den enkelte borger. Hermed menes: Side 9 af 40

10 a) For lægemidler, der tidligere er ordineret: Der er en forventning om, at lægemidlet skal anvendes i en kendt dosering de næste tre måneder. b) For lægemidler, der er ny ordinerede: Der er en forventning om, at lægemidlet skal anvendes i en kendt dosering i de næste tre måneder. Lægemidlerne skal være på Sundhedsstyrelsens liste over præparater, der kan dosisdispenseres. P.n. medicin og lignende Der eksisterer samtidig også lægemidler, som frarådes at ske gennem dosispakket medicin: a) Lægemidler, som ikke anvendes stabilt, fx p.n.-medicin (dvs. ordineret anvendt efter behov), eller håndkøbsmedicin som eksempelvis kosttilskud og vitaminer b) Lægemidler, som lægen skal kunne dosisregulere med kort varsel, fx Marevan (blodfortyndende medicin) c) Nyordinerede lægemidler, hvor der er en indkøringsperiode med fastlæggelse af dosis (titrering) Få borgere henvist til dosisdispenseret medicin Dosispakket medicin estimeres til at være udbredt til 20 % af de ældre, som i dag modtager receptordineret medicin. Ud af dem observeres ca. 1 % af Kommunerne, jf. afsnit 8 om Kommunernes økonomiske baseline. Kommunerne yder dog støtte til relativt få borgere på dosispakket medicin. Kommunernes udgifter til dosisdispensering er i alt på 1 mio. kr. ud af en samlet udgift på 158 mio. kr., jf. afsnit 8. Dosisdispenseret medicin udgør således en relativ lille andel af Kommunernes samlede udgifter til medicin, og derfor efterspørges der med dette udbud ikke en løsning til håndtering af dosispakket medicin. Formålet med dette projekt er ikke at påvirke praktiserende læger til at henvise flere borgere til dosisdispenseret medicin. Opsummering ift. fravalg af dosisdispenseret medicin Generelt vurderer NOPII samarbejdet, at en øget udbredelse af dosispakket medicin vil kræve et væsentligt tværsektorielt samarbejde, som vil skulle omfatte både de Praktiserende læger og Sundhedsstyrelsen. NOPII-samarbejdet har på baggrund af den opsatte tidshorisont for projektet (udbuddet, samt efterfølgende test og kontraktfase), i nærværende projekt valgt at afgrænse udbuddet til ikke at omfatte løsninger, som baserer sig på dosispakket medicin. Begrundelsen for afgrænsningen i dette udbud er, at uden et formelt tværsektorielt samarbejde om udbuddet, vil NOPII samarbejdet ikke alene, kunne påvirke markedet og eksterne tværsektorielle samarbejdspartnere tilstrækkeligt til realistisk at kunne forøge markedsandelen for dosispakket medicin. 4. Kommunernes bevillingsprocedure vedr. medicinhjælp I dette afsnit beskrives, hvorledes en borger kan få visiteret hjælp til medicinhåndtering. Visitering af hjælp til medicinhåndtering kan foregå på forskellig vis afhængig af den kommunale organisering. En forudsætning for, at Kommunen kan påbegynde opgaven, er altid, at lægen (egen Side 10 af 40

11 læge, sygehuslæge, speciallæge) har henvist til visiteret hjælp til medicinhåndtering samt ordineret medicin via det fælles medicinkort (FMK) og at borgeren har givet samtykke til dette. Visiteret hjælp til medicinhåndtering kan bestå af følgende overordnede opgaver: Dispensering af medicin (Medicindispensering) Fremfindelse/påmindelse (Medicinadministration) Indtagelse og kontrol (Medicinadministration) Disse opgaver gennemgås enkeltvis i afsnit 5. En anmodning om visiteret hjælp til medicinhåndtering kan komme fra Borgeren selv Samarbejdspartnere som fx Hjemmesygeplejen, Hjemmeplejen og terapeuter Pårørende Alle anmodninger skal gå via lægen, der som den eneste kan henvise til visiteret hjælp til medicinhåndtering. I Kommunerne er der to instanser der kan visitere hjælp til medicinhåndtering, hhv. Hjemmesygeplejen og Myndighedsfunktionen. Flowet for visitering af medicin er vist i figur 3. Side 11 af 40

12 Figur 3: Illustration af hvordan visitation af hjælp til medicinhåndtering kan foregå, afhængigt af den enkelte Kommunes organisering. Lægen henviser til visiteret hjælp til medicinhåndtering samt ordinerer medicin via FMK. Henvisning kan enten følge retningen med de blå pile ved Myndighed eller retningen med de røde pile, ved Hjemmesygeplejen. Ved forværring af borgerens situation kan der ske nye henviser og ændringer i arbejdsfordelingen. Visitering gennem myndighed blå pile Processen i figur 3, som er angivet med blå pile, er følgende: Egen læge henviser borgeren til medicinhåndtering i Kommunen og sørger for at FMK er ajourført Hjemmesygeplejen laver en sygeplejefaglig vurdering af borgerens behov for hjælp til medicinhåndtering Med udgangspunkt i den sygeplejefaglige vurdering samt en vurdering af borgerens funktionsniveau, bevilger Myndighed hjælp til medicinhåndtering Afhængigt af opgavens kompleksitet vurderes om opgaven skal varetages af hjemmesygeplejerske eller hjemmeplejen Side 12 af 40

13 Visitering gennem Hjemmesygeplejen røde pile Processen i figur 3, som er angivet med røde pile, er følgende: Egen læge henviser borgeren til medicinhåndtering i Kommunen og sørger for at FMK er ajourført Hjemmesygeplejen laver en sygeplejefaglig vurdering af borgerens behov for hjælp til medicinhåndtering og bevilger herefter hjælp til dette Afhængigt af opgavens kompleksitet vurderer sygeplejersken om medicinhåndtering kan overdrages til hjemmeplejen eller om opgaven skal løses af en hjemmesygeplejerske Som en afslutning på dette afsnit skal det pointeres, at genstanden for dette udbud er efterspørgslen på en løsning, som kan udvikle rammen og udførslen af den visiterede hjælp til medicinhåndtering i borgerne eget hjem. Fokus vil dog primært være tilknyttet den visiterede hjælp til Dispensering og Administration. 5. Medicinhåndteringsprocessen udfordringer for borger og Kommune Visiteret hjælp til medicinhåndtering er en proces bestående af mange opgaver/delprocesser, forskellig ansvarsfordeling, samt snitflader til mange systemer. Dette illustreres i figur 4, som viser, at den kommunale opgave vedr. medicinhåndtering indgår i en større kontekst, hvori en lang række interessenter enten helt eller delvist er ansvarlige for det enkelte procestrin. Særligt for dispensering, fremfinding/påmindelse og indtagelse og kontrol er, at disse opgaver/procestrin er direkte omkostninger for Kommunerne og derfor også er de opgaver/procestrin, som er bærerende for Kommunernes betalingsvillighed for en ny løsning. Forud for udbuddet gennemførte NOPII-projektet 17 interviews med borgere med det formål at identificere de behov, borgeren har i relation til medicinhåndtering. I dette afsnit indgår 3 cases, som er skrevet på baggrund af de faktiske gennemførte interviews, dog er de anonymiserede i forhold til borgerne. Side 13 af 40

14 Figur 4: Medicinhåndteringsprocessen For hver enkel opgave/procestrin fra Recept udstedes til Bortskaffelse har vi i de følgende underafsnit forsøgt at opdele udfordringerne ud fra borgerperspektiv og/eller et systemperspektiv. 5.1 Recept udstedes Udstedelsen af recepter kan kun udføres af en afgrænset faggruppe. Af 1 i Bekendtgørelse af recepter hvori afgrænsningen af, fremgår hvem som kan ordinere medicin til borgeren: 1. Ved en recept forstås en forskrift (ordination) fra en læge, tandlæge eller dyrlæge om udlevering af lægemidler fra et apotek eller en forskrift fra en dyrlæge om udlevering af lægemidler fra en indehaver af en tilladelse efter 39, stk. 1, i lov om lægemidler til forhandling til brugerne af lægemidler til produktionsdyr Det er derfor kun læger, dvs. egen praktiserende læge, sygehuslæger eller speciallæger som kan ordinere medicin til Kommunernes borgere. Arbejdsgange anses ikke som vigtigt for udbuddet. 5.2 Anskaffelse/Levering En borger kan enten selv hente medicin på apoteket, få pårørende til det eller betale apoteket for udbringning. I nogle Kommuner kan en borger også komme i sygepleje-/sundhedsklinik og få dispenseret sin medicin. Her får borgeren sin medicin leveret direkte til klinikken. Dette gør sig også gældende, når der er behov for genbestilling af medicin eller ny-ordineret medicin. Borgerperspektiv Medicinen kan både være ordineret af sygehuslæge, privat praktiserende læge eller være håndkøbsmedicin. Det er derfor en udfordring for borgeren: dels at huske hvor medicinen skal genbestilles er det hos lægen eller apoteket? dels at bevare overblikket og sikre, at der er nok medicin til næste dosering. Side 14 af 40

15 Systemperspektiv Anskaffelse af medicin er ikke en kommunal opgave, men har borgeren ikke sin nødvendige medicin når det sundhedsfaglige personale er på sit planlagte besøg, kan det være nødvendigt for det sundhedsfaglige personale at lave et ekstra besøg. Der er i dag ingen tal om hyppigheden eller de økonomiske konsekvenser tilknyttet manglende medicin og eventuelle ekstra besøg fra det sundhedsfaglige personale. Opgaven omkring bestilling af medicin - som reelt er borgerens opgave varetages ofte af kommunerne, da de for at kunne levere deres ydelse er afhængige af, at medicinen er bestilt og ankommet. Derfor er det en del af Kommunernes procedure, at personalet sikrer sig, at der er medicin til næste gang. Personalet bruger uforholdsmæssigt meget tid på telefonisk at finde den medicin der er bestilt på apoteket, da den kan ligge på forskellige lokationer mellem apoteket og borgerens hjem. 5.3 Opbevaring Medicin skal opbevares forsvarligt og på en måde, så dens virkning ikke aftager, mister virkningen eller bliver skadelig. Reglerne mht. opbevaring er, at hvis flere medicinske præparater opbevares i andet miljø end sin originale emballage, så må medicinen maksimalt ligge udenfor pakningen i 14 dage ad gangen inden borgeren skal indtage medicinen. Borgerperspektiv Det er individuelt, hvor medicinen opbevares i borgerens hjem. Medicinen kan opbevares samlet et sted i borgerens hjem eller på flere steder. Ofte opbevares medicin på et sted, som er nemt tilgængeligt for det personale, der kommer og hjælper borgeren med opgaven. Det kan for borgeren medføre, at borgeren ikke altid selv ved, hvor medicinen er, eller at medicinen er svært tilgængelig for borgeren. Selvom nogle præparater kræver særlig opbevaring eller er seponeret (dvs. at behandlingen med præparatet er ophørt), opbevares denne type medicin alligevel sammen med borgerens øvrige medicin. Det kan bl.a. skyldes, at seponeret medicin ikke bortskaffes, fordi borgeren ikke ønsker at skulle have en yderligere udgift til at genkøbe samme type medicin, såfremt medicinen skulle blive genordineret senere hen. Borgeren oplever endvidere, at det er svært at sikre korrekt opbevaring af medicin og være opmærksom på udløbsdatoen, da de indlægssedler/æsker, der medfølger de enkelte præparater, ofte er skrevet med lille skriftstørrelse og meget tætskrevet. Systemperspektiv Det sundhedsfaglige personale oplever, at det kan være svært at finde medicinen hos den enkelte borger, da det er forskelligt fra hjem til hjem, hvor medicinen opbevares. Hos den hukommelsessvækkede borger kan udfordringen være, at borgeren ikke selv kan huske, hvor medicinen er placeret, ligesom medicinen ikke givet opbevares på et fast sted. Søgning efter medicinen er en ekstra tidsfaktor ved medicindoseringen. Det sundhedsfaglige personale oplever ofte, at der ikke er tilstrækkelig medicin til 14 dages indtagelse. Det betyder, at der skal planlægges tid til restdosering, hvilket kræver såvel ekstra ATA-tid (ansigt til ansigt), som ekstra vejtid (ekstra transporttid). Derfor bestiller personalet, der doserer hos den enkelte borger, ofte medicinen, og det kræver ekstra administrativ tid, at få overblik over den mængde af medicin, der er behov for til næste dosering. Side 15 af 40

16 Sundhedspersonalet oplever generelt, at det kan være svært at nå de ekstra opgaver inden for den visiterede tid. Ydermere opleves det som en udfordring, at der ikke er nogen former for påmindelse om, hvilken medicin der skal genbestilles og hvornår. Det hænder også, at selv om sundhedspersonalet har genbestilt medicinen, er det ikke sikkert, at borgeren har fået medicinen hentet, hvilket igen kræver ekstra besøg. Der er i dag ingen tal om hyppigheden eller de økonomiske konsekvenser tilknyttet manglende medicin og eventuelle ekstra besøg fra det sundhedsfaglige personale. 5.4 Medicindispensering Dispensering betyder, at de sundhedsfaglige medarbejdere optæller eller tilbereder den ordinerede medicin. Følgende punkter beskriver proceduren for dispensering udstedt af Sundhedsstyrelsen ( Kontrollere, at det er borgerens navn, der står på den medicinbeholder, som der skal ophældes medicin fra. Doseringsæsker med ophældt medicin skal være mærket med patientens navn og CPR-nummer Medicinbeholdere med ophældt pn-medicin (medicin, der gives efter behov) må kun indeholde en enkelt dosis af medicinen. Medicinbeholderen skal være mærket med medicinens navn, styrke og dosis samt holdbarhedsdato og dato for ophældningen Kontrollere, at antallet af tabletter på medicinlisten er det samme, som antallet af tabletter i doseringsæskerne Kontrollere, at medicinens holdbarhedsdato ikke er overskredet Medicinliste/FMK skal indeholde borgerens navn og CPR-nummer, medicinens navn, styrke og dosis samt dato for ordination Sikre korrekt håndhygiejne samt anvende handsker eller pincet ved dosering Sikre at doseringsæsken er rengjort Ved uoverensstemmelse i ordinationen kontaktes den ordinerende læge Dispensering kan foregå som en enkelt ydelse hos borgeren eller som en ydelse blandt andre ydelser hos den enkelte borger. Nedenfor er beskrevet et eksempel med 77 årige Erna, som modtager hjælp til dispensering. Case 1-77-årige Erna hjælp til dispensering Erna er en 77 årig kvinde, som bor i en moderne bolig inde i byen. Erna har tre døtre og et godt netværk. Hun er kognitiv og intellektuelt velfungerende. Erna har dog vanskeligheder ved ændringer i vaner og rutiner, hvorfor hun indimellem skal påmindes om at tage sin medicin og andre tilbagevendende opgaver. Påmindelse er Erna dog ikke visiteret til. Erna modtager dagligt kommunale ydelser fra Hjemmeplejen i form af personlig pleje (i alt 1 time og 45 min./uge) og praktisk bistand (i alt 15 min./uge). Erna modtager derudover ydelsen dispensering hver 14. dag, som udføres af Hjemmesygeplejen. Erna får en del medicin samt naturmedicin efter eget valg. Erna har indimellem svært ved at huske, hvorfor hun i perioder modtager hjælp til at huske sin medicin (administration). Det gør hun ikke i øjeblikket. Erna er velegnet til at få dosispakket medicin, da hun lægeligt vurderes til at være i et stabilt forløb. Hun ønsker dog ikke at få dosispakket medicin, da hun er glad for, at sygeplejersken Side 16 af 40

17 kommer, og det virker fint. Medarbejderens opgaver i forbindelse med et besøg hos Erna illustreres i figur 5. Figur 5: Medarbejderens opgaver ved besøg Før medarbejderens besøg ved borgeren Forberedelse Kørsel Hilse på borger Under medarbejderens besøg ved borgeren Finde medicinen frem Kontrol af medicinliste Hælde medicinen op Bortskaffe affald Egenkontrol jf. skema I sikre hænder Sætte medicinen væk igen Give borgeren dagens æske Kontrol af, om der skal bestilles mere medicin til næste dispensering Efter medarbejderens besøg ved borgeren Sige farvel til borger Kørsel Dokumentation Evt. sparring med samarbejdspartnere relateret til ændringer i borgerens medicin (fx egen læge) Udfordringer Dispensering Borgerperspektiv Borgeren kan opleve, at det er teknisk svært at dosere sin medicin, da det opleves som uigennemsigtigt at præparaternes navne, form, farve og lignende ændres løbende. Mængden er uoverskuelig, og det kan være en udfordring for borgeren selv at kende og genkende de enkelte præparater. Dårlig fingermotorik gør det besværligt at trykke piller ud af blisterpakninger, at lukke pilleglas op m.m. Nedsat syn gør det besværligt at dosere pillerne samt at genkende, hvilke piller der skal indtages på hvilket tidspunkt. Systemperspektiv Da medicin, ifølge de sundhedsfaglige retningslinjer, kun bør opbevares uden for egen emballage i 14 dage, er der lavet et fast besøg hos borgere, der modtager hjælp til dosering hver 14. dag. Det er en udfordring at sikre korrekt dispensering, da præparatets navn ofte skifter, selvom indholdsstoffet er det samme. Sygeplejersken bruger ofte tid på at rette præparatets navn i Fælles Medicin Kort. Skiftet mellem præparater med ens indholdsstoffer med forskellige navne skyldes, at apoteket skal tilbyde det billigste præparat, med mindre den privatpraktiserende læge har anført andet på recepten. Det er i dag sygeplejersken som er ansvarlig for fejl i medicindispensering. Personalet kan ved fejl miste deres autorisation. Side 17 af 40

18 5.5 Medicinadministration (fremfinding/påmindelse og givning/kontrol) Medicinadministration involverer de sundhedsfagliges udlevering af medicin til borgeren og hjælp til at indtage medicinen samt observation af borgeren. Medicinadministration kan derfor indeholde forskellige arbejdsopgaver relateret til borgerens behov. Ifølge Sundhedsstyrelsen er følgende opmærksomhedspunkter en del af medicinadministration i borgerens hjem. Den sundhedsfaglige, der forestår medicinadministrationen, er selvstændigt ansvarlig for korrekt identifikation af borgeren ved navn og cpr. nr. I visse situationer kan identifikation baseres på sikker genkendelse. Det drejer sig om de situationer: Hvor der i gennem længere tid har været et personligt, sikkert kendskab imellem sundhedsfaglige og borgeren Hvor borgeren besøges på egen bopæl, dvs. er beboer i eget hjem Den sundhedsfaglige, der er ansvarlig for medicinadministration til borgeren, skal sikre at: Doseringsæske eller -pose er mærket med den pågældende borgers fulde navn og cpr.nr. Medicinen er i overensstemmelse med optegnelserne i medicinmodulet i omsorgssystemet. Medicinen gives på det korrekte tidspunkt. Medicinen gives på den korrekte måde, i overensstemmelse med de instrukser, lægen har anvist. Medicinen udleveres til den rette borger: navn og cpr nr. eller ved sikker genkendelse Medicinen indtages under opsyn. Virkning og evt. bivirkninger observeres og dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser. Når den sundhedsfaglige medvirker ved håndteringen af lægemidler, har medhjælperen journalføringspligt, jf. journalføringsbekendtgørelsen. Den sundhedsfaglige skal frasige sig opgaven, såfremt hun/han ikke oplever sig kompetent til at varetage administrationen forsvarligt, herunder sikre nødvendig observation. Den sundhedsfaglige har pligt til at sige fra, hvis pågældende får mistanke om fejl eller misforståelser. Den sundhedsfaglige, der er usikker på, om det er den rigtige medicin, som pågældende skal administrere, skal kontakte en sygeplejerske, assistent eller læge. Den sundhedsfaglige, der observerer ændringer, er ansvarlig for, at handle korrekt herpå. Herunder skal den sundhedsfaglige videregive observationer til rette vedkommende. Hvis den sundhedsfaglige kun yder praktisk hjælp til at åbne en medicinbeholder eller giver medicinen til en bevægelseshæmmet patient, f.eks. en patient med slidgigt i fingrene, der ellers selv kan administrere sin medicin, er den sundhedsfaglige ikke ansvarlig for medicingivningen. Nedenfor er beskrevet et eksempel med 84-årige Karen, som modtager hjælp til dispensering og administration. Side 18 af 40

19 Case 2-84-årige Karen - hjælp til dispensering og administration Karen er en 84 årige kvinde, som bor i et ældre hus i tre etager i et villaområde. Karen har børn og svigerbørn samt et godt netværk med en nabo, der jævnligt kigger ind. Hendes netværk hjælper med bl.a. praktiske opgaver. Ved besøget ligger Karen i nattøj på sofaen i stuen. Hun har kraftige smerter og er lidt opgivende. Kan ikke komme med til en familieaftale i weekenden pga. smerter, og det er hun ked af. Karen får hjælp til personlig pleje flere gange i døgnet (i alt 3 timer og 45 min./uge) og praktisk bistand (i alt 30 min./uge) Karen skal overgå til dosispakket medicin om fem dage. Hun har tidligere været på dosispakket medicin, men det blev sat i bero i forbindelse med en indlæggelse. På nuværende tidspunkt modtager hun derfor hjælp til dispensering hver 14. dag. Karen kan se en fordel i at få dosispakket medicin, der er nemmere at tage med, når hun skal besøge sin datter. Der er påbegyndt fast behandling med Panodil, hvilket skal kobles på dosisrecepten. Karen får følgende ydelser: - Hjælp til at finde sin medicin frem hver morgen (fremfinding og påmindelse) - Påsat smertestillende plaster hver 3. dag af en sygeplejerske (givning) - Dispensering hver 14. dag (Dispensering) Medarbejderens opgaver i forbindelse med et besøg hos Karen illustreres i figur 6. Figur 6: Medarbejderens opgaver ved besøg Før medarbejderens besøg ved borgeren Forberedelse Oprydning på FMK efter indlæggelse Kontakt til sygehus, apotek og egen læge for at få rettet FMK og dosisrecepten til Kørsel Under medarbejderens besøg hos borgeren Hilse på borger Finde medicinen frem Kontrol af medicinliste Give borgeren dagens æske Huske borgeren på at tage sin medicin resten af dagen Tjekke, om smerteplaster skal skiftes, og om det sidder korrekt Efter medarbejderens besøg ved borgeren Sige farvel til borger Kørsel Dokumentation Evt. sparring med samarbejdspartnere relateret til ændringer i borgerens medicin (fx egen læge) Side 19 af 40

20 Udfordringer ved fremfinding/påmindelse Borgerperspektiv Borgeren oplever en stor tiltro til det fagpersonale, der støtter borgeren i korrekt indtagelse, hvilket kan medføre at borgeren fralægger sig eget ansvar i forhold til opgaven. Det kan endvidere medføre, at borgeren ofte mister tiltro til egne evner og motivation til selv at være aktiv. Borgere med nedsat hukommelse har ofte svært ved at vide, hvilken medicin der skal tages på hvilke tidspunkt og sikre, at de forholdsregler, der kan være i forbindelse med medicin, bliver overholdt. Det kan f.eks. være medicin, der ikke må tages med mælkeprodukter, skal indtages ½ time før måltider osv. Systemperspektiv Når der er visiteret til fremfinding/påmindelse af medicin via det kommunale sundhedspersonale, er det med begrundelse i, at borgeren ikke selv kan varetage dette. Det er derfor at vigtigt, at det sundhedsfaglige personale påminder borgeren om den korrekte medicin på det korrekte tidspunkt, således at medicinordinationen følges. Det sundhedsfaglige personale oplever, at det kan være svært at sikre i en hektisk hverdag, hvor der ofte sker uforudsete ting. Det sundhedsfaglige personale må kun give medicin, der er ophældt af sundhedsfagligt personale. Der opleves en udfordring i forbindelse med at komme på de korrekte tidspunkter, således at borgeren får medicinen inden for det korrekte tidspunkt. Hvis borgeren ikke er hjemme, er det tidskrævende at finde frem til hvor borgeren er, samt det kræver et ekstra besøg. En anden udfordring er, at det er forskelligt, hvor medicinen står fra hjem til hjem, hvorfor der ofte går megen tid med at finde den medicin, der skal gives. Nedenfor er beskrevet et eksempel med 64-årig Aage, som modtager hjælp til dispensering og administration. Case 3-64 årig Aage - hjælp til dispensering og administration Aage er en 64 årig mand, der bor i egen lejlighed. Aage har ingen netværk kun de sundhedsprofessionelle, der kommer i forbindelse med den hjælp, som han modtager kommunalt. Aage får hjælp til personlig pleje (i alt 6 timer og 45 min./uge) og praktisk bistand (i alt 45 min./uge). Aage modtager hjælp til at finde medicinen frem samt blive husket på at tage sin medicin tre gange om dagen. De sundhedsprofessionelle hjælper som udgangspunkt Aage med sin medicin i forbindelse med personlig pleje. Til medicinhåndteringen er de sundhedsprofessionelle derfor i hjemmet i forvejen. Aage får følgende visiteret hjælp til medicinhåndtering: - Hjælp til at finde sin medicin frem hver morgen (fremfinding) - Hjælp til at huske at indtage sin medicin tre gange daglige (Påmindelse/givning/kontrol) dette gøres dog typisk i forbindelse med, at Aage også modtager personlig pleje. - Dispensering af medicin hver 14. dag (Dispensering) Side 20 af 40

21 Medarbejderens opgaver i forbindelse med et besøg hos Aage illustreres i figur 7. Figur 7: Medarbejderens opgaver ved besøg Før medarbejderens besøg hos borgeren Forberedelse Kørsel Under medarbejderens besøg hos borgeren Hilse på borger Finde medicinen frem Kontrol af medicinliste Huske borgeren på at tage medicinen Sikre, at borgeren indtager sin medicin Efter medarbejderens besøg hos borgeren Sige farvel til borger Kørsel Dokumentation Evt. sparring med samarbejdspartnere relateret til ændringer i borgerens medicin (fx egen læge) Udfordringer Givning og kontrol Borgerperspektiv En borger med kognitive problematikker oplever, at det er svært at tage den korrekte medicin til rette tid. Ydermere kan borgeren have svært ved at forstå, hvorfor der er ordineret medicin, samt vigtigheden af at overholde tidsintervallet mellem indtagelse af de forskellige præparater. Nogle typer medicin kan give bivirkninger. Disse bivirkninger kan være svære at kæde sammen med et nyt præparat, og borgeren oplever usikkerhed i forhold til, hvornår en bivirkning er acceptabel, samt hvorvidt eventuelle bivirkninger skal meldes til det sundhedsfaglige personale/læge. En anden problematik, borgeren oplever, er usikkerhed om tiltag, såfremt en medicindosis glemmes, medicin indtages forkert i forhold til forskrifter, eller der tages for meget medicin. Er der sundhedspersonale, der hjælper med medicingivning, bliver personalet ofte kontaktet, når disse fejl sker. Systemperspektiv Det er som tidligere nævnt udelukkende lægens ansvar at ordinere og herunder vurdere, om patienten får den rette medicin. Udfordringer vedr. givning og kontrol relaterer sig alene til den sundhedsfagliges opgaver og ansvar som skrevet ovenfor. 5.6 Bortskaffelse Når en borger er i et ustabilt forløb (altså et forløb hvor medicinering/behandling ikke er fastlagt) og modtager hjælp til medicindosering, er det medvirkende til, at borgeren mister overblikket over, hvad der er aktuelt medicin, og hvad der er seponeret medicin. Side 21 af 40

22 I forbindelse med medicinændring, pauseres nuværende medicin ofte i en periode for at se, om den ny-ordinerede medicin har samme eller en bedre virkning end den tidligere ordinerede medicin. Viser det sig, at den nye medicin ikke fungerer som ventet, seponeres det igen, og der forsøges anden behandling. Dette medvirker til, at der i denne periode kan være flere præparater med samme virkning men med forskellig indholdsstof. Borgerperspektiv Indtil den korrekte medicin er fundet, synes borgerne at det kan være uhensigtsmæssigt at smide tidligere ordineret medicin ud, da det eventuelt skal genkøbes. Borgerne kan derfor have det svært ved at rydde op i medicinen, da der er en utryghed i form af at den medicinske situation igen kan ændre sig. Ydermere må overskydende eller for gammelt medicin ikke smides ud i skraldespanden, men skal afleveres på apoteket. Systemperspektivperspektiv Lægemidlerne tilhører den enkelte patient. Når der er brug for at bortskaffe lægemidler, fx når en patient dør, eller lægemidlets holdbarhedsdato er overskredet, skal der indhentes samtykke fra patienten eller pårørende til, at lægemidlet destrueres. Restlægemidler må således ikke anvendes til andre. Ved dødsfald kan behandlingsstedet tilbyde de pårørende at aflevere lægemidlerne til destruktion på apoteket, hvis de pårørende ikke ønsker at bortskaffe dem. Hvis der ikke er pårørende, skal lægemidlerne afleveres på apoteket. Apotekerne har i medfør af lov om apoteksvirksomhed pligt til at modtage lægemiddelrester med henblik på destruktion. 6. Medicinhåndtering og den sundhedsfaglige kompleksitet For at give Leverandøren indsigt i de konkrete arbejdsprocesser tilknyttet medicinhåndtering, blev der tidligere beskrevet tre borger case, som er typiske eksempler på den hverdag, det sundhedsfaglige personale møder, samt de opgaver som personalet løser. Disse borger case er sammenfattet og illustreret i figur 8, hvori der er tilføjet en kompleksitetsparameter for at vise den sundhedsfaglige kompleksitet som er en del af systemets og de sundhedsfaglige medarbejderes hverdag. Side 22 af 40

23 Figur 8: Ydelser, cases og sundhedsfaglig kompleksitet Figuren illustrerer, at der er en stor variation i borgernes funktionsniveau (fysisk og kognitivt) og dermed varierende behov for støtte i forbindelse med medicinhåndtering. De borgere, der kun får hjælp til dispensering, som fx Erna, får typisk 1-2 besøg hver 14. dag til dispensering. Borgere, der får hjælp til administration, får derimod som udgangspunkt daglig hjælp til medicinhåndtering. Aage er et eksempel herpå, idet han får 4 daglige besøg. Umiddelbart er der således et meget stort potentiale i forhold til borgere i kategori 2 og 3 (Karen og Aage), da de modtager mest støtte fra Kommunerne. Opmærksomheden henledes dog på, at disse borgeres fysiske og/eller kognitive funktionsniveau er nedsat, og deres motivation og muligheder for at blive helt eller delvis selvhjulpen omkring medicinhåndtering kan derfor være mindre. Karen og Aages sundhedstilstand er meget kompleks, hvilket også understreges af, at de modtager flere timers personlig pleje og praktisk bistand udover den støtte de får til at håndtere deres medicin. 7. Borgernes udfordringer og behov Som beskrevet i forudgående afsnit 5 og 6 gennemførte NOPII-projektet 17 interviews med borgere med det formål at identificere de behov, borgeren har i relation til medicinhåndtering. Ud fra interviewene og observationerne er der defineret 5 gennemgående tematikker, som karakteriserer borgernes behov og udfordringer, samt de måder hvorpå de håndterer deres udfordringer. Side 23 af 40

24 7.1 Tematikker Gennem interviews og observationer af de 17 borgere, er borgernes barrierer og personlige oplevelser omkring medicin identificeret. Endvidere er der sat fokus på borgernes egenmestringsstrategier dvs. de måder hvorpå borgerne håndterer de udfordringer, de oplever ved at håndtere deres medicin. Årsagerne til en borger søger om hjælp til medicinhåndtering, udspringer af udfordringer indenfor 5 tematikker: 1. Manglende autonomi og kompetence 2. Manglende tryghed 3. Manglende overblik 4. Manglende fysisk greb om pillerne 5. Manglende kognitivt styr på pillerne Manglende autonomi og kompetence Borgere har et ønske om at blive selvhjulpne at kunne klare medicinen selv og dermed blive uafhængige af hjælp på fastsatte tidspunkter. De forsøger at bevare autonomien og kontrollen over dét, de stadig kan. De ønsker ikke at repræsentere et ressourcespild. Hjælpen opleves som et forstyrrende element. Disse borgere har ligeledes et ønske om større mobilitet og fx at kunne tage medicinen med sig ud af hjemmet til aktivitetscentre, besøg hos venner mm. De ønsker mere frihed og selvbestemmelse over eget liv og føler sig begrænset af, at skulle tilrettelægge hverdagen ud fra, hvornår de skal have hjælp til medicin. Hans og Signe forklarer følgende om deres ønske om at kunne blive selvhjulpne og klare hverdagens aktiviteter selv: Citatboks 1: Jeg er meget du må ikke misforstå mig glad for den hjælp, men jeg vil også gerne vise dem, at jeg er ikke ældre, end at jeg kan klare mig selv. Hans, 83 år Ja, det jeg allerhelst gerne ville kunne selv, ja det var nok, at kunne tage min frakke og gå en lang tur. Selvfølgelig klare det herhjemme og hvis vi kunne det, så ville vi slet ikke have nogen her [hjælpere]. Signe, 74 år Borgerne forsøger på forskellig vis at kompensere for deres manglende kompetencer og har udviklet deres egne strategier til at håndtere udfordringerne med medicinen, som fx Helga, Jens og Marie. Citatboks 2: Helga tager pilleæsken frem. Hun åbner den og putter pegefingeren i munden, for at fugte den. Helga sætter pegefingeren på pillen og får på den måde pillen op af æsken og sikkert ind i munden. Helga, 67 år. Når de har pakket sådan en æske med de der 7 dage, der er i sådan en æske, så kigger jeg den selv lige efter. Passer det, at der er de piller i hvert rum, som der skal være. Sådan at vi har styr på det. Jens, 67 år. Jeg har nogle gange haft min telefon med til at give besked, når det er oppe over, at jeg skal huske det. Især hvis jeg har det med mig. Marie, 56 år. Side 24 af 40

25 Foto 1: Helga Manglende tryghed Borgere giver udtryk for, at det er trygt, når andre tager ansvaret for det, de ikke længere selv magter. Det er trygt at kunne få hjælp. Når hjælpen indtræder, opstår der risici for at borgerens kompetencer til at kunne mest muligt selv langsomt vil forsvinde. Når borgerne får hjælp til medicin er der risiko for, at deres ressourcer ikke længere aktiveres, og de bliver ikke længere selv er motiveret og trygge for at håndtere hele eller dele af deres medicin. Borgeren bliver mere passiv, og nogle borgere ophører med at tage initiativ til social kontakt og får deres sociale behov dækket gennem hjemmeplejen. Lise og Hans forklarer her, hvordan det giver dem tryghed, at nogle tager ansvar for deres medicin. Citatboks 3: Det er skønt, at der kommer nogen. Så er man sikker på, det er de rigtige. Lise, 75 år. I begyndelsen syntes jeg, 31 piller var lidt rigeligt. Men på den anden side set, har jeg en enorm respekt for, at de kan hjælpe mig. Derfor tager jeg, hvad de siger, jeg skal tage. Altså, hvis noget går galt, så er det dem, der får ansvaret. Hans, 83 år. Og for nogle er hjælpen til medicin så indlejret, at borgers tro på og bevidsthed om helt eller delvis at kunne håndtere medicinen ikke er til stede, selv om borger måske har ressourcer eller vil kunne trænes/oplæres til at kunne selv, jf. nedenstående citater. Citatboks 4: Jamen det ved jeg ikke [hvad der ville bekymre mig ved at skulle klare medicingivningen selv]. Det er så længe siden, at jeg har prøvet det. Det kan jeg ikke. Jeg kan ikke styre det. Marie, 56 år. Interviewer: Kan du ikke selv åbne æskerne? Lise: Jo, jo, det kan jeg godt. Interviewer: Hvorfor gør hun det så? Lise: Det ved jeg ikke. Lise, 75 år Side 25 af 40

26 Foto 2:Lise Manglende overblik Borgere giver udtryk for, at det er svært at bevare overblikket over processen. Den enkelte borger kan have svært ved at have et samlet overblik over og indblik i, hvilke tabletter der er ordineret og hvorfor. Nogle borgere indtager mange forskellige tabletter dagligt og kan tilmed have dem opbevaret sammen med gamle tabletter, der ikke længere skal indtages, men endnu ikke er bortskaffet. Citatboks 5: Jeg tager dem, jeg får. Jeg får for skøre knogler og for Hvad får jeg. Hvad er det, det hedder. Depression. Karen, 89 Interviewer: Ved du hvilken medicin, du får? Martine: Nej ikke særlig meget. Det er sådan mest smertestillende og vitaminer. Interviewer: Ved du hvorfor du får medicin? Martine: Nej, jeg ved ikke, hvad det er for noget. Martine, 58 Nogle borgere oplever også, at almen praksis, sygehuse og smerteklinik ikke taler sammen. Jens fortæller i nedenstående citat herom: Citatboks 6: Det er et mærkeligt system. Jeg gør altid det, at når jeg bliver indlagt, så tager jeg min medicin med hjemmefra, men det vil de sgu ikke altid bruge. De vil bruge deres eget og så kan jeg tage de der ruller (dosisdispenseret medicin) med mig hjem igen, og så får jeg jo lige pludselig et lager af ruller. Jens, 67 Foto 3: Martine Side 26 af 40

27 7.1.4 Manglende fysisk greb om pillerne For nogle borgere er det en fysisk funktionsnedsættelse, der er årsagen til, at det er svært at klare medicinen selv. Det er vanskeligt at håndtere medicinens indpakning. Disse borgere er ofte kendetegnet ved udelukkende at have fysiske problemer, og ofte har de ikke kognitive udfordringer og problemer med overblik over og indsigt i egen medicinering. Disse borgere har fx svært ved at trykke piller ud af blisterpakker, fordi borger har nedsat funktionsevne i hænder og fingre. Citatboks 6: Måske, hvis det bare var at rulle dem ud fra et glas, så kunne jeg måske godt selv. Signe, 74 år. Jeg kan ikke få dem ud af hylstret og kan ikke få dem doseret op. Det kan jeg ikke. Jeg kan kun bruge fingerspidserne. Maren, 85 år. Det mest irriterende, det er dem, der skal ud af de der [blisterpakning]. Jeg kan ikke forstå, hvorfor de laver dem. Og hvis det er sådan nogle små piller, så er de næsten ikke til at klemme ud. Hvis det bare havde været i glas i stedet for dem der. Signe, 74 år De borgere, der har fysisk funktionsnedsættelse i fingrene har vanskeligt ved at kompensere herfor og får derfor som regel hjælp fra Kommunen til. Foto 4: Signe Manglende kognitivt styr på pillerne Nogle borgere oplever det som mentalt uoverskueligt at skulle holde styr på pillerne. De har vanskeligt ved at kende og genkende pillerne. Samme type piller kan have forskellige præparatnavne, hvilket kan forvirre borgerne. Det kan tilmed være svært for borgeren at huske at tage den rette dosis til rette tid. Selve doseringen kan være vanskelig pga. mængde og variationen af pillerne. Og selv om Kommunens personale doserer medicinen, skal borgeren huske at tage sin medicin til tiden, hvilket kan være svært at huske for nogle borgere. Rette pille til rette tid er udfordringen. Citatboks 7: [Det sværeste er,] at få det rigtige antal der er 7 her, 4 her, 6 her. Det er mange piller. Morten, 74 år. Jeg frabad mig at have med morfin at gøre, for når de skifter navne hele tiden og pillerne ser forskellige ud, så vil jeg ikke rodes ind i det. Jens, 67 år. Side 27 af 40

28 Det er alle de forskellige bøtter. Det kører rundt for mig. Maren, 85 år. Det er dét, jeg ikke ved, du. Jeg kan ikke sortere dem ud. Jeg har prøvet at snakke om det, men hvis du fortalte mig dén er dét- så vil jeg glemme det i morgen. Hans, 83 år. Det er fordi, jeg glemmer at tage den medicin. Man bliver jo ringere til at huske. Simon, 63 år. Foto 5: Morten 7.2 Borgernes behov (de 5 tematikker) og de kommunale medicinydelser Sammenkoblingen mellem de kommunale visiterede ydelser indenfor medicinhåndtering samt de behov og udfordringer, borgeren oplever i forhold til selv at kunne håndtere sin medicin, er illustreret i figur 9. I venstre kolonne er borgernes behov angivet i forhold til at kunne håndtere medicinhåndteringen selv. I højre kolonne er medicinhåndtering opdelt i ydelserne dispensering (grøn) og administration (lilla). Administration af medicin indeholder ydelserne fremfinding/påmindelse samt indtagelse og kontrol. Stregerne illustrerer, hvordan de enkelte ydelser understøtter borgerens behov. Side 28 af 40

29 Figur 9: Borgernes udfordringer koblet på de kommunale ydelser Side 29 af 40

30 8. Kommunernes økonomiske baseline Formålet med den økonomiske baseline er at fremvise de økonomiske aspekter af medicinhåndteringen i Kommunerne. I afsnittet beskrives de kommunale ressourcer tid og udgifter - forbundet med at håndtere borgerens medicin. Økonomiske kategorier under medicinhåndtering Medicindispensering omfatter dosering af borgerens medicin, og denne opgave udføres primært af sygeplejesker og dels social- og sundhedsassistenter (SSA ere), jf. sundhedslovens krav herom. Selvom dette udbud ikke ønsker at medtage løsninger baseret på dosisdispenseret medicin, så er det medtaget i dette afsnit for at vise de ressourcer, Kommunerne bruger på dosisdispenseret medicin. Medicinadministration indbefatter fremfinding, påmindelser, indtagelse, kontrol og klargøring af medicin. Der er ikke regler om, at denne ydelse skal leveres af bestemt fagpersonale, men det er primært social- og sundhedshjælpere (SSH ere), der udfører disse opgaver. Kommunerne dokumenterer ydelserne, der relaterer sig til medicinhåndtering, i de kommunale elektroniske omsorgs- og journalsystemet (EOJ-systemer). 8.1 Datagrundlag Det statistiske materiale har til hensigt at beskrive omfanget af medicinhåndtering i Kommunerne fra tre vinkler: Antal timer og udgifter til medicinhåndtering Antal borgere, der modtager hjælp til medicinhåndtering Antal borgere fordelt på ydelser og ugentlige besøg. Hensigten er at give et billede af, hvordan Kommunernes opgaveløsning ser ud i dag, hvor opgaven varetages med besøg fra medarbejdere fra hhv. hjemmesygeplejen og hjemmeplejen. I dette afsnit beskrives nærmere, hvordan tallene er bearbejdet. Datagrundlaget er baseret på dataudtræk fra Aalborg Kommunes omsorgssystem af alle borgere, der får leveret hjælp til medicinhåndtering. Baseret på disse data fra Aalborg Kommune er der lavet en forholdsmæssig beregning ud fra Kommunernes indbyggertal. Da der ikke er foretaget dataudtræk fra de øvrige 8 Kommuners omsorgssystemer, tages der forbehold for, at demografiske forhold, interne procedurer og andre faktorer, der kan være medvirkende til, at Aalborg Kommunes data ikke er repræsentative for alle de medvirkende Kommuner. Dog har alle deltagende Kommuner accepteret det grundlæggende indhold og præmisserne omkring fremtidigt brug. Der er ved beregningerne af Kommunernes udgifter lagt følgende forudsætninger til grund for analysen: Side 30 af 40

31 Forudsætninger og forbehold i analysen: Der er kun medtaget medicinydelser leveret af hjemmeplejen og/eller sygeplejen. Medicinydelser leveret af medarbejdere på plejehjem-, psykiatri- og handicapområdet indgår ikke. Kommunale udgifter til medicintilskud samt borgerens udgifter til medicin er ikke medtaget. Kommunale udgifter relateret til UTH (aktivitetsbestemt medfinansiering af sygehusindlæggelser, lægekontakter mm.) indgår ikke i den økonomiske baseline og vurdering. Der tages forbehold for fejl/mangler i dokumentationen i omsorgssystemet. Leverede timer er anvendt (fremfor visiterede timer). Udtrækket er et gennemsnit af antal leverede timer over en 3 ugers periode. Opgørelse over antal borgere bygger på to dataudtræk fra uge 36 i 2015 og uge 11 i Antallet af borgere er et øjebliksbillede fra de pågældende uger. Opgørelse over antal besøg bygger på to dataudtræk fra uge 36 i 2015 og uge 11 i Antallet af besøg er et akkumuleret antal, der er udregnet på baggrund af dataudtrækket. Der er anvendt en fritvalgstakst på 443 kr. svarende til et vægtet gennemsnit af de ni Kommuners fritvalgstakster i Fritvalgstaksten indeholder eksempelvis administration, kørsel, indirekte omkostninger, aktiv tid brugt ud ved borgeren mm. Fritvalgstaksten er den pris kommunerne vil betale en privat leverandør for at levere en ydelse ud i borgerens hjem. 8.2 Overordnet økonomi Kommunernes overordnede tid og udgifter til at håndtere borgernes medicin fordelt på de 3 medicinydelser - fremgår nedenfor i tabel 3. Tabel 3: Antal leverede timer og ressourcer på de enkelte ydelser Dispensering Administration Dosisdispensering I alt Antal timer (årligt) timer timer timer timer Årlig udgift. (mio. kr.) 41 mio. kr. 116 mio. kr. 1 mio. kr. 158 mio. kr. Som det fremgår af tabel 3, estimeres de ni Kommuners udgifter til håndtering af borgernes medicin til samlet set at være 158 mio. kr. pr. år. Disse udgifter summeres til leverede timer. Administration udgør den største udgift for Kommunerne - i alt 116 mio. kr. årligt. Visiteret hjælp til medicinadministration omhandler fremfinding, påmindelse, givning og kontrol/observation, mm. Side 31 af 40

32 Medicin-administration er generelt kortere opgaver/besøg, men er samtidigt også den ydelser der visiteres til borgere med et behov for en hyppigere besøgsfrekvens. Dispenseringen udgør en udgift på 41 mio. kr. pr. år. Visiteret hjælp til dispensering omfatter primært optælling/dosering af medicin og forekommer typisk hver 14 dag ude ved borgeren. Kommunerne har relativ få udgifter til dosisdispensering, i alt 1 mio. kr. De lave udgifter for Kommunen skyldes, at dosisdispenseringen ikke foregår i kommunalt regi, og at ydelsen er brugerbetalt. Dog har Kommunerne en mindre opgave, der kan bestå i modtagelse og kontrol af medicin samt opfølgning på den medicinske behandling. Som beskrevet i afsnit 3 vil denne kategori ikke blive gennemgået videre Målgruppen opdelt på ydelser Målgruppen for dette udbud er borgere, som modtager visiteret hjælp til medicinhåndtering. For at give indsigt i målgruppen er der lavet en række dataudtræk af borgernes medicinydelser med henblik på at synliggøre omfanget og fordelingen af ydelserne. I tabel 4 nedenfor er der lavet to grupperinger af borgere på tværs af de forskellige kombination af ydelser som medicinhåndtering kan bestå af. 1) Borgere med andre ydelser end medicinhjælp (mindre potentiale) 2) Borgere uden andre ydelser end medicinhjælp (stort potentiale) Den første gruppe får ikke kun hjælp til medicinhåndtering, men også andre ydelser, såsom personlig pleje, praktisk bistand eller sårpleje. Kommunerne vurderer, at disse borgere vil kunne få stor gavn af en smartere løsning til medicinhåndtering, men gevinsten for Kommunerne kan i mange tilfælde være begrænset, da Kommunerne forsat vil skulle ud i de pågældende borgeres hjem og levere andre ydelser. Besparelsespotentialet ligger i den tid det i dag tager Kommunens medarbejdere at løse opgaven, da medarbejderen jo alligevel skal levere andre ydelser til borgeren. Gruppe 2 modtager ikke anden hjælp end til medicinhåndtering Denne gruppe har stor økonomisk interesse for Kommunerne. Helt konkret er besparelsespotentialet, som ved gruppe 1, den tid medarbejderen bruger i hjemmet, men oven i det kommer den kørsel, der ligger før og efter besøget. Desuden er der nogle synergieffekter, der er svære at kapitalisere, men som består i, at borgeren kan klare sig uden kommunal hjælp. Borgeren er stadig herre i eget liv og efterspørger ikke yderligere kommunal hjælp. Borgerne i tabel 4 optræder kun én gang i deres respektive kategori og betegnes derfor som unikke. Tabel 4: Antal borgere, som modtager hjælp til medicinhåndtering Dispensering Administration Administration + dispensering Dosisdispensering Total Antal borgere med andre ydelser end medicinhjælp Antal borgere uden andre ydelser end medicinhjælp I alt Side 32 af 40

33 I alt 6217 borgere i de ni Kommuner modtager visiteret hjælp til at håndtere deres medicin. Størstedelen heraf (i alt borgere) modtager hjælp til medicinadministration. Næst flest borgere (1956 borgere) modtager hjælp til administration + dispensering. 985 borgere modtager hjælp til dispensering, og 52 borgere modtager hjælp til dosisdispensering. Tabel 4 viser også, at størstedelen svarende til borgere tilhører gruppe 1, og dermed modtager hjælp til andre ydelser. Som nævnt tidligere kan dette være rengøring eller personlig pleje. Ved disse borgere skal der sandsynligvis stadig medarbejdere ud i borgerens hjem. Kommunerne kan altså ikke nødvendigvis spare et besøg ude ved borgeren, men reelt kun spare den tid, der bruges på at påminde borgeren om at tage sin medicin eller den tid det tager at dispensere medicinen for borgeren. I forhold til ydelsen medicinadministration viser tabellen, at borgere modtager hjælp til administration af deres medicin. Medicinadministration behøver ikke at omfatte påmindelse eller indtagelse af piller. Det kan også være borgere, som modtager hjælp til påsætning af smerteplastre, injektioner, øjendråber og andre lignende behandlinger. Dermed er det kun en andel af de borgere, der er en del af målgruppen for dette udbud. Den nøjagtige andel kan desværre ikke detaljeres yderligere og udskilles af de tilgængelige data, hvorfor det ikke er muligt at angive det præcise økonomiske potentiale for denne målgruppe borgere modtager hjælp til medicinhåndtering som den eneste ydelse af Kommunen. Denne målgruppe vurderes at have det største økonomiske potentiale. Særlig interessant er gruppen, der kun modtager hjælp til dispensering, da det er en specifik ydelse, der alene omfatter dispensering eller optælling af medicin. Her kan den rigtige løsning være med til at gøre borgerne selvhjulpne. Generelt set er der et stort økonomisk potentiale for hele denne gruppe borgere, men da ydelsen medicinadministration rummer mange forskelligartede ydelser, som ikke kan opdeles yderligere, er det svært at vurdere og angive en nøjagtig størrelse af det økonomiske potentiale Målgruppen opdelt på besøg For at nuancere målgruppen yderligere kan tabel 5 fremvises. Tabellen viser antallet af borgere ud fra deres visiterede ydelser og antal ugentligt lige besøg. Tabel 5: Antal borger fordelt på antal ugentlige besøg og ydelser Visiteret ydelse Dispenserin g Administration Dispensering + Administration Dosisdispensering 1 besøg pr. 14. dag besøg pr. uge besøg pr. uge besøg pr. uge besøg pr. uge besøg pr. uge besøg pr. uge I alt De ydelser borgerne får er forskellige og afhænger af borgernes behov for hjælp. Det betyder også, at antallet af besøg varierer. Dette illustreres i figur 11. Side 33 af 40

34 Figur 11: Antal borgere og ugentlige besøg fordelt på ydelser Dispensering Administration I den ene ende har vi en stor gruppe borgere som modtager få ugentlige besøg, typisk til dispensering, fremfinding og lignende opgaver som svarer til borgere, som endnu har en større grad af autonomi og kompetencer. I den anden ende, har vi et mindre antal borgere, som modtager mange daglige besøg, hvilket hovedsagligt består af påmindelser, fremfindelser og kontrolbesøg. Denne gruppe har væsentlige mere begrænset autonomi og kompetence, og der er derfor også en højere grad af observationspligt for denne gruppe borgere. Denne vurdering, om et mindre økonomisk potentiale ved de svagere borgergrupper, udspringer af, at antallet af besøg også er nært beslægtet med, hvor mange andre ydelser en borger er visitereret til. En borger, som modtager flere besøg dagligt til medicinadministration, modtager typisk også andre ydelser, som gør det svært for Kommunen at spare hele besøg hos borgerne. Næste afsnit vil gennemgå hvorledes betalingsvilligheden for Kommunerne er sammenskruet. 8.3 Omkostningsniveau på borgerniveau Kommunerne har individuelt fastsatte fritvalgstakster, som varierer Kommunerne imellem. Den enkelte Kommunes rationale vil derfor afhænge af Kommunens aktuelle fritvalgstakst. Vi har valgt at kalkulere efter en gennemsnitlig fritvalgstakst på 443 kr./timen. Taksten er gennemsnitlig og viser, at Kommunerne har en omkostning på 443 kr./timen ved at yde Side 34 af 40

35 Minuter Kr. pr. år NOPII, Udbud af kontrakt om medicinhåndtering 12. Jan 2017 medicinhåndting i borgernes hjem. Udregnes Kommunernes samlede omkostninger ud fra antal ugentlige leverede minutter til en borger, vil sammenhængen se ud som afbilledet i figur 12. Figur 12 illustrerer, hvorledes Kommunerne udregner deres relative omkostninger ved at yde medicinhåndtering. Figur 12: Årligt omkostningsniveau pr. borger ift. antal ugentligt leveret minutter kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Årligt omkostningsnivau for medicinhåndtering kr.5.000,00 kr.- Minutter pr. uge 11. IT-miljø I afsnittet beskrives overordnet kommunernes informationsarkitektur, den systemmæssige sammenhæng og kommunens arbejdsprocesser som er forbundet med den systemmæssige administration En kort beskrivelse af Fælles Medicinkort (FMK) Fælles Medicinkort (FMK) skal bruges af de sundhedsprofessionelle i praksissektoren, på sygehuse, i hjemmeplejen samt andre relevante steder, hvor borgerne behandles med medicin. FMK er en løsning, hvor alle borgere får et centralt opbevaret elektronisk medicinkort, der afspejler borgerens aktuelle medicinering. Med FMK får den behandlende læge ligeledes adgang til at se og opdatere borgerens aktuelle medicinering. Oplysningerne på FMK kan også deles mellem de parter, der er involveret i borgerens behandling. Borgeren selv har også mulighed for at se sit medicinkort via sundhed.dk. I FMK kan det sundhedsfaglige personale se en borger i aktuel behandling. Her fremgår oplysninger om borgerens medicin eller vaccinationer, ligesom det sundhedsfaglige personale kan registrere og ændre i oplysningerne. Der er adgang til Fælles Medicinkort gennem lokale itløsninger (omsorgssystemerne) med integration af FMK hos henholdsvis praktiserende læger, sygehusene, hjemmeplejen osv. Adgangen kan ligeledes ske via I FMK registreres kun lægeordineret medicin, ikke håndkøbsmedicin. Side 35 af 40

36 Det er ønskeligt at et kommende produkt integreres med EOJ (administrationsdelen af systemet). Dette skal sikre den rette medicin men også kombineret med håndkøbsmedicin, der kun er registreret i EOJ En kort beskrivelse af receptserver Dette er en service, hvor alle elektroniske recepter opbevares. For apoteket medfører elektroniske recepter en stor arbejdsmæssig lettelse, idet arbejdet med at beregne pris og skrive etiketter foregår næsten fuldautomatisk, når den elektroniske recept er udfyldt korrekt Informationsarkitektur Med henblik på at danne grundlag for forståelse af de muligheder, som et kommende produkt har af IT-snitfalder, illustreres her den nuværende AS IS overordnede informationsarkitektur i figur 13. Figur 13: Kommunernes nuværende informationsarkitektur Figur 13 viser det nuværende informationsflow i forhold til de forskellige aktører og IT-systemer. I det daglige praktiske arbejde betyder modellen, at når en sundhedsfaglig person skal administrere medicin til en borger, vil hun slå op i omsorgssystemet og her finde en medicinliste med oplysninger om aktuel receptpligtig medicin samt håndkøbsmedicin. Omsorgssystemet henter informationer om aktuel receptpligtig medicin i Fælles Medicinkort (FMK). FMK opdateres løbende med ændringer i ordinationer fra praktiserende læge, privat praktiserende speciallæge eller ved indlæggelse eller ambulant kontrol på hospital. Håndkøbsmedicin som ikke er receptpligtigt eller ordineret, men som er godkendt af lægen, fremgår alene af omsorgssystemet. Oplysningerne om håndkøbsmedicin er opdateret manuelt i omsorgssystemet af kommunens sundhedsfaglige personale. Side 36 af 40