KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Antropologi

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Antropologi STUDIEORDNING 2008 (Revideret juli 2008) KANDIDATUDDANNELSEN

2 KANDIDATSTUDIEORDNING AF 2008 revideret Juli 2008 INSTITUT FOR ANTROPOLOGI Dette er studieordningen for kandidatuddannelsen på Institut for Antropologi. Der sker løbende mange ændringer i lovgivningen på universitetsområdet. Det betyder, at studienævnet på Antropologi er nød til løbende at revidere studieordninger, så uddannelserne lever op til kravene i lovgivningen. Hvis du sidder med et trykt eksemplar af studieordningen, råder studienævnet dig derfor til altid at tjekke, om du har den nyeste version af studieordningen. Du vil altid kunne finde den nyeste version af studieordningen på Institut for Antropologis hjemmeside eller du kan kontakte studievejledningen på Institut for Antropologi. Hvornår studieordningen sidst er revideret fremgår tydeligt af titlen på studieordningen. INDHOLD Med venlig hilsen Studienævnet på Institut for Antropologi KØBENHAVNS UNIVERSITET PRÆAMBEL GODKENDELSE HJEMMEL UDDANNELSENS FORMÅL OG KOMPETENCEPROFIL M.V FORMÅL KOMPETENCEPROFIL UDDANNELSENS NORMERING OG AKTIVITETSKRAV OPTAGELSESKRAV UDDANNELSENS INDHOLD OG FAGLIGE PROFIL KANDIDATUDDANNELSENS OVERORDNEDE INDHOLD MODULER VALGFAG PROJEKTORIENTEREDE FORLØB UDDANNELSENS ENKELTE FAGELEMENTER (KURSER) UDLANDSOPHOLD ALTERNATIVE STUDIEFORLØB EKSAMEN GENERELT OM EKSAMEN Tilmelding og afmelding Reeksamen/sygeeksamen Regler om reeksamen for de enkelte eksaminer og prøver Bedømmelse Eksamenssproget Eksamensforsøg Særlige prøvevilkår MUNDTLIG EKSAMEN Lydoptagelse af mundtlig eksamen SKRIFTLIGE OPGAVER Individuelle prøver og gruppeprøver Form- og sprogkrav KANDIDATSPECIALET Godkendelse af emne og afleveringsfrist for kandidatspecialet EKSAMENSFORM FOR DE ENKELTE FAGELEMENTER EKSAMENSSNYD

3 4.7 EKSAMENSKLAGE Klage grundet i retlige spørgsmål Klage over bedømmelsen (karakteren) m.m ØVRIGE BESTEMMELSER INDSKRIVNING OPHØR AF INDSKRIVNING ORLOV Barsel STUDIESKIFT OG OVERFLYTNING MERIT DISPENSATION KLAGEADGANG Klager vedr. Studienævnets og dekanens afgørelser Klager til Ministeriet KANDIDATBEVIS FAGKATALOG GRAFISK OVERSIGT OVER KANDIDATUDDANNELSEN I ANTROPOLOGI STUDIEELEMENTER PÅ KANDIDATUDDANNELSENS FØRSTE ÅR Feltmetode med synopsis Fagspecialisering Nyere antropologisk teori Feltarbejde STUDIEELEMENTER PÅ KANDIDATUDDANNELSENS ANDET ÅR Antropologisk Analyse Valgfrit modulkursus Speciale IKRAFTTRÆDELSE OVERGANGSORDNING

4 Studieordning for kandidatuddannelsen i antropologi (af 2008) 1 PRÆAMBEL 1.1 Godkendelse Denne studieordning er godkendt af Dekan Troels Østergaard Sørensen den 2. juli Hjemmel Studieordningen har hjemmel i bekendtgørelse nr. 338 af 06/05/2004 ændret ved bekendtgørelse nr. 864 af 05/07/2007 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddanelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 867 af 19/08/2004 ændret ved bekendtgørelse nr. 231 af 22/03/2006 og nr. 865 af 05/07/2007 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15/03/2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen). 2 Uddannelsens formål og kompetenceprofil m.v. 2.1 Formål Kandidatuddannelsen i antropologi har til formål, a) at give den studerende udbyggede kundskaber inden for det antropologiske fagfelt, videregående forståelse af antropologisk teori og metode og indgående praktisk erfaring med generering og analyse af empiriske data. b) at træne den studerende til selv at gennemføre en kompleks antropologisk undersøgelse. Dette indebærer at definere en problemstilling, at identificere relevante data, at foretage metodevalg, at revidere problemstilling og metoder fortløbende i løbet af undersøgelsen og at sammenfatte de genererede data i en klar og overskuelig analytisk fremstilling. c) at træne de studerende til at generere og analytisk bearbejde et omfattende empirisk materiale, herunder både kvalitative og i mindre grad kvantitative data. d) at kvalificere den studerende til at bestride funktioner inden for det private erhvervsliv, offentlig administration, konsulentarbejde, sektorforskning og anvendt forskning; herunder udviklings-, koordinerings- og formidlingsarbejde. e) at kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse. En fuldendt kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.scient.anth, på engelsk Master of Science (MSc) in Anthropology. 3

5 2.2 Kompetenceprofil Kandidatuddannelsen i antropologi på Københavns Universitet bygger videre på og udvikler den viden og de færdigheder og kompetencer, der erhverves på Bacheloruddannelsen i antropologi eller beslægtede uddannelser. Kandidatuddannelsen sikrer gennem undervisning og vejledning på et højt internationalt niveau de studerende avanceret viden om dels nyere antropologiske teorier i deres faghistoriske og videnskabsteoretiske kontekst samt teoriernes anvendelsespotentialer i empirisk forskning; dels antropologiske metoder med særligt fokus på kritisk og reflekteret stillingtagen til de epistemologiske, etiske og faglige implikationer af metodiske valg. Herudover har de studerende mulighed for at vælge specifikke regionale eller tematiske kurser, der sikrer dem grundig viden om antropologiske forskningsfelter, specifikke regioners etnografi og regionale problemstillinger. En række fagelementer sikrer, at de studerende får en indgående viden om projektplanlægning med særligt henblik på det antropologiske feltarbejde, der danner grundlag for deres kandidatspeciale. Uddannelsen lægger vægt på, at studerende tilegner sig etnografisk viden om det specifikke område, der udgør udgangspunktet for feltarbejdet, relevante metodevalg og den teoretisk indsigt relateret til det antropologiske speciale. Den viden de studerende opnår i løbet af kandidatuddannelsen forsyner dem med færdigheder i anvendelsen af antropologiske metoder; evne til at vurdere metoders egnethed i forhold til et givet projekt og projektets etiske problemstillinger; samt evne til selvstændigt at planlægge og udføre et større antropologisk forskningsprojekt, der involverer indsamling og analyse af et komplekst empirisk materiale. De studerende opnår færdigheder i at forholde sig kritisk til valget af metode og teori samt til kritisk at vurdere, hvilke forhold der kan påvirke vidensresultatet. De opnår endvidere færdigheder i at arbejde med en åben tilgang i løsningen af en given problemstilling og i at justere problemformuleringer og udvikle metoder, hvor dette er hensigtsmæssigt. De studerende lærer endvidere at sammensætte og formidle et argument på et højt fagligt niveau. På baggrund af den opnåede viden og de relaterede færdigheder giver Kandidatuddannelsen nogle regionale, metodiske, teoretiske og analytiske kompetencer. En kandidat i antropologi vil kunne formulere problemstillinger, udvælge relevante antropologiske metoder til indsamling af data, udføre empirisk forskning samt udvælge og samtænke relevant teori i analysen af det empiriske materiale. Hertil kommer evnen til at strukturere et materiale og formidle resultatet af en analyse klart og præcist. En antropologisk kandidat vil i kraft af sin evne til at planlægge, udføre og formidle forskning kunne indgå i de fleste former for forsknings-, projekt- og formidlingsarbejde. Kandidatuddannelsen giver kompetence til at fortolke lokal, regional og global kulturel praksis. I komplekse og uforudsigelige situationer har en kandidat i Antropologi kompetence til at fremanalysere forskellige parters perspektiver og rationalerne for deres handlinger. Færdighederne i komparation giver kompetence til at kaste nyt lys på fastlåste problemstillinger og dermed bidrage afgørende til at skabe nye løsningsmodeller. 4

6 2.3 Uddannelsens normering og aktivitetskrav Kandidatuddannelsen i antropologi er normeret til 120 ECTS, svarende til 2 års heltidsstudier, jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsen 19, stk.1. Uddannelsen er opbygget af i alt 8 moduler (fag), der har til formål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for et nærmere angivet antropologisk emne. For uddannelsen er fastsat et aktivitetskrav, hvorefter alle studerende skal bestå mindst 30 ECTS om året. Studerende, der i en sammenhængende periode på to år ikke har opfyldt aktivitetskravet, kan blive udskrevet. Før evt. udmeldelse vil der blive tilbudt vejledning, f.eks. i forhold til en individuel studieplan. Der kan dispenseres fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Studerende skal i øvrigt overholde Københavns Universitets generelle aktivitetskrav, hvis sådanne er fastsat. Studerende er ligeledes omfattet af regler om bindende afleveringsfrist for specialer, som er beskrevet i 21, stk. 6 og 7 i uddannelsesbekendtgørelsen og i 27, stk. 3 og 4 i eksamensbekendtgørelsen. (Se i øvrigt punkt 5.2 Ophør af indskrivning og punkt Godkendelse af emne og afleveringsfrist for kandidatspeciale) 2.4 Optagelseskrav Forudsætning for optagelse på uddannelsen er en relevant bacheloruddannelse, jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsen 9, stk. 1 og 2. Ansøgere uden en antropologisk bacheloruddannelse skal, udover at opfylde ovenstående krav, udarbejde en motiveret ansøgning på maksimum 2 A4 sider. 3 UDDANNELSENS INDHOLD OG FAGLIGE PROFIL 3.1 Kandidatuddannelsens overordnede indhold Kandidatuddannelsen i antropologi udbygger de kundskaber og den indsigt, som de studerende har erhvervet sig på bacheloruddannelsen i antropologi. Uddannelsen består, jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsen 21, af konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet, svarende til 100 ECTS (heraf udgør kandidatspecialet 30 ECTS point) og valgfag svarende til i alt 20 ECTS. Uddannelsens konstituerende fagelementer er: Fagelement 1: Feltmetode med synopsis, 15 ECTS Fagelement 2: Fagspecialisering, 5 ECTS Fagelement 3: Antropologisk Teori, 10 ECTS Fagelement 4: Feltarbejde/Praktik, 30 ECTS Fagelement 5: Antropologisk analyse, 10 ECTS Fagelement 6: Kandidatspeciale, 30 ECTS Uddannelsens valgfag er: Fagelement 7: To valgfrie modulkurser, 20 ECTS (2*10 ECTS) 5

7 3.2 Moduler Modulopbygning af uddannelsen skal jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsen 6 stk.2, sikre, at den studerende opnår en helhed af faglige kvalifikationer indenfor en fastsat ramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Uddannelsen indeholder således følgende moduler: Titel Feltmetode med synopsis Antropologisk Teori Fagspecialisering Feltarbejde Antropologisk Analyse Valgfag (2 stk.) Kandidatspeciale Omfang 15 ECTS 10 ECTS 5 ECTS 30 ECTS 10 ECTS 10 ECTS * 2 = 20 ECTS 30 ECTS 3.3 Valgfag På uddannelsens 2.år kan frit vælges to af de modulkurser, som også tilbydes på bacheloruddannelsens 3 år. Kandidatstuderende læser det obligatoriske pensum på 500 sider, samt yderligere 200 siders selvvalgt litteratur. 3.4 Projektorienterede forløb På kandidatuddannelsens andet semester gennemføres det planlagte feltarbejde eller praktikophold, jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 24, efter retningslinjer som er defineret i feltarbejdssynopsen. Feltarbejdet eller praktikopholdet kan finde sted i alle typer sociale og kulturelle sammenhænge. Hovedkravet er, at data genereres gennem brug af antropologiske datagenereringsmetoder, med særlig vægt på deltagerobservation og forskellige interviewteknikker. Der afleveres en rapport i forlængelse af forløb. Se endvidere punkt (i fagkataloget). Efter dispensation fra antropologisk studienævn, kan den/de studerende, som alternativ til feltarbejde eller praktik gennemføre et litterært projekt. Kontakt studievejledningen for mere information om denne mulighed. 3.5 Uddannelsens enkelte fagelementer (kurser) For en detaljeret beskrivelse af alle uddannelsens fagelementer se punkt 6 (fagkataloget) 3.6 Udlandsophold Det er muligt at tage på studieophold i udlandet, som en del af kandidatuddannelsen, dog skal studerende være opmærksomme på, at de maksimalt må tage kursuselementer, svarende til 30 ECTS, ved et udenlandsk universitet. Meritoverførsel af et fag taget på et udenlandsk universitet forudsætter en betydelig grad af overensstemmelse mellem det meritoverførte fag og det pågældende fag på kandidatuddannelsen, jævnfør 72, stk.1 i uddannelsesbekendtgørelsen. 6

8 Alle ansøgninger om forhåndsgodkendelse og overførsel af kursuselementer fra udenlandske universiteter vurderes af Merit- og Dispensationsudvalget, et udvalg under Studienævnet på Antropologi. Se nærmere pkt om merit for beståede uddannelseselementer eller se i studiehåndbogen omkring forskellige muligheder for udlandsophold. 3.7 Alternative studieforløb De konstituerende studieelementer i uddannelsen (se punkt 3.1) skal i udgangspunktet gennemføres i den rækkefølge, der er fastlagt i studieordningen (se punkt 6: fagkataloget). Hvis de studerende ønsker at ændre rækkefølgen af studieelementer, skal de søge om dispensation i Merit- og Dispensationsudvalget under Studienævnet. Der er dog to muligheder for at ændre rækkefølgen af kurser, hvor de studerende ikke behøver søge dispensation: 1) Studerende kan vælge at tage et eller begge valgfrie modulkurser (læs mere om modulkurser i ) før deres feltarbejde. 2) Studerende kan vælge at tage kurset antropologisk teori efter deres feltarbejde. Se også studiehåndbogen for eksempler på alternative studieforløb. 4 EKSAMEN Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål, kompetencer og faglige krav, som er fastsat for uddannelsen i Uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen m.v., jævnfør Eksamensbekendtgørelsen Generelt om eksamen Tilmelding og afmelding Ved tilmelding til et fagelement tilmeldes man automatisk til eksamen i fagelementet. Tilmelding til eksamen gælder som et eksamensforsøg, med mindre eksamen afmeldes rettidigt, eller den studerende sygemelder sig, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 27, stk.1-4. Frister for rettidig afmelding bliver fastlagt af Universitetet og vil normalt blive annonceret ved tilmelding til eksaminationen Reeksamen/sygeeksamen Studerende, der ikke har bestået en tilmeldt eksamen eller har været forhindret i at deltage i en tilmeldt eksamen pga. af sygdom, har krav på at få tilbudt en reeksamination efter reglerne i 18, stk. 1 i Eksamensbekendtgørelsen. Reeksamen kan have en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Dette gælder dog ikke for kandidatspecialet, jf. 18, stk. 4 i Eksamensbekendtgørelsen. Når en studerende er forhindret i at deltage i en prøve på grund af sygdom, skal den pågældende studerende meddele dette til studieadministrationen inden afholdelsen af den ordinære eksamen. Den pågældende studerende skal herefter snarest muligt, og helst inden afholdelsen af den ordinær eksamen, dokumentere sin sygdom med en lægeerklæring, der sendes til Institut for Antropologi. Efter sygdommens ophør fastsættes tidspunkt for sygeeksamen, i henhold til de ovenstående regler. 7

9 4.1.3 Regler om reeksamen for de enkelte eksaminer og prøver For beskrivelse af regler for reeksamen ved de enkelte uddannelseselementer, se: Studieordningens punkt 6, Fagkatalog Bedømmelse En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 13. Der afholdes prøver ved afslutningen af hvert fag. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform, censur mv., der anvendes til den enkelte eksamen se: Studieordningens punkt 6, "Fagkatalog". Prøverne er enten interne eller eksterne. Feltmetode med Synopsis, Fagspecialisering, Feltrapport, Antropologisk Analyse og de to Valgfrie Modulkurser er interne prøver, mens Antropologisk Teori og Kandidatspecialet er eksterne prøver. Interne prøver bedømmes enten alene af eksaminator, eller af eksaminator og en bedømmer beskikket blandt underviserne på instituttet. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en eller flere censorer beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jævnfør Eksamensbekendtgørelsens Eksamenssproget Eksamenssproget er dansk, norsk, svensk eller engelsk. Studienævnet kan give dispensation til, at eksamen aflægges på et andet sprog, med mindre prøven forudsætter fremstilling på dansk, jævnfør 5, stk.3 i Eksamensbekendtgørelsen. En sådan dispensation skal søges i Merit- og dispensationsudvalget. Hvis undervisningen er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven også på et fremmedsprog eller hvis muligt og ved aftale med underviseren, på dansk. Studienævnet kan fravige denne regel, jævnfør 5, stk.2 i Eksamensbekendtgørelsen. Den studerende bedes informere instituttet hvis sproget til den mundtlige eksamen ikke skal være dansk Eksamensforsøg Den studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 26, stk.1. Studienævnet kan undtagelsesvis dispensere og tillade fjerde og femte gangs forsøg, såfremt der foreligger særlige forhold, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 26, stk.1. Dekanen kan undtagelsesvis dispensere derudover, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 26, stk.5. Hvis den studerende søger om indstilling til samme prøve for fjerde eller femte gang, skal ansøgningen foreligge for Studienævnet, inden eksamenstilmeldingsperioden for det pågældende semester begynder Særlige prøvevilkår Studienævnet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 32. 8

10 4.2 Mundtlig eksamen Eksaminationen foregår som en dialog mellem den studerende, eksaminator og censor. På kandidatuddannelsen i antropologi er der kun mundtlig eksamination i forbindelse med kandidatspecialet. Læs mere om de specifikke krav og en beskrivelse af eksamensformen i punktet (i Fagkataloget) Mundtlige prøver er altid offentlige. Mundtlig eksamination og besvarelse skal foregå individuelt. Således skal der foretages en individuel bedømmelse og gives individuelle karakterer. Afholdes der mundtligt forsvar af en opgavebesvarelse/eksamination, der er udarbejdet af flere studerende, må alene den studerende, der eksamineres, være til stede i eksamenslokalet, ikke de øvrige der har været med til at udarbejde opgavebesvarelsen Lydoptagelse af mundtlig eksamen Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 21, efter følgende retningslinjer: - Den studerende skal selv foretage lydoptagelsen og selv fremskaffe det nødvendige udstyr. - Lydoptagelsen må ikke forstyrre eller forlænge eksamen. - Eksaminator og censor skal notere det nøjagtige start- og sluttidspunkt for eksamen (i minutter). - Hvis en studerende i forbindelse med eksamensklage ønsker, at lydoptagelsen skal indgå ved behandling af klagen, skal lydoptagelsen/kopi af denne medsendes. - I forhold til eksamensklager betragtes lydoptagelsen som et partsindlæg i lighed med den skriftlige klage. Universitetet afgører om lydoptagelsen kan lægges til grund i forbindelse med en eksamensklage, ligeledes vurderes indsendt skriftligt materiale, bl.a. ved at høre eksaminator og censors bemærkninger. Hvis der er redigeret i optagelsen, kan den i udgangspunktet ikke anvendes i eksamensklagen. 4.3 Skriftlige opgaver Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform, der anvendes til den enkelte eksamen. Se punkt 6 "Fagkatalog" for nærmere oplysninger Individuelle prøver og gruppeprøver Skriftlige opgaver kan tilrettelægges som individuel prøve eller som gruppeprøve, blot den enkelte studerendes bidrag kan konstateres, så det sikres at individuel bedømmelse finder sted. Ved gruppeprøver skal der således altid gives en selvstændig og individuel karakter til hver studerende. Den studerende har altid ret til at vælge at aflevere en opgave individuelt. I det skriftlige arbejde skal det tydeligt fremgå, hvilke dele af opgaven hver enkelt studerende har skrevet, således at en faktisk individuel bedømmelse kan finde sted. Hver enkelt studerendes bidrag til opgavebesvarelsen skal tydeligt angives i såvel indholdsfortegnelsen som ved indledningen til de dele, den pågældende studerende er ansvarlig for. Indledning og konklusion samt evt. delkonklusioner og/eller opsummeringer kan skrives i fællesskab. Maksimalt 20 % af opgaven må bestå af fælles dele. 9

11 Når en opgavens afsnit skal fordeles mellem gruppens medlemmer, skal hver enkelt medlems afsnit give selvstændig mening og dermed kunne bedømmes selvstændigt. Det er derfor ikke muligt at skrive gruppens navne på f.eks. hvert 4. afsnit eller hver 4. sætning. Er det I opgaven ikke tydeligt hvilke dele den enkelte studerende har bidraget med og er disse dele ikke afrundede, vil opgaven blive afvist. Afleveringen vil gælde som et eksamensforsøg og hele gruppen skal herefter aflevere en ny opgave Form- og sprogkrav Der gælder specifikke regler for opgavens omfang for de forskellige eksaminer, som indgår i uddannelsesforløbet. Omfanget opgøres i antal anslag, inklusiv mellemrum mellem ord, men eksklusive forside, indholdsfortegnelse, noter og litteraturliste. Antallet af anslag i en opgave skal anføres på opgavens forside. Hvis opgavens længde afviger med mere end +/ 10 % fra det tilladte antal anslag, skal dette indgå i bedømmelsen af opgaven. Hvis afvigelsen er større end +/ 20 % afvises opgaven administrativt. Fodnoter medregnes ikke i opgørelsen af opgavens omfang, men antallet og hensigtsmæssigheden af de benyttede fodnoter indgår i bedømmelsen af opgaven. For beskrivelse af krav til opgavens omfang mv. ved de enkelte uddannelseselementer, se: Studieordningens punkt 6 (Fagkatalog). I vurderingen af skriftlige opgaver lægges der vægt på, at opgaven har: - Et klart sprogbrug - Konsekvent og præcis begrebsanvendelse - Korrekt brug af bibliografi, fodnoter, citater og tekstformattering (se nedenfor) - Korrekt stavning og tegnsætning, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 11, stk. 1 og 3. Det skal tydeligt fremgå, hvis man i opgaven citerer andres eller eget skriftligt arbejde. Citat anføres med citationstegn og tydelig angivelse af kilde. Studienævnet har udarbejdet retningslinjer for skriftligt arbejde, der gælder for alle opgaver, der indleveres ved Institut for Antropologi. Retningslinjerne fremgår af Studiehåndbogen og er tillige tilgængeligt på instituttets hjemmeside. 4.4 Kandidatspecialet Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. I særlige tilfælde kan studerende søge studienævnet om dispensation fra denne regel, jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsens 21, stk.5 og 74, stk1. Stave og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af specialet, idet det faglige indhold dog vægtes tungest, jævnfør. 11 stk.1, i Eksamensbekendtgørelsen. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. 10

12 Specialet skal forsynes med et resumé på engelsk, såfremt opgaven er skrevet på dansk. Hvis specialet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk, jævnfør 11, stk.2, i Eksamensbekendtgørelsen. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af specialet. Se endvidere en nærmere beskrivelse af fagelementet i punkt og i punkt (i Fagkataloget) for information om blandt andet godkendelse af emne og afleveringsfrist Godkendelse af emne og afleveringsfrist for kandidatspecialet Studieleder skal godkende den studerende opgaveformulering for kandidatspecialet og opstille en afleveringsfrist for kandidatspecialet, jævnfør uddannelsesbekendtgørelsens 21, stk Godkendelse af opgaveformulering og fastsættelse af en afleveringsfrist sker gennem specialekontrakten. Specialekontrakten udarbejdes af den studerende i samarbejde med specialevejlederen ved afslutningen på kandidatuddannelsens 3. semester. Studienævnet fastlægger en dato i hvert semester, hvor den studerende skal aflevere specialekontrakten. De studerende kan ikke påbegynde specialeforløbet på andre tidspunkter end den fastlagte dato i hvert semester. Specialekontrakten skal være ledsaget af en disposition for opgaven, som på reel vis skal oplyse om specialets emne, metode og indhold, ligesom den arbejdsplan, der er aftalt mellem studerende og vejleder, skal fremgå. Studielederen skal godkende denne disposition og arbejdsplan. Når godkendelsen foreligger, har den studerende en frist på 6 måneder til at gøre specialet færdigt. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist tæller det som et eksamensforsøg. Den studerende får herefter et andet eksamensforsøg, hvortil der skal udarbejdes en ændret opgaveformulering, som skal ligge inden for det hidtidige emneområde. Efter en fornyet godkendelse, fastsættes en ny afleveringsfrist på 3 måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for denne frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg, jævnfør eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler som gælder for andet eksamensforsøg. Når der er fastsat en afleveringsfrist, kan afmelding ikke finde sted, jævnfør 27, stk. 3 i eksamensbekendtgørelsen med senere ændringer. Der kan dog dispenseres for afleveringsfristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. For yderligere informationer om vejlederaftalen, annullering, vejlederskift, informationspligt etc. henvises til Generelle retningsliner i aftalen mellem vejleder og studerende, som er vedhæftet vejlederaftalen. 4.5 Eksamensform for de enkelte fagelementer For beskrivelse af eksamensform ved de enkelte uddannelseselementer, se: Studieordningens punkt 6 (Fagkatalog). For en mere uddybende vejledning til de forskellige eksaminationer se studiehåndbogen 4.6 Eksamenssnyd Sager om snyd i forbindelse med eksamen behandles efter reglerne om Disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet. Eksamenssnyd omfatter forfalskning, plagiering, fortielse, (for eksempel manglende kildeangivelse) eller anden vildledning om den pågældendes indsats eller resultater. Bistand 11

13 til medstuderendes snyd er omfattet af reglerne. Forsøg på at snyde behandles som gennemførte snyderier. Ved Institut for Antropologi skal der ved citat fra eller brug af egne tidligere skriftlige arbejder, ligeledes angives kilde i henhold til almindelige bibliografiske regler. Udeladelse heraf betragtes som eksamenssnyd. (For detaljer om bibliografiske retningslinjer ved Institut for Antropologi, se: Studiehåndbogen.) Sager om snyd undersøges af studielederen, som indberetter alle forhold til dekanen. For at sikre at alle studerende har forstået instituttets regler omkring snyd, skal studerende ved alle skriftlige afleveringer underskrive en tro- og love-erklæring. Dekanen kan henlægge sagen, afgøre den med en advarsel eller fremsende sagen til rektor. Dekanen kan indgive politianmeldelse. Rektor kan henlægge sagen, tildele en advarsel eller bortvise den studerende fra eksamen eller fra Universitetet i en bestemt periode eller uden tidsbegrænsning. Rektor kan indgive politianmeldelse. Dekanens afgørelser kan indbringes for rektor. Klagefristen er 4 uger. Rektors afgørelser om retlige spørgsmål kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Klagefristen er 8 uger. 4.7 Eksamensklage Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat. Klagen skal være skriftlig og begrundet jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 37. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen Klage grundet i retlige spørgsmål Hvis klagen vedrører retlige spørgsmål, træffer universitetet afgørelse i sagen. Universitetet har følgende mulige afgørelser: - at annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær reeksamination, - at der foretages en ny bedømmelse, - at der gives tilbud om reeksamination, eller - at klagen afvises Universitetet kan beslutte, at der ved ny bedømmelse og ved reeksamination udpeges nye bedømmere, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 39. Universitetet afgørelse kan indbringes for rektor. Rektors afgørelse kan indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen Klage over bedømmelsen (karakteren) m.m. Hvis klagen vedrører eksaminationsgrundlaget (eksamensspørgsmål, opgaver og lignende) og dets forhold til pensum, eksamensforløbet, eller bedømmelsen, forelægges klagen for de oprindelige bedømmere, der herefter træffer afgørelse i sagen, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 40. Bedømmerne kan, i henhold til Eksamensbekendtgørelsen 40: - foretage en ny bedømmelse - tilbyde reeksamination, eller - afvise klagen 12

14 En klage kan ikke resultere i en lavere bedømmelse end den oprindeligt givne, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 43. Bedømmernes afgørelse kan indbringes for et ankenævn af klageren. Klageren indgiver anken til Universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen Ankenævnet kan, i henhold til Eksamensbekendtgørelsen 48: - forhøje karakteren, ændre Ikke bestået til Bestået eller Ikke godkendt til Godkendt - beslutte ny bedømmelse ved nye bedømmere - give tilbud om reeksamination ved nye bedømmere, eller - afvise anken Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 49. Anken kan ikke resultere i en lavere karakter end den, bedømmerne har givet i medfør af 40, 43 og 52 i Eksamensbekendtgørelsen. Klage over afgørelser, som er truffet af bedømmerne (i medfør af Eksamensbekendtgørelsens 40) eller af ankenævn (i medfør af Eksamensbekendtgørelsens 48), kan indbringes for dekanen, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen skal indgives til Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat senest to uger efter, at afgørelsen er meddelt den studerende. Dekanens afgørelse kan indbringes for rektor. Rektors afgørelse kan indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen ØVRIGE BESTEMMELSER 5.1 Indskrivning Efter optagelse indskrives studerende administrativt på det relevante studietrin på kandidatuddannelsen, jævnfør 33 i Adgangsbekendtgørelsen. Studerende kan ikke være indskrevet ved mere end én heltidsuddannelse ad gangen, jævnfør 34, stk. 1, i Adgangsbekendtgørelsen. Reglen gælder ikke for studerende, der er indskrevet på et modulkursus med henblik på merit i en anden uddannelse og for gæstestuderende. Det er som hovedregel ikke muligt at blive indskrevet på en kandidatuddannelse, før den studerende har bestået en bacheloruddannelse. Dekanen kan dispensere fra reglen om dobbeltindskrivning, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jævnfør 34, stk. 2, i Adgangsbekendtgørelsen. Studietidsforlængelse, udlandsophold og manglende SU betragtes ikke som usædvanlige forhold, der kan begrunde dispensation til dobbeltindskrivning. Ansøgning om dispensation skal indgives til Det Samfundsvidenskabelige Fakultets sekretariat. 5.2 Ophør af indskrivning Indskrivning bringes til ophør, jævnfør 35 i Adgangsbekendtgørelsen: - Når den studerende har gennemført uddannelsen, jævnfør 35, stk.1, nr. 1 i Adgangsbekendtgørelsen. 13

15 - Når studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at de ikke har overholdt instituttets studieaktivetskrav. Desuden hvis evt. centralt fastsatte aktivitetskrav på Københavns Universitet ikke overholdes. Læs mere i punkt 2.3. For en uddybende definition af aktivitetskravet se i Studiehåndbogen. - Når den studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at alle eksamensforsøg er opbrugt, jævnfør 26 i Eksamensbekendtgørelsen. - Når den studerende melder sig ud af uddannelsen. - Når den studerende er varigt bortvist fra universitetet, jævnfør universitetslovens 14, stk. 6. Der er i visse tilfælde mulighed for genindskrivning. Der er i visse tilfælde mulighed for genindskrivning. Efter 5 år bortfalder retten til genindskrivning. 5.3 Orlov Studerende kan få orlov fra uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet, jævnfør Adgangsbekendtgørelsen 39, stk. 1. Studerende kan i orlovsperioden ikke følge undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov, jævnfør 39, stk. 2. Studerende kan i orlovsperioden ikke lade sig vælge til eller være medlem af universitetets bestyrelse, studienævn eller akademisk råd, jævnfør 39, stk. 3. Orlov kan afbrydes, men som nævnt ovenfor kan studerende deltage i eksamen i et semester, hvor de har eller har haft orlov. Studerende kan ikke få orlov, før han/hun har gennemført og bestået prøver for 30 ECTS point på kandidatuddannelsen, jævnfør Adgangsbekendtgørelsens 40, stk. 1. Den studerende kan ikke få orlov i den periode, specialekontrakten gælder. Ansøgt orlov skal dog meddeles på fakultetet, hvis orloven er begrundet med barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, jævnfør 40, stk. 2. Studerende, der ved kontrakt med forsvaret stiller sig til rådighed for FN-tjeneste m.v., følger reglerne i lov om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om Statens Uddannelsesstøtte og lov om værnepligtslov, mv., jævnfør 40, stk. 3. Universitetet (fakultetet) kan dispensere fra nogle begrænsninger i orlovsmulighederne, jf. 40,stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jævnfør 40, stk Barsel Studerende kan være på barsel men vælge ikke at søge officiel orlov og dermed stadig har mulighed for at få udbetalt SU i perioden. Hvis den studerende vælger dette, skal barslen stadig meddeles til Institut for Antropologi, da den studerende ikke er omfattet af aktivitetskrav i perioden. Kontakt studievejledningen for yderligere information 5.4 Studieskift og overflytning Vedrørende studieskift og overflytning henvises til adgangsbekendtgørelsen 41 og 42 14

16 5.5 Merit Beståede uddannelseselementer fra samme samfundsvidenskabelige uddannelse på samme niveau i Danmark kan træde i stedet for uddannelseselementer på kandidatuddannelsen i antropologi. Studienævnet vurderer i hvert enkelt tilfælde, hvilke uddannelseselementer fra danske og udenlandske uddannelser, der kan træde i stedet for uddannelseselementer på kandidatuddannelsen i antropologi. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering, jævnfør 72, stk. 3 i uddannelsesbekendtgørelsen. Studerende kan maksimalt få kursuselementer svarende til 30 ECTS meritoverført til kandidatuddannelsen i antropologi ved Københavns Universitet. (Undtaget er dog studerende, som læser SLUSE-programmet på kandidatuddannelsens første år; se nærmere herom i Studiehåndbogen). Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres, jævnfør 72, stk.2 i Uddannelsesbekendtgørelsen, med mindre det er aflagt ved en uddannelse med samme sigte som kandidatuddannelsen i antropologi. Studienævnet vurderer i hvert enkelt tilfælde om specialet ud fra en faglig vurdering svarer til et speciale på kandidatuddannelsen i antropologi. 5.6 Dispensation Studienævnet kan dispenseres fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af universitetet, når de er begrundet i usædvanlige forhold. Dispensationsansøgninger skal sendes til dispensations- og meritudvalget på Institut for Antropologi. 5.7 Klageadgang Klager vedr. Studienævnets og dekanens afgørelser Studienævnets afgørelse om studerendes retlige forhold og ansøgninger kan påklages til dekanen. Afgørelse om retlige spørgsmål truffet af dekan kan påklages til rektor. De interne klagemuligheder skal være udtømt før klage til Universitets- og Bygningsstyrelsen. Afgørelser om afslag på meritoverførsel kan påklages til meritankenævnet, jf bekendtgørelse nr. 102 af 20. februar 2008 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Klage over afslag på endelig merit for udenlandske uddannelseselementer kan dog ikke behandles af meritankenævnet, men skal rettes til kvalifikationsnævnet Klager til Ministeriet Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser om studerendes forhold kan indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen efter regler fastsat af denne, jf. Universitetsloven 34. Reglerne er fastsat i 76 i Uddannelsesbekendtgørelsen, 45 i Adgangsbekendtgørelsen og i 57 i Eksamensbekendtgørelsen. 5.8 Kandidatbevis Det Samfundsvidenskabelige Fakultet udsteder bevis for gennemført kandidatuddannelse, jævnfør 34 i Eksamensbekendtgørelsen. I beviset angives resultatet af bedømmelserne i de enkelte prøver (inklusiv meritoverførte prøver), prøvernes omfang i ECTS-point og det opnåede karaktergennemsnit, eksamenssproget (hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog), den betegnelse uddannelsen giver ret til på dansk og engelsk samt en kompetencebeskrivelse. Eksamensbeviset udfærdiges på dansk og engelsk. 15

17 Som bilag til eksamensbeviset udsteder universitetet et engelsksproget Diploma Supplement, som beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, har ret til at få dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point. For yderligere detaljer, se Eksamensbekendtgørelsens 34. Har Studienævnet godkendt, at et gennemført/bestået/godkendt fagelement m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, skal bedømmelsen overføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 7- skalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakterer. De involverede institutioner kan aftale andet, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen

18 6 FAGKATALOG 6.1 Grafisk oversigt over kandidatuddannelsen i Antropologi EFTERÅRSSEMESTERET FORÅRSSEMESTERET Fagspecialisering 5 ECTS 1. ÅR Feltmetode med synopsis 15 ECTS Nyere antropologisk teori 10 ECTS Feltarbejde (evt. praktik) Feltrapport / Praktikrapport 30 ECTS Antropologisk Analyse 10 ECTS Specialeseminar 2. ÅR Selvvalgt modulkursus 10 ECTS Selvvalgt modulkursus 10 ECTS Speciale 30 ECTS 17

19 6.2 STUDIEELEMENTER PÅ KANDIDATUDDANNELSENS FØRSTE ÅR På kandidatuddannelsens første år er følgende studieelementer: Feltmetode med Synopsis Antropologisk teori Fagspecialisering Feltarbejde I det efterfølgende vil hvert studieelement udspecificeres. For information om og eksempler på alternative studieforløb, se i studiehåndbogen Feltmetode med synopsis Beskrivelse og formål: Kursets formål er, at de studerende skal opnå færdigheder i at planlægge og gennemføre et længerevarende etnografisk feltarbejde. Kurset består af to forløb: introduktionsforløbet og hovedforløbet Introduktionsforløbet giver en kort introduktion til antropologisk projektdesign. De studerende inddeles i supervisionsgrupper, der samarbejder i det sideløbende kursus fagspecialisering. Ved introduktionsforløbets afslutning afleverer de studerende et forslag til feltarbejdssted og tema. Det er en forudsætning for at fortsætte på hovedforløbet, at forslaget godkendes af underviser. Hovedforløbet indfører de studerende i en avanceret brug af antropologiske metoder, metodiske refleksioner og etiske overvejelser. På det grundlag udarbejdes en synopsis, der skal demonstrere, at det planlagte feltarbejde er velforberedt og gennemtænkt med hensyn til analytiske såvel som metodiske og etiske aspekter, og at det er praktisk gennemførligt. Planlægges praktik skal der ydermere indgå en diskussion af hvorledes praktikopholdet kan bruges til datagenerering. Der afleveres to arbejdspapirer, som underviseren og de andre studerende giver feedback på og som danner grundlag for den endelige synopsis. Desuden tilknyttes den enkelte studerende en faglig vejleder. Læringsmål Den studerende skal ved kursets afslutning udarbejde en sproglig klar og fagligt velargumenteret synopsis, der viser at han/hun kan: - planlægge et længerevarende antropologisk feltarbejde på grundlag af en selvvalgt problemstilling - udvælge relevant regional og tematisk litteratur - afgrænse problemstillingen i forhold til de lokale sociale og historiske forhold - vurdere relevansen af forskellige antropologiske metoder i forhold til problemstillingen - sammentænke problemstilling, metode og mulige analytiske perspektiver 18

20 - vurdere projektets gennemførlighed - reflektere over de etiske aspekter Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se punkt om form og sprogkrav og læs mere i studiehåndbogen). Synopsis skal indeholde: Følgende punkter bør være tilstede i en synopsis: - en problemformulering med en kort begrundelse for feltarbejdets relevans og perspektiv - nogle få (2-5) konkrete forskningsspørgsmål, der har udgangspunkt i problemformuleringen - en redegørelse og begrundelse for den analytiske ramme. - en præsentation af feltarbejde/praktik stedets konkrete geografiske og sociokulturelle lokalisering - en beskrivelse af og en begrundelse for valg af metoder i forbindelse med den planlagte undersøgelse. Valg af metoder skal relateres til såvel de teoretiske overvejelser samt det empiriske felt, og diskuteres specifikt i forhold til problemformuleringen (hvorledes opnås de ønskede data), samt i forhold til feltarbejdets tidsplan. - en redegørelse for de etiske aspekter i forbindelse med undersøgelsen - en tidsplan for feltarbejdet og et budget (vedlægges eventuelt som bilag) Formalia: Undervisning: Varighed Vejledende timetal Periode Alternativer Pensum: Eksamen: Karakter Vægt Længde Hold undervisning, studenteroplæg, praktiske øvelser 14 uger Introduktionsforløbet (2 uger): 8 timer om ugen Hovedforløbet (12 uger): 4 timer om ugen, dog med forskellig intensitet i løbet af de 12 uger. Der vil desuden være indlagt heldagsworkshop. Desuden 3 timers individuel vejledning. Ved gruppebesvarelse udvides timeantallet med en time pr ekstra gruppemedlem Introduktionsforløbet Ca. uge / ca. uge 5-6 Hovedforløbet: ca / ca. uge 7-18 Kan ikke meritstuderes. Kan ikke selvstuderes. Kan ikke tilbydes som WBL. Introduktionsforløbet: Ca. 100 sider Hovedforløbet: Ca. 700 sider Introduktionsforløbet: De studerende afleverer en begrundet feltafgrænsning, hvori kandidatuddannelses feltarbejds/praktik ophold afgrænses tematisk og empirisk. Til introduktionsforløbet vedlægges desuden en arbejdsplan for semesteret. Feltafgrænsningen afleveres individuelt med mindre man planlægger at udføre feltarbejde sammen. Hovedforløbet (Synopsis): De studerende afleverer en synopsis. Se ovenstående oversigt over, hvad en Synopsis skal indeholde. Synopsisskrivning er tæt knyttet til feltmetodekurset og foregår sideløbende med dette. Synopsis afleveres individuelt med mindre man planlægger at udføre feltarbejde sammen. Læs mere om reglerne for gruppeeksamen i punkt Introduktionsforløbet: Godkendt/ikke godkend Synopsis: 7-trinsskala 15 ECTS Introduktionsforløbet: anslag for både individuelle og gruppebesvarelser. Synopsis: anslag for en individuel besvarelse. Ved gruppebesvarelser pr. ekstra gruppemedlem. 19

21 Bedømmelse Indlevering Tilbagemelding Procedure ved ikke bestået Introduktionsforløbet: Intern (underviser) Synopsis: Intern (underviser og synopsisvejleder) Introduktionsforløbet: Sidste undervisningsdag af introduktionsforløbet Synopsis: Januar / Juni Introduktionsforløbet: Senest 14 dage efter aflevering Synopsis: Inden udgangen af januar /juni Introduktionsforløbet: Oprindelig opgave bearbejdes i henhold til tilbagemelding og indleveres senest ugen efter. Synopsis: Synopsis bearbejdes i henhold til tilbagemelding og indleveres senest 2 uger efter tilbagemelding Fagspecialisering Beskrivelse og formål: Fagspecialisering er et selvstuderet kursus organiseret omkring de i introforløbet dannede supervisionsgrupper med støtte fra en tilknyttet vejleder/underviser. Kursets formål er målrettet indføring i litteratursøgning, afgrænsning af felt, og indsigt i debatter og litteratur, som har tilknytning til ens felt. Den enkelte studerende har ansvar for selv at indsnævre sit felt, men gør dette inden for rammerne af et bredt defineret emne og i samspil med en underviser og de andre gruppemedlemmer. Supervisionsgrupperne kan være både regionale og tematiske alt efter ønsker og muligheder. Læringsmål: Den studerende skal ved kursets afslutning udarbejde et petitum med en begrundet introduktion, der viser at han/hun kan: - indsnævre et felt ved at orientere sig i eksisterende litteratur - danne sig et indgående regionalt og tematisk kendskab til det udvalgte felt - kontekstualisere det udvalgte felt - benytte litteratursøgnings teknikker - strukturere en vidensindsamlingsproces Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se punkt om form og sprogkrav og læs mere i studiehåndbogen). Formalia: Undervisning: Selvstuderet i gruppe med vejleder tilknyttet Varighed 14 uger Vejledende 6 vejlednings/undervisningstimer pr. gruppe timetal Periode Ca. uge / ca. uge 5-18 Alternativer Kan ikke meritstuderes. Kan ikke tilbydes som WBL. Pensum: Ingen fast pensum (se Eksamen) Petitum med ca. 700 siders læsestof. Laves individuelt med mindre man Eksamen: planlægger feltarbejde sammen. Afleveres der i gruppe kræves 250 sider ekstra per ekstra person. Petitum indeholder en introduktion på 6000 anslag, der forklarer petitums opbygning og afgrænsning. Karakter Bestået /ikke bestået Vægt 5 ECTS Længde Se under eksamen 20

22 Bedømmelse Indlevering Tilbagemelding Eksamenskrav Procedure ved ikke bestået Intern (gruppevejleder) Indleveres i forlængelse af forløbets afslutning Senest to uger efter indlevering Petitum skal vise, at den studerende har orienteret sig tematisk og regionalt i forhold til det felt indenfor hvilket feltarbejde eller praktik skal udføres. Inddeling af litteraturen skal afspejle kontekstuel afgrænsning. Revideret petitum indleveres en uge efter tilbagemelding Nyere antropologisk teori Beskrivelse og formål: Kurset præsenterer nyere teoretiske tilgange i antropologien, med særlig fokus på mere generelle, overordnede og principielle problemstillinger. Der tilstræbes at give et bredt billede af fagets aktuelle teoriudvikling. Teoriene præsenteres i deres faghistoriske og videnskabsteoretiske kontekst. Læringsmål: Den studerende skal med udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling udarbejde et sprogligt klart og fagligt velargumenteret essay, der viser at han/hun kan: diskutere udvalgte nyere teoretiske tilgange i faget i forhold til den valgte problemstilling diskutere de udvalgte teorier i et ide- og faghistorisk perspektiv vurdere argumenter for og imod forskellige udvalgte teoretiske positioner Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se punkt om form og sprogkrav og læs mere i studiehåndbogen). Formalia: Undervisning: Holdundervisning og forelæsninger Varighed 14 uger Vejledende 2 timer om ugen timetal Periode Ca. uge / ca. uge 5-18 Alternativer Er åben for meritstuderende. Kan ikke selvstuderes. Kan ikke tilbydes som WBL. Pensum: Ca. 700 sider Essay: Med afsæt i de teoretiske perspektiver præsenteret i kurset, skal den studerende diskutere en eller flere retninger inden for nyere antropologisk teori. Eksamen: Diskussionen kan eventuelt kobles til det felt indenfor hvilket den studerende planlægger at udføre feltarbejde/praktik. Essayet kan skrives individuelt eller i grupper på maksimum 4 personer. Læs mere om reglerne for gruppeeksamen i punkt Karakter 7-trinsskala Vægt 10 ECTS Længde anslag for en individuel besvarelse. Ved gruppebesvarelse anslag pr ekstra gruppemedlem Bedømmelse Ekstern (underviser og ekstern censor) Indlevering Januar/Juni 21

23 Tilbagemelding Procedure ved ikke bestået Inden udgangen af januar/juni Oprindelig opgave bearbejdes i henhold til tilbagemelding og indleveres senest to uger senere. Antropologisk teori er et obligatorisk modul, der i udgangspunktet skal følges på kandidatuddannelsens første semester. Er det fordelagtigt for planlægningen af feltarbejdet, kan de studerende dog vælge i stedet at følge et valgfrit modulkursus på 1. semester og Antropologisk teori på 3. semester. Dette kræver ikke dispensation. Læs mere om forskellige mulige studieforløb i studiehåndbogen Feltarbejde Beskrivelse og formål: Kernen i kandidatstudiet er et feltarbejde som planlægges og udføres selvstændigt af den studerende, efter retningslinier som er specifiseret i feltarbejdssynopsen. Feltarbejdet kan finde sted i alle typer sociokulturelle sammenhænge. Den studerendes valg af sted og tema for feltarbejdet er frit og kun begrænset af forskningsetiske og sikkerhedsmæssige forhold. Feltarbejdet kan udføres individuelt eller i mindre grupper, det kan indgå som del af et større forskningsprojekt eller som praktik. Feltarbejdet skal have en varighed på 18 uger inklusiv feltrapport. Studienævnet fastsætter en dato i hvert semesteret, hvor feltrapporten skal afleveres. Feltrapporten kan ikke afleveres udenfor denne afleveringsfrist. Feltarbejdet er et fast uddannelsensforløb, der kræver tilmelding. Undervejs i feltarbejdsforløbet har den studerende ret til en times vejledning. Under feltarbejdet skal den studerende generere data ved hjælp af antropologiske metoder. Der skal også genereres materiale til kontekstualisering. Når feltarbejdet sker i forbindelse med et praktikophold, skal den studerende, i samarbejde med instituttets praktikkoordinator, indgå en kontrakt med praktikstedet, som sikrer den studerendes ret til at foretage datagenerering under praktikforløbet, fastlægger retningslinjer for brug og offentliggørelse af data og angiver procedurer, som skal følges, hvis der opstår uoverensstemmelser mellem den studerende og praktikstedet. Kontrakten skal være godkendt og underskrevet af de relevante parter før praktikken kan påbegyndes. Læringsmål: Når feltarbejdet/praktikken er afsluttet skal den studerende aflevere en sproglig klar og fagligt velargumenteret feltrapport, der viser at han/hun kan : - udføre et antropologisk feltarbejde på grundlag af en selvvalgt problemstilling - forholde sig refleksivt og kritisk til sin rolle som antropolog i feltsituationen - redegøre for feltarbejdets formål, lokalitet, kontekst og forløb samt for baggrunden for eventuelle ændringer i problemformuleringen - anvende og reflektere over et bredt spektrum af antropologiske metoder til datagenerering, herunder særligt centrale antropologiske metoder som deltagerobservation og forskellige interviewformer - Reflektere kritisk over implikationer af metodevalg og metodernes relation til 22