KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Antropologi

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Antropologi Studieordning 2011 Bacheloruddannelsen Revideret september 2013

2 INDHOLD 1 PRÆAMBEL GODKENDELSE HJEMMEL UDDANNELSENS FORMÅL OG KOMPETENCEPROFIL MV FORMÅL KOMPETENCEPROFIL NORMERING OG AKTIVITETSKRAV OPTAGELSESKRAV UDDANNELSENS INDHOLD OG FAGLIGE PROFIL BACHELORUDDANNELSENS OVERORDNEDE INDHOLD MODULER TILVALG VALGFAG UDDANNELSENS ENKELTE FAGELEMENTER PROJEKTORIENTEREDE FORLØB UDLANDSOPHOLD ALTERNATIVE STUDIEFORLØB OG PROGRESSIONSKRAV IT-CERTIFICERING EKSAMEN GENERELT OM EKSAMEN Tilmelding og afmelding Reeksamen/sygeeksamen Regler om reeksamen for de enkelte eksaminer og prøver Bedømmelse Eksamenssproget Eksamensforsøg Førsteårsprøven Særlige prøvevilkår MUNDTLIG EKSAMEN SKRIFTLIGE OPGAVER Brug af computere ved skriftlig eksamen Individuelle prøver og gruppeprøver Form- og sprogkrav BACHELOROPGAVE EKSAMENSFORM FOR DE ENKELTE FAGELEMENTER EKSAMENSSNYD EKSAMENSKLAGE ØVRIGE BESTEMMELSER INDSKRIVNING OPHØR AF INDSKRIVNING ORLOV Barsel STUDIESKIFT OG OVERFLYTNING MERIT DISPENSATION KLAGEADGANG BACHELORBEVIS

3 5.9 ELEKTRONISK KOMMUNIKATION MELLEM UNIVERSITETET OG STUDERENDE FAGKATALOG (BESKRIVELSE AF DE ENKELTE FAGELEMENTER) OVERSIGT OVER BACHELORSTUDIEORDNINGEN AF ANTROPOLOGI I FAGHISTORIE I ANTROPOLOGI II FAGHISTORIE II KVALITATIVE OG KVANTITATIVE METODER FORMIDLING OG KOMMUNIKATION VIDENSKABSTEORI ANVENDT ANTROPOLOGI VALGFAG PROJEKTORIENTEREDE FORLØB VALGFRIE ANTROPOLOGISKE KURSER BACHELORESSAY IKRAFTTRÆDELSE

4 1 PRÆAMBEL 1.1 Godkendelse Denne revision af 2011 Bachelorstudieordningen er godkendt af Dekan Troels Østergaaard Sørensen den 13. maj Hjemmel Studieordningen har hjemmel i Bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen), Bekendtgørelse nr. 240 af 11. marts 2031 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (Bacheloradgangsbekendtgørelsen), Bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) og Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen). 2 UDDANNELSENS FORMÅL OG KOMPETENCEPROFIL MV. 2.1 Formål Bacheloruddannelsen i antropologi har til formål Formålet med antropologiuddannelsen er på videnskabeligt grundlag at kvalificere til beskæftigelse i den offentlige og private sektor. Bacheloruddannelsen er et afrundet uddannelsesforløb, der giver de studerende et grundlæggende kendskab til antropologien, herunder fagets historie, de vigtigste forskningsfelter, centrale antropologiske debatter, antropologisk metode, analyse og teori. På baggrund af uddannelsen opnår den studerende viden og færdigheder, der kvalificerer til optagelse på kandidatuddannelser i antropologi, andre relevante kandidatuddannelser eller til at bestride et erhverv på bachelorniveau. En fuldendt bacheloruddannelse kvalificerer til betegnelsen bachelor i antropologi, på engelsk Bachelor of Science (BSc) in anthropology. 2.2 Kompetenceprofil Viden Bacheloruddannelsen giver de studerende en grundlæggende viden om og forståelse for den antropologiske videnskab, der sætter dem i stand til at reflektere over fagets teorier, metode, analyser og praksis. Færdigheder En antropologisk bachelor kan anvende grundlæggende antropologisk teori og metode til at analysere samfundsrelaterede problemstillinger. 3

5 En antropologisk bachelor kan således identificere og analysere praktiske og analytiske antropologiske problemstillinger med inddragelse af relevant teori og empiri og under etisk hensyntagen til dem for hvem problemstillingen er relevant. Hvor en løsningsmodel ønskes kan den antropologiske bachelor træffe et begrundet valg. En antropologisk bachelor kan skriftligt og mundtligt formidle og formulere antropologiske problemstillinger og løsningsmodeller over for såvel fagfæller som ikkespecialister, samt begrunde og forklare på et antropologisk sagligt grundlag. Kompetencer En antropologisk bachelor har gennem studiet opnået erfaring med at arbejde selvstændigt, målrettet, systematisk og struktureret og kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. På denne baggrund kan en antropologisk bachelor håndtere relativt komplekse situationer i studie-og/eller arbejdssammenhæng og kan selvstændigt og med professionel tilgang indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde. 2.3 Normering og aktivitetskrav Bacheloruddannelsen i antropologi er normeret til 180 ECTS, svarende til 3 års heltidsstudier jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsen 11, stk. 1. Uddannelsen er opbygget af moduler, der har til formål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for antropologien. Studieaktivitetskrav Nyoptagne studerende er omfattet af førsteårsprøvekravet, jf i eksamensbekendtgørelsen, hvorefter studerende, inden udgangen af den studerendes andet studieår efter studiestart, senest skal bestå de prøver, der indgår i førsteårsprøven, for at de kan fortsætte uddannelsen. Studerende, der 2 år efter indskrivning ikke opfylder førsteårsprøvekravet, kan udskrives, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 1 31, stk. 1. Med virkning fra 1. september 2013 skal studerende, der har bestået førsteårsprøven, bestå 35 ECTSpoint om året. Studerende, der ikke har opfyldt det løbende aktivitetskrav i en sammenhængende periode på mindst 1 år, kan udmeldes, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 31, stk. 1. Fra 1. september 2014 kan studerende, der ikke har overholdt studieaktivitetskravet, udmeldes. Indtil 1. september 2014 gælder de hidtidige studieaktivitetskrav sideløbende med de nye regler. De hidtidige regler er: For uddannelsen er fastsat et aktivitetskrav, hvorefter alle studerende skal bestå mindst 30 ECTS om året. Studerende, der i en sammenhængende periode på to år ikke har opfyldt aktivitetskravet, kan blive udskrevet. Studerende skal desuden overholde universitetets generelle studieaktivitetskrav, hvis sådanne er fastsat. 1 Bekendtgørelse nr. 240 af 11. marts 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen). 4

6 Der kan dispenseres fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Før en eventuel udmeldelse vil der blive tilbudt særlig vejledning til de studerende i form af en individuel samtale og evt. udarbejdelse af en studieplan 2.4 Optagelseskrav For optagelse på Bacheloruddannelsen i antropologi kræves: Dansk på A niveau Engelsk på B niveau Historie på B niveau, Idehistorie på B niveau, Samfundsfag på B niveau eller Samfundshistorie på B niveau Optagelse følger yderligere de generelle optagelsesregler på Københavns Universitet. 5

7 3 UDDANNELSENS INDHOLD OG FAGLIGE PROFIL 3.1 Bacheloruddannelsens overordnede indhold Bacheloruddannelsen i antropologi består af antropologiske fagelementer svarende til 150 ECTS, og et tilvalg på 30 ECTS. Konstituerende fagelementer og andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag udgør 135 ECTS. Konstituerende fagelementer, inklusiv bacheloressay, udgør 112,5 ECTS. Uddannelsens konstituerende fagelementer (130 ECTS) er: Fagelement 1: Antropologiens faghistorie I og II (2 x 10 = 20 ECTS) Fagelement 2: Antropologi I og II ( = 40 ECTS) Fagelement 3: Anvendt Antropologi (20 ECTS) Fagelement 4: Videnskabsteori (10 ECTS) Fagelement 5: Kvalitative og Kvantitative metoder (25 ECTS) Fagelement 6: Bacheloressay (15 ECTS) Andre obligatoriske fagelementer og støttefag (5 ECTS) er: Fagelement 8: Formidling og kommunikation (5 ECTS) Foruden de konstituerende og andre obligatoriske fagelementer, læses der to valgfrie antropologiske kurser 2 x 7,5 = 15 ECTS) og et tilvalg/projektorienteret forløb (30 ECTS). 3.2 Moduler Modulopbygning af uddannelsen skal sikre, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence. Alle kurser på institut for antropologi er underlagt en modulopbygning 3.3 Tilvalg På uddannelsens tredje år gennemføres et tilvalg på universitetsniveau eller tilsvarende. Tilvalget vælges frit og skal have et omfang af 30 ECTS-point. Godkendte projektorienterede forløb kan også godkendes som tilvalg. Læs mere om projektorienterede forløb på studiesiderne på intranettet Se mere om tilvalg i punkt 6 (fagkataloget) og på studiesiderne på intranettet 3.4 Valgfag Udover tilvalg på 30 ECTS, kan den studerende på sit 3. år frit vælges de 2 valgfrie antropologiske kurser (15 ECTS) som valgfag. Læs mere om dette punkt 6.12 (Valgfrie antropologiske kurser) 3.5 Uddannelsens enkelte fagelementer For en beskrivelse af alle uddannelsens fag se mere i punkt 6 (fagkataloget) og på 6

8 3.6 Projektorienterede forløb Det er muligt at vælge et projektorienteret forløb, som en del af uddannelsen, jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsen, 16. Dette vil i så fald erstatte hele eller dele af tilvalgsfaget. For detaljer om tilvalg og projektorienterede forløb, se mere i punkt 6 (fagkataloget) på Udlandsophold Det er muligt at tage studieophold i udlandet som en del af bacheloruddannelsen. Meritoverførsel af et fag taget på et udenlandsk universitet forudsætter en betydelig grad af overensstemmelse mellem det meritoverførte fag og det pågældende fag på bacheloruddannelsen, jævnfør 28, stk.1 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Læs mere om ansøgningsprocedure på Institut for Antropologis hjemmeside 3.8 Alternative studieforløb og progressionskrav Kurserne i bacheloruddannelsen skal i udgangspunktet gennemføres i den rækkefølge, der er fastlagt i studieordningen (se punkt 6: Fagkatalog). Hvis de studerende ønsker at ændre rækkefølgen af studieelementer, skal de søge om dispensation hos Studienævnet. Der er dog mulighed for at ændre rækkefølgen af kurserne på 3. år uden at søge dispensation. 3.9 IT-certificering Uddannelsen er IT-certificeret af Københavns Universitets Center for IT Innovation. ITcertifikatet dokumenterer it-kompetencer på brugerniveau af relevans for antropologifaglighed inden for fire kategorier: 1) Hands on it - teknikker og funktioner; 2) it i faglig kontekst; 3) Itbegrebskendskab; 4) Kritisk, strategisk og kreativt brug af it. På fremgår det i detaljer, hvordan it-certifikatet er dækket. 7

9 4 EKSAMEN Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de faglige mål, som er fastsat for uddannelsens fag/fagelementer i Studieordningen, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 2, stk Generelt om eksamen Tilmelding og afmelding Ved tilmelding til et fagelement tilmeldes man automatisk til eksamen i fagelementet. Tilmelding til eksamen gælder som et eksamensforsøg, med mindre eksamen afmeldes rettidigt, eller den studerende sygemelder sig, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 14, stk.1-4. Frister for rettidig afmelding bliver fastlagt af Universitetet og vil normalt blive annonceret ved tilmelding til eksaminationen Reeksamen/sygeeksamen Studerende, der ikke har bestået en tilmeldt eksamen eller har været forhindret i at deltage i en tilmeldt eksamen pga. af sygdom, har krav på at få tilbudt en reeksamination efter reglerne i 18, stk. 1 i Eksamensbekendtgørelsen. Studerende skal have deltaget i eksamen (gælder ikke ved sygeeksamen) for at have ret til reeksamen. Studerende skal tilmelde sig reeksamen. Reeksamen kan have en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Dette gælder dog ikke for bachelorprojektet, jævnfør 18, stk. 4 i Eksamensbekendtgørelsen. Når en studerende er forhindret i at deltage i en prøve på grund af sygdom, skal den pågældende studerende meddele dette til studieadministrationen inden afholdelsen af den ordinære eksamen. Den pågældende studerende skal herefter snarest muligt, og så vidt muligt inden afholdelsen af den ordinære eksamen, aflevere dokumentation for sygdom i form af en frihåndsattest/sygemelding. Dokumentation for sygdom skal indsendes til Institut for Antropologi. Efter sygdommens ophør fastsættes tidspunkt for sygeeksamen, i henhold til de ovenstående regler Regler om reeksamen for de enkelte eksaminer og prøver For beskrivelse af regler for reeksamen ved de enkelte uddannelseselementer, se punkt 6 (Fagkataloget) og på Bedømmelse En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 13. For beskrivelse af eksamensform, censur mv. ved de enkelte uddannelseselementer, se punkt 6 8

10 (Fagkataloget) og på Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes enten alene af eksaminator, eller af eksaminator og en bedømmer beskikket blandt underviserne på instituttet. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jævnfør 20, stk. 3 i Eksamensbekendtgørelsen. Se hvilke prøver, der er interne og eksterne i Studieordningens punkt 6 (Fagkataloget) Prøverne er enten frie eller bundne. Ved fri prøve er prøvens spørgsmål eller emne aftalt mellem eksaminator og den studerende. Ved bunden prøve er prøvens spørgsmål eller emne fastlagt af eksaminator. Se hvilke prøver, der er frie eller bundne i Studieordningens punkt 6 (Fagkataloget) Eksamenssproget Eksamenssproget er dansk, norsk, svensk eller engelsk. Universitetet kan give dispensation til, at eksamen aflægges på et andet sprog, med mindre prøven forudsætter fremstilling på dansk, jævnfør 6, stk.2 i Eksamensbekendtgørelsen. Hvis undervisningen er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven også på et fremmedsprog eller hvis muligt og ved aftale med underviseren, på dansk. Studienævnet kan fravige denne regel, jævnfør 6, stk.3 i Eksamensbekendtgørelsen. Den studerende bedes informere instituttet, hvis sproget til den mundtlige eksamen ikke skal være dansk Eksamensforsøg Den studerende har 3 eksamensforsøg til at bestå en eksamen, jævnfør Eksamensbekendtgørelsens 13, stk. 2. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold Førsteårsprøven Inden udgangen af første studieår skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i de prøver, der ifølge Studieordningen er en del af førsteårsprøven, jævnfør 15 i Eksamensbekendtgørelsen. På institut for Antropologi består førsteårsprøven af alle prøver på uddannelsens første år, i alt 60 ECTS. Prøverne efter 1. studieår, jævnfør 15, skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen, jævnfør 15, stk. 1 i Eksamensbekendtgørelsen. Dette gælder uanset, om de studerende på det tidspunkt har gennemført 3 prøveforløb, jævnfør 15 i Eksamensbekendtgørelsen. Prøverne skal, afhængig af eksamensformen, være bestået med mindst karakteren 02, med Godkendt eller med Bestået. For beskrivelse af eksamensform, censur mv. ved de enkelte uddannelseselementer, se: Studieordningens punkt 6 (Fagkatalog) Særlige prøvevilkår Studienævnet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når Universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille 9

11 sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen Mundtlig eksamen Eksaminationen foregår som en dialog mellem den studerende, eksaminator og censor. Se punkt 6 (fagkataloget) og Mundtlige prøver er altid offentlige. Mundtlig eksamination og besvarelse skal foregå individuelt. Således skal der foretages en individuel bedømmelse og gives individuelle karakterer. Afholdes der mundtligt forsvar af en opgavebesvarelse/eksamination, der er udarbejdet af flere studerende, må alene den studerende, der eksamineres, være til stede i eksamenslokalet, ikke de øvrige studerende der har været med til at udarbejde opgavebesvarelsen. 4.3 Skriftlige opgaver Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform, der anvendes til den enkelte eksamen. Se punkt 6 (Fagkataloget) og Brug af computere ved skriftlig eksamen I henhold til bestemmelsen i 10 i eksamensbekendtgørelsen kan universitetet fastsætte regler om brug af computere ved en skriftlig eksamen. Hvis der er fastsat regler om brug af computer ved en skriftlig eksamen, offentliggøres dette på instituttets hjemmeside Individuelle prøver og gruppeprøver Skriftlige opgaver kan tilrettelægges som individuel prøve eller som gruppeprøve, blot den enkelte studerendes bidrag kan konstateres, så det sikres, at individuel bedømmelse finder sted. Ved gruppeprøver skal der således altid gives en selvstændig og individuel karakter til hver studerende. Den studerende har altid ret til at vælge at aflevere en opgave individuelt. I det skriftlige arbejde skal det tydeligt fremgå, hvilke dele af opgaven hver enkelt studerende har skrevet, således at en faktisk individuel bedømmelse kan finde sted. Hver enkelt studerendes bidrag til opgavebesvarelsen skal tydeligt angives i f.eks. indholdsfortegnelsen. Indledning og konklusion samt evt. delkonklusioner og/eller opsummeringer kan skrives i fællesskab. Maksimalt 20 % af opgaven må bestå af fælles dele. Når en opgavens afsnit skal fordeles mellem gruppens medlemmer, skal hver enkelt medlems afsnit give selvstændig mening og dermed kunne bedømmes selvstændigt. Det er derfor ikke muligt at skrive gruppens navne på f.eks. hvert 4. afsnit eller hver 4. sætning. 10

12 Er det I opgaven ikke tydeligt hvilke dele, den enkelte studerende har bidraget med, og er disse dele ikke afrundede, vil opgaven blive afvist. Afleveringen vil gælde som et eksamensforsøg, og hele gruppen skal herefter aflevere en ny opgave Form- og sprogkrav Der gælder specifikke regler for opgavens omfang for de forskellige eksaminer, som indgår i uddannelsesforløbet. Omfanget opgøres i antal anslag, inklusiv mellemrum mellem ord, men eksklusive forside, indholdsfortegnelse, noter og litteraturliste. Antallet af anslag i en opgave skal anføres på opgavens forside. Hvis opgavens længde afviger fra det fastsatte minimum eller maksimum antal anslag afvises opgaven administrativt og et eksamensforsøg registreres. Fodnoter medregnes ikke i opgørelsen af opgavens omfang, men antallet og hensigtsmæssigheden af de benyttede fodnoter indgår i bedømmelsen af opgaven. For beskrivelse af krav til opgavens omfang mv. ved de enkelte uddannelseselementer, se I vurderingen af skriftlige opgaver lægges der vægt på, at opgaven har: - Et klart sprogbrug - Konsekvent og præcis begrebsanvendelse - Korrekt brug af bibliografi, fodnoter, citater og tekstformattering (se nedenfor) - Korrekt stavning og tegnsætning, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 24, stk. 1. Det skal tydeligt fremgå, hvis man i opgaven citerer andres eller eget skriftligt arbejde. Citat anføres med citationstegn og tydelig angivelse af kilde. Studienævnet har udarbejdet retningslinjer for skriftligt arbejde og indlevering af eksamensopgaver, der gælder for alle opgaver, der indleveres ved Institut for Antropologi. Retningslinjerne er tilgængeligt på studiesiderne på intranettet. Følger en eksamensopgave ikke disse retningslinjer afvises opgaven administrativt. 4.4 Bacheloropgave Bacheloropgaven (eller bacheloressayet, se punkt 6.3.3) placeres på uddannelsens tredje år, jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsen 14, stk. 5 og skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Bacheloropgavens emne er valgfrit, men godkendes af en af Studienævnet udnævnt vejleder. Studienævnet fastsætter en afleveringsfrist for bacheloropgaven, jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsen 14, stk. 5. Overskridelse af afleveringsfrist betyder, at opgaven ikke bedømmes, og at der registreres et eksamensforsøg. Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af bacheloropgaven, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 24, stk. 1 (for detaljer, se: Studieordningens punkt 4.4.1). Studienævnet kan dispensere fra denne be- 11

13 stemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 24, stk. 3. Bacheloropgaven skal forsynes med et resumé på engelsk, såfremt opgaven er skrevet på dansk, svensk eller norsk. Hvis opgaven er skrevet på et andet sprog (dog ikke svensk og norsk), kan resuméet skrives på dansk, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen 24, stk. 2. Resumeet indgår i den samlede bedømmelse. Bacheloropgaven kan skrives på et fremmedsprog, men den mundtlige eksamen skal aflægges på dansk. 4.5 Eksamensform for de enkelte fagelementer For beskrivelse af eksamensform, censur mv. ved de enkelte uddannelseselementer, se punkt 6 (Fagkataloget) og Eksamenssnyd Sager om snyd i forbindelse med eksamen behandles efter reglerne om Disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet. Eksamenssnyd omfatter forfalskning, plagiering, fortielse, (for eksempel manglende kildeangivelse) eller anden vildledning om den pågældendes indsats eller resultater. Bistand til medstuderendes snyd er omfattet af reglerne. Forsøg på at snyde behandles som gennemførte snyderier. Ved citat fra eller brug af egne tidligere skriftlige arbejder, skal kilden angives i henhold til almindelige bibliografiske regler. Udeladelse heraf betragtes som eksamenssnyd. Brug af egne tidligere skriftlige arbejder skal dog begrænses, da det samme materiale ikke må indleveres til bedømmelse mere end en gang. (For detaljer om bibliografiske retningslinjer ved Institut for Antropologi se Institut for Antropologis hjemmeside,). Sager om snyd undersøges af Studielederen. Hvis Studielederen vurderer, at der er tale om eksamenssnyd indberettes forholdet til dekanen. For at sikre at alle studerende har forstået Instituttets regler omkring snyd, skal studerende ved alle skriftlige afleveringer underskrive en tro- og love-erklæring. Hvis dekanen vurderer, at der er tale om eksamenssnyd indberettes sagen til rektor. Rektor kan henlægge sagen, tildele en advarsel eller bortvise den studerende fra eksamen eller fra Universitetet i en bestemt periode eller uden tidsbegrænsning. 4.7 Eksamensklage Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet (Det samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Klagen skal være skriftlig og begrundet, jf. 32 i eksamensbekendtgørelsen. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at 12

14 bedømmelsen er offentliggjort, jf. 32, stk. 2 i eksamensbekendtgørelsen. For så vidt angår de ordinære sommereksamener (prøve afholdt efter 1. juni) er klagefristen den 1. august. Der kan jf. eksamensbekendtgørelsen 33 klages over: 1. Retlige spørgsmål, 2. Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende), 3. Prøveforløbet, 4. Bedømmelsen. Hvis klageren ikke får medhold jf. 34, nr. 3, kan klager indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål for et ankenævn. Klageren indgiver anken til universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse, jf. 36 i Eksamensbekendtgørelsen. Ved ombedømmelse og omprøve samt ved indbringelse for ankenævn kan en karakter både forhøjes og nedsættes. Der kan ikke klages over den nye karakter. Se nærmere om reglerne i eksamensbekendtgørelsens kapitel 7. 5 ØVRIGE BESTEMMELSER 5.1 Indskrivning Efter optagelse indskrives studerende administrativt på uddannelsen, jf. 26 i bacheloradgangsbekendtgørelsen. Studerende kan som hovedregel ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen, jf. 27, stk. 1, i bacheloradgangsbekendtgørelsen. Se dog reglen i 26, stk. 1 nr. 2 og 3 i bacheloradgangsbekendtgørelsen. Reglen i 27 gælder ikke for studerende, der er indskrevet på et modul med henblik på merit i en anden uddannelse og for gæstestuderende. Universitetet kan dispensere fra reglen, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. 27, stk. 2, i bacheloradgangsbekendtgørelsen 5.2 Ophør af indskrivning Indskrivning bringes til ophør, jævnfør 29 og 30 i Bacheloradgangsbekendtgørelsen: - Når den studerende har gennemført uddannelsen. - Når studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at de ikke har overholdt Instituttets studieaktivitetskrav. Desuden hvis evt. centralt fastsatte aktivitetskrav på Københavns Universitet ikke overholdes. Læs mere i punkt Når den studerende ikke har opfyld reglerne om 1. årsprøve, læs mere i punkt Når den studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at alle eksamensforsøg er opbrugt, jævnfør 29, stk. 2 i Bacheloradgangsbekendtgørelsen. 13

15 - Når studerende er afskåret fra at fortsætte på uddannelsen som følge af reglerne for den pågældende uddannelse - Når den studerende melder sig ud af uddannelsen. - Når den studerende er varigt bortvist fra universitetet, jævnfør Universitetslovens 14, stk. 6. For en uddybende definition af aktivitetskravet se Institut for Antropologis hjemmeside. Der er i visse tilfælde mulighed for genindskrivning, se 30, stk 2-6 i Bacheloradgangsbekendtgørelsen. Studerende der selv udmelder sig fra uddannelsen, før førsteårsprøven er bestået, kan ikke genindskrives, men skal søge optagelse på ny. Studerende, der optages/ indskrives på ny på uddannelsen, kan ikke tage beståede prøver om, medmindre de er forældede som følge af regler for uddannelsen, jævnfør 30, stk. 4 i Bacheloradgangsbekendtgørelsen. Hvis der ved ansøgning om optagelse/indskrivning på ny er forløbet mere end 5 år, siden sidste beståede eksamen, skal Studienævnet behandle ansøgningen, herunder tage stilling til spørgsmålet om forældelse. 5.3 Orlov Studerende kan få orlov fra uddannelse efter regler, der fastsættes af Universitetet, jævnfør Bacheloradgangsbekendtgørelsen 33, stk. 1. Studerende kan få orlov i op til 12 måneder i løbet af bacheloruddannelsen. Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført 1. studieår på bacheloruddannelsen og har bestået de prøver, der i henhold til Studieordningen er placeret på 1. studieår, jævnfør Bacheloradgangsbekendtgørelsens 34, stk. 1. Universitetet (Fakultetet) kan dispensere fra orlovsbestemmelsen, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jævnfør Bacheloradgangsbekendtgørelsens 34, stk. 4. Se nærmere herom på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside. Studerende kan i orlovsperioden ikke følge undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov, Bacheloradgangsbekendtgørelsens jævnfør 33, stk. 2. Se nærmere om orlovsreglerne på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside Barsel Studerende kan være på barsel men vælge ikke at søge officiel orlov og dermed stadig have mulighed for at få udbetalt SU i perioden. Hvis den studerende vælger dette, skal barslen 14

16 meddeles til Institut for Antropologi, da den studerende ikke er omfattet af aktivitetskrav i perioden. Kontakt Studievejledningen for yderligere information. 5.4 Studieskift og overflytning Vedrørende studieskift og overflytning henvises til bacheloradgangsbekendtgørelsen Merit Beståede uddannelseselementer fra samme samfundsvidenskabelige uddannelse på samme niveau i Danmark og i udlandet kan træde i stedet for uddannelseselementer på bacheloruddannelsen i antropologi. Studienævnet vurderer i hvert enkelt tilfælde, hvilke uddannelseselementer, der kan træde i stedet for uddannelseselementer på bacheloruddannelsen i antropologi. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering, jævnfør 28, stk. 3 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Afgørelser om meritoverførsler kan påklages til Meritankenævnet, læs mere i punkt Dispensation Der kan dispenseres fra de regler i Studieordningen, som alene er fastsat af Universitetet, når de er begrundet i usædvanlige forhold. 5.7 Klageadgang Afgørelse om retlige spørgsmål om studerendes forhold truffet af Studienævn kan påklages til dekan. Afgørelse om retlige spørgsmål truffet af dekan kan påklages til rektor. De interne klagemuligheder skal være udtømt før klage til Ministeriet. Afgørelser om afslag på meritoverførsel kan påklages til Meritankenævnet, jævnfør Bekendtgørelse nr. 102 af 20. februar 2008 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (Meritankenævnsbekendtgørelsen). Klage over afslag på endelig merit for udenlandske uddannelseselementer kan dog ikke behandles af Meritankenævnet, men skal rettes til Kvalifikationsnævnet. 5.8 Bachelorbevis Det Samfundsvidenskabelige Fakultet udsteder bevis for gennemført bacheloruddannelse, jævnfør 29 i Eksamensbekendtgørelsen. I beviset angives bl.a. resultatet af bedømmelserne i de enkelte prøver (inklusiv meritoverførte prøver), prøvernes omfang i ECTS-points, deres karaktervægte og det opnåede karaktergennemsnit, eksamenssproget (hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog) og den betegnelse uddannelsen giver ret til på dansk og engelsk. Eksamensbeviset udfærdiges på dansk og engelsk. Som bilag til eksamensbeviset udsteder Universitetet et engelsksproget Diploma Supplement, som beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om Universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, har ret til at få dokumen- 15

17 tation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point. For yderligere detaljer, se Eksamensbekendtgørelsens 29. Har Studienævnet godkendt, at et gennemført/bestået/godkendt fagelement m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, skal bedømmelsen overføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 7-trins-skalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakterer. De involverede institutioner kan aftale andet, jævnfør Eksamensbekendtgørelsen Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende Universitetet kan beslutte, at al kommunikation mellem universitetet og studerende helt eller delvist for den enkelte uddannelse skal foregå digitalt (pligtmæssig elektronisk kommunikation). Der henvises til bekendtgørelse nr af 4. november 2010 om elektronisk kommunikation for universiteterne. Hvis der træffes beslutning om pligtmæssig digital kommunikation, vil de studerende blive orienteret 16

18 6 FAGKATALOG (beskrivelse af de enkelte fagelementer) Undervisningen på Institut for Antropologi består af forelæsninger, holdundervisning, øvelsesundervisning, gruppearbejde og vejledning 6.1 Oversigt over bachelorstudieordningen af år Efterårssemesteret ANTROPOLOGI I 20 ECTS Forårssemesteret ANTROPOLOGI II 20 ECTS 2. år FAGHISTORIE I 10 ECTS KVALITATIVE OG KVANTITATIVE METODER 25 ECTS FAGHISTORIE II 10 ECTS ANVENDT ANTROPOLOGI 20 ECTS 3. år FORMIDLING OG KOMMUNIKATION 5 ECTS VALGFAG 30 ECTS Kan være enten antropologisk (se valgfrit antropologisk kursus), projektorienteret forløb eller ikke-antropologisk VIDENSKABSTEORI 10 ECTS BA-ESSAY 15 ECTS VALGFRIT ANTROPOLOGISK KURSUS 7,5 ECTS VALGFRIT ANTROPOLOGISK KURSUS 7,5 ECTS 17

19 6.2 Antropologi I Kursus Grundlæggende kursus i antropologi 20 ECTS Læringsmål Efter afslutningen på kurset, skal den studerende udarbejde en opgave, der viser, at han/hun kan: referere og sammenstille forskellige tekster med henblik på at identificere forskelle og ligheder i de måder teksterne anskuer emnet på. identificere og redegøre for forskellige antropologiske problemstillinger i pensum. Anvende analytiske begreber præsenteret på kurset i en analyse af empirisk materiale præsenteret på kurset. Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se studieordningens punkt om form og sprogkrav). Eksamen Skriftlig bunden opgave Individuel Intern bedømmelse 7-trinsskala For at kunne deltage i eksamen skal den studerende have godkendt introduktionsopgaven samt to skrivetekniske øvelser. For mere information omkring kurset se i Faghistorie I Kursus Grundlæggende kursus i antropologisk faghistorie 10 ECTS Læringsmål Den studerende skal med udgangspunkt i det valgte spørgsmål udarbejde en velstruktureret skriftlig fremstilling, der viser at han/hun kan: identificere repræsentanter af væsentligste skoler i antropologien indtil 1950 redegøre for centrale forfattere og tendenser i perioden diskutere periodens centrale begreber og dominerende problemstillinger 18

20 Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se studieordningens punkt om form og sprogkrav). Eksamen Skriftlig bunden opgave Individuel Ekstern bedømmelse 7-trinsskala Underviseren kan indføre særlige opgaver relateret til kurset, der skal opfyldes for at få lov til at aflægge eksamen. Det kan for eksempel være udfærdigelse af et antal Wikis, afholdelse af oplæg, aflevering af portofolio opgaver eller andet. Underviseren vil melde evt. krav ud ved undervisningens start. For mere information omkring kurset se i Antropologi II Kursus Grundlæggende kursus i antropologi 20 ECTS Kurset Antropologi I skal bestås før Antropologi II kan følges Læringsmål Efter afslutningen på hele undervisningsforløbet på 2. semester, skal den studerende udarbejde et essay, der viser, at han/hun kan: identificere fagets centrale tematiske aspekter. redegøre for centrale tematiske og regionale forhold, der har været belyst på kurset. Herunder kunne reflektere over forholdet mellem de specifikke regionale forhold og tematiske aspekter. redegøre for kontekst og komparations betydning for antropologisk analyse identificere fagdebatter og faglige positioner identificere ligheder og forskelle mellem klassiske og moderne antropologiske tekster Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se studieordningens punkt om form og sprogkrav). Eksamen Skriftlig bunden opgave Individuel Ekstern bedømmelse 19

21 7-trinsskala For at kunne deltage i eksamen skal den studerende have godkendt en metoderapport og to skrivetekniske øvelser. For mere information omkring kurset se i Faghistorie II Kursus Grundlæggende kursus i antropologisk faghistorie 10 ECTS Kurset Faghistorie I skal bestås før Faghistorie II kan følges. Læringsmål Den studerende skal med udgangspunkt i det spørgsmål, der trækkes til eksamen, give en velstruktureret og klar mundtlig fremstilling, der viser at han/hun kan: identificere de væsentligste debatter i antropologien efter 1950 redegøre for disse debatters centrale begreber og indbyrdes forhold diskutere periodens centrale begreber og dominerende problemstillinger sammenfatte den faghistoriske udvikling i lyset af samfundets udvikling Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se studieordningens punkt om form og sprogkrav). Eksamen Mundtlig eksamen Individuel Intern bedømmelse 7-trinsskala Der kan stilles krav om at de studerende skal deltage i opgaver i løbet af semestret for at kunne deltage i den afsluttende eksamen. Underviseren vil melde evt. krav ud ved undervisningens start. For mere information omkring kurset se i Kvalitative og Kvantitative Metoder Kursus Grundlæggende kursus i kvantitative og kvalitative metoder 25 ECTS 20

22 Kurserne på bacheloruddannelsens 1. år skal være bestået før kurset kan følges. Læringsmål I metoderapporten skal den studerende sprogligt klart og velargumenteret vise, at han/hun kan: Planlægge et projekt under hensyn til den givne tidsramme Gennemføre et 4 ugers feltarbejde på grundlag af en selvvalgt problemstilling Beskrive den udvalgte felt Reflektere kritisk over valg af metode inklusiv forholdet mellem kvantitative og kvalitative metoder Benytte kvalitative begreber forståeligt og hensigtsmæssigt Benytte kvalitative metoder til at indsamle data Udtænke, udforme og bearbejde et spørgeskema relateret til projektet Reflektere over sammenhængen mellem de valgte metoder og de opnåede indsigter Vurdere projektets etiske aspekter Præsentere mulige analytiske perspektiver Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se studieordningens punkt om form og sprogkrav). Eksamen Fri skriftlig opgave Individuel eller i grupper Intern bedømmelse 7-trinsskala Studerende skal have godkendt en feltarbejdssynopsis, en feltrapport og et analysenotat for at kunne deltage i eksamen. For mere information omkring kurset se i Formidling og Kommunikation Kursus Grundlæggende kursus i formidling og kommunikation 5 ECTS Kurserne på bacheloruddannelsens 1. år skal være bestået før kurset kan følges. Kurset skal følges sammen med kurset i kvalitative og kvantitative metoder Læringsmål Den studerende udarbejder en formidlingsopgave, der består af to separate tekster (tekst 1 og tekst 2), der tilsammen viser, at han/hun kan: 21

23 Formidle egne antropologiske indsigter og antropologiske budskaber til ikkeantropologer. Reflektere over og argumentere for de trufne valg i formidlingsopgaven i forhold til målgruppe, formål, budskab og form. Reflektere over og argumentere for de trufne valg i formidlingsopgaven i forhold til udvalgte teorier om kommunikation og formidling. Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se studieordningens punkt om form og sprogkrav). Eksamen Fri skriftlig opgave Individuel eller i grupper Intern bedømmelse 7-trinsskala For at kunne deltage i eksamen i formidling og kommunikation, skal de studerende formidle resultaterne af deres projekt for deres medstuderende og inviterede gæster. For mere information omkring kurset se i Videnskabsteori Kursus Grundlæggende kursus i videnskabsteori 10 ECTS Kurserne på bacheloruddannelsens 1., 2. og 3. semester skal være bestået før kurset kan følges. Læringsmål Efter afslutningen på kurset, skal den studerende udarbejde en opgave, der viser, at han/hun kan: Redegøre for centrale videnskabsteoretiske temaer og positioner med relevans for samfunds- og kulturvidenskab Sammenholde forskellige videnskabsteoretiske positioner med udgangspunkt i deres idehistoriske baggrund Reflektere over videnskabsteoretiske problemstillinger i relation til antropologisk teori og metode Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se studieordningens punkt om form og sprogkrav). Eksamen 22

24 Fri skriftlig opgave Individuel eller i grupper Intern bedømmelse 7-trinsskala Underviseren vil melde evt. krav til aktiv undervisningsdeltagelse ud ved undervisningens start. For mere information omkring kurset se i Anvendt Antropologi Kursus Grundlæggende kursus i anvendt antropologi 20 ECTS Kurserne på bacheloruddannelsens 1., 2. og 3. semester skal være bestået før kurset kan følges. Læringsmål Når undervisningsforløbet er afsluttet, skal den studerende kunne: Opstille en antropologisk problemformulering i relation til en konkret samfundsmæssig problemstilling. Udvælge relevant materiale i forhold til problemstillingen, finde antropologisk egnet kildemateriale og forholde sig kritisk til samme Demonstrere indsigt i den givne problemstilling Udarbejde en analyse på baggrund af problemformuleringen, analysen skal være anvendelig ift. modtagere Opstille begrundede forslag og anbefalinger i forhold til den valgte problemformulering, der er målrettet en eller flere konkrete modtagere. Reflektere kritisk over anvendelsen af antropologisk viden i relation til konkrete problemløsninger. Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se studieordningens punkt om form og sprogkrav). Eksamen Fri skriftlig opgave Individuel eller i grupper Ekstern bedømmelse 7-trinsskala Den studerende skal have godkendt portofoliopgaver for at kunne deltage i eksamen. Den studerende skal ligeledes have godkendt et mundtligt oplæg om projektet og en mundtlig opponering for at deltage i eksamen. Underviseren på kurset fastlægger omfang og form af portofolioopgaver og oplæg. 23

25 For mere information omkring kurset se i Valgfag 30 ECTS Kurserne på bacheloruddannelsens to første år skal være bestået før kurset kan følges. Valgfaget kan tages som enten Projektorienterede forløb (se under projektorienterede forløb) Tilvalgsfag på et ikke-antropologisk institut Valgfrie antropologiske kurser (se under valgfrie antropologiske kurser) For mere information omkring kurset se i Projektorienterede forløb Valgfrit element Kursus Projektorienterede forløb ECTS Kurserne på bacheloruddannelsens to første år skal være bestået før kurset kan følges. Læringsmål I rapporten skal den studerende vise, at han/hun kan: give en redegørelse for og faglig vurdering af det projektorienterede forløbs formål og praktiske forløb diskutere det projektorienterede forløbs faglige relevans og det faglige udbytte herunder o diskutere hvorvidt og hvorledes antropologiske og alment-akademiske kompetencer er blevet anvendt og udbygget i det projektorienterede forløb o reflektere over styrker og begrænsninger ved antropologiske kompetencer i forhold til arbejdsområdet reflektere analytisk over værtsorganisationens arbejde og det problemfelt, den arbejder inden for overveje evt. videre perspektiver/ muligheder for antropolog-fagligt arbejde på feltet inddrage relevant antropologisk litteratur i fremstillingen Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se studieordningens punkt om form og sprogkrav). Ved bedømmelse af opgaven tages højde for hvor mange ECTS rapporten udløser. 24

26 Eksamen Fri skriftlig opgave Individuel eller i grupper Intern bedømmelse Bestået/ikke-bestået For mere information omkring kurset se i Valgfrie antropologiske kurser Studerende skal bestå 2 valgfrie antropologiske kurser efter eget valg Kursus: Antropologisk valgfag 7,5 ECTS pr. kursus Kurserne på bacheloruddannelsens to første år skal være bestået før kurset kan følges. Læringsmål Eksamen bedømmes ud fra kursets læringsmål, som er fastlagt i kursernes beskrivelser i lektionskataloget. Eksamen: Underviseren vælger eksamensform til kurset og kan vælge mellem: Fri skriftlig opgave Individuel eller i grupper Intern bedømmelse 7-trinsskala eller Mundtlig individuel synopsis eksamen Individuel Intern bedømmelse 7-trinsskala Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen for at kunne aflægge eksamen i kurset. Parametrene for aktiv deltagelse fastsættes af underviser og kan f.eks. være oplæg. For mere information omkring dette se kursernes beskrivelser i fagkataloget For mere information omkring kurset se i 25

27 6.13 Bacheloressay Kursus Bacheloressay 15 ECTS Kurserne på bacheloruddannelsens to første år skal være bestået før kurset kan følges. Læringsmål Den studerende skal i et sprogligt klart og fagligt velargumenteret bacheloressays vise at han/hun kan: opstille en antropologisk problemformulering kontekstualisere opgavebesvarelsen med brug af relevant regional og teoretisk litteratur redegøre for og begrunde valget af det empiriske materiale og de antropologiske begreber besvare problemformuleringen gennem opbygningen af et argument, der sammenholder det empiriske materiale og de valgte begreber redegøre for og disponere stoffet og strukturere en besvarelse Herudover skal den studerende opfylde Institut for Antropologis form og sprogkrav (se studieordningens punkt om form og sprogkrav). Eksamen Fri skriftlig opgave med mundtligt forsvar Individuel eller i grupper Ekstern bedømmelse 7-trinsskala For at kunne aflevere BA-essay skal den studerende have deltaget alle øvelser knyttet til BAanalyseseminariet, herunder afleveret synopsis. For mere information omkring kurset se i 7 IKRAFTTRÆDELSE Bachelorstudieordning træder i kraft d. 1. september 2011 og gælder studerende indskrevet på bacheloruddannelsen fra og med 1. september