Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder"

Transkript

1 Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder Litteraturudredning F. Stuer-Lauridsen, K. Gustavson & F. Møhlenberg DHI Institut for Vand og Miljø (DHI), I. Dahllöf & J. Strand Danmarks Miljøundersøgelser P. Bjerregaard, B. Korsgaard & T. H. Rasmussen Syddansk Universitet B. Halling-Sørensen Bent Halling-Sørensen Aps 2008

2

3 Indholdsfortegnelse FORORD 5 SAMMENFATNING PÅ DANSK 7 SUMMARY 11 1 INTRODUKTION NYE EFFEKTER I MILJØET? DATAGRUNDLAG UDVÆLGELSE AF OMRÅDER LÆSEVEJLEDNING 18 2 EFFEKTER PÅ ÅLEKVABBEYNGEL OG ANDRE BIOLOGISKE EFFEKTER I DANSKE FARVANDE OBSERVEREDE EFFEKTER PÅ ÅLEKVABBEYNGEL ANDRE BIOLOGISKE EFFEKTMÅL Imposex i havsnegle Effektundersøgelser på muslinger Faunasammensætning Tvekønnethed i fisk Finneråd og andre synlige sygdomme i fladfisk Effekter på rekruttering af ålegræs 25 3 ÅRSAGER TIL SKADER PÅ FORPLANTNING I FISK GENERELLE UNDERSØGELSER GENEREL VURDERING AF AKTIVSTOFFER I LÆGEMIDLER Fællesskab blandt hvirveldyr Omsætning via leverenzymer og effekt på kønshormoner Effekter på gener og afkom SPECIELLE AKTIVSTOFFER I LÆGEMIDLER 29 4 MILJØTILSTAND I UDVALGTE OMRÅDER GENEREL TILSTAND I VALGTE OMRÅDER ANDRE LOKALE FORHOLD TILSTAND FOR MILJØFARLIGE STOFFER 33 5 KILDER TIL BELASTNINGER I KYSTNÆRE OMRÅDER KILDER I DE UDVALGTE OMRÅDER Karakterisering af de udvalgte områder Belastning fra renseanlæg Industrier med særskilt udledning Industrielle punktkilder Ferskvandsdambrug Klappladser Lægemiddelstoffer belastning fra husholdning og hospitaler 43 6 DISKUSSION OG KONKLUSION HVOR UDBREDT ER MISDANNET ÅLEKVABBEYNGEL? 46 3

4 6.2 ER DER SAMMENHÆNG MED ANDRE EFFEKTER? PASSER DET MED MÅLINGER AF MILJØTILSTANDEN? HVAD PÅVIRKER ÅLEKVABBERNE? ER DER KILDER I OPLANDENE TIL PÅVIRKEDE OMRÅDER? ER ÅLEKVABBEYNGEL EN GOD INDIKATOR? 49 7 ANBEFALINGER ANBEFALINGER DETALJERET GENNEMGANG AF FASE GENNEMGANG AF FASE 3 OG REFERENCER 55 Bilag 1 Notat om datagrundlag Bilag 2 Ålekvabben som forureningsindikator Bilag 3 Kilder til forurening af kystnært miljø med miljøfremmede stoffer og metaller Bilag 4 Lægemidlers farmakologiske og toksikologiske effekter på fisk Bilag 5 Andre biologiske effekter i vandmiljøet Bilag 6 Belastning, kilder og koncentrationer af lægemiddelstoffer Bilag 7 Miljøtilstanden i de udvalgte områder 4

5 Forord Siden de første fund af misdannet ålekvabbeyngel i har det været debatteret om forurening med miljøfremmede stoffer bidrager til de effekter i vandmiljøet. Miljøstyrelsen udbød derfor i begyndelsen af 2006 en litteraturudredning om misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder: Miljøstyrelsen har på den baggrund besluttet at iværksætte en litteraturudredning som skal føre til en indkredsning af problemet i forhold til hvor udbredt misdannet ålekvabbeyngel og biologiske effekter er i danske vandområder og hvilken påvirkning der potentielt kan forårsage de konstaterede effekter. DHI Institut for Vand og Miljø (DHI) har udført denne opgave sammen med en række danske aktører på området: Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Syddansk Universitet (SDU) og professor ved Danmark Farmaceutiske Universitet, Bent Halling-Sørensen. DHI har været overordnet leder af projektet (ved Frank Stuer-Lauridsen) og delkomponenter har haft følgende ansvarlige (nævnt først) og deltagere: DHI: ansvarlig for rapportering af effektmekanismer og kilder, samt den samlede rapportering (Kim Gustavson, Flemming Møhlenberg). DMU: ansvarlig for forekomst af effekter og forekomst af stoffer (Ingela Dahllöf, Jakob Strand). SDU: bidrag til rapportering af effekter på ålekvabber (Poul Bjerregaard, Bodil Korsgaard, Tina Høj Rasmussen). Bent Halling-Sørensen Aps: Rapportering af forekomst og effekter af lægemiddelrester (Bent Halling-Sørensen). Projektet har været fulgt af en gruppe med følgende medlemmer: Miljøstyrelsen: Lis Morthorst Munk (formand), Alf Aagaard, Henning Ian Clausen, Karin Dahlgren og Jens Brøgger Jensen. Amtsrådsforeningen: Christian A. Jensen. Kommunernes Landsforening: Mads Fjeldsø Christensen. Danmarks Fiskeriundersøgelser: Helge Thomsen. Projektlederen og de ansvarlige for delkomponenterne. Projektet gik i gang i marts 2006 og blev afsluttet i november Projektgruppen har undervejs været i kontakt med en række interessenter på området, som takkes for deres positive medvirken. 5

6 6

7 Sammenfatning på dansk Baggrund Der er i nye undersøgelser konstateret misdannelser i ålekvabbeyngel i danske farvande i lighed med fund fra formodede forureningsbelastede tyske og svenske farvande. Kroniske effekter som hormonforstyrrelser er set i vandmiljøet som følge af belastning med tributyltin og østrogener. Da det er kendt, at en række miljøfarlige stoffer kan medføre misdannelser i fiskefostre, har der været rejst spørgsmål om forureningen med miljøfarlige stoffer bidrager til effekterne på ålekvabber. I begyndelse af 2006 blev Miljøstyrelsen bedt om at skabe et overblik over de eksisterende data og vurdere, hvordan der kan tilvejebringes tilstrækkelig viden om årsagen/årsagerne til fundene af misdannet ålekvabbeyngel. På denne baggrund iværksatte Miljøstyrelsen en litteraturudredning for at indkredse hvor udbredt misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter er i danske havområder og hvilken påvirkning der potentielt kan forårsage de konstaterede effekter. Udredningen I dette projekt er de tilgængelige data på ålekvabbeyngel gennemgået sammen med en lang række datakilder med fokus på andre effektparametre, der kunne være egnede til påvisning af reproduktionsskadende effekter i miljøet, og som har et vist omfang af moniteringsdata og tidsserier: enzymaktivitet (EROD) i lever hos fisk generelle fysiologiske indikatorer (kondition, lever-somatisk indeks, reproduktiv kapacitet) kønsfordeling af ålekvabbeyngel PAH-metabolitter i galde hos fisk imposex/intersex hos havsnegle effekter på muslinger (lysosomal stabilitet, kønsratio, tilvækst) faunasammensætning tvekønnethed (vitellogenin, intersex) hos fisk finneråd og andre synlige sygdomme i fladfisk hæmning af ålegræsrekruttering De første fire parametre er tidsmæssigt koblet til andre målte effekter i ålekvabber og i et vist omfang til moniteringsdata af miljøfarlige stoffer i muslinger og sediment. Datagrundlaget for imposex og intersex hos havsnegle er det mest omfangsrige i forhold til de andre parametre. I samråd med Miljøstyrelsen udvalgtes følgende områder til en analyse af hvilken påvirkning der kan forårsage de konstaterede misdannelser hos ålekvabbeyngel: Århus Bugt, Randers Fjord, Vejle Fjord, Frederiksværk/Roskilde Bredning, Odense Fjord/Seden Strand, Agersø Sund (Reference station). 7

8 Kriterierne for valg af områder var primært eksistensen af tidsserier for bundfauna, ålegræs, data for koncentrationer af miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger, effekter på snegle og effekter på ålekvabber. Resultater Misdannelser i ålekvabbeyngel er hyppigst fundet i Randers Fjord, Vejle Fjord, ved Frederiksværk i Roskilde Fjord samt ved Seden Strand i Odense Fjord med mere end 3% misdannede individer og mere end 10% kuld med misdannelser. I undersøgelser fra referenceområdet Agersø, men også andre mere åbne områder (Knudshoved Odde, Fakse Bugt, Nivå Bugt og Ålborg Bugt) findes der til sammenligning mindre end 1% og mindre end 5% misdannelser på hhv. individ- og kuldniveau. Agersø ligger under 1% hyppighed for misdannelser på både individer og kuld i lighed med referenceområder i svenske undersøgelser. Det forventes derfor, at forekomst af misdannelser forekommer hyppigere i danske fjorde med ringe vandskifte end i åbne områder med samme belastning med miljøfarlige stoffer. Der er fortsat kun sporadiske og korte tidsserier til rådighed af forekomsten af misdannet ålekvabbeyngel, og der kan endnu ikke vises en sammenhæng mellem forekomsten af misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter som kunne være beslægtede, f. eks. kønsfordeling af ålekvabbeyngel, forhøjet aktivitet i leverenzymer (EROD) eller forekomsten af PAHnedbrydningsprodukter i voksne ålekvabber eller almene fysiologiske sundhedsindikatorer (kondition, lever-somatisk indeks, reproduktiv kapacitet). Det skønnes ikke at finneråd, forekomsten af Vibrio-arter, iltmangel, temperatur eller saltholdighed kan påvirke misdannelser i ålekvabbeyngel. Iltsvinds effekt er at øge dødeligheden af ålekvabbeyngel (såkaldt sen død). Områderne med størst frekvens af misdannelser har forskellige kendetegn: Frederiksværk Bredning har generelt gode iltforhold, et niveau af metaller og miljøfremmede stoffer i muslinger som er lavere end i referenceområdet Agersø, og en belastning fra renseanlæg med medicin, metaller og andre miljøfremmede stoffer som også er generelt lav. Eneste undtagelse er PCB i muslinger, som ligger på niveau med Odense Fjord. Odense Fjord viser en høj frekvens af misdannelser ved Seden strand, hvor belastningen er høj med medicin, metaller og miljøfremmede stoffer, afledning fra renseanlæg, skibstrafik, havne- og værftsaktiviteter. Derimod kan den høje frekvens af misdannelser i Vejle Fjord ikke umiddelbart forklares med miljøtilstanden. Niveauet af metaller og miljøgifte er relativt lavt og belastningen fra renseanlæg er kun middel. Der er dog en potentiel høj belastning med medicin og en overhyppighed af ferskvandsdambrug i oplandet til Vejle Fjord. Årsager til misdannelser Det er kendt, at miljøfarlige stoffer, som klorerede organiske forbindelser, PAH, pesticider, tungmetaller og stoffer med hormonforstyrrende effekter, kan medføre misdannelser hos fiskeembryoner. Dog er dette især undersøgt hos fisk med fritsvømmende larver. Det er også vist i både laboratorie- og feltundersøgelser, at gravide ålekvabber kan optage kendte hormonforstyrrende stoffer som octylphenol, ethinyløstradiol og phytosteroler 8

9 forekommer i ovarievæsken, at stofferne forekommer i ovarievæsken og dermed formodentlig påvirker udviklingen af fostre og unger. En gennemgang af lægemidler i Danmark peger på, at der anvendes aktivstoffer med virkninger på hormon- og enzymsystemer. Da stofferne kan forekomme i spildevand, gør det dem relevante at undersøge i forhold til misdannelser i ålekvabbeunger. Det drejer sig om: de antiepileptiske lægemidler valproinsyre, carbamazepin, oxcarbazepin og ethosuximid som hæmmer enzymsystemer og visse antidepressive stoffer som hæmmer serotonin, de såkaldte selective serotonin reuptake inhibitors (SSRIs). De stoffer kan potentielt have effekt i fisk, hvor befrugtede ægceller modnes ved eksponering af serotonin. Der er imidlertid ingen data til rådighed for fisk på disse stoffer. En række anti-cancermidler, antibiotika og anti-virus lægemidler har teratogene og gentoksiske effekter på mennesker, og på hospitaler kan koncentrationen af anti-cancermidler i spildevand formodentlig være betydelig. En grovmasket opgørelse af kildestyrker i oplandene til de udvalgte syv områder, hvori der er undersøgt misdannet ålekvabbeyngel, viser at en betydelig del af den lokale belastning med metaller og miljøfremmede stoffer tilføres via renset spildevand fra renseanlæg. Den samlede belastning med medicin fra hospitaler udgør kun få procent af den samlet belastning med medicin i Danmark, men enkelte lægemidler som muligvis kan have en specifik virkning på fisk, anvendes overvejende af hospitaler, og en lokal påvirkning kan ikke udelukkes. Der ikke noget som umiddelbart peger på, at forekomsten af virksomheder med særskilt udledning eller udledning fra afværgeboringer er årsagen til lokale tilfælde af misdannelser i de undersøgte områder. For at opgøre andre lokale kilder i kystområdet som havne og klappladser er det nødvendigt med beregning af lokale emissioner af miljøfarlige stoffer fra sediment. Udledning fra landbrug med f.eks. steroidøstrogener kunne ikke beregnes. Der kan imidlertid ikke uddrages en sikker sammenhæng med misdannelser i ålekvabbeyngel alene baseret på belastning. Hertil kræves mere detaljeret information og at data for vandskifte og stofomsætning inddrages i en estimering. Ålekvabben anses generelt for at være en særlig velegnet moniteringsorganisme for påvirkninger i miljøet, da den er en levendefødende stationær fisk, der er udbredt i danske kystnære områder og fjorde, og som let kan indsamles. Ålekvabben er det naturlige valg til økotoksikologiske laboratorieundersøgelser, selvom den kun er drægtig i begrænsede perioder. Det vil dog kræve opbygning af betydelig rutine på danske laboratorier. Det foreslås, at andre alternativer undersøges. Konklusioner Ålekvabbeyngel med misdannelser forekommer hyppigere i kystnære danske farvande i områder stigende med menneskelig påvirkning. Misdannelser i ålekvabbeyngel skyldes ikke iltsvind, finneråd eller forekomst af Vibrio-arter. 9

10 I moniteringsdata kan der ikke peges på enkelte stoffer som årsag til misdannelser. Der er enkelte miljøfarlige stoffer (kobber, TBT, lokalt PCB) og muligvis enkelte lægemidler som kan medføre beslægtede effekter i miljøet. Der kan også være tale om at miljøfarlige stoffer har indflydelse på misdannelser, som en del af det samlede kemikalietryk gennem additive virkninger. Havnerelateret aktivitet, fortidens synder, og sygdomsbehandling kan være lokale kilder, men den tydeligste kilde er stigende menneskelig og samfundsmæssig aktivitet. Ålekvabber er udmærkede moniteringsorganismer for misdannelser, men det foreslås at anvende andre organismer til laboratoriestudier. Det anbefales, at yderligere viden skaffes over de kommende år ved hjælp af en række selvstændige undersøgelser i miljøet og på kildesiden. I fald der kan peges på specifikke kilder eller substanser, som årsag til misdannelser, bør dette verificeres med testorganismer. 10

11 Summary Background Recent studies have reported deformities in eelpout reproduction in Danish coastal waters in line with studies in Sweden and Germany of potentially contaminated areas. Chronic effects such as hormone disrupting effects from tributyltin and estrogens have been observed previously, and as it is also known that a range of other contaminants may cause deformities in fish embryos, questions have been raised as to the cause of the effects in eelpouts. In early 2006 the Danish EPA was asked to provide an overview of the existing relevant data and assess how to collect sufficient knowledge on the causes of deformities in eelpout fry. On this basis the Danish EPA initiated a literature review on the occurrence of deformities and other biological effects in Danish coastal areas and the possible cause of the effects. The review The project reviewed the available data on eelpout fry along with a number of data sources focusing on other effect parameters that may prove relevant to reproductive effects in the aquatic environment and that have established monitoring data and time series in Denmark: EROD enzyme activity in fish liver general physiological indicators (condition, liver-somatic index, reproductive capacity) sex ratio of eelpout fry PAH-metabolites in fish gall imposex/intersex in marine bivalves effects in bivalves (lysosomal stability, sex ratio, growth) fauna diversity hermaphrodism (vitellogenin, intersex) in fish fin rot and other visible diseases in flat-fish inhibition of bivalves recruitment The first four parameters have been timed with the studies of effects in eelpout and to some extent to the monitoring data of contaminants in mussels and sediment. The dataset on imposex and intersex in sea snails is the most comprehensive compared to the other parameters. In consultation with the Danish EPA the following sites were selected for a more detailed analysis: Bay of Århus, Randers Fjord, Vejle Fjord, Frederiksværk/Roskilde Bredning, Odense Fiord/Seden Strand, Agersø Sound (Reference station). The criteria for selection were primarily the availability of time series for benthic fauna, sea grass, data for concentration of contaminants in sediment and bivalves, effects on bivalves and effects on eelpout. 11

12 Results Deformities in eelpout fry are found frequently in Randers Fjord, Vejle Fjord, Nakskov Fjord, at Frederiksværk Bredning in Roskilde Fjord and at Seden Strand in Odense Fjord. Here, deformities occur in more than 3% of the individuals and in more than 10% of all broods. In studies from the reference station Agersø (and more open areas such as Knudshoved Odde, Fakse Bugt, Nivå Bugt and Ålborg Bugt) less than 1% deformities occur in individuals and less than 5% in broods. The reference station Agersø shows less than 1% frequency of deformities in both individuals and broods, and this agrees with Swedish studies of reference areas. It is therefore generally expected that deformities in eelpout fry will occur more frequently in Danish fiords with poor hydrodynamic turnover. As yet, only sporadic and short time series are available on the occurrence of deformities in eelpout fry, and on this basis it has not been possible to demonstrate a clear correlation of deformities in eelpout fry and other biological effects, such as sex ratio in eelpout fry, elevated liver enzyme activity (EROD), occurrence of PAH-metabolites in adult eelpout or general physiological indicators (condition, liver-somatic index, reproductive capacity). Fin rot, infectious Vibrio-species, oxygen deficiency, temperature or salinity do not appear to influence deformities in eelpout fry. The effect of oxygen deficiency effect is to increase mortality in eelpout fry (so called late death). The areas with the highest frequency of deformities have different characteristics; a high frequency of deformities in Frederiksværk Bredning was accompanied by a lower level of metals and anthropogenic substances in bivalves than those in the reference station Agersø, and also a lower estimated load of pharmaceuticals, metals and anthropogenic substances from sewagetreatment effluent. An exception is PCB in bivalves, which in Frederiksværk Bredning occurs at the level of the generally contaminated area in Odense Fjord. In Odense Fjord the highest frequency of deformities occurs at Seden Strand, where the load of metals, anthropogenic substances, sewage-treatment effluent (person equivalents), ports and related activities are also high. In contrast, the high frequency of deformities in Vejle Fjord cannot by explained directly by the environmental conditions. The levels of metals and anthropogenic substances are relatively low and the load from sewage treatment plants is only medium. Regarding potential sources, Vejle Fjord has a high potential load of pharmaceuticals and is the only area with significant aquaculture. Eelpout is viviparous and the deformities observed in recent studies in Denmark, Sweden and Germany may be associated with anthropogenic impacts. From a number of studies it is known that organochlorines, PAHs, pesticides, heavy metals and hormone disruptors may cause deformities in fish embryos. These studies are however carried out on free swimming fish larvae. It has been shown that contaminants such as octylphenol, ethinylestradiol and phytosterols occur in the ovaries of pregnant eelpout and thus may affect the embryos. 12

13 A specific review of pharmaceuticals in Denmark points toward certain active substances with effects on hormone and enzyme systems in humans, and these warrant consideration regarding the potential for causing deformities in fish: the antiepileptic drugs valproic acid, carbamazepin, oxcarbazepin, and ethosuximide, all of which inhibit liver enzyme systems, as well as the selective serotonin reuptake inhibitors (SSRIs), which inhibit serotonin. By analogy the active substances may have an effect on fish species where the fertilised eggs mature by exposure to serotonin. However, there is no data available for fish reproduction for these substances. A number of anti-cancer agents, antibiotics and anti-viral drugs have teratogenic and gentoxic effects on humans and the concentration of anti-cancer agents in hospital waste water could be considerable. A rough estimate of sources in the upland in the seven selected areas with eelpout studies shows that the local load of metals and anthropogenic substances is emitted from sewage treatment plants. Hospitals account for only to few percent (<5%) of the total load of pharmaceuticals in Denmark, but a few specific drugs which may have an effect on fish are primarily used in hospitals and a local effect cannot be excluded. There is no evidence that points toward industries with direct discharges and the discharges from remediation activities as a cause for the occurrence of deformities on the selected areas. To estimate the influence of other potential sources in the coastal areas, such as sediments in ports and dredging sites, more detailed emission scenarios are necessary. Likewise, the estimate of potential discharges from agriculture into streams and directly into fiords requires more data, and with recent observations of estrogenic activity in manure, this potential source could be included in further studies. However, no firm correlation is evident between deformities in eelpout fry and the loads from individual sources. More detailed information is necessary combined with data on hydrological conditions and biodegradation of the substances. The eelpout is generally considered a good monitoring organism and indicator for effects in the aquatic environment since it is a viviparous bottom dweller, it is ubiquitous in Danish coastal waters and it is easily collectable. The eelpout may also be chosen for ecotoxicological laboratory studies. It will however require considerable routine and other organisms may be investigated in laboratory studies. Conclusions Eelpout fry with deformities occur more frequently in Danish coastal areas (fiords) with anthropogenic impacts than in reference areas. Deformities in eelpout fry are not caused by oxygen deficiency, fin rot or infectious Vibrio-species. No single substance can be identified in monitoring data as the cause of deformities. There are certain substances (copper, TBT, PCB) and possibly some pharmaceuticals that may cause this type of effect in the environment. Anthropogenic substances may also influence the frequency of deformities as a part of the combined pressure from chemicals through additive effects. 13

14 Activities at ports, including dredging, and emissions from hospitals cannot be excluded as sources, but the only clear influence is theh increasing loads from modern society. The eelpout is generally considered a good monitoring species, but other species should be used in ecotoxicological laboratory studies. It is recommended that further knowledge is generated over the coming years by several studies of the environment and of sources. If specific sources or substances are identified, they should be verified with test organisms. 14

15 1 Introduktion 1.1 Nye effekter i miljøet? De danske overvågningsprogrammer for vandmiljøet har gennem årene givet informationer om forekomsten af mange kemiske stoffer og en række biologiske effekter. Udledningerne af miljøfremmede stoffer til vandmiljøet er bragt ned til et niveau, hvor der i almindelighed ikke forekommer akutte effekter på vandlevende organismer, men der konstateres indimellem nogle andre effekter ved lave koncentrationer: hormonforstyrrende effekter fra tributyltin og østrogener og senest skader på ålekvabbers reproduktion med fund af yngel med to hoveder og andre skader. Det har ikke været klart, hvad der forårsager effekterne, men Miljøstyrelsen blev bedt om, i begyndelse af 2006, at skabe et overblik over de eksisterende data og vurdere, hvordan der kan tilvejebringes tilstrækkelig viden om årsagen/årsagerne til fundene af misdannet ålekvabbeyngel. Denne rapport udgør vidensopsamlingen, hvor eksisterende viden vurderes, og der gives anbefalinger til den videre vej. Rapporten præsenteres i to hoveddele. Den første del er en kort gennemgang af den mest relevante viden om ålekvabbeyngel som en forureningsindikator og forekomsten af mulige årsager til denne og andre biologiske effekter i vandmiljøet. Den første del afsluttes med konklusioner og anbefalinger til de kommende faser. Rapportens anden del er en bilagsdel med en teknisk præsentation og gennemgang af data fra de medvirkende eksperter. 1.2 Datagrundlag I projektet er de tilgængelige data på ålekvabbeyngel gennemgået sammen med en lang række datakilder med fokus på andre effektparametre, der kunne være egnede til påvisning af reproduktionsskadende effekter i miljøet, og som har et vist omfang af moniteringsdata og tidsserier (se Tabel 1og bilag 1): enzymaktivitet (EROD) i lever hos fisk generelle fysiologiske indikatorer (kondition, lever-somatisk indeks, reproduktiv kapacitet) kønsfordeling af ålekvabbeyngel PAH-metabolitter i galde hos fisk imposex/intersex hos havsnegle effekter på muslinger (lysosomal stabilitet, kønsratio, tilvækst) faunasammensætning tvekønnethed (vitellogenin, intersex) hos fisk finneråd og andre synlige sygdomme i fladfisk hæmning af ålegræsrekruttering De første fire parametre kan tidsmæssigt kobles til andre målte effekter i ålekvabber og i de fleste tilfælde til moniteringsdata af miljøfarlige stoffer i muslinger og sediment. Datagrundlaget for imposex og intersex hos havsnegle er det mest omfangsrige i forhold til de andre parametre. Effekter på muslinger findes kun fra et år, men kan i gengæld kobles til indholdet af 15

16 miljøfarlige stoffer i sediment. Datagrundlaget for faunasammensætningen er stort og sammenhængen mellem effekter af forurening og faunasammensætning er kendt, bedre for eutrofiering og i mindre grad for toksiske stoffer. For de sidste parametre findes der ikke i Danmark den direkte kobling mellem effekterne og miljøfarlige stoffer, enten i form af sammenhængende kemiske overvågningsdata, eller studier der viser hvilke miljøfarlige stoffer, der er den dominerende årsag til de observerede effekter. Især tvekønnethed scorer højt på relevans, men der er for få feltdata til rådighed. 1.3 Udvælgelse af områder I samråd med Miljøstyrelsen valgtes følgende stationer ud til litteraturudredningen: Århus Bugt, Randers Fjord, Vejle Fjord, Frederiksværk/Roskilde Bredning, Odense Fjord/Seden Strand, Agersø Sund (Reference station). Kriterierne for valg af områder var primært eksistensen af tidsserier for bundfauna, ålegræs, data for koncentrationer af miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger, effekter på snegle og effekter på ålekvabber. Områderne gennemgås i kapitel 4 og 5. 16

17 17 Tabel 1 Data på salinitet, temperatur og dybde (CTD), miljøfremmede stoffer (MFS) og biologiske effekter i MADS plus supplerende datasæt for områder, hvor der også foreligger ålekvabbedata Marint område MADS Kode CTD Bundfauna Ålegræs MFS sediment MFS muslinger MFS fisk Effekter på snegle Effekter på ålekvabber Ålborg Bugt (2001) Århus Bugt (2002) Randers Fjord , , ,2005 Langerak ,2005 (2001) Vejle Fjord Agersø Sund, syd (Skælskør fj.) (?) ( ) ( ) ( ) Knudshoved Odde Nivå Bugt ( ) (2001) Præstø Fjord (2001) (2002) Frederiksværk Bredning (2002) Roskilde Bredning (2001, 2002, 2004, 2005) Odense Fjord (2001, 2002) 2004,2005 Seden Strand (2002) Karrebæk Fjord ,1979, Nakskov Fjord (2001) (2002) Nakkebølle Fjord (?) (?) (År): Årstal i parentes angiver data som ikke er indrapporteret i MADS, men har været tilgængelige via amter for denne analyse; (?): Ej indrapporteret

18 1.4 Læsevejledning Som en læsevejledning præsenteres her kort de enkelte afsnit, som tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens udmeldte fokuspunkter i citationstegn: Kapitel 2: Hvor udbredt er fænomenet? Oversigt over udbredelsen af misdannet ålekvabbeyngel og andre kendte biologiske effekter i danske vandområder. Kapitel 3: Hvad kan forårsage misdannelser? Effektniveauer for ålekvabber og andre organismer ved påvirkning med forurenende stoffer. Kapitel 4: Hvordan er sammenhængen med miljøets tilstand? Kendte og formodede årsagssammenhænge mellem biologiske effekter og påvirkning med forurenende stoffer/mikrobiel forurening, og Den kemiske tilstand af sediment, vandfase og indikatororganismer i de vandområder, hvor ålekvabbeyngel eller andre biologiske effekter er konstateret, og i referenceområder. Kapitel 5: Hvilke kilder er der? Mulige kilder til påvirkning af vandområder, hvor misdannet ålekvabbeyngel eller andre biologiske effekter er konstateret. Kapitel 6: Anbefalinger til videre arbejde Samlet tværgående vurdering og konklusion på baggrund af litteraturudredning. 18

19 2 Effekter på ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske farvande 2.1 Observerede effekter på ålekvabbeyngel I Danmark har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i og sammen med fire amter i undersøgt den reproduktive succes hos ålekvabber (se bilag 2), herunder undersøgt forekomsten af misdannelser hos ålekvabbeyngel i forskellige danske fjorde som en del i vurderingen af miljøtilstanden under NOVANA programmet (Strand & Dahllöf, 2004). Disse undersøgelser viser at der i visse fjorde er en øget forekomst af misdannelser hos ålekvabbeunger (Type B-G) 1. De højeste forekomster af misdannelser er blevet fundet i Randers Fjord, Vejle Fjord, Nakskov Fjord, ved Frederiksværk i Roskilde Fjord samt ved Seden Strand i Odense Fjord, hvor der er andele på >3% og >10% på hhv. individ- og kuldniveau (Figur 1 A-D). Disse fjorde formodes at være blandt de områder, der er mere end gennemsnitligt påvirkede af menneskelig aktivitet i Danmark. Til sammenligning er der betydeligt lavere forekomster (andele med <1 % og <5% på hhv. individ- og kuldniveau) i formodede renere områder, eksempelvis Agersø, Knudshoved Odde, Fakse Bugt, Nivå Bugt og Ålborg Bugt. Tilsvarende lave frekvenser af misdannelser hos ålekvabbeunger er fundet ved referencestationer i det svenske overvågningsprogram, hvor ålekvabbens reproduktion i en længere periode. Ved disse svenske stationer er der i perioden kun gjort én ud af 56 observationer (Fjällbacka 2002) med mere end 1 % misdannede unger, og i 21 tilfælde er der ikke observeret misdannelser (data fra Fiskeriverkets database samt Ådjers et al. 2001). Det bør bemærkes, at der i områder som Roskilde Bredning og Vejle Fjord er en væsentlig år-til-år variation i forekomsten af misdannelser. Hvilke faktorer, der er årsag til disse svingninger, er endnu uklart. Høje frekvenser af misdannelser hos ålekvabbeungerne er også fundet i områder tæt på byer og industri i Sverige (Vetema et al., 1997) og Tyskland (Gercken et al., 2005). I flere af disse undersøgelser er der udover misdannelser også observeret en øget dødelighed (Type A) og hæmmet vækst (Type I) hos ålekvabbeunger i forskellige områder, herunder også i undersøgelserne under NOVANA-programmet. 1 Forskellige typer af misdannelser hos ålekvabbeunger: 0) Tidlig død, A) Sen død, B) Blommesæk- og tarmdeformiteter, C) Bøjet rygrad, D) Spiralformet rygrad, E) Manglende eller defekte øjne, F) Hoveddeformiteter og G) Sammenvoksede eller siamesiske tvillinger (fra Strand et al. 2004). 19

20 A. B. Andel (%) af embryoner med misdannelser Andel (%) af embryoner med misdannelser Agersø Knudshoved odde Karrebæk fjord Roskilde bredning Odense fjord Nakkebølle fjord Vejle inderfjord Vejle yderfjord Århus bugt Randers fjord Fakse bugt Nivå bugt Nakskov fjord Frederiksværk Odense fjord, Seden Ålborg, Langerrak Ålborg bugt C. D. Andel (%) af kuld med >5% misdannede embryoner Agersø Knudshoved odde Karrebæk fjord Roskilde bredning Odense fjord Nakkebølle fjord Vejle inderfjord Vejle yderfjord Århus bugt Randers fjord 9 17 Andel (%) af kuld med >5% misdannede embryoner Fakse bugt 3 Nivå bugt 0 Nakskov fjord 33 Frederiksværk 53 Odense fjord, Seden 50 Ålborg, Langerrak 3 Ålborg bugt Figur 1 A-D. Forekomsten af type B G misdannelser i ålekvabbeunger (embryoner) på individ- og kuldniveau ved hhv. NOVANA stationer i (panel A og C), og i andre undersøgte områder i Danmark (Panel B og D). (Strand et al., 2004; Ærtebjerg et al., 2005; MADS, 2006). Kraftige iltsvind vurderes også kunne forårsage en betydelig dødelighed blandt embryonerne, f.eks. er den højeste andel af sent døde unger uden misdannelser (Type A) på individ- og kuldniveau fundet i Odense Fjord i 2001 og i Århus Bugt i 2002, samt i Århus Bugt, Vejle Fjord og Randers Fjord i I Århus Bugt i 2002 var dette sammenfaldende med, at indsamlingen blev foretaget, lige efter at et kraftigt iltsvind med fiskedød havde fundet sted (Rasmussen et al., 2003; Strand et al., 2004). Ud fra en foreløbig undersøgelse tyder det på, at de voksne fisk er betydeligt mere tolerante overfor iltsvind end deres unger (Strand et al., 2004), hvilket indikerer, at undersøgelser af ålekvabbers reproduktion måske også kan være anvendelige til vurdering af iltsvindshændelser på fisk. Udover disse undersøgelser foreligger der også resultater fra andre undersøgelser af typer af biologiske effekter (biomarkører) i ålekvabbe fra de danske farvande, bl.a. i forbindelse med undersøgelserne i NOVANAprogrammet. Disse undersøgelser har vist forskelle i bl.a. aktivitet af afgiftningsenzymer (CYP1A), PAH-metabolitter, kønsratio hos unger og lever-somatisk index mellem ålekvabber indsamlet i forskellige områder, hvilket tyder på de lokalt er påvirket af miljøfarlige stoffer. Tilsvarende har en række udenlandske undersøgelser med biomarkører vist at ålekvabben lokalt

Hormonforstyrrende effekter i miljøet. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense

Hormonforstyrrende effekter i miljøet. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Hormonforstyrrende effekter i miljøet Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Miljøstyrelsens workshop, Den sorte Diamant, 7. december 2006 Påvisning af hormonforstyrrende effekter?

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.5 Biologisk effektmonitering - muslinger Jakob Strand Ingela Dahllöf Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.5-1 Indhold

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet

MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet K. Ole Kusk, lektor Danmarks Tekniske Universitet Hvad er et miljøfremmed stof? Organisk kemisk stof, som ikke dannes naturligt Inkluderer af

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet

Læs mere

Marin - Vurdering af biologiske effekter baseret på NOVANA-data

Marin - Vurdering af biologiske effekter baseret på NOVANA-data Marin - Vurdering af biologiske effekter baseret på NOVANA-data Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2013 Jakob Strand Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande. Faglig rapport fra DMU nr. 743. Danmarks Miljøundersøgelser

Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande. Faglig rapport fra DMU nr. 743. Danmarks Miljøundersøgelser Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande Faglig rapport fra DMU nr. 743 AU 2009 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Dioxin og biologisk effektmonitering

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet

Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet INSTITUT FOR BIOSCIENCE Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet Jakob Strand Aarhus Universitet Nationalt Center for Miljø & Energi (DCE)

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Forskellige tegn på problemer med hanlig kønsudvikling observeret i løbet

Læs mere

Undersøgelser af. ferskvandsmiljø. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense

Undersøgelser af. ferskvandsmiljø. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Undersøgelser af hormonforstyrrelser i det danske ferskvandsmiljø Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Center for hormonforstyrrende stoffer, Rigshospitalet, 8. december 2010

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.5 Biologisk effektmonitering - muslinger Jakob Strand Ingela Dahllöf Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.5-1 Indhold

Læs mere

En undersøgelse af spildevands hormonale påvirkning hos skalle og bækørred

En undersøgelse af spildevands hormonale påvirkning hos skalle og bækørred En undersøgelse af spildevands hormonale påvirkning hos skalle og bækørred Blod + Sted for hormonproduktion Mulighed for forstyrrelser Syntese af hormoner Binding og transport i blodet Vekselvirkning med

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Biologisk effektmonitering i havsnegle og fisk

Biologisk effektmonitering i havsnegle og fisk Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Biologisk effektmonitering i havsnegle og fisk Marine workshopper 2004 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 210 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1 )DJOLJUDSSRUWIUD'08QU 129$1$ 0DULQHRPUnGHU 7LOVWDQGRJXGYLNOLQJLPLOM RJQDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJUHG %LODJ Bilag-1 %LODJ %HVNULYHOVHDIDQYHQGWHLQGHNVRJNRUUHNWLRQHUIRU NOLPDWLVNHYDULDWLRQHU 1 ULQJVVWRINRQFHQWUDWLRQHUNORURI\ORJVLJWG\EGH

Læs mere

Aktiviteter - kurser, møder og konferencer

Aktiviteter - kurser, møder og konferencer Jane Ebsen Morthorst Adjunkt Biologisk Institut Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark E-mail: Jamor@biology.sdu.dk Fax: 65930457 Mobil: 28513755 Telefon: 65507492 Aktiviteter - kurser, møder

Læs mere

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Rules Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Business Rules Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl

Læs mere

TRIBUTYLTIN (TBT) Forekomst og effekter i Skagerrak

TRIBUTYLTIN (TBT) Forekomst og effekter i Skagerrak TRIBUTYLTIN (TBT) Forekomst og effekter i Skagerrak TRIBUTYLTIN (TBT) Forekomst og effekter i Skagerrak UTGIVET AV Forum Skagerrak II Projektgrupp: Arbejsgruppe WP2 - Miljøfremmede stoffer, affald og oliespild.

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013 NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

2. Definition(er) og koncepter

2. Definition(er) og koncepter Modtager(e): Naturstyrelsen NOTAT 1.5 Faglig karakterisering af forekomst og udbredelse af miljøfarlige stoffer, herunder biologiske effekter, i de danske farvande Kim Gustavson, Martin M. Lasen & Jakob

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord

Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord 1 FORSLAG TIL NATIONALPARK MOLS BJERGE Biomarkører i ålekvabbe Delrapport II Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord Project number LIFE04/NAT/DK/000022 Final report covering

Læs mere

Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital

Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Målinger af forplantningsevne Mænd: Sædkvalitet Kvinder:

Læs mere

Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet

Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet Nina Cedergreen, lektor i Økotoksikologi på LIFE, Københavns Universitet Venstre: Unødvendigt med mere forskning i pesticidcocktails Mere forskning i giftige

Læs mere

Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI

Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI Ulrik Lumborg DHI Rødsand laboratoriet I 2012 var det erkendt at Rødsand lagune ville være et fokusområde i forbindelse med etableringen af Femernforbindelsen

Læs mere

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele,

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Business Rules Fejlbesked Kommentar

Business Rules Fejlbesked Kommentar Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Request- ValidateRequestRegi stration ( :1) Business Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl 1: Anmodning En

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Østrogener i det danske vandmiljø

Østrogener i det danske vandmiljø Østrogener i det danske vandmiljø Jesper Kjølholt COWI A/S Survey of Estrogenic Activity in the Danish Aquatic Environment Del A: Miljøprojekt nr. 977, 2005 Del B: Miljøprojekt nr. 1077, 2006. COWI A/S,

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities JENS ALM Ph.d. student Malmö University jens.alm@mah.se Analyst Danish Institute for Sports Studies jens.alm@idan.dk Background Definitions

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger. Delrapport. Regional actions improve nature in River Odense and Odense Fjord

Miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger. Delrapport. Regional actions improve nature in River Odense and Odense Fjord FORSLAG TIL NATIONALPARK MOLS BJERGE Miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger Delrapport Regional actions toiii improve nature in River Odense and Odense Fjord Project number LIFE04/NAT/DK/000022 Final

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

0 Indhold. Titel: Imposex og intersex i havsnegle. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Imposex og intersex i havsnegle. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Imposex og intersex i havsnegle Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Jakob Strand TA henvisninger TA. nr.: M27 Version: 1 Oprettet: 01.11.2013 Gyldig fra: 01.11.2013 Sider: 30 Sidst ændret:

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Midlertidig ændring af vandstand som redskab til vedligeholdelse af lobeliesøer

Midlertidig ændring af vandstand som redskab til vedligeholdelse af lobeliesøer Lake Skærsø, Denmark Midlertidig ændring af vandstand som redskab til vedligeholdelse af lobeliesøer Anna-Marie Klamt, Kasper Reitzel, Frede Ø. Andersen, Henning S. Jensen CLEAR temadag 24 May 2016 Syddansk

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk

Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk Indkredsning af stoffer ud fra deres biokemiske virkemekanisme Bent Halling-Sørensen Bent Halling-Sørensen Aps Gitte Petersen, Frank Stuer-Lauridsen

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Udvikling af økotoksikologiske testmetoder. Gitte Petersen, Biolog, Ph.D DHI Institut for Vand og Miljø Afd. for Miljørisikovurdering

Udvikling af økotoksikologiske testmetoder. Gitte Petersen, Biolog, Ph.D DHI Institut for Vand og Miljø Afd. for Miljørisikovurdering Udvikling af økotoksikologiske testmetoder Gitte Petersen, Biolog, Ph.D DHI Institut for Vand og Miljø Afd. for Miljørisikovurdering 1 Økotoksikologiske testforslag til bestemmelse af hormonforstyrrende

Læs mere

Invasive stillehavsøsters i danske farvande: hvor stort bliver problemet og hvad betyder det i forhold til anvendelse af kystområder

Invasive stillehavsøsters i danske farvande: hvor stort bliver problemet og hvad betyder det i forhold til anvendelse af kystområder Invasive stillehavsøsters i danske farvande: hvor stort bliver problemet og hvad betyder det i forhold til anvendelse af kystområder Seniorrådgiver Per Dolmer pdol@orbicon.dk 1 Invasive stillehavsøsters

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord 22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland 4 MiljøBiblioteket Iltsvind Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi.

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsagsteori Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsager The cause of a disease event is an event, condition or characteristic that preceeded the

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters 0 Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter

Læs mere