Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder
|
|
- Laura Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder Litteraturudredning F. Stuer-Lauridsen, K. Gustavson & F. Møhlenberg DHI Institut for Vand og Miljø (DHI), I. Dahllöf & J. Strand Danmarks Miljøundersøgelser P. Bjerregaard, B. Korsgaard & T. H. Rasmussen Syddansk Universitet B. Halling-Sørensen Bent Halling-Sørensen Aps 2008
2
3 Indholdsfortegnelse FORORD 5 SAMMENFATNING PÅ DANSK 7 SUMMARY 11 1 INTRODUKTION NYE EFFEKTER I MILJØET? DATAGRUNDLAG UDVÆLGELSE AF OMRÅDER LÆSEVEJLEDNING 18 2 EFFEKTER PÅ ÅLEKVABBEYNGEL OG ANDRE BIOLOGISKE EFFEKTER I DANSKE FARVANDE OBSERVEREDE EFFEKTER PÅ ÅLEKVABBEYNGEL ANDRE BIOLOGISKE EFFEKTMÅL Imposex i havsnegle Effektundersøgelser på muslinger Faunasammensætning Tvekønnethed i fisk Finneråd og andre synlige sygdomme i fladfisk Effekter på rekruttering af ålegræs 25 3 ÅRSAGER TIL SKADER PÅ FORPLANTNING I FISK GENERELLE UNDERSØGELSER GENEREL VURDERING AF AKTIVSTOFFER I LÆGEMIDLER Fællesskab blandt hvirveldyr Omsætning via leverenzymer og effekt på kønshormoner Effekter på gener og afkom SPECIELLE AKTIVSTOFFER I LÆGEMIDLER 29 4 MILJØTILSTAND I UDVALGTE OMRÅDER GENEREL TILSTAND I VALGTE OMRÅDER ANDRE LOKALE FORHOLD TILSTAND FOR MILJØFARLIGE STOFFER 33 5 KILDER TIL BELASTNINGER I KYSTNÆRE OMRÅDER KILDER I DE UDVALGTE OMRÅDER Karakterisering af de udvalgte områder Belastning fra renseanlæg Industrier med særskilt udledning Industrielle punktkilder Ferskvandsdambrug Klappladser Lægemiddelstoffer belastning fra husholdning og hospitaler 43 6 DISKUSSION OG KONKLUSION HVOR UDBREDT ER MISDANNET ÅLEKVABBEYNGEL? 46 3
4 6.2 ER DER SAMMENHÆNG MED ANDRE EFFEKTER? PASSER DET MED MÅLINGER AF MILJØTILSTANDEN? HVAD PÅVIRKER ÅLEKVABBERNE? ER DER KILDER I OPLANDENE TIL PÅVIRKEDE OMRÅDER? ER ÅLEKVABBEYNGEL EN GOD INDIKATOR? 49 7 ANBEFALINGER ANBEFALINGER DETALJERET GENNEMGANG AF FASE GENNEMGANG AF FASE 3 OG REFERENCER 55 Bilag 1 Notat om datagrundlag Bilag 2 Ålekvabben som forureningsindikator Bilag 3 Kilder til forurening af kystnært miljø med miljøfremmede stoffer og metaller Bilag 4 Lægemidlers farmakologiske og toksikologiske effekter på fisk Bilag 5 Andre biologiske effekter i vandmiljøet Bilag 6 Belastning, kilder og koncentrationer af lægemiddelstoffer Bilag 7 Miljøtilstanden i de udvalgte områder 4
5 Forord Siden de første fund af misdannet ålekvabbeyngel i har det været debatteret om forurening med miljøfremmede stoffer bidrager til de effekter i vandmiljøet. Miljøstyrelsen udbød derfor i begyndelsen af 2006 en litteraturudredning om misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder: Miljøstyrelsen har på den baggrund besluttet at iværksætte en litteraturudredning som skal føre til en indkredsning af problemet i forhold til hvor udbredt misdannet ålekvabbeyngel og biologiske effekter er i danske vandområder og hvilken påvirkning der potentielt kan forårsage de konstaterede effekter. DHI Institut for Vand og Miljø (DHI) har udført denne opgave sammen med en række danske aktører på området: Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Syddansk Universitet (SDU) og professor ved Danmark Farmaceutiske Universitet, Bent Halling-Sørensen. DHI har været overordnet leder af projektet (ved Frank Stuer-Lauridsen) og delkomponenter har haft følgende ansvarlige (nævnt først) og deltagere: DHI: ansvarlig for rapportering af effektmekanismer og kilder, samt den samlede rapportering (Kim Gustavson, Flemming Møhlenberg). DMU: ansvarlig for forekomst af effekter og forekomst af stoffer (Ingela Dahllöf, Jakob Strand). SDU: bidrag til rapportering af effekter på ålekvabber (Poul Bjerregaard, Bodil Korsgaard, Tina Høj Rasmussen). Bent Halling-Sørensen Aps: Rapportering af forekomst og effekter af lægemiddelrester (Bent Halling-Sørensen). Projektet har været fulgt af en gruppe med følgende medlemmer: Miljøstyrelsen: Lis Morthorst Munk (formand), Alf Aagaard, Henning Ian Clausen, Karin Dahlgren og Jens Brøgger Jensen. Amtsrådsforeningen: Christian A. Jensen. Kommunernes Landsforening: Mads Fjeldsø Christensen. Danmarks Fiskeriundersøgelser: Helge Thomsen. Projektlederen og de ansvarlige for delkomponenterne. Projektet gik i gang i marts 2006 og blev afsluttet i november Projektgruppen har undervejs været i kontakt med en række interessenter på området, som takkes for deres positive medvirken. 5
6 6
7 Sammenfatning på dansk Baggrund Der er i nye undersøgelser konstateret misdannelser i ålekvabbeyngel i danske farvande i lighed med fund fra formodede forureningsbelastede tyske og svenske farvande. Kroniske effekter som hormonforstyrrelser er set i vandmiljøet som følge af belastning med tributyltin og østrogener. Da det er kendt, at en række miljøfarlige stoffer kan medføre misdannelser i fiskefostre, har der været rejst spørgsmål om forureningen med miljøfarlige stoffer bidrager til effekterne på ålekvabber. I begyndelse af 2006 blev Miljøstyrelsen bedt om at skabe et overblik over de eksisterende data og vurdere, hvordan der kan tilvejebringes tilstrækkelig viden om årsagen/årsagerne til fundene af misdannet ålekvabbeyngel. På denne baggrund iværksatte Miljøstyrelsen en litteraturudredning for at indkredse hvor udbredt misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter er i danske havområder og hvilken påvirkning der potentielt kan forårsage de konstaterede effekter. Udredningen I dette projekt er de tilgængelige data på ålekvabbeyngel gennemgået sammen med en lang række datakilder med fokus på andre effektparametre, der kunne være egnede til påvisning af reproduktionsskadende effekter i miljøet, og som har et vist omfang af moniteringsdata og tidsserier: enzymaktivitet (EROD) i lever hos fisk generelle fysiologiske indikatorer (kondition, lever-somatisk indeks, reproduktiv kapacitet) kønsfordeling af ålekvabbeyngel PAH-metabolitter i galde hos fisk imposex/intersex hos havsnegle effekter på muslinger (lysosomal stabilitet, kønsratio, tilvækst) faunasammensætning tvekønnethed (vitellogenin, intersex) hos fisk finneråd og andre synlige sygdomme i fladfisk hæmning af ålegræsrekruttering De første fire parametre er tidsmæssigt koblet til andre målte effekter i ålekvabber og i et vist omfang til moniteringsdata af miljøfarlige stoffer i muslinger og sediment. Datagrundlaget for imposex og intersex hos havsnegle er det mest omfangsrige i forhold til de andre parametre. I samråd med Miljøstyrelsen udvalgtes følgende områder til en analyse af hvilken påvirkning der kan forårsage de konstaterede misdannelser hos ålekvabbeyngel: Århus Bugt, Randers Fjord, Vejle Fjord, Frederiksværk/Roskilde Bredning, Odense Fjord/Seden Strand, Agersø Sund (Reference station). 7
8 Kriterierne for valg af områder var primært eksistensen af tidsserier for bundfauna, ålegræs, data for koncentrationer af miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger, effekter på snegle og effekter på ålekvabber. Resultater Misdannelser i ålekvabbeyngel er hyppigst fundet i Randers Fjord, Vejle Fjord, ved Frederiksværk i Roskilde Fjord samt ved Seden Strand i Odense Fjord med mere end 3% misdannede individer og mere end 10% kuld med misdannelser. I undersøgelser fra referenceområdet Agersø, men også andre mere åbne områder (Knudshoved Odde, Fakse Bugt, Nivå Bugt og Ålborg Bugt) findes der til sammenligning mindre end 1% og mindre end 5% misdannelser på hhv. individ- og kuldniveau. Agersø ligger under 1% hyppighed for misdannelser på både individer og kuld i lighed med referenceområder i svenske undersøgelser. Det forventes derfor, at forekomst af misdannelser forekommer hyppigere i danske fjorde med ringe vandskifte end i åbne områder med samme belastning med miljøfarlige stoffer. Der er fortsat kun sporadiske og korte tidsserier til rådighed af forekomsten af misdannet ålekvabbeyngel, og der kan endnu ikke vises en sammenhæng mellem forekomsten af misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter som kunne være beslægtede, f. eks. kønsfordeling af ålekvabbeyngel, forhøjet aktivitet i leverenzymer (EROD) eller forekomsten af PAHnedbrydningsprodukter i voksne ålekvabber eller almene fysiologiske sundhedsindikatorer (kondition, lever-somatisk indeks, reproduktiv kapacitet). Det skønnes ikke at finneråd, forekomsten af Vibrio-arter, iltmangel, temperatur eller saltholdighed kan påvirke misdannelser i ålekvabbeyngel. Iltsvinds effekt er at øge dødeligheden af ålekvabbeyngel (såkaldt sen død). Områderne med størst frekvens af misdannelser har forskellige kendetegn: Frederiksværk Bredning har generelt gode iltforhold, et niveau af metaller og miljøfremmede stoffer i muslinger som er lavere end i referenceområdet Agersø, og en belastning fra renseanlæg med medicin, metaller og andre miljøfremmede stoffer som også er generelt lav. Eneste undtagelse er PCB i muslinger, som ligger på niveau med Odense Fjord. Odense Fjord viser en høj frekvens af misdannelser ved Seden strand, hvor belastningen er høj med medicin, metaller og miljøfremmede stoffer, afledning fra renseanlæg, skibstrafik, havne- og værftsaktiviteter. Derimod kan den høje frekvens af misdannelser i Vejle Fjord ikke umiddelbart forklares med miljøtilstanden. Niveauet af metaller og miljøgifte er relativt lavt og belastningen fra renseanlæg er kun middel. Der er dog en potentiel høj belastning med medicin og en overhyppighed af ferskvandsdambrug i oplandet til Vejle Fjord. Årsager til misdannelser Det er kendt, at miljøfarlige stoffer, som klorerede organiske forbindelser, PAH, pesticider, tungmetaller og stoffer med hormonforstyrrende effekter, kan medføre misdannelser hos fiskeembryoner. Dog er dette især undersøgt hos fisk med fritsvømmende larver. Det er også vist i både laboratorie- og feltundersøgelser, at gravide ålekvabber kan optage kendte hormonforstyrrende stoffer som octylphenol, ethinyløstradiol og phytosteroler 8
9 forekommer i ovarievæsken, at stofferne forekommer i ovarievæsken og dermed formodentlig påvirker udviklingen af fostre og unger. En gennemgang af lægemidler i Danmark peger på, at der anvendes aktivstoffer med virkninger på hormon- og enzymsystemer. Da stofferne kan forekomme i spildevand, gør det dem relevante at undersøge i forhold til misdannelser i ålekvabbeunger. Det drejer sig om: de antiepileptiske lægemidler valproinsyre, carbamazepin, oxcarbazepin og ethosuximid som hæmmer enzymsystemer og visse antidepressive stoffer som hæmmer serotonin, de såkaldte selective serotonin reuptake inhibitors (SSRIs). De stoffer kan potentielt have effekt i fisk, hvor befrugtede ægceller modnes ved eksponering af serotonin. Der er imidlertid ingen data til rådighed for fisk på disse stoffer. En række anti-cancermidler, antibiotika og anti-virus lægemidler har teratogene og gentoksiske effekter på mennesker, og på hospitaler kan koncentrationen af anti-cancermidler i spildevand formodentlig være betydelig. En grovmasket opgørelse af kildestyrker i oplandene til de udvalgte syv områder, hvori der er undersøgt misdannet ålekvabbeyngel, viser at en betydelig del af den lokale belastning med metaller og miljøfremmede stoffer tilføres via renset spildevand fra renseanlæg. Den samlede belastning med medicin fra hospitaler udgør kun få procent af den samlet belastning med medicin i Danmark, men enkelte lægemidler som muligvis kan have en specifik virkning på fisk, anvendes overvejende af hospitaler, og en lokal påvirkning kan ikke udelukkes. Der ikke noget som umiddelbart peger på, at forekomsten af virksomheder med særskilt udledning eller udledning fra afværgeboringer er årsagen til lokale tilfælde af misdannelser i de undersøgte områder. For at opgøre andre lokale kilder i kystområdet som havne og klappladser er det nødvendigt med beregning af lokale emissioner af miljøfarlige stoffer fra sediment. Udledning fra landbrug med f.eks. steroidøstrogener kunne ikke beregnes. Der kan imidlertid ikke uddrages en sikker sammenhæng med misdannelser i ålekvabbeyngel alene baseret på belastning. Hertil kræves mere detaljeret information og at data for vandskifte og stofomsætning inddrages i en estimering. Ålekvabben anses generelt for at være en særlig velegnet moniteringsorganisme for påvirkninger i miljøet, da den er en levendefødende stationær fisk, der er udbredt i danske kystnære områder og fjorde, og som let kan indsamles. Ålekvabben er det naturlige valg til økotoksikologiske laboratorieundersøgelser, selvom den kun er drægtig i begrænsede perioder. Det vil dog kræve opbygning af betydelig rutine på danske laboratorier. Det foreslås, at andre alternativer undersøges. Konklusioner Ålekvabbeyngel med misdannelser forekommer hyppigere i kystnære danske farvande i områder stigende med menneskelig påvirkning. Misdannelser i ålekvabbeyngel skyldes ikke iltsvind, finneråd eller forekomst af Vibrio-arter. 9
10 I moniteringsdata kan der ikke peges på enkelte stoffer som årsag til misdannelser. Der er enkelte miljøfarlige stoffer (kobber, TBT, lokalt PCB) og muligvis enkelte lægemidler som kan medføre beslægtede effekter i miljøet. Der kan også være tale om at miljøfarlige stoffer har indflydelse på misdannelser, som en del af det samlede kemikalietryk gennem additive virkninger. Havnerelateret aktivitet, fortidens synder, og sygdomsbehandling kan være lokale kilder, men den tydeligste kilde er stigende menneskelig og samfundsmæssig aktivitet. Ålekvabber er udmærkede moniteringsorganismer for misdannelser, men det foreslås at anvende andre organismer til laboratoriestudier. Det anbefales, at yderligere viden skaffes over de kommende år ved hjælp af en række selvstændige undersøgelser i miljøet og på kildesiden. I fald der kan peges på specifikke kilder eller substanser, som årsag til misdannelser, bør dette verificeres med testorganismer. 10
11 Summary Background Recent studies have reported deformities in eelpout reproduction in Danish coastal waters in line with studies in Sweden and Germany of potentially contaminated areas. Chronic effects such as hormone disrupting effects from tributyltin and estrogens have been observed previously, and as it is also known that a range of other contaminants may cause deformities in fish embryos, questions have been raised as to the cause of the effects in eelpouts. In early 2006 the Danish EPA was asked to provide an overview of the existing relevant data and assess how to collect sufficient knowledge on the causes of deformities in eelpout fry. On this basis the Danish EPA initiated a literature review on the occurrence of deformities and other biological effects in Danish coastal areas and the possible cause of the effects. The review The project reviewed the available data on eelpout fry along with a number of data sources focusing on other effect parameters that may prove relevant to reproductive effects in the aquatic environment and that have established monitoring data and time series in Denmark: EROD enzyme activity in fish liver general physiological indicators (condition, liver-somatic index, reproductive capacity) sex ratio of eelpout fry PAH-metabolites in fish gall imposex/intersex in marine bivalves effects in bivalves (lysosomal stability, sex ratio, growth) fauna diversity hermaphrodism (vitellogenin, intersex) in fish fin rot and other visible diseases in flat-fish inhibition of bivalves recruitment The first four parameters have been timed with the studies of effects in eelpout and to some extent to the monitoring data of contaminants in mussels and sediment. The dataset on imposex and intersex in sea snails is the most comprehensive compared to the other parameters. In consultation with the Danish EPA the following sites were selected for a more detailed analysis: Bay of Århus, Randers Fjord, Vejle Fjord, Frederiksværk/Roskilde Bredning, Odense Fiord/Seden Strand, Agersø Sound (Reference station). The criteria for selection were primarily the availability of time series for benthic fauna, sea grass, data for concentration of contaminants in sediment and bivalves, effects on bivalves and effects on eelpout. 11
12 Results Deformities in eelpout fry are found frequently in Randers Fjord, Vejle Fjord, Nakskov Fjord, at Frederiksværk Bredning in Roskilde Fjord and at Seden Strand in Odense Fjord. Here, deformities occur in more than 3% of the individuals and in more than 10% of all broods. In studies from the reference station Agersø (and more open areas such as Knudshoved Odde, Fakse Bugt, Nivå Bugt and Ålborg Bugt) less than 1% deformities occur in individuals and less than 5% in broods. The reference station Agersø shows less than 1% frequency of deformities in both individuals and broods, and this agrees with Swedish studies of reference areas. It is therefore generally expected that deformities in eelpout fry will occur more frequently in Danish fiords with poor hydrodynamic turnover. As yet, only sporadic and short time series are available on the occurrence of deformities in eelpout fry, and on this basis it has not been possible to demonstrate a clear correlation of deformities in eelpout fry and other biological effects, such as sex ratio in eelpout fry, elevated liver enzyme activity (EROD), occurrence of PAH-metabolites in adult eelpout or general physiological indicators (condition, liver-somatic index, reproductive capacity). Fin rot, infectious Vibrio-species, oxygen deficiency, temperature or salinity do not appear to influence deformities in eelpout fry. The effect of oxygen deficiency effect is to increase mortality in eelpout fry (so called late death). The areas with the highest frequency of deformities have different characteristics; a high frequency of deformities in Frederiksværk Bredning was accompanied by a lower level of metals and anthropogenic substances in bivalves than those in the reference station Agersø, and also a lower estimated load of pharmaceuticals, metals and anthropogenic substances from sewagetreatment effluent. An exception is PCB in bivalves, which in Frederiksværk Bredning occurs at the level of the generally contaminated area in Odense Fjord. In Odense Fjord the highest frequency of deformities occurs at Seden Strand, where the load of metals, anthropogenic substances, sewage-treatment effluent (person equivalents), ports and related activities are also high. In contrast, the high frequency of deformities in Vejle Fjord cannot by explained directly by the environmental conditions. The levels of metals and anthropogenic substances are relatively low and the load from sewage treatment plants is only medium. Regarding potential sources, Vejle Fjord has a high potential load of pharmaceuticals and is the only area with significant aquaculture. Eelpout is viviparous and the deformities observed in recent studies in Denmark, Sweden and Germany may be associated with anthropogenic impacts. From a number of studies it is known that organochlorines, PAHs, pesticides, heavy metals and hormone disruptors may cause deformities in fish embryos. These studies are however carried out on free swimming fish larvae. It has been shown that contaminants such as octylphenol, ethinylestradiol and phytosterols occur in the ovaries of pregnant eelpout and thus may affect the embryos. 12
13 A specific review of pharmaceuticals in Denmark points toward certain active substances with effects on hormone and enzyme systems in humans, and these warrant consideration regarding the potential for causing deformities in fish: the antiepileptic drugs valproic acid, carbamazepin, oxcarbazepin, and ethosuximide, all of which inhibit liver enzyme systems, as well as the selective serotonin reuptake inhibitors (SSRIs), which inhibit serotonin. By analogy the active substances may have an effect on fish species where the fertilised eggs mature by exposure to serotonin. However, there is no data available for fish reproduction for these substances. A number of anti-cancer agents, antibiotics and anti-viral drugs have teratogenic and gentoxic effects on humans and the concentration of anti-cancer agents in hospital waste water could be considerable. A rough estimate of sources in the upland in the seven selected areas with eelpout studies shows that the local load of metals and anthropogenic substances is emitted from sewage treatment plants. Hospitals account for only to few percent (<5%) of the total load of pharmaceuticals in Denmark, but a few specific drugs which may have an effect on fish are primarily used in hospitals and a local effect cannot be excluded. There is no evidence that points toward industries with direct discharges and the discharges from remediation activities as a cause for the occurrence of deformities on the selected areas. To estimate the influence of other potential sources in the coastal areas, such as sediments in ports and dredging sites, more detailed emission scenarios are necessary. Likewise, the estimate of potential discharges from agriculture into streams and directly into fiords requires more data, and with recent observations of estrogenic activity in manure, this potential source could be included in further studies. However, no firm correlation is evident between deformities in eelpout fry and the loads from individual sources. More detailed information is necessary combined with data on hydrological conditions and biodegradation of the substances. The eelpout is generally considered a good monitoring organism and indicator for effects in the aquatic environment since it is a viviparous bottom dweller, it is ubiquitous in Danish coastal waters and it is easily collectable. The eelpout may also be chosen for ecotoxicological laboratory studies. It will however require considerable routine and other organisms may be investigated in laboratory studies. Conclusions Eelpout fry with deformities occur more frequently in Danish coastal areas (fiords) with anthropogenic impacts than in reference areas. Deformities in eelpout fry are not caused by oxygen deficiency, fin rot or infectious Vibrio-species. No single substance can be identified in monitoring data as the cause of deformities. There are certain substances (copper, TBT, PCB) and possibly some pharmaceuticals that may cause this type of effect in the environment. Anthropogenic substances may also influence the frequency of deformities as a part of the combined pressure from chemicals through additive effects. 13
14 Activities at ports, including dredging, and emissions from hospitals cannot be excluded as sources, but the only clear influence is theh increasing loads from modern society. The eelpout is generally considered a good monitoring species, but other species should be used in ecotoxicological laboratory studies. It is recommended that further knowledge is generated over the coming years by several studies of the environment and of sources. If specific sources or substances are identified, they should be verified with test organisms. 14
15 1 Introduktion 1.1 Nye effekter i miljøet? De danske overvågningsprogrammer for vandmiljøet har gennem årene givet informationer om forekomsten af mange kemiske stoffer og en række biologiske effekter. Udledningerne af miljøfremmede stoffer til vandmiljøet er bragt ned til et niveau, hvor der i almindelighed ikke forekommer akutte effekter på vandlevende organismer, men der konstateres indimellem nogle andre effekter ved lave koncentrationer: hormonforstyrrende effekter fra tributyltin og østrogener og senest skader på ålekvabbers reproduktion med fund af yngel med to hoveder og andre skader. Det har ikke været klart, hvad der forårsager effekterne, men Miljøstyrelsen blev bedt om, i begyndelse af 2006, at skabe et overblik over de eksisterende data og vurdere, hvordan der kan tilvejebringes tilstrækkelig viden om årsagen/årsagerne til fundene af misdannet ålekvabbeyngel. Denne rapport udgør vidensopsamlingen, hvor eksisterende viden vurderes, og der gives anbefalinger til den videre vej. Rapporten præsenteres i to hoveddele. Den første del er en kort gennemgang af den mest relevante viden om ålekvabbeyngel som en forureningsindikator og forekomsten af mulige årsager til denne og andre biologiske effekter i vandmiljøet. Den første del afsluttes med konklusioner og anbefalinger til de kommende faser. Rapportens anden del er en bilagsdel med en teknisk præsentation og gennemgang af data fra de medvirkende eksperter. 1.2 Datagrundlag I projektet er de tilgængelige data på ålekvabbeyngel gennemgået sammen med en lang række datakilder med fokus på andre effektparametre, der kunne være egnede til påvisning af reproduktionsskadende effekter i miljøet, og som har et vist omfang af moniteringsdata og tidsserier (se Tabel 1og bilag 1): enzymaktivitet (EROD) i lever hos fisk generelle fysiologiske indikatorer (kondition, lever-somatisk indeks, reproduktiv kapacitet) kønsfordeling af ålekvabbeyngel PAH-metabolitter i galde hos fisk imposex/intersex hos havsnegle effekter på muslinger (lysosomal stabilitet, kønsratio, tilvækst) faunasammensætning tvekønnethed (vitellogenin, intersex) hos fisk finneråd og andre synlige sygdomme i fladfisk hæmning af ålegræsrekruttering De første fire parametre kan tidsmæssigt kobles til andre målte effekter i ålekvabber og i de fleste tilfælde til moniteringsdata af miljøfarlige stoffer i muslinger og sediment. Datagrundlaget for imposex og intersex hos havsnegle er det mest omfangsrige i forhold til de andre parametre. Effekter på muslinger findes kun fra et år, men kan i gengæld kobles til indholdet af 15
16 miljøfarlige stoffer i sediment. Datagrundlaget for faunasammensætningen er stort og sammenhængen mellem effekter af forurening og faunasammensætning er kendt, bedre for eutrofiering og i mindre grad for toksiske stoffer. For de sidste parametre findes der ikke i Danmark den direkte kobling mellem effekterne og miljøfarlige stoffer, enten i form af sammenhængende kemiske overvågningsdata, eller studier der viser hvilke miljøfarlige stoffer, der er den dominerende årsag til de observerede effekter. Især tvekønnethed scorer højt på relevans, men der er for få feltdata til rådighed. 1.3 Udvælgelse af områder I samråd med Miljøstyrelsen valgtes følgende stationer ud til litteraturudredningen: Århus Bugt, Randers Fjord, Vejle Fjord, Frederiksværk/Roskilde Bredning, Odense Fjord/Seden Strand, Agersø Sund (Reference station). Kriterierne for valg af områder var primært eksistensen af tidsserier for bundfauna, ålegræs, data for koncentrationer af miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger, effekter på snegle og effekter på ålekvabber. Områderne gennemgås i kapitel 4 og 5. 16
17 17 Tabel 1 Data på salinitet, temperatur og dybde (CTD), miljøfremmede stoffer (MFS) og biologiske effekter i MADS plus supplerende datasæt for områder, hvor der også foreligger ålekvabbedata Marint område MADS Kode CTD Bundfauna Ålegræs MFS sediment MFS muslinger MFS fisk Effekter på snegle Effekter på ålekvabber Ålborg Bugt (2001) Århus Bugt (2002) Randers Fjord , , ,2005 Langerak ,2005 (2001) Vejle Fjord Agersø Sund, syd (Skælskør fj.) (?) ( ) ( ) ( ) Knudshoved Odde Nivå Bugt ( ) (2001) Præstø Fjord (2001) (2002) Frederiksværk Bredning (2002) Roskilde Bredning (2001, 2002, 2004, 2005) Odense Fjord (2001, 2002) 2004,2005 Seden Strand (2002) Karrebæk Fjord ,1979, Nakskov Fjord (2001) (2002) Nakkebølle Fjord (?) (?) (År): Årstal i parentes angiver data som ikke er indrapporteret i MADS, men har været tilgængelige via amter for denne analyse; (?): Ej indrapporteret
18 1.4 Læsevejledning Som en læsevejledning præsenteres her kort de enkelte afsnit, som tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens udmeldte fokuspunkter i citationstegn: Kapitel 2: Hvor udbredt er fænomenet? Oversigt over udbredelsen af misdannet ålekvabbeyngel og andre kendte biologiske effekter i danske vandområder. Kapitel 3: Hvad kan forårsage misdannelser? Effektniveauer for ålekvabber og andre organismer ved påvirkning med forurenende stoffer. Kapitel 4: Hvordan er sammenhængen med miljøets tilstand? Kendte og formodede årsagssammenhænge mellem biologiske effekter og påvirkning med forurenende stoffer/mikrobiel forurening, og Den kemiske tilstand af sediment, vandfase og indikatororganismer i de vandområder, hvor ålekvabbeyngel eller andre biologiske effekter er konstateret, og i referenceområder. Kapitel 5: Hvilke kilder er der? Mulige kilder til påvirkning af vandområder, hvor misdannet ålekvabbeyngel eller andre biologiske effekter er konstateret. Kapitel 6: Anbefalinger til videre arbejde Samlet tværgående vurdering og konklusion på baggrund af litteraturudredning. 18
19 2 Effekter på ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske farvande 2.1 Observerede effekter på ålekvabbeyngel I Danmark har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i og sammen med fire amter i undersøgt den reproduktive succes hos ålekvabber (se bilag 2), herunder undersøgt forekomsten af misdannelser hos ålekvabbeyngel i forskellige danske fjorde som en del i vurderingen af miljøtilstanden under NOVANA programmet (Strand & Dahllöf, 2004). Disse undersøgelser viser at der i visse fjorde er en øget forekomst af misdannelser hos ålekvabbeunger (Type B-G) 1. De højeste forekomster af misdannelser er blevet fundet i Randers Fjord, Vejle Fjord, Nakskov Fjord, ved Frederiksværk i Roskilde Fjord samt ved Seden Strand i Odense Fjord, hvor der er andele på >3% og >10% på hhv. individ- og kuldniveau (Figur 1 A-D). Disse fjorde formodes at være blandt de områder, der er mere end gennemsnitligt påvirkede af menneskelig aktivitet i Danmark. Til sammenligning er der betydeligt lavere forekomster (andele med <1 % og <5% på hhv. individ- og kuldniveau) i formodede renere områder, eksempelvis Agersø, Knudshoved Odde, Fakse Bugt, Nivå Bugt og Ålborg Bugt. Tilsvarende lave frekvenser af misdannelser hos ålekvabbeunger er fundet ved referencestationer i det svenske overvågningsprogram, hvor ålekvabbens reproduktion i en længere periode. Ved disse svenske stationer er der i perioden kun gjort én ud af 56 observationer (Fjällbacka 2002) med mere end 1 % misdannede unger, og i 21 tilfælde er der ikke observeret misdannelser (data fra Fiskeriverkets database samt Ådjers et al. 2001). Det bør bemærkes, at der i områder som Roskilde Bredning og Vejle Fjord er en væsentlig år-til-år variation i forekomsten af misdannelser. Hvilke faktorer, der er årsag til disse svingninger, er endnu uklart. Høje frekvenser af misdannelser hos ålekvabbeungerne er også fundet i områder tæt på byer og industri i Sverige (Vetema et al., 1997) og Tyskland (Gercken et al., 2005). I flere af disse undersøgelser er der udover misdannelser også observeret en øget dødelighed (Type A) og hæmmet vækst (Type I) hos ålekvabbeunger i forskellige områder, herunder også i undersøgelserne under NOVANA-programmet. 1 Forskellige typer af misdannelser hos ålekvabbeunger: 0) Tidlig død, A) Sen død, B) Blommesæk- og tarmdeformiteter, C) Bøjet rygrad, D) Spiralformet rygrad, E) Manglende eller defekte øjne, F) Hoveddeformiteter og G) Sammenvoksede eller siamesiske tvillinger (fra Strand et al. 2004). 19
20 A. B. Andel (%) af embryoner med misdannelser Andel (%) af embryoner med misdannelser Agersø Knudshoved odde Karrebæk fjord Roskilde bredning Odense fjord Nakkebølle fjord Vejle inderfjord Vejle yderfjord Århus bugt Randers fjord Fakse bugt Nivå bugt Nakskov fjord Frederiksværk Odense fjord, Seden Ålborg, Langerrak Ålborg bugt C. D. Andel (%) af kuld med >5% misdannede embryoner Agersø Knudshoved odde Karrebæk fjord Roskilde bredning Odense fjord Nakkebølle fjord Vejle inderfjord Vejle yderfjord Århus bugt Randers fjord 9 17 Andel (%) af kuld med >5% misdannede embryoner Fakse bugt 3 Nivå bugt 0 Nakskov fjord 33 Frederiksværk 53 Odense fjord, Seden 50 Ålborg, Langerrak 3 Ålborg bugt Figur 1 A-D. Forekomsten af type B G misdannelser i ålekvabbeunger (embryoner) på individ- og kuldniveau ved hhv. NOVANA stationer i (panel A og C), og i andre undersøgte områder i Danmark (Panel B og D). (Strand et al., 2004; Ærtebjerg et al., 2005; MADS, 2006). Kraftige iltsvind vurderes også kunne forårsage en betydelig dødelighed blandt embryonerne, f.eks. er den højeste andel af sent døde unger uden misdannelser (Type A) på individ- og kuldniveau fundet i Odense Fjord i 2001 og i Århus Bugt i 2002, samt i Århus Bugt, Vejle Fjord og Randers Fjord i I Århus Bugt i 2002 var dette sammenfaldende med, at indsamlingen blev foretaget, lige efter at et kraftigt iltsvind med fiskedød havde fundet sted (Rasmussen et al., 2003; Strand et al., 2004). Ud fra en foreløbig undersøgelse tyder det på, at de voksne fisk er betydeligt mere tolerante overfor iltsvind end deres unger (Strand et al., 2004), hvilket indikerer, at undersøgelser af ålekvabbers reproduktion måske også kan være anvendelige til vurdering af iltsvindshændelser på fisk. Udover disse undersøgelser foreligger der også resultater fra andre undersøgelser af typer af biologiske effekter (biomarkører) i ålekvabbe fra de danske farvande, bl.a. i forbindelse med undersøgelserne i NOVANAprogrammet. Disse undersøgelser har vist forskelle i bl.a. aktivitet af afgiftningsenzymer (CYP1A), PAH-metabolitter, kønsratio hos unger og lever-somatisk index mellem ålekvabber indsamlet i forskellige områder, hvilket tyder på de lokalt er påvirket af miljøfarlige stoffer. Tilsvarende har en række udenlandske undersøgelser med biomarkører vist at ålekvabben lokalt
Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe Et feltstudie
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 344 Offentligt Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe Et feltstudie Sammenfatning Titel: Miljøfarlige stoffer og ålekvabbe - et feltstudie - trin 1
Læs mereHormonforstyrrende effekter i miljøet. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense
Hormonforstyrrende effekter i miljøet Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Miljøstyrelsens workshop, Den sorte Diamant, 7. december 2006 Påvisning af hormonforstyrrende effekter?
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereMiljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.5 Biologisk effektmonitering - muslinger Jakob Strand Ingela Dahllöf Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.5-1 Indhold
Læs mereHormonforstyrrende effekter i det danske vandmiljø
Hormonforstyrrende effekter i det danske vandmiljø Jane Ebsen Morthorst Lektor Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHoS) Biologisk Institut, Syddansk Universitet T.T.T. Pseudohermafroditisme i England
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereOdense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Læs mereMILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet
MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet K. Ole Kusk, lektor Danmarks Tekniske Universitet Hvad er et miljøfremmed stof? Organisk kemisk stof, som ikke dannes naturligt Inkluderer af
Læs mereFORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB
AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet
Læs mereMarin - Vurdering af biologiske effekter baseret på NOVANA-data
Marin - Vurdering af biologiske effekter baseret på NOVANA-data Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2013 Jakob Strand Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereSlusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Læs mereDioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande. Faglig rapport fra DMU nr. 743. Danmarks Miljøundersøgelser
Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande Faglig rapport fra DMU nr. 743 AU 2009 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Dioxin og biologisk effektmonitering
Læs mereModo finem justificat?
Modo finem justificat? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Vandrammedirektivet sætter rammerne Definerer hvad der forstås ved økologisk tilstand med hovedvægt på biologiske kvalitetselementer
Læs mereHvad skal der til for at dømme et kemikalie som EDC?
Hormonforstyrrende virkning af solfiltret BP-3 i en zebrafiskemodel eller Hvad skal der til for at dømme et kemikalie som EDC? Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense & CeHoS CeHoS
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereHAV- OG FISKERIBIOLOGI
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereÅlegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Læs mereDumped ammunition - an environmental problem for sediment management?
5th International SedNet Conference, 27th-29th May 2008, Oslo, Norway Dumped ammunition - an environmental problem for sediment management? Jens Laugesen, Det Norske Veritas Harald Bjørnstad, Forsvarsbygg
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereIntegrerede metoder til vurdering af belastning af miljøfarlige stoffer og deres biologiske effekter i det marine miljø
Institut for Bioscience Integrerede metoder til vurdering af belastning af miljøfarlige stoffer og deres biologiske effekter i det marine miljø Miljøfarlige stoffer er ikke kun tilstede som enkelt-stoffer
Læs mereVerdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense
Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Forskellige tegn på problemer med hanlig kønsudvikling observeret i løbet
Læs mereUndersøgelser af. ferskvandsmiljø. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense
Undersøgelser af hormonforstyrrelser i det danske ferskvandsmiljø Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Center for hormonforstyrrende stoffer, Rigshospitalet, 8. december 2010
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereÅlegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Læs mereReferencetilstand - udfordringer
Referencetilstand - udfordringer Fjorde og havet Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden og Vesterhavet Martha Laursen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing Disposition Kvalitetselementerne
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereEksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet
INSTITUT FOR BIOSCIENCE Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet Jakob Strand Aarhus Universitet Nationalt Center for Miljø & Energi (DCE)
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereVores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.
På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og
Læs mereVandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Læs mereEn undersøgelse af spildevands hormonale påvirkning hos skalle og bækørred
En undersøgelse af spildevands hormonale påvirkning hos skalle og bækørred Blod + Sted for hormonproduktion Mulighed for forstyrrelser Syntese af hormoner Binding og transport i blodet Vekselvirkning med
Læs mereX M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition
What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereHÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred
HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild
Læs mereÅlegræs før og nu årsager og sammenhænge
Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter
Læs mereBiologisk effektmonitering i havsnegle og fisk
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Biologisk effektmonitering i havsnegle og fisk Marine workshopper 2004 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 210 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.5 Biologisk effektmonitering - muslinger Jakob Strand Ingela Dahllöf Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.5-1 Indhold
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereEVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning
Læs mereSkriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)
Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler
Læs mereELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN
ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN 1. Oplæg på baggrund af artiklen: Nordic Students self-beliefs in science Publiceret som kapitel 4 i Northern Lights on TIMSS and PISA 2018
Læs mereAvancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation
Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation Advanced beam element with distorting cross sections Kandidatprojekt Michael Teilmann Nielsen, s062508 Foråret 2012 Under vejledning af Jeppe Jönsson,
Læs mereMiljøfremmede stoffer og metaller havforurening i et globalt perspektiv
Miljøfremmede stoffer og metaller havforurening i et globalt perspektiv Af projektleder, professor dr.med. Ole Andersen, Institut for Natur, ystemer og Modeller, Roskilde Universitetscenter og projektkoordinator
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereNOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013
NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,
Læs mere)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1
)DJOLJUDSSRUWIUD'08QU 129$1$ 0DULQHRPUnGHU 7LOVWDQGRJXGYLNOLQJLPLOM RJQDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJUHG %LODJ Bilag-1 %LODJ %HVNULYHOVHDIDQYHQGWHLQGHNVRJNRUUHNWLRQHUIRU NOLPDWLVNHYDULDWLRQHU 1 ULQJVVWRINRQFHQWUDWLRQHUNORURI\ORJVLJWG\EGH
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereFejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)
Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Rules Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Business Rules Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål
Læs mereBRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER
AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs mereArbejdsmiljø og sunde børn
100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få
Læs mereDokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med
Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger
Læs mereSpildevandsrelaterede hormonforstyrrelser
Spildevandsrelaterede hormonforstyrrelser Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense & Center for Hormonforstyrrende Stoffer IDA 8. marts 2018 Pseudohermafroditisme Intersex hos skalle
Læs mereSustainable use of pesticides on Danish golf courses
Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees
Læs mereEvidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital
Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Målinger af forplantningsevne Mænd: Sædkvalitet Kvinder:
Læs mere- men er det farligt for mennesker?
Center for Hormonforstyrrende Center Hormonforstyrrende Stoffer Stoffer cehos.dk Hormonforstyrrende effekter - men er det farligt for mennesker? Anna-Maria Andersson biolog, centerleder og forsker ved
Læs mereMeasuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013
Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture
Læs mereATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.
ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.
Læs mereF A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.
72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte
Læs mereHvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen
Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke
Læs mereThe Urban Turn i en dansk kontekst. Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU
The Urban Turn i en dansk kontekst Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU hh@geo.ku.dk Hansen, H.K & Winther, L. (2012) The Urban Turn Cities, talent and knowledge in Denmark Aarhus University
Læs mereNotat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning
Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning
Læs mereBusiness Rules Fejlbesked Kommentar
Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Request- ValidateRequestRegi stration ( :1) Business Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl 1: Anmodning En
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereTRIBUTYLTIN (TBT) Forekomst og effekter i Skagerrak
TRIBUTYLTIN (TBT) Forekomst og effekter i Skagerrak TRIBUTYLTIN (TBT) Forekomst og effekter i Skagerrak UTGIVET AV Forum Skagerrak II Projektgrupp: Arbejsgruppe WP2 - Miljøfremmede stoffer, affald og oliespild.
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for
Læs mereCocktail effekter af pesticider i vandmiljøet
Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet Nina Cedergreen, lektor i Økotoksikologi på LIFE, Københavns Universitet Venstre: Unødvendigt med mere forskning i pesticidcocktails Mere forskning i giftige
Læs mereAktiviteter - kurser, møder og konferencer
Jane Ebsen Morthorst Adjunkt Biologisk Institut Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark E-mail: Jamor@biology.sdu.dk Fax: 65930457 Mobil: 28513755 Telefon: 65507492 Aktiviteter - kurser, møder
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mereHvor er mine runde hjørner?
Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten
Læs mereFejlbeskeder i Stofmisbrugsdatabasen (SMDB)
Fejlbeskeder i Stofmisbrugsdatabasen (SMDB) Oversigt over fejlbeskeder (efter fejlnummer) ved indberetning til SMDB via webløsning og via webservices (hvor der dog kan være yderligere typer fejlbeskeder).
Læs mereSport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mereFiskeri og miljø i Limfjorden
Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet
Læs mereFejlindberetninger til EU
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 319 Offentligt Fejlindberetninger til EU - manglende repræsentativitet Grundvand i direktivets forstand er vand i DEN MÆTTEDE ZONE Dybdefordeling GRUMO-indtag
Læs mereØkosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?
Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Fra Vandmiljøplaner til Marine Strategier Jesper H. Andersen 1, 2 1: Department of BioScience, Aarhus University 2: National Center for Environment and Energy
Læs mereDANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtagere: Repræsentanter fra landbruget Landbrug og Fødevarer BLST MST FVM
Modtagere: Repræsentanter fra landbruget Landbrug og Fødevarer BLST MST FVM NOTAT Notat om DHI s rapport om ålegræsværktøjet til vurdering af miljøkvalitet i havet Bo Riemann Forskningschef Dato: 22. december
Læs mereTærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og
Læs mereRødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI
Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI Ulrik Lumborg DHI Rødsand laboratoriet I 2012 var det erkendt at Rødsand lagune ville være et fokusområde i forbindelse med etableringen af Femernforbindelsen
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereRegional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord
1 FORSLAG TIL NATIONALPARK MOLS BJERGE Biomarkører i ålekvabbe Delrapport II Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord Project number LIFE04/NAT/DK/000022 Final report covering
Læs mereTo the reader: Information regarding this document
To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears
Læs merePESTICIDTRUSLEN I VANDET
AARHUS UNIVERSITY 2009 PESTICIDTRUSLEN I VANDET Nikolai Friberg Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Pesticid-holdet Ulrik Nørum Peter Wiberg-Larsen Brian Kronvang
Læs mereAfgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereØstrogener i det danske vandmiljø
Østrogener i det danske vandmiljø Jesper Kjølholt COWI A/S Survey of Estrogenic Activity in the Danish Aquatic Environment Del A: Miljøprojekt nr. 977, 2005 Del B: Miljøprojekt nr. 1077, 2006. COWI A/S,
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mere