Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder"

Transkript

1 Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder Litteraturudredning F. Stuer-Lauridsen, K. Gustavson & F. Møhlenberg DHI Institut for Vand og Miljø (DHI), I. Dahllöf & J. Strand Danmarks Miljøundersøgelser P. Bjerregaard, B. Korsgaard & T. H. Rasmussen Syddansk Universitet B. Halling-Sørensen Bent Halling-Sørensen Aps 2008

2

3 Indholdsfortegnelse FORORD 5 SAMMENFATNING PÅ DANSK 7 SUMMARY 11 1 INTRODUKTION NYE EFFEKTER I MILJØET? DATAGRUNDLAG UDVÆLGELSE AF OMRÅDER LÆSEVEJLEDNING 18 2 EFFEKTER PÅ ÅLEKVABBEYNGEL OG ANDRE BIOLOGISKE EFFEKTER I DANSKE FARVANDE OBSERVEREDE EFFEKTER PÅ ÅLEKVABBEYNGEL ANDRE BIOLOGISKE EFFEKTMÅL Imposex i havsnegle Effektundersøgelser på muslinger Faunasammensætning Tvekønnethed i fisk Finneråd og andre synlige sygdomme i fladfisk Effekter på rekruttering af ålegræs 25 3 ÅRSAGER TIL SKADER PÅ FORPLANTNING I FISK GENERELLE UNDERSØGELSER GENEREL VURDERING AF AKTIVSTOFFER I LÆGEMIDLER Fællesskab blandt hvirveldyr Omsætning via leverenzymer og effekt på kønshormoner Effekter på gener og afkom SPECIELLE AKTIVSTOFFER I LÆGEMIDLER 29 4 MILJØTILSTAND I UDVALGTE OMRÅDER GENEREL TILSTAND I VALGTE OMRÅDER ANDRE LOKALE FORHOLD TILSTAND FOR MILJØFARLIGE STOFFER 33 5 KILDER TIL BELASTNINGER I KYSTNÆRE OMRÅDER KILDER I DE UDVALGTE OMRÅDER Karakterisering af de udvalgte områder Belastning fra renseanlæg Industrier med særskilt udledning Industrielle punktkilder Ferskvandsdambrug Klappladser Lægemiddelstoffer belastning fra husholdning og hospitaler 43 6 DISKUSSION OG KONKLUSION HVOR UDBREDT ER MISDANNET ÅLEKVABBEYNGEL? 46 3

4 6.2 ER DER SAMMENHÆNG MED ANDRE EFFEKTER? PASSER DET MED MÅLINGER AF MILJØTILSTANDEN? HVAD PÅVIRKER ÅLEKVABBERNE? ER DER KILDER I OPLANDENE TIL PÅVIRKEDE OMRÅDER? ER ÅLEKVABBEYNGEL EN GOD INDIKATOR? 49 7 ANBEFALINGER ANBEFALINGER DETALJERET GENNEMGANG AF FASE GENNEMGANG AF FASE 3 OG REFERENCER 55 Bilag 1 Notat om datagrundlag Bilag 2 Ålekvabben som forureningsindikator Bilag 3 Kilder til forurening af kystnært miljø med miljøfremmede stoffer og metaller Bilag 4 Lægemidlers farmakologiske og toksikologiske effekter på fisk Bilag 5 Andre biologiske effekter i vandmiljøet Bilag 6 Belastning, kilder og koncentrationer af lægemiddelstoffer Bilag 7 Miljøtilstanden i de udvalgte områder 4

5 Forord Siden de første fund af misdannet ålekvabbeyngel i har det været debatteret om forurening med miljøfremmede stoffer bidrager til de effekter i vandmiljøet. Miljøstyrelsen udbød derfor i begyndelsen af 2006 en litteraturudredning om misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder: Miljøstyrelsen har på den baggrund besluttet at iværksætte en litteraturudredning som skal føre til en indkredsning af problemet i forhold til hvor udbredt misdannet ålekvabbeyngel og biologiske effekter er i danske vandområder og hvilken påvirkning der potentielt kan forårsage de konstaterede effekter. DHI Institut for Vand og Miljø (DHI) har udført denne opgave sammen med en række danske aktører på området: Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Syddansk Universitet (SDU) og professor ved Danmark Farmaceutiske Universitet, Bent Halling-Sørensen. DHI har været overordnet leder af projektet (ved Frank Stuer-Lauridsen) og delkomponenter har haft følgende ansvarlige (nævnt først) og deltagere: DHI: ansvarlig for rapportering af effektmekanismer og kilder, samt den samlede rapportering (Kim Gustavson, Flemming Møhlenberg). DMU: ansvarlig for forekomst af effekter og forekomst af stoffer (Ingela Dahllöf, Jakob Strand). SDU: bidrag til rapportering af effekter på ålekvabber (Poul Bjerregaard, Bodil Korsgaard, Tina Høj Rasmussen). Bent Halling-Sørensen Aps: Rapportering af forekomst og effekter af lægemiddelrester (Bent Halling-Sørensen). Projektet har været fulgt af en gruppe med følgende medlemmer: Miljøstyrelsen: Lis Morthorst Munk (formand), Alf Aagaard, Henning Ian Clausen, Karin Dahlgren og Jens Brøgger Jensen. Amtsrådsforeningen: Christian A. Jensen. Kommunernes Landsforening: Mads Fjeldsø Christensen. Danmarks Fiskeriundersøgelser: Helge Thomsen. Projektlederen og de ansvarlige for delkomponenterne. Projektet gik i gang i marts 2006 og blev afsluttet i november Projektgruppen har undervejs været i kontakt med en række interessenter på området, som takkes for deres positive medvirken. 5

6 6

7 Sammenfatning på dansk Baggrund Der er i nye undersøgelser konstateret misdannelser i ålekvabbeyngel i danske farvande i lighed med fund fra formodede forureningsbelastede tyske og svenske farvande. Kroniske effekter som hormonforstyrrelser er set i vandmiljøet som følge af belastning med tributyltin og østrogener. Da det er kendt, at en række miljøfarlige stoffer kan medføre misdannelser i fiskefostre, har der været rejst spørgsmål om forureningen med miljøfarlige stoffer bidrager til effekterne på ålekvabber. I begyndelse af 2006 blev Miljøstyrelsen bedt om at skabe et overblik over de eksisterende data og vurdere, hvordan der kan tilvejebringes tilstrækkelig viden om årsagen/årsagerne til fundene af misdannet ålekvabbeyngel. På denne baggrund iværksatte Miljøstyrelsen en litteraturudredning for at indkredse hvor udbredt misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter er i danske havområder og hvilken påvirkning der potentielt kan forårsage de konstaterede effekter. Udredningen I dette projekt er de tilgængelige data på ålekvabbeyngel gennemgået sammen med en lang række datakilder med fokus på andre effektparametre, der kunne være egnede til påvisning af reproduktionsskadende effekter i miljøet, og som har et vist omfang af moniteringsdata og tidsserier: enzymaktivitet (EROD) i lever hos fisk generelle fysiologiske indikatorer (kondition, lever-somatisk indeks, reproduktiv kapacitet) kønsfordeling af ålekvabbeyngel PAH-metabolitter i galde hos fisk imposex/intersex hos havsnegle effekter på muslinger (lysosomal stabilitet, kønsratio, tilvækst) faunasammensætning tvekønnethed (vitellogenin, intersex) hos fisk finneråd og andre synlige sygdomme i fladfisk hæmning af ålegræsrekruttering De første fire parametre er tidsmæssigt koblet til andre målte effekter i ålekvabber og i et vist omfang til moniteringsdata af miljøfarlige stoffer i muslinger og sediment. Datagrundlaget for imposex og intersex hos havsnegle er det mest omfangsrige i forhold til de andre parametre. I samråd med Miljøstyrelsen udvalgtes følgende områder til en analyse af hvilken påvirkning der kan forårsage de konstaterede misdannelser hos ålekvabbeyngel: Århus Bugt, Randers Fjord, Vejle Fjord, Frederiksværk/Roskilde Bredning, Odense Fjord/Seden Strand, Agersø Sund (Reference station). 7

8 Kriterierne for valg af områder var primært eksistensen af tidsserier for bundfauna, ålegræs, data for koncentrationer af miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger, effekter på snegle og effekter på ålekvabber. Resultater Misdannelser i ålekvabbeyngel er hyppigst fundet i Randers Fjord, Vejle Fjord, ved Frederiksværk i Roskilde Fjord samt ved Seden Strand i Odense Fjord med mere end 3% misdannede individer og mere end 10% kuld med misdannelser. I undersøgelser fra referenceområdet Agersø, men også andre mere åbne områder (Knudshoved Odde, Fakse Bugt, Nivå Bugt og Ålborg Bugt) findes der til sammenligning mindre end 1% og mindre end 5% misdannelser på hhv. individ- og kuldniveau. Agersø ligger under 1% hyppighed for misdannelser på både individer og kuld i lighed med referenceområder i svenske undersøgelser. Det forventes derfor, at forekomst af misdannelser forekommer hyppigere i danske fjorde med ringe vandskifte end i åbne områder med samme belastning med miljøfarlige stoffer. Der er fortsat kun sporadiske og korte tidsserier til rådighed af forekomsten af misdannet ålekvabbeyngel, og der kan endnu ikke vises en sammenhæng mellem forekomsten af misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter som kunne være beslægtede, f. eks. kønsfordeling af ålekvabbeyngel, forhøjet aktivitet i leverenzymer (EROD) eller forekomsten af PAHnedbrydningsprodukter i voksne ålekvabber eller almene fysiologiske sundhedsindikatorer (kondition, lever-somatisk indeks, reproduktiv kapacitet). Det skønnes ikke at finneråd, forekomsten af Vibrio-arter, iltmangel, temperatur eller saltholdighed kan påvirke misdannelser i ålekvabbeyngel. Iltsvinds effekt er at øge dødeligheden af ålekvabbeyngel (såkaldt sen død). Områderne med størst frekvens af misdannelser har forskellige kendetegn: Frederiksværk Bredning har generelt gode iltforhold, et niveau af metaller og miljøfremmede stoffer i muslinger som er lavere end i referenceområdet Agersø, og en belastning fra renseanlæg med medicin, metaller og andre miljøfremmede stoffer som også er generelt lav. Eneste undtagelse er PCB i muslinger, som ligger på niveau med Odense Fjord. Odense Fjord viser en høj frekvens af misdannelser ved Seden strand, hvor belastningen er høj med medicin, metaller og miljøfremmede stoffer, afledning fra renseanlæg, skibstrafik, havne- og værftsaktiviteter. Derimod kan den høje frekvens af misdannelser i Vejle Fjord ikke umiddelbart forklares med miljøtilstanden. Niveauet af metaller og miljøgifte er relativt lavt og belastningen fra renseanlæg er kun middel. Der er dog en potentiel høj belastning med medicin og en overhyppighed af ferskvandsdambrug i oplandet til Vejle Fjord. Årsager til misdannelser Det er kendt, at miljøfarlige stoffer, som klorerede organiske forbindelser, PAH, pesticider, tungmetaller og stoffer med hormonforstyrrende effekter, kan medføre misdannelser hos fiskeembryoner. Dog er dette især undersøgt hos fisk med fritsvømmende larver. Det er også vist i både laboratorie- og feltundersøgelser, at gravide ålekvabber kan optage kendte hormonforstyrrende stoffer som octylphenol, ethinyløstradiol og phytosteroler 8

9 forekommer i ovarievæsken, at stofferne forekommer i ovarievæsken og dermed formodentlig påvirker udviklingen af fostre og unger. En gennemgang af lægemidler i Danmark peger på, at der anvendes aktivstoffer med virkninger på hormon- og enzymsystemer. Da stofferne kan forekomme i spildevand, gør det dem relevante at undersøge i forhold til misdannelser i ålekvabbeunger. Det drejer sig om: de antiepileptiske lægemidler valproinsyre, carbamazepin, oxcarbazepin og ethosuximid som hæmmer enzymsystemer og visse antidepressive stoffer som hæmmer serotonin, de såkaldte selective serotonin reuptake inhibitors (SSRIs). De stoffer kan potentielt have effekt i fisk, hvor befrugtede ægceller modnes ved eksponering af serotonin. Der er imidlertid ingen data til rådighed for fisk på disse stoffer. En række anti-cancermidler, antibiotika og anti-virus lægemidler har teratogene og gentoksiske effekter på mennesker, og på hospitaler kan koncentrationen af anti-cancermidler i spildevand formodentlig være betydelig. En grovmasket opgørelse af kildestyrker i oplandene til de udvalgte syv områder, hvori der er undersøgt misdannet ålekvabbeyngel, viser at en betydelig del af den lokale belastning med metaller og miljøfremmede stoffer tilføres via renset spildevand fra renseanlæg. Den samlede belastning med medicin fra hospitaler udgør kun få procent af den samlet belastning med medicin i Danmark, men enkelte lægemidler som muligvis kan have en specifik virkning på fisk, anvendes overvejende af hospitaler, og en lokal påvirkning kan ikke udelukkes. Der ikke noget som umiddelbart peger på, at forekomsten af virksomheder med særskilt udledning eller udledning fra afværgeboringer er årsagen til lokale tilfælde af misdannelser i de undersøgte områder. For at opgøre andre lokale kilder i kystområdet som havne og klappladser er det nødvendigt med beregning af lokale emissioner af miljøfarlige stoffer fra sediment. Udledning fra landbrug med f.eks. steroidøstrogener kunne ikke beregnes. Der kan imidlertid ikke uddrages en sikker sammenhæng med misdannelser i ålekvabbeyngel alene baseret på belastning. Hertil kræves mere detaljeret information og at data for vandskifte og stofomsætning inddrages i en estimering. Ålekvabben anses generelt for at være en særlig velegnet moniteringsorganisme for påvirkninger i miljøet, da den er en levendefødende stationær fisk, der er udbredt i danske kystnære områder og fjorde, og som let kan indsamles. Ålekvabben er det naturlige valg til økotoksikologiske laboratorieundersøgelser, selvom den kun er drægtig i begrænsede perioder. Det vil dog kræve opbygning af betydelig rutine på danske laboratorier. Det foreslås, at andre alternativer undersøges. Konklusioner Ålekvabbeyngel med misdannelser forekommer hyppigere i kystnære danske farvande i områder stigende med menneskelig påvirkning. Misdannelser i ålekvabbeyngel skyldes ikke iltsvind, finneråd eller forekomst af Vibrio-arter. 9

10 I moniteringsdata kan der ikke peges på enkelte stoffer som årsag til misdannelser. Der er enkelte miljøfarlige stoffer (kobber, TBT, lokalt PCB) og muligvis enkelte lægemidler som kan medføre beslægtede effekter i miljøet. Der kan også være tale om at miljøfarlige stoffer har indflydelse på misdannelser, som en del af det samlede kemikalietryk gennem additive virkninger. Havnerelateret aktivitet, fortidens synder, og sygdomsbehandling kan være lokale kilder, men den tydeligste kilde er stigende menneskelig og samfundsmæssig aktivitet. Ålekvabber er udmærkede moniteringsorganismer for misdannelser, men det foreslås at anvende andre organismer til laboratoriestudier. Det anbefales, at yderligere viden skaffes over de kommende år ved hjælp af en række selvstændige undersøgelser i miljøet og på kildesiden. I fald der kan peges på specifikke kilder eller substanser, som årsag til misdannelser, bør dette verificeres med testorganismer. 10

11 Summary Background Recent studies have reported deformities in eelpout reproduction in Danish coastal waters in line with studies in Sweden and Germany of potentially contaminated areas. Chronic effects such as hormone disrupting effects from tributyltin and estrogens have been observed previously, and as it is also known that a range of other contaminants may cause deformities in fish embryos, questions have been raised as to the cause of the effects in eelpouts. In early 2006 the Danish EPA was asked to provide an overview of the existing relevant data and assess how to collect sufficient knowledge on the causes of deformities in eelpout fry. On this basis the Danish EPA initiated a literature review on the occurrence of deformities and other biological effects in Danish coastal areas and the possible cause of the effects. The review The project reviewed the available data on eelpout fry along with a number of data sources focusing on other effect parameters that may prove relevant to reproductive effects in the aquatic environment and that have established monitoring data and time series in Denmark: EROD enzyme activity in fish liver general physiological indicators (condition, liver-somatic index, reproductive capacity) sex ratio of eelpout fry PAH-metabolites in fish gall imposex/intersex in marine bivalves effects in bivalves (lysosomal stability, sex ratio, growth) fauna diversity hermaphrodism (vitellogenin, intersex) in fish fin rot and other visible diseases in flat-fish inhibition of bivalves recruitment The first four parameters have been timed with the studies of effects in eelpout and to some extent to the monitoring data of contaminants in mussels and sediment. The dataset on imposex and intersex in sea snails is the most comprehensive compared to the other parameters. In consultation with the Danish EPA the following sites were selected for a more detailed analysis: Bay of Århus, Randers Fjord, Vejle Fjord, Frederiksværk/Roskilde Bredning, Odense Fiord/Seden Strand, Agersø Sound (Reference station). The criteria for selection were primarily the availability of time series for benthic fauna, sea grass, data for concentration of contaminants in sediment and bivalves, effects on bivalves and effects on eelpout. 11

12 Results Deformities in eelpout fry are found frequently in Randers Fjord, Vejle Fjord, Nakskov Fjord, at Frederiksværk Bredning in Roskilde Fjord and at Seden Strand in Odense Fjord. Here, deformities occur in more than 3% of the individuals and in more than 10% of all broods. In studies from the reference station Agersø (and more open areas such as Knudshoved Odde, Fakse Bugt, Nivå Bugt and Ålborg Bugt) less than 1% deformities occur in individuals and less than 5% in broods. The reference station Agersø shows less than 1% frequency of deformities in both individuals and broods, and this agrees with Swedish studies of reference areas. It is therefore generally expected that deformities in eelpout fry will occur more frequently in Danish fiords with poor hydrodynamic turnover. As yet, only sporadic and short time series are available on the occurrence of deformities in eelpout fry, and on this basis it has not been possible to demonstrate a clear correlation of deformities in eelpout fry and other biological effects, such as sex ratio in eelpout fry, elevated liver enzyme activity (EROD), occurrence of PAH-metabolites in adult eelpout or general physiological indicators (condition, liver-somatic index, reproductive capacity). Fin rot, infectious Vibrio-species, oxygen deficiency, temperature or salinity do not appear to influence deformities in eelpout fry. The effect of oxygen deficiency effect is to increase mortality in eelpout fry (so called late death). The areas with the highest frequency of deformities have different characteristics; a high frequency of deformities in Frederiksværk Bredning was accompanied by a lower level of metals and anthropogenic substances in bivalves than those in the reference station Agersø, and also a lower estimated load of pharmaceuticals, metals and anthropogenic substances from sewagetreatment effluent. An exception is PCB in bivalves, which in Frederiksværk Bredning occurs at the level of the generally contaminated area in Odense Fjord. In Odense Fjord the highest frequency of deformities occurs at Seden Strand, where the load of metals, anthropogenic substances, sewage-treatment effluent (person equivalents), ports and related activities are also high. In contrast, the high frequency of deformities in Vejle Fjord cannot by explained directly by the environmental conditions. The levels of metals and anthropogenic substances are relatively low and the load from sewage treatment plants is only medium. Regarding potential sources, Vejle Fjord has a high potential load of pharmaceuticals and is the only area with significant aquaculture. Eelpout is viviparous and the deformities observed in recent studies in Denmark, Sweden and Germany may be associated with anthropogenic impacts. From a number of studies it is known that organochlorines, PAHs, pesticides, heavy metals and hormone disruptors may cause deformities in fish embryos. These studies are however carried out on free swimming fish larvae. It has been shown that contaminants such as octylphenol, ethinylestradiol and phytosterols occur in the ovaries of pregnant eelpout and thus may affect the embryos. 12

13 A specific review of pharmaceuticals in Denmark points toward certain active substances with effects on hormone and enzyme systems in humans, and these warrant consideration regarding the potential for causing deformities in fish: the antiepileptic drugs valproic acid, carbamazepin, oxcarbazepin, and ethosuximide, all of which inhibit liver enzyme systems, as well as the selective serotonin reuptake inhibitors (SSRIs), which inhibit serotonin. By analogy the active substances may have an effect on fish species where the fertilised eggs mature by exposure to serotonin. However, there is no data available for fish reproduction for these substances. A number of anti-cancer agents, antibiotics and anti-viral drugs have teratogenic and gentoxic effects on humans and the concentration of anti-cancer agents in hospital waste water could be considerable. A rough estimate of sources in the upland in the seven selected areas with eelpout studies shows that the local load of metals and anthropogenic substances is emitted from sewage treatment plants. Hospitals account for only to few percent (<5%) of the total load of pharmaceuticals in Denmark, but a few specific drugs which may have an effect on fish are primarily used in hospitals and a local effect cannot be excluded. There is no evidence that points toward industries with direct discharges and the discharges from remediation activities as a cause for the occurrence of deformities on the selected areas. To estimate the influence of other potential sources in the coastal areas, such as sediments in ports and dredging sites, more detailed emission scenarios are necessary. Likewise, the estimate of potential discharges from agriculture into streams and directly into fiords requires more data, and with recent observations of estrogenic activity in manure, this potential source could be included in further studies. However, no firm correlation is evident between deformities in eelpout fry and the loads from individual sources. More detailed information is necessary combined with data on hydrological conditions and biodegradation of the substances. The eelpout is generally considered a good monitoring organism and indicator for effects in the aquatic environment since it is a viviparous bottom dweller, it is ubiquitous in Danish coastal waters and it is easily collectable. The eelpout may also be chosen for ecotoxicological laboratory studies. It will however require considerable routine and other organisms may be investigated in laboratory studies. Conclusions Eelpout fry with deformities occur more frequently in Danish coastal areas (fiords) with anthropogenic impacts than in reference areas. Deformities in eelpout fry are not caused by oxygen deficiency, fin rot or infectious Vibrio-species. No single substance can be identified in monitoring data as the cause of deformities. There are certain substances (copper, TBT, PCB) and possibly some pharmaceuticals that may cause this type of effect in the environment. Anthropogenic substances may also influence the frequency of deformities as a part of the combined pressure from chemicals through additive effects. 13

14 Activities at ports, including dredging, and emissions from hospitals cannot be excluded as sources, but the only clear influence is theh increasing loads from modern society. The eelpout is generally considered a good monitoring species, but other species should be used in ecotoxicological laboratory studies. It is recommended that further knowledge is generated over the coming years by several studies of the environment and of sources. If specific sources or substances are identified, they should be verified with test organisms. 14

15 1 Introduktion 1.1 Nye effekter i miljøet? De danske overvågningsprogrammer for vandmiljøet har gennem årene givet informationer om forekomsten af mange kemiske stoffer og en række biologiske effekter. Udledningerne af miljøfremmede stoffer til vandmiljøet er bragt ned til et niveau, hvor der i almindelighed ikke forekommer akutte effekter på vandlevende organismer, men der konstateres indimellem nogle andre effekter ved lave koncentrationer: hormonforstyrrende effekter fra tributyltin og østrogener og senest skader på ålekvabbers reproduktion med fund af yngel med to hoveder og andre skader. Det har ikke været klart, hvad der forårsager effekterne, men Miljøstyrelsen blev bedt om, i begyndelse af 2006, at skabe et overblik over de eksisterende data og vurdere, hvordan der kan tilvejebringes tilstrækkelig viden om årsagen/årsagerne til fundene af misdannet ålekvabbeyngel. Denne rapport udgør vidensopsamlingen, hvor eksisterende viden vurderes, og der gives anbefalinger til den videre vej. Rapporten præsenteres i to hoveddele. Den første del er en kort gennemgang af den mest relevante viden om ålekvabbeyngel som en forureningsindikator og forekomsten af mulige årsager til denne og andre biologiske effekter i vandmiljøet. Den første del afsluttes med konklusioner og anbefalinger til de kommende faser. Rapportens anden del er en bilagsdel med en teknisk præsentation og gennemgang af data fra de medvirkende eksperter. 1.2 Datagrundlag I projektet er de tilgængelige data på ålekvabbeyngel gennemgået sammen med en lang række datakilder med fokus på andre effektparametre, der kunne være egnede til påvisning af reproduktionsskadende effekter i miljøet, og som har et vist omfang af moniteringsdata og tidsserier (se Tabel 1og bilag 1): enzymaktivitet (EROD) i lever hos fisk generelle fysiologiske indikatorer (kondition, lever-somatisk indeks, reproduktiv kapacitet) kønsfordeling af ålekvabbeyngel PAH-metabolitter i galde hos fisk imposex/intersex hos havsnegle effekter på muslinger (lysosomal stabilitet, kønsratio, tilvækst) faunasammensætning tvekønnethed (vitellogenin, intersex) hos fisk finneråd og andre synlige sygdomme i fladfisk hæmning af ålegræsrekruttering De første fire parametre kan tidsmæssigt kobles til andre målte effekter i ålekvabber og i de fleste tilfælde til moniteringsdata af miljøfarlige stoffer i muslinger og sediment. Datagrundlaget for imposex og intersex hos havsnegle er det mest omfangsrige i forhold til de andre parametre. Effekter på muslinger findes kun fra et år, men kan i gengæld kobles til indholdet af 15

16 miljøfarlige stoffer i sediment. Datagrundlaget for faunasammensætningen er stort og sammenhængen mellem effekter af forurening og faunasammensætning er kendt, bedre for eutrofiering og i mindre grad for toksiske stoffer. For de sidste parametre findes der ikke i Danmark den direkte kobling mellem effekterne og miljøfarlige stoffer, enten i form af sammenhængende kemiske overvågningsdata, eller studier der viser hvilke miljøfarlige stoffer, der er den dominerende årsag til de observerede effekter. Især tvekønnethed scorer højt på relevans, men der er for få feltdata til rådighed. 1.3 Udvælgelse af områder I samråd med Miljøstyrelsen valgtes følgende stationer ud til litteraturudredningen: Århus Bugt, Randers Fjord, Vejle Fjord, Frederiksværk/Roskilde Bredning, Odense Fjord/Seden Strand, Agersø Sund (Reference station). Kriterierne for valg af områder var primært eksistensen af tidsserier for bundfauna, ålegræs, data for koncentrationer af miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger, effekter på snegle og effekter på ålekvabber. Områderne gennemgås i kapitel 4 og 5. 16

17 17 Tabel 1 Data på salinitet, temperatur og dybde (CTD), miljøfremmede stoffer (MFS) og biologiske effekter i MADS plus supplerende datasæt for områder, hvor der også foreligger ålekvabbedata Marint område MADS Kode CTD Bundfauna Ålegræs MFS sediment MFS muslinger MFS fisk Effekter på snegle Effekter på ålekvabber Ålborg Bugt (2001) Århus Bugt (2002) Randers Fjord , , ,2005 Langerak ,2005 (2001) Vejle Fjord Agersø Sund, syd (Skælskør fj.) (?) ( ) ( ) ( ) Knudshoved Odde Nivå Bugt ( ) (2001) Præstø Fjord (2001) (2002) Frederiksværk Bredning (2002) Roskilde Bredning (2001, 2002, 2004, 2005) Odense Fjord (2001, 2002) 2004,2005 Seden Strand (2002) Karrebæk Fjord ,1979, Nakskov Fjord (2001) (2002) Nakkebølle Fjord (?) (?) (År): Årstal i parentes angiver data som ikke er indrapporteret i MADS, men har været tilgængelige via amter for denne analyse; (?): Ej indrapporteret

18 1.4 Læsevejledning Som en læsevejledning præsenteres her kort de enkelte afsnit, som tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens udmeldte fokuspunkter i citationstegn: Kapitel 2: Hvor udbredt er fænomenet? Oversigt over udbredelsen af misdannet ålekvabbeyngel og andre kendte biologiske effekter i danske vandområder. Kapitel 3: Hvad kan forårsage misdannelser? Effektniveauer for ålekvabber og andre organismer ved påvirkning med forurenende stoffer. Kapitel 4: Hvordan er sammenhængen med miljøets tilstand? Kendte og formodede årsagssammenhænge mellem biologiske effekter og påvirkning med forurenende stoffer/mikrobiel forurening, og Den kemiske tilstand af sediment, vandfase og indikatororganismer i de vandområder, hvor ålekvabbeyngel eller andre biologiske effekter er konstateret, og i referenceområder. Kapitel 5: Hvilke kilder er der? Mulige kilder til påvirkning af vandområder, hvor misdannet ålekvabbeyngel eller andre biologiske effekter er konstateret. Kapitel 6: Anbefalinger til videre arbejde Samlet tværgående vurdering og konklusion på baggrund af litteraturudredning. 18

19 2 Effekter på ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske farvande 2.1 Observerede effekter på ålekvabbeyngel I Danmark har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i og sammen med fire amter i undersøgt den reproduktive succes hos ålekvabber (se bilag 2), herunder undersøgt forekomsten af misdannelser hos ålekvabbeyngel i forskellige danske fjorde som en del i vurderingen af miljøtilstanden under NOVANA programmet (Strand & Dahllöf, 2004). Disse undersøgelser viser at der i visse fjorde er en øget forekomst af misdannelser hos ålekvabbeunger (Type B-G) 1. De højeste forekomster af misdannelser er blevet fundet i Randers Fjord, Vejle Fjord, Nakskov Fjord, ved Frederiksværk i Roskilde Fjord samt ved Seden Strand i Odense Fjord, hvor der er andele på >3% og >10% på hhv. individ- og kuldniveau (Figur 1 A-D). Disse fjorde formodes at være blandt de områder, der er mere end gennemsnitligt påvirkede af menneskelig aktivitet i Danmark. Til sammenligning er der betydeligt lavere forekomster (andele med <1 % og <5% på hhv. individ- og kuldniveau) i formodede renere områder, eksempelvis Agersø, Knudshoved Odde, Fakse Bugt, Nivå Bugt og Ålborg Bugt. Tilsvarende lave frekvenser af misdannelser hos ålekvabbeunger er fundet ved referencestationer i det svenske overvågningsprogram, hvor ålekvabbens reproduktion i en længere periode. Ved disse svenske stationer er der i perioden kun gjort én ud af 56 observationer (Fjällbacka 2002) med mere end 1 % misdannede unger, og i 21 tilfælde er der ikke observeret misdannelser (data fra Fiskeriverkets database samt Ådjers et al. 2001). Det bør bemærkes, at der i områder som Roskilde Bredning og Vejle Fjord er en væsentlig år-til-år variation i forekomsten af misdannelser. Hvilke faktorer, der er årsag til disse svingninger, er endnu uklart. Høje frekvenser af misdannelser hos ålekvabbeungerne er også fundet i områder tæt på byer og industri i Sverige (Vetema et al., 1997) og Tyskland (Gercken et al., 2005). I flere af disse undersøgelser er der udover misdannelser også observeret en øget dødelighed (Type A) og hæmmet vækst (Type I) hos ålekvabbeunger i forskellige områder, herunder også i undersøgelserne under NOVANA-programmet. 1 Forskellige typer af misdannelser hos ålekvabbeunger: 0) Tidlig død, A) Sen død, B) Blommesæk- og tarmdeformiteter, C) Bøjet rygrad, D) Spiralformet rygrad, E) Manglende eller defekte øjne, F) Hoveddeformiteter og G) Sammenvoksede eller siamesiske tvillinger (fra Strand et al. 2004). 19

20 A. B. Andel (%) af embryoner med misdannelser Andel (%) af embryoner med misdannelser Agersø Knudshoved odde Karrebæk fjord Roskilde bredning Odense fjord Nakkebølle fjord Vejle inderfjord Vejle yderfjord Århus bugt Randers fjord Fakse bugt Nivå bugt Nakskov fjord Frederiksværk Odense fjord, Seden Ålborg, Langerrak Ålborg bugt C. D. Andel (%) af kuld med >5% misdannede embryoner Agersø Knudshoved odde Karrebæk fjord Roskilde bredning Odense fjord Nakkebølle fjord Vejle inderfjord Vejle yderfjord Århus bugt Randers fjord 9 17 Andel (%) af kuld med >5% misdannede embryoner Fakse bugt 3 Nivå bugt 0 Nakskov fjord 33 Frederiksværk 53 Odense fjord, Seden 50 Ålborg, Langerrak 3 Ålborg bugt Figur 1 A-D. Forekomsten af type B G misdannelser i ålekvabbeunger (embryoner) på individ- og kuldniveau ved hhv. NOVANA stationer i (panel A og C), og i andre undersøgte områder i Danmark (Panel B og D). (Strand et al., 2004; Ærtebjerg et al., 2005; MADS, 2006). Kraftige iltsvind vurderes også kunne forårsage en betydelig dødelighed blandt embryonerne, f.eks. er den højeste andel af sent døde unger uden misdannelser (Type A) på individ- og kuldniveau fundet i Odense Fjord i 2001 og i Århus Bugt i 2002, samt i Århus Bugt, Vejle Fjord og Randers Fjord i I Århus Bugt i 2002 var dette sammenfaldende med, at indsamlingen blev foretaget, lige efter at et kraftigt iltsvind med fiskedød havde fundet sted (Rasmussen et al., 2003; Strand et al., 2004). Ud fra en foreløbig undersøgelse tyder det på, at de voksne fisk er betydeligt mere tolerante overfor iltsvind end deres unger (Strand et al., 2004), hvilket indikerer, at undersøgelser af ålekvabbers reproduktion måske også kan være anvendelige til vurdering af iltsvindshændelser på fisk. Udover disse undersøgelser foreligger der også resultater fra andre undersøgelser af typer af biologiske effekter (biomarkører) i ålekvabbe fra de danske farvande, bl.a. i forbindelse med undersøgelserne i NOVANAprogrammet. Disse undersøgelser har vist forskelle i bl.a. aktivitet af afgiftningsenzymer (CYP1A), PAH-metabolitter, kønsratio hos unger og lever-somatisk index mellem ålekvabber indsamlet i forskellige områder, hvilket tyder på de lokalt er påvirket af miljøfarlige stoffer. Tilsvarende har en række udenlandske undersøgelser med biomarkører vist at ålekvabben lokalt

Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande. Faglig rapport fra DMU nr. 743. Danmarks Miljøundersøgelser

Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande. Faglig rapport fra DMU nr. 743. Danmarks Miljøundersøgelser Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande Faglig rapport fra DMU nr. 743 AU 2009 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Dioxin og biologisk effektmonitering

Læs mere

Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet

Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet INSTITUT FOR BIOSCIENCE Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet Jakob Strand Aarhus Universitet Nationalt Center for Miljø & Energi (DCE)

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk

Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk Indkredsning af stoffer ud fra deres biokemiske virkemekanisme Bent Halling-Sørensen Bent Halling-Sørensen Aps Gitte Petersen, Frank Stuer-Lauridsen

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag 1 Ensartet kommunalt administrationsgrundlag Morten Beha Pedersen mop@hvidovre.dk 2 Præsentation Hvidovre Kommune: Miljøsagsbehandler for Hvidovre Hospital Lynettefællesskabet I/S: Tovholder for arbejdsgruppe

Læs mere

Kommenteret dagsorden til Aftaleudvalgets 65. møde. den 29. marts 2006 kl. 13.00- ca. 15.30 på H.C. Andersen Hotel, Odense

Kommenteret dagsorden til Aftaleudvalgets 65. møde. den 29. marts 2006 kl. 13.00- ca. 15.30 på H.C. Andersen Hotel, Odense Danmarks Miljøundersøgelser 13. marts 2006 Rev. 22.03.2006 FORS J. nr. 152/201-0001 Kommenteret dagsorden til Aftaleudvalgets 65. møde den 29. marts 2006 kl. 13.00- ca. 15.30 på H.C. Andersen Hotel, Odense

Læs mere

N A T U R V I D E N S K A B E L I G B A C H E L O R 1. S E M E S T E R, R U C H U S 1 4. 1 2 0. 1 2. 2 0 1 3 PROJEKT

N A T U R V I D E N S K A B E L I G B A C H E L O R 1. S E M E S T E R, R U C H U S 1 4. 1 2 0. 1 2. 2 0 1 3 PROJEKT N A T U R V I D E N S K A B E L I G B A C H E L O R 1. S E M E S T E R, R U C H U S 1 4. 1 2 0. 1 2. 2 0 1 3 NONYLPHENOL I VANDMILJØET PROJEKT G R U P P E 5 J E A N N I E R A S M U S S E N, K I W I K J

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Leverbylder hos slagtekalve

Leverbylder hos slagtekalve Leverbylder hos slagtekalve Rapport nr. 96 Forfattere Anne Mette Kjeldsen, Dorte Bossen og Irene Fisker. Bidrag fra Martin Steffensen, Steffen Juul Høgild, Poul Vestergaard og Flemming Skjøth. Mogens Vestergaard,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe

Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe Kolofon Titel: Eksponeringsforsøg med ålekvabbe URL: www.nst.dk Emneord: Ålekvabbe, misdannelser, miljøfarlige stoffer, laboratorieforsøg, biomarkører. ISBN nr. elektronisk

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 167-182

Rettelse nr. / Correction no. 167-182 27. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 12 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 167-182 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 153-166

Rettelse nr. / Correction no. 153-166 20. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 11 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 153-166 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Redskaber til vurdering af miljø- og naturkvalitet i de danske farvande

Redskaber til vurdering af miljø- og naturkvalitet i de danske farvande Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Redskaber til vurdering af miljø- og naturkvalitet i de danske farvande Typeinddeling, udvalgte indikatorer og eksempler på klassifikation Faglig rapport fra

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area and joint conclusions Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Content 1. The system 2. Incineration 3. Biological treatment 4. Results

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Renere Produkter. Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase. J.nr.: M 126-0790. Forfatter(e):

Renere Produkter. Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase. J.nr.: M 126-0790. Forfatter(e): Renere Produkter J.nr.: M 126-0790 Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase m.v. Forfatter(e): Svend V. Pedersen, Teknologisk Institut 3 Indhold FORORD 6 SAMMENFATNING OG

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT. August 2003. Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT

Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT. August 2003. Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT August 2003 Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT Titel: Vandområdeplan, Vandområderne i Vejle Amt, august 2003 Endelig udgave Udgiver: Vejle Amt Redaktion:

Læs mere

PRO PLAN s 5 trins Sundhedsguide. Din guide til at udføre PRO PLAN s enkle sundhedskontrol.

PRO PLAN s 5 trins Sundhedsguide. Din guide til at udføre PRO PLAN s enkle sundhedskontrol. PRO PLAN s 5 trins Sundhedsguide Din guide til at udføre PRO PLAN s enkle sundhedskontrol. Vores 5 trins Sundhedsguide er nøje udviklet af vores dyrlæger og fungerer parallelt med PRO PLAN s 5 løfter.

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

Hvem ta r chancen? Presentation to: TØF 05.10.15 Presentation by: Ebbe Bisgaard 06/10 1

Hvem ta r chancen? Presentation to: TØF 05.10.15 Presentation by: Ebbe Bisgaard 06/10 1 Hvem ta r chancen? Presentation to: TØF 05.10.15 Presentation by: Ebbe Bisgaard 06/10 1 Unifeeder Group Established in 1977 in Aarhus, Denmark Europe's largest and best connected feedering and shortsea

Læs mere

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Overblik: Hvilke krav stiller fremtidens energisystem til brugerinstallationen? Hvorledes kan disse krav opfyldes? Konkrete

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

SØKORTRETTELSER 15-16

SØKORTRETTELSER 15-16 25. april 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 15-16 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 135-151 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

En temperaturmåling på dansk biotek. Martin Bonde Formand for Dansk Biotek

En temperaturmåling på dansk biotek. Martin Bonde Formand for Dansk Biotek En temperaturmåling på dansk biotek Martin Bonde Formand for Dansk Biotek Agenda Introduktion En status Udfordringer mod 2020 Konklusioner Dansk Biotek organisation for danske biotekvirksomheder Startet

Læs mere

Energinet.dk update for the Swedish market Council

Energinet.dk update for the Swedish market Council Energinet.dk update for the Swedish market Council Status framtida försörjning från Danmark (Tine Lindgren & Søren Juel Hansen) Utbyggnadsprojekt Danmark-Tyskland mm (Ellund expansion project 2013) Baltic

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 80-89

Rettelse nr. / Correction no. 80-89 14. marts 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 10 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 80-89 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 93 (INT

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Limfjordens miljøtilstand 1985 til 2003

Limfjordens miljøtilstand 1985 til 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Limfjordens miljøtilstand 1985 til 03 Sammenhæng mellem næringsstoftilførsler, klima og hydrografi belyst ved empiriske modeller Faglig rapport fra DMU, nr.

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Bilag 2 og 3 og værktøjer

Bilag 2 og 3 og værktøjer Bilag 2 og 3 og værktøjer Lars Erik Storgaard Geodatastyrelsen, laers@gst.dk Program for workshop Geodatastyrelsen Formål hvorfor workshop? Kvalificering af listen over myndigheder Temakammerater Opmærksomhed

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Forskning med Danske Bank CFIR-arrangement om forskning og innovation

Forskning med Danske Bank CFIR-arrangement om forskning og innovation Forskning med Danske Bank CFIR-arrangement om forskning og innovation 16 JUNI 2011 UDI Datalogi og Informatik, CBIT Roskilde Universitet Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674 2000

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

IMPLEMENTERING AV EUs GRUNNVANNSDIREKTIV Runar Mathisen, SFT. water.europa.eu. Slide 1

IMPLEMENTERING AV EUs GRUNNVANNSDIREKTIV Runar Mathisen, SFT. water.europa.eu. Slide 1 IMPLEMENTERING AV EUs GRUNNVANNSDIREKTIV Runar Mathisen, SFT water.europa.eu Slide 1 Vanndirektivet 2000/60/EC Art. 17.1: The European Parliament and the Council shall adopt specific measures to prevent

Læs mere

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet 2 Udvikling i danske kommunernes Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Tilladelse til engrosforhandling af lægemidler indenfor EU/EØS

Tilladelse til engrosforhandling af lægemidler indenfor EU/EØS Tilladelse til engrosforhandling af lægemidler indenfor EU/EØS Wholesale Distribution Authorisation regarding Medicinal Products within the EC/EEA Sundhedsstyrelsen godkender hermed, at The Danish Health

Læs mere

PRÆSENTATION. Suppleres af Karen Damsgaard, Herlev Kommune

PRÆSENTATION. Suppleres af Karen Damsgaard, Herlev Kommune PRÆSENTATION Morten Beha Pedersen, mop@hvidovre.dk Miljøsagsbehandler i Hvidovre bl.a. for Hvidovre Hospital Tovholder for hospitalsgruppen i Lynettefællesskabet og i KLs arbejdsgruppe om hospitalsspildevand

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Peter Wiberg-Larsen 1, Nikolai Friberg 1, Esben Astrup Kristensen 1, Jes J. Rasmussen 1 & Poul Bjerregaard 2 1 Institut for Bioscience,

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Epilepsi & Manderollen

Epilepsi & Manderollen Epilepsi & Manderollen Definition af en han Et individ som producerer små, som regel motile gameter, der kan befrugte æggene Den lille forskel Tilværelsen er ens for de to køn op til 6.-7. uge, hvor forstadierne

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Modtagere: Naturstyrelsen NOTAT 2.7. Tilførsel af syntetiske stoffer samt ikke-syntetiske stoffer og forbindelser til de danske farvande

Modtagere: Naturstyrelsen NOTAT 2.7. Tilførsel af syntetiske stoffer samt ikke-syntetiske stoffer og forbindelser til de danske farvande Modtagere: Naturstyrelsen NOTAT 2.7 Tilførsel af syntetiske stoffer samt ikke-syntetiske stoffer og forbindelser til de danske farvande Susanne Boutrup og Lars Moeslund Svendsen, Dato: August 2012 Side1/52

Læs mere

SØKORTRETTELSER 51-52

SØKORTRETTELSER 51-52 11. januar 2013 24. årgang SØKORTRETTELSER 51-52 DANISH CHART CORRECTIONS 2012 Rettelse nr. / Correction no. 446-456 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere