TRIBUTYLTIN (TBT) Forekomst og effekter i Skagerrak

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRIBUTYLTIN (TBT) Forekomst og effekter i Skagerrak"

Transkript

1 TRIBUTYLTIN (TBT) Forekomst og effekter i Skagerrak

2 TRIBUTYLTIN (TBT) Forekomst og effekter i Skagerrak UTGIVET AV Forum Skagerrak II Projektgrupp: Arbejsgruppe WP2 - Miljøfremmede stoffer, affald og oliespild. FÖRFATTARE Jakob Strand 1, Martin M. Larsen 1, Kristoffer Næs 2, Ingemar Cato 3 og Ingela Dahllöf 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi, Roskilde, Danmark 2 Norsk Institut for Vannforskning, Sørlandsavdelingen, Grimstad, Norge 3 Sveriges Geologiska Undersökning, Afdeling for Geofysik og Marin Geologi, Uppsala, Sverige LAYOUT Illustratör framsida: Jakob Strand TRYCKERI TRYCKÅR 2006 UPPLAGA ISBN-nr Webbadress:

3 Sammenfatning Tributyltin (TBT) har siden 1960erne været brugt i stort omfang som et meget effektivt og giftigt antibegroningsmiddel i bundmalinger til skibe. Den intense skibstrafik i Skagerrak bevirker at TBT fra skibe udgør den dominerende kilde til TBT forurening i regionen.. Negative effekter af TBT i det marine miljø blev påvist allerede i 1980 erne hvor bl.a. muslinger og havsnegle viste sig at være særligt følsomme. Ny viden om uønskede effekter af TBT har siden hen resulteret i en række undersøgelser, herunder en øget overvågning af forekomst og effekter af TBT i de marine områder. Bl.a. er der undersøgt for udbredelsen af hormonforstyrrelser i form af imposex og intersex i forskellige arter af havsnegle som markør for påvirkning af TBT. Sådanne effekter af TBT kan i dag spores overalt i Skagerraks havmiljø, selv i de åbne farvande. De største forureninger af TBT forekommer dog generelt i havne og marinaer. Denne projektrapport sammenstiller en række tilgængelige data fra Danmark, Norge og Sverige for målte TBT koncentrationer og effekter af TBT i Skagerrak og Kattegat. Yderligere præsenteres en omfattende vurdering af den miljømæssige risiko af forureningen med TBT i Skagerrak og Kattegats kystnære og åbne farvande, hvor store forskelle i TBT-niveauer kan forekomme. For at kunne sammenstille forskellige typer af data for TBT i miljøet, bl.a. i havvand, sediment og muslinger, med udbredelsen af imposex/intersex anvendes et nyt forslag til vurderingskriterier for klassifikation af risikoen af den udbredte TBT forurening i regionen. Vurderingskriterierne, der er opdelt i fem kvalitetsklasser (I - V), er ekstrapoleret med udgangspunkt i kvalitetsstandarder defineret i EUs Vandrammedirektiv, men vurderingskriterierne er udvidet til også at omfatte TBT koncentrationer i sediment og muslinger. Yderligere er OSPARs vurderingskriterier for de TBT-specifikke biomarkører imposex og intersex inddraget i klassifikationen. De foreslåede vurderingskriterier blev evalueret ved en GIS-baseret analyse af det omfattende nordiske data materiale af TBT-koncentrationer og effekter i Skagerrak og Kattegat regionen. Resultaterne viser, at der er en reel risiko for alvorlige effekter forårsaget af langtidspåvirkninger til TBT i de kystnære farvande samt i store dele af de åbne farvande (klasse III - IV). Kun i visse dele af de åbne farvande kan påvirkningen karakteriseres som klasse II, hvor risikoen er lille, og ingen områder kan karakteriseres som upåvirkede af TBT (klasse I). TBT forureningen er særlig høj i mange havne og marinaer (klasse IV - V). 2

4 Gis-baseret kortlægning af forureningen med TBT i Skagerrak på baggrund af en kombination af nordiske data for både TBT i havvand, sediment og muslinger samt for hormonforstyrrende effekter af TBT i havsnegle. 3

5 Summary Tributyltin (TBT) has since the early 1960 s been widely used as a highly effective antifouling agent in marine paints. The release from antifouling paints on ships is regarded to be the predominant source in the North Sea and Skagerrak region. The negative impact of TBT in the marine environment was already recognised in the 1980 s, where especially molluscs were found to be sensitive species. The increasing awareness of the unwanted effects of TBT on non-target organisms has resulted in various monitoring and assessment studies of occurrence and effects of TBT, i.e. imposex and intesex in gastropods, in the Skagerrak region. Today, TBT and related effects are represented in all parts of the Skagerrak region. In this report, Danish, Norwegian and Swedish data on measured TBT concentrations and TBT-effects in marine gastropods are joined together in a comprehensive assessment of the TBT levels in coastal and open waters of the Skagerrak and the Kattegat. Using TBT as a model substance, a five-class scheme of assessment criteria (I - V) are suggested, which are extrapolated from the quality standards for TBT in sea water in the EU Water Frame Directive. The assessment criteria are expanded to include TBT levels in sediment and molluscs. In addition, the OSPAR assessment criteria for TBT-specific biomarkers (imposex/intersex) in five species of marine snails are also integrated in the scheme. The combined assessment criteria were evaluated with GISbased analysis on the extensive Nordic data material of TBT levels and TBT effects in gastropods from the Skagerrak/Kattegat region, and they were used for characterisation of the pollution and effect/risk levels of TBT in the Skagerrak and the Kattegat. The analyses show that TBT poses a threat on marine organisms inhabiting the Skagerrak and the Kattegat. Using the suggested interpretations of the risk levels related to the suggested assessment criteria, it can be assessed that there is a risk of adverse chronic effects in most parts of the coastal waters (classes III - IV), and there is even a risk for more severe effects in shallow fjords and in the proximity of many harbours and marinas (classes IV - V). The TBT level poses also a risk for chronic adverse effects in some parts of the open waters (classes II-III). No areas are unaffected by TBT (class I), because in the entire region imposex is present in some sensitive species of gastropods. 4

6 INDHOLD 1. Introduktion Regler for brug af TBT på skibe Skibsfarten er den vigtigste kilde til TBT i Skagerrak TBT, en risiko for havets dyreliv Kortlægning af forekomst og effekter af TBT i Skagerrak Koncentrationsniveauer af TBT i sedimenter og dyr i Skagerrak Niveauet af imposex og intersex i havsnegle Vurderingskriterier til klassificering af TBT-niveauer og effekter Kortlægning og sammenstilling af niveauer af TBT i sediment, muslinger og effekter i havsnegle Kortlægning af TBT-niveauer i sediment Kortlægning af TBT-niveauer i muslinger og snegle Kortlægning af niveauer for TBT-effekter i havsnegle Samlet kortlægning af TBT forureningen i Skagerrak og Kattegat Diskussion Konklusion Referencer Danske undersøgelser om TBT og TBT effekter i Skagerrak Norske undersøgelser om TBT og TBT effekter i Skagerrak Svenske undersøgelser om TBT og TBT effekter i Skagerrak Andre referencer 38 5

7 1. Introduktion Tri-n-butyltin (TBT) er et aktivt middel (biocid), der igennem flere årtier, er blevet tilsat malinger, der anvendes i havmiljøet for at forhindre begroning af planter og dyr, fx på bunden af skibe og stationære marine konstruktioner. Det vurderes at brugen af TBT-holdige bundmalinger til de store fragtskibe og færger udgør den primære kilde til TBT i Skagerraks og Nordsøens havmiljø (Davies m.fl. 1998). Figur 1. Brugen af TBT i bundmalinger til større skibe som tankskibe og fiskekuttere anses som den væsentligste kilde til TBT i Skagerrak. (Foto J. Strand) TBT regnes for det mest effektive antibegroningsmiddel, der har været taget i brug på skibe. Det er et bredspektret biocid, der virker mod en lang række forskellige organismer så som bakterier, planter, dyr og svampe. Dette har skabt et reelt miljøproblem, idet TBT også kan betegnes som en af de giftigste miljøgifte der forsætligt er tilført vores havmiljø. Koncentrationer på mindre end 1 ng (milliardtedel gram) af TBT per liter havvand kan medføre alvorlige effekter på dyrelivet, så som at hæmme vækst og reproduktion. Skadelige effekter af TBT er fundet hos CH 3 repræsentanter fra adskillige dyrerækker, men især krebsdyr og bløddyr som snegle og muslinger er særligt følsomme. CH 3 Sn + TBT er en organometallisk forbindelse og medregnes blandt de såkaldte persistente og bioakkumulérbare stoffer (Figur 2). Nedbrydningen af TBT foregår i de frie CH 3 vandmasser indenfor flere dage til få måneder. TBT er Figur 2. Tributyltin (TBT) er en organisk betydeligt sværere nedbrydeligt i sediment, hvor det metalforbindelse med 3 butylkæder (C 4 H 9 ) under anaerobe forhold har halveringstider på op til flere bundet til et centralt tin (Sn) atom. 6

8 år. Sediment virker derved som en form for depot, hvorfra TBT igen kan frigives via forskellige desorptionsprocesser. Sediment kan dermed i årevis udgøre en fortsat væsentlig kilde, og derved udgør ikke kun den nutidige tilførsel af TBT en belastning for havmiljøet. Effekterne af dette stof kan derfor forventes mange steder i havmiljøet. Et tydeligt tegn på dette er bl.a. at TBT, der som det eneste kendte stof i miljørealistiske koncentrationer, kan fremprovokere kønsændringer i havsnegle i form af imposex eller intersex, hvilket i dag er et vidt udbredt fænomen i Skagerrak-regionen. Høje koncentrationer af TBT er også fundet i muslinger, fisk og pattedyr fra Skagerrak-området. I Forum Skagerrak part I blev TBT derfor udpeget som at af de miljøfarlige stoffer, hvor der er seriøse miljømæssige problemer i Skagerrak-området (Forum Skagerrak, 2001). Derudover er TBT bl.a. også udpeget som et de prioriterede miljøfarlige stoffer indenfor OSPAR og EUs Vandrammedirektiv, som løbende bør overvåges. Hidtil har undersøgelser af forekomst og effekter af TBT i Skagerrak fortrinsvis været udført og rapporteret lokalt, men med denne rapport er der tilvejebragt et omfangsrigt datagrundlag af tilgængelige data fra både Danmark, Norge og Sverige (se referencelisten). Dette danner grundlag for at give en mere uddybende vurdering af forekomst og effekter af TBT i hele Skagerrak regionen. Vurderingen foretages gennem en kortlægning og klassifikation af niveauerne af TBT i Skagerrak og Kattegat, der sammenholder målte koncentrationer akkumuleret i marine organismer og sediment med effekterne af TBT i form af imposex og intersex i havsnegle. I rapporten anvendes et forslag til et kombineret klassificeringssystem (baseret på fem klasser af vurderingskriterier), som danner grundlag for en GIS-baseret model af niveauerne af TBT i Skagerrak og Kattegat Regler for brug af TBT på skibe TBT bliver først og fremmest anvendt på de større skibe, idet TBT siden har været forbudt i malinger til lystbåde mindre end 25 m i de fleste Nordsølande inklusiv de nordiske lande, og siden 1999 i hele EU (EU Direktiv nr. 51/1999). EU vedtog fra 2003 også at udfase TBT for de store skibe med et forbud mod at påføre ny TBT-holdig maling ved efterfølgende tørdokking, og fra 2008 skal de TBTholdige malinger enten være forseglet eller helt fjernet fra alle skibe tilhørende flagnationer under EU (EU Direktiv nr. 782/2003). Disse regler gælder for alle bundmalinger, der indeholder organiske tinforbindelser dvs. ikke kun TBT men fx også den nært beslægtede forbindelse triphenyltin (TPhT). Også inden for FNs Internationale Maritime Organisation (IMO) arbejdes der for tilsvarende regler, men i slutningen af 2005 har kun i alt 12 lande der udgør 8,72% af den samlede søfartsflåde i verdenen, heriblandt Danmark, Norge og Sverige, ratificeret denne aftale (IMO, 2005). Aftalen vil først træde i 7

9 kraft 12 måneder efter at mindst 25 flagnationer, der til sammen skal repræsentere mindst 25% af verdens søfartsflåde, har ratificeret aftalen. I alt flager ca. 15% af verdens søfartsflåde under EU lande. Derfor må det formodes at der i dag sejler skibe med TBT-holdige malinger i Skagerrak. I hvert fald kan der stadigvæk findes spor af TBT overalt i Skagerraks Figur 3. Pilotprojekt for genanvendelse (deponering) havmiljø. De højeste forureningsniveauer af forurenet havnesediment i Porsgrunn i Norge. (Foto: J. Strand) af TBT findes i og omkring havneområder og ved skibsværfter og med aftagende niveauer med stigende afstand til havnene, men selv på afstande af havne synes TBT at udgøre en trussel for dyrelivet. Selv efter indførelsen af forbuddet for brug af TBT på mindre både omkring 1990 er der igennem de sidste ca.10 år endnu ikke set tegn på at belastningsniveauet er væsentligt reduceret. Den øgede opmærksomhed på de høje koncentrationer af TBT, der kan forekommer i havneslam, har medført at TBT i dag indgår væsentlig parameter, når der skal give tilladelse til klapning (mudring) af opgravet bundmateriale, fx når sejlrender og havnebassiner skal uddybes. Deponering i miljøsikrede deponier bliver taget i brug hvis mængderne af TBT i havneslammet vurderes at udgøre en øget risiko for havmiljøet, se fx. Figur Skibsfarten er den vigtigste kilde til TBT i Skagerrak Skagerrak tilhører et af de mere TBT-forurenede farvande i verdenen pga. af den intense skibstrafik med fragtskibe og færger, der dels skal anløbe havne i Skagerrak, dels skal passere gennem Kattegat for at komme til og fra hele Østersøområdet (Figur 4). I år 2000 blev det opgjort at omkring større skibe (eksklusiv færger) hvert år sejlede gennem Skagerrak. Heraf anløber ca skibe havne i Skagerrak (inkl. Gøteborg, Brofjorden, Oslo, Arendal, og Skagen). Ca skibe passerer videre igennem de indre danske farvande. Det er yderligere skønnet af den samlede skibstrafik i år 2015, der passerer gennem Skagerrak, forventes at stige til skibe per år (VTT, 2002). 8

10 Figur 4. Skagerrak er befærdet med en særdeles høj skibstrafik, der dels skal anløbe havne i Skagerrak, dels skal passere for at kunne komme til og fra havne i Kattegat og Østersøen Norge Danmark Sverige Nordsøen Østersøen Tyskland Polen For at vurdere i hvilken grad skibe bidrager til forureningen med TBT i Skagerrak, bliver man nød til at foretage en overslagsberegning over mængden af TBT, der potentielt kan frigøres fra skibene. Dette inddrager en række antagelser og forsimplede beregningsmodeller (Tabel 1 og Formel 1), hvorfor skønnet vil være behæftet med en større usikkerhed. Fx ved vi ikke hvor stor en andel af skibene der stadigvæk anvender TBT-holdige malinger her i 2005 efter at EU- beslutningen i 2003 om at udfase brugen af TBT-holdige malinger på de større skibe. I de efterfølgende beregninger er andelen skønnet til 50%. Tabel 1. Følgende antagelser er anvendt ved at beregning af den årlige tilførsel af TBT fra skibe til Skagerrak. Antal skibspassager i Skagerrak per år (n) ~ VTT (2002) Gennemsnitlig sejltid per skibspassage i Skagerrak (S) ~6 timer skønnet Andel af skibe malet med TBT-holdig maling ~50% skønnet Gennemsnitligt overfladeareal af skibe (A) ~4100 m 2 Isensee m.fl. (1994) Gennemsnitlig frigivelse af TBT fra skibsmalinger (e) ~2 µg/cm 2 per døgn a Isensee m.fl. (1994) Nedbrydningstid af TBT (dt) ~2 mdr Isensee m.fl. (1994) a et konservativt estimat, da udludningsrater omkring 4 µg/cm 2 per døgn anbefales. Formel 1. Estimeret tilførsel af TBT fra skibe i Skagerrak (model efter Isensee m.fl. 1994): n * S * 0,5 * A * e * dt = 870 kg TBT per år 9

11 Herfra kan en gennemsnitskoncentration af TBT på ~0,02 ng TBT/l i de åbne dele af Skagerrak beregnes ved at tage udgangspunkt i et samlet vandvolumen for Skagerrak på ca km 3. Det skal bemærkes at fordelingen af TBT i Skagerrak ikke kan forventes at være jævn. Nogle områder vil være mere forurenede end andre, fx pga. en større lokal skibstrafik i sejlrender eller fordi mange skibe ad gangen opholder sig i en fjord eller i et havneområde. Vigtige faktorer som sedimentationsprocesser, lagdeling af vandmasser, opholdstider og udveksling af vandmasser med tilstødende vandområder i Nordsøen og Kattegat er heller ikke inddraget i beregningerne. Til sammenligning med den estimerede gennemsnitskoncentration på 0,02 ng TBT/l er der i kystnære områder i Norge og Sverige målt koncentrationer, der er én til to størrelsesordner højere (0,2 6,3 ng TBT/l) og op til 31 ng TBT/l inde i havne (Figur 5), men der foreligger endnu ingen målinger fra de mere åbne farvande i Skagerrak. Figur 5. Målte koncentrationer af TBT i havvand kystnære områder i Norge, Sverige og Danmark. ng TBT/liter V IV mindre end detektionsgrænse. III 0 Oslo havn Oslo fjord Fiskebäkskilsvik Göteborg Randers fjord Århus bugt Norge (Følsvik m.fl. 2002) Sverige (Tesfalidet 2004) Danmark (Jensen 2000) II Det skal også nævnes at der kan forekomme andre kilder til TBT (og TPhT) end fra bundmalinger til skibe. Forbindelserne er også blevet anvendt som desinfektionsmidler og fungicider i forskellige produkter fx som plantebeskyttelsesmiddel og som træimprænering. Derudover kan de være tilstede som urenheder i PVC- og silikone-produkter, hvor DBT og MBT anvendes som stabilisatorer eller som katalysatorer under fremstillingen. Disse kan blive tilført via landbaseret afstrømning eller fra spildevandsudledninger fra by og industri. Skibsmalinger betragtes dog som den dominerende kilde af TBT til havmiljøet. Afstrømning til fra landbrugsarealer kan i visse tilfælde bidrage betydeligt til belastningen med TPhT, hvilket bl.a. er beskrevet fra Holland (Ariese m.fl., 1996). 10

12 1.3. TBT, en risiko for havets dyreliv TBT kan optages af dyrelivet, enten med føden eller direkte fra vandet fx via gæller. Muslinger, der lever af at filtrere vandet for partikler, vil optage størstedelen af TBT fra vandet, mens bl.a. pattedyr og fugle fortrinsvis optager TBT gennem føden. Begge optagelsesveje er vigtige for snegle og fisk. I havmiljøet bliver TBT med tiden nedbrudt til mindre giftige nedbrydningsprodukter via fysiskekemiske eller biologiske processer, hvorved butylkæder fraspaltes. Derved dannes hhv. dibutyltin (DBT), monobutyltin (MBT) og i sidste ende frie tin-ioner (Figur 6). Bl.a. kan de fleste dyregrupper relativt let nedbryde/metabolisere TBT, men der kan være store artsmæssige forskelle evne til at omdanne TBT, selv mellem nært beslægtede arter. Muslinger er et eksempel på en dyregruppe, som generelt er dårlig til at omdanne TBT. Tributyltin Dibutyltin Monobutyltin Tin (IV) CH 3 CH 3 CH 3 CH 3 CH Sn + Sn 2+ 2 CH 3 Sn 3+ Sn 4+ CH 3 Figur 6. TBT nedbrydes til DBT, MBT og frie tin-ioner (Sn 4+ ) ved en trinvis fraspaltning af butylkæder. Figur 7 viser den procentvise fordeling mellem TBT og nedbrydningsprodukterne DBT og MBT i forskellige matricer og organismer der er blevet undersøgt i Skagerrak i de senere år. TBT udgør hovedparten af den samlede mængde af organiske tinforbindelser især i sediment, muslinger og fisk, hvorimod nedbrydningsprodukterne generelt er mere dominerende i havvand, snegle og marsvin (nise/tumlare). Fordelingen mellem de forskellige forbindelser afhænger dog ikke kun at organismens evne til at metabolisere forbindelserne men også af deres valg af føde og habitater samt af deres evne til at akkumulere og ekskretere forbindelserne. Derudover bør tilstedeværelsen af TPhT og især den forholdsmæssige høje andel det udgør i fisk bemærkes. TPhT er kendt for at i højere grad at blive akkumuleret igennem fødekæden end TBT (Stäb m.fl., 1996), men det skal nævnes at dette datamateriale er domineret af prøver fra områder omkring norske havne, hvorimod de andre matricer også er repræsenteret af prøver fra andre dele af Skagerrak (Figur 7). 11

13 Figur 7. Den gennemsnitlige procentvise fordeling mellem TBT, DBT, MBT og TPhT som er fundet i miljøprøver fra Skagerrak %-vis andel 100% 80% 60% TPhT MBT DBT TBT 40% 20% 0% Havvand Sediment Musling Snegle Fisk Marsvin TBT og TPhT virker giftigt i bundmalinger primært ved at hæmme energiomsætningen hos dyr og planter. Når en så vigtig funktion blokeres vil organismerne svækkes eller dø. I begyndelsen af 1980 erne, efter års intensiv brug af TBT, opdagede man en række eksempler på, at TBT også havde andre, helt uventede effekter på havets dyreliv. I visse områder af Frankrig blev produktionen af muslingen østers nærmest lammet, fordi ikke kunne formere sig og deres skaller blev deforme. Det viste sig også, at TBT havde en anden uventet effekt. Nemlig at TBT sammen med TPhT, som de eneste kendte miljøgifte i havet, kan forårsage synlige kønsændringer hos en lang række arter af havsnegle der ellers er særkønnede. Mange hunsnegle er begyndt at udvikle irreversible maskuline kønskarakterer, hhv. penis og sædleder, i tillæg til de normale feminine kønskarakterer. Dette fænomen kaldes imposex (Figur 8). I hunner af den almindelige strandsnegl kan TBT endda medføre at kønsorganerne omdannes så de ligner hannens, kaldet intersex. I de mest fremskredne stadier medfører imposex og intersex, at hunnerne bliver sterile, hvilket kan medføre at sneglene forsvinder lokalt. Den bagved liggende mekanisme tilskrives, at TBT påvirker sneglenes hormonbalance, så der sker en ophobning af det hanlige kønshormon testosteron. Især arter tilhørende gruppen af konksnegle (Prosobranchia: Neogastropoda) har vist sig at være særdeles følsomme overfor TBT, hvor koncentrationer på mindre end 1 ng/l kan forårsage disse uønskede effekter i de mest følsomme arter (Mathiessen & Gibbs, 1998). Potentielt set kan TBT også udgøre en trussel for fisk, fugle og pattedyr, idet flere laboratorieundersøgelser har vist at TBT også kan påvirke hormonsystemet i højerestående dyr. Yderligere har undersøgelser vist at både TBT og nedbrydningsproduktet DBT kan være med til at svække dyrs immunforsvar. Hidtil er TBT dog ikke direkte blevet sammenkædet med sådanne effekter observeret i miljøet. 12

14 Figur 8. Imposex er en unaturlig udvikling af penis og sædleder i havsnegle, der kan medføre at hunnerne i fremskredne stadier bliver sterile.(foto: J. Strand) Pseudopenis Krøllet æggeleder Sædleder Figur 9. Imposex eller intersex er fundet bl.a. i følgende fem forskellige arter af havsnegle fra Skagerrak (Strand, 2003). De danske, norske, svenske og latinske navne er anført nedenfor. Purpursnegl Purpursnegl Purpursnäcka Nucella lapillus Dværgkonk Nettsnegl Stor nätsnäcka Hinia reticulata Almindelig konk Kongesnegl Valthornssnäcka Buccinum undatum Rødkonk Neptunsnegl Neptunussnäcka Neptunea antiqua Almindelig strandsnegl Vanlig strandsnegl Vanlig strandsnäcka Littorina littorea 13

15 Derimod har effekterne af TBT i havsnegle, de såkaldte imposex- og intersex-fænomener, vist sig at være særdeles udbredte overalt i verdenen og også i Skagerrak. I Skagerrak og Kattegat er der i de sidste 10 år udført en række undersøgelser. Bl.a. i de danske, norske og svenske overvågningsprogrammer i Skagerrak (Strand, ; Green m.fl., 2004; Magnusson & Granmo, 2003), hvor forekomsten af imposex i forskellige arter af havsnegle (Figur 9) anvendes som en biologisk markør for at vurdere effekterne af den udbredte forurening med TBT. Graden af imposex, der er udviklet i snegle fra et område, kan beskrives med indeks-værdien, VDSI, der er en midlet værdi af alle observerede imposex-stadier (Figur 10). Tilsvarende beskrives graden af intersex med indekset ISI. Den maksimale værdi for VDSI og ISI er 4.0 i de fleste arter i Skagerrak med undtagelse af purpursneglen, hvor de sterile stadier tilskrives værdierne 5 og 6. Figur 10. Karakterisering af imposex. Imposex-stadier i havsnegle kan klassificeres i følge Vas Deferens Sekvens (VDS) systemet, hvorfra et VDS-Indeks kan beregnes som mål for hvor fremskredent imposex er udviklet i en lokal population. I almindelig konk, rødkonk og dværgkonk udvikles forskellige varianter af imposex- stadier med værdierne 0 4. Purpursnegl kan yderligere udvikle imposex-stadier, hvor den er direkte steril, hviklet angives med værdien 5 eller 6. Udviklingen af intersex i almindelig strandsnegl karakteriseres med et Intersex Indeks (ISI), hvor stadierne 2 4 betegnes som sterile. Strand & Jacobsen (2002) 14

16 2. Kortlægning af forekomst og effekter af TBT i Skagerrak I både Sverige, Norge og Danmark er der i lokale kystområder og havne samt i de åbne farvande af Skagerrak udført en række forskellige undersøgelser af forekomsten af TBT og dertil relaterede effekter i havsnegle. De er især udført i forbindelse med regionale og nationale undersøgelser og overvågningsprogrammer (se referenceliste). Disse undersøgelser omfatter målinger af indholdet af TBT i havvand, sediment, muslinger og snegle samt i fisk og pattedyr (Tabel 2). I den efterfølgende kortlægning af TBT i Skagerrak er der kun medtaget data, der er indsamlet i perioden Tilstedeværelsen af nedbrydningsprodukter er ikke inddraget i analysen. Området vil blive kvadratisk afgrænset af breddegraderne i syd og i nord samt længdegraderne 6.30 i vest og i øst. Dermed medtages der i analysen også data fra de tilstødende områder i Nordsøen, Kattegat og Limfjorden. Tabel 2. Oversigt over antallet af TBT-data fra Skagerrak og Kattegat , som er inddraget i analysen. Kyst/åbne farvande Norge Danmark Sverige Havne Kyst/åbne farvande Havne Kyst/åbne farvande TBT i havvand ingen data 1 5 TBT i sedimenter TBT i muslinger TBT i snegle TBT i fisk & pattedyr Imposex i havsnegle Havne De fleste data repræsenterer målinger i sediment eller forskellige organismer, da disse matricer generelt foretækkes i forbindelse med marin overvågning, hvor man ønsker at beskrive geografiske og tidslige trends af miljøfarlige stoffer som TBT. Dette skyldes at brugen af disse matricer har en række reelle fordele sammenlignet med målinger direkte på vandprøver. Dels er koncentrationsniveauerne i sediment og biota (fx muslinger) tidsintegrerede udtryk for længere eksponeringsperioder og ikke øjebliksbilleder, hvorved der opnås en mindre temporal variation, dels sker der en opkoncentrering af persistente og bioakkumulerbare stoffer, der bevirker at man ofte kan detektere disse forbindelser selvom koncentrationen i vandfasen er under den analytiske detektionsgrænse. Endelig inddrager målinger på biologisk materiale også stoffernes biotilgængelighed, hvilket også set i økotoksikologisk perspektiv er særdeles relevant. 15

17 Derudover er adskillige af dataene for TBT i havnesedimenter tilvejebragt i forbindelse med undersøgelser, der skal vurdere om disse sedimenter kan tillades at blive klappet (mudret) i havmiljøet. Det skal bemærkes at en sådan sammenstilling er behæftet med en række usikkerheder idet det indebærer en sammenstilling af forskellige typer af data, der oprindeligt er tilvejebragt med forskellige formål for øje og med forskellige prøvetagningsstrategier og krav til kvalitetssikring. Derudover er relevante normaliseringsparametre kun opgivet for en mindre andel af data, fx er Total Organisk Carbon (TOC) og glødetab kun angivet for hhv. 24% og 45% af data for TBT i sediment. For ikke at miste den geografiske dækning er data for TBT-koncentrationer kun normaliseret til tørvægt. Kortlægningen tager kun udgangspunkt i koncentrationsniveauer af TBT målt i de forskellige udvalgte matricer og tager ikke hensyn til tilstedeværelsen af nedbrydningsprodukterne DBT og MBT eller additive effekter, hvis TPhT er tilstede. TBT koncentrationerne er alle omregnet til µg TBT/kg tørstof (ts), dvs. angivet som molekyleion. Følgende omregningsfaktorer for TBT, DBT, MBT og TPhT på hhv. 2.44, 1.96, 1.48 og 2.94 er anvendt for at omregne fra µg Sn/kg ts til µg TBT/kg ts. I flere tilfælde er koncentrationen i rapporterne anført på basis af vådvægt (vv). I tilfælde af at tørstof-indholdet ikke er oplyst, er omregningen udført ved at antage et tørstof-indhold på 20% i både muslinger og fisk Koncentrationsniveauer af TBT i sedimenter og dyr i Skagerrak TBT er fundet i sedimenter fra langt de fleste kystområder og havne i både den Norge, Sverige og Danmark, med et nogenlunde ensartet mønster i alle tre lande. Koncentrationsniveauet i kystområder ligger ofte mellem 5 og 50 µg TBT/kg ts, men i visse områder kan der forekomme mere end 100 µg TBT/kg ts. Derimod er koncentrationen af TBT oftest under den analytiske detektionsgrænse på 1 µg TBT/kg ts i sedimenter fra de åbne dele af Skagerrak og Kattegat (Figur 11). µg TBT/kg ts Figur 11. Niveauet af TBT i sediment , hhv. fra norske, svenske og danske kystområder og havne samt de åbne farvande. I tilfælde af at koncentrationen er under detektionsgrænsen på 1 5 µg/kg ts er den halve detektionsgrænse anvendt max. 75% perc. median 25% perc. min. 1 Kystområder Havne Kystområder Havne Norge Sverige Danmark Kystområder Havne Åbne farvande 16

18 Generelt gælder det for alle tre lande, at sammenlignet med i kystområder forekommer der omkring en størrelsesorden højere koncentrationer af TBT i sedimenter fra havne, hvor den højeste koncentration overskrider µg TBT/kg ts. Overraskende nok forekommer der også stadigvæk høje koncentrationer af TBT i sediment fra marinaer, der er forbeholdt mindre lystbåde, på trods af at TBT har været forbudt i mere end 10 år for disse både. Derimod synes niveauerne at variere betydeligt mellem de tre lande når koncentrationerne af TBT i bløddyr og fisk sammenlignes (Figur 12 og 13). I de Norske kystområder og havne er der fundet omkring en størrelsesorden højere niveauer sammenlignet med i de svenske og danske kystområder. Dette skyldes sandsynligvis, at de norske målinger fortrinsvis er foretaget inde i fjorde med megen aktivitet af skibe, hvorimod de svenske og danske målinger i højere grad er foretaget i mindre trafikerede områder. Dette gælder både for målinger på bløddyr og fisk, med undtagelse af en enkelt høj dansk måling på en fisk indsamlet i Langerak ved Ålborg. For TPhT er koncentrationen mere end størrelsesorden højere i de norske fisk (Figur 14). I de åbne dele af Skagerrak kan TBT, i modsætning til i sediment, ofte måles i muslinger og snegle, men selvom koncentrationen generelt må betragtes som betydeligt lavere end i kystområderne, så fremgår dette ikke af Figur 12. Dette skyldes først og fremmest det høje akkumuleringspotentiale i den sedimentlevende storsvanehalsmusling (Nuculana pernula) fra Kattegat og Skagerrak, idet denne muslingeart akkumulerer ca. 10 gange højere niveauer af TBT end andre muslinger, der lever i samme område (Strand m.fl., 2002). Der forekommer også forholdsvis høje niveauer af TBT i marsvin, der er fundet strandet i Skagerrak (Figur 13), især når det tages i betragtning af at de formentlig fortrinsvis har fourageret i de åbne farvande (Strand m.fl., 2005). Figur 12. Niveauet af TBT i muslinger og snegle , hhv. fra norske, svenske og danske kystområder og havne samt de åbne dele af Skagerrak. I tilfælde af at koncentrationen er under detektionsgrænsen på1 10 µg/kg ts er den halve detektionsgrænse anvendt. µg TBT/kg ts max. 75% perc. median 25% perc. min. 10 Kystområder Havne Kystområder Havne Norge Sverige Danmark Kystområder Havne Åbne farvande 17

19 Figur 13. Niveauet af TBT i fisk fra hhv. de norske, svenske og danske kystområder i Skagerrak Hovedparten af data er fra Norge og Sverige men i tillæg vises også niveauet af TPhT i lever fra tre marsvin fundet strandet i den danske del af Skagerrak. I tilfælde af at koncentrationen er under detektionsgrænsen på 5 50 µg/kg ts er den halve detektionsgrænse anvendt. Figur 14. Niveauet af TPhT (triphenyltin) i fisk Alle data er fra Norge med undtagelse af en enkelt prøve fra Limfjorden i Danmark, men i tillæg vises også niveauet af TPhT i lever fra tre marsvin fundet strandet i den danske del af Skagerrak. TPhT er ikke rapporteret for de svenske fisk. µg TBT/kg ts µg TPhT/kg ts Lever Muskel Lever Muskel Lever Lever fra marsvin Fisk fra Norge Fisk fra Sverige Fisk fra Danmark Lever Muskel Lever Lever fra marsvin Fisk fra Norge Fisk fra Danmark 2.2. Niveauet af imposex og intersex i havsnegle Imposex er i dag et almindeligt fænomen i flere arter af havsnegle der lever i Skagerrak og Kattegat (Figur 15). Til sammenligning fandtes der ikke tegn på at imposex i havsnegle fra Kattegat og Skagerrak i begyndelsen af 1900-tallet (Strand & Jacobsen, 2002), hvilket er et tegn på effekterne er menneskeskabte og må tilskrives den udbredte forurening med TBT i området. I dag kan hele bestande i kystområderne af bl.a. purpursnegl (Nucella lapillus) og dværgkonk (Hinia reticulata) have udviklet imposex. Imposex findes også hos almindelig konk (Buccinum undatum) og rødkonk (Neptunea antiqua), der lever i de åbne farvande, selv ved dybder på mere end 100 m. Her er imposex også observeret hos 14 % af slank tensnegl (Colus saxatilis) (Strand, 2003). Derudover er intersex også fundet i den almindelig strandsnegl (Littorina littorea), der lever i kystzonen. Ikke alle arterne er dog lige følsomme over for TBT og de udvikler derfor ikke alle imposex/intersex i samme grad. Purpursnegl og rødkonk er generelt mere følsomme end de andre undersøgte arter. 18

20 Figur 15. Niveauet af imposex fundet i havsnegle i Skagerrak Purpursnegl, almindelig strandsnegl og dværgkonk er indsamlet i kystområder, hvorimod almindelig konk og rødkonk fortrinsvis er indsamlet i de åbne farvande. Purpursnegl og rødkonk hører til de arter, der er mest følsomme for TBT. VDSI eller ISI max. 75% perc. median 25% perc. min. 0.0 Purpursnegl Almindelig strandsnegl Dværgkonk Almindelig konk Rødkonk Nucella lapillus Littorina littorea Hinia reticulata Buccinum undatum Neptunea antiqua I Figur 15 er alle tilgængelige observationer af imposex og intersex vist vha. de såkaldte Vas Deferens Sekvens Indeks (VDSI) og InterSex Indeks (ISI). VDSI > 2 betyder generelt at 100% af hunnerne i en population har udviklet imposex i mere eller mindre fremskredne stadier. VDSI > 4 og ISI > 1 betyder at sterile hunner er tilstede, hvilket dog kun er fundet i og omkring havne. Derudover synes purpursnegl i dag at være forsvundet fra molerne ved Frederikshavn (Strand, 2003), hvor de ellers fandtes i starten af 1900-tallet (Ris, 1930). 19

21 3. Vurderingskriterier til klassificering af TBT-niveauer og effekter Forurening med miljøfarlige stoffer som TBT udgør en presfaktor på naturforholdene i havmiljøet, alene eller i kombination med andre faktorer som fiskeri, iltsvindshændelser og andre eutrofieringsrelaterede problemer, fysisk modifikation af leveforhold, indførsel af ikkehjemmehørende arter og klimaforandringer. TBT er både bioakkumulérbar, persistent og kan medføre uønskede effekter på populationer af følsomme marine organismer ved at påvirke deres vækst, reproduktion, adfærd og/eller overlevelse, og dermed vil TBT kunne have direkte eller indirekte indflydelse på økosystemets struktur og funktion i havmiljøet. Generelt er en sådan kausalitet til effekter relevante for følsomme populationer i økosystemet særdeles vanskelig at etablere. Dette skyldes en ofte lille specificitet i mode of action på individniveau og kompleksiteten på populations-/samfundsniveau i dynamiske kystnære økosystemer med flere presfaktorer og den dertil tilknyttede begrænsede viden. Sammenhængen mellem TBT og reproduktionsskader i havsnegle er dog en af de få undtagelser, hvor en sådan kausalitet netop kan etableres. Derimod er det stadigvæk vanskeligt at vurdere om TBT påvirker andre følsomme arter i økosystemet, fordi effekterne også kan komme til udtryk på andre måder. På denne baggrund bør målte koncentrationsniveauer af TBT sammen med andre prioriterede miljøfarlige stoffer inddrages som en kemisk-fysisk presfaktor når kvaliteten af miljøtilstanden i et område skal vurderes. Fx i Norge har man derfor udarbejdet et klassificeringssystem bestående af 5 klasser, der bl.a. omfatter koncentrationen af TBT i sediment og muslinger (Tabel 3). Grænsen for klasse I for TBT i muslinger er beregnet ud fra et vandkvalitetskriterium på 1 ng TBT/l. De øvrige grænser samt grænserne for TBT i sediment er derimod fastsat ud fra et kendskab til variationen i de hidtil målte niveauer af TBT i hhv. mindre og mere forurenede områder i Norge (SFT, 1997). Tabel 3. De norske grænser til klassifikation af miljøkvalitet ud fra koncentrationer af TBT i hhv. muslinger og sediment (SFT, 1997). I II III IV V TBT i blåmusling (µg TBT/kg ts) TBT i sediment (µg TBT/kg ts) Ubetydelig lite forurenset Moderat forurenset Markert forurenset Sterkt forurenset Meget sterkt forurenset < > 5000 < > 100 Med indføringen af EUs Vandrammedirektiv (EU Direktiv 2000/60/EF) er der i 2007 lagt op til et endnu lavere Vandkvalitetskriterium end i det norske klassificeringssystem, idet kvalitetsstandarden 20

22 (EQS) for TBT i havvand er fastsat til 0,1 ng TBT/l (FHI, 2004). Med Vandrammedirektivet kommer der et ønske om i højere grad at sammenkoble den kemiske med den biologiske overvågning ved at vurdere om miljøskadelige stoffer er tilstede i koncentrationsniveauer, der kan have indflydelse på økosystemets struktur og funktion. I regi af Vandrammedirektivet har man derfor valgt primært at udlede de foreslåede kemiske kvalitetsstandarder for prioriterede stoffer på baggrund af en risikovurdering, der bygger på tilgængelige toksicitetsdata tilvejebragt vha. laboratorieforsøg under kontrollerede forhold (TGD, 2003; FHI, 2004). Den fastsatte kvalitetsstandard, som karakteriseres som årlig middelværdi, vil komme til at sætte grænsen for god økologisk tilstand, hvilket i Vandrammedirektivet svarer til klasse II. Under denne kvalitetsstandard forventes risikoen for skadelige effekter i havmiljøet forårsaget af langtidspåvirkninger til TBT at være minimal. Derudover er der i Vandrammedirektivet også fastsat en kvalitetsstandard (MAC-QS) på 1,5 ng TBT/l, der bestemmer det maksimale koncentrationsniveau, der må forekomme selv under kortere episoder. Hvis denne grænse overskrides vurderes det at koncentrationen af TBT også udgør en risiko for at der forekommer akutte effekter af TBT i miljøet. Tidligere er et tilsvarende lavt kvalitetskriterium på 0,1 ng TBT/l foreslået som vurderingskriterium (Ecotoxicological Assessment Criteria, EAC) under Oslo-Paris konvention (OSPAR) for at sikre at risikoen for skadelige effekter af TBT i Nordsøen er på et minimum. OSPAR har derudover også omregnet dette til en forventet koncentration på ca. 10 µg/kg ts for TBT i blåmuslinger (OSPAR, 1998). For TBT i sediment er de foreslåede kvalitetsstandarder, både i Vandrammedirektivet (FHI, 2004) og af OSPAR (OSPAR, 1998), kun karakteriseret som tentative og derfor ikke bindende. Dette skyldes at de er udledt vha. principper om kemisk ligevægt hvilket indebærer en ekstrapolation fra kvalitetsstandarderne for vandfasen til porevand til sediment og ikke på baggrund af toksicitetsdata med sedimentlevende organismer, hvilket ellers anses som værende mest korrekt (TGD, 2003). Dette har medført forslag til et særdeles lavt kvalitetskriterium på 0,01 µg TBT/kg ts i sediment (FHI, 2004). For at imødekomme de kommende forpligtelser beskrevet i Vandrammedirektivet arbejdes der p.t. på at tilpasse kvalitetsstandarderne til en operationel marin strategi, så data for indholdet af miljøfarlige stoffer i sediment og dyr, fx muslinger og fisk, i højere grad kan anvendes i forbindelse med vurdering af miljøtilstanden. Grænserne for koncentrationsniveauer i dyr kan ekstrapoleres vha. brug af bioconcentrationsfaktorer (BCF) ud fra korresponderende koncentrationer i vandet (OSPAR, 2004) i Alternativet er at nuværende marine overvågningsprogrammer kraftigt udvides og/eller omlægges for at imødekomme Vandrammedirektivets primære fokus på at vurdere miljøtilstanden ud fra målinger af miljøfarlige stoffer i vandfasen. For at kunne udnytte de tilgængelige data fra forskellige nationale og regionale undersøgelser og overvågningsprogrammer behøves et klassificeringssystem der kan kombinere/sammenholde Vandrammedirektivets kvalitetsstandarder med målinger af koncentrationer af TBT i sediment og 21

23 muslinger. Klassificeringssystemet vil blive yderligere styrket, hvis også data for forekomst af imposex og intersex i forskellige arter af havsnegle kan indgå. Principperne til integration på tværs af både de kemiske og biologiske parametre bygger på et forlag til harmonisering af tilstandsklasser, der er udviklet i en Ph.D. afhandling af Strand (2003). De forskellige tilstandsklasser tager udgangspunkt i økotoksikologisk baserede definitioner af de enkelte klasser. Disse tilstandsklasser forsøger at koble det norske fem-klasse system med de definerede målsætningerne for TBT indenfor OSPAR og i forhold til Vandrammedirektivet (Tabel 4 og 7). Tabel 4. Principper og tolkning af forslaget til vurderingskriterier fordelt på fem kvalitetsklasser for koncentrationsniveauer for miljøfarlige stoffer ud fra kvalitetsstandarderne EQS og MAC-QS som er defineret i Vandrammedirektivet. I Vandrammedirektivet er kun kvalitetsklassen høj og god økologisk tilstand dog defineret for de kemiske parametre. I II III IV Tæt på nul (baggrund for metaller) <EQS *BCF <MAC-QS *BCF <10*MAC-QS *BCF Koncentrationen af syntetiske stoffer er tæt på nul eller i det mindste under detektionsgrænsen for de mest avancerede analytiske metoder. For ikke syntetiske stoffer er koncentrationen tæt på baggrundsniveauet. Koncentrationen af miljøfarlige stoffer overskrider ikke EQS. Alvorlige effekter i de mest følsomme arter vurderes mindre sandsynlig. Moderate afvigelser i de biologiske samfund kan forekomme, da der er en risiko for alvorlige effekter i de mest følsomme arter forårsaget af langtidspåvirkninger til miljøfarlige stoffer. Derimod er alvorlige effekter forårsaget af korttidspåvirkninger mindre sandsynligt 1. Markante afvigelser i de biologiske samfund kan forekomme, da der er en risiko for alvorlige effekter i de mest følsomme arter forårsaget af korttidspåvirkninger til miljøfarlige stoffer 1. V >10*MAC-QS *BCF Store afvigelser i de biologiske samfund kan forventes da alvorlige effekter i både mere og mindre følsomme arter forårsaget af såvel langtids- og korttidspåvirkninger til miljøfarlige stoffer er sandsynlig 1. 1 Det skal bemærkes at MAC-QS i denne sammenhæng ikke nødvendigvis kun refererer til koncentrationsniveauer under korttidspåvirkninger, da kvalitetsstandarden er ekstrapoleret til kvalitetsstandarder for biota, der nødvendigvis vil afspejle koncentrationsniveauer forårsaget af længere tids eksponering og akkumulering. Det skal bemærkes at kriterierne for TBT i sediment her er afledt på baggrund af toksicitetsdata for sedimentlevende organismer og ikke vha. ekstrapolation som i Vandrammedirektivet. Dette er grunden til betydeligt højere kvalitetskriterier for sediment i det nye forslag. De foreslåede principper til definition af de fem kvalitetsklasser skal betragtes som et forslag til et operationel værktøj til at klassificere data for miljøfarlige stoffer som TBT ved at inkludere en vis form for graduering af risikoniveauet med en biologisk/økotoksikologisk relevans/tolkning. 22

24 Tabel 5. Vurderingskriterier for TBT-specifikke effekter i havsnegle fordelt på fem kvalitetsklasser. Kvalitetsklasse I II III IV V VDSI i purpursnegl < 0,3 0,3 - < > 4 - > 5 Forsvundet ISI i alm. strandsnegl < 0.3 0,3-1,2 > 1,2 VDSI i rødkonk < 0,3 0,3 - < < VDSI i alm. konk < 0,3 0,3 - < < VDSI i dværgkonk < 0,3 0,3 - < < Approx. TBT konc. (aq) (ng TBT/l) tæt på nul (< 0,01) 0,01 - <0,1 0,1 - < 1,5 1,5-15 > 15 Yderligere er det muligt at koble de fem tilstandsklasser med niveauet imposex og intersex effekter i forskellige arter af havsnegle (Tabel 5). Baseret på danske og udenlandske undersøgelser af forskellige sneglearter, der lever i samme områder, er det muligt at sammenligne hvor følsomme for TBT de enkelte arter er mht. udvikling af imposex og intersex. Desuden er der for flere arter bestemt gode sammenhænge mellem eksponering til nominelle koncentrationer af TBT og hvor fremskreden udviklingen af imposex og intersex er (Oehlmann m.fl, 1995). En kortfattet økotoksikologisk tolkning af klasseinddelingen er sammenfattet i Tabel 6. Tabel 6. Beskrivelse af de fem klasser for imposex i havsnegle med udgangspunkt i purpursneglen som repræsentant for de mest følsomme snegle I II III IV V VDSI <0,3 VDSI 0,3 - <2 VDSI 2-4 VDSI >4 - >5 Forsvundet Frekvensen af imposex er mindre end 30% i populationer af purpursnegl, der tilhører de mest følsomme arter af gastropoder. Koncentrationen af TBT og deraf følgende effekter vurderes tæt på nul. Op til 100% imposex kan forekomme i de mest følsomme gastropod-populationer, men sterile hunner er ikke sandsynligt. Der vurderes at være en minimal risiko for alvorlige kroniske effekter i de mest følsomme arter i økosystemet forårsaget af langtidspåvirkninger, idet koncentrationen af TBT vurderes at være lavere end 0,1 ng/l, dvs. < EQS. Forekomst af sterile hunner i gastropod-populationer er mindre sandsynligt. Der vurderes at være risiko for alvorlige kroniske effekter i de mest følsomme arter, idet koncentrationen af TBT vurderes at være højere end 0,1 ng/l, dvs. > EQS. Derimod er risikoen minimal for akutte effekter, idet koncentrationen af TBT vurderes at være lavere end ~1,5 ng/l, dvs. <MAC-QS. Sterile hunner forekommer i de mere og eventuelt i de mindre følsomme gastropod-populationer. Der vurderes at være risko for akutte effekter i de mest følsomme arter i økosystemet, idet koncentrationen af TBT vurderes (i gennemsnit) at være højere end ~1,5 ng/l, dvs. <MAC-QS. De mest følsomme gastropod-populationer er forsvundet. Sterile hunner kan dominere i de mindre følsomme gastropod-populationer. Der er risiko for både kroniske og akutte effekter i en række arter i økosystemet. 23

25 Disse forhold medfører at der med relativ god sikkerhed kan opstilles kvalitetsklasser, der dels kan relateres til TBT-niveauer inkl. de kemiske kvalitetsstandarder i det marine miljø, dels kan inddrage undersøgelser på flere relevante arter af havsnegle (Tabel 7). Sidstnævnte bevirker at niveauet af TBT kan sammenholdes med deraf følgende effekter i havsnegle i forskellige typer af farvandsområder fra tidevandszonen og kystnære områder i fjorde og til de åbne farvande både indenfor Skagerrak med også i forhold til andre farvandsområder i Nordsøen, Kattegat og Nordatlanten. På denne måde kan man ekstrapolere sig frem til klassifikation af niveauet af TBT selv om koncentrationen i vand eller sediment er lavere end den analytisk-kemiske detektionsgrænse, hvilket betyder at de ganske lave kvalitetskriterier for TBT defineret i regi af OSPAR og Vandrammedirektivet også kan adresseres i praksis. Tabel 7. Kombineret klassificeringssystem af vurderingskriterier der danner grundlag for modellering af risikoniveauet af TBT i Skagerrak regionen (Strand, 2003). Koncentrationsniveauerne i muslinger er ekstrapoleret ud fra de korresponderende koncentrationer i vandfasen vha. en biokoncentrationsfaktor på l/kg ts. I II III IV V TBT i havvand (ng TBT/l) tæt på nul < 0,1 0,1 - < 1,5 1,5-15 > 15 TBT i musling (µg TBT/kg ts) tæt på nul < < > 1500 TBT i sediment (µg TBT/kg ts) tæt på nul < < < 500 > 500 VDSI i purpursnegl ISI i almindelig strandsnegl VDSI i rødkonk in N. antiqua VDSI i almindelig konk VDSI i dværgkonk < 0,3 0,3 - < > 4 > 5 (sterile) Forsvundet < 0,3 0,3-1,2 > 1,2 < 0,3 0,3 - < < < 0,3 0,3 - < < < 0,3 0,3 - < < Risiko kvotient < 0,1 0,1 - < < > 150 Sammenlignet med de norske grænser til klassifikation af miljøkvalitet ud fra koncentrationen af TBT i hhv. muslinger og sediment (Tabel 3) bør det noteres at de norske grænser for TBT-koncentrationer i de enkelte klasser generelt er forskudt ét til to trin opad sammenlignet med klassificeringssystemet angivet i Tabel 7, således at den laveste klasse (I) i det norske system (SFT, 1997) svarer til klasse II-III i dette 24

26 system. Der kan derfor være væsentlige forskelle når miljøtilstanden i havmiljøet vurderes afhængigt af hvilke klassificeringssystemer der anvendes. Afsluttende er det nødvendigt at gøre opmærksom på den usikkerhed som er knyttet til denne form vurdering af miljøtilstanden, hvor der forsøges direkte at koble imellem de forskellige kemiske og biologiske parametre. A) Risikovurderingen af de fastsatte koncentrationsniveauer af TBT er baseret på bl.a. undersøgelser, der har vist at snegles reproduktion i form af sterilitet er påvirket ved koncentrationer over 1 ng/l og 20 µg/kg ts i sediment. Risikovurderingen forsøger at tager højde for at mere følsomme arter (ikke kun snegle) kan forekomme ved at medtage en usikkerhedsfaktor på 10. B) Effekter af miljøfarlige stoffer på vækst, reproduktion, adfærd og overlevelse, der vurderes som relevante i denne sammenhæng, vil ikke nødvendigvis give sig udslag i direkte ændringer i populationer og samfund i havmiljøet, men det vurderes at der en vis risiko for det. C) Ekstrapolationer fra koncentrationsniveauer af TBT i vand til koncentrationsniveauer i muslinger vha. af en biokoncentrationsfaktor (BCF) på l/kg ts omfatter simple antagelser omkring stoffernes bioakkumuleringspotentiale. Fx sæsonmæssige variationer i biotilgængelighed, fødeoptag og vækst vil have indflydelse på BCF, der i litteraturen har vist sig at kunne dække over forskelle på flere størrelsesordner (OSPAR, 1998). D) I modsætning til purpursnegl, almindelig strandsnegl og dværgkonk, der lever i tidevandszonen og i mere lavvande områder, lever almindelig konk og rødkonk oftest på dybere vand. Derfor foreligger der ingen tilstrækkelige sammenligningen af udviklingen af imposex imellem snegle fra de to typer af områder. Almindelig konk ser dog tilnærmelsesvis ud til at ligne dværgkonk i følsomhed og tilsvarende med rødkonk og purpursnegl. Derfor vil der være en vis usikkerhed forbundet med denne type af miljøvurdering, der bl.a. afhænge af hvilke type af data der anvendes som udgangspunkt for miljøvurderingen. Dette forslag til vurderingskriterier skal ses som et operationelt værktøj til at integrere de kemiske og biologiske målinger. 25

Hormonforstyrrende effekter i miljøet. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense

Hormonforstyrrende effekter i miljøet. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Hormonforstyrrende effekter i miljøet Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Miljøstyrelsens workshop, Den sorte Diamant, 7. december 2006 Påvisning af hormonforstyrrende effekter?

Læs mere

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord DONG ENERGY A/S Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord 2/27 Notat om spormetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Resume 3 3 Indledning 4 4 Tilgang

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

0 Indhold. Titel: Imposex og intersex i havsnegle. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Imposex og intersex i havsnegle. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Imposex og intersex i havsnegle Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Jakob Strand TA henvisninger TA. nr.: M27 Version: 1 Oprettet: 01.11.2013 Gyldig fra: 01.11.2013 Sider: 30 Sidst ændret:

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn

Læs mere

2. Definition(er) og koncepter

2. Definition(er) og koncepter Modtager(e): Naturstyrelsen NOTAT 1.5 Faglig karakterisering af forekomst og udbredelse af miljøfarlige stoffer, herunder biologiske effekter, i de danske farvande Kim Gustavson, Martin M. Lasen & Jakob

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.6 Biologisk effektmonitering imposex og intersex i havsnegle Jakob Strand Afd. for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.6-1 4.6

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Kohæsive sedimenter og forurenende stoffer. Dorte Rasmussen

Kohæsive sedimenter og forurenende stoffer. Dorte Rasmussen Kohæsive sedimenter og forurenende stoffer Dorte Rasmussen (dor@dhigroup.com) Forurenende stoffer i havnesediment Hvilke og hvor kommer de fra? I princippet alle stoffer, der udledes til miljøet (eller

Læs mere

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne:

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne: Grundlag for vurdering af forureningsgraden Der rejser sig naturligt en række spørgsmål i forbindelse med vurderingen forurenede sedimenter. Hvor kommer stofferne fra, hvor giftige er de og ved hvilke

Læs mere

Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet

Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet Nina Cedergreen, lektor i Økotoksikologi på LIFE, Københavns Universitet Venstre: Unødvendigt med mere forskning i pesticidcocktails Mere forskning i giftige

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse

Læs mere

TUNGMETALLER I SEDIMENT OG BIOTA I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Resume 3. 3 Indledning 4. 4 Tilgang og metode 4

TUNGMETALLER I SEDIMENT OG BIOTA I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Resume 3. 3 Indledning 4. 4 Tilgang og metode 4 DONG ENERGY TUNGMETALLER I SEDIMENT OG BIOTA I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BIDRAG TIL VVM FOR SKÆRBÆKVÆRKET,

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Dansk Akvakultur Notat 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RÉSUME... II 2 INTRODUKTION OG BAGGRUND... II 3 METODE OG RESULTATER... III 3.1

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For Spulefelt på Esbjerg Østhavn December 2015 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for spulefelt på Esbjerg Østhavn Udgivet december 2015 af Miljøstyrelsen Aarhus Lyseng

Læs mere

Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf)

Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf) Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf) PRODUKTTYPE 21 ANTIBEGRONINGSMIDLER Anvendelse på skibe akvakulturudstyr andre konstruktioner, der anvendes

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Anders Svaneborg Dato: 6. oktober 2014 QA:

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC Dagens undervisere Annemette Palmqvist Lektor i Miljøbiologi Camilla Maria Højer Knudsen - Specialestuderende i Miljørisiko Maria Bille Nielsen - Specialestuderende i

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1)

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1) BEK nr 1725 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere

Badevandsprofil Assens Næs Strand

Badevandsprofil Assens Næs Strand Badevandsprofil Assens Næs Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Odsherred Spildevand A/S Slutrapport Januar 2015 Dette rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Hvor kommer mikroplasten fra?

Hvor kommer mikroplasten fra? IDA Miljø Hvor kommer mikroplasten fra? Carsten Lassen, COWI Foto: IVL IDA Miljø, "Mikroplastik et miljøproblem men hvor stort?" 27. oktober 2015 1 27. OKTOBER 2015 IDA MILJØ SEMINAR OM MIKROPLAST Microplastics

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

og det akvatiske miljø

og det akvatiske miljø Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 608, 2007 PFAS og organotinforbindelser i punktkilder og det akvatiske miljø NOVANA screeningsundersøgelse [Tom side] Danmarks

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.5 Biologisk effektmonitering - muslinger Jakob Strand Ingela Dahllöf Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.5-1 Indhold

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977)

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977) Kundeundersøgelse 215 Svarprocent: 24% (1454/5977) Indhold Indhold Introduktion Indledning og konklusion 3 Resultatparametre Tilfredshed, Loyalitet 6 Strategiske indsatsparametre Hvor skal der sættes ind

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 31. oktober 2007 Emne:

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Perspektivering ift. administrative afgørelser, grænseværdier og direktivkrav Ole Kiilerich Jord og Affald Sagshåndtering

Læs mere

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde Havet

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Læs mere

Mikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie

Mikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie DANVA projekt Mikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie Bodil Mose Pedersen Margrethe Winther Nielsen The Marine Litter Express (1992-2007 ) 1

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (2014/313/EU)

(EØS-relevant tekst) (2014/313/EU) L 164/74 KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. maj 2014 om ændring af afgørelse 2011/263/EU, 2011/264/EU, 2011/382/EU, 2011/383/EU, 2012/720/EU og 2012/721/EU af hensyn til udviklingen i klassificeringen af stoffer

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række nærmere angivne vilkår j. fr. afsnit 1 1.

Tilladelsen er givet på en række nærmere angivne vilkår j. fr. afsnit 1 1. Kerteminde Kommune Park og Vej Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Att. Lars Bertelsen Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00098 Ref. cabpe Den 26. maj 2010 Sendt pr. e-mail til kommune@kerteminde.dk KLAPTILLADELSE

Læs mere

Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer. Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen

Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer. Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Baggrund - Farlige stoffer i byggeaffald - Affaldsstrategi 10 (afløses

Læs mere

TEMA-rapport fra DMU. Bundmaling til skibe. - et miljøproblem

TEMA-rapport fra DMU. Bundmaling til skibe. - et miljøproblem TEMA-rapport fra DMU Bundmaling til skibe - et miljøproblem Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 30/1999 Bundmaling til skibe - et miljøproblem Signe Foverskov Jakob Strand Jens A.

Læs mere

3.9 Tema- Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i det marine og arktiske miljø

3.9 Tema- Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i det marine og arktiske miljø 3.9 Tema- Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i det marine og arktiske miljø 3.9.1 Indledning Det marine og arktiske miljø er udsat for mange menneskelige påvirkninger, herunder tilførsel af miljøfremmede

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare-

Læs mere

Dosering af anæstesistoffer

Dosering af anæstesistoffer Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person

Læs mere

Kampagne mod brug af forbudt bundmaling

Kampagne mod brug af forbudt bundmaling 1) Kampagne mod brug af forbudt bundmaling Kampagnes formål Skabe opmærksomhed omkring problemerne og konsekvenserne ved brug af ulovlig TBT-holdig bundmaling Målet er at komme brugen af den ulovlige TBT-maling

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Klaptilladelse til: Kerteminde Marina.

Klaptilladelse til: Kerteminde Marina. Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Att.: Lars Bertelsen Mail: lbe@kerteminde.dk Tlf: 65151461 Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4311-00072 Ref. jimho Den 4. august 2015 Klaptilladelse

Læs mere

Biologisk effektmonitering i havsnegle og fisk

Biologisk effektmonitering i havsnegle og fisk Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Biologisk effektmonitering i havsnegle og fisk Marine workshopper 2004 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 210 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Potensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab. Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet UBV@ami.dk

Potensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab. Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet UBV@ami.dk Potensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet UBV@ami.dk Den Danske Liste over kræftfremkaldende stoffer Verdens længste liste (næsten 600) Grænseværdier for

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard

Læs mere

Fortynding i søer og fjorde

Fortynding i søer og fjorde Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.6 dato den 1/7-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

SBi-anvisninger om afhjælpning af PCB i bygninger

SBi-anvisninger om afhjælpning af PCB i bygninger SBi-anvisninger om afhjælpning af PCB i bygninger Helle Vibeke Andersen & Peter Vogelius, Marie Frederiksen, Barbara Kolarik, Nadja Lyng, Lars Gunnarsen, Lise Lotte Beck Raunkær Anvisning 1 Undersøgelse

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Hals... 2 Turismeforbrug... 2 Samfundsøkonomiske

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning!

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Katherine Richardson Center for Macroecology, Evolution and Climate Københavns Universitet Enhedens navn Fytoplankton behandles ofte som

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere