Miljøudvalget Møde nr :45

Transkript

1 Dagsorden for Miljøudvalget Møde nr :45 Mødelokale 2607 Der serveres middag kl Medlemmer Tilforordnede Cheri-Mae Marlena Williamson Ole Skrald Rasmussen Thomas Monberg Trine Henriksen Kristoffer Beck Pia Skou Eva Nielsen Philip Hartmann Pia Vendelholt Christensen Carsten Sølyst Marianne Jeppesen Kathrine Stefansen Thomas Eirfeldt Afbud

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Åbne sager Meddelelser Proces for indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Vandhandleplan til offentlig høring Bagsværd Rostadion - Ansøgning om dispensationer til bredsikring Afrapportering driftsaftale Nordvand 1. kvartal Miljøudvalgets budgetbidrag til budget Frikommune, ideer fra politiske udvalg maj/juni

3 Åbne sager 50. Meddelelser Gennemgang af sagen 2

4 51. Proces for indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Gennemgang af sagen Indledning På baggrund af statens landsdækkende grundvandskortlægning skal kommunerne udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanerne skal udarbejdes for hvert indsatsområde (hver kildeplads) og har til formål at sikre uforurenet drikkevand nu og i fremtiden. Gladsaxe Kommune er omfattet af kortlægningsområde 2bc: Mølleåen og Bagsværd. Når grundvandskortlægningen for et område er afsluttet, skal kommunerne efterfølgende udmønte kortlægningen i lokale indsatsplaner. For Gladsaxe Kommune betyder det, at der skal udarbejdes tre/fire indsatsplaner en for hver kildeplads: Søborg, Bagsværd, kildeplads XIII og XIV. Eventuelt udarbejdes der kun én plan for kildeplads XIII og XIV. Dette besluttes i samarbejde med Københavns Energi, som ejer de to kildepladser. Proces Gladsaxe Kommune har modtaget et udkast til den endelige redegørelsesrapport for grundvandskortlægningen for område 2bc: Mølleåen og Bagsværd til kommentering. By- og Miljøforvaltningen forventer, at den endelige tilrettede redegørelsesrapport for grundvandskortlægningen for område 2bc: Mølleåen og Bagsværd overdrages til de berørte kommuner (Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Herlev, København og Gladsaxe) i løbet af sommeren De omfattede kommuner vil indgå et samarbejde omkring indsatser i det omfang det er relevant. Til at hjælpe kommunen med udarbejdelsen af indsatsplanerne nedsætter kommunen et koordinationsforum, se denne dagsorden, punkt 52. Byrådet skal senest et år efter overdragelsen af grundvandskortlægningen godkende indsatsplaner, som forinden skal have været i offentlig høring i minimum 12 uger. Indhold i en indsatsplan Indsatsplanen skal mindst indeholde: 3

5 Et resumé af grundvandskortlægningen, En beskrivelse af de områder, hvor der skal gennemføres en indsats overfor forureningstrusler, En beskrivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres, En beskrivelse af om der skal gennemføres overvågning og hvem der skal gennemføre denne, En detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse af grundvand, og En tidsplan for gennemførelse af indsatser. De indsatser, der beskrives i en indsatsplan, skal finansieres af forsyningsselskaberne. Som følge af Økonomiudvalgets beslutning , punkt 90, om, at alle By- og Miljøforvaltningens kommende planer skal være digitale, vil indsatsplanerne indgå i kommunens planportal. Bemærkninger til redegørelsesrapport Forvaltningens kommentarer og forslag til rapporten skulle sendes til Naturstyrelsen inden og er vedlagt, bilag 1. Forvaltningen havde blandt andet følgende bemærkninger til redegørelsesrapporten: I sammenaftningen side 9 savnes der en begrundelse for vurderingen af de trusler der mod kildepladserne. For at få denne vurdering skal læseren gennemlæse hele rapporten, idet den står på side 218 af 224. Begrundelsen på side 218 ønskes derfor medtaget i sammenfatningen. Der står nævnt, at Gladsaxe er det mest udsatte område med hensyn til klorede stoffer. Begrundelsen for at der er flere lokaliteter i Gladsaxe, hvor der er gjort fund af klorede stoffer skyldes primært, at Gladsaxe Kommune har været mere opsøgende med hensyn til opsporing af forurenede grunde end andre kommuner. Denne oplysning burde nævnes i rapporten, som baggrundsviden for hvorfor der er flere forurenede lokaliteter i Gladsaxe Kommune. By- og Miljøforvaltningen forelægger sagen til orientering. Bilag Bilag 1: Gladsaxe Kommunes bemærkninger til grundvandskort- 4

6 lægning for område 2bc: Mølleåen og Bagsværd 5

7 52. Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Gennemgang af sagen Til at bistå kommunen med udarbejdelsen af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal kommunerne nedsætte et koordinationsforum. Dette forrum skal bestå af relevante repræsentanter fra vandforsyninger i kommunen, andre berørte myndigheder, industri og andre relevante parter i kommunen. Gladsaxe Kommunes har tidligere haft et koordinationsforum, men da grundvandskortlægningen fra staten blev udskudt, nedlage By- og Miljøforvaltningen koordinationsforummet. Forvaltningen forventer at få overdraget statens grundvandskortlægning i sommeren Derfor skal vi nu igen nedsætte et koordinationsforum. Koordinationsforum er rådgivende og skal primært være et idèudvekslingsforum. Koordinationsforum skal blandt andet drøfte konkrete indsatsplanforslag, principper i indsatsplanlægningen og konkrete tiltag i indsatsplanerne. Derudover skal koordinationsforum have forslag til indsatsplan forelagt til drøftelse inden høring og offentliggørelse samt orienteres om det reviderede forslag til indsatsplan inden den endelige politiske behandling og vedtagelse. Forvaltningen har udarbejdet forslag til kommissorium for koordinationsforummet, der beskriver forummets formål og organisering. Det kortlægningsområde, som Gladsaxe Kommune er beliggende indenfor, benævnes område 2bc: Mølleåen og Bagsværd. Repræsentanter i Gladsaxes koordinationsforum By- og Miljøforvaltningen foreslår, at følgende parter inviteres til at deltage i kommunens koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse: Nordvand Københavns Energi Region Hovedstaden Embedslægen Erhvervsrådet i Gladsaxe Kommune Lokal Agenda 21 Danmarks Naturfredningsforening, Lokal afdeling i Glad- 6

8 saxe Kommune Dansk Ornitologisk Forening, DOF København Grundejerforeningernes Sammenslutning i Gladsaxe Kommune Yderligere kan repræsentanter fra nabokommuner eller særlige interesseorganisationer inviteres efter behov. For at forummet har en sigende titel, foreslår forvaltningen at kalde det for Grundvandsforum. Forvaltningen forventer, at koordinationsforummet er et permanent organ, som skal bistå kommunen under udarbejdelse af både første og efterfølgende generationer af indsatsplaner. Forvaltningen foreslår, at forvaltningen bemyndiges til at nedlægge koordinationsforummet, hvis det på sigt vil vise sig, at det ikke længere har anvendelse. By- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at Gladsaxe Kommunes koordinationsforum oprettes med de foreslåede deltagere, 2. at kompetencen til oprettelse og administration af forummet delegeres til By- og Miljøforvaltningen, 3. at Gladsaxe Kommunes koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse fremover kaldes Grundvandsforum, og 4. at kommissorium for koordinationsforum godkendes. Bilag Bilag 1: Kommissorium 7

9 53. Vandhandleplan til offentlig høring Gennemgang af sagen I december 2011 blev statens vandplaner for planperioden offentliggjort. Formålet med vandplanerne er, at alt overfladevand og grundvand skal opnå god tilstand. På baggrund af vandplanerne skal kommunerne udarbejde en vandhandleplan, der beskriver, hvordan statens mål i vandplanerne nås. By- og Miljøforvaltningen har nu udarbejdet et forslag til Vandhandleplan for Gladsaxe Kommune. Ifølge Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner skal vandhandleplanen indeholde: Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter. Ifølge lovgivningen må beskrivelsen af de enkelte projekter ikke være for konkret i vandhandleplanen. Den detaljerede beskrivelse af, hvordan projekterne skal udmøntes og aftaler herom skal først beskrives i forbindelse med gennemførelsen af de enkelte projekter. Vandplanens krav Vandhandleplanen forholder sig kun til de krav, der er stillet i statens vandplan. Det betyder, at vandhandleplanen ikke beskriver kommunens generelle indsats for at forbedre tilstanden af vandog naturområderne i Gladsaxe. Den generelle indsats foregår via kommunens almindelige myndighedsarbejde, konkrete projekter for bestemte vandområder, Naturplanen, Spildevandsplanen med videre. Gladsaxe Kommune er dækket af tre statslige vandplaner for henholdsvis Isefjord/Roskilde fjord, Øresund og Køge Bugt. På Miljøudvalgets møde , punkt 22, orienterede forvaltningen om, at staten har udskudt opfyldelsen af målene om god tilstand til de kommende planperioder efter 2015 for en lang række af kommunens vandområder og alle grundvandsforekomster. Der er dog i vandplanen for Køge Bugt krav om, at der i planpe- 8

10 rioden skal ske en indsats overfor påvirkning af forurenende stoffer fra de regnbetingede udløb til Kagså. Desuden redegør statens vandplaner for, at grundvandets kvalitative (det vil sige kemiske) tilstand varetages af de kommunale indsatsplaner for grundvand. Kommunens handlinger I forslag til Vandhandleplan foreslår forvaltningen derfor følgende indsatser, herunder tidspunkter og rækkefølge for realisering: Reduktion af spildevand til Kagså, første fase: Etablering af bassin i Herlev Kommune: Igangsættes og afsluttes Reduktion af spildevand til Kagså, anden fase: Reduktion af de regnbetingede udledninger til Kagså: Planlægning og etablering Indsatsplaner for grundvand: Udarbejdes Indsatsen for Kagså er koordineret med Herlev Kommune. I forhold til anden fase for reduktion af spildevand til Kagsåen skal der ske reduktion af de regnbetingede udledninger fra otte udløb på Gladsaxe-siden og 11 udløb fra Herlev-siden. Udledningen må maksimalt være 250 m 3 spildevand pr. reduceret ha opland om året. Det svarer til ca. fem overløb om året. Gladsaxe og Herlev kommuner vil fremlægge et forslag til vision for Kagsåen til politisk behandling i kommunerne i I visionen vil der også blive set på muligheden for tiltag til klimatilpasning og på forbedring af de natur- og rekreative interesser. Af visionen vil det blandt andet fremgå, hvilken metode der skal bruges for at reducere udledningerne, et økonomisk overslag samt et bud på fordeling af finansieringen mellem forsyninger og kommuner. Planlægningen af tiltag for at reducere spildevandsbelastningen til Kagså er i gang. Men det må forventes, at der går fire til syv år, før tiltagene er gennemført. Det vil sige, at projektet starter i vandhandleplanens planperiode men sandsynligvis ikke vil være afsluttet med udgangen af Processen omkring indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse er beskrevet i denne dagsorden, punkt 51. Screening Forvaltningen har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer gennemført en screening af miljømæssige konse- 9

11 kvenser ved vedtagelsen af Vandhandleplan På baggrund af screeningen vurderes det ikke nødvendigt at gennemføre en miljøvurdering. Digital plan Økonomiudvalget har , punkt 90, besluttet, at kommende planer på By- og Miljøforvaltningens område skal udarbejdes som digitale planer. Derfor har forvaltningen udarbejdet vandhandleplanen som en digital plan. Det giver en række fordele ved henvisning til statens vandplaner, brug af Naturstyrelsens GIS-kort og lignende. Den kan læses som bilag 1 på: Derudover er vandhandleplanen vedlagt som pdf, bilag 2. Planens faneblad Statens krav beskriver, hvilke krav statens vandplaner sætter for kommunens vandområder i planperioden Planens faneblad Kommunens handlinger beskriver Gladsaxe Kommunes indsats i planperioden , herunder prioritering, tidspunkt og rækkefølge for indsatsen. Under fanebladet Statens mål er vandplanernes beskrivelse af vandområderne i Gladsaxe gengivet, herunder tilstand, miljømål, eventuel forslag til indsats eller begrundelse for udskydelse af miljømål. Vandhandleplanen er kommunens første digitale plan. Der kan derfor efterfølgende blive justeringer til opsætning, layout og lignende, hvis forvaltningens fælles paradigme for dette bliver ændret. Høring og vedtagelse Forvaltningen foreslår at udvide de obligatoriske otte ugers høringsperiode på grund af sommerferien, således at planen er i høring fra til Bemærkninger fra høringen vil efterfølgende blive behandlet af forvaltningen og indarbejdet, hvis det er relevant. Den endelige vandhandleplan forventes fremsat på Miljøudvalgets møde i november og endeligt godkendt af Byrådet i december By- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at forslag til Vandhandleplan sendes i offentlig 10

12 høring fra 22. juni til 1. september 2012 Bilag Bilag 1: Link til forslag til Vandhandleplan Bilag 2: Forslag til Vandhandleplan som PDF Relateret behandling Miljøudvalget , Punkt 28 (Åben) Miljøudvalget , Punkt 99 (Åben) Miljøudvalget , Punkt 14 (Åben) Miljøudvalget , Punkt 22 (Åben) 11

13 54. Bagsværd Rostadion - Ansøgning om dispensationer til bredsikring Gennemgang af sagen Gladsaxe Kommunes Naturteam har den konstateret at I/S Danmarks Rostadion har etableret bredsikring på et større areal end oprindeligt ansøgt den Tilladelse til bredsikring I/S Danmarks Rostadion ansøgte den Gladsaxe Kommune om tilladelse til at renovere bredsikringen ved Bagsværd Rostadion. Baggrunden for ansøgningen var, at bredden ved Rostadion flere steder er skredet ud i søen. Den tidligere bredsikring ved Rostadion, som bestod af jernbanesveller, var enten helt forsvundet, eller i så dårlig en stand, at den ikke længere fungerede. By- og Miljøforvaltningen meddelte efter besigtigelse, den tilladelse til at udskifte den eksisterende bredsikring med pileflet på to strækninger på fem meter på begge sider af broen foran tribunerne ved Bagsværd Rostadion, hvor rester af den gamle bredsikring stadig var tilbage. By- og Miljøforvaltningen vurderede at denne udskiftning ikke krævede en dispensation fra Fredningsnævnet eller Naturbeskyttelsesloven, da der var tale om udskiftning af eksisterende bredsikring. Ny sag, nye fohold Efterfølgende kunne By- og Miljøforvaltningen konstatere, at I/S Danmarks Rostadion havde etableret mere bredsikring og på flere strækninger, end By- og Miljøforvaltningen havde givet tilladelse til. Arbejdet blev stoppet med det samme. Bredsikringen består derfor kun af pileflet, og mangler at få lagt fiberdug og jord på, før den er helt færdig. Vurdering De ekstra strækninger med bredsikring, som der ikke er givet tilladelse til, er så omfattende, at forvaltningen ikke alene kan give tilladelse til at beholde dem, da bredsikringen her ikke erstatter tidligere bredsikring. Bredsikringen er således en nyetablering og en bibeholdelse af den, kræver en dispensation fra Fredningsnævnet, samt en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. De ekstra strækninger med bredsikring, som er opført uden tilladelse er flere steder hensigtsmæssige, da skrænterne er meget slidte som følge af bl.a. badende hunde. Hele området omkring Rostadion er en del af Bagsværd Rostadions tekniske anlæg og 12

14 er kunstigt udgravet i forbindelse med udvidelsen af Rostadion i 1960 erne. Det er som en del af det tekniske anlæg, at By- og Miljøforvaltningen kan acceptere en bredsikring i netop dette området. Bredsikringen har på denne strækning af Bagsværd Sø efter forvaltningens vurdering ingen miljømæssig indflydelse og forringer ikke naturtilstanden i Bagsværd Sø. Forvaltningen anbefaler derfor, at der grundet områdets tekniske karakter og skrænternes tilstand, ansøges om at forholdet lovliggøres med en dispensation fra fredningsbestemmelserne til bibeholdelse af hele den etablerede bredsikring og efterfølgende gives en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. Alternativet vil være at kræve den ekstra bredsikring fjernet, med de ulemper dette fysisk og økonomisk medfører. Driften af Rostadion og vedligeholdelse og etablering af bredsikring vil efterfølgende blive skrevet ind i den kommende plejeplan for Bagsværd Sø. Juridiske konsekvenser Af Fredningsnævnets kendelse af om fredning af Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser, fremgår det af 2: Det fredede område skal bevares i dets nuværende tilstand. Der må således bl.a. ikke foretages ændringer i eksisterende beplantning, i terrænet eller opføres yderligere bebyggelse, veje, anlæg og herunder jordanlæg, medmindre andet fremgår af de følgende bestemmelser. Bibeholdelsen af bredsikringen kræver ligeledes en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven, som kan meddeles af Gladsaxe Kommune. By- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at der søges dispensation fra Fredningsnævnet til bibeholdelse af den etablerede bredsikring, og 2. at Gladsaxe Kommune efterfølgende meddeler en lovliggørende dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Bilag Bilag 1: Ansøgning om dispensation Bilag 2: Beliggenhed Bilag 3: Foto af bredsikring 13

15 55. Afrapportering driftsaftale Nordvand 1. kvartal 2012 Gennemgang af sagen Driftsaftalen mellem Gladsaxe Kommune og Nordvand A/S indgås for et år ad gangen. Aftalen beskriver mål, handling og resultater for Nordvands opgaveløsning. Økonomiudvalget godkendte , punkt 22, driftsaftalen for Afrapporteringen af driftsaftalen forelægges Miljøudvalget hvert kvartal. Afrapporteringen første kvartal 2012, bilag 1, viser graden af forventet målopfyldelse med en grøn farve for fuld målopfyldelse, en gul farve for delvis målopfyldelse eller en rød farve for mål, der ikke forventes opfyldt. Da driftsaftalen indeholder resultatkrav for både Gladsaxe og Gentofte kommuner, vil der være elementer i afrapporteringen, der retter sig mod Gentofte og derfor er mindre relevant for Gladsaxe. Efter første kvartal forventes der fuld målopfyldelse for alle de overordnede mål, tabel 1 og alle de underliggende mål, tabel 2. By- og Miljøforvaltningen forelægger sagen til orientering. Bilag Bilag 1: Driftsaftale for Nordvand A/S 2012, afrapportering pr. 31. marts 2012 Relateret behandling Økonomiudvalget , Punkt 22 (Åben) Miljøudvalget , Punkt 95 (Åben) 14

16 56. Miljøudvalgets budgetbidrag til budget 2013 Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen forelægger Miljøudvalgets budgetbidrag for 2013 og budgetoverslagsårene Miljøudvalget har tre driftsrammer, hvoraf den ene er skattefinansieret drift på miljøområdet (ramme 1) og desuden er der to driftsrammer på hhv. fjernvarmeområdet og renovationsområdet, som begge er takstfinansierede hvile-i-sig-selv -områder. For Miljøudvalget er der i henhold til budgetcirkulæret, som Økonomiudvalget godkendte , punkt 89, fastsat følgende driftsrammer for 2013: Miljøudvalget, ramme 1: Fjernvarmeforsyning: Renovation: kr kr kr. Bilag 1 indeholder et specificeret drifts- og anlægsbudget med bemærkninger og resultatkrav, anlægsønsker mv. Miljø, ramme 1 Budgetcirkulæret fastlægger en driftsramme i 2013 på kr. til udgifter inden for det skattefinansierede miljøområde, som By- og Miljøforvaltningen forelægger et budgetbidrag på. Anlægsrammen for 2013 er fastsat til kr. til pulje til energi- og ressourceforbedringer og til håndtering af regnvand. By- og Miljøforvaltningen forelægger et budgetbidrag med et nyt forslag på anlægsområdet vedrørende registrering af grundvandsboringer i 2013 på kr., således at der samlet er ønsker for kr. i budgetbidraget, heraf kr. i Renovation Budgetcirkulæret fastlægger en driftsramme i 2013 på kr. Renovationsområdet havde primo 2012 et mellemværende med kommunen på 17,7 mio. kr. Ifølge Affaldsbekendtgørelse skal dette mellemværende fremover deles op i mindre områder, som 15

17 vil få hver sit gebyr og mellemværende med kommunen. Forvaltningen arbejder sammen med revisionen om at finde nærmere opdeling med fordelingen af mellemværendet mellem disse områder: Generel administration Ordninger for dagrenovation restaffald Ordninger for storskrald og haveaffald Ordninger for glas, papir og pap Ordninger for farligt affald Genbrugsstationer (deles op i to områder; husholdninger og erhverv) Som følge af konkret budgettering af priser og takster er der indarbejdet en række tekniske korrektioner på i alt kr. Mellemværendet med den skattefinansierede del af kommunens kasse er nedbringes over en 10-årig periode frem til og med Kommunen har i affaldsplan fastsat målsætninger om at genanvendelse af genanvendelige materialer skal øges i planperioden. I Kommunestrategien er der således et resultatkrav om at genanvendelsen øges årligt. Miljøudvalget besluttede at der skal indføres en ny storskraldsordning, som har øget fokus på genanvendelse. Dette betyder at der skal indkøbes og opstilles nyt materiel hos borgerne. Der er beregnet en udgift på 10,7 mio. kr. Denne udgift kan enten finansieres helt eller delvist af skattekroner, hvilket vil nedbringe mellemværendet. Hvis anlægsønsket finansieres fuldt af kommunen vil er det muligt at budgettet for renovation skal sænkes, da mellemværendet i så fald vil være tæt på at være afviklet. Dermed vil der ikke længere være belæg for at budgettere med flere udgifter end indtægter. Fjernvarmeforsyning Budgetcirkulæret fastlægger en driftsramme for 2013 på -9,293 mio. kr. Hertil er indarbejdet en række tekniske korrektioner som følge af konkret budgettering af blandt andet køb og salg af varme, samt ydelser på lån til fjernvarmeudbygningen. Overskuddet på driften skal anvendes til at betale omkostninger, afdrag og renter på lån, hvilket derved opfylder varmeforsyningslovens bestemmelser om, at udgifter og indtægter skal balancere i det enkelte år. 16

18 By- og Miljøforvaltningen forelægger et driftsbudget for Varmeforsyning med en samlet ramme i 2013 på -8,014 mio. kr. Anlægsrammen for 2013 er fastsat til kr. til udbygning af fjernvarme, hvilket svarer til, hvad forvaltningen forventer, at anlægsudgifterne vil være i By- og Miljøforvaltningen forelægger derfor et anlægsbudget i 2013 på kr. Samlet set er dette By- og Miljøforvaltningens forslag til Miljøudvalgets budgetbidrag Budgetbidraget sendes til Budget- og Analyseafdelingen til indarbejdelse i kommunens samlede budget for By- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at budgetbidraget for med tilhørende bilag fremsendes til indarbejdelse i kommunens samlede budgetbidrag for Bilag Bilag 1: Miljøudvalgets budgetbidrag 2013 Bilag 2: Renovationstakstberegning 17

19 57. Frikommune, ideer fra politiske udvalg maj/juni 2012 Gennemgang af sagen Byrådet vedtog yderligere ansøgninger om frikommuneforsøg Der er mulighed for igen at søge om adgang til forsøg senest På den baggrund foreslår borgmesteren, at medlemmerne af hvert fagudvalg (inkl. Økonomiudvalget som fagudvalg) drøfter mulige nye forsøg. Udvalgsmedlemmernes eventuelle ideer skal konkretiseres af forvaltningerne. Det skal ske ved at: ideen beskrives (herunder hvilke områder der berøres) formålet angives Forvaltningerne skal ligeledes vurdere om ideerne falder indenfor allerede givne hjemler til andre frikommuner eller er dækket af frikommuneloven eller om ideerne kræver en ny frikommuneansøgning. Efter forvaltningernes konkretisering forelægges forslagene til nye forsøg igen for fagudvalgene. Frikommuneloven forventes vedtaget af Folketinget senest Borgmesteren foreslår endvidere, at fagudvalgenes ideer behandles af Økonomiudvalget der beslutter, hvilke forsøg der skal arbejdes videre med. Herefter præsenteres forslagene til frikommuneforsøg for referencegruppen for frikommuneforsøget i Gladsaxe og Gentofte kommuner. De forslag som referencegruppen ønsker at indstille for begge kommuner høres i de relevante råd og MEDudvalg. Der kan også være ansøgninger som kun den ene af kommunerne ønsker at gå videre med. Herefter indsendes ansøgningerne til Økonomi- og Indenrigsministeriet i forbindelse med næste frist for frikommuneansøgninger som er Beslutninger om iværksættelse af kopiforsøg skal dog også behandles i referencegruppen. By- og Miljøforvaltningen forelægger sagen til drøftelse. 18