Fuglebjerg - Hashøj Fællesforvaltningen for teknik og miljø

Transkript

1 Fuglebjerg - Hashøj Fællesforvaltningen for teknik og miljø Bevarende lokalplan for Flakkebjerg Stationsby Lokalplan nr. 210

2 Lovgivning Bestemmelserne om lokalplanlægning findes i lov om planlægning. Lokalplanen er den mest detaljerede af de tre fysiske planer. Lokalplanen er direkte bindende for ejere og brugere af de faste ejendomme, der ligger i lokalplanområdet. Lokalplanen består af bindende retningslinier i form af tekst og kortbilag, et formål og oplysninger om lokalplanens retsvirkninger. Lokalplanen skal indeholde en redegørelse om planens forhold til anden planlægning og til lovgivningen. Det skal også fremgå af redegørelsen, om andre myndigheder skal give tilladelser eller dispensationer før planen kan gennemføres. Ejere og brugere af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte med at bruge ejendommene som de hele tiden har gjort. Det er først når der bygges nyt, bygges om eller til at lokalplanens bestemmelser træder i kraft. Lokalplanforslaget er udarbejdet af: Tegninger: Sats: Kopiering: Kortbilag: Fællesforvaltningen Teknik og Miljø Fællesforvaltningen Teknik og Miljø Fællesforvaltningen Teknik og Miljø Fællesforvaltningen Teknik og Miljø Der er anvendt udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort.

3 Indholdsfortegnelse Lokalplanens bestemmelser... 2 Lokalplanens formål... 2 Område og zonestatus... 2 Områdets anvendelse... 2 Udstykninger... 3 Vej- og stiforhold... 3 Ledningsanlæg og belysning... 3 Ny bebyggelse... 3 Haver og ubebyggede arealer... 5 Forudsætning for ibrugtagning af bebyggelse... 6 Lokalplanens retsvirkninger... 6 Ophævelse af lokalplaner og tilstandsservitutter... 6 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger... 6 Vedtagelsespåtegning... 7 Redegørelse i tilknytning til lokalplanen... 9 Lokalplanområdets beliggenhed og omgivelser... 9 Historisk redegørelse Baggrund for udarbejdelse af lokalplanen Forhold til øvrig planlægning Regionplan Kommuneplanen Ejendomme der er omfattet af lokalplanen Servitutter Beskyttede naturtyper og beskyttelseslinier Forhold til overordnet planlægning og lovgivning Beskyttede naturtyper Jordbrugsområde Skovrejsning Drikkevandområder Råstofinteresseområder Miljøforhold Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Planlægningsprocessen Kortbilag 1 Lokalplanområde Kortbilag 2 Byggemuligheder Tillæg til kommuneplan Kortbilag A Ny områdeafgrænsning... 41

4 Lokalplanens bestemmelser Lokalplanens bestemmelser Lokalplanens formål 1. Formålet med lokalplanen er at sikre landsbyens rekreative og landskabelige værdi at give inspiration til, hvordan landsbyens særpræg kan bevares i forbindelse med vedligeholdelse og eventuel ombygning af eksisterende bygninger at give mulighed for indpasning af ny bebyggelse i landsbyen at give mulighed for udstykning af store parceller, hvor der er plads til nyttehaver og ikke-erhvervsmæssigt dyrehold at sikre bygninger ikke ændre karakter af landbrugs- eller stationsbygninger at fastsætte principper for udendørs opbevaring Område og zonestatus 2. Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter del af matr. nr. 24ae, 25a, 25v samt matr. nr. 24a, 24e, 24f, 24g, 24h, 24i, 24k, 24l, 24m, 24n, 24p, 24q, 24s, 24t, 24v, 24x, 24z, 24æ, 24ø, 24ac, 25b, 25c, 25d, 25e, 25f, 25g, 25h, 25i, 25k, 25l, 25m, 25n, 25p, 25s, 47c, 62, 64, 65a, 65b, 65c, 65d, 66, Flakkebjerg by, Flakkebjerg samt alle parceller, der efter den udstykkes i lokalplanområdet. 3. Lokalplanområdet forbliver i landzone. Stk. 2. Udstykning og bebyggelse i lokalplanområdet efter bestemmelserne i lokalplanen kræver ikke tilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Områdets anvendelse 4. Områdets anvendelse fastlægges til landbrugs- og boligformål. Hver parcel kan kun indeholde en bolig. Stk. 2. Der kan i området etableres liberale erhverv med tilknytning til landbrug samt mindre offentlige og private servicefunktioner til områdets forsyning. Der kan i forbindelse med den enkelte bolig tillades, at der drives virksomhed med nogle få ansatte, på betingelse af: at virksomheden drives af den, der bebor den pågældende ejendom, at virksomheden efter et konkret skøn drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom. at virksomheden overholder miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor lokalplanområdet (fx røg, støj, lugt) at virksomheden ikke har mere end 5 ansatte at virksomheden ikke medfører behov for parkering udover i alt 5 pladser de 3 pladser må kun anvendes i tidsmæssigt afgrænsede perioder pr. dag Side 2

5 Lokalplanens bestemmelser Overflødiggjorte landbrugsbygninger kan udnyttes til følgende formål: såfremt: håndværksvirksomhed industrivirksomhed lager kontor eksisterende bygninger anvendes bygningerne ikke om- eller tilbygges bygningerne er mere end 5 år gamle virksomheden ikke medfører miljømæssige gener for det øvrige område virksomheden ikke medfører behov for parkering udover i alt 5 pladser de 3 pladser må kun anvendes i tidsmæssigt afgrænsede perioder pr. dag. Udstykninger 5. Kortbilag 2 viser lokalplanens delområder samt byggefelter. Der kan i hvert delområde etableres nye parceller efter følgende regler: Delområde A: Delområde B: Delområde C: Delområde D: Der kan etableres op 1 ny parcel. Parcellens størrelse skal være mindst 5000 m 2. Samlet areal for delområdet er ca m 2. Der kan etableres 1 ny parcel. Parcellens størrelse skal være mindst 5000 m 2. Samlet areal for delområdet er ca m 2. Der kan etableres op til 2 parceller. Parcellernes størrelse skal være mellem 3000 og 4000 m 2. Samlet areal for delområdet er ca m 2. Der kan etableres 1 ny parcel. Parcellens størrelse skal være mindst 5000 m 2. Samlet areal for delområdet er ca m 2. Vej- og stiforhold 6. Vejens profil uden fortove er et karakteristisk træk for landsbyen og skal derfor bevares. Rabatterne skal fortsat anlægges og vedligeholdes med græs eller grus. Stk. 2. De nye parceller får vejadgang via nye overkørsler til kommunevejene i området. Ledningsanlæg og belysning 7. Elledninger må alene udføres som jordkabler. Ny bebyggelse 8. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25%. Stk. 2. Der må ikke opføres præfabrikerede bygninger til beboelse. Hvor der er mulighed for at udstykke flere parceller i tilknytning til andre nye parceller, eller i nærheden af andre nye parceller, må der ikke opføres ens bygninger. Stk. 3. Placering af ny bebyggelse i forhold til byens gade skal følge traditionen i landsbyen og placeres indenfor ca. 30 meter fra vejmidte. I delområde C skal ny bebyggelse place- Side 3

6 Lokalplanens bestemmelser res indenfor ca. 25 meter fra vejmidte. Nye bygningers arkitektoniske udformning skal medvirke til at opretholde og videreføre karakteren af landsbymiljøet og byggetraditionen med hensyn til bygningers længde, bredde, facadehøjde, tagform, bygningsmaterialer, døre, vinduer og skorstene. Eksisterende bygninger skal tidstypisk renoveres og vedligeholdes i overensstemmelse med deres tidsalder. Stk. 4. Det bebyggede areal for beboelseshuse må ikke overstige 200 m 2. Det bebyggede areal for andre bygninger må ikke overstige 300 m 2 landbrugets nødvendige driftsbygninger undtaget. Stk. 5. Udhuse, garager, carporte, udestuer eller lignende må ikke opføres med et areal der er større end 50 m Bebyggelsen må opføres i 1 etage med udnyttet tagetage. Trempelhøjden på tagetagen må ikke overstige 1 meter. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 meter over eksisterende terræn. 10. Der må ikke bygges oven på offentlige og private kloakledninger, medmindre kommunalbestyrelsen giver særskilt tilladelse dertil. Kommunalbestyrelsen vil stille som betingelse for tilladelsen, at vedligeholdelsen af de pågældende ledninger fremover påhviler den til enhver tid værende ejer af den pågældende ejendom. Kommunalbestyrelsen vil også stille som betingelse at eventuelle private servitut-rettigheder og lignende respekteres. Stk. 2. Der må ikke bygges oven på vandledninger uden skriftlig tilladelse fra vandværket. Stk. 3. Der må ikke finde terrænregulering sted. 11. Tage skal udføres som symmetriske sadeltage, spidstage eller trempeltage uden valm eller med halv- eller kvartvalm med max. 50 cm udhæng med en hældning på målt fra det vandrette plan i følgende farver og materialer: traditionelle røde eller sorte ikke glaserede tegl eller tagsten grå, sorte eller røde (samme røde farve som traditionelle vingetegl) tagplader stråtag efter sjællandsk tradition (med rygning med kragetæer) Stk. 2. Tage på udhuse, garager, carporte, væksthuse, udestuer eller lignende kan udføres med andre matte materialer og med en fladere taghældning dog ikke med helt fladt tag. Stk. 3. Vinduer i tagflader skal placeres regelmæssigt dog med udgangspunkt i boligens indretning og udformes som enkeltsiddende tagvinduer eller kviste, hvis samlede bredde ikke må overstige ⅓ af tagfladens længde Tagvinduer må maksimalt være 80 cm brede og kviste må maksimalt være 150 cm brede. Stk. 4. Blanke og reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes. Der kan opsættes solfangere svarende til 10% af ejendommens bebyggede boligareal. Alle solfangere skal opsættes på samme tagflade. Side 4

7 Lokalplanens bestemmelser Stk. 5. Der kan opsættes yderligere op til 4 solfangere til andre formål indenfor ejendommen. Disse skal placeres så de ikke er synlige fra offentlige vej. Stk. 6. Der må ikke etableres balkoner, altaner eller lignende på eller ved bygningers tage eller tagetager. Dog må balkoner/altaner opføres som en del af gavlen. 12. Bygninger skal opføres med følgende facader teglsten i farverne rød, gul, hvid og brun bindingsværk med tavl i farverne rød, gul, hvid og sort træværk Alternativt kan tavl og bindingsværk overstryges med kalkfarve i de nævnte farver vandskuret mur i farverne rød, gul, hvid, grå og brun pudset mur i farverne rød, gul, hvid, grå og brun der må ikke anvendes fluorescerende farver Stk. 2. Mindre dele af facader og gavle kan udføres i træ. Udhuse, garager, carporte og udestuer kan opføres med anden beklædning. Stk. 3. Bygninger, der tidligere har været anvendt som landbrugsbygninger eller stationsbygninger, må ikke ændre karakter af hhv. landbrugsbygninger eller stationsbygninger. 13. Bebyggelsen skal tilsluttes fællesantenneanlæg, når der gives mulighed for det. Eventuel antenne skal indtil da etableres indendørs eller opsættes så den ikke er synlig fra offentlige vej. 14. Udover den for et boligområde nødvendige orienteringsskiltning må der ikke finde nogen form for reklamering eller lignende skiltning sted. Haver og ubebyggede arealer 15. Ubebyggede grundarealer, der ikke er befæstet som indkørsel eller parkeringsplads, skal anlægges, dyrkes eller vedligeholdes som have, græsningsareal, skov, landbrugsjord eller lignende. Stk. 2. Der kan etableres fast hegn på indersiden af levende hegn. Faste hegn må være indtil 120 cm høje. Stk. 3. Ubebyggede grundarealer skal holdes ryddelige og fri for ukrudt på en sådan måde, at naboparcellerne ikke generes. Der må ikke på parcellerne findes plantninger, der ved skygge eller kraftig vækst er til væsentlig gene for naboerne. Stk. 4. Uindregistrerede køretøjer, campingvogne så vel som både større end 750 kg eller 20 fod må ikke henstilles inden for lokalplanområdet. Stk. 5. Der må ikke etableres fortove. Vejenes grønne rabatter skal bevares. Stk. 6. Der må kun finde oplag sted, hvis det er nødvendigt for et eksisterende erhverv eller landbrug. Det samlede oplag på den enkelte parcel må ikke overstige 5% af det bebyggede areal for parcellen. Oplaget skal være indhegnet, og må ikke kunne ses fra de tilstødende ejendomme. Denne bestemmelse gælder ikke brænde til eget forbrug. Side 5

8 Lokalplanens bestemmelser Forudsætning for ibrugtagning af bebyggelse 16. Landbrugspligten skal ophæves for de delområder, som er omfattet af lokalplanen og som udstykkes. Lokalplanens retsvirkninger 17. Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge lov om planlægning 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Stk. 2. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af den bebyggelse mv. der er indeholdt i planen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke strider mod lokalplanens principper. Stk. 4. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun ske ved, at der udarbejdes en ny lokalplan. Ophævelse af lokalplaner og tilstandsservitutter 18. Der er ingen servitutter, der er i strid med lokalplanen. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger 19. Når et forslag til en lokalplan er offentliggjort, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold. Dette fremgår af lov om planlægning 17. Stk. 2. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Stk. 3. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra den , og indtil forslaget er endeligt vedtaget, dog ikke længere end til den Stk. 4. I overensstemmelse med lov om planlægning 24, stk. 3 skal Kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser mv. mod lokalplanforslaget. Perioden er fastsat fra den til den Som offentliggjort i Søndagsavisen den skal indsigelser eller bemærkninger altså sendes til Fællesforvaltningen for Teknik og Miljø senest den Side 6

9 Lokalplanens bestemmelser Vedtagelsespåtegning 20. Forslaget er vedtaget af Hashøj Kommunalbestyrelse den Troels Christensen Borgmester /Jan Østerskov Kommunaldirektør Side 7

10 Lokalplanens bestemmelser 21. I henhold til 27 i lov om planlægning har Hashøj Kommune vedtaget lokalplanen. Stk. 2. Der er foretaget nogle mindre ændringer i overensstemmelse med nogle af de forslag og bemærkninger, som kom fra borgerne og andre offentlige myndigheder. Bekendtgørelse om den endelige vedtagelse har været annonceret i Søndagsavisen den Stk. 3. Lokalplanen vil være offentligt fremlagt på Rådhuset. Den Troels Christensen Borgmester /Jan Østerskov Kommunaldirektør Side 8

11 Redegørelse i tilknytning til lokalplanen Afsnit 1 Lokalplanområdets beliggenhed og omgivelser Flakkebjerg Stationsby er centralt beliggende i Hashøj Kommune. Landskabet omkring området ved landsbyen er præget af forholdsvis fladt markterræn. Nord for landsbyen løber Lindes Å. Karakteristisk for landsbyen er, at den deles i to af jernbanen, der går midt igennem landsbyen i N, NV- og S, SØ retning. Skørpinge Flakkebjerg Stationsby Gimlinge Flakkebjerg Figur 1. Området omkring Flakkebjerg Stationsby. Side 9

12 Der er i nærområdet er registreret 2 lokaliteter med kendte arkæologiske fund. Det drejer sig om (1) og (2) se figur 2. Begge steder er registreret rester af storstensgrave fra bondestenalderens Tragtbægerkultur. Det samme gør sig i øvrigt gældende mod vest, ved sydsiden af Lindes Å, hvor der er registreret rester af et lignende gravanlæg og mulige spor af en boplads fra bondestenalderen. Kun (2) ligger indenfor arealafgrænsningen for lokalplanen, men de tyder på en kraftig aktivitet i området i bondestenalderen, hvor gravminder og bopladser ofte klumper sig ved velegnede steder i nærheden af de lidt større vandløb. (1) (2) F igur 2. Arkæologiske fund i området omkring Flakkebjerg Stationsby (gengivet med tilladelse fra Sydvesstjællands museum; Bagrundskort KMS) Flakkebjerg Stationsby er et godt eksempel på den agrare landsby. En agrar landsby består af nogle få gårde - op til 6 - samt enkelte husmandsbrug og huse, mens der kun er få eller ingen servicefunktioner. Tidligere var en oplagt servicefunktion smeden, men i mange landsbyer er smedjerne nu nedlagt. Landsbyen ligger i et tyndt befolket landområde ca. 10 km fra Slagelse, der er den nærmeste købstad. Lokalplanområdet omfatter den eksisterende landsby. For at skabe udvikling i denne smukt beliggende landsby giver nærværende lokalplan mulighed for at udstykke op til 7 store parceller med mulighed for større nyttehaver og selvforsyning samt mindre hobbyprægede husdyrhold af fx køer, grise, heste og høns. Historisk redegørelse Flakkebjerg Stationsbys alder og struktur Bynavnet Flakkebjerg Stationsby er opstået i forbindelse med etableringen af jernbaneforbindelsen, der bredte sig ud over landet i 1890 erne. Enkelte bygninger er dog opført omkring 1800 men uden at man kan kalde det en landsby. Landsbyen ligger i Flakkebjerg sogn og hørte under Vester Flakkebjerg Herred. Stationsbyen er et særligt kulturmiljø, kendetegnet af bebyggelsen langs byens gade samt den forholdsvis korte periode byen er bebygget i. Ved at sikre, at nye bebyggelser ikke bliver af en karakter, der modarbejder den eksisterende helhed, tilstræbes det, med denne lokalplan, at præget af stationsby bevares. Side 10

13 Figur 3. Flakkebjerg Stationsby før og nu (øverst: målebordsblade fra ). Som det fremgår af figur 3 så var der stort set ikke nogen bebyggelse i Flakkebjerg Stationsby før Hvilket er sammenfaldende med at jernbanen først blev etableret i 1890 erne. Jernbanen har i høj grad haft indflydelse på udformningen af landsbyen. Måden hvorpå banen danner byens akse og i samspil med Egevej og Flakkebjerg Stationsvej former byen som en pil, er med til at gøre Flakkebjerg Stationsby spændende og interessant. Landsbyen har to centre - et ved krydset mellem Egevej og Flakkebjerg Stationsvej og et omkring den gamle stationsbygning på Flakkebjerg Stationsvej. Byen er køn med mange ældre istandsatte byhuse og stuehuse fra nedlagte landbrug, herunder et enkelt bindingsværkshus med stråtag, men også forholdsvis nye moderne parcelhuse. Derudover er der enkelte landbrug samt en møbelfabrik i landsbyen. Side 11

14 Bygninger og gårde i Flakkebjerg Stationsby Figur 4. Betydningsfulde gårde omkring Flakkebjerg Stationsby Betydningsfulde gårde og bygninger Stenbækgård Opført omkring 1907 Højdyssegård Opført omkring Stuehus opført omkring 1942 Bjærupgård Opført omkring 1800 Udover gårdene omkring landsbyen udgør en væsentlig andel af beboelsebygningerne i Flakkebjerg Stationsby enfamiliehuse; dels som parcelhuse dels som gamle byhuse eller tidligere stuehuse fra landbrug. Desuden er der en gammel stationsbygning. Tidslinie Ser man på beboelseshusene i Flakkebjerg Stationsby, så er en væsentlig del bygget fra 1800 til 1899 svarende til ca. 27%. En enkelt bygning med bindingsværk er opført i år 1800 og en er opført i Omkring 57 % af beboelsesbygningerne er opført i årene mellem 1900 og De resterende bygninger er opført fra 1950 til 1980 svarende til ca. 14 %. Mange beboelseshuse er ombygget og renoveret i perioden fra 1970 og frem Antal Gruppering af bebyggelse efter årstal for opførelse Årstal 100 %-fordeling Figur 5. Inddeling af bebyggelse efter årstal for opførelse (angivet som antal i perioden samt fordeling i procent) Antal i perioden Fordeling i procent Side 12

15 Baggrund for udarbejdelse af lokalplanen Der tales og skrives meget om nødvendigheden af, at landdistrikterne styrkes. Hashøj Kommune er en typisk landkommune, hvor det netop er nødvendigt, at der gøres en ekstra indsats, hvis vi skal vende udviklingen og sikre en vækst i antallet af borgere eller blot sikre at der ikke sker en fortsat fraflytning af borgere. Ved at sætte fokus på landdistrikterne og sørge for at der er mulighed for at bygge nye boliger i landsbyerne kan vi gøre en indsats for at udvikle kommunen og sikre den vækst, der er så vigtig for kommunen som helhed. På denne baggrund er Flakkebjerg Stationsby udpeget, som et af de steder, hvor der skal skabes mulighed for at bygge nye boliger. Dette skal ske med respekt for landsbyens nærmiljø, byggetradition og arkitektonisk udformning. Indenrigsministeriets landdistriktsudvalg anbefalede i 1997 kommunerne at støtte initiativer, der kan styrke udviklingen i landdistrikterne. Det kunne fx være støtte til etablering af store parceller. Livet i landdistrikterne efterspørges, fordi der kan tilbydes boliger tæt ved naturen med plads, frisk luft, socialt fællesskab, tæt naboskab og rolige omgivelser. Det er disse værdier, der opleves som de vigtigste ved at bo på landet. Mange vil også betragte det som en fordel at der er muligheder for at etablere en sø, holde et mindre antal høns, heste og får, dyrke egne grøntsager og frugt eller blot anlægge en stor naturgrund. Et af formålene med landbrugsloven er tillige at tilgodese udviklingen i landdistrikterne. Dette formål opfyldes også ved at etablere alternative boformer i landdistrikterne, der har tilknytning til landsbymiljøet, og understøtter servicen og livet i det hele taget i de tyndt befolkede områder. Udstykningen af parcellerne bør tillige forbeholdes de tyndt befolkede områder, fordi disse områder dermed får nogle alternative muligheder, der ikke findes andre steder. Det er også et mål at fremme et varieret boligtilbud, der modsvarer de forskellige behov, og som kan være med til at sikre en varieret sammensat befolkning i landdistrikterne. Området er tyndt befolket, det har tilknytning til en landsby og områdets landskabelige værdier vil kunne bevares. Vi ønsker at kunne give et varieret udbud af boligformer, også til de der ikke ønsker at bruge flere år på at istandsætte et ældre hus med de ulemper det har. Det tilbud vi satser på i Flakkebjerg Stationsby er muligheden for at bygge sit eget hus, og samtidig få alle de fordele, der følger med at bo på landet. En udbygning af Flakkebjerg Stationsby vil give nogle nye beboere mulighed for at nyde den dejlige natur, og det hyggelige landsbymiljø der kendetegner Flakkebjerg Stationsby, samtidig med at udbygningen vil styrke mulighederne for etablering af servicefunktioner i området. Side 13

16 Afsnit 2 Forhold til øvrig planlægning Regionplan Jordbrugsområde Lokalplanområdet ligger i regionplanens jordbrugsområde. Jordbrugsområde er primært områder, der er udpeget som særlig værdifulde landbrugsområder, og er som hovedregel forbeholdt jordbrugserhvervet. Det er dog også områdetypen, hvor anlæg der nødvendigvis må placeres i det åbne land fortrinsvis skal søges lokaliseret. Nye tekniske anlæg og bebyggelser, der nødvendigvis må placeres i det åbne land, og som ikke tjener det lokale jordbrugserhverv skal primært placeres i jordbrugsområde. Nødvendige anlæg og bebyggelser skal, i den udstrækning det er muligt, indpasses, så de ikke virker dominerende i forhold til omgivelserne. De naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative værdier må respekteres. I landsbyer kan der med respekt for kulturmiljøer, kirkeomgivelser, øvrige bevaringsinteresser mv. planlægges for begrænset byggeri til helårsboliger, der understøtter livet i landsbyen og sigter på en afrunding og udfyldning af landsbyen. Der skal tages hensyn til eksisterende erhvervsvirksomheder, herunder jordbrugserhvervets mulighed for fortsat drift. Endvidere skal der tages hensyn til de særlige værdifulde landbrugsområder og til det omgivende landskab. Af hensyn til bevarelsen af det stedlige by- og bygningsmiljø, skal det vurderes, om der skal stilles særlige krav til udformningen af byggeriet eller om ubebyggede grunde bør bevares på grund af deres historiske fortælleværdi. Jordbrugsparceller kan kun etableres på baggrund af en kommunal planlægning. Jordbrugsparcellerne skal respektere landsbyens særlige karakteristika, og områdets kulturhistoriske træk, herunder byggeskik, terrænmæssige forhold, beplantning og udstykningsmynster. Samtidig skal parcellerne og bebyggelsen placeres og tilpasses de naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier. Der skal tages særlig hensyn ved landsbyer, der er udpeget som kulturmiljøer. I jordbrugsområde skal der tillige tages særlige hensyn til eksisterende erhvervsvirksomheder, herunder jordbrugserhvervets mulighed for fortsat drift. Endvidere skal der tages hensyn til de udpegede særlig værdifulde landbrugsområder. Skovrejsning I områder, hvor skovrejsning er mulig, kan der plantes skov. Skovrejsning er mulig uden for skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket, samt uden for byområde, sommerhusområde og særligt erhvervsområde. Hvor skovrejsning er uønsket, må der ikke plantes skov. Side 14

17 Råstofinteresseområder Umiddelbart øst for lokalplanområdet ligger et større område som i regionplanen er reserveret til råstofindvinding af ler. Råstofinteresseområderne for sand, grus, sten og ler må ikke gennem anden planlægning båndlægges til andre formål, der på længere sigt vil kunne forhindre råstofudnyttelse, medmindre det gennem undersøgelser og afvejninger er godtgjort, at der ikke findes råstoffer af så stor interesse, at de skal udnyttes først. Drikkevandsområder Hele lokalplanområdet er udlagt til område med særlige drikkevandsinteresser. I sådanne områder skal etablering af anlæg eller aktiviteter, der medfører særlig risiko for forurening af grundvandet undgås og søges placeret i områder med begrænset drikkevandsinteresser. Lokalplanområdet ligger endvidere i et område, der er udpeget som indsatsområde til beskyttelse af grundvandet. Indsatsområderne er udpeget inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almen vandforsyning, hvor grundvandet er sårbart over for nitrat. Kommuneplanen Området forbeholdes jordbrugsformål, men under hensyn til dets indhold af særlige naturog/eller kulturhistoriske værdier vil der i visse dele af området være behov for en nærmere planlægning. Denne kan sigte på at bevare landskab og natur uændret og/eller udbygge det med henblik på intensiv rekreativ udnyttelse, eventuelt ved offentlige erhvervelser. For området Flakkebjerg Stationsby gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til boligformål og mindre erhvervsvirksomheder. b. Bebyggelse, beplantning, hegn, vejforløb, som danner der karakteristiske landsbymiljø, skal sikres mod lidt efter lidt at blive ændret i strid med bevaringsinteresserne. c. Ny bebyggelse skal ved sin udformning og placering tilpasses landsbyens karakter og bevaringsværdige miljø. d. Ny bebyggelse skal placeres, så ingen væsentlige landbrugsmæssige eller miljømæssige interesser tilsidesættes, og uden at naboer i øvrigt generes af bebyggelsen. e. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage, og bygningshøjden må ikke være højere end 8,5 meter undtagen landbrugets driftsbygninger. f. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25. g. Indenfor landsbyens afgrænsning gives der mulighed for opførelse af enkelte nye ejendomme i form af huludfyldning, afrunding af landsbyen og jordbrugsparceller. h. Området skal fortsat være i landzone. Side 15

18 Landbrugspligt Hele området er beliggende i landzone. En del af ejendommene er underlagt landbrugspligt. I forbindelse med udstykning af nye ejendomme gælder følgende regler for landbrugspligt: Under m2 Mellem m2 og m2 Over m2 (arealgrænsen) Ejendommen kan aldrig være landbrugspligtig Ejerne bestemmer selv om ejendommen skal være landbrugspligtig Ejendommen er altid landbrugspligtig For ejendomme over m 2 kan der søges dispensation fra landbrugspligten. Det er den til enhver tid værende ejer af ejendommen der skal søge om ophævelse af landbrugspligten og eventuelt om dispensation for opfyldelse af reglerne for hvem der kan eje en landbrugspligtig ejendom hos jordbrugskommissionen. Overflødiggjorte landbrugsbygninger på landbrugspligtige ejendomme kan udnyttes til følgende formål: håndværksvirksomhed industrivirksomhed lager kontor Ændret anvendelse skal anmeldes til kommunen. Dette gælder dog kun hvis den påtænkte anvendelse kan etableres inde i bygningerne uden at der bygges til eller om. Der skal være tale om en bygning, der er velegnet til det formål man agter at anvende den til. Hvis der skal foretages ændringer inde i bygningen skal der søges sædvanlig byggetilladelse. Hensigten med disse bestemmelser er at bevare eksisterende værdier. Derfor forudsættes det at bygningerne har en rimelig standard, så der ikke skal store reparationer og udvidelser til. De bygninger der her er tale om er bygninger, der tidligere var erhvervsmæssigt nødvendige for driften af den enkelte landbrugsejendom. Delområde 2 i lokalplanområdet er p.t. landbrugspligtigt. Hvis ejendommen fortsat skal drives som landbrugsejendom skal landbrugspligten opretholdes. Hvis landbrugsjorden frasælges, og ejendommen bliver på under 2 ha, kan landbrugspligten ophæves. Det er den til enhver tid værende ejer af ejendommen, der sørger for at søge jordbrugskommissionen om ophævelse af landbrugspligten. Vandforsyning Lokalplanområdet bliver forsynet med vand fra Flakkebjerg Vandværk, der er et privat vandværk. Der må ikke bygges ovenpå vandledninger uden skriftlig tilladelse fra vandværket. Side 16

19 Varmeplanlægning Varmeplanlægningen består af kort over energiforsyningsområder for henholdsvis naturgas og fjernvarme. Lokalplanområdet ligger i et område, hvor der ikke er pligt til en bestemt opvarmningsform. Lokalplanområdet er også omfattet af et el-opvarmningsforbud i henhold til varmeforsyningsloven, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 20. juli Spildevandsplanen Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan. Spildevandsplanen er godkendt. I den godkendte spildevandsplan indgår område A, B, C og D ikke. Der skal derfor, når/hvis der bliver behov for afledning af spildevand fra disse områder, udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen. I forbindelse med ansøgninger om byggetilladelse, hvor der søges om at bygge ovenpå private tinglyste kloakledninger, tager kommunen stilling til om der udfra en samlet vurdering af kloakker i området kan gives tilladelse til at bygge ovenpå ledningerne. Den der søger om byggetilladelse skal selv sørge for at høre de private grundejere, som er påtaleberettigede i henhold til de pågældende servitutter. Kommunen kan stille som betingelse for tilladelsen, at vedligeholdelsen af de pågældende ledninger fremover påhviler den til enhver tid værende ejer af den pågældende ejendom. Trafik Området vejbetjenes fra kommunevejene Egevej og Flakkebjerg Stationsvej via eksisterende overkørsler, hvor det er muligt, eller via etablering af nye overkørsler. Frigørelsesafgift Når en ejendom (eller en del af denne) inddrages i byzone, skal der betales frigørelsesafgift af den værdistigning, der normalt bliver på ejendommen. Ejendommene i lokalplanområdet forbliver i landzone, og der skal ikke betales frigørelsesafgift. Beplantning og friarealer Flakkebjerg Stationsbys karakter er det lige gadeforløb, græs- og grusrabatter uden fortove og området ved og omkring jernbanen med beplantning, der skærer igennem landsbyen. Side 17

20 Afsnit 3 Ejendomme der er omfattet af lokalplanen Matr. nr. Areal m 2 24a e f g h i k l m 28 24n p q s t v x z æ ø ac ae a b Matr. nr. Areal m 2 25c d e f g h i k l m n p s v c a b c d I alt Side 18

21 Afsnit 4 Servitutter Der er lyst følgende servitutter for samtlige de matrikelnumre, der er omfattet af lokalplanen: (servitutterne vil fremgå af den endelige lokalplan) Matr.nr. 24a Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. Matr.nr. 24e Dokument om jordstykke m.v. Dokument med SEAS ang. forsyningsledninger vedr. 24f. Matr.nr. 24f Dokument om jordstykke m.v. Dokument med SEAS ang. forsyningsledninger vedr. 24f. Matr.nr. 24g Dokument om hegn, hegnsmur m.v. Dokument om træskoværksted. Matr.nr. 24h Dokument om tjørnehegn. Side 19

22 Dokument om sti. Matr.nr. 24i Dokument om tjørnehegn. Matr.nr. 24k Dokument om hegn, hegnsmur vedr. 24k. Dokument om overkørsel over jernbanen vedr. 24x. Matr.nr. 24l Dokument om færdselsret m.v. vedr. 25d. Dokument om færdselsret m.v. vedr. 24l. Dokument om indkørsel. Dokument om tv-antennemast vedr. 25d. Matr.nr. 24m Dokument om færdselsret m.v. vedr. 24m og 24n. Dokument om vej m.m. vedr. 15i lod til 15b. Dokument om jordstykket foran stationens holdeplads vedr. 15i lod til 15b. Side 20

23 Dokument om færdselsret m.v. hegn, hegnsmur m.v. vedr 15i lod til 15b.. Dokument om ekspropriation/foreløbig ekspropriation m.v. vedr. 24n. Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. vedr. 15i lod til 15b.. Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. vedr. 24n. Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. vedr. 15i lod til 15b.. Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. vedr. 15i lod til 15b.. Dokument om telefonkabler/anlæg m.v. vedr. 15i lod til 15b.. Dokument med SEAS ang. forsyningsledninger m.v. vedr. 15i lod til 15b.. Dokument med SEAS ang. forsyningsledninger m.v. vedr. 24m Matr.nr. 24n Dokument om færdselsret m.v. vedr. 24m og 24n. Dokument om vej m.m. vedr. 15i lod til 15b. Side 21

24 Dokument om jordstykket foran stationens holdeplads vedr. 15i lod til 15b. Dokument om færdselsret m.v. hegn, hegnsmur m.v. vedr 15i lod til 15b.. Dokument om ekspropriation/foreløbig ekspropriation m.v. vedr. 24n. Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. vedr. 15i lod til 15b.. Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. vedr. 24n. Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. vedr. 15i lod til 15b.. Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. vedr. 15i lod til 15b.. Dokument om telefonkabler/anlæg m.v. vedr. 15i lod til 15b.. Dokument med SEAS ang. forsyningsledninger m.v. vedr. 15i lod til 15b.. Dokument med SEAS ang. forsyningsledninger m.v. vedr. 24m Matr.nr. 24p Side 22

25 Dokument om tjørnehegn. Dokument om sti. Matr.nr. 24q Dokument om betingelserne for at en jernbaneoverkørsel kan blive privat m.v. Matr.nr. 24s Dokument om vedligeholdelse af et jordstykke foran stationsholdepladsen m.m. Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. Matr.nr. 24t Dokument om vedligeholdelse af et jordstykke vedr. 24t. Dokument om færdselsret m.v. Matr.nr. 24v Dokument om vedligeholdelse af et jordstykke foran stationsholdepladsen m.m. Matr.nr. 24x Dokument om hegn, hegnsmur vedr. 24k. Dokument om overkørsel over jernbanen vedr. 24x. Side 23

26 Matr.nr. 24z Dokument om vedligeholdelse af et jordstykke m.m. Matr.nr. 24æ Dokument om vedligeholdelse af et jordstykke foran stationsholdepladsen m.m. Matr.nr. 24ø Dokument om vedligeholdelse af et jordstykke foran stationsholdepladsen m.m. Matr.nr. 24ac Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v Dokument om hegn, hegnsmur m.v. Matr.nr. 24ae Dokument om ekspropriation/foreløbig ekspropriation m.v. vedr. 24ae Dokument om overkørsel, fælles ind- og udkørsel vedr. 24ae. Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. vedr. 24ae. Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. vedr. 24ae. Deklaration med SEAS ang. 10 Kv jordkabel lyst med frist til Side 24

27 vedr. 24ae Matr.nr. 25a Dokument om betingelser for at en overkørsel over jernbanen forandres fra offentlig til privat m.m. Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. Deklaration med SEAS ang. 10 Kv jordkabel. Matr.nr. 25b Dokument om telefonkabler/anlæg m.v. Dokument om tilladelse til indretning af vaskeplads samt opstillingsplads på visse vilkår m.v. Matr.nr. 25c Inegen servitutter. Matr.nr. 25d Dokument om færdselsret m.v. vedr. 25d. Dokument om færdselsret m.v. vedr. 24l. Dokument om indkørsel. Dokument om tv-antennemast vedr. 25d. Side 25

28 Matr.nr. 25e Inegen servitutter. Matr.nr. 25f Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. Dokument om skel, byggeretsligt skel. Matr.nr. 25g Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. Matr.nr. 25h Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. Matr.nr. 25i Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. Matr.nr. 25k Dokument om færdselsret m.v. Dokument om overkørsel, fælles ind- og udkørsel m.v. Matr.nr. 25l Dokument om vandværk m.v. Side 26

29 Dokument om færdselsret m.v. samt plankeværk. Dokument om master m.v., forsynings-/afløbsledninger m.v. Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. Matr.nr. 25m Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. Dokument om bebyggelse, benyttelse m.v. Matr.nr. 25n Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. Dokument om bebyggelse, benyttelse m.v. Matr.nr. 25p Ingen servitutter. Matr.nr. 25s Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. Dokument om bebyggelse, benyttelse m.v. Matr.nr. 25v Dokument om overkørsel, fælles ind- og udkørsel vedr. 25v, Side 27

30 25x (lod) Deklaration med SEAS vedr. 25v, 25x (lod). Deklaration med SEAS vedr. 25v, 25x (lod). Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. vedr. 25v, 25x (lod). Dokument om telefonkabler/anlæg m.v. vedr. 25v, 25x (lod). Deklaration med SEAS ang. forsyningsledninger. vedr. 25v, 25x (lod). Matr.nr. 47c Dokument om vedligeholdelse af et jordstykke vedr. 24t. Dokument om færdselsret m.v. Matr.nr Matr.nr Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. og om at tåle jernbanetrafikken m.v. Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. og om at tåle jernbanetrafikken m.v. Side 28

31 Matr.nr. 65a Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. og om at tåle jernbanetrafikken m.v. Dokument om færdselsret m.v. Dokument om vej m.v., vandforsyning m.v.. Matr.nr. 65b Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. og om at tåle jernbanetrafikken m.v. Dokument om skorsten. Matr.nr. 65c Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. og om at tåle jernbanetrafikken m.v. Matr.nr. 65d Dokument om forsynings-/afløbsledninger m.v. og om at tåle jernbanetrafikken m.v. Matr.nr Dokument om at tåle jernbanetrafikken. Matr.nr. 68 Ingen servitutter. Side 29

32 Side 30

33 Afsnit 5 Beskyttede naturtyper og beskyttelseslinier Naturbeskyttelsesloven beskriver bl.a. beskyttede naturtyper, hvor alle indgreb skal godkendes af Vestsjællands Amt. Der er tale om følgende naturtyper: - søer (vandhuller og gadekær) på over 100 m 2 - vandløb, registreret med beskyttelseslinie - moser og lignende - enge og overdrev - sten- og jorddiger - fortidsminder Der skal desuden tages hensyn til følgende beskyttelseslinier: - sø- og åbeskyttelseslinier på 150 meter - skovbyggelinier på 300 meter - fortidsmindebeskyttelseslinier på 100 meter - kirkebyggelinier på 300 meter. Forhold til overordnet planlægning og lovgivning Beskyttede naturtyper Flakkebjerg Stationsby ligger i et område omgivet af dels Lindes Å samt et beskyttelsesområde i nord og et beskyttelsesområde i vest. Lindes Å fungerer som økologisk forbindelsesled mellem disse beskyttelesområder j.f. regionplan Flakkebjerg Stationsby Figur 6. Kort over beskyttede naturtyper, bekyttelseslinier og økologiske forbindelseslinier i området omkring Flakkebjerg Stationsby. Side 31

34 Søer Omkring lokalplanområdet ligger en del søer. Søerne er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Figur 7. Søer (markeret med blåt) indenfor eller i nærheden af lokalplanområdet, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Landskab Nord og vest for lokalplanområdet ligger der et beskyttelsesområde der er klassificeret som landskab (se figur 6). Området er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Moser Nord for lokalplanområdet befinder der sig et beskyttet moseområde (se figur 6). Området er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Økologisk forbindelse Nord for lokalplanområdet følger en økologisk forbindelse Lindes Å, som derved forbinder de to beskyttelsesområder nord og vest for Flakkebjerg Stationsby (se figur 6). Økologiske forbindelser er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Sten- og jorddiger Der er 5 diger i nærheden af lokalplanområdet. Digerne er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven 4 og der må ikke foretages ændring i digernes tilstand uden Vestsjællands amts tilladelse. Jordbrugsområde Lokalplanområdet ligger i regionplanens jordbrugsområde. Figur 8. Beskyttede sten- og jorddiger (fremhævede linier) i nærheden af Flakkebjerg Stationsby. Side 32

35 Jordbrugsområde er primært områder, der er udpeget som særlig værdifulde landbrugsområder, og er som hovedregel forbeholdt jordbrugserhvervet. Det er dog også områdetypen, hvor anlæg der nødvendigvis må placeres i det åbne land fortrinsvis skal søges lokaliseret. Nye tekniske anlæg og bebyggelser, der nødvendigvis må placeres i det åbne land, og som ikke tjener det lokale jordbrugserhverv skal primært placeres i jordbrugsområde. Figur 9. Værdifuldt landbrugsområde Skovrejsning Lokalplanområdet er udpeget som område hvor skovrejsning er mulig. Nord og vest for lokalplanområdet er skovrejsning uønsket (skraverede felt på figur 10). I områder, hvor skovrejsning er uønsket, kan der ikke plantes skov, medmindre der er givet dispensation hertil fra amtet. Pyntegrønt- og juletræskulturer betragtes i denne forbindelse som landbrugsafgrøder, og er derfor ikke omfattet af reglerne om skovrejsning. Der kan plantes læbælter, vildtremiser og lignende på mindre arealer - læhegn må være op til 20 m brede og remiser må udgøre op til 0,5 ha - uden at det kræver tilladelse fra amtet. Samlet set må læhegn og remiser ikke få karakter af skov. Hvis arealer er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, kræver enhver tilplantning, også med pyntegrønt- og juletræskulturer, en dispensation fra amtet. F igur 10. Områder hvor skovrejsning er mulig (hvide områder) samt områder hvor skovrejsning er uønsket (skraverede områder). Drikkevandområder Hele lokalplanområdet er udlagt til område med særlige drikkevandsinteresser. I sådanne områder skal etablering af anlæg eller aktiviteter, der medfører særlig risiko for forurening af grundvandet undgås og søges placeret i områder med begrænset drikkevandsinteresser. Lokalplanområdet ligger endvidere i et område, der er udpeget som indsatsområde til beskyttelse af grundvandet. Indsatsområderne er udpeget inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almen vandforsyning, hvor grundvandet er sårbart over for nitrat. Figur 11. Område med særlig drikkevandsinteresser. Side 33

36 Råstofinteresseområder Umiddelbart øst for lokalplanområdet ligger et større område som i regionplanen er reserveret til råstofindvinding af ler. Råstofinteresseområderne for sand, grus, sten og ler må ikke gennem anden planlægning båndlægges til andre formål, der på længere sigt vil kunne forhindre råstofudnyttelse, medmindre det gennem undersøgelser og afvejninger er godtgjort, at der ikke findes råstoffer af så stor interesse, at de skal udnyttes først. F igur 12. Råstofinteresseområde med henblik på indvinding af ler. Side 34

37 Afsnit 6 Miljøforhold På ejendommen Egevej 5 - Flakkebjerg Stationsby, matr. nr. 25p Flakkebjerg By, Flakkebjerg har der i perioden fra været detailsalg af benzin og diesel. Oliebranchens Miljøpulje har i 1999 fortaget undersøgelse af området og efterfølgende gennemført afværgeforanstaltning på ejendommen. Der er på grunden efterladt en restforurening som vurderes ikke at have skadelig virkning på mennesker ved nuværende arealanvendelse ligeledes vurderes forureningen ikke at udgøre nogen trussel mod grundvandet. På baggrund af den dokumenterede restforurening, har Vestsjællands Amt, i henhold til jordforureningslovens 5, kortlagt det forurenede areal til vidensniveau 2. Arealet er fastlagt som offentligt indsatsområde hvilket betyder, at Amtet skal søges om tilladelse efter jordforureningslovens 8 stk. 2 før bygge og anlægsarbejde på arealet. Flakkebjerg Stationsvej 1A, 1B, 3 og 800, matr.nr. 65a, 65b, 65c og 68, Flakkebjerg by, Flakkebjerg, er med i amtets indledende kortlægning, da der har været jernbanestation siden Før der kan påbegyndes bygge- og anlægsarbejder, eller før anvendelsen af ejendommene, kan ændres, skal der tages kontakt til Vestsjællands Amt. Da ejendommene ikke på nuværende tidspunkt er registrerede efter jordforureningsloven, kræver bygge- og anlægsarbejder ikke en egentlig tilladelse efter jordforureningsloven. Amtet kan efter nærmere vurdering vælge at registrere ejendommene som muligt forurenede og herefter stille vilkår i henhold til jordforureningsloven, eller der kan indgås en aftale om at opfylde vilkårene og en registrering undlades. Amtets krav kan være en historisk gennemgang af potentielle kilder til forurening samt en egentlig forureningsundersøgelse. Det vil være bygherre/grundejer, som bekoster dette. Afsnit 7 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Ophævelse af landbrugspligten Området ligger i landzone. Nærværende lokalplan giver mulighed for udbygning af området. De områder, der er udlagt med byggemuligheder er underlagt landbrugspligt. Landbrugspligten skal ophæves for det enkelte område inden der kan bygges nye boliger. Meddelelse til Sydvestsjællands Museum I forbindelse med nyt byggeri skal Sydvestsjællands Museum, der har det arkæologiske ansvar for området, underrettes. Bygherre kan få foretaget en forhåndsundersøgelse, så et eventuelt bygningsarbejde ikke senere sinkes. Bygherre/entreprenør har altid mulighed for at indhente det arkæologisk ansvarlige museums udtalelse forud for jordarbejder, jf. museumslovens 25. Herved gives de bedste muligheder for at undgå standsning af anlægsarbejdet og udgifter til arkæologisk undersøgelse jf. museumslovens 27. Side 35

38 Hvis museet i sin udtalelse skønner, at der på arealet ikke findes væsentlige arkæologiske bevaringsinteresser, så vil evt. udgifter til nødvendig arkæologisk undersøgelse skulle betales af Kulturministeren jf. museumslovens 27. En udtalelse fritager ikke bygherre/entreprenør fra forpligtelsen til at standse anlægsarbejdet og underrette museet, hvis arkæologiske levn påtræffes, men fritager ham/hende for udgifterne til en undersøgelse. Tilladelse fra vejmyndigheden Etablering af nye overkørsler til områdets veje kræver vejmyndighedens godkendelse. Da vejmyndigheden er kommunens Teknik- og Miljøudvalg vil etablering af 1 overkørsel pr. matrikel blive betragtet som godkendt ved den endelige vedtagelse af denne lokalplan. I forbindelse med udstykning af nye parceller kan der være behov for at ændre husnummereringen for eksisterende ejendomme. Ændringen vil blive gennemført når den første udstykning på den enkelte kommunevej gennemføres. Miljøgodkendelse Der er ikke behov for miljøgodkendelser. Side 36

39 Afsnit 8 Planlægningsprocessen Lokalplanarbejdet startede. Lokalplanområdet er gennemgået Teknik- og Miljøudvalget behandler lokalplanforslaget Økonomiudvalget behandler lokalplanforslaget Kommunalbestyrelsen behandler lokalplanforslaget Lokalplanforslaget sendes i høring hos borgere / foreninger / virksomheder i lokalplan- og konsekvensområdet samt offentlige myndigheder m.fl Annoncering af lokalplanforslaget i dagspressen Start på høringsperioden Slut på høringsperioden Miljøudvalget behandler evt. indkomne indsigelser til lokalplanforslaget Økonomiudvalget behandler evt. indkomne indsigelser til lokalplanforslaget Kommunalbestyrelsen behandler evt. indkomne indsigelser til lokalplanforslaget. Behandlingen udsættes Kommunalbestyrelsen behandler evt. indkomne indsigelser til lokalplanforslaget. Behandlingen udsættes Kommunalbestyrelsen behandler evt. indkomne indsigelser til lokalplanforslaget Den endelige lokalplan sendes til borgere / foreninger / virksomheder i lokalplan- og konsekvensområdet samt offentlige myndigheder m.fl Annoncering af den endelige lokalplanen i dagspressen. Side 37

40 Kortbilag Kortbilag 1 Lokalplanområde Kortbilag 1 Lokalplan 209 Bevarende lokalplan for Flakkebjerg Stationsby Lokalplanområde Juni 2005 Side 38

41 Billedbilag Kortbilag 2 Byggemuligheder Kortbilag 2 Lokalplan 209 Bevarende lokalplan for Flakkebjerg Stationsby Delområder Juni 2005 Side 39

42 Kommuneplantillæg Tillæg til kommuneplan Flakkebjerg Stationsby Formålet med dette kommuneplantillæg er at tilpasse kommuneplanens gældende bestemmelser om anvendelse af området samt at tilpasse områdeafgrænsningen. Flakkebjerg Stationsby er en stationslandsby, der opstod omkring en station ved jernbanen mellem Slagelse og Skælskør. Landsbyen består af nogle få gårde og en del huse. Stationen er nedlagt, og benyttes som privatbolig. Der er ingen servicefunktioner i landsbyen, og der er ingen kirke. Landsbyens bebyggelser består af traditionelle landsbyhuse og landbrugsbygninger. I forbindelse med nyt byggeri i landsbyen skal det sikres, at kommuneplanrammerne ikke tilsidesættes på en måde, der kan virke til ugunst for det eksisterende miljø i området. For Flakkebjerg Stationsby gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til landbrugs- og boligformål samt liberale erhverv, der uden genevirkninger kan indpasses i området. b. Nye udstykninger kan etableres som jordbrugsparceller eller enkeltbeliggende huse. c. Der må ikke udstykkes grunde på mindre end m 2. d. Der bebyggede areal for beboelseshuse må ikke overstige 200 m 2. e. Det bebyggede areal for andre bygninger må ikke overstige 300 m 2 landbrugets nødvendige driftsbygninger undtaget. f. Bebyggelsen må opføres med 1 etage med udnyttet tagetage. Bygningshøjde må ikke overstige 8,5 meter, og trempelhøjden for tagetagen må ikke overstige 1 meter. g. Nye bygningers arkitektoniske udformning skal medvirke til at opretholde og videreføre karakteren af landsbymiljøet og byggetraditionen med hensyn til bygningers længde, bredde, facadehøjde, tagform, bygningsmaterialer, døre, vinduer og skorstene. h. Nye bygningers placering i forhold til byens gade skal følge traditionen i landsbyen. i. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger (fx røg, støj, lugt) i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området skal overholdes. Side 40