Strategi for samarbejdet med almen praksis
|
|
- Sandra Laursen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategi for samarbejdet med almen praksis Med kommunernes øgede ansvar på sundhedsområdet følger også en stigende interesse i forhold til den del af sundhedsopgaven, der løftes af praksissektoren. Formålet med nærværende strategi er at stille skarpt på, hvordan KL fremover øver indflydelse på almen praksis. Med kommunalreformen blev kommunerne placeret langt stærkere på sundhedsområdet end tidligere. For første gang blev det eksplicit skrevet i sundhedsloven, at kommunerne er en del af sundhedsvæsenet. Samtidig har udviklingen i retningen af centraliserede sygehuse med specialiserede faglige miljøer øget behovet for opbygning af et sundhedsvæsen tæt på borgerne. Det nære sundhedsvæsen, der består af almen praksis og kommunerne, løfter i dag langt flere opgaver end tidligere. Og udviklingen vil fortsætte med et stigende antal kronisk syge borgere, der ikke længere skal ind på sygehusene, men som derimod primært går til kontrol i almen praksis samt, i visse tilfælde, modtager forebyggende sundhedstilbud og sygeplejeydelser i kommunerne. Den 14. januar 2010 Jnr A28 Sagsid Ref SRP srp@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /7 Denne udvikling stiller det helt naturlige spørgsmål: Hvordan skal kommunerne og almen praksis samarbejde om flere og mere komplicerede opgaver på sundhedsområdet? Desuden stiller det spørgsmålet: Hvad kan KL gøre, både som en direkte og indirekte aktør, for at fremme et stærkere og bedre samarbejde mellem kommuner og almen praksis? Denne strategi er baseret på arbejdet i praksiskommissionen, der i efteråret 2008 kom med en betænkning, der bl.a. fokuserede på etableringen af stærkere bånd mellem almen praksis og kommunerne, herunder hvordan overenskomsten med PLO kan facilitere dette. KL har efterfølgende, som part i overenskomstforhandlingen med PLO, fulgt op med henblik på at skabe
2 bedre forudsætninger for et stærkere samarbejde, ikke mindst om forløbsprogrammer for kronisk syge, der beskrives i sundhedsaftalerne. Overenskomsten blev fornyet d. 21. december 2010 og indeholder flere forbedringer i forhold til forpligtelse af læger, samarbejdet og it-kommunikation. KL har afholdt en række workshops og møder med kommunerne samt PLO s forebyggelses- og kommuneudvalg for at få input til pejlemærker for den fremtidige interessevaretagelse. Strategien er delt op i overordnede og konkrete målsætninger for KL s interessevaretagelse for de kommende 3-5 år. De overordnede målsætninger skitserer de større linjer i KL interessevaretagelse, hvorimod de konkrete give en række bud på relevante indsatser, der er igangsat eller som kan igangsættes umiddelbart. Nationale og lokale mål for KL s interessevaretagelse KL skal på nationalt plan udøve indflydelse på de overordnede rammer for samarbejdet med de praktiserende læger Både kommunerne og almen praksis oplever, at mange opgaver flyttes fra sekundærsektor over i primærsektor. Det sætter, på visse måder, kommunerne og almen praksis i samme situation. Og det betyder, at begge parter har en fælles interesse for en stærkere primærsektor, der har kapacitet til at løfte flere opgaver. Denne fælles interesse kan medvirke til, at KL og PLO på visse områder kan blive alliancepartnere. KL skal derfor i højere grad afsøge med PLO og Lægeforeningen, hvor de fælles projekter og målsætninger ligger, der kan fremme en stærk primærsektor og det nære sundhedsvæsen. Det betyder også, at både KL og PLO indimellem skal træde ud af de traditionelle overenskomstroller og indgå i forskellige udviklingsarbejder. Samtidig bliver det interessant for KL at samarbejde med Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), der fagligt repræsenterer PLO i mange substantielle spørgsmål. Hovedoverskriften er udviklingen af det nære sundhedsvæsen og en fornuftig modtagelse af flere opgaver fra det behandlende sundhedsvæsen. Særligt relevant er spørgsmålet, hvordan kommunerne får adgang til lægelig ekspertise, der har det sundhedsfaglige ansvar for plejen og efterbehandlingen af syge borgere i kommunerne. 2
3 Lokalt skal KL medvirke til, at kommunerne bliver bedre til at udnytte de eksisterende rammer inden for overenskomsten samt udbygge lokale netværk til lægerne Der er en vis usikkerhed om, hvordan kommunerne regionalt kan øge indflydelse inden for de nuværende overenskomstrammer. Kommunerne skal agere regionalt og udøve indflydelse i regionale samarbejdsudvalg. Dette skaber et behov for koordinering mellem kommunerne om fælles mandater. For at kunne gøre sin indflydelse gældende regionalt, er der behov for at kommunerne samarbejder, således at afvejningen af behov bliver foretaget blandt kommunerne og ikke af regionen. Det stiller krav til KKR-systemet, der skal danne ramme for en sådan koordinering. KL skal understøtte, at KKR bliver en stærk platform for kommunernes drøftelse af samarbejdet med almen praksis, herunder hvilke dagsordner, der skal tages i de regionale Samarbejdsudvalg. Kommunerne og de praktiserende læger har et indbyrdes afhængighedsforhold lokalt om mange borgere. Dette kan udnyttes til et godt samarbejde via lokale netværk. Derfor skal KL støtte kommunerne i også at styrke relationerne til lægerne lokalt. Det være sig i form af etablering af mere formelle strukturer, men også i forhold til netværksdannelse, hvor kommunerne i højere grad forholder sig til de lokale lægelaug samt opretter Kommunaltlægelige udvalg, hvor de konkrete diskussioner om udmøntning af sundhedsaftaler, medicinhåndtering, henvisning til akutpladser etc. foretages. Samarbejdet med almen praksis er en hjørnesten i det lokale sundhedsvæsen. Derfor er det oplagt, at kommunernes samarbejde med almen praksis i højere grad indtænkes i sundhedspolitikkerne. Det knytter sig konkret til samarbejdet om kroniske patienter, tidlig opsporing og henvisning til akutpladser. Det er et signal om, at der politisk er fokus på denne relation, der samtidig kan danne baggrund for samarbejdet i lægelaug og i et kommunaltlægeligt udvalg. I områder med lav lægedækning vil kommunerne have interesse i lokalt at fremme rekruttering ved at indtænke praksis i forhold til lokalisering af kommunale sundhedstilbud. Sådanne initiativer kan også være en del af en sundhedspolitik, der samtidig har konsekvenser for lokalplanen. KL skal bidrage ved at klargøre mulighederne for, hvordan samlokalisering af kommunale sundhedsopgaver og almen praksis kan føres ud i livet på hensigtsmæssige måder. 3
4 Hvad skal KL gøre konkret for at påvirke og styrke samarbejdet med almen praksis? KL skal på nationalt plan udøve indflydelse på de overordnede rammer for overenskomsten KL har arbejdet for en fornyelse af overenskomsten, herunder at få de kommunale krav realiseret. Efter et langt forhandlingsforløb blev der indgået en ny overenskomst lige før jul Overenskomsten træder i kraft d. 1. april Den kommunale pakke, som er en del af overenskomstfornyelsen, omfatter følgende hovedelementer: Rammeaftaler for styrket it-understøttelsen. Redskabet er en ensartet rammeaftale om elektronisk kommunikation med tredags responstid på henvendelser. Derudover skal parterne arbejde for en ny teknisk løsning på søgning af lokationsnummre, fx henvisningshotel Obligatoriske kommunalt-lægelige udvalg i alle kommuner. Udmøntningsaftaler, der forpligter den enkelte læge vedr. samarbejde og arbejdsdeling. Det er særligt vigtigt i forhold til implementeringen af forløbsprogrammer for kronikere. KL skal arbejdet for at implementere disse ændringer. Allerede i februar 2011 gennemføres informationsmøder om ændringerne og mulighederne i overenskomsten for alle kommuner. KKR-systemet skal endvidere orienteres om den nye overenskomst. På den lidt længere bane skal KL facilitere, at den ny udmøntningsaftale prøves af regionalt og lokalt for at se potentialet for at forpligte den enkelte læge. Samarbejde mellem KL og PLO Der er i dag kvartalsvise møder mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og KL på sekretariatsplan. Det er en platform for at drøfte og vende forskellige problemstillinger. Det bør overvejes, om KL skal tage initiativ til, at politikere fra begge organisationer skal mødes mere regelmæssigt. Samarbejdet kan på sigt omfatte fælles udspil om den primære sektor, fx om det nære sundhedsvæsen, sundhedshuse, kronikereomsorgen, gode eksempler på samarbejdsmodeller, herunder anvendelse af praksiskonsulenter og andre områder af fælles interesse. PLO har i dag et stærkere tilhørsforhold til regionerne gennem overførslen af sygesikringsområdet fra de gamle am- 4
5 ter. Samtidig er de enkelte læger i turnus på sygehusene, der giver god indsigt i det behandlende sundhedsvæsen. Lægernes viden og PLO s viden om kommunerne er betydeligt mindre sammenlignet med det regionale sundhedsvæsen. Det bør ændres, og der er derfor brug for massage og fremme af fælles projekter mellem KL og PLO. Almen praksis rekrutterer i disse år kliniksygeplejersker. Ifølge DSI er antallet forøget med 800 % de sidste 5 år. Det øgede antal kliniksygeplejersker indvirker på arbejdsdelingen mellem almen praksis og kommunerne. Der er mange eksempler på, at sygeplejeydelser som sårskifte, blodtryksmåling, sukkerkontrol og kostvejledning varetages af almen praksis frem for hjemmesygeplejen. Der er også eksempler på, at rygeafvænning foregår i almen praksis. Det er i dag økonomisk fordelagtigt for kommunerne, fordi ydelserne finansieres over de regionale budgetter på nær 10 % som følge af den kommunale medfinansiering. Samfundsmæssigt er det ikke økonomisk, fordi der betales et lægehonorar for ydelserne, der ellers varetages betydeligt billigere af kommunerne. Samtidig brydes noget kontinuitet, når praksis varetager sygeplejeydelser for borgere, der også får andre kommunale ydelser. Desuden får kommunerne ansvaret tilbage uden for normal åbningstid for de borgere, der plejes af almen praksis. Udover at det bryder kontinuiteten, giver det selvsagt kommunerne en øget vagtbyde. Denne udvikling giver anledning til at drøfte arbejdsdelingen principielt med PLO. Det omfatter ikke kun de ydelser, som almen praksis ikke skal lave, men også i forhold til en positiv afgrænsning af, hvilke opgaver kommunerne har brug for, at lægerne håndterer. Der er i dag opgaver, som kommunerne efterspørger, men som almen praksis i dag ikke altid kan levere, fx IV-behandling. Samarbejdet med lægerne som del af kommunale sundhedspolitikker KL skal sætte fokus på, hvordan og hvad en kommunal sundhedspolitik kan indeholde i forhold til at sætte politisk fokus på samarbejdet med lægerne. Det kan bl.a. knytte sig til samarbejde om fx forebyggelige indlæggelser, medicingennemgang, sårbare børn og forløbsprogrammer. KL bør søge indflydelse på lægernes grunduddannelse Kommunerne ønsker, at der skal skabes bedre viden om kommunernes struktur, arbejdsmåde og tilbud dette kan fx gøres ved at alle læger kommer i turnus i almen praksis, således at lægerne introduceres bedre til primærsektoren, herunder snitfladerne mellem almen praksis og kommunerne. 5
6 Lokalt skal KL medvirke til, at kommunerne bliver bedre til at udnytte de eksisterende rammer inden for overenskomsten Kommunale erfaringer med netværksdannelse med de praktiserende læger i kommunen Flere kommuner har givet udtryk for, at det er ideelt at etablere kommunaltlægelige udvalg, som kan lave konkret opfølgning på fx sundhedsaftaler. Her er det især forløbsprogrammer og anvendelse af akutpladser/akutteams, der nævnes af kommunerne som væsentlige emner. KL vil indsamle erfaringer fra de eksisterende udvalg med henblik på at formidle erfaringer videre til øvrige kommuner. Flere kommuner har opnået gode resultater med at danne netværk med lægerne i lokalområdet for at drøfte, hvilke behov de har, samt de udfordringer de står over for. Der er eksempler på, at kommunen deltager på lægernes laugsmøder/kredsmøder og etablerer netværk til yngre læger, der endnu ikke har valgt speciale. Dette er eksempler på en form for netværksstyring af almen praksis, der er et fornuftigt og nødvendigt supplement til den formelle påvirkning gennem overenskomsten. KL kan formidle disse erfaringer og inddrage dem på kommende sundhedskonferencer. KL som formidler af erfaringer med etablering af sundhedshuse og aktiv anvendelse af lokal plan En række kommuner har erfaringer med etablering af sundhedshuse med henblik på at skabe sammenhæng mellem kommunale opgaver og almen praksis. Etablering af sundhedshuse kan fremme sammenhæng, men også sekundært medvirke til at tiltrække læger til kommunen. Rekruttering af læger kan samtidig også opnås ved en aktiv anvendelse af lokalplanen, hvor områder udpeges til privat eller offentligt erhverv. Det er oplagt at inddrage PLO i formidlingen af gode erfaringer med henblik på at målrette budskaber direkte til lægerne. KKR-strukturen udnyttes bedre i forhold til at påvirke almen praksis regionalt Flere kommuner har givet udtryk for en usikkerhed om, hvordan de eksisterende rammer udnyttes regionalt i overenskomsten. Det er eksempelvis i de regionale samarbejdsudvalg og i forhold til udarbejdelse og gennemførelse af praksisplaner, hvor kommunerne har muligheder for at påvirke lægedækningen og samarbejdet om løsningen af konkrete sundhedsopgaver. KKR-strukturen bør udnyttes bedre i forhold til at påvirke praksisplanen i den enkelte region. Selvom der kan være forskelle i lægedækningen mellem kommunerne i en region, vil det være hensigtsmæssigt at prioritere fælles fra kommunernes side i forhold til den samlede kapacitetsplanlægning på almen 6
7 lægeområdet og meddele regionen dette. KL bør overveje generelle opmærksomhedspunkter i forhold til praksisplanlægningen, der formidles til KKR i forbindelse med at praksisplaner udarbejdes. Kommunerne oplever, at det er vanskeligt at få forankret interessevaretagelsen i de regionale samarbejdsudvalg bredt i kommunerne. Emnerne på samarbejdsudvalgets dagsorden bliver endvidere ofte meget tekniske om overenskomsttolkninger og mange gange på personniveau. Der er med andre ord ikke megen sundhedspolitik på dagsorden. Det skaber en asymmetri mellem kommunalpolitikere og lægerne, der også til daglig anvender overenskomsten i deres praksis. Bedre anvendelse af KKR-strukturen og en klar placering af sekretariatsfunktionen, der betjener de kommunale SU-medlemmerne, kan bidrage til en bedre interessevaretagelse. Samtidig er det en overvejelse værd, hvorvidt repræsentanterne bør være embedsmænd. Praksiskonsulenter rekrutteres i kommunerne Flere kommuner har allerede tilknyttet en praksiskonsulent i kommunen og har gode erfaringer hermed. Systematisk anvendelse af praksiskonsulenten i den enkelte kommune er central for samarbejdet med almen praksis. Rekruttering af den rigtige brobygger/formidler og klarhed om opgaven er centralt for succes. Praksiskonsulenten har betydning for om lægerne henviser til kommunens tilbud til forskellige patientgrupper. KL har en rolle i at medvirke til en effektiv brug af praksiskonsulenter, der er et godt middel til at bygge bro mellem kommune og læger. Bedre overblik over kommunale sundhedstilbud i almen praksis Kommunerne bør sikre, at lægerne har information om sundhedstilbud via sundhed.dk. Den enkelte læge har patienter fra flere kommuner og har derfor brug for hurtigt at kunne skabe sig et overblik over, hvilke forebyggende tilbud, der kan henvises til. 7
En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereEmner til drøftelse Praksisplanudvalget
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Emner til drøftelse Praksisplanudvalget Formålet med denne henvendelse er at indlede en drøftelse i kommunerne om hvilke emner, kommunerne ønsker drøftet i Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalgene
Læs mereForlig med PLO og betydningen for praksisplanerne. Oplæg for KKR
Forlig med PLO og betydningen for praksisplanerne Oplæg for KKR Fortællingen om det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen - Kommunernes fælles sundhedspolitik Forebyggelse er fundamentet og løsningen,
Læs mereNOTAT. Eksempel på organisering af kommunernes regional IT-strategi på sundhedsområdet Region Syd
NOTAT Eksempel på organisering af kommunernes regional IT-strategi på sundhedsområdet Region Syd Den 13. december 2007 Jnr 09.06.00 A09 Sagsid 000185087 Indledning Der stilles i dag i stigende krav til,
Læs mereKommunalt-lægeligt udvalg. Kommissorium
Kommunalt-lægeligt udvalg Kommissorium 2018 Kommunalt-lægeligt udvalg - Kommissorium Udarbejdet af: Benny Sell & Gitte Piil Eriksen Udgiver: Sektor Ældre & Sundhed Team Folkesundhed Sundhedscenter Maribo
Læs mereHalsnæs Kommune har ingen kommentarer til del 2 i praksisplanen.
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:
Læs mereSundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder
Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og
Læs mereSundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)
Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereHøringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen
Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Sundhedsstyrelsen Praksisplanudvalget har kompetencen til at beslutte, om der bør foretages yderligere
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs mereSundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland
Primær Sundhed i Region Sjælland Att.: Praksisplanudvalget i Region Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland
Læs mere2.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:
Læs mereOpsummering af praksisplanen (pixi-udgave)
Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereHøring af praksisplanen for almen praksis i Region Midtjylland. September - november 2016
Høring af praksisplanen for almen praksis i Region Midtjylland September - november 2016 Baggrund Praksisplanudvalget i Region Midtjylland har sendt udkast til praksisplan i høring frem til den 8. november
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mereForslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011
KOSU KOmmunal SUndhedsstyregruppe Forslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011 v. Christine Kousholt, Sundhedschef, Århus Kommune Formand for Sund By Netværket i DK KOSU KOmmunal SUndhedsstyregruppe
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mereRegionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen
Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereStrategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis
Praktiserende læger og afdelinger på OUH Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis 2015-18 Udarbejdet af Praksiskonsulentordningen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereHøringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereInternt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes
Læs mereSundhedsaftalen 2019-2023 Danske Ældreråds konference Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 15.11.2018 Henrik Fjeldgaard, regionsrådsmedlem og formand for Sundhedskoordinationsudvalget, Region Midtjylland
Læs mereHvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg
Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 2 Kommissorium Afsæt i borgerens behov og ressourcer + LEON-princip Give forslag til Bedre
Læs mereHvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version
Dato: 27. september 2017 Brevid: 3362292 Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version Udvalget har i 2016 og 2017 haft flere politiske drøftelser og haft mange forskellige temaer
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereHøringsvar til praksisplanen
Dato: 6. september 2016 Brevid: 3045629 Primær Sundhed Høringsvar til praksisplanen Praksisplanen for Almen praksis har været sendt til rådgivning og vejledning hos Sundhedsstyrelsen samt til høring hos
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K
Danmarks Apotekerforening Kanonbådsvej 10 Postboks 2181 1017 København K Telefon 33 76 76 00 Fax 33 76 76 99 apotekerforeningen@apotekerforeningen.dk www.apotekerforeningen.dk Ministeriet for Sundhed og
Læs mereSundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs mereHøringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation
Læs mereKKR SJÆLLAND. Status på sundhedsaftale og praksisplan samt sammenhængen mellem disse
KKR SJÆLLAND Status på sundhedsaftale og praksisplan samt sammenhængen mellem disse Det nære sundhedsvæsen - Kommunernes fælles sundhedspolitik Forebyggelse er fundamentet og løsningen, hvis vi skal undgå,
Læs mereSundhedsaftaler Hvordan binder vi sektorerne sammen. v/sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Regional Midtjylland
Sundhedsaftaler Hvordan binder vi sektorerne sammen v/sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Regional Midtjylland Kerne i kommunalreform på sundhedsområdet Et mere effektivt og bedre sammenhængende
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereÅben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet
Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 2018-2021 SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Rådhuset, Lokale 329 Fraværende: Bemærkninger
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereHistorie Strukturreformen af 2007
Historie Strukturreformen af 2007 Nedlæggelse af amter, dannelse af regioner og kommunesammenlægninger Sundhedsloven 2007: Regionerne har ansvaret for hospitaler (somatisk og psykiatrisk) og praksissektoren
Læs mereNy overenskomst for almen praksis
Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende
Læs mereKommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk
Læs mereSundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis
- det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis Chefkonsulent Hanne Linnemann,, Magistratsafdelingen for Hvad er en sundhedsaftale? En politisk aftale mellem region og kommuner i regionen
Læs mereGodkendelse af Sundhedsaftalen
Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget
Læs mereDANSKE FYSIOTERAPEUTER
DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereVejledning om kommunalt lægelige udvalg
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Vejledningen er vedtaget af overenskomstparterne som del af forhandlingsaftalen d. 21-12-2010 og gælder fra d. 1-04-2011 Vejledning
Læs mereNotat: Regionsrådets temadag den 7. maj 2018: Indsatsområder på sundhedsområdet 2018: Opsamling på drøftelser i workshops
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/1536 Dato: maj 2018 Udarbejdet af: UJ/AKK Notat: Regionsrådets temadag den 7. maj 2018: Indsatsområder på sundhedsområdet 2018: Opsamling
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereSammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562
Læs mereKommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland
Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og
Læs mereImplementeringsplan for fodterapipraksis 2017
Implementeringsplan for 2017 Center for Sundhed Region Hovedstaden Center for Sundhed Implementeringsplan for fodterapipraksis 2017 Implementeringsplan for 2017 (for Praksisplan for fodterapi 2017-2020)
Læs mereSundhedsaftalen
Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen
Læs mereRammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen
Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereSamarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.
8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereKommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver
Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereProjektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen
Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereSundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de
Læs mereProces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen
Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland
Læs mere1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14: Orientering - Udspil til indhold i Sundhedsaftalen - kl.
Dagsorden Handicapråd Mødedato: 20. september 2018 Mødetid: 14:00 Mødested: Mødelokale 4, Rådhuset Indholdsfortegnelse: 1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14:45 2 2 Orientering
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereOplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark.
Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Praksisplanlægning og bæredygtige lægepraksis I Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs mereNy praksisplan for almen praksis. Sundhedspolitisk Dialogforum 5. oktober 2018
Ny praksisplan for almen praksis Sundhedspolitisk Dialogforum 5. oktober 2018 Kort om praksisplanen for almen praksis Ny praksisplan udarbejdes af Praksisplanudvalget minimum én gang i hver valgperiode.
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mereDET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN. - status og aktiviteter i 2016 set fra et KL-perspektiv
DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN - status og aktiviteter i 2016 set fra et KL-perspektiv Agenda Lidt om den politiske situation Igangværende aktiviteter og udvalg Refleksioner 01 / LIDT OM
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereSundhedsaftaler
Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og
Læs mereN OTAT. Oplæg om sekretariatsstruktur - bilag
N OTAT Oplæg om sekretariatsstruktur - bilag KKR Nordjylland varetager opgaver på en lang række politiske områder, herunder i særlig grad i forhold til Sundhedsområdet og det specialiserede socialområde.
Læs mereForslag. lov om ændring af sundhedsloven
2008/1 LSF 179 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 0900247 Fremsat den 26. marts
Læs mereInformation om vederlagsfri fysioterapi
NOTAT Information om vederlagsfri fysioterapi Folketinget vedtog torsdag den 12. juni en ændring af sundhedsloven, som betyder, at myndigheds- og finansieringsansvaret for vederlagsfri fysioterapi overgår
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
VEJ nr 9406 af 04/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 4-1010-336/1 Senere ændringer
Læs mereStrategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune
Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Bedre sammenhæng i tværsektorielle forløb Faglig udvikling Aktiv styring og planlægning Fokus og målgruppe (sundhedspolitikken) Fokus:
Læs mereRammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland
Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af
Læs mereSundhedsaftale og Praksisplan
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT Sundhedsaftale og Praksisplan Baggrund Københavns Kommune har sammen med Region Hovedstaden og de øvrige 28 kommuner i regionen to vigtige tværsektorielle
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs mereÆldre Sagens Sygehusudvalg
Ældre Sagens Sygehusudvalg - INDSATS FOR ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER Indhold 3 Udfordringer for ældre patienter 3 Ældre Sagens lokale indsats på sundhedsområdet 4 Hvordan har vi organiseret indsatsen? 8
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereKOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL
KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL KKR Syddanmark d. 4. februar 2019 v. Morten Mandøe, Cheføkonom, KL. Sundhed og finansiering Generelt om KMF modellen Udfordringer i 2018 - og generelt Sundhedsudspil
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereNy overenskomst med de praktiserende læger. Indgået 21. dec. 2010
Ny overenskomst med de praktiserende læger Indgået 21. dec. 2010 Formaliteter Gælder fra 1. april 2011 31. marts 2013 I perioden er aftalt projekter, fx indhold i ny vagtlægeordning og nyt honorarsystem
Læs mere