Danmarks bedste fritidskommune

Transkript

1 Idrættens Konsulenthus Egebæksvej 84 DK-8270 Højbjerg Tlf Danmarks bedste fritidskommune Ringkøbing-Skjern som Danmarks bedste fritidskommune. Foreningssamvirket. Videbæk Idræts & FritidsCenter, 27. marts 2019

2 Foreningslivet skal ikke være problemet, men en del af løsningen (Hvorfor støtter man overhovedet efter folkeoplysningsloven?) Folkeoplysning, civilsamfund, demokrati = selvforståelse Verden udvikler sig - folkeoplysningen skal gå med Folkeoplysningen skal gå forrest i diskussionerne Bygge på aktive og handlende mennesker og forpligtende fællesskaber Handler om mere end økonomi og rationelle/nødvendige beslutninger = et andet sprog Skaber ramme for at mennesker kan dyrke fælles interesser, blive udfordret, lære noget Er et vigtigt element imod geografisk skævvridning Bidrager til at vi tænker og opfører os som verdensborgere Skal lære os at imødegå (men er selv udfordret af teknologiske forandringer (eks. foreninger, kommunikation, nye fællesskaber) Skal være selvkritisk i forhold til forvaltning af organisering, økonomi og ressourcer Udgivet af Kulturministeriet på foranledning af Marianne Jelved

3 Future Scan. Board of Innovation Verden er af lave. Hvad ville Grundtvig have gjort?

4 Vi higer efter meningsfulde fællesskaber men måske på nye måder? Grundtvig og gutterne fejrer VM-sejren i håndbold Dansk Håndbold Forbund er gået fra næsten 1300 foreninger i 1993 (VM-sølv til de jernhde ladies i Norge) til 2019 (VM-guld til håndbolddrengene i Herning med 2,7 mio. tv-seere).

5 Den dlige nyhed? Frafald af børn og unge fra kerneidrætter Dyrker du fodbold? (andel i pct.) % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % Svømning i forening Fodbold i forening Gymnastik i forening Håndbold i forening Badminton i forening Styrketræning i kommercielt center Løb, selvorganiseret Landshold/ division Turnering/ ungdom Børnefodbold % 5 % 0 % Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idrættens Analyseinstitut

6 Den gode nyhed: Idræt er en livslang affære. (og derfor er der nyt fokus på 25 s reglen ) 2016 Hvad er det ideelle foreningsmiljø? 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % Kvinder Mænd 30 % 20 % 10 % 0 % Andel, der svarer ja på spørgsmålet, dyrker du regelmæssigt sport eller motion? Idrættens Analyseinstitut, 2016

7 Idræt og fritid i forandring. Trussel eller potentiale? Rivaler eller partnere? Foreningslivet og det folkeoplysende område er udsat for konkurrence Fra offentlige aktører Fra andre foreninger Fra andre fællesskaber Fra kommercielle aktører Er det konkurrence, eller er det nye muligheder? Er biblioteker konkurrenceforvridende for folkeoplysningens aktører? Søren Peter Hansen anerkender, at bibliotekerne med streaming og anden teknologiske udvikling st i en situation, hvor de er nødt til at omdefinere deres rolle. Og de skal sikre folks dannelse og oplysning, medgiver Søren Peter Hansen:»Men fluebinding er vel ikke lige den vigtigste kompetence at give folk. Og derudover er det konkurrenceforvridning: Bibliotekerne f undervisningen betalt 100 procent, mens vi reelt kun f tilskud til en femtedel af udgifterne«, siger han.»derudover er det dlig anvendelse af skattekronerne, at begge parter udbyder det samme«. (Politiken, 2. oktober 2018)

8 Er Danmarks bedste fritidskommune også Danmarks sundeste kommune? Fysisk inaktiv 21 % Usundt kostmønster 19 % Svær overvægt 20 % Dligt selvvurderet helbred 17 % Højt stressniveau 29 % Depression 5 % Svær ensomhed 7 % 4 + kroniske sygdomme 11 % Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Region Midtjylland

9 Hvordan er din forening/aftenskole el. facilitet organiseret? Før I ringer til kommunen Et godt fritidsliv begynder hos jer selv Hvordan er kulturen? Det meste skal I klare selv og brænde for selv, men der er mange muligheder for at få hjælp Rekvisitter, bolde, banetid, trænerudveksling, bestyrelse, strategi, interne budget for midlerne Tillykke med sejr. Fandt du en enkelt til U17, 4 kl. 12. i XXX. Mangler bare en eller endnu bedre to. Holdet er OK. Skal bare lige fyldes op. MM melder sig klar. Han er helt fantastisk god for tiden. Jeg bruger ham som central midtbane Og HH. Klart min bedste spiller. Angriber. Super. De er velkomne, tak. Afg fra Lyseng. Kender du en KK? Han kommer også. JJ har skaffet ham fra skolen. Ja. Ham kender jeg Jeg forst ikke, hvorfor han overhovedet g til fodbold. Helt utrolig ringe spiller. Personlig vil jeg sige for dlig til at starte på vores tredjehold.

10 Hvad er DSRF til for? Hjemmearbejde. Genbesøg visionen: Hvad er ønskesituationen for jeres målgruppe? Hvad er det for en drøm, I har for jeres målgruppe og sag? Hvorfor eksisterer I? Kan I sende et tweet om, hvad jeres forening/aftenskole eksisterer for? Hvorfor (og hvordan) er I nødvendige I dagens samfund? Har I husket at spørge, hvem I er der for?

11 Bruger vi ressourcerne rigtigt i idræts- og fritidslivet? Dem vi ikke kender endnu og som vi rigtig gerne vil lære at kende (Social og sundhed Byrum og grønne områder Fritid, kultur, folkeoplysning, skoler, daginstitutioner Eksempel fra Allerød Kommune, Idan, 2014

12 Idræt og fritid fylder kun lidt i budgettet men meget i vores liv Til overvejelse: Hvordan kan man skabe partnerskaber, synergier og samarbejder på tværs internt i kommunen og med andre aktører. Fritids- og kulturområdet fylder kun lidt Kilde: Danmarks Statistik

13 Og en god idræts- og fritidspolitik åbner nye døre Inspiration De fem hovedspor i arbejdet med Hillerøds nye idrætspolitik: Flere i bevægelse Administrativ organisation 2018, Hillerød Kommune Borgmest er? Udvikling af fremtidens faciliteter til idræt og bevægelse Stabs- og fællesniveau Direktion Udvikle og fastholde talenter Inkluderende fællesskaber og foreningsliv Ejendomm e Økonomi Sekretaria t & Personale Kultur og Udvikling Digitaliserin g og IKT-Drift Sammen om sundhed og forebyggelse Andet? Linjeniveau Teknik Job, Social og Sundhed Børn, Skoler og Familier By og Miljø Jobcenter Borger - og Social - servic e Ældre og Sundhed Dagtilbud Skoler Familie r og Sundhed

14 Forståelse for livsfaser hjælper med at udvikle din forening 100 Forældrenes rolle? Forening Selvorganiseret Privat Danskernes motions- og sportsvaner 2011 (Idrættens Analyseinstitut) og Instituttet for fremtidsforskning Kan I genkende billedet fra jeres forening

15 Hvilke typer appellerer jeres tilbud til? Figur 6: Årsager til at gå på aftenskole (pct.) Kender I typen? i jeres idrætsgren, aftenskole center eller facilitet? 60 % 50 % % 30 % 20 % 10 % 0 % Søjlerne viser, hvor stor en andel af respondenter, der har angivet de respektive sager til, at de g på aftenskole (i pct.). Kursisterne har haft mulighed for at sætte maksimalt tre kryds. n = Undersøgelse af aftenskoleområdet i Aalborg Kommune (Bjerrum & Thøgersen 2016). Videncenter for Folkeoplysning Fitnesskultur mellem forening og forretning - aktive fitnessudøveres træningsmotiver, tilfredshed og selvvurderede sundhed. Idrættens Analyseinstitut, 2010

16 Hvad holdt jeres tidligere medlemmer borte fra fællesskabet? Den gamle antagelse: Kommunen skaber rammerne, så sørger foreningerne for at udfylde dem, holder ikke helt længere Interesse Praktiske forhold Ikke hvis alle skal med? Ikke hvis en ny tids udfordringer skal adresseres, og vi reelt skal tage bestik af udviklingen i idrætsog fritidssektoren Tidsmangel Kropslig barriere Danskernes motions- og sportsvaner 2011, Idrættens Analyseinstitut

17 Udsatte grupper. Hvem kan? Hvem gider? Hvem har bolden? Idræts- og fritidspolitik Husk nu dem, der ikke kan deltage på lige fod. Dem der ikke kommer af sig selv osv. Hvordan sikrer I, at alle interesser reelt bliver varetaget og understøttet? 1. Idrætsaktører for socialt udsatte (ISU) 2. Idrætslig inklusion (II) 3. Social inklusion gennem idræt (SII) DGI Inklusion Get2sport KFUM s Idrætsforbund DIF i samarbejde Grad af udsathed KFUM s Sociale Arbejde Unge for Ligeværd Kirkens Korshær Dansk Flygtninge hjælp FriSe Broen-Danmark OMBOLD Sport for LIVET IFS FitforKids GAME DFUNK Sport Plads til alle Fritidspuljen Fritidsstipendier Model fra Idrættens Analyseinstituts kortlægning af udsatte grupper i idrætten

18 Et landskab der hele tiden ændrer sig mange mulige partnere med interesse i, at det g jer godt Osv. osv. Idrætshøjskole, efterskoler Kirker etc. Medier Handelsstand, detailhandel Prof-klubber Internationale organisationer Branchefællesskaber Sponsorvirksomheder Anti Doping Danmark Boligområder m.m. Idrætssamvirker Kommunen m.v. Faciliteter DGI + landsdelsforeninger DIF + forbund Tyske partnere Sport Event Denmark Leverandører Andre foreninger Idan Folkeopl.udvalg Firmaidrætten Lokale & Anlægsfonden Kommuner og KL Politikere og udvalg Fitnessbranchen Elite og eventorganisationer Uddannelsesinstitutioner Forsknings- og analysemiljøer Projektmagere konsulenter Fonde Privatpersoner Eventmagere Team Danmark Aftenskoler Folkeuniversitetet Fritidsklubber/SFO Skoler Iværksættere Biblioteker Ældre Sagen, patientforeninger

19 Har faciliteterne incitamenter og muligheder for at tænke nyt

20 Tænk ud af boksen. Hvem er kommunens rockstjerner? inspiration: athliit.com, barbrothers.dk, outdoorconcept.dk, dansketrailløbere, trailbuilders, Calisthenics Unity osv. osv.

21 Hvordan kan man måske levere på alle værdier? En model: Jeg værdsætter mulighed for stor fleksibilitet i tilrettelæggelse af min træning Venskaber/social kontakt betyder meget for mig, n jeg dyrker sport/motion Jeg ønsker ikke at være afhængig af faste træningstidspunkter N træningen ligger på faste tidspunkter, har jeg lettere ved at komme af sted til træning Det er rart, n jeg ikke selv skal tænke på at organisere træning Det betyder ikke noget for mig, om jeg kender dem, jeg dyrker sport/motion sammen med Jeg foretrækker at dyrke sport/motion alene Jeg har valgt en motionsform/-idrætsgren på grund af de sociale kontakter, som jeg f herved Developed by Maja Pilgaard, Idan, based on 2011 Danish Sports Participation Survey

22 Hvad kan I arbejde med i forhold til forskellige målgrupper? Hvordan ser idrætten ud? Hvem kan være en social hub for idræt? Hvordan kan foreninger/aftenskoler tilpasse sig? Faciliteten som udbyder Åbne træninger/events (Our Parks) Lette fællesskaber (Endomondo, Join In, NBRO) Korte forløb/ligaer etc. Fleksibilitet/tilgængelighed Udvikle aktiviteten for nuværende medlemmer Lad fællesskabet styre og udføre Fokus på lokale behov og målgrupper involvering af medlemmer Innovation i aktiviteter og i ledelsesformer/klubdrift Events Premium tilbud til gode betalere (outdoor, ski etc.) Købeidræt/engangstilbud Rekreative/afstressende tilbud Personlig træning Effektorienteret træning (sundhed, skills, rådgivning) Trygge rammer Kvalifikationer Sundheds/velvære aktiviteter, et venligt skub. Turisme og midlertidighed som en ressource Hvem kan motivere og flytte stakkels fru Jensen?

23 Fodboldens Udviklingsnetværk Aarhus. Hvad skal vi? Formål Målgruppe At skabe større forståelse for og bevidsthed om fodboldens mange potentialer for at bidrage til udviklingen af Aarhus samt at styrke den gensidige dialog og samarbejdet mellem DBUJ/fodboldens interessenter og Aarhus Kommune. Fodboldens udviklingsnetværk best af personer, som kan bidrage til at vise fodboldens mange potentialer og skabe nytænkning i fodbolden i Aarhus og derigennem styrke fodboldens rolle i forhold til den politiske og samfundsmæssige dagsorden i Aarhus kommune. Fodboldens Udviklingsnetværk best dels af personer med potentiale for og interesse i at repræsentere aarhusiansk fodbold i DBUJ-systemet og i forhold til Aarhus Kommune, dels af personer, der kan bidrage med nye netværk, nye indfaldsvinkler og nye initiativer, som kan styrke fodboldens rolle i Aarhus Kommune.

24 Fodboldens Udviklingsnetværk Aarhus. Hvem er vi? Styregruppe Anne Thorø Nielsen, direktør Studenterhus AARHUS Jens Løkke Møller, afdelingschef BL Danmarks Almene Boliger Eva Tersbøl, proces og change management specialist, Vestas Torben Dreier, skoleleder, FO-Aarhus Andreas Rasch-Christensen, forskningschef, VIA University College Rasmus Johansen, DBU Jylland samfundsudvalg og DBU Jyllands facilitetsgruppe Henrik H. Brandt, selvstændig konsulent i idræts- og fritidssektoren (Idkon.dk) Det bredere netværk Fodboldledere Fodboldentreprenører og ildsjæle Forvaltningsfolk Erhvervsliv Civilsamfund Uddannelse/forskning m.v. Ad hoc grupper? Fodboldfestival?

25 Fodboldens Udviklingsnetværk Aarhus. Hvad skal vi? Temaer Studerende/studenterliv Ældre og/eller patienter Bydelsindsatser (både forstået som nye områder/udviklingsarealer og mere ressourcesvage områder) Mere engagerende, sjovere og nytænkt frivillighed/engagement/ledelse/organisering Virksomheder (både aktiviteter, netværk og opbakning fra virksomheder) Nogle udfordringer: Fodbold er den sundeste sportsgren men tager vi pillen? Der er studerende på videregående uddannelser i Aarhus Fodboldkortet i Aarhus er ved at blive skævvredet? Vi vil gøre fodbold til en legeplads for dem, der vil. Uden at tage noget fra det, der fungerer

26 Mødet er en god anledning til at reflektere og måske gentænke både de overordnede rammer og hverdagens praksis i foreninger, aftenskoler, forvaltninger og faciliteter Hvad var det nu lige, I var der for? Hvordan har omverdenen og de ydre vilk ændret sig? Hvordan har andre aktører positioneret sig i forhold til jeres område Hvad er det egentlig folk (og jer selv) forventer? Opsamling Hvordan kommer man derhen? Frivillighed Kompetencer Rammer, udnyttelse, drift og indretning Støtteformer Folkeoplysning + noget mere? Nye partnere og samarbejder? Og hvad med dem, som har allermest brug for det, og som måske ikke er en del af jeres fællesskaber i dag?

27 Idrættens Konsulenthus Egebæksvej 84 DK-8270 Højbjerg Tlf Danmarks bedste fritidskommune Ringkøbing-Skjern som Danmarks bedste fritidskommune. Foreningssamvirket. Videbæk Idræts & FritidsCenter, 27. marts 2019

28 Dialog om Danmarks bedste fritidskommune I panelet: Henrik Louring, Direktør DGI Vestjylland Erik Viborg, Formand Kultur- og Fritidsudvalget Lennart Qvist, Formand for Social- og Sundhedsudvalget Ulla Svendsen, Leder af Sundhedscenter Vest