Agilitet i store projekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Agilitet i store projekter"

Transkript

1 Agilitet i store projekter - tag tyren ved hornene "What's needed is not at single software methodology, but a rich toolkit of process patterns and 'methodology components' (deliverables, techniques, process flows, and so forth) along with guidelines for how to plug them together to customize a methodology for any given project." (McCormick i Vanhanen, Jartti & Kähkönen, 2003, s. 2) Cand.it i IT, Kommunikation og Organisation Handelshøjskolen i Århus Speciale på 4. semester, afleveret 1. juni 2007 Henrik Jensen Kim Søvsø Pedersen Vejleder: Søren Erik Nielsen Afhandlingen eksklusiv bilag må gøres elektronisk tilgængelig

2 Forord Valget af agilitet i store projekter som specialeemne bygger på en fælles interesse for systemudvikling og projektledelsesdisciplinerne teamwork og kommunikation, som har en central plads i det agile paradigme. Med udgangspunkt i en opfattelse af agil udvikling som den ideelle udviklingsfilosofi har vi fået øjnene op for den spændende udfordring fra kompleksitet i det store projekt og det behov for plandrevenhed, kompleksiteten skaber. Interessen for at finde balancen mellem behovet for agilitet og behovet for planstyring og en fortsat interesse i at trække projekter i en agil retning, har hjulpet os med at bevare engagementet de seneste fire måneder. Tak til vores vejleder Søren Erik Nielsen. Hans praksisnære tilgang til projektledelsesfeltet har inspireret os til at afsøge grænselandet mellem den videnskabeligt orienterede og den praksisorienterede del af forskningsfeltet projektledelse. Ligeledes vil vi sige tak til Ole Jepsen fra goagile, for at have taget tid til at give kritik på vores indledende modelarbejde, samt for at lede os på sporet af Todd Littles projektprofileringsværktøj. Allerstørst tak skal dog lyde til vores søde kærester, Nina og Anne, som har måttet lægge øre til megen indforstået og uforståelig tale de seneste fire måneder. Specialerapporten er udarbejdet i perioden 18. januar til 1. juni i

3 Summary The background for the study in this thesis is a shared interest in the principles behind agile system development; informal communication, collocated developers, frequent releases and many more. Supported by influential methodologists such as Alistair Cockburn, Barry Boehm and Rich Turner as well as practically oriented project management experts such as Jutta Eckstein, we have come to realize the importance and relevance of agility in large, complex projects. This type of projects is sometimes necessary to fulfill the market expectations of tomorrow. Since these projects require both agile flexibility and plan-driven steering to reach their goals, guidelines are needed to tailor and stretch agile methods to work within this context. The need for freedom as well as control in these complicated projects has been coined by Todd Little in the bull project metaphor. The main purpose of this thesis is to create a framework for the guidelines needed for the bull projects. This framework will be a model for methodology design tailored to specific project profiles. In order to create this model the thesis gives a basis for a thorough understanding of the characteristics and challenges of a project organization in the traditional context, where the projects often take place. These preagility issues are believed to be of great importance to the tailoring of a project methodology that takes into account the current project needs as well as the organizational background. Secondly the thesis discusses ways to operationalize the project and the organizational characteristics into a meaningful and comparable project profile. Profiling the projects in the portfolio of an organization makes it possible to identify the most straightforward ones, which fall into the home ground of either agile or plan-driven standard methodologies. Profiling and comparing projects in the portfolio makes it easier to evaluate and share best practices across projects. It also simplifies planning and resource allocation by making the few but demanding bull projects stand out. The methodology for the bull project is designed by applying patterns concerning organizational and technical best practices having proved successful in similar projects. ii

4 Tailoring a methodology for a bull project is not for everybody. The target group for the resulting model, called the Bullfighter model, consists of competent project managers highly experienced with the human aspects of project management as well as traditional disciplines such as risk and stakeholder management. The primary method in creating the model has been a study of theory of methodology and project management in system development, focusing on the identification of aspects of the project and the project organization significant to the application of agile methodology components in the bull project. The focus on generally applicable patterns for any bull project has resulted in a minimum of empirical research. To test the model for operationality we have used a case test approach to reveal strengths and weaknesses in the model. For the purpose of verifying the scientific validity of the model as well as gaining the confidence of the intended audience, further testing by application to actual bull projects will be needed. The primary result of the thesis is the four-step Bullfighter model for methodology design coined in Figur 1 below. The Bullfighter Model 1 Pre-analysis 2 Project profiling Project initiation / Reevaluation 4 Methodology design 3 Risk analysis Figur 1 The Bullfighter model iii

5 Læsevejledning Denne læsevejledning vil præsentere specialerapportens struktur og sammenhængen mellem de enkelte dele med det formål at give læseren et overblik over rapportens indhold. Ligeledes præsenteres her specialets centrale produkt, Bullfighter-modellen, som er vist på Figur 2 herunder, samt relationen mellem specialet og modellens indhold. Modellens konkrete indhold og funktion præsenteres senere i specialerapporten, men modellen anvendes her til at give læseren et overblik over sammenhængen mellem modellens fire trin og specialerapportens indhold. Bullfighter-modellen 1 Foranalyse 2 Projektprofilering Projektstart / Revurdering 3 Risikoanalyse 4 Metodologisammensætning Figur 2 Bullfighter-modellen Specialerapportens indledning og problemanalyse præsenterer det generelle problemfelt og de specifikke problemstillinger der arbejdes med. Herefter præsenteres specialets videnskabsteoretiske og metodiske ståsted og det konkrete undersøgelsesdesign, som specialet er udarbejdet efter i afsnit 3 - Metodisk tilgang og afsnit 4 - Undersøgelsesdesign. iv

6 I afsnit 5 - Problembarnet: Det store projekt udfoldes problemområdet og afsnittet behandler den type udviklingsprojekter, som dette speciales fokus er rettet mod. De to efterfølgende afsnit, 6 - Præagilitet: Usikkerhed og forandring i udvikling og 7 - Præagilitet: Agil i en traditionel verden, behandler den paradigmatiske og organisationelle kontekst, hvori det store projekt befinder sig og anerkender behovet for at finde en afbalanceret tilgang til tilrettelæggelse af projektet. I forhold til modellen på Figur 2 behandler disse tre afsnit den første boks, som definerer projektets kontekst og modellens trin 1. Diskussionen om behovet for at tilrettelægge en metodologi for projektet udfoldes yderligere i afsnit 8 - Balancen: En metodologi per projekt, som omhandler modellen generelt og i afsnit 9 - Behov for operationalisering: Eksisterende modeller, hvor en række modeller og værktøjer til identificering af et projekts karakteristika og tilrettelæggelse af en sammensat metodologi for projektet diskuteres. Sidstnævnte afsnit behandler Bullfighter-modellens trin 2. I afsnit 10 - Fundamentet: Projektprofilering med Little-modellen uddybes en af de præsenterede modeller. Denne model udgør fundamentet i den sammensatte Bullfightermodel, som er produktet af dette speciale. I afsnit 11 - Profilering: Paradigmernes home grounds profileres de tidligere præsenterede paradigmer i modellen, med det formål at klarlægge paradigmernes væsentlige forskelle, styrker og svagheder. Disse afsnit omhandler Bullfighter-modellens trin 2, 3 og 4. Afsnit 12 - Operationalisering: Bullfighter-modellen præsenterer den samlede model for tilrettelæggelse af en metodologi for det store projekt. I afsnit 13 - Afprøvning: Amandaprojektet afprøves modellen på et virkeligt projekt og modellens styrker og svagheder identificeres. Som afslutning på denne specialerapport evalueres specialets fremgangsmåde og resultater i afsnit 14 - Diskussion og kritik. Dette munder ud i afsnit 15 - Konklusion, hvor v

7 resultaterne og besvarelsen af problemformuleringen præsenteres samt afsnit 16 - Perspektivering, hvor specialet og modellen anskues i et bredere perspektiv. Sidst i specialerapporten findes en litteraturliste, en referenceliste, Appendiks A, der indeholder en profil af en konkret metodologi og Appendiks B med eksempler på de metodologi-mønstre, der henvises til i specialerapporten. Bag i specialerapporten findes en CD-ROM med anvendt litteratur fra Internettet i PDF-format. Der vil i specialerapporten blive anvendt en række centrale begreber, som vi her vælger at præsentere for at tydeliggøre vores anvendelse af begreberne. Enkelte af begreberne fremgår allerede af ovenstående. Det drejer sig om begrebet metodologi, som her anvendes som betegnelse for en konkret udviklingsorganisations arbejdsmetode og - proces, der kan ligge mere eller mindre tæt op ad et systemudviklingsmæssigt rammeværk, som eksempelvis Extreme Programming eller Unified Process, men som også håndterer samarbejde og andre bløde aspekter. Vi læner os dermed op af den engelske betegnelse, methodology, for det, der på dansk oftest hedder metode (som eksempelvis i systemudviklingsmetode). Dette er valgt, da vi mener den engelske variant bedre rummer det aspekt, der handler om at tilpasse og sammensætte en systemudviklingsmetode - eller metodologi - til et en specifik situation; altså at begrebet er bredere favnende. Et andet centralt begreb er plandreven systemudvikling, der betegner den del af systemudviklingsverdenen, som tager afsæt i og lader projektet styre af kort- og langsigtet planlægning. Vi har valgt at anvende dette begreb i stedet for begrebet traditionel systemudvikling, da dette begreb ikke klart udtrykker de planlægningsmæssige karakteristika, som udgør et væsentligt element i denne tilgang til systemudvikling. God læsning. vi

8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PROBLEMANALYSE PROBLEMFORMULERING UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING METODISK TILGANG VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER METODE OPSUMMERING UNDERSØGELSESDESIGN UNDERSØGELSESOBJEKTET VALG AF UNDERSØGELSESMETODE KVALITETSSIKRING KRITIK AF UNDERSØGELSESDESIGN OPSUMMERING PROBLEMBARNET: DET STORE PROJEKT PRÆAGILITET: USIKKERHED OG FORANDRING I UDVIKLING PLANDREVEN SYSTEMUDVIKLING AGIL SYSTEMUDVIKLING SPÆNDINGSFELTET - ET SPØRGSMÅL OM KULTUR? AGILT OG PLANDREVEN I FORENING - RAMMEUDVIKLINGSMODELLER OPSUMMERING PRÆAGILITET: AGIL I EN TRADITIONEL VERDEN AGIL I EN TRADITIONEL ORGANISATION AGIL I EN TRADITIONEL FORRETNINGSVERDEN FRA TRADITIONEL TIL AGIL OPSUMMERING BALANCEN: EN METODOLOGI PER PROJEKT COCKBURNS KOMPETENCENIVEAUER OM METODOLOGI: EN DEFINITION FORMÅLET MED EN METODOLOGI REPRÆSENTATION AF METODOLOGIEN METODOLOGI PER PROJEKT OPSUMMERING: ADAPTION AF EN METODOLOGI BEHOV FOR OPERATIONALISERING: EKSISTERENDE MODELLER EKSISTERENDE MODELLER: VURDERINGSKRITERIER OPSUMMERING FUNDAMENTET: PROJEKTPROFILERING MED LITTLE-MODELLEN EVALUERING: DIMENSIONERNE KOMPLEKSITET OG USIKKERHED MODELLENS UNDERDIMENSIONER INDPLACERING I HOUSTON-MATRICEN HOUSTON-MATRICENS BIDRAG TIL HÅNDTERING AF BULLS OPSUMMERING OG AFGRÆNSNING AF LITTLE-MODELLENS RELEVANS...95

9 11. PROFILERING: PARADIGMERNES HOME GROUNDS DET PLANDREVNE PARADIGMES HOME GROUND DET AGILE PARADIGMES HOME GROUND HOUSTON WE HAVE A PROBLEM OPSUMMERING OPERATIONALISERING: BULLFIGHTER-MODELLEN MÅLGRUPPE OG FORMÅL TRIN 1: FORANALYSE: PROJEKTETS KARAKTER OG PRÆAGILITET TRIN 2: PROJEKTPROFILERING: MED LITTLE-MODELLEN TRIN 3: RISIKOANALYSE: EN RISIKOBASERET METODE TRIN 4: METODOLOGISAMMENSÆTNING: VALG AF MØNSTRE REVURDERING KRITIK OPSUMMERING AFPRØVNING: AMANDA-PROJEKTET PRÆSENTATION AF CASEN GENNEMGANG AF MODELLEN OPSUMMERING: EVALUERING AF MODELLEN OG CASETILGANGEN DISKUSSION OG KRITIK KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE REFERENCELISTE APPENDIKS A: PROFILERING AF UDVIKLINGSMODEL: SCRUM APPENDIKS B: MØNSTRE BILAG 1: CD-ROM

10 1. Indledning I disse år oplever vi et kultursammenstød overalt i samfundet og især på arbejdspladserne. På den ene side står en kultur, der lægger vægt på stabilitet, bevarelse, forvaltning, reglementeret orden, tryghed, miljø, formelt demokrati, millimeterretfærdighed og bureaukrati. På den anden side står en kultur, der lægger vægt på fornyelse, synlighed, dynamik, udfordringer, situationsbestemt samarbejde og decentral styring. Vi har allerede set sammenstødet mange steder. (Munk-Madsen, 1996, s. 5f) Munk-Madsens betragtninger om de kulturelle forandringer i samfundet var yderst relevante, da han formulerede dem i 1996 og er det til stadighed i dag. Vi lever i en omskiftelig verden på mange måder ikke mindst i it-branchen, hvor nye teknologiske muligheder og enorme økonomiske potentialer skaber forandringer overalt. Virksomheder bliver mere og mere afhængige af it og investerer stadigt stigende beløb på nye systemer, der skal sikre konkurrencemæssige fordele. De store investeringer er nødvendige, for systemudvikling er en bekostelig affære. I 2004-udgaven af The Standish CHAOS Report 1 opgjorde The Standish Group, med baggrund i undersøgelser af op mod it-projekter, det samlede beløb anvendt til udvikling af software i USA i 2004 til $255 mia. I samme rapport gøres status på succesraten for softwareprojekter. Ifølge The Standish Group fejlede 15 % af alle softwareprojekter i USA i Dertil kommer, at 51 % var problemfyldte som følge af overskridelse af tidsplaner eller budgetter eller grundet mangelfuldhed i forhold til de opstillede krav. Kun 34 % af alle softwareprojekter i USA i 2004 blev dermed karakteriseret som værende succesfulde. It-systemer udvikles for at tilføre organisationer værdi i form af forretningens overlevelse, øget effektivitet, potentielle konkurrencefordele, eller som følge af eksterne faktorer såsom ændringer i lovgivning, privatisering, fusioner m.m. (Cadle & Yeates 2004, s. 2). Når 66 % af alle softwareprojekter enten fejler eller er problemfyldte, er der 1 - tilgået

11 altså, ud over det økonomiske tab direkte forbundet med afviklingen af projekterne, et enormt tab afledt af forsinkede, forkerte, fejlfyldte eller på anden måde fejlslagne itsystemer. Der er således et stort økonomisk incitament til at øge andelen af succesfulde it-projekter. Men hvorfor fejler så mange it-udviklingsprojekter? Systemudvikling som faglig disciplin er efterhånden en mangeårig tradition, der er dybt forankret i kulturen i faget. Traditionel, plandreven systemudvikling har baggrund i en tanke om, at hvis blot man går grundigt nok til værks, så kan man forudsige alle krav til et system og på den måde sænke et projekts omkostninger ved at eliminere risikoen for, at der sker ændringer i kravene. Denne tilgang til systemudvikling har affødt serielle, strukturerede processer, som har haft til formål at forebygge eller forhindre ændringer i projektets forløb. Den plandrevne tilgang til systemudvikling tager derfor udgangspunkt i, at ændringer opstår som følge af fejl internt i udviklingsprocessen; at fejl opstår fordi man ikke er god nok til at identificere eller opstille krav, eller at man ikke er god nok til at styre udviklingsprocessen. Men hvad med de fejl, som opstår som følge af eksterne påvirkninger, såsom ændringer i kundens krav, i systemets omfang, i den kontekst hvori systemet skal anvendes, i forretningsbetingelserne eller i den anvendte teknologi? Disse påvirkninger er alle af ekstern karakter og altså noget, som er uden for udviklingsorganisationens indflydelse. Fordi man ikke kan eliminere og kun i ringe grad påvirke disse eksterne faktorer, er der kun én logisk strategi, man som udviklingsorganisation kan anlægge; i stedet for at forsøge at eliminere muligheden for ændringer skal man sænke de omkostninger, der er forbundet med at reagere på ændringerne (Cockburn, 2001; 2006). Der er ofte en sammenhæng mellem et systemudviklingsprojekts størrelse og graden af strukturering, styring og planer; jo større et projekt er, jo mere fokus er der på at følge en fastlagt proces og en fastlagt plan. Denne tilgang er dog problematisk i forhold til den omskiftelige verden, som de fleste store projekter lever i; en lineært struktureret og rigid proces vil sjældent være den bedste måde at håndtere forandringer på. Små projekter er derimod af en anden natur. Der er ofte et lille deltagerantal, som gør at deltagerne i højere grad kan kommunikere, videndele og interagere med hinanden og dermed hurtigere kan 2

12 reagere på forandringer. Hvor plandreven systemudvikling læner sig op af Munk- Madsens første kulturgruppe, som lægger vægt på stabilitet, forvaltning og reglementeret orden, er der i softwareindustrien i sidste halvdel af 1990erne opstået en modbevægelse der, som Munk-Madsen ligeledes beskriver tendensen, lægger vægt på dynamik, situationsbestemt samarbejde og decentral styring. Drivkraften i modbevægelsen er et opgør imod plandreven systemudviklings rigiditet, strukturering og høje grad af fokus på planer og processer gennem et øget fokus på slutproduktet, individer, samarbejde og forandringsparathed. Bevægelsen kalder tilgangen for agil systemudvikling. Ordbogen definerer begrebet således: a gil (lat. agilis, af agere handle, gøre) rask, bevægelig, adræt (Gyldendals Fremmedordbog, 2001) Den gren af systemudviklingsbranchen, der er skolet i den traditionelle verden, er ved at få øjnene op for de ræsonnementer, der ligger bag opblomstringen af den agile modbevægelse og de fordele, man opnår ved øget bevægelighed og adræthed og mindre afhængighed af planer og processer, for alle i branchen ønsker at opnå en højere succesrate for systemudviklingsprojekter. Men de, der er af den gamle skole, anvender netop ofte den strukturerede tilgang i store projekter, hvor styring og planlægning anses for nødvendig; der er mange deltagere, hvis aktiviteter skal planlægges og koordineres, der er stort behov for kommunikation i kraft af de mange deltagere, som endda kan være spredt over store fysiske afstande og det er et stort og måske missionskritisk system, der skal udvikles. Alligevel er der i branchen et stort ønske om at kunne håndtere forandringer bedre; at kunne skalere den agile tilgang op og anvende den i store projekter, på trods af de store risici, der er forbundet hermed. Dette udtrykkes i nedenstående citat: 3

13 Scaling of agile methods will continue to happen whether you like or not. [..] While several participants, especially Martin Fowler in his keynote address, argued that scaling of XP and agile projects was probably the last thing one would want to do, most delegates agreed it would happen anyhow. Because of the communal push for scaling, it was agreed that people would do it even when warned that it was the wrong thing to do. (Reifer, Maurer & Erdogmus, 2003, s. 4) På denne baggrund er der en bred erkendelse af, at der er behov for opstilling af retningslinjer for håndtering af de store udfordringer: All agreed that guidelines for scaling [agile methods] were needed. (Reifer, Maurer & Erdogmus, 2003, s. 2) Når den agile tilgang tager udgangspunkt i løs struktur og interaktion mellem individer og hele grundideen har sit udspring i små projekter med få, tætte deltagere, kan man så uden nærmere eftertanke anvende tilgangen i store projekter med mange deltagere? Hvilke kulturelle og organisatoriske udfordringer giver det? Hvad er et stort projekt overhovedet? Hvilke karakteristika kendetegner den agile tilgang til systemudvikling? Hvilke uoverensstemmelser er der mellem det store projekt og den agile tilgang og ikke mindst: Hvordan kan man bruge mønstre og principper fra den agile tilgang til at tilføre agilitet til store projekter? Den følgende problemanalyse vil uddybe udgangspunktet for specialets behandling af nogle af disse spørgsmål. 4

14 2. Problemanalyse Specialets problemstilling omkring anvendelse af agil systemudvikling i store projekter er inspireret af et konferenceresumé, hvor 35 professionelle fra systemudviklingsverdenen behandler problematikker og udfordringer ved agil systemudvikling (Reifer, Maurer & Erdogmus, 2003). I artiklen identificeres skalering af agile systemudviklingsmetoder til brug i store projekter som en væsentlig problemstilling i relation til moderne systemudvikling. Forfatterne nævner, at det i disse projekter vil være nødvendigt at blande agile og plandrevne metodeelementer. Det er det, fordi der er en stor interesse fra systemudviklingsindustrien for at kunne udnytte fordelene ved de agile udviklingsmodeller uden for den traditionelle agile andedam af projekter, der passer til de agile metoder. Dette gør problematikken yderst relevant at beskæftige sig med. Konferenceresuméet giver et konkret bud på, hvad der afgrænser denne mængde af projekter: A sweet-spot agile project is typically characterized by a small, self-organizing, collocated team of less than 20 developers and one or more on-site customers, together working on a variable-scope application with unstable or emergent requirements, and the predominance of an oral culture based on high-bandwidth face-to-face communication. (Reifer, Maurer & Erdogmus, 2003, s. 2) Mange projekter falder naturligt udenfor denne mængde af projekter, fordi de er underlagt andre vilkår. Det gælder store projekter i særlig grad, da de afviger fra de agile projekter på flertallet af områderne. I modsætning til det agile projekts få deltagere har det store projekt ofte mange projektdeltagere, og deltagerne kan være spredt over stor geografisk afstand. Der er ofte en mere formel og formelt ledet projektorganisation, og projektorganisationen har ofte en dokumentbaseret kommunikationskultur, i modsætning til de agile projekters fokus på interpersonel kommunikation. Der er ofte vanskelig eller ingen adgang til kundeorganisationen gennem hele udviklingsforløbet. 5

15 Den agile tilgang til systemudvikling skal, på baggrund af hele filosofien om løsrivning fra strukturer og bureaukrati, ikke ses som et sæt færdige metoder og standarder, der kan trækkes ned over ethvert projekt, som så bliver agilt. Det er netop nærmere en filosofi eller et tankesæt. Som følge heraf kan og skal de forskellige metoder og processer i det agile paradigme ses som en værktøjskasse, hvorfra man kan vælge og vrage delelementer og skræddersy netop den metodologi, som passer til et konkret projekt, som citatet herunder tydeliggør: "What's needed is not at single software methodology, but a rich toolkit of process patterns and 'methodology components' (deliverables, techniques, process flows, and so forth) along with guidelines for how to plug them together to customize a methodology for any given project." (McCormick i Vanhanen, Jartti & Kähkönen, 2003, s. 2) Agile metoder hjælper til at opfylde nogle ønskelige mål for udviklingsprojekter, blandt andet at man får det rigtige produkt leveret hurtigt, og at udviklingsorganisationen er i stand til at omstille sig til nye eller ændrede krav hurtigt. Der er derfor stor interesse blandt praktikere i det plandrevne systemudviklingsparadigme for at kunne udnytte fordelene, som de agile metoder tilbyder. Der er dog samtidig mangel på retningslinier og værktøjer, som kan hjælpe projektlederen med at navigere i den agile værktøjskasse og tilrettelægge store projekter med en agil tilgang. Med dette udgangspunkt vil vi undersøge det store projekts vilkår og kultur og den betydning, disse forudsætninger har for projektet, for derudfra at kunne opstille en model, der giver guidelines til sammensætning af en metodologi til projektet samt optimerer resourceanvendelsen i projektorganisationen. 6

16 2.1. Problemformulering Der er, afledt af problemanalysen, tale om tre centrale problemstillinger i dette speciale, hvorfor specialets problemformulering er: 1. Hvad karakteriserer det store projekt, organisationen og kulturen omkring projektet og de vilkår, projektet fungerer under? 2. Hvordan kan en projektleder ved hjælp af en operationel model vurdere sit kommende projekts kompleksitet og usikkerhed og derudfra sammensætte den mest agile metodologi, som passer til det konkrete projekt? 3. Hvordan kan modellen anvendes både til planlægning og evaluering af projekter i organisationens projektportefølje? 2.2. Uddybning af problemformulering De tre problemstillinger vil her blive uddybet kort med formålet at give en forståelse for vores tilgang til besvarelsen af de stillede spørgsmål. Det store projekt kan eksistere i en større eller mindre organisation og størrelsen på projektet kan derfor betragtes som relativ. I dette speciale antages dog en absolut betragtning, hvorfor det store projekt typisk vil finde sted i en relativt stor organisation. I forståelsen af det store projekt, organisationen og kulturen omkring projektet og dets vilkår er det derfor relevant at beskæftige sig med spændingsfeltet mellem det plandrevne paradigme, som ofte er organisationens udgangspunkt og det agile paradigme, hvis principper skal integreres. Forståelsen for betingelserne for agilitet i en traditionel verden er desuden en forudsætning for sammensætningen af en metodologi, der er tilpasset det konkrete projekt. Med betegnelsen projektleder forudsættes en person med en væsentlig erfaring med projektledelse i systemudviklingsprojekter og med tilpasning af arbejdsprocesser. Modellens operationalitet karakteriseres ved at den giver retningslinjer for, hvilke 7

17 metodologikomponenter, der er relevante i forhold til det konkrete projekt. Modellen er ikke tænkt som en metodologigenerator, men som en beslutningsstøttende model for den selvstændige projektleder. Formuleringen den mest agile metodologi indikerer, at agilitet i metodologien i sig selv er ønskeligt. En væsentlig pointe er dog, at metodologien kun skal skabe så meget agilitet, som projektets vilkår giver grundlag for. Modellens sekundære anvendelse, at bidrage til planlægning og evaluering af projekter i organisationens projektportefølje, er en udløber af den primære anvendelse, metodologisammensætning, og forudsætter derfor, at modellen er anvendt til dette eller til profilering af tidligere projekter i organisationen. Formålet er videndeling internt i projektteamet, videndeling på tværs af lignende projekter og prioritering af ressourcer til de mest opmærksomhedskrævende projekter. Prioriteringen af ressourcerne og optimering af videndelingen er en forudsætning for at kunne håndtere de store, komplekse og usikre projekter. Med dette brede udgangspunkt behøves en yderligere afgrænsning af specialets problemfelt. Denne afgrænsning vil blive foretaget i det kommende afsnit Afgrænsning I behandlingen af problemstillingerne, der er præsenteret i problemformuleringen, er der en mængde interessante indgangsvinkler til besvarelsen. Det er derfor nødvendigt at afgrænse specialets fokus for at kunne opnå en tilstrækkelig dybde. Afgrænsningerne begrundes nedenfor. Specialets fokus betyder, at vi beskæftiger os med både projektledelse og systemudvikling som problemfelt. Vi vil dog hele tiden bevare en projektledelsesvinkel, hvilket betyder, at vi ikke vil gå i dybden med tekniske aspekter eller konkrete udviklingsmodeller. Disse vil blive berørt i beskedent omfang, hvor de belyser de behandlede projektledelsesaspekter. 8

18 Indenfor projektledelsesfeltet er fokus de overordnede strategiske aspekter som valg af metodologi og projektorganisering og i mindre grad på taktiske aspekter som konkret planlægning og estimering. Vi identificerer interessenter i forhold til det agile projekt, men må afgrænse os fra dybdegående behandling af det komplekse emne interessenthåndtering, herunder kundesamarbejdet, selvom dette er utrolig centralt i forhold til at få samarbejde mellem et agilt projekt og dets interessenter til at fungere. Specialet har fokus på leverandørsiden af projektet. Samarbejdsfeltet med kunden beskrives, men altid med det primære formål at bidrage til leverandørorganisationens forståelse af projektet og til projektlederens mulighed for sammensætning af en passende metodologi. I metodologisammensætningen fokuserer vi på faktorer i initieringsfasen og i begyndelsen af projektet, vel vidende at metodologien ofte må justeres løbende for at passe til projektet. Ligeledes nedprioriteres på den måde de utallige situationer, hvor der blot er behov for et moderat retningsskift midt i et projekt. Modellen kan anvendes hertil, men det er ikke idealsituationen. I forhold til håndteringen af et ikke-agilt organisatorisk udgangspunkt og transitionen til en højere grad af agilitet i organisationen, er forandringsledelse som forskningsfelt utroligt relevant. Vi har ikke fundet, at vi kunne behandle dette komplekse emne forsvarligt og afgrænser os dermed fra emnet. I specialerapporten og dens gennemgang af det agile paradigmes principper understreges vigtigheden af people issues og de menneskelige aspekters betydning for succesfuld projektorganisering. Den operationelle model til metodologisammensætning vil let komme til at underspille betydningen af de menneskelige aspekter i metodologien. I arbejdet med modellen er fokus dog konkret, hvorfor vi må tage denne udfordring op, og 9

19 i stedet kompensere for dette i modellens tilgrundliggende diskussion og mønstrene i Appendiks B, som metodologien sammensættes af. Med denne baggrund vil vi i det kommende afsnit gøre rede for specialets metodiske tilgang og dermed baggrunden for de valg og fravalg, der er gjort rede for herover. 10

20 3. Metodisk tilgang I det følgende afsnit vil vi gøre rede for såvel vores videnskabsteoretiske udgangspunkt som vores metodiske overvejelser omkring besvarelse af problemformuleringen. I forlængelse heraf vil vores metode- og litteraturvalg blive kritiseret og deres konsekvenser for resultatet vil ligeledes blive diskuteret Videnskabsteoretiske overvejelser Projektledelse som forskningsfelt er i nogen grad præget af pragmatismen indenfor projektledelsesfaget i erhvervslivet. Det er et forskningsområde, der anerkender kompleksiteten i projektets kaotiske natur og afhængigheden af menneskelige faktorer, men som samtidig er meget interesseret i at håndtere denne kompleksitet på en måde, så praktikere kan vejledes til konkret handling. Der er naturligvis forskere, der beskæftiger sig med grundforskningsprægede emner indenfor eksempelvis projektkommunikation, der først over tid danner grundlag for den praksisorienterede forskning. Mange forskere har dog en baggrund som udøvende projektledere og har derfor fokus på applicérbarhed og anvendelighed i forskningen. Applicérbarheden afhænger af, at de fundne sammenhænge i forskningsarbejdet i et vist omfang gøres målbare og konkrete for praktikeren. Specialets videnskabsteoretiske anskuelse læner sig op af den praktisk orienterede del af forskningsmiljøet. Litteraturvalget, som kritiseres i afsnit 3.2.3, afspejler dette valg Forklaringsmodeller Det nævnte fokus på applicérbarhed stiller forskningsområdet projektledelse og dette speciale i en spænding mellem de forskellige samfundsvidenskabelige forklaringsmodeller, hvor formålsforklaringer lægger vægt på forståelse for individets og kollektivets handlinger, og årsagsforklaringer på den anden side forsøger at kortlægge stabile sammenhænge mellem faktorer i projektets domæne (Gilje, 2002). I dette speciales sammenhæng er formålsforklaringerne væsentlige for at forstå baggrunden for praktikeres ønske om brug af agile metoder i store projekter og for deres 11

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet 1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet Afdæk og fastlæg, hvad der driver projektet Identificer langsigtede virksomhedsmål Fastlæg implementeringens centrale leverancer Prioriter og planlæg delmål

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods Innovationsprocesser Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods A A R H U S U N I V E R S I T E T Department of Computer Science 1 Innovation & ICT development *** Innovation *** * ***

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 13-11-2013 1

IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 13-11-2013 1 IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 1 AGENDA Hvem snakker? De betydende faktorer Agil forretningsudvikling D60 leverancemodel - Bedrock Opsamling og? 2 Hvem snakker?

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Sammenligning af metoder

Sammenligning af metoder Sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne? Den ideelle metode Generelle frameworks (NIMSAD/Andersen) Wood-Harper framework til sammenligning Problemer med sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne?

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Værdien når ikke længere end til IT-afdelingen ANALYSE RP OVERBLIK Analysens konklusioner... side 3 Baggrund for analysen... side 4 5 nøglefaktorer

Læs mere

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,

Læs mere

See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab

See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab Relevansfor hvem? Private virksomheder Konsultvirksomheder Offentlige

Læs mere

Seminar om agil projektledelse vs. PRINCE2

Seminar om agil projektledelse vs. PRINCE2 Seminar om agil projektledelse vs. PRINCE2 Velkommen Program 9:00 Velkommen v. Anders Murmann, Seniorrådgiver og underviser i PRINCE2 & Agile Project Management 9:10 9:30 Projektledelse med PRINCE2 Hvad

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Seminar om agil projektledelse vs. PRINCE2

Seminar om agil projektledelse vs. PRINCE2 Seminar om agil projektledelse vs. PRINCE2 Velkommen Projektledelse med PRINCE2 Principper PRINCE2 Fortsat forretningsbegrundelse Tage ved lære af erfaringer Fastlagte roller og ansvar Faseopdeling Afvigelsesstyring

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03

Er det frugtbart at anskue datalogi som ingeniørvidenskab? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03 Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Mindre vigtigt: begrebet "ingeniørvidenskab", alternativt: ingeniørfag eller -disciplin Vigtigt videnskab/fag/disciplin hvor det konstruktionsorienterede

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Den strategisk platform

Den strategisk platform DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the

Læs mere

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City Finn Gilling The Human Decision/ Gilling 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City At beslutte (To decide) fra latin: de`caedere, at skære fra (To cut off) Gilling er fokuseret

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Organisatorisk implementering af informationssystemer

Organisatorisk implementering af informationssystemer Organisatorisk implementering af informationssystemer Hvordan man sikrer informationsteknologiske investeringer i en organisatorisk ramme. 1 Organisatorisk implementering Definitionen på et succesfuldt

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Agenda kl. 11:20 11:50 Hvordan kan I selv styre forandringer sikkert

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation Hvad vil det sige at inddrage brugerne? Kristina Risom Jespersen Aarhus Universitet 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 1 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 2 1 11/11/2008

Læs mere

Test i Danmark 2014. Undersøgelse på TestExpo 2014

Test i Danmark 2014. Undersøgelse på TestExpo 2014 Test i Danmark 2014 Undersøgelse på TestExpo 2014 Indledning I forbindelse med TestExpo-konferencen (www.testexpo.dk) den 30/1 2014 i Bella Center i København blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig:

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig: Velkommen til Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016 1 Lidt om mig: Jan Støttrup Andersen Force Technology; Audit og Forretningsudvikling Konsulent indenfor ledelsessystemer

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, PhD Telefon: Mail:

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, PhD Telefon: Mail: Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, PhD Telefon: +45 2282 8688 Mail: pia@lauritzen.dk Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder

Læs mere

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation IKI 12.3.2009 Præsentation ved Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Opfindelser på opfordring Få de rigtige idéer og før dem ud i livet Case: Mælkeanalyse

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Findes den gode evaluering?

Findes den gode evaluering? 1 www.eva.dk Findes den gode evaluering? Fyraftensmøde i Dansk Magisterforening, 4. december 2014 Aftenens program Helt kort om mig og EVA Kendetegn ved en god evaluering Pause (30 minutter) Anvendelse

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Managing Projects across Boundaries

Managing Projects across Boundaries Dansk Projektledelse i andre kulturer Lars Ostenfeld Riemann, Rambøll BEST PRACTICES IN PROJECT MANAGEMENT CONTEXT AND COMMUNICATION MANAGMENT AGENDA Rambøll in brief The Zira Island Project Project Management

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical Engineering and ICT Who are we? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ASE, Leading the group in Signal Processing and Control@ASE/EICT

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

: At blande, integrere eller kombinere

: At blande, integrere eller kombinere Mixed Methods metoder? : At blande, integrere eller kombinere Morten Frederiksen Mixed methods som ny videnskabelig metode? At anvende forskellige typer data og teknikker til data indsamling i samme analyse?

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Studieordning del 3,

Studieordning del 3, Studieordning del 3, 2014-2016 Autoteknolog, Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automotive Technology Version 0.1 Revideret 19. august 2015 Side 0 af 6 Indhold Studieordningens del

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere