Agilitet i store projekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Agilitet i store projekter"

Transkript

1 Agilitet i store projekter - tag tyren ved hornene "What's needed is not at single software methodology, but a rich toolkit of process patterns and 'methodology components' (deliverables, techniques, process flows, and so forth) along with guidelines for how to plug them together to customize a methodology for any given project." (McCormick i Vanhanen, Jartti & Kähkönen, 2003, s. 2) Cand.it i IT, Kommunikation og Organisation Handelshøjskolen i Århus Speciale på 4. semester, afleveret 1. juni 2007 Henrik Jensen Kim Søvsø Pedersen Vejleder: Søren Erik Nielsen Afhandlingen eksklusiv bilag må gøres elektronisk tilgængelig

2 Forord Valget af agilitet i store projekter som specialeemne bygger på en fælles interesse for systemudvikling og projektledelsesdisciplinerne teamwork og kommunikation, som har en central plads i det agile paradigme. Med udgangspunkt i en opfattelse af agil udvikling som den ideelle udviklingsfilosofi har vi fået øjnene op for den spændende udfordring fra kompleksitet i det store projekt og det behov for plandrevenhed, kompleksiteten skaber. Interessen for at finde balancen mellem behovet for agilitet og behovet for planstyring og en fortsat interesse i at trække projekter i en agil retning, har hjulpet os med at bevare engagementet de seneste fire måneder. Tak til vores vejleder Søren Erik Nielsen. Hans praksisnære tilgang til projektledelsesfeltet har inspireret os til at afsøge grænselandet mellem den videnskabeligt orienterede og den praksisorienterede del af forskningsfeltet projektledelse. Ligeledes vil vi sige tak til Ole Jepsen fra goagile, for at have taget tid til at give kritik på vores indledende modelarbejde, samt for at lede os på sporet af Todd Littles projektprofileringsværktøj. Allerstørst tak skal dog lyde til vores søde kærester, Nina og Anne, som har måttet lægge øre til megen indforstået og uforståelig tale de seneste fire måneder. Specialerapporten er udarbejdet i perioden 18. januar til 1. juni i

3 Summary The background for the study in this thesis is a shared interest in the principles behind agile system development; informal communication, collocated developers, frequent releases and many more. Supported by influential methodologists such as Alistair Cockburn, Barry Boehm and Rich Turner as well as practically oriented project management experts such as Jutta Eckstein, we have come to realize the importance and relevance of agility in large, complex projects. This type of projects is sometimes necessary to fulfill the market expectations of tomorrow. Since these projects require both agile flexibility and plan-driven steering to reach their goals, guidelines are needed to tailor and stretch agile methods to work within this context. The need for freedom as well as control in these complicated projects has been coined by Todd Little in the bull project metaphor. The main purpose of this thesis is to create a framework for the guidelines needed for the bull projects. This framework will be a model for methodology design tailored to specific project profiles. In order to create this model the thesis gives a basis for a thorough understanding of the characteristics and challenges of a project organization in the traditional context, where the projects often take place. These preagility issues are believed to be of great importance to the tailoring of a project methodology that takes into account the current project needs as well as the organizational background. Secondly the thesis discusses ways to operationalize the project and the organizational characteristics into a meaningful and comparable project profile. Profiling the projects in the portfolio of an organization makes it possible to identify the most straightforward ones, which fall into the home ground of either agile or plan-driven standard methodologies. Profiling and comparing projects in the portfolio makes it easier to evaluate and share best practices across projects. It also simplifies planning and resource allocation by making the few but demanding bull projects stand out. The methodology for the bull project is designed by applying patterns concerning organizational and technical best practices having proved successful in similar projects. ii

4 Tailoring a methodology for a bull project is not for everybody. The target group for the resulting model, called the Bullfighter model, consists of competent project managers highly experienced with the human aspects of project management as well as traditional disciplines such as risk and stakeholder management. The primary method in creating the model has been a study of theory of methodology and project management in system development, focusing on the identification of aspects of the project and the project organization significant to the application of agile methodology components in the bull project. The focus on generally applicable patterns for any bull project has resulted in a minimum of empirical research. To test the model for operationality we have used a case test approach to reveal strengths and weaknesses in the model. For the purpose of verifying the scientific validity of the model as well as gaining the confidence of the intended audience, further testing by application to actual bull projects will be needed. The primary result of the thesis is the four-step Bullfighter model for methodology design coined in Figur 1 below. The Bullfighter Model 1 Pre-analysis 2 Project profiling Project initiation / Reevaluation 4 Methodology design 3 Risk analysis Figur 1 The Bullfighter model iii

5 Læsevejledning Denne læsevejledning vil præsentere specialerapportens struktur og sammenhængen mellem de enkelte dele med det formål at give læseren et overblik over rapportens indhold. Ligeledes præsenteres her specialets centrale produkt, Bullfighter-modellen, som er vist på Figur 2 herunder, samt relationen mellem specialet og modellens indhold. Modellens konkrete indhold og funktion præsenteres senere i specialerapporten, men modellen anvendes her til at give læseren et overblik over sammenhængen mellem modellens fire trin og specialerapportens indhold. Bullfighter-modellen 1 Foranalyse 2 Projektprofilering Projektstart / Revurdering 3 Risikoanalyse 4 Metodologisammensætning Figur 2 Bullfighter-modellen Specialerapportens indledning og problemanalyse præsenterer det generelle problemfelt og de specifikke problemstillinger der arbejdes med. Herefter præsenteres specialets videnskabsteoretiske og metodiske ståsted og det konkrete undersøgelsesdesign, som specialet er udarbejdet efter i afsnit 3 - Metodisk tilgang og afsnit 4 - Undersøgelsesdesign. iv

6 I afsnit 5 - Problembarnet: Det store projekt udfoldes problemområdet og afsnittet behandler den type udviklingsprojekter, som dette speciales fokus er rettet mod. De to efterfølgende afsnit, 6 - Præagilitet: Usikkerhed og forandring i udvikling og 7 - Præagilitet: Agil i en traditionel verden, behandler den paradigmatiske og organisationelle kontekst, hvori det store projekt befinder sig og anerkender behovet for at finde en afbalanceret tilgang til tilrettelæggelse af projektet. I forhold til modellen på Figur 2 behandler disse tre afsnit den første boks, som definerer projektets kontekst og modellens trin 1. Diskussionen om behovet for at tilrettelægge en metodologi for projektet udfoldes yderligere i afsnit 8 - Balancen: En metodologi per projekt, som omhandler modellen generelt og i afsnit 9 - Behov for operationalisering: Eksisterende modeller, hvor en række modeller og værktøjer til identificering af et projekts karakteristika og tilrettelæggelse af en sammensat metodologi for projektet diskuteres. Sidstnævnte afsnit behandler Bullfighter-modellens trin 2. I afsnit 10 - Fundamentet: Projektprofilering med Little-modellen uddybes en af de præsenterede modeller. Denne model udgør fundamentet i den sammensatte Bullfightermodel, som er produktet af dette speciale. I afsnit 11 - Profilering: Paradigmernes home grounds profileres de tidligere præsenterede paradigmer i modellen, med det formål at klarlægge paradigmernes væsentlige forskelle, styrker og svagheder. Disse afsnit omhandler Bullfighter-modellens trin 2, 3 og 4. Afsnit 12 - Operationalisering: Bullfighter-modellen præsenterer den samlede model for tilrettelæggelse af en metodologi for det store projekt. I afsnit 13 - Afprøvning: Amandaprojektet afprøves modellen på et virkeligt projekt og modellens styrker og svagheder identificeres. Som afslutning på denne specialerapport evalueres specialets fremgangsmåde og resultater i afsnit 14 - Diskussion og kritik. Dette munder ud i afsnit 15 - Konklusion, hvor v

7 resultaterne og besvarelsen af problemformuleringen præsenteres samt afsnit 16 - Perspektivering, hvor specialet og modellen anskues i et bredere perspektiv. Sidst i specialerapporten findes en litteraturliste, en referenceliste, Appendiks A, der indeholder en profil af en konkret metodologi og Appendiks B med eksempler på de metodologi-mønstre, der henvises til i specialerapporten. Bag i specialerapporten findes en CD-ROM med anvendt litteratur fra Internettet i PDF-format. Der vil i specialerapporten blive anvendt en række centrale begreber, som vi her vælger at præsentere for at tydeliggøre vores anvendelse af begreberne. Enkelte af begreberne fremgår allerede af ovenstående. Det drejer sig om begrebet metodologi, som her anvendes som betegnelse for en konkret udviklingsorganisations arbejdsmetode og - proces, der kan ligge mere eller mindre tæt op ad et systemudviklingsmæssigt rammeværk, som eksempelvis Extreme Programming eller Unified Process, men som også håndterer samarbejde og andre bløde aspekter. Vi læner os dermed op af den engelske betegnelse, methodology, for det, der på dansk oftest hedder metode (som eksempelvis i systemudviklingsmetode). Dette er valgt, da vi mener den engelske variant bedre rummer det aspekt, der handler om at tilpasse og sammensætte en systemudviklingsmetode - eller metodologi - til et en specifik situation; altså at begrebet er bredere favnende. Et andet centralt begreb er plandreven systemudvikling, der betegner den del af systemudviklingsverdenen, som tager afsæt i og lader projektet styre af kort- og langsigtet planlægning. Vi har valgt at anvende dette begreb i stedet for begrebet traditionel systemudvikling, da dette begreb ikke klart udtrykker de planlægningsmæssige karakteristika, som udgør et væsentligt element i denne tilgang til systemudvikling. God læsning. vi

8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PROBLEMANALYSE PROBLEMFORMULERING UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING METODISK TILGANG VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER METODE OPSUMMERING UNDERSØGELSESDESIGN UNDERSØGELSESOBJEKTET VALG AF UNDERSØGELSESMETODE KVALITETSSIKRING KRITIK AF UNDERSØGELSESDESIGN OPSUMMERING PROBLEMBARNET: DET STORE PROJEKT PRÆAGILITET: USIKKERHED OG FORANDRING I UDVIKLING PLANDREVEN SYSTEMUDVIKLING AGIL SYSTEMUDVIKLING SPÆNDINGSFELTET - ET SPØRGSMÅL OM KULTUR? AGILT OG PLANDREVEN I FORENING - RAMMEUDVIKLINGSMODELLER OPSUMMERING PRÆAGILITET: AGIL I EN TRADITIONEL VERDEN AGIL I EN TRADITIONEL ORGANISATION AGIL I EN TRADITIONEL FORRETNINGSVERDEN FRA TRADITIONEL TIL AGIL OPSUMMERING BALANCEN: EN METODOLOGI PER PROJEKT COCKBURNS KOMPETENCENIVEAUER OM METODOLOGI: EN DEFINITION FORMÅLET MED EN METODOLOGI REPRÆSENTATION AF METODOLOGIEN METODOLOGI PER PROJEKT OPSUMMERING: ADAPTION AF EN METODOLOGI BEHOV FOR OPERATIONALISERING: EKSISTERENDE MODELLER EKSISTERENDE MODELLER: VURDERINGSKRITERIER OPSUMMERING FUNDAMENTET: PROJEKTPROFILERING MED LITTLE-MODELLEN EVALUERING: DIMENSIONERNE KOMPLEKSITET OG USIKKERHED MODELLENS UNDERDIMENSIONER INDPLACERING I HOUSTON-MATRICEN HOUSTON-MATRICENS BIDRAG TIL HÅNDTERING AF BULLS OPSUMMERING OG AFGRÆNSNING AF LITTLE-MODELLENS RELEVANS...95

9 11. PROFILERING: PARADIGMERNES HOME GROUNDS DET PLANDREVNE PARADIGMES HOME GROUND DET AGILE PARADIGMES HOME GROUND HOUSTON WE HAVE A PROBLEM OPSUMMERING OPERATIONALISERING: BULLFIGHTER-MODELLEN MÅLGRUPPE OG FORMÅL TRIN 1: FORANALYSE: PROJEKTETS KARAKTER OG PRÆAGILITET TRIN 2: PROJEKTPROFILERING: MED LITTLE-MODELLEN TRIN 3: RISIKOANALYSE: EN RISIKOBASERET METODE TRIN 4: METODOLOGISAMMENSÆTNING: VALG AF MØNSTRE REVURDERING KRITIK OPSUMMERING AFPRØVNING: AMANDA-PROJEKTET PRÆSENTATION AF CASEN GENNEMGANG AF MODELLEN OPSUMMERING: EVALUERING AF MODELLEN OG CASETILGANGEN DISKUSSION OG KRITIK KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE REFERENCELISTE APPENDIKS A: PROFILERING AF UDVIKLINGSMODEL: SCRUM APPENDIKS B: MØNSTRE BILAG 1: CD-ROM

10 1. Indledning I disse år oplever vi et kultursammenstød overalt i samfundet og især på arbejdspladserne. På den ene side står en kultur, der lægger vægt på stabilitet, bevarelse, forvaltning, reglementeret orden, tryghed, miljø, formelt demokrati, millimeterretfærdighed og bureaukrati. På den anden side står en kultur, der lægger vægt på fornyelse, synlighed, dynamik, udfordringer, situationsbestemt samarbejde og decentral styring. Vi har allerede set sammenstødet mange steder. (Munk-Madsen, 1996, s. 5f) Munk-Madsens betragtninger om de kulturelle forandringer i samfundet var yderst relevante, da han formulerede dem i 1996 og er det til stadighed i dag. Vi lever i en omskiftelig verden på mange måder ikke mindst i it-branchen, hvor nye teknologiske muligheder og enorme økonomiske potentialer skaber forandringer overalt. Virksomheder bliver mere og mere afhængige af it og investerer stadigt stigende beløb på nye systemer, der skal sikre konkurrencemæssige fordele. De store investeringer er nødvendige, for systemudvikling er en bekostelig affære. I 2004-udgaven af The Standish CHAOS Report 1 opgjorde The Standish Group, med baggrund i undersøgelser af op mod it-projekter, det samlede beløb anvendt til udvikling af software i USA i 2004 til $255 mia. I samme rapport gøres status på succesraten for softwareprojekter. Ifølge The Standish Group fejlede 15 % af alle softwareprojekter i USA i Dertil kommer, at 51 % var problemfyldte som følge af overskridelse af tidsplaner eller budgetter eller grundet mangelfuldhed i forhold til de opstillede krav. Kun 34 % af alle softwareprojekter i USA i 2004 blev dermed karakteriseret som værende succesfulde. It-systemer udvikles for at tilføre organisationer værdi i form af forretningens overlevelse, øget effektivitet, potentielle konkurrencefordele, eller som følge af eksterne faktorer såsom ændringer i lovgivning, privatisering, fusioner m.m. (Cadle & Yeates 2004, s. 2). Når 66 % af alle softwareprojekter enten fejler eller er problemfyldte, er der 1 - tilgået

11 altså, ud over det økonomiske tab direkte forbundet med afviklingen af projekterne, et enormt tab afledt af forsinkede, forkerte, fejlfyldte eller på anden måde fejlslagne itsystemer. Der er således et stort økonomisk incitament til at øge andelen af succesfulde it-projekter. Men hvorfor fejler så mange it-udviklingsprojekter? Systemudvikling som faglig disciplin er efterhånden en mangeårig tradition, der er dybt forankret i kulturen i faget. Traditionel, plandreven systemudvikling har baggrund i en tanke om, at hvis blot man går grundigt nok til værks, så kan man forudsige alle krav til et system og på den måde sænke et projekts omkostninger ved at eliminere risikoen for, at der sker ændringer i kravene. Denne tilgang til systemudvikling har affødt serielle, strukturerede processer, som har haft til formål at forebygge eller forhindre ændringer i projektets forløb. Den plandrevne tilgang til systemudvikling tager derfor udgangspunkt i, at ændringer opstår som følge af fejl internt i udviklingsprocessen; at fejl opstår fordi man ikke er god nok til at identificere eller opstille krav, eller at man ikke er god nok til at styre udviklingsprocessen. Men hvad med de fejl, som opstår som følge af eksterne påvirkninger, såsom ændringer i kundens krav, i systemets omfang, i den kontekst hvori systemet skal anvendes, i forretningsbetingelserne eller i den anvendte teknologi? Disse påvirkninger er alle af ekstern karakter og altså noget, som er uden for udviklingsorganisationens indflydelse. Fordi man ikke kan eliminere og kun i ringe grad påvirke disse eksterne faktorer, er der kun én logisk strategi, man som udviklingsorganisation kan anlægge; i stedet for at forsøge at eliminere muligheden for ændringer skal man sænke de omkostninger, der er forbundet med at reagere på ændringerne (Cockburn, 2001; 2006). Der er ofte en sammenhæng mellem et systemudviklingsprojekts størrelse og graden af strukturering, styring og planer; jo større et projekt er, jo mere fokus er der på at følge en fastlagt proces og en fastlagt plan. Denne tilgang er dog problematisk i forhold til den omskiftelige verden, som de fleste store projekter lever i; en lineært struktureret og rigid proces vil sjældent være den bedste måde at håndtere forandringer på. Små projekter er derimod af en anden natur. Der er ofte et lille deltagerantal, som gør at deltagerne i højere grad kan kommunikere, videndele og interagere med hinanden og dermed hurtigere kan 2

12 reagere på forandringer. Hvor plandreven systemudvikling læner sig op af Munk- Madsens første kulturgruppe, som lægger vægt på stabilitet, forvaltning og reglementeret orden, er der i softwareindustrien i sidste halvdel af 1990erne opstået en modbevægelse der, som Munk-Madsen ligeledes beskriver tendensen, lægger vægt på dynamik, situationsbestemt samarbejde og decentral styring. Drivkraften i modbevægelsen er et opgør imod plandreven systemudviklings rigiditet, strukturering og høje grad af fokus på planer og processer gennem et øget fokus på slutproduktet, individer, samarbejde og forandringsparathed. Bevægelsen kalder tilgangen for agil systemudvikling. Ordbogen definerer begrebet således: a gil (lat. agilis, af agere handle, gøre) rask, bevægelig, adræt (Gyldendals Fremmedordbog, 2001) Den gren af systemudviklingsbranchen, der er skolet i den traditionelle verden, er ved at få øjnene op for de ræsonnementer, der ligger bag opblomstringen af den agile modbevægelse og de fordele, man opnår ved øget bevægelighed og adræthed og mindre afhængighed af planer og processer, for alle i branchen ønsker at opnå en højere succesrate for systemudviklingsprojekter. Men de, der er af den gamle skole, anvender netop ofte den strukturerede tilgang i store projekter, hvor styring og planlægning anses for nødvendig; der er mange deltagere, hvis aktiviteter skal planlægges og koordineres, der er stort behov for kommunikation i kraft af de mange deltagere, som endda kan være spredt over store fysiske afstande og det er et stort og måske missionskritisk system, der skal udvikles. Alligevel er der i branchen et stort ønske om at kunne håndtere forandringer bedre; at kunne skalere den agile tilgang op og anvende den i store projekter, på trods af de store risici, der er forbundet hermed. Dette udtrykkes i nedenstående citat: 3

13 Scaling of agile methods will continue to happen whether you like or not. [..] While several participants, especially Martin Fowler in his keynote address, argued that scaling of XP and agile projects was probably the last thing one would want to do, most delegates agreed it would happen anyhow. Because of the communal push for scaling, it was agreed that people would do it even when warned that it was the wrong thing to do. (Reifer, Maurer & Erdogmus, 2003, s. 4) På denne baggrund er der en bred erkendelse af, at der er behov for opstilling af retningslinjer for håndtering af de store udfordringer: All agreed that guidelines for scaling [agile methods] were needed. (Reifer, Maurer & Erdogmus, 2003, s. 2) Når den agile tilgang tager udgangspunkt i løs struktur og interaktion mellem individer og hele grundideen har sit udspring i små projekter med få, tætte deltagere, kan man så uden nærmere eftertanke anvende tilgangen i store projekter med mange deltagere? Hvilke kulturelle og organisatoriske udfordringer giver det? Hvad er et stort projekt overhovedet? Hvilke karakteristika kendetegner den agile tilgang til systemudvikling? Hvilke uoverensstemmelser er der mellem det store projekt og den agile tilgang og ikke mindst: Hvordan kan man bruge mønstre og principper fra den agile tilgang til at tilføre agilitet til store projekter? Den følgende problemanalyse vil uddybe udgangspunktet for specialets behandling af nogle af disse spørgsmål. 4

14 2. Problemanalyse Specialets problemstilling omkring anvendelse af agil systemudvikling i store projekter er inspireret af et konferenceresumé, hvor 35 professionelle fra systemudviklingsverdenen behandler problematikker og udfordringer ved agil systemudvikling (Reifer, Maurer & Erdogmus, 2003). I artiklen identificeres skalering af agile systemudviklingsmetoder til brug i store projekter som en væsentlig problemstilling i relation til moderne systemudvikling. Forfatterne nævner, at det i disse projekter vil være nødvendigt at blande agile og plandrevne metodeelementer. Det er det, fordi der er en stor interesse fra systemudviklingsindustrien for at kunne udnytte fordelene ved de agile udviklingsmodeller uden for den traditionelle agile andedam af projekter, der passer til de agile metoder. Dette gør problematikken yderst relevant at beskæftige sig med. Konferenceresuméet giver et konkret bud på, hvad der afgrænser denne mængde af projekter: A sweet-spot agile project is typically characterized by a small, self-organizing, collocated team of less than 20 developers and one or more on-site customers, together working on a variable-scope application with unstable or emergent requirements, and the predominance of an oral culture based on high-bandwidth face-to-face communication. (Reifer, Maurer & Erdogmus, 2003, s. 2) Mange projekter falder naturligt udenfor denne mængde af projekter, fordi de er underlagt andre vilkår. Det gælder store projekter i særlig grad, da de afviger fra de agile projekter på flertallet af områderne. I modsætning til det agile projekts få deltagere har det store projekt ofte mange projektdeltagere, og deltagerne kan være spredt over stor geografisk afstand. Der er ofte en mere formel og formelt ledet projektorganisation, og projektorganisationen har ofte en dokumentbaseret kommunikationskultur, i modsætning til de agile projekters fokus på interpersonel kommunikation. Der er ofte vanskelig eller ingen adgang til kundeorganisationen gennem hele udviklingsforløbet. 5

15 Den agile tilgang til systemudvikling skal, på baggrund af hele filosofien om løsrivning fra strukturer og bureaukrati, ikke ses som et sæt færdige metoder og standarder, der kan trækkes ned over ethvert projekt, som så bliver agilt. Det er netop nærmere en filosofi eller et tankesæt. Som følge heraf kan og skal de forskellige metoder og processer i det agile paradigme ses som en værktøjskasse, hvorfra man kan vælge og vrage delelementer og skræddersy netop den metodologi, som passer til et konkret projekt, som citatet herunder tydeliggør: "What's needed is not at single software methodology, but a rich toolkit of process patterns and 'methodology components' (deliverables, techniques, process flows, and so forth) along with guidelines for how to plug them together to customize a methodology for any given project." (McCormick i Vanhanen, Jartti & Kähkönen, 2003, s. 2) Agile metoder hjælper til at opfylde nogle ønskelige mål for udviklingsprojekter, blandt andet at man får det rigtige produkt leveret hurtigt, og at udviklingsorganisationen er i stand til at omstille sig til nye eller ændrede krav hurtigt. Der er derfor stor interesse blandt praktikere i det plandrevne systemudviklingsparadigme for at kunne udnytte fordelene, som de agile metoder tilbyder. Der er dog samtidig mangel på retningslinier og værktøjer, som kan hjælpe projektlederen med at navigere i den agile værktøjskasse og tilrettelægge store projekter med en agil tilgang. Med dette udgangspunkt vil vi undersøge det store projekts vilkår og kultur og den betydning, disse forudsætninger har for projektet, for derudfra at kunne opstille en model, der giver guidelines til sammensætning af en metodologi til projektet samt optimerer resourceanvendelsen i projektorganisationen. 6

16 2.1. Problemformulering Der er, afledt af problemanalysen, tale om tre centrale problemstillinger i dette speciale, hvorfor specialets problemformulering er: 1. Hvad karakteriserer det store projekt, organisationen og kulturen omkring projektet og de vilkår, projektet fungerer under? 2. Hvordan kan en projektleder ved hjælp af en operationel model vurdere sit kommende projekts kompleksitet og usikkerhed og derudfra sammensætte den mest agile metodologi, som passer til det konkrete projekt? 3. Hvordan kan modellen anvendes både til planlægning og evaluering af projekter i organisationens projektportefølje? 2.2. Uddybning af problemformulering De tre problemstillinger vil her blive uddybet kort med formålet at give en forståelse for vores tilgang til besvarelsen af de stillede spørgsmål. Det store projekt kan eksistere i en større eller mindre organisation og størrelsen på projektet kan derfor betragtes som relativ. I dette speciale antages dog en absolut betragtning, hvorfor det store projekt typisk vil finde sted i en relativt stor organisation. I forståelsen af det store projekt, organisationen og kulturen omkring projektet og dets vilkår er det derfor relevant at beskæftige sig med spændingsfeltet mellem det plandrevne paradigme, som ofte er organisationens udgangspunkt og det agile paradigme, hvis principper skal integreres. Forståelsen for betingelserne for agilitet i en traditionel verden er desuden en forudsætning for sammensætningen af en metodologi, der er tilpasset det konkrete projekt. Med betegnelsen projektleder forudsættes en person med en væsentlig erfaring med projektledelse i systemudviklingsprojekter og med tilpasning af arbejdsprocesser. Modellens operationalitet karakteriseres ved at den giver retningslinjer for, hvilke 7

17 metodologikomponenter, der er relevante i forhold til det konkrete projekt. Modellen er ikke tænkt som en metodologigenerator, men som en beslutningsstøttende model for den selvstændige projektleder. Formuleringen den mest agile metodologi indikerer, at agilitet i metodologien i sig selv er ønskeligt. En væsentlig pointe er dog, at metodologien kun skal skabe så meget agilitet, som projektets vilkår giver grundlag for. Modellens sekundære anvendelse, at bidrage til planlægning og evaluering af projekter i organisationens projektportefølje, er en udløber af den primære anvendelse, metodologisammensætning, og forudsætter derfor, at modellen er anvendt til dette eller til profilering af tidligere projekter i organisationen. Formålet er videndeling internt i projektteamet, videndeling på tværs af lignende projekter og prioritering af ressourcer til de mest opmærksomhedskrævende projekter. Prioriteringen af ressourcerne og optimering af videndelingen er en forudsætning for at kunne håndtere de store, komplekse og usikre projekter. Med dette brede udgangspunkt behøves en yderligere afgrænsning af specialets problemfelt. Denne afgrænsning vil blive foretaget i det kommende afsnit Afgrænsning I behandlingen af problemstillingerne, der er præsenteret i problemformuleringen, er der en mængde interessante indgangsvinkler til besvarelsen. Det er derfor nødvendigt at afgrænse specialets fokus for at kunne opnå en tilstrækkelig dybde. Afgrænsningerne begrundes nedenfor. Specialets fokus betyder, at vi beskæftiger os med både projektledelse og systemudvikling som problemfelt. Vi vil dog hele tiden bevare en projektledelsesvinkel, hvilket betyder, at vi ikke vil gå i dybden med tekniske aspekter eller konkrete udviklingsmodeller. Disse vil blive berørt i beskedent omfang, hvor de belyser de behandlede projektledelsesaspekter. 8

18 Indenfor projektledelsesfeltet er fokus de overordnede strategiske aspekter som valg af metodologi og projektorganisering og i mindre grad på taktiske aspekter som konkret planlægning og estimering. Vi identificerer interessenter i forhold til det agile projekt, men må afgrænse os fra dybdegående behandling af det komplekse emne interessenthåndtering, herunder kundesamarbejdet, selvom dette er utrolig centralt i forhold til at få samarbejde mellem et agilt projekt og dets interessenter til at fungere. Specialet har fokus på leverandørsiden af projektet. Samarbejdsfeltet med kunden beskrives, men altid med det primære formål at bidrage til leverandørorganisationens forståelse af projektet og til projektlederens mulighed for sammensætning af en passende metodologi. I metodologisammensætningen fokuserer vi på faktorer i initieringsfasen og i begyndelsen af projektet, vel vidende at metodologien ofte må justeres løbende for at passe til projektet. Ligeledes nedprioriteres på den måde de utallige situationer, hvor der blot er behov for et moderat retningsskift midt i et projekt. Modellen kan anvendes hertil, men det er ikke idealsituationen. I forhold til håndteringen af et ikke-agilt organisatorisk udgangspunkt og transitionen til en højere grad af agilitet i organisationen, er forandringsledelse som forskningsfelt utroligt relevant. Vi har ikke fundet, at vi kunne behandle dette komplekse emne forsvarligt og afgrænser os dermed fra emnet. I specialerapporten og dens gennemgang af det agile paradigmes principper understreges vigtigheden af people issues og de menneskelige aspekters betydning for succesfuld projektorganisering. Den operationelle model til metodologisammensætning vil let komme til at underspille betydningen af de menneskelige aspekter i metodologien. I arbejdet med modellen er fokus dog konkret, hvorfor vi må tage denne udfordring op, og 9

19 i stedet kompensere for dette i modellens tilgrundliggende diskussion og mønstrene i Appendiks B, som metodologien sammensættes af. Med denne baggrund vil vi i det kommende afsnit gøre rede for specialets metodiske tilgang og dermed baggrunden for de valg og fravalg, der er gjort rede for herover. 10

20 3. Metodisk tilgang I det følgende afsnit vil vi gøre rede for såvel vores videnskabsteoretiske udgangspunkt som vores metodiske overvejelser omkring besvarelse af problemformuleringen. I forlængelse heraf vil vores metode- og litteraturvalg blive kritiseret og deres konsekvenser for resultatet vil ligeledes blive diskuteret Videnskabsteoretiske overvejelser Projektledelse som forskningsfelt er i nogen grad præget af pragmatismen indenfor projektledelsesfaget i erhvervslivet. Det er et forskningsområde, der anerkender kompleksiteten i projektets kaotiske natur og afhængigheden af menneskelige faktorer, men som samtidig er meget interesseret i at håndtere denne kompleksitet på en måde, så praktikere kan vejledes til konkret handling. Der er naturligvis forskere, der beskæftiger sig med grundforskningsprægede emner indenfor eksempelvis projektkommunikation, der først over tid danner grundlag for den praksisorienterede forskning. Mange forskere har dog en baggrund som udøvende projektledere og har derfor fokus på applicérbarhed og anvendelighed i forskningen. Applicérbarheden afhænger af, at de fundne sammenhænge i forskningsarbejdet i et vist omfang gøres målbare og konkrete for praktikeren. Specialets videnskabsteoretiske anskuelse læner sig op af den praktisk orienterede del af forskningsmiljøet. Litteraturvalget, som kritiseres i afsnit 3.2.3, afspejler dette valg Forklaringsmodeller Det nævnte fokus på applicérbarhed stiller forskningsområdet projektledelse og dette speciale i en spænding mellem de forskellige samfundsvidenskabelige forklaringsmodeller, hvor formålsforklaringer lægger vægt på forståelse for individets og kollektivets handlinger, og årsagsforklaringer på den anden side forsøger at kortlægge stabile sammenhænge mellem faktorer i projektets domæne (Gilje, 2002). I dette speciales sammenhæng er formålsforklaringerne væsentlige for at forstå baggrunden for praktikeres ønske om brug af agile metoder i store projekter og for deres 11

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods Innovationsprocesser Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods A A R H U S U N I V E R S I T E T Department of Computer Science 1 Innovation & ICT development *** Innovation *** * ***

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 13-11-2013 1

IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 13-11-2013 1 IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 1 AGENDA Hvem snakker? De betydende faktorer Agil forretningsudvikling D60 leverancemodel - Bedrock Opsamling og? 2 Hvem snakker?

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Kvalitetssikring og agile udvikling

Kvalitetssikring og agile udvikling Kvalitetssikring og agile udvikling Gæsteforelæsning for dsoftark-e10 på Århus Universitet Dagsorden Hvem er jeg og hvad er min baggrund i test og agile? Hvad kan I forvente? Agile og scrum Kvalitetssikring

Læs mere

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Værdien når ikke længere end til IT-afdelingen ANALYSE RP OVERBLIK Analysens konklusioner... side 3 Baggrund for analysen... side 4 5 nøglefaktorer

Læs mere

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med Velkommen til Akademifaget Projektstyring - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Prince2 læsegrupper 2 Projektfaser

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING Introduktion Er det egentlig præcist at tale om produktion når temaet er spiludvikling? For produktion dufter jo af faste procedurer, kendte milepæle, og definerede krav

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

: At blande, integrere eller kombinere

: At blande, integrere eller kombinere Mixed Methods metoder? : At blande, integrere eller kombinere Morten Frederiksen Mixed methods som ny videnskabelig metode? At anvende forskellige typer data og teknikker til data indsamling i samme analyse?

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker The art of developing software cheaper, in good quality and at schedule Software-Pro Agenda Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Mange har

Læs mere

PRojects IN Controlled Environments En introduktion

PRojects IN Controlled Environments En introduktion PRojects IN Controlled Environments En introduktion Indhold Indledning... 2 Principper... 3 Fortsat forretningsbegrundelse... 3 Tag ved lære af erfaringer... 3 Fastlagte roller og ansvar... 4 Faseopdeling...

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter

leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter leverer forventet udbytte Kun 10% af strategiske projekter Hvem er Crevato Crevato er et professionelt konsulenthus der bistår danske og internationale virksomheder i forbindelse med: Strategi Portefølje

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk s e B r e p a tp n2 sto o B 012 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk...

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

PRINCE2 Certificeringsforløb. PRINCE2 Foundation PRINCE2 Practitioner. Knowledge that sets you apart

PRINCE2 Certificeringsforløb. PRINCE2 Foundation PRINCE2 Practitioner. Knowledge that sets you apart PRINCE2 Certificeringsforløb PRINCE2 Foundation PRINCE2 Practitioner PRINCE2 Certificeringsprogrammer Indhold PRINCE2 (Projects In Controlled Environments) er en procesbaseret tilgang til projektledelse,

Læs mere

Managing Projects across Boundaries

Managing Projects across Boundaries Dansk Projektledelse i andre kulturer Lars Ostenfeld Riemann, Rambøll BEST PRACTICES IN PROJECT MANAGEMENT CONTEXT AND COMMUNICATION MANAGMENT AGENDA Rambøll in brief The Zira Island Project Project Management

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. It-håndbogen Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Om forretningsmæssige kompetencer

Om forretningsmæssige kompetencer Om forretningsmæssige kompetencer Uddanner universiteterne kun i det de forsker i? DI, Industriens Hus - 22. september 2009 Jørn Johansen JoJ@delta.dk www.deltaaxiom.com www.delta.dk Tlf.: 72194421 1 Delta

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Forelæsning den 31. marts 2003

Forelæsning den 31. marts 2003 Forelæsning den 31. marts 2003 1. Spørgsmål & Svar: (a) Aflevering af Delopgave 1 for Det Gennemgående Udviklingsprojekt udskydes én uge til 14.04.03; (b) Ingen forelæsning den 07.04.03 (c) De to konsoliderede

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan

Læs mere

Succesfuld implementering - forandring der forankres

Succesfuld implementering - forandring der forankres Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér)

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Teknikker til design omfatter: Opgave/arbejdsanalyser Brugerinddragelse,

Læs mere

Svaret til alle tre spørgsmål er et rungende ja!

Svaret til alle tre spørgsmål er et rungende ja! Gør kommunikation mere skade end gavn? Kommunikation er en essentiel del af projektledelse; op imod 90% af et projekt er kommunikation, men alligevel viser projekters erfaringsopsamlingsrapporter ofte,

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Det vigtigste først! Dette er måske den vigtigste bog der nogensinde er skrevet om agile vs. vandfald. Muligvis fordi det vel stadig er den eneste

Det vigtigste først! Dette er måske den vigtigste bog der nogensinde er skrevet om agile vs. vandfald. Muligvis fordi det vel stadig er den eneste WTF? Thomas Schou-Moldt, Miracle A/S (siden 2008) Arkitekt, udvikler, teknisk projektleder, mv. Indtil videre afsonet lidt over 20 år i branchen, ingen udsigt til prøveløsladelse tsm@miracleas.dk, 5374

Læs mere

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess Accelerate Prioritise Sprint Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess EG NeoProcess www.eg-neoprocess.dk Accelerate den agile implementering Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

TEST DIN VIRKSOMHED: OMNICHANNEL ANVENDT I PRAKSIS: VÆRKTØJSKASSEN: OMNICHANNEL MARKETING I DANSK ERHVERVSLIV UDGIVET I SAMARBEJDE MED

TEST DIN VIRKSOMHED: OMNICHANNEL ANVENDT I PRAKSIS: VÆRKTØJSKASSEN: OMNICHANNEL MARKETING I DANSK ERHVERVSLIV UDGIVET I SAMARBEJDE MED OMNICHANNEL MARKETING I DANSK ERHVERVSLIV UDGIVET I SAMARBEJDE MED TEST DIN VIRKSOMHED: - HVOR OMNICHANNEL-MODEN OG PARAT ER DU? OMNICHANNEL ANVENDT I PRAKSIS: - CASES FRA MAGASIN, FLÜGGER OG TOP-TOY VÆRKTØJSKASSEN:

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere