RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om anvendelse af direktiv 2006/48/EF på mikrokreditfinansiering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om anvendelse af direktiv 2006/48/EF på mikrokreditfinansiering"

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2012) 769 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om anvendelse af direktiv 2006/48/EF på mikrokreditfinansiering DA DA

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Oversigt over mikrokreditfinansiering i EU Mikrokreditfinansiering er et koncept med forskellige definitioner Det omfattende definitionsspektrum giver sig udtryk i en lang række forskellige mikrokreditfinansieringsudbydere Overblik over de institutionstyper, der udbyder mikrokreditfinansiering i EU Bankerne spiller en afgørende rolle i EU, selv om mikrokreditfinansiering ofte kun udgør en sideaktivitet Institutioner uden for banksektoren, som giver mikrokreditfinansiering, er en anden vigtig kreditudbyder Den offentlige sektor er en af de mest magtfulde aktører på markedet for mikrokreditfinansiering Forsigtighedstilsyn med mikrokreditaktiviteter i EU som følge af anvendelsen af direktiv 2006/48/EF En stor andel af udbyderne af mikrokreditfinansiering er undtaget fra anvendelsen af tilsynskrav som fastlagt i direktiv 2006/48/EF En lang række faktorer synes at mindske virkningerne af de tilsynskrav, der er fastlagt i direktiv 2006/48/EF om mikrokreditaktiviteter, selv om der kan være nogle byrdefulde virkninger I direktiv 2006/48/EF tages der ikke hensyn til den særlige karakter af mikrokreditfinansiering Adgang til offentlige garantiordninger giver udbydere af mikrokreditfinansiering mulighed for en markant sænkning af kapitalgrundlagskravet til dækning af den kreditrisiko, de er udsat for De fleste mikrokreditter kan undtages fra den øvre grænse for store engagementer, der er udarbejdet for at begrænse koncentrationsrisikoen Kravene i direktivet vedrørende risikostyring hjælper mikrokreditudlånere i banksektoren til at mindske deres risici I direktiv 2006/48/EF er der fastsat krav til udbydere af mikrokreditfinansiering i banksektoren om overholdelse af tilsynsregler for at mindske likviditetsrisiciene Direktiv 2006/48/EF kan medføre store administrative byrder, der kan mindske mikrokreditters attraktivitet som bankforretning, men samtidig styrke finansielle investorers tillid til udbydere af mikrokreditfinansiering Konklusioner DA 2 DA

3 RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om anvendelse af direktiv 2006/48/EF på mikrokreditfinansiering 1. INDLEDNING Mikrokreditfinansiering anerkendes generelt - af medlemsstaterne, finansieringsinstitutioner, nationale tilsynsmyndigheder og mere bredt - som en effektiv finansieringsmetode til skabelse af job og social integration, der kan dæmpe de negative virkninger af den aktuelle finansielle krise og samtidigt bidrage til iværksætterkultur og økonomisk vækst i EU. Derfor har udvikling af mikrokreditfinansiering stået højt på Europa-Kommissionens dagsorden i de seneste år. I november 2007 offentliggjorde Europa-Kommissionen sin meddelelse "Et europæisk initiativ til udvikling af mikrokredit som støtte for vækst og beskæftigelse" for at fremme mere positiv vilkår for tilbud om mikrokreditfinansiering. I de seneste måneder har Europa-Kommissionen samarbejdet direkte både med mikrokreditsektoren og nationale offentlige myndigheder for at udpege de hindringer, mikrokreditydere står over for, når de tilbyder deres tjenester i hele EU, og overveje, hvorledes disse hindringer kan overvindes, og om der er behov for en reguleringsindsats på nationalt niveau eller EU-niveau. I undersøgelses- og debatfasen, som styres af Europa-Kommissionen, har der været en konference, som blev afholdt i fællesskab med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg den 2. december Under forhandlingsprocessen vedrørende direktiv 2009/111/EF 1 var der også hos EU-lovgiverne et ønske om at udvikle mikrokreditfinansiering i EU. EU-lovgiverne anmodede Europa-Kommissionen om at undersøge anvendelsen af direktiv 2006/48/EF 2 på mikrokreditfinansiering. Som fastlagt i dette direktivs artikel 156 er Europa-Kommissionen blevet anmodet om at aflægge rapport om resultaterne af denne undersøgelse til Europa-Parlamentet og Rådet sammen med eventuelle forslag. Det følgende afsnit har som mål at afklare, hvad der forstås ved mikrokreditfinansiering, og specielt at fokusere på udbydere af mikrolån for først at få en klar vurdering af aktørerne i denne låneaktivitet og centrale spørgsmål. Det tredje afsnit giver et overblik over forsigtighedstilsynet med mikrokreditudbydere i hele EU og påpeger virkningerne af tilsynskravene for mikrokreditaktiviteter som følge af anvendelsen af direktiv 2006/48/EF. Den sidste del omfatter konklusionerne med hensyn til, om EU's tilsynskrav vedrørende bankvirksomhed skal ændres eller ej. 1 2 Direktiv 2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2007/64/EF for så vidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut. DA 3 DA

4 2. OVERSIGT OVER MIKROKREDITFINANSIERING I EU 2.1. Mikrokreditfinansiering er et koncept med forskellige definitioner Der findes ikke en enkelt definition af mikrokreditfinansiering. Udtrykket "mikrokreditfinansiering" anvendes generelt som henvisning til mindre lån givet til mennesker, som er udelukket fra det traditionelle finansielle system, eller som ikke har adgang til banker, for at hjælpe dem med at skabe eller udvikle en virksomhed. Definitionen af mikrokreditfinansiering varierer imidlertid meget mellem medlemsstaterne og interesserede aktører, afhængigt af samfundsforhold, den økonomiske situation og politiske mål. Efterspørgslen efter mikrokreditfinansiering bæres af et bredt spektrum af lånere. Muligheden for at få mikrokreditfinansiering kan begrænses til "mikroiværksættere", selvstændige, der søger finansiering til små virksomheder. Ved mikrokreditfinansiering kan der også fokuseres udelukkende på andre grupper, såsom socialt udstødte, der forsøger at klare en nødsituation, finansiere uddannelse eller bare vil købe almindelige husholdningsartikler. Mikrokreditter er generelt meget små, kortvarige og uden sikkerhed med normalt hyppigere tilbagebetalinger og højere rentesatser end konventionelle banklån. Men ud over denne generelle beskrivelse gives mikrokreditter under meget forskellige lånebetingelser. F.eks. er vilkårene for tilbagebetaling af lånet generelt under seks måneder, men kan forlænges til ti år. Med hensyn til rentesatser er lovgivning om åger en vigtig faktor, der er medbestemmende for niveauet. Findes der lovgivning om åger, har långiverne ikke lov til at kræve mere end en fastlagt maksimal rentesats. I medlemsstater, hvor man ikke har sådanne begrænsninger, kan rentesatsen være højere end der, hvor der findes en sådan lovgivning. Med hensyn til beløbet vedrører mikrokreditter generelt lån, der ikke overstiger EUR 3. Men en lang række aktører i EU definerer mikrokreditfinansiering som lån med enten langt mindre eller meget højere beløb. Mikrokreditudlåneres aktiviteter kan omfatte mere end udlån og omfatte andre finansielle tjenester, så som opsparingsprodukter, bankkonti, betalingstjenester, overførsler, forsikringer, leasing, osv. Denne omfattende række af finansielle tjenester bør imidlertid omtales som "mikrofinansiering" og anvendes mere bredt end udtrykket "mikrokredit". Den manglende sammenhængende og almindeligt brugte definition af mikrokreditfinansiering udgør en hindring for indsamling af oplysninger og data om denne aktivitet, hvilket vanskeliggør muligheden for at spore udviklingen af mikrokreditfinansiering i EU. Det er svært at få pålidelige fakta og tal vedrørende omfanget af mikrokreditfinansiering og tilhørende tjenester, især for EU som helhed. Lån med de samme kendetegn kan dels blive klassificeret som mikrokreditfinansiering dels som konventionelle lån, afhængigt af sammenhængen. De kan blive indberettet som forbrugslån, privatlån, lån til virksomheder eller lån til små og mellemstore virksomheder. 3 Europa-Kommissionen henviser til dette beløb i EU-programmerne for mikrokreditfinansiering. DA 4 DA

5 2.2. Det omfattende definitionsspektrum giver sig udtryk i en lang række forskellige mikrokreditfinansieringsudbydere Overblik over de institutionstyper, der udbyder mikrokreditfinansiering i EU De meget forskellige definitioner afspejler sig i en lang række forskellige juridiske former, som mikrokreditfinansieringsudbyderne anvender. Udbydere af mikrokreditfinansiering falder ind under forskellige kategorier: banker og sparekasser, andelsselskaber, mikrofinansieringsinstitutioner, finansieringsinstitutter uden for banksektoren, kreditforeninger, fonde og andre former for ikkeprofitorganisationer, så som ngo-organisationer og -foreninger. Mikrokreditsektoren i EU er også meget forskellig med hensyn til størrelse og forretningsmodel. Ud over en opdeling af udlånerne efter institutionel type kan mikrokreditudlånere opdeles i flere grupper: institutioner, som skal have en licens for at udføre bankaktiviteter i modsætning til institutioner, der skal registreres hos en banktilsynsmyndighed, uden at der er et krav om at ansøge om en licens, eller institutioner, hvor det kun kræves, at de registreres som en juridisk enhed institutioner, som har en ikke-kommerciel status i modsætning til institutioner, der arbejder med erhvervsmæssigt formål private institutioner i modsætning til offentlige udlånere, hvis mikrofinansieringsudlån udgør hovedaktiviteten i modsætning til udlånere, for hvem mikrolånsfinansiering kun udgør en relativt lille andel af deres forretningsportefølje. Udlånerne kan også opdeles ud fra kategorierne af deres lånere: Ofte er det institutioner uden for banksektoren, som tilbyder de mikrokreditter, som gives til fattige husholdninger, mens mikrokreditter til mikrovirksomheder og små virksomheder hovedsageligt gives gennem banker. Mikroudlånerne er også forskellige med hensyn til, hvilke produkter og tjenester de ifølge loven har lov til at tilbyde, om de er underkastet et tilsyn, og hvordan de finansierer deres administrative og forretningsmæssige operationer. Denne forskelligartethed hænger sammen med lovrammerne i det enkelte land (jf. afsnit 3). Nogle medlemsstater i EU har et bankmonopol, som betyder, at udlånsaktiviteter er begrænset til banker alene. I andre medlemsstater derimod har institutioner uden for banksektoren lov til at give mikrokreditter. Der findes ligeledes nogle undtagelser, hvor nogle lovgivninger tillader specifikke institutioner uden for banksektoren at yde mikrokreditfinansiering trods bankmonopolet. Det er værd at bemærke, at EU's banklovgivning kun forbyder mikroudlånere uden for banksektoren at modtage indlån Bankerne spiller en afgørende rolle i EU, selv om mikrokreditfinansiering ofte kun udgør en sideaktivitet Banksystemet er en vigtig institutionel udbyder af mikrokreditfinansiering i EU gennem sparekasser, kooperative banker og almindelige banker. Disse kan opdeles i fire hovedgrupper, afhængigt af deres forretningsmodeller: DA 5 DA

6 banker, som har regelmæssige mikrokreditfinanseringsaktiviteter med specialiserede udlånsafdelinger banker, som giver mikrokreditfinansiering gennem særskilte stiftelser banker, som indgår partnerskaber med offentlige finansieringsinstitutioner, der fastlægger kreditpolitikken og påtager sig den samlede risiko for lånene (under visse betingelser), samtidig med at bankerne fortsat er ansvarlige for kreditafgørelsen banker, som indirekte er inddraget i mikrokreditfinansieringen gennem engroslån og kredit- og likviditetsfaciliteter til finansielle institutioner, som er specialiserede i mikrokreditfinansiering. For de fleste af disse banker er mikrokreditfinansiering kun en sideaktivitet, men man ser det ofte som en mulighed for at deltage i udvikling af virksomheder og partnerskaber med kunder, som kan blive profitable fremover. Krydssalg (hvor ydelse af lån giver banker mulighed for at sælge andre tjenester til lånerne) kan derfor medvirke til at gøre finansieringen af mikrokreditter mere profitabel. Banker kan også blive motiveret af muligheden for fordele ved samarbejde med offentlige organer gennem offentlig-private partnerskaber Institutioner uden for banksektoren, som giver mikrokreditfinansiering, er en anden vigtig kreditudbyder I de fleste medlemsstater er det institutioner uden for banksektoren, som udbyder hovedparten af mikrokreditfinansieringen. De eksisterende institutionelle modeller uden for banksektoren rækker fra ngo-organisationer, nonprofitforeninger, godgørende foreninger, truster og fonde til kreditforeninger og religiøse institutioner. I overensstemmelse med banklovgivningen i EU har institutioner uden for banksektoren bortset fra nogle få undtagelser ikke lov til at modtage indlån fra offentligheden, da dette er begrænset til finansinstitutioner med licens under tilsyn. Disse institutioner uden for banksektoren har mikrokreditfinansiering til socialt eller finansielt udstødte grupper som primær aktivitet. Med tiden udvikler nogle af disse mikrokreditorganisationer uden for banksektoren sig til overskudsorienterede virksomheder, såsom godkendte banker. Denne institutionelle overgang styres ofte af behovet for yderligere kapital og et ønske om at kunne tilbyde en mere omfattende række tjenester, såsom modtagelse af indlån. I nogle medlemsstater er der etableret partnerskaber mellem non-profitorganisationer og banker eller offentlige institutioner. De førstnævnte gennemfører en uformel udvælgelse af dem, der ansøger om støtte, og tilbyder dem hjælp, efter at de har fået kredit, mens sidstnævnte sørger for finansieringen af kreditterne Den offentlige sektor er en af de mest magtfulde aktører på markedet for mikrokreditfinansiering På trods af vanskelighederne med at måle omfanget af sektoren for mikrokreditfinansiering er det klart, at den offentlige sektor er en af de mest indflydelsesrige aktører i EU, som giver støtte til banker og institutioner uden for banksektoren med henblik på at slå bro over kløfter eller afhjælpe mangler på DA 6 DA

7 markedet for mikrokreditfinansiering. Denne støtte gives på nationalt, regionalt og EU-niveau af en lang række offentlige aktører, lige fra statsejede banker til EU's strukturfonde og andre offentlige garanti-, låne- eller kapitalordninger. I EU-politikken prioriteres mikrokreditfinansiering højt, som giver institutioner mulighed for at modtage støtte fra forskellige EU-kilder, såsom Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regional Udvikling, Den Europæiske Investeringsfond, fælleseuropæiske midler til virksomheder i mikro- til mellemstørrelse (Jeremie-programmet, som finansieres af strukturfondene), Programmet for Konkurrenceevne og Innovation og den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress. Målet med disse EU-programmer er at tilskynde finansieringsinstitutter til at give mikrokreditfinansiering. Andre EU-programmer hjælper også mikrokreditudbydere til at forbedre deres administration, mindske risici og delvist udligne de høje administrative omkostninger, der er forbundet med mikrokreditfinansiering, gennem garantier og teknisk støtte, såsom Den Fælles Aktion om Støtte til Mikrofinansieringinstitutioner i Europa (Jasmine), som først og fremmest fokuserer på opbygning af kapacitet hos udbydere af mikrokreditfinansiering uden for banksektoren. På nationalt og regionalt niveau er der gennemført en række foranstaltninger for at fremme finansiering af mikrokreditter og til dels dele risikoen med mikrokreditudlånere gennem garantiordninger. Der er ligeledes gennemført offentlige programmer, som giver direkte finansiel støtte til mikrokreditudlånere og lånere. Der, hvor der findes statsejede banker, er disse oftest den vigtigste udbyder af finansiering til mikrokreditaktiviteter. 3. FORSIGTIGHEDSTILSYN MED MIKROKREDITAKTIVITETER I EU SOM FØLGE AF ANVENDELSEN AF DIREKTIV 2006/48/EF 3.1. En stor andel af udbyderne af mikrokreditfinansiering er undtaget fra anvendelsen af tilsynskrav som fastlagt i direktiv 2006/48/EF De mange forskellige institutionelle former, som mikrokreditudlånerne anvender, afspejler sig i de meget forskellige lovrammer, som anvendes på disse udbydere af mikrokreditfinansiering i EU. Generelt er det kun mikrokreditudlånere, som opererer under EU's banklovgivning, som skal opfylde kravene i direktiv 2006/48/EF. Det afgørende for at være underkastet EU's banklovgivning er, at man modtager indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, fra offentligheden og samtidig yder lån for egen regning, jf. definitionen for et kreditinstitut, som fastlagt i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2006/48/EF. Dette betyder, at mikroudlånere, som ikke modtager indlån, ikke er forpligtet til at erhverve en banklicens og opfylde tilsynskravene i direktiv 2006/48/EF, medmindre medlemsstaterne anvender en mere striks fremgangsmåde ved kun at tillade finansinstitutter med licens at tilbyde mikrokreditfinansiering. Mens tilsynslovgivningen vedrørende banker i en vis udstrækning er harmoniseret gennem direktiv 2006/48/EF, er lovgivningen vedrørende mikrokreditfinansiering ydet af institutioner uden for banksektoren meget forskellig fra land til land. I de fleste medlemsstater findes der ikke nogen specifikke bestemmelser vedrørende disse mikrokreditudlånere uden for banksektoren, som falder ind under dækningsområdet for den generelt anvendte selskabsret, mens specifikke lovrammer for ydelse af DA 7 DA

8 mikrokreditfinansiering kan fastlægges i national lovgivning, som det f.eks. er tilfældet i Italien. Dette medfører to forhold: institutioner med ensartede aktiviteter er ikke underkastet samme lovkrav i hele EU, og direktiv 2006/48/EF har måske ikke så mange sanktioner i forbindelse med mikrokreditfinansiering, som man kunne have forventet, på grund af direktivets begrænsede anvendelsesområde En lang række faktorer synes at mindske virkningerne af de tilsynskrav, der er fastlagt i direktiv 2006/48/EF om mikrokreditaktiviteter, selv om der kan være nogle byrdefulde virkninger I direktiv 2006/48/EF tages der ikke hensyn til den særlige karakter af mikrokreditfinansiering Der tages i EU-lovgivningen om banker ikke hensyn til den specifikke karakter af mikrokreditfinansiering. Tilbud om mikrokreditter betragtes som en almindelig låneaktivitet og falder ind under dækningsområdet for bestemmelserne vedrørende finansiering og udlån. Dette gælder med hensyn til direktiv 2006/48/EF, som ikke henviser til særlige tilsynsbestemmelser vedrørende mikrokreditfinansiering. Dette betyder, at der hverken er en fritagelse, som giver bankerne mulighed for at undtage deres mikrokreditaktivitet fra tilsynskravene, eller specifikke bestemmelser, der mindsker tilsynskravene i sammenligning med de krav, der anvendes for andre bankaktiviteter Adgang til offentlige garantiordninger giver udbydere af mikrokreditfinansiering mulighed for en markant sænkning af kapitalgrundlagskravet til dækning af den kreditrisiko, de er udsat for Mikrokreditfinansiering kan medføre en høj kreditrisiko - dvs. risikoen for at låneren misligholder sine forpligtelser, inden hovedsummen og de beregnede renter i henhold til lånekontrakten er tilbagebetalt - på grund af en eventuel overdreven gældsætning blandt mikrolånere, og fordi der ikke er stillet en garanti, hvad banker normalt kræver. Denne kreditrisiko kan blive undervurderet som følge af informationsassymetri. I direktiv 2006/48/EF er det et krav til banker, som giver mikrolån, at deres egenkapital som et minimumskrav dækker denne kreditrisiko, for at de kan forblive solvente i tilfælde af misligholdelse fra lånernes side. I henhold til dette direktiv kan bankerne beregne minimumskapitalen ved at bruge forskellige metoder med varierende niveauer for risikofølsomhed og detaljeringsgrad, nemlig standardmetoden og metoden med interne ratings. Ved standardmetoden, som er den enkleste og mest almindelige metode anvendt af små banker, fastlægges minimumsniveauet for egenkapitalen under hensyntagen til risikoen ved mikrokreditter. Denne risiko måles i form af risikovægtning (dvs. jo mere risikofuldt lånet er for banken, desto højere er risikovægtningen). Ved standardmetoden vægtes DA 8 DA

9 mikrokreditter med en vægtning på 75 % 4, når der er en lav korrelation mellem mikrokreditterne 5. Der kræves af bankerne en kernekapital (tier 1-kapital) på mindst 4 % af det risikovægtede beløb for mikrokreditterne og en samlet kapital på mindst 8 %. Dette betyder, at den samlede minimumskapital udgør 600 EUR, hvis værdien af mikrolånet udgør EUR (eller 6 % af lånet efter en vægtning på 75 %). De lokale, regionale eller nationale offentlige myndigheder har dog i de fleste medlemsstater gennemført kreditgarantiordninger, som påtager sig noget af risikoen ved mikrolåntagere. I disse garantiordninger er der normalt fastlagt et maksimumbeløb, som kan sikres, både i absolutte tal og/eller som en procentuel andel af det lånte beløb (generelt fra 60 % til 80 % af lånet). Både metoder baseret på standardratinger og interne ratinger giver banker mulighed for at tillægge kautionistens risikovægtning på den beskyttede andel (samtidig med at mikrolåntagernes risikovægtning fortsat tillægges på den ubeskyttede andel). Da disse offentlige garantier ofte har en risikovægtning på 0 % eller 20 %, kan kravet om et minimumbeløb for de bankers egenkapital, der udbyder mikrokreditlån, for at dække kreditrisikoen som følge af mikrolånene, i vidt omfang mindskes. Eksisterende kapitalkrav synes derfor ikke at straffe mikrokreditaktiviteter, da niveauet for egenkapital kan ligge langt lavere end 6 % af lånebeløbet. Der er fastlagt en generel skærpelse af kravene om kapital og om styrkelse af kvaliteten af kapital i de kommende bestemmelser vedrørende forsigtighedstilsyn, som er ved at blive forhandlet, "CRD IV/CRR," som vil afløse direktiv 2006/48/EF fra Disse nye bestemmelser, som omsætter Basel III-rammen til EU-lovgivning om banker, sigter på en styrkelse af banksektoren i EU og finansiel stabilitet. Små og mellemstore virksomheder har dog givet udtryk for deres bekymring over disse nye bestemmelsers virkning 6 på lånevilkår i betragtning af den begrænsede mulighed for alternative finansieringskilder til banker. Derfor indføres der en bestemmelse i forslaget om CRD IV/CRR (artikel 485 i CRR), hvor Europa-Kommissionen anmodes om at revidere kravene vedrørende kapital i forbindelse med engagementer i små og mellemstore virksomheder tre år efter ikrafttrædelsen af CRD IV/CRR. I mellemtiden gav Europa-Kommissionen i juli 2011 Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) myndighed til at analysere hensigtsmæssigheden i de eksisterende risikovægtninger, der anvendes på lån til små og mellemstore virksomheder 7, og vurdere virkningen af i) en eventuel mindskelse af disse risikovægtninger og ii) en eventuel stigning fra 1 mio. EUR til 5 mio. EUR som grænse for, hvornår engagementer i små og mellemstore virksomheder nyder godt af disse risikovægtninger. I sin rapport, som var afsluttet i oktober 2012, advarer Den Europæiske Bankmyndighed mod enhver permanent ændring af risikovægtninger eller den øvre grænse, så længe der mangler relevant dokumentation, der berettiger en afvigelse fra I øjeblikket har alle engagementer i forbindelse med små og mellemstore virksomheder, herunder mikrokreditfinansiering, den samme risikovægtede værdi, uanset omfang, karakter (kredit- eller likviditetsfacilitet, personligt lån, osv.) og modpartens risikoprofil. En mikrokreditportefølje bør have en lavere risiko end den vægtede gennemsnitlige risiko for de mikrokreditter, som indgår, hvis der er et markant stort antal lån, og kreditrisikoen for disse lån ikke bliver værre og bedre på samme tid. Især indførelsen af den såkaldte kapitalbevaringsbuffer (2,5 % af risikovægtede aktiver ud over kravet om de aktuelle 8 %), som vil blive gradvist indført mellem 2016 og Risikovægtningerne er uændrede i forslaget CRD IV/CRR. DA 9 DA

10 Baselaftalen. Den Europæiske Bankmyndighed foreslår imidlertid alternative foranstaltninger til at gøre lånevilkår for små og mellemstore virksomheder lettere, såsom i) indførelse af en midlertidig undtagelse fra bestemmelserne om kapitalbevaring, ii) lettelse af kravene om kapital i perioder med økonomiske vanskeligheder eller iii) indførelse af en midlertidig støtterabat anvendt på kapitalkravene uden ændring af risikovægtninger. Uden at foregribe forhandlingsprocessen vedrørende forslaget om CRD IV/CRR ville de foreslåede foranstaltninger også gavne udbydere af mikrokreditfinansiering, da mikrokreditter behandles på samme måde som et lån til en lille eller mindre virksomhed De fleste mikrokreditter kan undtages fra den øvre grænse for store engagementer, der er udarbejdet for at begrænse koncentrationsrisikoen På grund af mikrokreditternes ringe størrelse er der teoretisk ingen lån, hvis værdi ville overstige 25 % af den lovpligtige egenkapital hos mikrokreditudbyderne i banker (grænsen for koncentrationsrisiko). Men hvor mikrolånene er sikret af samme modpart, såsom en statslig regeringsmyndighed eller lokal myndighed, kunne den del af lånene, der er stillet sikkerhed for, blive behandlet som værende indgået af garantistilleren frem for låntagerne af mikrolån, hvilket kan føre til overskridelse af grænsen på 25 %. Engagementet over for den offentlige garant kan imidlertid undtages fra anvendelse af den øvre grænse for store engagementer Kravene i direktivet vedrørende risikostyring hjælper mikrokreditudlånere i banksektoren til at mindske deres risici I direktiv 2006/48/EF er det et krav til mikrokreditudlånere fra banksektoren, at de har en omfattende risikostyringsproces til kortlægning, evaluering, overvågning og kontrol af alle deres risici. Sådanne krav hjælper mikrokreditudlånere til at styrke deres interne kontrolrammer og udvikle effektive kompetencer og strategier til risikostyring, som til gengæld kan styrke tilliden til dem og øge deres overskud, samtidig med at den finansielle stabilitet i mikrokreditsektoren forbedres. Udvikling af en effektiv intern kontrolramme gør også mikrokreditudlånere fra banksektoren mindre sårbare for kreditrisici, hvidvaskning og bedrageri blandt ansatte I direktiv 2006/48/EF er der fastsat krav til udbydere af mikrokreditfinansiering i banksektoren om overholdelse af tilsynsregler for at mindske likviditetsrisiciene På aktivsiden kan mikrokreditudlånere fra banksektoren mangle et polster af ubehæftede likvide aktiver af høj kvalitet, der gør dem i stand til at klare et likviditetspres, eftersom mikrokreditter ofte er illikvide og kun vanskeligt kan omsættes til likvide instrumenter (gennem udstedelse af dækkede obligationer eller sekurisation). På passivsiden kan finansinstitutter blive konfronteret med en risiko for run på indskud, især når de ikke har adgang til stabile likviditetskilder fra andre banker, offentlige eller internationale institutioner. I direktiv 2006/48/EF kræves, at banker, herunder mikrokreditudlånere, har strategier, politikker og processer for en solid likviditet for at kunne udpege, måle, overvåge og kontrollere likviditetsrisici på et dag-til-dag-grundlag og har beredskabsplaner til løsning af likviditetsproblemer. DA 10 DA

11 Direktiv 2006/48/EF kan medføre store administrative byrder, der kan mindske mikrokreditters attraktivitet som bankforretning, men samtidig styrke finansielle investorers tillid til udbydere af mikrokreditfinansiering Anvendelsen af de tilsynskrav, der er fastlagt i direktiv 2006/48/EF, kan blive uforholdsmæssigt dyrt, både for tilsynsmyndighederne og mikrolånudbyderne i banksektoren, især hvis sidstnævnte ikke udgør en alvorlig risiko for det generelle bank- og betalingssystem. Jo mindre udbydere af mikrokreditfinansiering fra banksektoren er, målt som procentuel andel af de samlede aktiver, desto højere kan omkostningerne som følge af tilsynskravene blive. Dette kan mindske rentabiliteten ved mikrokreditfinansiering og mindske dennes attraktivitet som bankforretning. Nogle tilsynskrav, især sådanne, der vedrører indberetning vedrørende forsigtighedstilsyn, risikovurderingsprocessen og kapitalkrav, kan dog stå i et rimeligt forhold til disse institutioners mindre størrelse og kompleksitet, hvilket medvirker til at lette den administrative byrde. Selv om mikrokreditinstitutioner ikke har en speciel systemisk virkning med hensyn til finansiel stabilitet, kan et krak blandt disse påvirke tilliden til andre mikrokreditudbydere i banksektoren. Derfor bør man se en mindsket sandsynlighed for krak blandt de pågældende virksomheder som følge af direktivet som noget positivt. Herudover kan tilsynskravene i banksektoren styrke de finansielle investorers tillid til udbydere af mikrokreditfinansiering som en sikker investering for investeringsfonde. En sådan tillid kan hjælpe mikrokreditinstitutioner til at tiltrække mere langsigtet kapital, der gør dem i stand til at opnå et mere omfattende omfang og yde deres kunder en mere omfattende række tjenester. 4. KONKLUSIONER Europa-Kommissionen anerkender behovet for at fremme udbuddet af mikrokreditfinansiering og udvikling af udbydere af mikrokreditfinansiering. Opmærksomheden henledes på, at Europa-Kommissionen er meget aktiv inden for dette område, blandt andet med initiativerne Jeremie og Jasmine og den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress, som startede i 2010 for at øge udbuddet af mikrokreditfinansiering til mindskelse af ungdomsarbejdsløsheden og for at hjælpe med etablering eller udvikling af unges virksomheder. I den forbindelse mener hverken Europa-Kommissionen eller en række nationale offentlige myndigheder, at de tilsynskrav, som er fastsat i direktiv 2006/48/EF, hindrer udviklingen af mikrokreditaktiviteter. Som anført tidligere i nærværende rapport synes disse tilsynsbestemmelser ikke at have så mange sanktioner i forbindelse med mikrokreditfinansieringen i EU, som man kunne have forventet, således at der ikke er behov for at tilpasse disse til de særlige forhold ved mikrokreditaktiviteter. Endvidere omfatter mikrokreditfinansiering en lang række aktører, som ikke er underkastet ensartede love eller bestemmelser, og som behandles meget forskelligt i medlemsstaterne, afhængigt af den politiske ramme og den gældende lovgivning. På grund af denne meget forskelligartede situation kombineret med en manglende sammenhængende og af alle brugt definition af mikrokreditfinansiering vil det være nødvendigt med indgående overvejelser forud for en ændring af rammen for tilsyn og lovgivning for at sikre, at mikrokreditaktiviteter fremmes effektivt. DA 11 DA

12 Man kan også hævde, at der ikke er behov for at gennemføre en reform af tilsynet, hvis man mener, at udviklingen af mikrokredifinansiering i vid udstrækning drives af faktorer, som ikke vedrører tilsyn. Dette betyder ikke, at reguleringen af tilsyn ikke har virkninger på udvikling af sådanne aktiviteter, men at tilsynsfaktorer ikke spiller en afgørende rolle i udviklingen af mikrokreditfinansiering, og at det ikke er nødvendigt med reformer af tilsynet. I stedet for kan en række andre områder ud over tilsynsaspekter stå i centrum ved reformer. F.eks. kunne én metode til at fremme udbuddet af mikrokreditfinansiering være at skabe et mere gunstigt generelt klima for institutioner, der er specialiseret i mikrokreditfinansiering, ved at lette disse institutioners adgang til finansielle ressourcer. Denne udvikling kan fremmes gennem et større udbud af lånegarantier og ved at tilskynde til et nærmere samarbejde mellem banker og institutter uden for banksektoren eller til mere finansiel åbenhed. Med denne metode kan udvikling af adfærdskodekser med frivillig anvendelse som f.eks. de kodekser, som mikrokreditsektoren selv har udstedt inden for de seneste år, eller som Europa-Kommissionen 8 har udarbejdet for nylig, medvirke til at skabe en højere grad af anerkendelse og tillid til disse udbydere af mikrokreditfinansiering, som overholder kodekserne. Også en revision af forbrugerbeskyttelsesbestemmelser vedrørende mikrokreditfinansiering, som falder uden for området for direktiv 2006/48/EF, og alle hensigtsmæssige forbedringer kan have en positiv virkning på mikrokreditaktiviteter. Endelig kunne den større opmærksomhed, der er kommet vedrørende den institutionelle ramme for selvstændig virksomhed og mikrovirksomheder, ligeledes øge deres chance for succes og gøre mikrokreditfinansiering mere rentabel. Man kunne også fremme foranstaltninger til forenkling af love og administrative ordninger eller til at lette overgangen mellem arbejdsløshed eller social støtte og selvstændig virksomhed. 8 I oktober 2011 udstedte Europa-Kommissionen en omfattende europæisk kodeks for ydelse af mikrokreditter, som blev udarbejdet sammen med enkelte mikrokreditudbydere, banker og deres respektive nationale og europæiske erhvervsorganisationer, regulerende myndigheder, universitetsfolk og ratingagenturer. DA 12 DA

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 26. april 2012 Grønbog om skyggebanker, KOM (2012) 102. 1. Resumé Kommissionen har udsendt en

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2016 COM(2016) 21 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om vurdering af hensigtsmæssigheden af definitionen af "justeret kapitalgrundlag",

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2016 COM(2016) 414 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET med en vurdering som krævet i artikel 24, stk. 3, og artikel 120, stk. 3, tredje

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse FORELØBIG 2004/0137(COD) 31.1.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS FORORDNING DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2003) Forslag til KOMMISSIONENS FORORDNING af [ ] om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbagekøbsprogrammer

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

JC May Joint Committee Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren (ESMA) og banksektoren (EBA)

JC May Joint Committee Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren (ESMA) og banksektoren (EBA) JC 2014 43 27 May 2014 Joint Committee Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren (ESMA) og banksektoren (EBA) 1 Indholdsfortegnelse Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2012O0018 DA 09.11.2012 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 2. august 2012 om yderligere

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Retningslinjer. med specifikationer af betingelserne for koncernintern finansiel støtte i henhold til artikel 23 i direktiv 2014/59/EU EBA/GL/2015/17

Retningslinjer. med specifikationer af betingelserne for koncernintern finansiel støtte i henhold til artikel 23 i direktiv 2014/59/EU EBA/GL/2015/17 RETNINGSLINJER MED SPECIFIKATIONER AF BETINGELSERNE FOR KONCERNINTERN FINANSIEL STØTTE EBA/GL/2015/17 08.12.2015 Retningslinjer med specifikationer af betingelserne for koncernintern finansiel støtte i

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2003) Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV af [ ] om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til redelig

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Revision af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015)

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) CVR nr. 34 47 90 89 Indhold Side 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.01.2002 KOM(2002) 19 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Grækenland til at træffe en foranstaltning, der fraviger artikel

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

FÆLLES EUROPÆISK REGULERING AF SKYGGEBANKER - AKTØRERNE OG AKTIVITETERNE

FÆLLES EUROPÆISK REGULERING AF SKYGGEBANKER - AKTØRERNE OG AKTIVITETERNE FÆLLES EUROPÆISK REGULERING AF SKYGGEBANKER - AKTØRERNE OG AKTIVITETERNE 1 Skyggebanksystemet Skyggebanksystemet er det kreditformidlingssystem, der omfatter enheder og aktiviteter, som falder uden for

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2014 C(2014) 9656 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.9.2016 COM(2016) 598 final 2016/0277 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af beslutning 2007/441/EF om bemyndigelse af Den Italienske Republik

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0656 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0656 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0656 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2015 COM(2015) 656 final 2015/0299 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om skyggebanker

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5 Risikostyring Pr. 3. juni 214 Side 1 af 5 Baggrund I overensstemmelse med bilag 2 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov nr. 295 af den 27. marts 214 gives

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

Retningslinjer for supplerende kapital

Retningslinjer for supplerende kapital EIOPA-BoS-14/167 DA Retningslinjer for supplerende kapital EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20; Fax. + 49 69-951119-19; email: info@eiopa.europa.eu

Læs mere

Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser

Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser EIOPA-BoS-14/170 DA Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20; Fax. + 49

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger

Læs mere

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II")

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED (SOLVENS II) DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II") 1 Formål og ikrafttræden Solvens II udgør grundstenen i den europæiske regulering af forsikrings-

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. juni 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. juni 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. juni 2016 (OR. en) 10747/16 FORSLAG fra: modtaget: 28. juni 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: FSTR 38 FC 32 REGIO 47 SOC 439 EMPL 291 BUDGET 22 AGRISTR

Læs mere

DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF

DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) L 177/34 17.6.2014 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 643/2014 af 16. juni 2014 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for rapportering om nationale bestemmelser af tilsynsmæssig karakter,

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET

NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET 11. marts 2015 JURA Kommissionens grønbog om etablering af en kapitalmarkedsunion (Green Paper - Building a Capital Markets Union), COM(2015)63 1. Resumé Kommissionen offentliggjorde

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 31.8.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0662/2014 af Jerzy Jankowski, polsk statsborger, om forskelsbehandling af kooperative virksomhedsformer

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 30.6.2016 L 173/47 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1055 af 29. juni 2016 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår de tekniske metoder til passende offentliggørelse

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

NOTE formandskabet delegationerne Topmødet mellem landene i euroområdet Erklæring om en samordnet europæisk handlingsplan for landene i euroområdet

NOTE formandskabet delegationerne Topmødet mellem landene i euroområdet Erklæring om en samordnet europæisk handlingsplan for landene i euroområdet RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. oktober 2008 (OR. en) 14239/08 POLGEN 104 ECOFIN 411 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet delegationerne Topmødet mellem landene i euroområdet Erklæring

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr. Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 175 Bilag 6 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder

En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder P7_TA(2012)0118 En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder Europa-Parlamentets beslutning af 29. marts 2012 om en corporate governance-ramme for europæiske virksomheder (2011/2181(INI))

Læs mere

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Indholdsfortegnelse 5. ICAAP og 8+ metoden... 2 6. Den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet... 3 7. Kommentar til opgørelsen af den tilstrækkelige

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne , medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, er en bæredygtig

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Retningslinjer for vurdering af egen risiko og solvens

Retningslinjer for vurdering af egen risiko og solvens EIOPA-BoS-14/259 DA Retningslinjer for vurdering af egen risiko og solvens EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20; Fax. + 49 69-951119-19; email: info@eiopa.europa.eu

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM

SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM 1 HVORNÅR BLIVER BANKERNE UNDERLAGT ECB'S TILSYN? ECB overtager tilsynet med bankerne den 4. november

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0685 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0685 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0685 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.1.2016 COM(2015) 685 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om virkningerne af den reviderede

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0293 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0293 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0293 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.5.2014 COM(2014) 293 final KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING "EUROPÆISK BANKTILSYN TAGER

Læs mere

Ejendomsselskaber. - under finansielt tilsyn December 2013 FAIF

Ejendomsselskaber. - under finansielt tilsyn December 2013 FAIF Ejendomsselskaber - under finansielt tilsyn December 2013 FAIF FAIF-loven Den 22. juli 2013 trådte en ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. Loven implementerer

Læs mere

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.3.2009 KOM(2009) 83 endelig/2 2009/0035 (COD) CORRIGENDUM Annule et remplace le document COM(2009)

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER DA 8.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 213/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 759/2013 af 30. april 2013 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF)

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) Ejendomsforeningen Danmark 11. september 2013 Anna Frost-Jensen, Kontorchef Kontor for Kollektive Investeringer Indhold Introduktion Hvad er tilsynet?

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1)

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1) Bekendtgørelse nr. 1234 af 22. oktober 2007 Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1) I medfør af 28 b, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 19.6.2012 Den Europæiske Unions Tidende C 175/11 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 25. april 2012 om et forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

Udtalelse nr. 7/2015

Udtalelse nr. 7/2015 Udtalelse nr. 7/2015 (artikel 287, stk. 4, andet afsnit, og artikel 322, stk. 2, i TEUF) om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 om metoderne og proceduren

Læs mere

Retningslinje 1 Tilgang til dialogen 2/6. 1 EUT L 158 af , s EUT L 335 af , s EUT L 331 af , s

Retningslinje 1 Tilgang til dialogen 2/6. 1 EUT L 158 af , s EUT L 335 af , s EUT L 331 af , s EIOPA16/858 DA Retningslinjer for fremme af en effektiv dialog mellem de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med forsikringsselskaber, og de revisorer og revisionsfirmaer, der udfører den lovpligtige

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. DA Forenet i mangfoldighed DA. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10.

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. DA Forenet i mangfoldighed DA. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10. EUROPA-PARLAMENTET 2009 2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10.2013 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag

Læs mere

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2015/534 af 17. marts 2015 om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (ECB/2015/13)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2015/534 af 17. marts 2015 om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (ECB/2015/13) 31.3.2015 DA L 86/13 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2015/534 af 17. marts 2015 om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (ECB/2015/13) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere