4.1. FVU-Læsning Trin 4. Opgavesæt M. Forberedende voksenundervisning. 1. august december 2012

Transkript

1 4.1 Opgavesæt M FVU-Læsning Trin 4 Forberedende voksenundervisning 1. august december 2012 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Prøvested Antal opgaver i alt Tilsynsførendes underskrift Dato for prøven Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven. Underskrift

2 Opgave i stavning Vejledning Skriv det dikterede ord på linjen. 1. Man kan læse reglerne for udlån i bibliotekets. 2. København har et, som viser film om verdensrummet. 3. En tjener penge på at skrive horoskoper til ugeblade. 4. De unge vil mod regeringens politik. 5. Det er at tale højt i mobiltelefon i det offentlige rum. 6. Han får et, når han kører stærkt på sin motorcykel. 7. Mange mennesker drikker nytårsaften kl Hun tjekker altid sin, når hun køber ind i supermarkedet. 9. Han kom med til hospitalet. 10. Mange unge hygger sig med, cola og film. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt M, 2012 Side 1 af 15

3 11. Nogle mennesker kalder mad fra McDonald s for. 12. På den italienske restaurant laver de en fantastisk med oliven. 13. Hun bestilte en i en dobbeltkahyt på Englandsbåden. 14. Nogle har let til, når de ser en romantisk film. 15. Stormvejret rev mange ned på vejen. 16. Mange kriminalromaner har en som hovedperson. 17. Ordet dækker over dagligt affald og materialer til genbrug. 18. Smartphones er hurtigt blevet en blandt unge. 19. Cikorie var et for kaffe under 2. verdenskrig. 20. Den russiske fandt sted i FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt M, 2012 Side 2 af 15

4 Opgave i læseteknik Vejledning I den nedenstående tekst er der slettet nogle ord og indsat parenteser med fire valgmuligheder. Læs teksten, og sæt en streg under det ord, der passer i sammenhængen. Du kan se nogle eksempler nedenfor. Jo tættere du bor på en park, des sundere er du Hvis du bor lige op ad et grønt område, er der større sandsynlighed for, at du har det bedre og er [ usundere / sundere / tykkere / tyndere ] og gladere, end dem der bor lidt længere væk. De fleste af os ved godt, at det føles rart at gå en tur i skoven, på stranden eller i parken. Men det er de færreste, der ved, at det faktisk også gør [ jer / dig / os / sig ] sundere på en lang række områder, både fysisk og mentalt. Konklusionen kommer fra [ rapporten / filmen / artiklen / reklamen ] SUSY Grøn: Brug af grønne områder og folkesundhed i Danmark. Den er udarbejdet i et samarbejde mellem Skov og Landskab, KU-LIFE og Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Den er baseret på danskeres egen vurdering af deres fysiske og psykiske helbred og [ jeres / vores / deres / sine ] brug af grønne områder.»vi fandt ud af, at dem, der bor mindre end 300 meter fra grønne [steder / områder / lande / byer ], har et bedre helbred på en lang række områder sammenlignet med dem, der bor mere end en kilometer fra et grønt område. En af de ting, [ hvad / der / hvem / som ] vi synes er ret overbevisende, er, at det faktisk [ gælder / bearbejder / forsøger / arbejder ] på alle de sundhedsområder, vi målte på,«siger Jasper Schipperijn, som er adjunkt på Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, og har deltaget i [ indarbejdelse / udarbejdelse / oparbejdelse / udvidelse ] af rapporten. Hjernen slapper af, og kroppen arbejder Vi bruger de grønne områder til at gå og løbe ture i, til at slappe af og holde picnic i, [ eller / men / og / når ] det er godt for vores helbred. Så godt, viser undersøgelsen, at dem, der bor tæt på et grønt område, er: mere fysisk aktive, tyndere, mindre stressede, har færre smerter, [ flere / mere / større / færre ] psykiske problemer og fungerer bedre socialt. Vi stresser af i grønne områder Det kan være forskelligt fra menneske til menneske, hvad det er, naturen gør for ham eller hende. Der er ifølge Jasper Schipperijn særligt tre ting, som kan forklare den [ negative / gamle / ukendte / FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt M, 2012 Side 3 af 15

5 gode ] effekt: At være fysisk aktiv, at stresse af, og at mødes med andre mennesker.»hvis man bor tæt på et grønt område, bruger man det oftere, og når man bruger et grønt område, så får man mulighed for at bevæge sig og for at komme væk fra byens støj og [ musik / sang / larm / stilhed ], og det er noget, der påvirker vores mentale tilstand. Man kan restituere og stresse af - populært sagt,«fortæller Jasper Schipperijn og fortsætter:»den sociale effekt har vi ikke beskæftiget os så meget med, men vi [ ved / tror / tænker / erkender ] fra blandt andet hollandske undersøgelser, at grønne områder, for eksempel en park, er et godt sted at mødes og være sammen med venner og familie. Det kan [ desværre / på trods af / på en eller anden måde / måske ] fremme og lette den sociale kontakt,«fortæller han. Social ulighed er ikke forklaringen En bolig, der ligger tæt på et grønt område, er ofte lidt [ billigere / dyrere / større / dårligere ], end dem der ligger længere væk. Og samlet set viser undersøgelsens resultater, at [ vi / I / du / de ], der bor tæt på et grønt område, også har en lidt højere uddannelse, end dem længere væk. Spørgsmålet er, om [ resultaterne / ideerne / tankerne / opgaverne ] kan forklares ud fra økonomi og uddannelse at dem, der bor tæt på et grønt område er mere ressourcestærke og derfor ved bedre helbred.»i undersøgelsen sammenligner vi folk, der [ bor / spiser / huserer / sover ] på Nørrebro med dem, der lever på Lolland, så der er meget store forskelle i huspriser uanset afstand til grønne områder. Vi har fundet, at der er en lille tendens til social ulighed at dem, der bor tættere på, er mere veluddannede. Men der er stadig en effekt, efter at vi har taget højde for det.«natur er lige så vigtig som veje og telefonforbindelser I den ideelle [ bog / alder / drøm / verden ] ville alle mennesker have adgang til grønt inden for en rimelig afstand; men især i byerne er det [ nemt / muligt / umuligt / uaktuelt ] i praksis at lave store nye parker midt i det hele.»undersøgelsens hovedbudskab er måske, at den peger på vigtigheden af at [ tænke / spekulere / udarbejde / købe ] det grønne ind fra starten, når man bygger nye boligområder. At det er et så essentielt behov for mennesket, [ hvis / at / før / når ] man skal se det som en infrastruktur, ligesom veje, el- og vandforsyning, kloakker, telefonforbindelse osv.,«slutter Jasper Schipperijn. Kilde: (Bearbejdet) FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt M, 2012 Side 4 af 15

6 Vejledning til opgaver i læseforståelse På de følgende sider er der nogle tekster. Til hver tekst er der nogle opgaver. Bemærk: I opgaver med flere svarmuligheder skal du kun sætte ét kryds. Opgaver til Charter om Mindre Madspild 1. Hvilken af følgende overskrifter dækker artiklens indhold bedst? Ansvaret for madspild ligger hos fødevareproducenterne. Madspild handler om, hvad der går til spilde i husholdningerne. Fødevareproducenterne er ved at løse madspildsproblemerne. Madspild er et komplekst fænomen. 2. Ved at begrænse madspild stoppes CO 2 -udslippet. kan en gennemsnitsfamilie spare kr. om året på madindkøb. økonomiseres der med verdens få ressourcer. tabes store ressourcer. 3. Hvem skal Initiativgruppen mod madspild afrapportere deres resultater til? Skriv svaret her: 4. Hvor meget vand mister vi, når vi kasserer et kilo ris? liter vand liter vand liter vand liter vand. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt M, 2012 Side 5 af 15

7 Charter om Mindre Madspild Madspild udgør et unødvendigt spild af ressourcer både af selve fødevaren og af alle ressourcerne, der er brugt til at fremstille denne. Dette er baggrunden for, at en række virksomheder og organisationer i Danmark gik med i tidligere miljøminister Karen Ellemanns initiativgruppe imod madspild. Parterne, som deltog i initiativgruppen i foråret 2011, formulerede en hensigtserklæring om de næste to års indsats, hvori de bl.a. blev enige om, at de ville arbejde for: At madspild så vidt muligt skal undgås i alle led fra jord til bord. At de vil tænke en indsats imod madspild ind i deres forretningsstrategi. At tilskynde til samarbejde og at dele erfaringer og resultater af indsatsen til begrænsning af madspild. Parterne er enige om, at der skal sættes ind på flere områder: o At udbygge viden om mængden og arten af madspild. o At udvikle teknologiske løsninger, der kan medvirke til mindre madspild. o At udbrede information om, hvordan den enkelte kan undgå madspild. Underskriverne af charteret vil: Gå foran og medvirke til, at Danmark kan komme i første række som et land, der gør en stor indsats imod madspild. Satse på at nå et konkret mål eller tage konkrete initiativer til at begrænse madspild. Forpligte sig til at igangsætte mindst tre initiativer inden udgangen af Afrapportere resultaterne af deres indsats til Miljøministeriet en gang om året - første gang den 1. november 2011 og derefter 1. november 2012 til offentliggørelse på charterets hjemmeside. Mødes igen og diskutere en eventuel opfølgning på charteret. Fortsættes FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt M, 2012 Side 6 af 15

8 Mindre madspild Spild af mad har store miljø- og klimamæssige konsekvenser, og det er noget, alle kan være med til at undgå. Der går mange ressourcer til at producere den mad, vi spiser. Samtidig udgør vores produktion af mad også en belastning for miljøet, når vi dyrker, udnytter og måske sprøjter jorden. Der anvendes store mængder vand, kunstgødning og kemikalier, ligesom store arealer inddrages til landbrugsproduktion. Vi kunne ikke have spist alle de 89 kg, som hver dansker smider ud hvert år. Men udenlandske undersøgelser peger på, at omkring halvdelen af den mad, der ryger i skraldespanden, kunne være spist. Det kalder vi madspild. Og det koster miljøet dyrt, at så meget mad går til spilde. Stort tab af ressourcer For hver gang vi smider et kilo oksekød ud, spilder vi samtidig 46 kilo ressourcer, som er tabt ved produktionen af kødet. På samme måde spilder vi liter vand, hver gang vi smider et kilo ris ud. Det ser måske ikke ud af meget på tallerkenen eller i skraldespanden, når vi smider en bøf eller en grydefuld ris ud; men det ser bestemt ud af noget, når man sætter tal på de ressourcer, der går til spilde sammen med madresterne. Vi kan godt betale ny mad i supermarkedet; men vi kan ikke købe de tabte ressourcer tilbage, der ryger ud med affaldssækken hvert år. Det behøver ikke være sådan Madspild handler ikke kun om, hvad der går til spilde i husholdningerne. Det handler om hele kæden: Dyrkningen og produktionen, transporten, håndteringen og indpakningen i butikkerne, tilberedningen og serveringen i restauranterne osv. Ansvaret for mindre madspild ligger hos os alle. Hos forbrugere, detailhandlen, fødevareproducenter, restauranter, private virksomheder, den offentlige sektor, fødevareemballageproducenter og mange flere. Vi har alle et medansvar for de store mængder af god, spiselig mad, der bliver smidt ud i Danmark hvert år. Charteret om Mindre Madspild viser, at der kan gøres noget. Charteret om Mindre Madspild er udarbejdet af en gruppe engagerede virksomheder og organisationer, der vil undgå unødigt spild af klodens ressourcer. Miljøministeren etablerede i marts 2011 Initiativgruppen imod madspild, og i juni 2011 kunne gruppe præsentere charteret. Fortsættes FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt M, 2012 Side 7 af 15

9 Charter Hvorfor stoppe madspild? Det bør man, fordi: Man vil spare på Jordens i forvejen knappe ressourcer. Man vil opføre sig ansvarligt i en verden, hvor der på verdensplanen årligt dør ca. 15 millioner børn af sult. Man vil bidrage til at begrænse CO 2 -udslippet. Man vil som gennemsnitsfamilie spare kr. om året på madindkøb. Kilde: (Bearbejdet) FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt M, 2012 Side 8 af 15

10 Opgaver til Singler skal gøre sig større umage 1. Lotte Engbæk Larsen efterspørger, at singler inviterer naboen ind på mad. at singler fryser deres rester ned. at singler påvirker supermarkederne for at få mindre portioner på hylderne. at supermarkederne sænker priserne på de små portioner. 2. Hvilken familiestørrelse har næstmindst madspild om året? 4 personer 2 personer 6 personer og derover 5 personer. 3. Hvilken dagligvarebutik har specielt fokus på singler? Dagli Brugsen Nettorvet SuperBrugsen Irma. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt M, 2012 Side 9 af 15

11 Singler skal gøre sig større umage Planlægning er nødvendigt, hvis man som single gerne vil undgå at smide maden i skraldespanden. Enlige kasserer dobbelt så meget mad som familiemedlemmer i større familier. Singlespild En familie, som laver lasagne af en pakke hakket oksekød, får spist op. Det gør singlen ikke. Han skal enten lave en mindre portion, fryse resterne ned eller invitere naboen ind på mad.»det er en udfordring at lave mad til én person, hvis maden ikke skal gå til spilde. Det kræver planlægning, som ikke passer så godt sammen med singlers livsstil«, siger chefkonsulent Klaus Jørgensen, der laver erhvervsøkonomiske analyser i organisationen Landbrug & Fødevarer. Ifølge hans beregninger for Lørdagsliv smider en person, som bor alene, næsten 100 kilo mad i skraldspanden om året. Til sammenligning smider en person, der lever i en familie på fem personer, 47 kilo mad ud om året. 38 procent bor alene I Danmark lever godt en million mennesker alene - svarende til 38 procent af alle husstandene. Det enorme madspild blandt enlige skyldes blandt andet, at friske fødevarer som oftest bliver solgt i størrelser, der passer til en familie, mener Landbrug & Fødevarers chefkonsulent.»portionsstørrelserne, tilbud og madopskrifterne er næsten altid skræddersyet til fire personer«, siger Klaus Jørgensen. Hos erhvervsorganisationen Danske Erhverv er man kedeligt overrasket over det voldsomme madspild blandt singler:»disse tal vil alle i fødevarekæden kigge på og måske også agere efter, for ingen er interesseret i, at der er et særligt stort madspild i visse befolkningsgrupper«, siger Lotte Engbæk Larsen, fødevarepolitisk chef i Danske Erhverv. Organisationen, der repræsenterer virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for blandt andet handel, pointerer dog, at de store pakker har fordele i forhold til både emballageforbrug og priser.»det er givetvis rigtigt, at storportioner er en del af forklaringen på, at singler smider mere mad ud; men de store pakker er også med til at holde priserne nede for forbrugerne«, siger Lotte Engbæk Larsen. Hun opfordrer dog også forbrugerne til selv at gøre noget. Der findes omkring en million enlige i Danmark, så gruppen er stor nok til at lægge pres på butikkerne.»hvis supermarkederne oplever en kæmpe efterspørgsel efter mindre portioner, skal der nok komme mindre pakker på hylderne. Det er god købmandsskik«, siger Lotte Engbæk Larsen. Fortsættes FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt M, 2012 Side 10 af 15

12 Man skal også kigge indad Forbrugerpolitisk direktør i Coop Danmark, Mogens Werge, mener ikke, at supermarkederne over én kam skal ændre på pakkestørrelserne for at tilgodese små husholdninger. Enkeltstyksalg uden mængderabatter er i forvejen den måde, discountbutikker som Fakta og Netto opererer på, ligesom en butik som Irma har mange tilbud til enlige, pointerer Mogens Werge.»Rigtig mange kunder har brug for store pakker og for mængderabatterne. Hvis man som forbruger ved, at man ikke kan nå at spise ti æbler, så bør man kun købe fem æbler. Man må også kigge indad og lære kun at købe det, man har brug for«, siger Mogens Werge. Coop Danmark driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli Brugsen, Nettorvet, Fakta og Irma. En af de måder, hvorpå virksomheden vil nedbringe mængden af mad, der ender i skraldecontainere, er at udbringe overskydende mad til sociale projekter. Også information til kunderne vil blive en del af strategien. Madspild i forhold til husstandens størrelse Hver dansker smider årligt omkring 65 kg mad i skraldespanden. Der er dog stor forskel på madspildet - alt efter husstandens størrelse. Personer, som bor alene, smider godt 100 kg mad ud om året, mens en person fra en husstand på fem personer 'kun' smider 47 kg mad i skraldespanden om året. 98, ,6 57,2 46, person 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer 6 personer og derover SÅDAN KØBER DU BEDST IND SOM SINGLE Find de butikker, som sælger varer i små portioner. Støt de specialbutikker, hvor du kan købe efter vægt, for eksempel ost og fisk. Læg pression på dit supermarked ved at spørge, om mængderabatten også gælder to æbler. Del med en anden kunde i butikken: 10 bananer for 20 kroner fem bananer til hver. Før indkøb, tænk over, hvordan du kan bruge tre pakker kød på tilbud for eksempel ved at tilberede retter til fryseren. En stor basisgryderet kan deles op i tre portioner med hver sin smag, så det giver tre slags retter. Det er kun et godt tilbud, hvis du bruger maden ikke hvis det ryger ud. Kilde: Anne Marie Fogh Larsen, lærer på Suhrs Madakademi og medforfatter til restekogebogen Kilde: Politiken 10. september (Bearbejdet) FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt M, 2012 Side 11 af 15

13 Opgaver til Spis op eller betal en bøde og Doggybag-kampagne Hvilke erfaringer har indehaveren af Bøf og Vin i Hjørring med det nye gebyr? Gebyret har ikke haft nogen effekt. Gæsterne levner ikke noget. Gebyret har bredt sig til mange andre restauranter. Gæsterne bliver sure over det nye gebyr. 2. Hvad kaldes restaurantens nye gebyr? Tallerken uden levninger Fuld tilfredshed eller pengene tilbage Spis med omtanke Spis-alt-hvad-du-kan. 3. Hvordan kan doggybags reducere madspild? Ved at portionerne har en standardstørrelse. Ved at flere går på restaurant. Ved at forhøje miljøgebyret voldsomt. Ved at indholdet i doggybags kan indgå i et måltid dagen efter.. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt M, 2012 Side 12 af 15

14 Spis op eller betal en bøde - Danskerne må forstå, hvor dyrt og dårligt for miljøet det er, når der skal smides for mange madrester ud, siger Chemin Lee fra Bøf og Vin i Hjørring. En restaurant i Hjørring tager gebyr, hvis tallerkenen ikke tømmes, inden gæsten forlader stedet Vi danskere har elendige madvaner, når vi spiser på restaurant. Det mener Chemin Lee, indehaver af Bøf og Vin i Hjørring. Som en af de første i Danmark har han nu gjort noget ved problemet ved at indføre et nyt gebyr på sin restaurant. Vælger man buffeten på Bøf og Vin i Hjørring, må man spise alt det, man kan; men efterlader man mere end 150 gram på sin tallerken, skal man betale et miljøgebyr på 30 kroner. - Jeg vil minde danskerne om, at de ikke skal spilde maden, fortæller Chemin Lee. Det utraditionelle gebyr så dagens lys under Dana Cup i uge 30. Med fra Malaysia Idéen har Chemin Lee taget med sig fra sit hjemland. I Malaysia er miljøgebyret meget udbredt blandt landets restauranter. Fænomenet kendes også fra andre lande i Asien samt blandt andet lande som Australien, Tyskland og USA. Fortsættes FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt M, 2012 Side 13 af 15

15 Det er tilsyneladende første gang, at miljøgebyret observeres i Danmark. - Jeg har aldrig hørt om det før, fortæller Réne Langdahl Jørgensen. Han er til daglig projektkoordinator for Food Science, Design and Experience på Aalborg Universitet og formand for De Danske Madanmeldere. Réne Langdahl Jørgenser ser fordele ved det alternative miljøgebyr. - Hvis gebyret kan hjælpe med til at håndtere vores kulturs spis-alt-hvad-du-kan-mentalitet, så vi kan få gjort op med frås og overspild, så er det en udmærket idé, siger han. Ifølge HORESTA, restauranternes brancheforening, er det ikke ulovligt for restauratørerne at opkræve ekstra gebyrer hos kunderne. - Så længe kunderne klart og tydeligt bliver gjort opmærksomme på det ekstra gebyr, før de går i gang med buffeten, så er det ikke ulovligt, fortæller erhvervsjuridisk chef hos HORESTA, Kaare Friis Petersen. Flere vil følge efter Blandt kunderne på Bøf og Vin i Hjørring er der ingen sure miner over det nye gebyr. Flere kunder har givet ejeren ret i hans holdninger, og det glæder Chemin Lee. - Det er nødvendigt, at danskerne forstår, hvor dyrt og dårligt for miljøet det er, når der skal smides for mange madrester ud, fortæller han. Derfor forventer Chemin Lee også, at flere restauranter vil følge efter med indførelse af miljøgebyret. - Det er ikke særlig dyrt for kunderne, og det virker, fortæller han. Siden gebyret blev indført, har restaurantens gæster spist op efter sig. Der er ikke nogen, der endnu har måttet betale den ekstra afgift. Fakta: Frås og overspild koster penge og skader miljøet. Nu skal restaurantgæsterne til at tænke sig om. Hjørrings ældste restaurant, Bøf og Vin, har indført et noget alternativt miljøgebyr: Spis med omtanke. Restauratøren tager gebyr, hvis tallerkenen ikke tømmes, inden gæsten forlader stedet. Kilde: (Bearbejdet) Fortsættes FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt M, 2012 Side 14 af 15

16 Doggybag-kampagne 2012 Tag dine madrester med hjem fra restaurantbesøg De fleste kender følelsen af at være på restaurant og ærgre sig over ikke at kunne spise op. Albertslund Kommune vil nu gøre det muligt at tage resterne med hjem fra byens spisesteder. Det skal være slut med at lade maden gå til spilde. Når man laver mad til sig selv, kan man som regel vurdere, hvor meget man spiser. På restauranter og spisesteder har portionerne en standard-størrelse, der ikke er tilpasset den enkelte kundes appetit. Derfor bliver der ofte levnet, og resterne smides ud. Albertslund Kommune vil nu forsøge at gøre noget ved madspildet. Sidste år havde kommunen en lignende kampagne, hvor 15 spisesteder deltog, og i år håber de, at endnu flere vil være med. Madspild har stor betydning for miljøet. Produktionen af fødevarer udleder store mængder af drivhusgasser, og en del af dette kunne undgås, hvis vi blev bedre til at undgå madspild. For eksempel ved at tage resterne med hjem og spise dem til frokost dagen efter. På grund af kampagnen sidste år er det blevet mere almindeligt at bede om at få resterne med hjem; men kommunen håber, at det bliver endnu mere udbredt. Derfor er der sat sedler op i restauranterne, der gør opmærksom på, at det er i orden at bede om at få rester med hjem i en doggybag, som man blandt andet kender det fra USA og Australien. Aalbertslund Kommune har også sørget for, at restauranterne har æsker, som man kan tage maden med hjem i. Kilde: (Bearbejdet) FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt M, 2012 Side 15 af 15

17 4.2 Opgavesæt M FVU-Læsning Trin 4 Forberedende voksenundervisning 1. august december 2012 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Prøvested Antal opgaver i alt Tilsynsførendes underskrift Dato for prøven Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven. Underskrift

18 Opgave 1 Madspild Skriv med dine egne ord på næste side, hvad diagrammet nedenfor viser om danskernes holdning til at smide mindre mad ud. Kilde: FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt M, 2012 Side 1 af 14

19 FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt M, 2012 Side 2 af 14

20 Opgave 2 Madspild Skriv et debatindlæg om madspild, hvor du kommer ind på mindst tre af følgende punkter: Hvad er madspild, og hvem har ansvaret? Hvor stort er omfanget af madspild? Hvordan undgår man madspild? Hvordan adskiller singlers madspild sig fra familiers? Hvilke tiltag på restauranter kan reducere madspild? Hvilke effekter har mindre madspild på miljøet? Indlægget skal fylde 1-3 håndskrevne sider. Du skal inddrage informationer fra teksterne side 4-11 i din besvarelse. Du kan enten bruge overskriften her på siden eller finde på din egen. FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt M, 2012 Side 3 af 14

21 Charter om Mindre Madspild Madspild udgør et unødvendigt spild af ressourcer både af selve fødevaren og af alle ressourcerne, der er brugt til at fremstille denne. Dette er baggrunden for, at en række virksomheder og organisationer i Danmark gik med i tidligere miljøminister Karen Ellemanns initiativgruppe imod madspild. Parterne, som deltog i initiativgruppen i foråret 2011, formulerede en hensigtserklæring om de næste to års indsats, hvori de bl.a. blev enige om, at de ville arbejde for: At madspild så vidt muligt skal undgås i alle led fra jord til bord. At de vil tænke en indsats imod madspild ind i deres forretningsstrategi. At tilskynde til samarbejde og at dele erfaringer og resultater af indsatsen til begrænsning af madspild. Parterne er enige om, at der skal sættes ind på flere områder: o At udbygge viden om mængden og arten af madspild. o At udvikle teknologiske løsninger, der kan medvirke til mindre madspild. o At udbrede information om, hvordan den enkelte kan undgå madspild. Underskriverne af charteret vil: Gå foran og medvirke til, at Danmark kan komme i første række som et land, der gør en stor indsats imod madspild. Satse på at nå et konkret mål eller tage konkrete initiativer til at begrænse madspild. Forpligte sig til at igangsætte mindst tre initiativer inden udgangen af Afrapportere resultaterne af deres indsats til Miljøministeriet en gang om året - første gang den 1. november 2011 og derefter 1. november 2012 til offentliggørelse på charterets hjemmeside. Mødes igen og diskutere en eventuel opfølgning på charteret. Fortsættes FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt M, 2012 Side 4 af 14

22 Mindre madspild Spild af mad har store miljø- og klimamæssige konsekvenser, og det er noget, alle kan være med til at undgå. Der går mange ressourcer til at producere den mad, vi spiser. Samtidig udgør vores produktion af mad også en belastning for miljøet, når vi dyrker, udnytter og måske sprøjter jorden. Der anvendes store mængder vand, kunstgødning og kemikalier, ligesom store arealer inddrages til landbrugsproduktion. Vi kunne ikke have spist alle de 89 kg, som hver dansker smider ud hvert år. Men udenlandske undersøgelser peger på, at omkring halvdelen af den mad, der ryger i skraldespanden, kunne være spist. Det kalder vi madspild. Og det koster miljøet dyrt, at så meget mad går til spilde. Stort tab af ressourcer For hver gang vi smider et kilo oksekød ud, spilder vi samtidig 46 kilo ressourcer, som er tabt ved produktionen af kødet. På samme måde spilder vi liter vand, hver gang vi smider et kilo ris ud. Det ser måske ikke ud af meget på tallerkenen eller i skraldespanden, når vi smider en bøf eller en grydefuld ris ud; men det ser bestemt ud af noget, når man sætter tal på de ressourcer, der går til spilde sammen med madresterne. Vi kan godt betale ny mad i supermarkedet; men vi kan ikke købe de tabte ressourcer tilbage, der ryger ud med affaldssækken hvert år. Det behøver ikke være sådan Madspild handler ikke kun om, hvad der går til spilde i husholdningerne. Det handler om hele kæden: Dyrkningen og produktionen, transporten, håndteringen og indpakningen i butikkerne, tilberedningen og serveringen i restauranterne osv. Ansvaret for mindre madspild ligger hos os alle. Hos forbrugere, detailhandlen, fødevareproducenter, restauranter, private virksomheder, den offentlige sektor, fødevareemballageproducenter og mange flere. Vi har alle et medansvar for de store mængder af god, spiselig mad, der bliver smidt ud i Danmark hvert år. Charteret om Mindre Madspild viser, at der kan gøres noget. Charteret om Mindre Madspild er udarbejdet af en gruppe engagerede virksomheder og organisationer, der vil undgå unødigt spild af klodens ressourcer. Miljøministeren etablerede i marts 2011 Initiativgruppen imod madspild, og i juni 2011 kunne gruppe præsentere charteret. Fortsættes FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt M, 2012 Side 5 af 14

23 Charter Hvorfor stoppe madspild? Det bør man, fordi: Man vil spare på Jordens i forvejen knappe ressourcer. Man vil opføre sig ansvarligt i en verden, hvor der på verdensplanen årligt dør ca. 15 millioner børn af sult. Man vil bidrage til at begrænse CO 2 -udslippet. Man vil som gennemsnitsfamilie spare kr. om året på madindkøb. Kilde: (Bearbejdet) FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt M, 2012 Side 6 af 14

24 Singler skal gøre sig større umage Planlægning er nødvendigt, hvis man som single gerne vil undgå at smide maden i skraldespanden. Enlige kasserer dobbelt så meget mad som familiemedlemmer i større familier. Singlespild En familie, som laver lasagne af en pakke hakket oksekød, får spist op. Det gør singlen ikke. Han skal enten lave en mindre portion, fryse resterne ned eller invitere naboen ind på mad.»det er en udfordring at lave mad til én person, hvis maden ikke skal gå til spilde. Det kræver planlægning, som ikke passer så godt sammen med singlers livsstil«, siger chefkonsulent Klaus Jørgensen, der laver erhvervsøkonomiske analyser i organisationen Landbrug & Fødevarer. Ifølge hans beregninger for Lørdagsliv smider en person, som bor alene, næsten 100 kilo mad i skraldspanden om året. Til sammenligning smider en person, der lever i en familie på fem personer, 47 kilo mad ud om året. 38 procent bor alene I Danmark lever godt en million mennesker alene - svarende til 38 procent af alle husstandene. Det enorme madspild blandt enlige skyldes blandt andet, at friske fødevarer som oftest bliver solgt i størrelser, der passer til en familie, mener Landbrug & Fødevarers chefkonsulent.»portionsstørrelserne, tilbud og madopskrifterne er næsten altid skræddersyet til fire personer«, siger Klaus Jørgensen. Hos erhvervsorganisationen Danske Erhverv er man kedeligt overrasket over det voldsomme madspild blandt singler:»disse tal vil alle i fødevarekæden kigge på og måske også agere efter, for ingen er interesseret i, at der er et særligt stort madspild i visse befolkningsgrupper«, siger Lotte Engbæk Larsen, fødevarepolitisk chef i Danske Erhverv. Organisationen, der repræsenterer virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for blandt andet handel, pointerer dog, at de store pakker har fordele i forhold til både emballageforbrug og priser.»det er givetvis rigtigt, at storportioner er en del af forklaringen på, at singler smider mere mad ud; men de store pakker er også med til at holde priserne nede for forbrugerne«, siger Lotte Engbæk Larsen. Hun opfordrer dog også forbrugerne til selv at gøre noget. Der findes omkring en million enlige i Danmark, så gruppen er stor nok til at lægge pres på butikkerne.»hvis supermarkederne oplever en kæmpe efterspørgsel efter mindre portioner, skal der nok komme mindre pakker på hylderne. Det er god købmandsskik«, siger Lotte Engbæk Larsen. Fortsættes FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt M, 2012 Side 7 af 14

25 Man skal også kigge indad Forbrugerpolitisk direktør i Coop Danmark, Mogens Werge, mener ikke, at supermarkederne over én kam skal ændre på pakkestørrelserne for at tilgodese små husholdninger. Enkeltstyksalg uden mængderabatter er i forvejen den måde, discountbutikker som Fakta og Netto opererer på, ligesom en butik som Irma har mange tilbud til enlige, pointerer Mogens Werge.»Rigtig mange kunder har brug for store pakker og for mængderabatterne. Hvis man som forbruger ved, at man ikke kan nå at spise ti æbler, så bør man kun købe fem æbler. Man må også kigge indad og lære kun at købe det, man har brug for«, siger Mogens Werge. Coop Danmark driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli Brugsen, Nettorvet, Fakta og Irma. En af de måder, hvorpå virksomheden vil nedbringe mængden af mad, der ender i skraldecontainere, er at udbringe overskydende mad til sociale projekter. Også information til kunderne vil blive en del af strategien. Madspild i forhold til husstandens størrelse Hver dansker smider årligt omkring 65 kg mad i skraldespanden. Der er dog stor forskel på madspildet - alt efter husstandens størrelse. Personer, som bor alene, smider godt 100 kg mad ud om året, mens en person fra en husstand på fem personer 'kun' smider 47 kg mad i skraldespanden om året. 98, ,6 57,2 46, person 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer 6 personer og derover SÅDAN KØBER DU BEDST IND SOM SINGLE Find de butikker, som sælger varer i små portioner. Støt de specialbutikker, hvor du kan købe efter vægt, for eksempel ost og fisk. Læg pression på dit supermarked ved at spørge, om mængderabatten også gælder to æbler. Del med en anden kunde i butikken: 10 bananer for 20 kroner fem bananer til hver. Før indkøb, tænk over, hvordan du kan bruge tre pakker kød på tilbud for eksempel ved at tilberede retter til fryseren. En stor basisgryderet kan deles op i tre portioner med hver sin smag, så det giver tre slags retter. Det er kun et godt tilbud, hvis du bruger maden ikke hvis det ryger ud. Kilde: Anne Marie Fogh Larsen, lærer på Suhrs Madakademi og medforfatter til restekogebogen Kilde: Politiken 10. september (Bearbejdet) FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt M, 2012 Side 8 af 14

26 Spis op eller betal en bøde - Danskerne må forstå, hvor dyrt og dårligt for miljøet det er, når der skal smides for mange madrester ud, siger Chemin Lee fra Bøf og Vin i Hjørring. En restaurant i Hjørring tager gebyr, hvis tallerkenen ikke tømmes, inden gæsten forlader stedet Vi danskere har elendige madvaner, når vi spiser på restaurant. Det mener Chemin Lee, indehaver af Bøf og Vin i Hjørring. Som en af de første i Danmark har han nu gjort noget ved problemet ved at indføre et nyt gebyr på sin restaurant. Vælger man buffeten på Bøf og Vin i Hjørring, må man spise alt det, man kan; men efterlader man mere end 150 gram på sin tallerken, skal man betale et miljøgebyr på 30 kroner. - Jeg vil minde danskerne om, at de ikke skal spilde maden, fortæller Chemin Lee. Det utraditionelle gebyr så dagens lys under Dana Cup i uge 30. Med fra Malaysia Idéen har Chemin Lee taget med sig fra sit hjemland. I Malaysia er miljøgebyret meget udbredt blandt landets restauranter. Fænomenet kendes også fra andre lande i Asien samt blandt andet lande som Australien, Tyskland og USA. Fortsættes FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt M, 2012 Side 9 af 14

27 Det er tilsyneladende første gang, at miljøgebyret observeres i Danmark. - Jeg har aldrig hørt om det før, fortæller Réne Langdahl Jørgensen. Han er til daglig projektkoordinator for Food Science, Design and Experience på Aalborg Universitet og formand for De Danske Madanmeldere. Réne Langdahl Jørgenser ser fordele ved det alternative miljøgebyr. - Hvis gebyret kan hjælpe med til at håndtere vores kulturs spis-alt-hvad-du-kan-mentalitet, så vi kan få gjort op med frås og overspild, så er det en udmærket idé, siger han. Ifølge HORESTA, restauranternes brancheforening, er det ikke ulovligt for restauratørerne at opkræve ekstra gebyrer hos kunderne. - Så længe kunderne klart og tydeligt bliver gjort opmærksomme på det ekstra gebyr, før de går i gang med buffeten, så er det ikke ulovligt, fortæller erhvervsjuridisk chef hos HORESTA, Kaare Friis Petersen. Flere vil følge efter Blandt kunderne på Bøf og Vin i Hjørring er der ingen sure miner over det nye gebyr. Flere kunder har givet ejeren ret i hans holdninger, og det glæder Chemin Lee. - Det er nødvendigt, at danskerne forstår, hvor dyrt og dårligt for miljøet det er, når der skal smides for mange madrester ud, fortæller han. Derfor forventer Chemin Lee også, at flere restauranter vil følge efter med indførelse af miljøgebyret. - Det er ikke særlig dyrt for kunderne, og det virker, fortæller han. Siden gebyret blev indført, har restaurantens gæster spist op efter sig. Der er ikke nogen, der endnu har måttet betale den ekstra afgift. Fakta: Frås og overspild koster penge og skader miljøet. Nu skal restaurantgæsterne til at tænke sig om. Hjørrings ældste restaurant, Bøf og Vin, har indført et noget alternativt miljøgebyr: Spis med omtanke. Restauratøren tager gebyr, hvis tallerkenen ikke tømmes, inden gæsten forlader stedet. Kilde: (Bearbejdet) Fortsættes FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt M, 2012 Side 10 af 14

28 Doggybag-kampagne 2012 Tag dine madrester med hjem fra restaurantbesøg De fleste kender følelsen af at være på restaurant og ærgre sig over ikke at kunne spise op. Albertslund Kommune vil nu gøre det muligt at tage resterne med hjem fra byens spisesteder. Det skal være slut med at lade maden gå til spilde. Når man laver mad til sig selv, kan man som regel vurdere, hvor meget man spiser. På restauranter og spisesteder har portionerne en standard-størrelse, der ikke er tilpasset den enkelte kundes appetit. Derfor bliver der ofte levnet, og resterne smides ud. Albertslund Kommune vil nu forsøge at gøre noget ved madspildet. Sidste år havde kommunen en lignende kampagne, hvor 15 spisesteder deltog, og i år håber de, at endnu flere vil være med. Madspild har stor betydning for miljøet. Produktionen af fødevarer udleder store mængder af drivhusgasser, og en del af dette kunne undgås, hvis vi blev bedre til at undgå madspild. For eksempel ved at tage resterne med hjem og spise dem til frokost dagen efter. På grund af kampagnen sidste år er det blevet mere almindeligt at bede om at få resterne med hjem; men kommunen håber, at det bliver endnu mere udbredt. Derfor er der sat sedler op i restauranterne, der gør opmærksom på, at det er i orden at bede om at få rester med hjem i en doggybag, som man blandt andet kender det fra USA og Australien. Aalbertslund Kommune har også sørget for, at restauranterne har æsker, som man kan tage maden med hjem i. Kilde: (Bearbejdet) FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt M, 2012 Side 11 af 14

29 FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt M, 2012 Side 12 af 14

30 FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt M, 2012 Side 13 af 14

31 FVU-læsning trin 4.2 opgavesæt M, 2012 Side 14 af 14

32 Opgave i stavning af enkeltord, trin 4 Vejledning, der læses for deltagerne Jeg læser sætningen én gang. Derefter gentager jeg det ord, der skal skrives på den tomme linje. 1. Man kan læse reglerne for udlån i bibliotekets reglement. 2. København har et planetarium, som viser film om verdensrummet. 3. En astrolog tjener penge på at skrive horoskoper til ugeblade. 4. De unge vil demonstrere mod regeringens politik. 5. Det er indiskret at tale højt i mobiltelefon i det offentlige rum. 6. Han får et kick, når han kører stærkt på sin motorcykel. 7. Mange mennesker drikker champagne nytårsaften kl Hun tjekker altid sin bon, når hun køber ind i supermarkedet. 9. Han kom med ambulance til hospitalet. 10. Mange unge hygger sig med pizza, cola og film. 11. Nogle mennesker kalder mad fra McDonald s for junkfood. 12. På den italienske restaurant laver de en fantastisk pasta med oliven. 13. Hun bestilte en køje i en dobbeltkahyt på Englandsbåden. 14. Nogle har let til tårer, når de ser en romantisk film. 15. Stormvejret rev mange tagsten ned på vejen. 16. Mange kriminalromaner har en kommissær som hovedperson. 17. Ordet renovation dækker over dagligt affald og materialer til genbrug. 18. Smartphones er hurtigt blevet en succes blandt unge. 19. Cikorie var et surrogat for kaffe under 2. verdenskrig. 20. Den russiske revolution fandt sted i Dette var opgaven i stavning. I skal nu løse resten af opgaverne. I må gerne understrege og gøre notater i teksterne. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt M, 2012 Side 1 af 1