Politikkontrol på Frit valgs området Kommissorium

Transkript

1 Politikkontrol på Frit valgs området Kommissorium Indhold 1. Baggrund for politikkontrol på Frit valgs-området 2. Politikkontrolspørgsmål og fremgangsmåde - Er der sammenhæng mellem Kvalitetsstandarderne og det nye? - Er der sket et serviceskred ved overgangen til det nye Fælles Sprog III? - Kan arbejdet med rehabilitering styrkes, for at nedbringe behovet for visiterede timer? - Kan der skabes økonomisk balance mellem budget og kvalitetsstandarder? 3. Tidsplan 1. Baggrund for politikkontrol på Frit valgs-området På Økonomiudvalgsmødet den 23. maj 2018 blev det vedtaget at der laves yderlige analyser på Frit valg, og at Socialudvalget som led i politikkontrol undersøger og sikrer sammenhæng mellem Kvalitetsstandarderne og det nye Beslutningen blev truffet på baggrund af, at den visiterede tid i Frit valg (Hjemmeplejen) er steget markant fra midten af I samme periode blev der lavet nyt, som levede op til de nye Fælles Sprog III standarder 1. Figur 1 - Udvikling i visiterede timer og visiterede borgere Udvikling i visiterede timer/borgere 2017 Antal timer uge nummer Omlægning af Antal borgere Visiteret timer Visiteret borgere 1 Kommunerne forpligtede sig ved økonomiforhandlingerne i 2013 til at implementere Fælles Sprog III inden udgangen af 2017.

2 Politikkontrollen tager udgangspunkt i styringskæden på Frit valgs-området i Skanderborg Kommune, som er illustreret i den følgende figur. Figur 2 Styringskæden for Frit valg i Skanderborg Kommune Socialpolitik og Serviceloven Byråd Kvalitetsstandarder Administration Nyt Gammelt Visitationspraksis BUM-afregning Styringskæden starter med den aktuelle Socialpolitik, der er blevet besluttet i Byrådet. Socialpolitikken ligger til grund for Kvalitetsstandarderne, der ligeledes er godkendt af Skanderborg Byråd. De seneste Kvalitetsstandarder 2 blev godkendt d. 20. december 2017 i Skanderborg Byråd. Det fremgår af Kvalitetsstandarderne, hvad hjælpen kan indeholde for 83a (Rehabilitering), 83 Egenomsorg (f.eks. bad, påklædning eller toiletbesøg) og 83 Praktisk hjælp (f.eks. rengøring, tøjvask eller indkøb). Det varierer, hvor præcist de forskellige områder er defineret. For 83 Praktisk hjælp, står der konkret, hvad man kan forvente, hvad man ikke kan forvente og omfanget af hjælpen. På 83a og 83 Egenomsorg er det mere løst defineret, hvad der kan forventes. Kvalitetsstandarderne er, løst defineret eller ej, de rammer, som erne skal lægge sig inden for. Indsatskatalogerne bliver udarbejdet i Fagsekretariatet for Ældre & Handicap og 2 Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandarder 2018 Personlig pleje og praktisk støtte efter Servicelovens 83a og 83 2

3 ligger til grund for visitationen. Visitationen bygger på visitatorernes individuelle skøn af borgerens behov ud fra erne. Den tid, som ydelser efter 83 og 83a medfører, er det som der bliver afregnet i Bestiller og Udfører Modellen (BUM). Borgerne bliver visiteret til ydelser fordelt på dag, aften og nat og til en leverandør, som kan være enten kommunal eller privat. Afregningen forgår variabelt efter antal timer på de ydelser, der er visiteret til dag og aften efter byrådsgodkendte takster. Ydelser visiteret til nat afregnes efter fast budget. Da stigningen i tid ligger i samme periode som overgangen fra det gamle, med Fælles Sprog II standarder til det nye, med Fælles Sprog III standarder, vil det være interessant at kigge på, om årsagen til stigningen ligger heri. Det kunne f.eks. være, om der er sket et skred i serviceniveauet, da man omlagde et. Et serviceskred er ment som, at der visiteres mere tid eller flere ydelser med det nye sammenlignet med det gamle. I forlængelse af hvad der blev vedtaget på Økonomiudvalgsmødet d. 23. maj 2018, vil der også blive kigget på, om der er sammenhæng mellem det nye og Kvalitetsstandarderne. Stigningen i visiterede borgere og visiteret tid gør det også relevant at kigge på det rehabiliterende område, og om der kan arbejdes anderledes med dette område. Politikkontrollen søger derfor svar på følgende politikkontrolspørgsmål I. Er der sammenhæng mellem kvalitetsstandarderne og det nye? II. Er der sket et serviceskred ved overgangen til det nye Fælles Sprog III? III. Kan arbejdet med rehabilitering styrkes, for at nedbringe behovet for de visiterede timer? IV. Kan der skabes økonomisk balance mellem budget og kvalitetsstandarder? 2. Politikkontrolspørgsmål og fremgangsmåde Politikkontrolspørgsmålene og den konkrete fremgangsmåde gennemgås i dette afsnit. I. Er der sammenhæng mellem kvalitetsstandarderne og det nye? Første led i styringskæden blev godkendt den 20. december 2017 i Skanderborg Kommunes Byråd. Derfor er ledet mellem Kvalitetstandarderne og et det første led, hvor der kan være uoverensstemmelser i styringskæden. Kvalitetsstandarderne har nogle retningslinjer til, hvem der kan få hjælp og hvor meget hjælp man kan få. Under Praktisk hjælp (Rengøring, indkøb, tøjvask, madservice etc.) er der defineret, hvad hjælpen omfatter og i hvilket omfang borgeren kan forvente at få hjælpen. Under Egenomsorg (Personlig pleje, Tilsyn/omsorg, Ernæring etc.) er der ikke defineret, hvad hjælpen omfatter eller i hvilket omfang en borger kan få denne hjælp. Derfor vil der bliver igangsat to tiltag a) På de ydelser, hvor der er defineret i hvilket omfang borgeren kan forvente hjælp, vil der blive kigget på, om omfanget i Kvalitetsstandarderne stemmer overens med et. 3

4 b) En analytisk gennemgang af Kvalitetstandardernes mere løse definitioner i forhold til, om de stemmer overens med et. Herunder også om rammernes spænd i Kvalitetsstandarderne varierer mere end andre kommuners Kvalitetsstandarder. II. Er der sket et serviceskred i overgangen fra det gamle til det nye? Stigningen i tid sker i samme periode som overgangen fra det gamle FSII til det nye FSIII Indsatskatalog. Derfor vil det være nærliggende at kigge på, om der er sket et serviceskred i den overgang. Konkret kan der kigges på, om ydelserne i de forskellige er er angivet med samme omfang og tid. Der kan også kigges på næste led i styringskæden, for at se om den visiterede tid i perioden før og efter omlægning af et er ændret. Mere kvalitativt kan borgercases også være med til at synliggøre, om der er sket et serviceskred, eller om der er andre årsager. Der vil derfor blive igangsat tre tiltag a) Sammenligning af det nye og det gamle for at finde konkrete forskelle. b) Gennemgang af den visiterede tid på de forskellige ydelseskategorier under 83 før og efter omlægningen af et. c) Gennemgang af de borgere der figurerer med mest visiteret tid for at undersøge mulige forskelle mellem erne? III. Kan arbejdet med rehabilitering styrkes, for at nedbringe behovet for visiterede timer? Stigningen i visiteret tid og visiterede borgere var ikke forventet af demografimodellen på området. Der er gennemsnitligt flere aktive borgere, der får ydelser. Derfor vil det være interessant at undersøge, om vi kan gøre mere på det rehabiliterende område, så vi får afsluttet forløb og holder borgerne så selvhjulpne som muligt. Kvalitetstandarderne i Skanderborg Kommune har ikke nogle konkrete målsætninger angående rehabilitering. En sammenfatning af principperne i Socialpolitikken, fra Kvalitetsstandarderne pr. 20. december 2017 siger dog Kort sagt leverer vi alle indsatser ud fra den forudsætning, at du ønsker at bevare så mange færdigheder som muligt og kunne så mange ting som muligt selv. Det kaldes med et fagudtryk den rehabiliterende tilgang. Det betyder, at vi sammen med dig arbejder for, at du i størst muligt omfang kan udvikle, genvinde og bevare din mulighed for at klare dig selv. Fordi det giver den bedste trivsel og livskvalitet. Når du henvender om støtte og hjælp, vil vi derfor i samarbejde med dig vurdere, om du har brug for et rehabiliteringsforløb. Lovgrundlaget i Lov om Social service på 83a siger Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et kortvarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83. 4

5 Lovgrundlaget, i kombination med hvad der står i Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandarder, kan tolkes som, at alle borgere, undtaget terminale borgere og andre med særlige omstændigheder, skal i et rehabiliterende forløb, når de bliver ny-visiteret 3. For at undersøge, om der med fordel kan arbejdes mere med rehabilitering, vil man kunne kigge på, hvor mange af vores ny-visiterede borgere, som, i tillæg til deres almindelige ydelse, også får en rehabiliteringsydelse. Derfor vil vi undersøge følgende a) Hvor mange ny-visiterede borgere får også visiteret en rehabiliteringsydelse? IV. Kan der skabes økonomisk balance mellem budget og kvalitetsstandarder? Ved 2. budgetopfølgning blev der givet en tillægsbevilling på kr. til Frit valg i Bevillingen blev ikke ført ud i overslagsårene, da der var en forventning om, at der kunne skabes balance fra og med Under dette punkt gives en vurdering af, om denne forudsætning holder. 3. Tidsplan Hvis de politikkontrolspørgsmål, der er forslået, bliver godkendt, vil svarene på spørgsmålene være klar til Socialudvalgsmøde den 6. september. 3 Borgere som bliver visiteret til en ydelse for første gang. 5