SF s tale til budget 2017 Af Brian Dybro, politisk ordfører for SF

Transkript

1 SF s tale til budget 2017 Af Brian Dybro, politisk ordfører for SF Velfærdsprocenten Vi har så store problemer på velfærdsområder i Odense, at vi ikke kan omprioritere os ud af dem, hvis vi rent faktisk vil give kernevelfærden et reelt og tiltrængt løft. Der skal helt andre midler til, for der er de sidste mange år spinket og sparet overalt. Konsekvensen kan i den grad mærkes i hverdagen. Bare spørg forældrene til børn i vores dagtilbud og folkeskole. Bare spørg de pårørende til ældre og mennesker med handicap. Bare spørg medarbejderne. De er og bliver presset til det yderste. Der ydes hver dag en kæmpe indsats fra medarbejderne for at levere en så høj kvalitet som overhovedet muligt. Det er enormt imponerende. Og det sker på trods. På trods af for få midler. På trods af tonsvis af besparelser og effektiviseringer, som er regnet ned over velfærdsområderne de sidste mange år. Det kan ikke fortsætte. Der må og skal ske noget andet. Derfor er valget meget enkelt. Vi kan fortsætte med at spare og effektivisere markante beløb på velfærden. Det vil så betyde endnu flere forringelser. I SF mener vi, det er håbløst og visionsløst. Men det er den ene mulighed. SF vil gå en anden vej. Vi vil indføre en velfærdsprocent ved at hæve kommuneskatten med blot 1 procentpoint. Det giver 300 mio. kr., som skal øremærkes til folkeskole, dagtilbud og udsatte børn samt ældre og handicap. Med velfærdsprocenten kan vi rent faktisk hæve niveauet på kernevelfærden, fremfor at forringe den. Vi er sluppet fri af finanskrisens kvælertag på vores økonomi, og regeringen har droppet deres tåbelige omprioriteringsbidrag. Vi har nu andre og bedre muligheder. Og enten vælger man besparelser eller man vælger velfærdsprocent. Man hører ofte, det er svært at se forskel på partierne i lokalpolitik, hvor mantraet jo er, at der skal indgås brede forlig. Det er jo også langt hen ad vejen fornuftigt. For det er vores opgave som byråd, at finde løsninger på de problemer vi har i vores by. Men vi skal ikke være enige for enhver pris. V, K og DF deler ikke SF s holdning til velfærdsprocenten. Dem om det. Det har bare være ufatteligt svært at få et samlet bud fra den borgerlige side på, hvad de så vil. Vi ganske vist hørt en masse larm om, at velfærdsprocenten er manglende styring af byen. Sikke en gang nonsens! Med velfærdsprocenten får velfærden et tiltrængt løft. Vi kan ikke længere omprioritere os ud af problemerne. 1

2 De sårbare børn Det er hjerteblod for SF, at tage særligt vare på de børn og unge, som ikke har fået den bedste start på livet. Det er børn, som vokser op med omsorgssvigt, overgreb og misbrug. Der er børn her i Odense, som må tage sig af deres små søskende, fordi far og mor sidder på værtshus hele natten. Børn, som selv må smøre madpakken af de sparsomme rester i køleskabet. Børn, som lever i frygt for, hvornår den næste lussing rammer. Det er børn, som ofte klarer sig dårligt i skolen, og ikke har venner med hjem. De børn må jo bære på en enorm ensomhed, og de kæmper sig bravt igennem hver dag. De børn skal vi hjælpe. Det er en af de vigtigste opgaver, vi har som samfund. Men det område, som skal tage vare på sårbare børn, har et meget presset økonomi. Vi kan ikke omprioritere os ud af problemet. Der skal nye penge til. Velfærdsprocenten giver næste år 32 millioner kroner til sårbare børn. Dermed kan vi gøre det lidt bedre. Socialområdet For børn og unge, som er vokset op under dårlige sociale forhold, har selvsagt stor risiko for også at få problemer, når de bliver voksen. Heldigvis er der mange unge som klarer sig godt i voksentilværelsen på trods af dårlige odds i barndommen. Men for andre går det helt galt. De hænger fast. De gentager historien. Den sociale arv bliver ikke brudt tværtimod. Jeg arbejder til daglig som socialpædagog på en varmestue her i Odense. Det er et værested for byens socialt udsatte. På varmestuen kommer alle. Lige fra den kaotiske stofmisbruger, hvis hverdag er præget af vold og en endeløse jagt på heroin og kokain. Og så er der den enlige ensomme hjemløse mand, som passer sig selv. Lad os kalde ham Frode. Han er sin egen. Han er venlig, som dagen er lang. Og han har en eminent evne til at charmere ind på folk med sine skarpe replikker og godmodige væsen. Han har for mange år siden sagt farvel til kone og børn. Han har knoklet som arbejdsmand på en hestetrukken mælkevogn på Sydfyn, og meget andet. Han er stadig glad for heste, ja, faktisk synes han godt vi kunne have sådan et dyr stående i baggården på varmestuen. Vi har sagt, den går nok ikke helt. Frode han har sin daglige gang rundt i byen. Den samme tur hver dag. Op om morgen efter en nat på madrassen på natvarmestuen, ind og få morgenmad på dagvarmestuen. Være sammen med de andre gutter i løbet af dagen. Ned i Nørregade til kaffe hos Mette på Sir Club. Og tilbage til natvarmestuen om aftenen til suppe. Sådan går dagene. Der er mange forskellige skæbner, som også er en del af vores Odense. Vi har en række gode indsatser og tilbud til byens socialt udsatte. Det manglede da også bare. 2

3 Socialområdet er et lille og veldrevent område. Vi får faktisk utrolig mange gode tilbud ud af det lille budget, som er til opgaven. Små penge, som gør en stor forskel for mennesker, som Frode, der lever på kanten af tilværelsen. Det betyder også bare, at såfremt man vil spare på det felt, så vil det ramme ufatteligt hårdt. Derfor vil SF vogte over det sociale arbejde. Vi vil ikke acceptere, at Frode og andre hjemløse får forringet deres få tilbud, og mister deres faste holdepunkter i et skrøbeligt liv. Folkeskole Man skal godt nok have haft hovedet begravet et meget mørkt sted, hvis man ikke har hørt og forstået budskabet om, at folkeskolen i Odense lider. Skolebestyrelser og forældre har protesteret massivt de sidste år. Og med god grund. Der mangler penge til at lave skole for. Hvis der er noget her i landet, som vi næsten alle har tilfælles på trods af sociale og økonomiske forskelle, ja, så er det vores tid i folkeskolen. Skolen skal netop være en skole for både høj som lav. Den skal udfordre alle elever igennem hele deres skoletid. Men hvis vi som ansvarligt byråd ikke giver folkeskolen, de økonomiske rammer der kræves for at lave skole for alle elever uanset baggrund, så går det galt. Det handler lige nu om at kunne stille med en lærer i hver undervisningstime, og det halter. Det handler om, at kunne have kvalificeret vikardækning, når den faste lærer er syg eller på uddannelse. Det halter. Det handler om, at kunne lave spændende og differentieret undervisning, så alle elever bliver udfordret, og det halter. Det handler om at skulle lykkedes med inklusionen, og det halter. For inklusionsopgaven kan kun løses, hvis de rette ressourcer og kompetencer er tilstede i skolen. Det er de ikke i dag. Det skal ændres, og det kræver penge. Og sådan kan man blive ved med opremsning af de problemer, som folkeskolen slås med. Det er også vigtigt, at gøre klart, at der hver dag ydes en stor indsats af lærerne og pædagogerne i folkeskolen. De løfter med stort engagement og faglighed en kæmpe opgave. Det har SF stor respekt for. Og i SF forstår vi godt forældre- og medarbejderprotesterne. Og vi er enige i, at der skal investeres nye penge i folkeskolen. Med velfærdsprocenten får folkeskolen 32 mio. kr. fra næste år. Det er en god og nødvendig start. Dagtilbud De mindste børn i Odense, skal have nogle gode og trygge dagtilbud. Det er altafgørende for børnene, at der er en ordentlig normering. Men det er bare lige det, som er problemet. Normeringerne er ikke gode nok. 3

4 Vi har hørt alt for mange historier om, at en eller få pædagoger står med ansvaret for en større børnegruppe. Hvor der både skal skiftes ble og trøstes. Der skal snakkes med forældre, mens andre børn hjælpes med flyverdragten. Med andre ord; personalet arbejder som blæksprutter. Det kan og skal vi gøre bedre. Velfærdsprocenten giver næste år godt 32 mio. kr. til vores dagtilbud, og de har så meget brug for lidt ekstra hænder. Det hele hænger sammen Og så hænger tingene altså sammen på tværs af dagtilbud, folkeskole og indsatser for sårbare børn. Hvis det halter det ene sted, går det ud over det andet. Det er en ond spiral. En bedre hjælp og støtte til sårbare børn, er til gavn for alle børn i børnehaven. Og det er til gavn for alle folkeskolens elever. Velfærdsprocenten giver samlet de tre områder godt 96 mio. kr. næste år, og beløbet stiger til godt 124 mio. i 2020, og det er blot den halve velfærdsprocent. Ældre og handicap Når man bliver gammel skal man mødes med respekt og værdighed fra samfundet. Man har bidraget et helt liv. Heldigvis kan mange ældre klare meget eller det hele selv. Og det er absolut dejligt. Men der er også mange af vores ældre medborgere, som har brug for hjælp i deres alderdom. Og den hjælp skal de selvfølgelig have. Det kan der ikke være to meninger om. Men ligesom alle andre områder i Odense har de også mærket livremmens stramme tag. De har også oplevet besparelser. Det får vi nu muligheden for at rette op på. Vi har alle også fået henvendelser fra bekymrede pårørende og ansatte på handicapområdet, på grund af den besparelse, som har ramt dem hårdt. De pårørende er utrolig kede af, og vrede over de færre midler der er til at give en ordentlig service til mennesker med handicap. For SF er det enormt vigtigt, at vi har nogle gode, faglige tilbud til mennesker med handicap. Det handler ikke bare om, at få hjælp til bad og få gjort rent. Det handler også om livskvalitet. Det handler om at få oplevelser, og være en del af et fællesskab. Det er for fattigt, hvis vi ikke kan give mulighed for det. Velfærdsprocenten giver næste år 32 mio. kr. til ældre/handicapområdet. De penge falder et tørt sted, og vil gøre stor gavn. Beskæftigelsesområdet Hvis vi havde færre ledige i Odense, så ville vores økonomi se helt anderledes ud. Ja, faktisk kunne vi have et par hundred millioner kroner mere til velfærden. Høj arbejdsløshed har store konsekvenser for den enkelte, som har mistet sit arbejde, og for kommunens økonomi. 4

5 For nogle borgerlige partier er svaret på arbejdsløsheden, at man bare skal presse og piske den dovne arbejdsløse til at tage sig sammen og få et job. Det er jo håbløst forkert. Stort set alle arbejdsløse vil faktisk gerne i arbejde. Der kan være forskellige problemer med at få et job, for eksempel det helt indlysende, nemlig manglen på arbejdspladser. Så frem for svinge en våd bambuskæp over de ledige, skal vi gøre dem klar til at tage de job, som opstår i fremtiden. Derfor skal vi lave en sammenhængende og målrettet beskæftigelsesindsats, som rent faktisk flytter den arbejdsløse tættere på et arbejde frem for straf, kontrol og sanktion. SF vil afsætte 10 mio. kr., som skal bruges målrettet på beskæftigelsesområdet. Og lad os i den kommende tid inddrage alle gode kræfter, som ved noget om det her område, for finde løsninger og sætte en klar retning for beskæftigelsesindsatsen. Vi skal have vendt skuden nu. Det vil være til gavn for de arbejdsløse og vores økonomi. Administration Selvom vi indfører en velfærdsprocent så er der stadig risiko for økonomiske problemer de næste år. Vi skal sørge for at opbygge et form for værn mod uforudsete udgifter, så vores velfærdsprocent ikke underløbes. Derfor skal vi fortsat at se på, hvordan vi kan administrere kommunen billigere. Og der burde være noget at hente, for vi kan jo se, at vi bruger flere penge på administration end andre store byer. Det skal vi ændre. Der skal bruges færre penge på administration. 2:1 ordningen Ved hver eneste budgetforhandling de sidste mange år, har jeg stået her og talt for flere penge til den såkaldte 2:1 ordning. Det er en pulje foreningerne kan søge om tilskud til renovering af deres faciliteter. Ordningen er en succes, men puljen er for lille. Nu er det altså på tide vi gør noget ved det, og hæver puljens størrelse. Punktum. Vækst skal skabe arbejdspladser I SF er vi pavestolte over, at der nu er flertal for en velfærdsprocent. På den måde kan investering i velfærd og vækst endelig gå hånd i hånd. SF tror ikke en pind på V, K og DF s logik om, at vi bare kan effektivisere og omprioritere os ud af problemerne, når vi samtidig har været igennem så markante nedskærings-år. I må jo leve på en helt anden planet. Valget er enkelt. Enten er det besparelser på velfærden eller indførelse af en velfærdsprocent. SF vil velfærden. SF vil velfærdsprocenten. Tak for ordet! 5