Socialistisk Folkepartis budgettale ved 1. behandlingen af Odense Kommunes budget for 2015

Transkript

1 Socialistisk Folkepartis budgettale ved 1. behandlingen af Odense Kommunes budget for 2015 Indledning Vi har en utrolig dejlig by. Der sker fantastiske ting og sager i Odense med store og små arrangementer, som skaber liv og oplevelser. Vi er langt forbi, at man gjorde grin med at der aldrig skete noget i Odense. Vi er kommet op i gear. Vi kan være stolte af byen. Og efter flere år med finanskrise er der optimisme og en lille økonomisk fremgang. Vi får flere indtægter via indkomstog erhvervsskat. Det går kort sagt i den rigtige retning, når det handler om lokale skatteindtægter i kommunekassen det vidner om flere arbejdspladser og virksomheder, der tjener penge. Og tro det eller ej, men som SF er bliver man faktisk glad, når det går godt for vores virksomheder. For det betyder både at folk kommer i arbejde samt penge i kassen til velfærd. Vi er i gang med en kæmpe byudvikling, hvor der graves og bygges. Det er herligt, særligt når projekterne står færdigt. I mellemtiden må vi tage bilkøerne og omkørslen, og alle andre besværligheder med ro og tålmodighed. Onde tunger vil påstå, at alt det byggehalløj bare handler om monomenter og præstige. Det kunne ikke være mere forkert! Det handler om, at vi skal have en langt mere attraktiv by, hvor flere flytter til, arbejder og betaler skat, og hvor virksomheder slår sig ned og vokser op, så vi har råd til god velfærd i fremtiden. Det er den eneste mulighed vi har for at komme ud af den sump, hvor vi var en fattig storby. SF har sagt det før, og vi gentager det gerne igen: Hele børn- og ungeområdet er blevet skåret for hårdt i budgetterne. Det skal ændres. Vi ved godt det ikke er noget vi retter op på med et enkelt budgetforlig. Men vi må hvert år gøre alt hvad vi kan for prioriterer byens børn og unge, lige fra dagpleje og vuggestue til børnehave og folkeskole, så børnene får de bedste forudsætninger for at klare sig videre i livet. Folkeskolen Noget af det, som langt de fleste af os har til fælles er vores tid i folkets skole. Folkeskolen skal både danne og uddanne. Den skal give eleverne kundskaber og færdigheder. Den skal forberede eleverne til at være gode samfundsborgere. Den skal løfte og udfordre alle elever uanset social og økonomisk baggrund. Ja, der kræves og forventes meget af folkeskolen. Hver dag er der lærere og ledere og pædagoger, som står op om morgenen og gør en fantastisk indsat for at give alle børn og unge i Odense den bedst mulig skoledag. Det fortjener de ansatte ros og respekt for. Særligt fordi de udfører arbejdet til for et alt for skrabet budget. Det er naivt at tro, vi bare kan blive ved med at kræve, at skolen skal blive bedre og bedre for færre og færre penge. Vi har i år set flere skolebestyrelser, som nægter at godkende deres skoles budget, og som er gået sammen for at protesterer mod de nedslidte budgetter. Samtidig har skolebestyrelserne også taget initiativ til for første gang at udarbejde en kvalitetsrapport, for at give et samlet billede af hvordan de ser situationen. Og det er ikke et rosenrødt billede der gives. Tværtimod. Det er et opråb, vi skal tage alvorligt. Alt andet vil være uansvarligt og mangel på lederskab. Noget af det, som udfordre skolerne er, at der inkluderes flere elever i almenskolen vel og mærke uden der er afsat de nødvendige resurser til at løfte opgaven, at vikarbudgettet er kraftigt beskåret, at der ikke er tidssvarende undervisningsmaterialer, lærerne underviser meget af deres arbejdstid, hvilket giver problemer med forberedelse og tid til skole-hjem-samarbejde, som er væsentligt for undervisningen og trivslen. Vi kan nu se konsekvenserne af de sidste mange års besparelser, og på trods af, at der absolut også er arbejdet med at skabe kvalitet for færre midler, så går den ikke længere. Smertegrænsen er i den grad nået. Det burde være tydeligt for enhver ellers skal man da have hovedet begravet et meget mørkt sted. 1

2 Jeg vil sige det meget klart og tydeligt: Byrådet er pinedød nødt til at finde penge til folkeskolen. Og vi har som bekendt fundet en del penge fra udbuddet af den kollektive trafik - de såkaldte buspenge. SF mener, vi skal bruge de penge på folkeskolen. Det vil give et løft, men det er selvfølgelig ikke nok, for behovet er markant større. Men det er i det mindste en begyndelse. Derfor må vi hvert eneste år lave denne her øvelse, hvor vi vender og drejer hver en krone for at kunne prioriterer folkeskolens økonomi højere. Det har byens børn og unge brug for, hvis vi skal give dem den bedste start på livet, bryde den sociale arv og sikre flere får en uddannelse, så de kan klare sig i voksenlivet. Anlægspulje til undervisningsmidler Driftspenge til lønninger er en ting, noget andet er anlægspenge dem kan man ganske vist ikke ansætte flere lærer for. Men de kan bruges fornuftigt i folkeskolen. SF mener, at vi skal afsætte en pulje anlægspenge de næste tre år til at investere i undervisningsmaterialer. Det vil give tiltrængt luft i skolernes økonomi. Og vil vi kunne komme i hvert fald en del af efterslæbet på undervisningsmaterialer til livs. SF s holdning er, at vi skal fordele anlægspengene til skolerne, og så er det op til den enkelte skole, hvordan de vil bruge beløbet på materialer til undervisning. De ved nemlig bedst selv lokalt, hvor skoen trykker. Udsatte børn og unge Der er nogle børn og unge, som let bliver overset. Nemlig dem fra socialt udsatte familier. De har ikke ressourcestærke forældre og andre til at tale deres sag. De risikerer ofte at blive glemt og overset. Derfor har vi som samfund, som by, et meget stort ansvar for at tage os ordentligt af de udsatte børn og unge. De skal om nogen netop ses og høres. Hvis man var i tvivl om hvordan det står til på det her område, så har vi alle fået syn for sagen de sidste par uger. Medierne har været fyldt med historier om, at Odense ikke overholdt loven på foranstaltninger til sårbare børn. Det har ikke været et kønt forløb, vi har været vidne til. Tværtimod. Men det vidner også om et område, som er enormt presset, både økonomisk og fagligt. Det er et område, hvor vi er nødt til at have mere fokus på barnet end på økonomien. Og jeg vil gerne slå fast, at vi i Odense har en meget faglig høj standard blandt vores socialrådgivere, og jeg vil gerne sige direkte til Jer: I laver et fremragende og faglig solidt arbejde hver evig eneste dag under nogle svære forhold. I kan være stolte af jer selv, og vi er stolte af jer. Tusind tak til alle jer for jeres store engagement. Der er på området igangsat et arbejde, som dybest set handler om bruge færre penge på dyre anbringelser og flere penge på forebyggelse af sociale problemer. Det er er både klogt og fornuftigt, hvis vi med en tidligere indgriben kan hjælpe flere børn og dermed undgå det udvikler sig til dyre foranstaltninger. Det vil børn og familier nyde godt af. Men det er bare en utrolig svær opgave, for samtidig er der bare kommet langt flere børn og unge, som har behov for hjælp og støtte, og så bliver det altså svært at vende skuden. Stigningen i anbringelsessager hænger sikkert sammen med, at vi nu ser sociale konsekvenser af finanskrisen. Mange hjem har været præget af langvarig arbejdsløshed, som har gjort at familier er kommet i uføre. Det påvirker børnene, og nu har de brug for en indsats. Dertil kommer, at vi igennem en del år har sparet både på foranstaltninger og forebyggelse og hele almen området såsom folkeskole og dagtilbud. Det har gjort det endnu vanskeligere at hjælpe de børn og unge, som i forvejen har det svært. Og de børn betaler en rigtig høj pris. Alt i alt anbringer vi i Odense flere børn end tidligere. Og det sker til et lavere budget. Når der så fortsat er et sparekrav, ja, så presser det i den grad virkelig området. Dermed bliver det et problem, at foretage en omstillingsproces. For de penge vi skulle bruge på at gå nye vejen, bliver ædt op af flere anbringelser. 2

3 Og så sker det, at man kommer på kant med lovgivningen. Det går bare ikke. Loven skal holdes. Sådan er det. Punktum. Men nok så vigtigt, loven skal overholdes fordi vi skal hjælpe sårbare børn og unge bedst muligt. Effektanalyser Der lægges op til, at der laves en række såkaldte effektanalyser, som kort sagt går ud på at finde andre måder at løse en opgave på til færre midler, og der er gode eksempler på det kan lade sig gøre. En sådan effektanalyse skal der også laves på anbringelsesområdet. Selve indholdet er fornuftigt, det handler fortsat om mere og bedre forebyggelse frem for anbringelse. Problemet er, at der også skal spares penge, nemlig 35 mio. kr. fra I SF har vi meget svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre. Det virker ikke realistisk under de givende omstændigheder. SF mener dybest set, at vi bør dropper sparekravet, og i stedet investere i området. Der bør etableres en social investeringspule, som løber over nogle år. På den måde bliver der tid og økonomi til, at vi både kan hjælpe de udsatte børn her og nu, samtidig med at der arbejdes videre med den ændrede tilgang til anbringelser. Vi har set, at kommuner faktisk er lykkedes med langsigtede sociale investeringer med et godt resultat både for børnene og pengekassen. Det har vist sig, at den såkaldte Herning-model styrker det faglige arbejdsmiljø, skaber bedre koordinering af sagerne og medfører både menneskelige og økonomiske gevinster. Det er med andre ord sund fornuft, at investere i socialt arbejde. Det vil betyde, at de udsatte børn og unge får den støtte de har brug for, at vi overholder lovgivningen og de socialfaglige medarbejdere får tid og mulighed for at udføre et gedigent fagligt arbejde med gode relationer til børnene, som vi ved er afgørende. Vi må bare helt ærligt sige; vi her og nu ikke sådan lige kan anvise et alternativ spareforslag, der kan finansiere både de 35 mio. og en investeringspulje. Men SF mener, det er den rigtige vej at gå. Derfor er det SF s håb, at der i byrådet vil være bred politisk enighed om, at vi bruger det kommende år til at diskutere, hvordan vi bedst muligt løser udfordringerne på det her område. Et arbejde der bør ske i et tæt og tillidsfuldt samspil mellem politiske prioriteringer og socialfaglige anbefalinger. For vi har som samfund en forbandede pligt til at tage ordentlig hånd om de udsatte børn og unge. De ældre I den anden ende af aldersskalaen, har vi heldigvis mange aktive seniorer i Odense. Og alle ældre har ret til en værdig og respektfuld alderdom. Når man ikke længere kan klare sig selv efter et langt og virksomt liv, skal man være helt sikker på, at man i Odense bliver taget hånd om på en god og ordentlig måde. Ældreområdet har været - og er i gang med - en større omstilling med fokus på rehabilitering. Det tror vi I SF på er den rigtige vej. Ikke mindst i en tid hvor der bliver flere ældre, er det positivt for den enkelte og for samfundet, at flere kan klare sig selv i længere tid. Men det er selvfølgelig helt afgørende, at dem der har behov også får den nødvendige hjælp. I SF er vi særligt optaget af de svageste ældre. Det er typisk også dem, der har haft et hårdt arbejdsomt liv. Den tidligere regering afsatte en ældrepleje, som vi kunne søge hvert år. Odense har fået 35 mio. kr. Og de har gjort stor gavn. Med den nye regering er ældrepuljen afskaffet og lagt ind i kommunernes samlede og mindre - økonomi. I det omfang vi kan løfte ældreområdet, skal det være de svageste ældre vi prioriterer. Vi skal sikre at dem, det har det sværest, også er dem som vi anstrenger os allermest mest for at give en hjælpende hånd. Det er vores ansvar, at sikre rammerne for at de får den ordentlige og værdige alderdom de i den grad har fortjent. 3

4 Letbanen Vi er ved at gøre klar til at Letbanen kan køre på skinner om nogle år. Letbanen vil give et massivt løft til den kollektive trafik, og gøre Odense til en endnu mere grøn og bærerdygtig storby. Det er ren SF-politik. Vi har fået en rapport, som belyser muligheden for en etape 2 af Letbanen. Og det er bare sådan, at hvis vi vil have en udvidelse, så skal vi gå i gang med arbejdet allerede nu. Det er nu vi har både viden og organisationen til at løfte opgaven, som i øvrigt vil kræve statslig medfinansiering, hvis det skal blive til virkelighed. SF mener, vi skal have udvidelsen af Letbanen, for vi skal fortsat have høje ambitioner for den kollektive trafik og miljøområdet i Odense. Supercykelstier og forhold for cyklister Odense er Cyklisternes By. Og i budgetforliget sidste år forpligtede vi os på, at finde flere anlægspenge til supercykelstier. Den forpligtigelse vil SF holde resten af byrådet op på. Det er SF s holdning, at vi i Odense skal have etableret et egentligt supercykelstinetværk. Det vil give bedre forhold for cyklisterne på de lange strækninger, og dermed få flere til at tage cyklen frem for bilen. Det betyder bedre sundhed, mindre trængsel på vejene og bedre miljø. Sikre skoleveje Fangel Vi har i mange år alt for mange år talt om en cykelsti langs Fangelvej. Men ord gør det som bekendt ikke alene. Der er ingen tvivl om, at der er brug for den cyklesti. Mange børn og unge i området kan ikke tage cyklen til skole eller fritidsaktiviteter på en tryg og sikker måde. Det skal laves om. Vi skal afsætte midler til cyklestien på Fangelvej. 2 til 1 ordningen Og i mange år har vi haft 2:1 ordeningen, hvor hele det frivillige foreningsliv har kunnet søge tilskud til renovering og udbygning af deres faciliteter. Ordningen har i alle årene været til stor glæde og gavn for foreningerne og for Odense. Men puljen er for lille. Hvert år har der været flere ansøgninger end penge, og derfor bør vi hæve beløbet. Lad os give foreningerne en ekstra håndsrækning. Idrætshal Vi kan også se, at der er problemer med idrætsfaciliteter i Centrum. Skt. Jørgens Hallen har vist sig at være for lille i forhold til alle de mennesker, som heldigvis dyrker sport. Hallen er placeret i et område, som de kommende år vil opleve flere beboere, som forhåbentlig også vil være aktive inden for idrætten. Derfor ser SF gerne, at vi arbejder videre med planerne for en udvidelse af Skt. Jørgens Hallen. Ny regering nye besparelser Der er desværre også mange økonomiske usikkerheder i fremtiden. Vi har som bekendt fået en ny regering og med den følger så nye besparelser. Som noget af det første har regeringen så indført et såkaldt omprioriteringsbidrag på 1%. Jeg har hørt Claus Hjort den nye gamle finansminister - begrunde omprioriteringsbidraget med, at man i Staten i mange år har lavet øvelsen med at effektivisere med 1% hvert år, og nu er det kommunernes tur. Hvis situationen ikke var gravalvorlig, får man jo lyst til at skraldgrine. Nu er det kommunernes tur til at effektivisere. Helt ærligt, Claus Hjort, hvor i al verden har du været gemt hen de sidste mange år? Omprioriteringsbidraget er det der i den grad kommer til at udfordre os de kommende år. Odense skal hvert år bøde med 85 mio. kr. Det er helt hul i hovedet. Hvis vi virkelig havde 85 mio. ledige kr. hvert år, så skulle de bruges på folkeskolen, udsatte børn, dagtilbud og de ældre. 4

5 I SF tror vi ikke et sekund på, at omprioriteringsbidraget handler om en mere effektiv offentlig sektor. Det handler da om, at regeringen skal have nogle penge at dele ud af til finanslovsforhandlingerne. Sikkert så den kan give nogle små lundser til Dansk Folkeparti. Så må vi se, om de lader sig spise af med penge som er sparet på velfærden i kommunerne. Det er jo som at fodre hunden med sin egen hale. Vorherre bevares. Afslutning Selvom der er usikkerheder om de kommende års økonomi, så går det heldigvis bedre end det længe har gjort. SF mener, at vi skal bruge de penge vi trods alt har på bedre velfærd for vores børn, ældre og miljø. Vi ser frem til nogle spændende budgetforhandlinger. Tak for ordet! 5