Råstofudvinding og de potentielle socio-økonomiske virkninger

Transkript

1 Råstofudvinding og de potentielle socio-økonomiske virkninger Grønland prioriterer udviklingen af råstofsektoren meget højt. Artiklen beskriver målsætningerne og nogle af de potentielle socio-økonomiske virkninger i forbindelse med råstofudvinding. Der peges på behovet for mere viden om disse forhold, og det overvejes om der er udsigt til, at indtægter fra råstofsektoren kan overflødiggøre det danske bloktilskud. Peter Bach, konsulent, civilingeniør, Grønlands Hjemmestyre, Råstofdirektoratet 1 Indledning Der er en lang historisk tradition for mineraludvinding i Grønland. Efterforskning og udnyttelse af mineraler i Grønland går helt tilbage til Hans Egede, som rapporterede om grafitforekomster kort efter hans ankomst til Grønland i Efterforskningen fortsatte og 1800-tallene, men efter nutidens forhold i meget beskeden skala. De største og vigtigste miner har været brydningen af kryolit, som startede i 1854 og som blev endeligt indstillet i 1987; brydningen af kul ved Qullissat i perioden samt zink-bly-sølv udvindingen ved Maarmorilik i perioden Set i et historisk perspektiv har minedrift haft meget stor betydning for Grønlands økonomi. Specielt var kryolit-brydningen meget økonomisk attraktivt. Det siges ofte, at overskuddet fra kryolitbrydningen var så stort, at det helt frem til 1940 kunne dække alle den danske stats udgifter til Grønland. Minen i Maarmorilik gav også i en årrække betydelige indtægter til det offentlige. Stigende efterforskningsaktivitet Siden lukningen af minen i Maarmorilik har der imidlertid ikke været aktiv minedrift i Grønland, men der har i de senere år været en betydelig stigning i efterforskningsaktiviteten. Den stigende efterforskningsaktivitet efter mineraler, som fremgår af figur 1, skyldes en række faktorer. For det første blev råstofloven og tilladelsesvilkårene ændret i Bl.a. fik man ret til at få en udnyttelsestilladelse, hvis arbejdet inden for rammerne af en efterforskningstilladelse førte til kommercielle fund. Samtidig blev kravene om royalty ophævet i forbindelse med udvinding af mineraler og der skete ændringer i skattevilkårene. Samlet betød disse ændringer, at vilkårene i Grønland blev konkurrencedygtige med andre sammenlignelige lande og områder. For det andet blev der i starten af 90 erne igangsat en intensiv markedsføring over for den internationale mine- og olieindustri. Der deltages løbende i udstillinger og messer, ligesom der udsendes informationsmateriale og nyhedsbreve til interesserede parter. For det tredje er der i offentligt regi gennemført en række basisprojekter, bl.a. en række flybaserede geofysiske projekter. Dataene fra disse projekter stilles til rådighed for mineindustrien og er med til at øge interessen for nye områder. Endelig har det haft meget stor betydning, at der er gjort nogle store og interessante fund i geologisk sammenlignelige områder i det nordøstlige Canada. I 1994 fandt man en meget stor nikkel-kobber-kobolt forekomst ved Voisey s Bay i Laborador. Umiddelbart herefter søgte en række selskaber om 50

2 Figur 1. Efterforskningstilladelser efter mineraler nye tilladelser i Sydvestgrønland og dette var sammen med fundet af diamantholdige kimberlitter i Northwest Territories grundlaget for en intensive diamantefterforskning i Vestgrønland, hvor der de sidste par år har været betydelig efterforskningsaktivitet med deltagelse af mange af de store inden for området. Hovedparten af efterforskningen udføres af internationale efterforskningsselskaber. Der er i stor udstrækning tale om såkaldte»junior-selskaber«, som typisk ikke har udvindingsaktiviteter, og som skaffer midlerne til efterforskning på mineralbørserne i Canada. Udover diamanter ledes der bl.a. efter guld, zink/bly og nikkel. I alt anvendte de private selskaber i 1997 ca. 105 mio. kr. på efterforskningsaktiviteter i Grønland. En betydelig del af disse penge blev brugt i Grønland og efterforskningen bidrager således med en efter grønlandske forhold rimelig stor økonomisk aktivitet. På olieområdet var der efterforskningen i havområderne ud for Vestgrønland i Der blev boret 5 huller, som alle blev vurderet som værende negative og selskaberne opgav herefter deres tilladelser. I 80 erne var der olieefterforskning i Jameson Land i Østgrønland, men her opgav selskaberne uden at have boret. I de senere år er der imidlertid igen kommet gang i olieefterforskningen i Grønland. I 1996 borede et lille canadisk selskab den første efterforskningsboring på land, og i løbet af de sidste par år er der tildelt 2 tilladelser til oliefterforskning i havområderne ud for Vestgrønland. Begge disse tilladelser er givet en gruppe bestående af Statoil, Phillips Petroleum, DONG A/S og Nunaoil A/S (som båret partner). Den første boring i Fylla-området planlægges udført i Aktuelt er verdensmarkedspriserne såvel for mineraler som for olie meget lave, og det kan betyde at man i en periode indtil priserne igen stiger vil se et fald i efterforskningen i Grønland. De politiske rammer Der er i landstinget bred politisk enighed om, at man ønsker at udvikle råstofsektoren til et bærende erhverv. I dag er det grønlandske samfund utrolig afhængig af fiskerisektoren, som står for næsten hele eksporten. Som led i opbygningen af et bredere erhvervsgrundlag ønsker hjemmestyret at udvikle råstofsektoren samt turismen til nye bærende erhverv. Herudover er der et ønske om at udvikle den»4. søjle«, som er de landbaserede erhverv inden for industri, handel og service. At råstofsektoren skal være et bærende erhverv betyder, at råstofaktiviteterne skal medvirke til en 51

3 udvikling af det grønlandske samfund, herunder ikke mindst til en positiv økonomisk udvikling og til udviklingen af nye beskæftigelsesmuligheder for den lokale arbejdskraft. Når man fra grønlandsk side har prioriteret overtagelsen af forvaltningen af råstofområdet så højt som tilfældet er, skal det bl.a. ses i sammenhæng med den politiske prioritering af området. Det er en klar politisk forudsætning for udviklingen af råstofsektoren, at miljøet skal beskyttes i videst mulig omfang. Det arktiske miljø er meget sårbart, og det grønlandske erhvervsgrundlag og den grønlandske kultur er i utrolig grad knyttet til naturen og miljøet. Ødelæggelser af miljøet og naturgrundlaget kan derfor få meget alvorlige følger. Samtidig lægges der vægt på sikring af den grønlandske kultur, og som det fremgår af vedlagte citat fra landsstyreformand Jonathan Motzfeldt s nytårstale 1998 går man ikke ind for råstofudvinding for enhver pris:»med råstofforvaltningens overtagelse står vi overfor en ny epoke i vor spændende historie. Det bliver en udfordring af klasse. Måske en udfordring i verdensklasse, hvis olieefterforskningen giver resultat, som vi ønsker og håber. Jeg vil ikke skrue forventningerne på. Men uanset hvad resultatet af efterforskningen bliver, er vi tvunget til allerede nu at forberede os på de sociale og økonomiske følger af en eventuel olieeller gasudvinding, ellers vil vor kultur blive løbet over ende. Vi vil således allerede i år igangsætte oplysningsarbejde om olieventyrets socioøkonomiske følger ved at se på, hvad der skete i andre samfund såsom Alaska, Canada og Norge. Vi må huske på, at hvor meget vi end ønsker, at olieventyret sker for os, så kan prisen blive for høj. Vi skal kunne leve en normal hverdag, den dag kilderne er tomme, ligesom vi skal sikre den grønlandske kultur mod de enorme påvirkninger, en sådan industriel udvikling medfører.«(tidsskriftet Grønland, nr. 1, 1998, s. 3) Socio-økonomiske virkninger Ovenstående holdninger var baggrunden for at landsstyret i december 1996 nedsatte et udvalg om socio-økonomiske virkninger af olie- og gasudvinding samt mineralindustri. Udvalgets opgave var at kortlægge den eksisterende viden såvel om tekniskøkonomiske forhold som om de potentielle socioøkonomiske virkninger i forbindelse med forskellige former for råstofudvinding. Der kunne bl.a. inddrages erfaringer fra andre sammenlignelige områder. I forlængelse af kortlægningen skulle udvalget komme med forslag til hvilke undersøgelser eller hvilken forskningen, der bør sættes i gang for at få en bedre viden om effekterne inden for forskellige områder. Udvalget afleverede i oktober 1997 rapporten»socio-økonomiske virkninger af råstofudvinding. En indledende kortlægning og forslag til videre arbejde«til landsstyret, og den blev i efteråret 1997 forelagt for landstinget, som tog positivt imod den og anbefalede at der blev arbejdet videre med disse forhold. Rapporten indeholder først en beskrivelse af teknisk-økonomiske forhold i forbindelse med forskellige former for råstofudvinding. I forlængelse heraf beskrives de socio-økonomiske forhold og der er forslag til videre arbejde. Som bilag indeholder rapporten bl.a. oplæg fra 5 forskere om de potentielle socio-økonomiske virkninger samt et oplæg om erfaringerne fra Canada. Det skal understreges, at der er tale om en indledende kortlægning og beskrivelse af en række problemstillinger. Der er ikke som led i udarbejdelsen af rapporten gennemført større nye undersøgelser. Som nævnt er der i dag ingen råstofudvinding i Grønland og der foreligger heller ikke detaljerede projektforslag, som der kan tages udgangspunkt i ved beskrivelsen af de teknisk-økonomiske forhold. Der er imidlertid i rapporten skitseret nogle nøgletal for nogle konkrete projekter, hvor der foreligger forskellige skitser og foreløbige vurderinger. På baggrund heraf er der opstillet nogle generelle grove skøn, som angiver en størrelsesorden for bl.a. investeringer, omsætning, driftsudgifter, beskæftigelse i anlægs- og driftfase, levetider, indtægter til det offentlige samt afledte virkninger i forbindelse med minedrift og olieudvinding. Beskrivelsen viser, at der som hovedregel vil være meget stor økonomisk forskel mellem mineraludvinding og olieudvinding. Investeringen i en mine kan variere mellem 100 mio. kr. og 1 mia. kr. For store diamantminer kan investeringen dog blive noget større. Investeringen i udbygningen af et større offshore oliefelt vil til sammenligning typisk være på 10 mia. kr. eller mere. Der vil være en tilsvarende forskel i salgsværdien af den årlige produktion. Værdien af olieproduktionen fra et større felt 52

4 vil fx. være 4 mia. kr/år, hvorimod salgsværdien af produktionen fra en mine typisk vil være mellem mio. kr og 1 mia. kr. pr. år. For en olieproduktion er driftsudgifterne normalt små i forhold til værdien af produktionen (~ 10%), hvorimod driftsudgifterne ved minedrift typisk vil udgøre 65-75% af værdien af produktionen. Med hensyn til den direkte beskæftigelse er forskellene ikke nær så store. I anlægsperioden vil den direkte beskæftigelsen såvel i forbindelse med etableringen af en mine som ved udbygningen af et oliefelt typisk være mellem 100 og 500 personer i Grønland og i driftsfasen vil den direkte beskæftigelse typisk være personer. Herudover kommer den indirekte og afledte beskæftigelse, som kan være af samme størrelsesorden (se senere). Til sammenligning kan det nævnes, at minen i Maarmorilik de første mange år havde ca. 300 ansatte i Grønland, men bl.a. som følge af rationaliseringer faldt antallet af ansatte de sidste år til godt 200. Levetiden for en mine eller et oliefelt er typisk år, og der er en tendens til at levetiden bliver kortere og kortere. Selskaberne er interesseret i en hurtig udbygning og en hurtig produktion. En levetid på ca. 130 år, som kryolitminens, er i dag næsten utænkelig. De her nævnte forskelle påvirker selvfølgelig også størrelsen af de potentielle indtægter til det offentlige. Disse indtægter vil udover personskatter fra de ansatte på mineralområdet udelukkende består af selskabs- og udbytteskat i henhold til den grønlandske skattelov. Denne skat udgør 35% af overskuddet efter afskrivninger mv. På olieområdet består indtægterne derudover af royalty og af Nunaoil s andel af overskuddet fra produktionen. I forbindelse med større miner vil personskatterne typisk udgøre mio. kr. pr. år og selskabsskatten omkring 30 mio. kr. pr. år efter en del år, når der ikke er flere afskrivningen. Tallene kan dog blive betydeligt større i forbindelse med fx. diamantminer. Til sammenligning kan det nævnes, at indtægterne til det offentlige fra minen i Maarmorilik i gennemsnit over de 17 år, hvor minen var i drift, udgjorde mio. kr. pr. år. Heraf udgjorde personskatterne godt 30%. For en olieudvinding fra Fylla-området vil personskatterne typisk udgøre mio. kr pr. år og royalty vil de første år udgøre 80 mio. kr og senere stige til ca. 200 mio. kr. pr. år. Når investeringen efter 6-10 år er afskrevet og hvis der ikke er andre afskrivningsmuligheder fx. i forbindelse med udgifter til nye efterforskning og udbygning kan selskabsskatten komme op på ca. 1 mia. kr pr. år. Rapporten beskæftiger sig med de socio-økonomiske virkninger i bred forstand, dvs. udover de økonomiske og beskæftigelsesmæssige virkninger også med kulturelle og sociale forhold, politiske og samfundsmæssige forhold samt med betydningen for infrastruktur, boliger, regional udvikling, etc. Derimod omfatter rapporten ikke de miljømæssige forhold da disse er behandlet andre steder. Jeg vil her kort redegøre for nogle af de væsentligste overvejelser i relation til økonomiske og beskæftigelsesmæssige virkninger. Som det er nævnt ovenfor kan råstofudvinding medføre en meget betydelig forøgelse af den økonomiske aktivitet i Grønland, og specielt kan en olieudvinding efter nogle år medføre meget store indtægter til det offentlige. Det er indlysende at råstofudvinding vil medføre en væsentlig forbedring af den grønlandske betalingsbalance. Udvalget peger på 2 centrale (sammenhængende) problemfelter. Det første problemfelt vedrører råstofudvindingens betydning for den generelle økonomiske udvikling i Grønland. Råstofaktiviteterne og de offentlige indtægter herfra kan let føre til overophedning af økonomien, og dermed skabe grundlag for inflation, højere lønninger, højere omkostninger og faldende konkurrenceevne. Ofte benævnes sådanne problemer i relation til råstofudvinding for»den hollandske syge«. (se fx. Paldam, 1994 s. 37). Hvis dette bliver resultatet kan råstofudvindingen få betydelige negative virkninger fx. for fiskeindustrien og for mulighederne for opbygning af andre nye virksomheder i Grønland. Hvis disse negative virkninger skal undgås stilles der store krav til den økonomiske politik, herunder til anvendelsen af de offentlige indtægter fra råstofudvindingen. Dette hænger sammen med det andet problemfelt, som er forvaltningen og anvendelsen af indtægterne fra råstofudvinding. Vil de øgede lønindtægter primært blive brugt til indkøb af (flere) importerede forbrugsvarer eller vil en del blive anvendt til erhvervsinvesteringer fx. i fiskeriet eller til boliginvesteringer? Vil de øgede indtægter til samfundet fortrinsvis blive brugt til at øge det løbende forbrug eller vil de fx. blive brugt til langsigtede erhvervs- og uddannelsesformål? Anvendelsen og forvaltningen af indtægterne 53

5 skal ses i sammenhæng med at der er tale om endelige ressourcer selv hvis Grønland bliver en ny olieprovins vil der måske kun være olieudvinding i større stil i en 50-årig periode. Hvis indtægterne fra olieudvinding»erstatter«bloktilskuddet, hvad sker der så den dag der ikke er flere oliepenge? Det afhænger selvfølgelig af hvordan evt. indtægter udover det nuværende bloktilskudsniveau er blevet anvendt. I parentes kan det bemærkes, at det i den gældende råstoflov er fastlagt, at indtægter på op til 500 mio. kr. pr. år fordeles med 50% til hjemmestyret og 50% til den danske stat. Fordeling af indtægter herudover skal fastsættes ved lov efter forhandling mellem den danske regering og hjemmestyret. Udvalget nævner at det bør overvejes at hensætte (en del af) råstofindtægterne i en fond, hvis midler skal investeres til fremme af en langsigtet udvikling og dermed sikre det økonomiske grundlag også efter afslutningen af et»råstofeventyr«. Såvel i Norge som i Alaska indbetales en betydelig del af olieindtægterne i en sådan fond. Efter grønlandske forhold vil beskæftigelsen i forbindelse med råstofudvinding være betydelig, og det er oplagt at en råstofvirksomhed med ansatte vil påvirke en væsentlig del af det grønlandske arbejdsmarked. Alt tyder på, at det i forbindelse med minedrift vil være muligt at sikre, at en meget stor del af arbejdsstyrken er lokal. Erfaringerne fra minen i Maarmorilik viser, at den grønlandske arbejdskraft er interesseret i at arbejde med minedrift og at den kan være stabil og effektiv, hvis arbejdet tilrettelægges fornuftigt. Sikringen af en stor lokal beskæftigelse kræver, at der gennemføres en målrettet uddannelsesindsats i tilknytning til opbygningen af de konkrete udvindingsprojekter. Meget tyder på, at råstofprojekter, bl.a. som følge af gode indtjeningsmuligheder, vil tiltrække en del af den attraktive arbejdskraft, som i dag varetager centrale jobfunktioner i eksisterende virksomheder. Hvis råstofudvindingen skal give en reel merbeskæftigelse er det afgørende, at de medarbejdere som søger til råstofsektoren kan erstattes af anden arbejdskraft i deres nuværende job. Det stiller betydelige krav til arbejdskraftens kvalifikationer og til uddannelsessektoren. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på de store sæsonvariationer på det grønlandske arbejdsmarked. Igangsættelse af råstofudvinding kan gøre det vanskelige at få de nødvendige håndværkere til bygge- og anlægssektoren. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med den øgede aktivitet i forbindelse med renoveringsindsatsen i de kommende år. Den øgede konkurrence om den velkvalificerede arbejdskraft kan medføre et lønpres. Der eksisterer imidlertid meget lidt viden om den grønlandske arbejdsmarked, herunder om mobilitet, substitutionsmuligheder og de lediges kvalifikationer. Det er derfor vanskeligt at vurdere omfanget og karakteren af ovenstående problemstillinger. Såvel i relation til de økonomiske virkninger som i relation de beskæftigelsesmæssige virkninger kan de indirekte og afledte virkninger være mindst lige store og vigtige som de direkte virkninger. Udover den direkte beskæftigelse i selve råstofvirksomhederne, fx. i miner eller i forbindelse med olieudvinding mv. skal der også satses på udvikling af de erhverv, som forsyner og betjener råstofvirksomhederne ligesom de øgede lønindtægter i samfundet kan være med til at inducere en øget aktivitet og dermed en øget beskæftigelse i samfundet. Med henblik på at sikre at de positive virkninger, bl.a. på beskæftigelsesområdet, bliver størst mulige er der afgørende at satse på udvikling af den lokale serviceindustri i bred forstand, således at den kan løse flest mulige opgaver for mine- og olieindustrien. I den forbindelse vil det ofte være nødvendigt, at de lokale virksomheder satser på samarbejde med udenlandske virksomheder, som har erfaringer med arbejde inden for disse områder, og som derfor kan være med til at opbygge kvalifikationer og kompetence i de lokale virksomheder. Det er også afgørende, at der satses på uddannelse inden for området. Hvis der skal sikres lokal beskæftigelses skal der satses på uddannelse på et tidligt tidspunkt, og meget uddannelse må igangsættes, inden der er sikkerhed for, at der kommer gang i råstofudvindingen. Fx. har Råstofdirektoratet i samarbejde med Direktoratet for Uddannelse, Kultur og Kirke (KIIP) allerede gennemført uddannelse af borebisser, ligesom 7 grønlændere i Norge har gennemført et kursus, der kvalificerer dem til at arbejde på offshore boreplatforme. Når man skal vurdere de økonomiske og beskæftigelsesmæssige virkninger og herunder ikke mindst de afledte virkninger er det en stor svaghed at der ikke findes en økonomisk model for den grønlandske økonomi og arbejdsmarked. Der eksisterer således ikke noget værktøj som kan bruges til at vurdere samlede virkningerne af forskellige tiltag. 54

6 Behov for mere viden Som det er fremgået peges der i rapporten om socio-økonomiske virkninger af råstofudvinding på, at der er på en række områder er brug for mere viden, hvis råstofudvinding skal blive til størst mulig gavn for det grønlandske samfund. Selv om der ikke aktuel er råstofudvinding i Grønland og heller ikke er truffet beslutning på etablering af projekter, så vil den store efterforskningsaktivitet uden tvivl i de kommende år medføre etablering af en eller anden form for udvindingsaktivitet. Hvis man skal være på forkant med udviklingen er det nødvendigt at igangsætte en videnopbygning nu man kan ikke vente til de konkrete projekter er vedtaget. I rapporten peges der bl.a. på at der er brug for projekter som skaber mere viden om de økonomiske og beskæftigelsesmæssige forhold i forbindelse med råstofudvinding. Der er brug for mere viden om de grønlandske forhold og samtidig er det relevant med viden om erfaringerne fra andre sammenlignede projekter. Der er også brug for mere viden om de sociale, kulturelle og politiske virkninger af råstofudvinding i større stil. Det er afgørende at denne viden formidles til det grønlandske samfund, og derfor er som et specielt punkt peget på behovet for informationsaktiviteter. Landsstyret har derfor nedsat et nyt udvalg, som bl.a. har til formål at følge op på de forslag til videre arbejde der er nævnt i rapporten. Udvalget satser på i den nærmeste fremtid at igangsætte forskellige projekter. Projekterne skal skaffe viden som kan danne baggrund for information, debat og politisk stillingtagen i det grønlandske samfund og som ikke mindst kan danne baggrund for myndighedernes regulering af kommende udvindingsaktiviteter. Kan råstofudvinding gøre Grønland økonomisk uafhængig? Selv om der er meget stor forskel mellem forskellige typer af råstofudvinding vil der generelt være taler om virksomheder, som efter grønlandske forhold er meget store såvel økonomisk som beskæftigelsesmæssigt. Der er derfor heller ikke tvivl om, at hvis der kommer gang i råstofudvinding i Grønland vil det få væsentlig betydning for den økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling. Samtidig kan råstofsektoren forhåbentlig være med til at høje uddannelsesniveauet og samtidig give erfaringer med internationalt orienterede, effektive arbejdspladser. I så fald kan sektoren være med til at skabe grundlag for en positiv erhvervsudvikling i andre sektorer. Man kan håbe på, at de kvalifikationer og erfaringer, som udvikles i tilknytning til råstofsektoren også vil blive brugt i andre sektorer, herunder i forbindelse med skabelse af nye virksomheder. Man kan også håbe på, at når internationale mine- eller olieselskaber går i gang med udvinding i Grønland, vil det være med til at sætte Grønland på verdenskortet og dermed gøre det nemmere at tiltrække international kapitel og erfaring til andre sektorer i Grønland. Der er imidlertid ikke aktuelt udsigt til, at råstofsektoren de første år kan erstatte det nuværende bloktilskud fra Danmark. Som det er fremgået skal der mange miner til for at den direkte indtægt herfra kan erstatte bloktilskuddet. På olieområdet er situationen en lidt anden. En enkelt større oliefelt kan i nogle år give betydelig offentlige indtægter, og hvis der først findes ét felt er der stor sandsynlighed for at der findes flere felter. Hvis der findes en række større oliefelter er det sandsynligt at de offentlige indtægter herfra på længere sigt kan nå en størrelsesorden der svarer til bloktilskuddet, men man skal huske at der er tale om en endelig ressource, og indtægterne vil ikke vare evigt. Note 1. Peter Bach er ansat i Energistyrelsen, men han har siden oktober 1995 været udstationeret i Råstofdirektoratet (tidligere Råstofkontoret), og har bl.a. været formand for det af landsstyret nedsatte Udvalg om socio-økonomiske virkninger i forbindelse med råstofudvinding. Synspunkterne i oplægget er hans egne og de deles ikke nødvendigvis alle af Råstofdirektoratet. Litteratur Grønlands Landsstyre:»Beretning om råstofaktiviteter 1997«, Råstofdirektoratet, april Råstofforvaltningen for Grønland :»Beretning for 1997 fra Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland«, Juni Udvalget om socioøkonomiske virkninger af olie- og gasudvinding samt mineralindustri:»socio-økonomiske virkninger af råstofudvinding. En indledende kortlægning og forslag til videre arbejde«, Oktober Paldam, M.:»Grønlands økonomiske udvikling. Hvad skal der til for at lukke gabet?«, Aarhus Universitetsforlag Det grønlandske Selskab:»Tidsskriftet Grønland, nr. 1-2, Februar 1998«. De 3 først nævnte rapporter kan fås ved henvendelse til Råstofdirektoratet, Postboks 930, 3900 Nuuk, ( bmp@gh.gl; internt: 55