Skatteministeriet J.nr Den Spørgsmål 64-67
|
|
- Ingelise Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr Den Spørgsmål Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr af den 21. marts (Alm. del) Kristian Jensen /Thomas Larsen 1
2 Spørgsmål 64: Mener ministeren, at der vil være behov for at sænke den danske selskabsskat yderligere, når den tyske selskabsskat bliver sænket fra 25 til 19 pct., som det fremgår af artiklen Schröder opfordrer til samarbejde i Fyens Stifttidende den 18. marts 2005? Spørgsmål 65: Hvor mange selskaber mener ministeren, der vil flytte til Tyskland som følge af, at den tyske selskabsskat bliver nedsat? Spørgsmål 66: Hvor stor betydning mener ministeren, at det vil have for statens selskabsskatteprovenu, hvis den tyske selskabsskat bliver sat ned fra 25 til 19 pct.? Spørgsmål 67: Hvor mange arbejdspladser vurderer ministeren, der vil forsvinde til Tyskland, hvis den tyske selskabsskat bliver sat ned fra 25 til 19 pct.? Svar på spørgsmål 64-67: Igennem en længere årrække har der været en tendens til faldende selskabsskattesatser i det mindste i OECD-landene mv. I gennemsnit (uvægtet) er satserne i OECD-landene faldet med ca. 1 pct. point pr. år. De nye OECD- og EUlande har i øvrigt typisk lavere selskabsskat end de oprindelige. Det er en populær misforståelse, at et land tvinges til at sætte selskabsskattesatsen lige så meget ned som andre lande sætter deres selskabsskattesatser ned. Der er ud fra en saglig økonomisk analyse næppe en sådan direkte sammenhæng. Hvis den danske sats i forvejen var fastsat optimalt, og alle andre lande nedsatte deres satser med 1 pct. point, burde den danske sats måske reduceres med 0,1 eller 0,2 pct. point for fortsat at være optimal. Forklaringen på, at en række lande gradvist samtidig nedsætter deres selskabsskat, er snarere, at kapitalen bliver fortsat mere mobil over landegrænserne. Derfor stiger de samfundsøkonomiske omkostninger på nationalt niveau ved at hente provenu fra selskabsbeskatningen på samme tid i alle landene, og selskabsskatten bliver på samme tid i stadig stigende omfang reelt en særlig forvridende skat på arbejdsindkomst. Alle landene reagerer før eller siden herpå ved at nedsætte deres selskabsskattesatser. Den tyske nedsættelse af selskabsskatten vil trække i retning af, at der bliver investeret mere i tyske virksomheder. Herved vil der alt andet lige globalt være færre midler til rådighed til investeringer i andre lande. Nedsættelse af den tyske selskabsskat vil reducere de tyske kapitalomkostninger og dermed billiggøre tysk produktion og forbedre tysk konkurrenceevne. Modsat vil fornyet fremgang i tysk økonomi forbedre afsætningsmulighederne for danske virksomheder. Sandsynligvis vil de gunstige virkninger af en tysk nedsættelse af selskabsskatten dominere i det mindste på kortere sigt, mens der investeres mere i Tyskland og den tyske arbejdsløshed falder. På længere sigt vil den sandsynlige virkning være, at omfanget af investeringer i danske virksomheder falder. Det betyder ikke, at der vil 1
3 komme ret mange færre arbejdspladser i Danmark, men at der vil være mindre kapital til rådighed pr. arbejdsplads i Danmark. Dette vil give sig udslag i, at aflønningen af dansk arbejdskraft bliver lavere end ellers. Man skal ikke overvurdere størrelsen af effekten for Danmark. Effekten på danske investeringer ved en tysk selskabsskattenedsættelse som den bebudede skal måles i få promiller og effekten på danske lønninger er endnu mindre. Den bebudede nedsættelse af den tyske selskabsskat har således en meget begrænset virkning for dansk økonomi, og giver ikke i sig selv anledning til overvejelser om en yderligere dansk selskabsskattenedsættelse. Men den understreger at regeringen har været fremsynet ved forslaget om en dansk nedsættelse fra 30 til 28 pct. Hvis udviklingen fortsætter, hvorefter afkast af investeringer i dansk erhvervsliv af stadig flere virksomheder sammenlignes med afkastet i andre lande, vil det kunne give begrundelse for en yderligere dansk nedsættelse. Men siden regeringen fremsatte forslaget om nedsættelse af selskabsskatten fra 30 pct. til 28 pct., er der ikke fremkommet nye oplysninger, der giver anledning til at ændre forslaget. Den tyske forbundskansler Schröder har i en tale i Forbundsdagen den 17. marts 2005 fremlagt en større økonomisk plan for bedre konkurrenceevne, beskæftigelse og fremtidig vækst. Først blandt forslagene er en (fuldt finansieret) nedsættelse af den statslige selskabsskat (Körperschaftsteuer) fra 25 pct. til 19 pct. Udover 25 pct. selskabsskat tilbageholdes 20 pct. af udbytterne, der dog refunderes ved den direkte beskatning af udbytter. Beskatning af tyske selskabers overskud er dog højere, idet der også opkræves lokale skatter af selskabsindkomst. Først opkræves kommunale virksomhedsskatter. Disse skatter varierer fra 13 til 20 pct. og udgør efter de senest tilgængelige oplysninger i gennemsnit ca. 16,3 pct. af overskuddet før skat. De kommunale selskabsskatter er fradragsberettigede ved opgørelse af grundlaget for den statslige tyske selskabsskat. Den samlede beskatning af tyske selskabers indkomst udgør således før den foreslåede ændring ca. 38,3 pct. og foreslås sænket med ca. 5,3 pct. til ca. 33 pct. Den tyske sammensatte selskabsskattesats vil således fortsat være højere end den danske selskabsskattesats. Provenutabet, der angives at udgøre ca. 22,5 mia. kr., forudsættes fuldt finansieret. Det er skitseret, at det vil ske ved højere skat for personer af aktieindkomst, skærpelse af regler for mindste selskabsbeskatning og lukning af et hul gennem begrænsning af tabsfradrag for pensionskasser mv. Men disse forslag er ikke særlig 2
4 konkrete og er snarere et forhandlingsoplæg. Den tyske økonomi er målt ved indbyggertallet omkring 16 gange større end den danske økonomi. Det umiddelbare selskabsskatteprovenutab pr. pct. point er således omregnet til danske forhold på ca. ¼ mia. kr. eller ca. 20 pct. af den umiddelbare effekt af en dansk nedsættelse pr. pct. point. I gennemsnit regner de tyske myndigheder således med, at skatteomkostningerne pr. beskæftiget falder med stort set det samme ved en tysk nedsættelse på godt 5 pct. point som ved en dansk nedsættelse med 1 pct. point. Det forholdsvis langt mindre selskabsskattegrundlag i Tyskland er dels udtryk for, at den tyske erhvervsudvikling i de senere år har været langt dårligere end i Danmark, dels et udtryk for at tyske virksomheder blandt andet på grund af den høje selskabsskattesats har haft bedre muligheder og større incitamenter til gennem skatteplanlægning mv. at begrænse selskabsskattebetalingen. Det skal tilføjes, at der ikke er sikkerhed for, at forslaget og herunder den skitserede finansiering af provenutabet gennemføres. Det skal også understreges, at idet den tyske nedsættelse af selskabsskatten delvist foreslås finansieret ved mindre lempelige regler for opgørelse af selskabsskatteindkomsten, vil virkningerne være mindre end ved en ren nedsættelse af selskabsskattesatsen. Det er således vurderingen, at en eventuel tysk selskabsskattenedsættelse vil have en meget begrænset virkning på dansk økonomi. En tysk selskabsskattenedsættelse vil ikke medføre en flytning af danske virksomheder eller arbejdspladser til Tyskland, men derimod på sigt have en begrænset afdæmpende virkning på det danske lønniveau. Heller ikke statens provenu på selskabsskatten m.v. vil blive berørt i betydende omfang. I nedenstående bilag er virkningen af en generel nedsættelse af selskabsskattesatserne søgt kvantificeret. Virkningerne af en tysk selskabsskattenedsættelse for dansk økonomi skal ikke overvurderes. Beregning af virkningerne er usikre. Det gælder især, hvis man alene skal beregne virkningerne af selskabsskattenedsættelser i enkelte andre lande så som Tyskland, hvor særlige forhold kan være gældende. 3
5 Bilag: Til illustration af sandsynlige størrelsesordener er i det følgende angivet de beregnede virkninger af en nedsættelse af selskabsskatten med 1 pct. point i alle andre lande end Danmark udført på den usikre og summariske model, der har været anvendt til beregning af virkninger på den foreslåede danske nedsættelse af selskabsskatten. Modellen bygger på, at nogle investeringer er fuldstændig mobile over landegrænserne. Selskabsbeskatning af afkastet af disse investeringer belaster derfor på ingen måde ejerne af de investerede midler, der blot overvælter selskabsskatten i højere kapitalomkostninger. Herved bliver det reelt lønmodtagerne, der må bære hele selskabsskattebyrden på disse investeringer. Andre investeringer er mindre mobile over landegrænsen, hvorfor det i videre udstrækning bliver ejerne, der må bære skattebyrden. Forholdet mellem de forskellige investeringer er usikkert, men det er det almindelige indtryk, at der bliver fortsat flere af den første type og færre af den anden type. Ved en (næsten) global nedsættelse af selskabsskattesatsen med 1 pct. point vil afkastet af erhvervsinvesteringer efter selskabsskat stige med ca. 1,4 pct. fra f.eks. 5,6 pct. til 5,68 pct. under forudsætning af, at der er den samme mængde kapital til rådighed til erhvervsinvesteringer globalt. I praksis vil stigningen måske blive mindre på grund af, at selskaberne i videre udstrækning vil finansiere investeringer ved fremmedkapital og at opsparingen vil stige. Ved krav om et afkast på 5,6 pct. efter selskabsskat og en selskabsskat på 30 pct. vil en investering skulle give et afkast på 8 pct. før skat. Stiger kravet fra 5,6 pct. til 5,68 pct. og selskabsskatten fortsat er 30 pct. er kravet til afkast af en investering på ca. 8,11 pct. Der er dog også andre omkostninger ved brug af kapital i produktionen herunder ikke mindst afskrivninger. Omkostningerne til kapital stiger derfor alene med op mod ca. 0,5 pct. Hvis investeringerne stiger 1-2 pct. hver gang omkostningerne falder med 1 pct., vil en global nedsættelse af selskabsskatten i alle andre lande end Danmark, under disse forudsætninger, føre til, at investeringerne i dansk produktion falder med hen ved 10 mia. kr. og stiger tilsvarende i udlandet. I Danmark svarer det til hen ved 0,5-1 pct. Ved mindre kapital pr. beskæftiget til rådighed i dansk produktion vil aflønningen af dansk arbejdskraft stige mindre end ellers. Virkningen vil være hen ved ca. 0,2 pct. For en lønmodtager, der tjener kr., svarer det til ca. 500 kr. årligt. Virkningen på selskabsskatteprovenuet af faldet i investeringer i Danmark vil være på hen ved ¼ mia. kr., men modsat stiger afkastet før skat, hvilket meget vel vil kunne mere end opveje virkningen af færre investeringer. Endelig vil lavere selskabsskat i udlandet gøre det mere fordelagtigt gennem brug af forkerte interne afregningspriser, at omplacere overskud fra Danmark til udlandet eller i mindre grad omplacere overskud i udlandet til Danmark. Netto vil selskabsskatteprovenuet således meget vel kunne blive stort set uændret. 4
6 Det højere globale afkast af erhvervsinvesteringer vil være til fordel for opsparerne herunder danske, der har placeret deres midler i aktier i Danmark eller udlandet. Den endelige virkning vil således i vidt omfang være koncentreret om lønmodtagerne, der vil få et tab gennem lavere lønstigninger end ellers, mens modsat danske opsparere vil få en gevinst. Om de offentlige finanser netto styrkes eller forringes er usikkert, men virkningen er sandsynligvis i alle tilfælde begrænset. Den danske levestandard vil dog sandsynligvis stige en smule mindre end ellers. De skitserede overslag over størrelsesordenen af virkningerne af, at selskabsskatten faldt med 1 pct. i alle andre lande end Danmark er forholdsvis overskuelige. Da Tyskland i øvrigt udgør en beskeden andel af resten af verden, er virkningerne af den tyske nedsættelse langt mindre end de i forvejen beskedne virkninger anført ovenfor. 5
Skatteministeriet J.nr Den
Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-42 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. /Thomas Larsen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 207 Offentligt J.nr. 2007-418-0415 Dato: 1. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. (Alm.
Læs mere[Indledning] Tak for invitationen. Som skatteministeren sagde, så er vi glade for at komme her i dag.
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 373 Offentligt TALEPAPIR [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 20. april 2017 Samråd i Skatteudvalget den 4. maj 2017 Spørgsmål AB stillet efter ønske
Læs mereDI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser
Jacob Bræstrup jcb@di.dk, 3377 3426 SEPTEMBER 2019 DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Hovedpointer: Det danske system for kommunal beskatning og udligning har for
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 (Alm. del) af 16. marts
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 229 af 22. januar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt 10. april 2019 J.nr. 2019-804 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 229 af 22. januar
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereDet danske skattetryk
NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet
Læs mereSkatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereEffekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 29. januar
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 155 Offentligt J.nr. 2007-418-0385 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 154-157 af 29. januar 2007. (Alm. del). Kristian
Læs mereLavere aktieskat forgylder de rigeste
Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Selskabsskat på 19 pct. øger rådighedsbeløb med 2.500 kr. Det er ikke nødvendigvis den virksomhed, der indbetaler selskabsskatten
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156. Offentligt. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 535
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 535 Offentligt 11. oktober 2016 J.nr. 16-0831202 Til Folketinget
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 601 Offentligt J.nr. -318-0419 Dato:1. juli Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni. Spørgsmålet
Læs mereForslag. Lov om ændring af personskatteloven
Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 264 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 264 Offentligt 27. marts 2017 J.nr. 2017-1248 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 264 af 3. marts 2017 (alm.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt 19. januar 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 323 af 22. december 2014
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 13. november 2015 J.nr. 15-3006067 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 127 af 22. november 2018 (alm. del). Karsten Lauritzen / Kristina Astrup Blomquist
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 127 Offentligt 4. marts 2019 J.nr. 2018-8050. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 127 af 22. november
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 17. november /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 72 Offentligt J.nr. 2006-318-0571 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 17. november 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver
Læs mereKarsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt 28. november 2018 J.nr. 2018-7789. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereSkatteudvalget (2. samling) L 86 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt. Til Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget (2. samling) L 86 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt J.nr. 2007-511-0020 Dato: 16. april 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 86 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,
Læs mereDe umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt 29. januar 2018 J.nr. 2017-8282 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 113 af 27. november
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31.
Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 1. december 2014 J.nr. 14-4868763 Til Folketinget Udvalget
Læs mereSkatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-
Læs mereL 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne
Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 9 Offentligt Folketingets Skatteudvalg København, den 27. april 2016 L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne L123 førstebehandles d. 28. april i Folketinget.
Læs mereSkatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden
Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 71 af 17. november /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 71 Offentligt J.nr. 2006-318-0571 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 71 af 17. november 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereSkatteudvalget L 103 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 103 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt 29. maj 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 103 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt 6. april 2018 J.nr. 2018-903 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 222 af 1. februar 2018
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 346 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 346 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-2430 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346 af 24. april 2017 (alm.
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereSpørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H
Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-208 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU L 183 - Samrådsspørgsmål F-H - Tale til besvarelse af spørgsmål F-H
Læs mereInvesteringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst
SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereSkatteudvalget L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt 14. december 2015 J.nr. 15-3151455 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 71 - Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).
Læs mereAnm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.
Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).
Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar
Læs mereHvorfor vil regeringen gøre det sværere at være. børnefamilie med den annoncerede forringelse af. Hvordan hænger en forringelse af børnechecken
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 632 Offentligt 19. september 2017 J.nr. 2017-3501 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU Samrådsspørgsmål AO og AP - Tale til besvarelse af spørgsmål
Læs merePresseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder
Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereFAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER
1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2
Læs mereAf Cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: NEDSÆTTELSE AF SELSKABSSKAT FRA 22 TIL 15 PCT. ØGER LØNNEN FOR EN LO-ARBEJDER MED 2.000 KR. 08-07-2016 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I
Læs mereKonsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug
VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 346, 347, 348 og 349 af 27. august (Alm. del). Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Morten Homann (SF).
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 346 Offentligt j.nr. 07-134076 Dato : 17. oktober 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346, 347, 348 og 349 af 27. august
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS kommentarer til Vismandsrapporten, forår Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen
Notat: kommentarer til Vismandsrapporten, forår 2019 18-06-2019 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Kapitel 1 konjunktur og offentlige finanser Vismændene forventer fortsat en blød landing for dansk økonomi
Læs mereLejerne taber til boligejerne
Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt 17. februar 2015 J.nr. 15-0190055 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 405 af 20. januar 2015
Læs mereDecember Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics
December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and
Læs mereArveafgiften hæmmer opsparing og investeringer
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt
Skatteudvalget 17-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt 9. maj 18 J.nr. 18-2723 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 35 af 11. april 18 (alm. del).
Læs mereDet regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.
l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,
Læs mereSkatteudvalget L Svar på Spørgsmål 3 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg
Skatteudvalget L 213 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt j.nr. 07-081220 Dato : 15. maj 2007 Til Folketingets Skatteudvalg L L 213 - forslag til lov om Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og
Læs mereIndtægter fra selskabsskat er på det højeste niveau nogensinde
Indtægter fra selskabsskat er på det højeste niveau nogensinde Sidste år rundede det beløb, som virksomhederne betaler i selskabsskat, knap 72 mia. kr. Det er det højeste beløb nogensinde og en stigning
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
Læs mere(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med
Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat
Læs mereEn omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele.
i:\december 99\selskabsskat-la.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 December 1999 RESUMÈ MULIGHED FOR LAVERE SELSKABSSKAT Ser man nærmere på den danske selskabsskat, er der gode muligheder
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt 6. december 2018 J.nr. 2018-7756 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 27. juni 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 285 (Alm. del)
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 99/05-502-00360 Den Spørgsmål 105-109
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 109 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 99/05-502-00360 Den Spørgsmål 105-109 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål
Læs mereDet regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.
Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 153 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.153
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereDækningsafgiften et omvendt ACE-fradrag
Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent kala@di.dk, 6136 5157 JULI 2018 Dækningsafgiften et omvendt ACE-fradrag Et flertal i Folketinget har igangsat et arbejde om at indføre et såkaldt ACE-fradrag, der skal
Læs mereAE er af Skatteministeriet blevet anmodet om at fremkomme med eventuelle bemærkninger til forslaget.
17. september 2001 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: Forslag vedr. tonnageskatteordning Der er fremlagt udkast til lovforslag om en tonnageskatteordning for rederivirksomheder, der
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mere17 Skatter og afgifter
Skatter og afgifter finansierer en række offentlige ydelser, der er vigtige for konkurrenceevne, produktivitet og offentlig velfærd. Det er fx uddannelse, forskning, infrastruktur, sygehusbehandling, børnepasning,
Læs mereSkatteministeriet J.nr Den
Skatteudvalget L 148 - Bilag 4 O Skatteministeriet J.nr. 2004-311-0070 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 148 - Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af reglerne om begrænset
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag.
Skatteudvalget 2012-13 L 67 Bilag 6 Offentligt J.nr. 12-0173537 Dato: 5. december 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 67 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige
Læs mereVækstplan DK Stærke virksomheder, flere job
Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen
Læs mereDansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET
Skatteministeriets departement Att. Merete Helle Hansen Skatte- og afgiftsadministrationen Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET 26. september 2007 Vedrørende teknisk høring af Udkast til forslag til
Læs mereSkatteudvalget L Bilag 1 Offentligt
Skatteudvalget L 213 - Bilag 1 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 19. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove
Læs mere2011-12 EU-note E 20 Offentligt
2011-12 EU-note E 20 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24.
Læs mereSelskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen
Selskabsskatten betales af lønmodtagerne Af Otto Brøns-Petersen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 385 Offentligt J.nr. 2007-518-0010 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 385-388 af 14. september
Læs mereDe konservative og personskatten
i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mere