Planstrategi 2016 Forord

Transkript

1 Planstrategi 2016 Forord Vækst og velfærd går hånd i hånd i Gladsaxe. Vi giver borgerne den optimale service. Samtidig sikrer vi, at Gladsaxe også i fremtiden er en kommune i social, miljømæssig og økonomisk balance. Gladsaxe skal være en kommune, der tør markere sig, og som går ambitiøst til opgaverne. Det kræver samarbejder med mange parter og på mange niveauer. Det er noget vi har tradition for i Gladsaxe og det bliver der kun mere af i fremtiden. Vi er bevidste om, at mange af den kommende tids udfordringer kun kan løses ved samarbejde. For at nå vores ambitiøse mål skal vi gøre aktivt brug af de ressourcer, der findes hos alle relevante aktører. Det gælder både lokale løsninger, og projekter der rækker ud over kommunegrænsen. Nogle udfordringer kan vi kun finde langsigtede og holdbare løsninger på, hvis vi samarbejder over kommunegrænserne. Vækst er højt prioriteret ikke bare her i Gladsaxe, men også på tværs af hovedstadsregionen, i hele Danmark og på internationalt plan. Der er brug for vækst, så vi kan skabe en positiv samfundsudvikling med flere i arbejde og et økonomisk råderum til fortsat at sikre velfærden. Men arbejdet med vækst er et langt, sejt træk. Mange faktorer er i spil nogle har vi indflydelse på, andre ikke. En vellykket planlægning er afgørende for at skabe en velfungerende by med de bedste rammebetingelser for vækst. Det, vi gør i Gladsaxe, virker. Vi har gode daginstitutioner, gode skoler, gode forhold for ældre og handicappede, en meget bred vifte af virksomheder og en stærk erhvervskultur og masser af kultur og idrætstilbud. Udviklingen går den rigtige vej. Det giver både flere virksomheder og borgere lyst til at flytte til Gladsaxe. Lige nu flytter cirka nye borgere til Gladsaxe om året, og vores opgave er at være der for borgerne og erhvervslivet. Vi ønsker også i fremtiden at være kendt som en kommune, der rummer relevante og attraktive tilbud til virksomheder, og en kommune, som involverer virksomhederne i udviklingen af servicetilbud. Vi er tidligere blevet kåret som Danmarks 2. bedste kommune til at tiltrække børnefamilier og 4. bedste til at tiltrække nye virksomheder. Ministeriets tal viser, at vi er den kommune i Danmark, hvor der er blevet skabt flest nye private arbejdspladser fra 2009 til Sidste år blev Gladsaxe udnævnt som årets Friluftkommune, og vi modtog også den danske arkitekturpris for vores byudviklingsarbejde. Og i år modtog vi udnævnelsen som landets bedste cykelkommune. Vi står på et stærkt grundlag. Gladsaxe er et godt sted at bo og arbejde. Vi har dog stadig udfordringer, som vi skal gøre vores bedste for at afhjælpe. Flere borgere og arbejdspladser giver udfordringer på trafikområdet, hvor der allerede er trængselsproblemer. Hvad enten du er i bil, på cykel eller kollektiv trafik skal rejsetiden ned, så folk kan komme hurtigere frem. Samtidigt skal vi have flere til at cykle og benytte den kollektive trafik. En velfungerende kollektiv trafik er afgørende for hele by og erhvervsudviklingen i regionen. Det kræver store investeringer og tæt samarbejde med vores nabokommuner. Letbanen langs Ring 3 vil sikre hurtig og fleksibel kollektiv trafik og skabe vækst og arbejdspladser i Gladsaxe. Det er afgørende, at vi får det bedst mulige ud af letbanens potentialer. Den bliver en ny livsnerve, og letbanen vil give helt nye bygge- og anvendelsesmuligheder omkring stationerne i Gladsaxe. Her kan der bygges mere intensivt og skabes mange nye arbejdspladser. Det åbner op for udvikling og vækst, som vil komme til at præge hele Gladsaxes fremtid. Gladsaxe er dermed ikke længere en fuldt udbygget kommune, sådan som vi længe har sagt til os selv. Vi skal skabe nye muligheder for boligbyggeri, og vi har fokus på udvikling af tætte, bæredygtige bymidter og områder omkring stationerne. Samtidig skal vores eksisterende boligområder være tidssvarende og attraktive i fremtiden. Det kræver, at vi fortsat skaber en levende by med de bedste rammer for et aktivt fritidsliv. Karin Søjberg Holst Borgmester Hvad er en Planstrategi? Planstrategien er Byrådets politiske strategi for den fremtidige fysiske udvikling af Gladsaxe Kommune. Planstrategien skal ifølge planloven indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden sidste revision af kommuneplanen. Den skal også indeholde Byrådets vurdering af og strategi for udviklingen. Herudover skal den indeholde en beslutning om, hvordan kommuneplanen skal revideres. Byrådet skal udarbejde en planstrategi hvert fjerde år, som rækker 12 år frem. Dette er den fjerde strategi i rækken. Formålet med denne planstrategi er at fastlægge de overordnede visioner og strategiske valg for den kommende planperiode. Dette foldes ud og konkretiseres i kommuneplanen og i en række temaplaner. Byrådet har valgt at integrere planstrategien og den lokale Agenda 21 strategi. En Agenda 21 strategi er en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategien skal ifølge planloven forholde sig til en række emner, som det også er naturligt at forholde sig til i planstrategien:

2 Mindskelse af miljøbelastningen Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse Fremme af biologisk mangfoldighed Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold Byrådet vil fortsat udarbejde agenda handleplaner, der beskriver, hvordan strategien udmøntes. Hvordan er strategien bygget op? Planstrategi 2016 står på det strategiske grundlag, der er lagt med Kommunestrategi og Vækststrategien "Levende by i vækst". Derfor indledes planstrategien med vores overordnede strategiske ramme: "Gladsaxe - Vækstcentrum i Greater Copenhagen". Her beskrives, hvorfor og hvordan vi i Gladsaxe Kommune ønsker at skabe velfærd og vækst. I Gladsaxe Kommune er vi bevidste om, at vi ikke kan løse alle vores udfordringer alene. Samarbejde er en overordnet ramme for, hvordan vi møder vores udfordringer og når vores mål. I afsnittet "Gladsaxe - Sammen om udviklingen" beskrives derfor, hvorfor og hvordan vi ønsker at samarbejde på alle niveauer. Byrådet har udpeget fire temaer, der tilsammen udgør det strategiske fokus for den fysiske udvikling af Gladsaxe Kommune i den kommende planperiode: Levende Gladsaxe Gladsaxe i forandring Grønne Gladsaxe Klimabevidste valg Selv om vi udpeger fire temaer og beskriver dem hver for sig, lægger vi stor vægt på at se de kommende udfordringer og problemstillinger i et helhedsorienteret perspektiv. Derfor kan det opleves som om, nogle af de strategiske valg gentages under flere temaer. Dette skal dog ses som udtryk for, at løsningerne går på tværs af fagområder og kompetencer. Dette er beskrevet i afsnittet "Det vil vi". Samtidig bygger mange af de strategiske valg, vi fokuserer på med denne planstrategi, videre på det arbejde, vi allerede er godt i gang med. Dette er beskrevet under afsnittet "Det har vi gjort". For hvert af de fire temaer fastlægges en vision, og Byrådet udpeger de strategiske handlinger, som vil være i fokus i den kommende planperiode. Herudover beskrives de aktuelle udfordringer, som har ført til valget af de strategiske handlinger. Afslutningsvis findes Byrådets beslutning om, hvordan der skal arbejdes med den kommende kommuneplan, samt beslutning omkring miljøvurdering af Planstrategi / 21

3 Gladsaxe Vækstcentrum i Greater Copenhagen Hvorfor og hvordan vil vi skabe vækst? Gladsaxe udnytter mulighederne for vækst til at udvikle vores position som en moderne forstadskommune, der skaber fremtidens velfærd til alle borgere. Vækst er en forudsætning for at kunne opretholde velfærdsniveauet på lang sigt og for at realisere Byrådets vision om økonomisk, social og miljømæssig balance. Gladsaxe er centralt placeret i Greater Copenhagen, der er landets vækstmotor og eneste metropolregion med global gennemslagskraft. Det kræver, at kommunerne i hovedstadsregionen påtager sig en særlig rolle og ansvar for at sikre vækst og jobskabelse for hele Danmark. Vores stærke udgangspunkt som en af de bedste regioner at leve og arbejde i skal løbende udvikles, så der kan skabes den bedst mulige livskvalitet. I Gladsaxe vender vi derfor blikket udad og indgår i konstruktive samarbejder og partnerskaber, der gavner vækst og udvikling i hele Greater Copenhagen. Vi ser en sammenhæng mellem vækst og velfærd. Vækst er en forudsætning for at kunne opretholde velfærdsniveauet på lang sigt. Omvendt er god velfærd en kilde til yderligere vækst, ikke kun økonomisk ved at tiltrække og fastholde bæredygtige virksomheder, men også ved at styrke borgernes livskvalitet og bidrage positivt til lokalsamfundet. Vi skal derfor kun gå efter den vækst, der understøtter det velfærdsniveau, vi ønsker og er kendt for. Målet er derfor todelt: Vi vil tiltrække flere borgere, der bidrager med ressourcer til fællesskabet og til at skabe rammen om det gode hverdagsliv. Vi vil have flere arbejdspladser ved at tiltrække og fastholde økonomisk bæredygtige virksomheder. Gladsaxe - attraktiv for borgeren i Greater Copenhagen I forbindelse med den stigende tilstrømning til København oplever Gladsaxe også årligt at få nye tilflyttere. Oplevelsen af at være en del af København og metropolen bliver langsomt tydeligere. Gladsaxe skal være en god boligkommune især for børnefamilier. Siden 2006 er der sket en markant stigning i befolkningstallet, og over de næste fire år forventes en yderligere stigning. Det kræver løbende forbedringer af by og boligmulighederne. Byrådet ønsker at skabe en moderne forstad udviklet med afsæt i Gladsaxes særlige kvaliteter. Gladsaxe skal udvikles dér, hvor GladsaxeLivet leves, og den levende og grønne by skal styrkes ved at åbne byens rum. Det øgede befolkningstal stiller krav til, at kapaciteten på kommunens institutioner kan følge med for at fastholde kvaliteten i de offentlige tilbud. Derfor skal vi skabe en kontrolleret befolkningstilvækst, der giver det bedste afsæt for at kombinere vækst og livskvalitet for alle kommunens borgere. Gladsaxe rummer en bred vifte af boligbebyggelser, lige fra den eksklusive palævilla med søudsigt til det almene boligbyggeri i mange etager. Det er karakteriseret ved alt fra åbenlav bebyggelse, over rækkehuse til parcelhuse og etagebyggeri. Boligbyggeriet afspejler diversitet, som er en af Gladsaxes væsentligste kvaliteter. En velfungerende by kræver desuden et varieret butiksliv. Fokus er særligt på bylivet langs Søborg Hovedgade, i Buddinge og Bagsværd Bymidte, hvor butikker og andre bymidtefunktioner skaber synergi til hinanden. Samtidig understøtter vi det gode hverdagsliv ved at gøre det nemt at komme rundt i byen og til og fra arbejde på cykel eller med den kollektive trafik. Gladsaxe - attraktiv for virksomheden i Greater Copenhagen Gladsaxe er en stærk erhvervskommune, hvor både antallet af arbejdspladser og beskæftigede er steget over de seneste 10 år. I 2014 blev Gladsaxe udnævnt til Danmarksmester i vækst og er den kommune i Danmark, hvor der er blevet skabt flest nye private arbejdspladser fra 2009 til 2014 med en vækst på 11 %. Gladsaxe er landets tredje bedste kommune og den bedste hovedstadskommune til at skabe nye job i industrien. Men især serviceerhvervene og den vidensintensive del af industrien er i vækst. Gladsaxes centrale placering i Greater Copenhagen sikrer virksomhederne god adgang til kvalificeret arbejdskraft på alle vidensniveauer i et regionalt arbejdsmarked, og flere af områdets højere uddannelsesinstitutioner leverer den nødvendige arbejdskraft. Gladsaxes attraktive beliggenhed betyder samtidig, at vi er en del af et sammenhængende pendlernet med god adgang til S-tog, S-busser, motorveje, ringveje og regionale cykelruter. Den kommende letbane vil bidrage til at håndtere de trafikale udfordringer langs motorvej og Ring 3, og den vil binde regionen tættere sammen og skabe nye muligheder for vækst og udvikling. I Gladsaxe er der planlagt 6 stationer, der 3 / 21

4 både skaber mulighed for et yderligere vækstpotentiale, samt en omdannelse af erhvervskvartererne. I områderne tæt op ad letbanestationerne bliver der mulighed for at bygge markant mere end i dag, og også i områderne, som ikke ligger lige ud til Ring 3 vil der blive mulighed for at udnytte en øget bebyggelsesprocent. Vi investerer i infrastruktur på transportområdet, og vi udbygger fjernvarmen og ligger i front på klimatilpasningen. Vi tror på, at de fysiske rammebetingelser er med til at skabe rammerne for virksomhedernes velfærd. De oprindelige erhvervskvarterer i Gladsaxe er i gang med en omfattende omdannelse. Virksomhederne i dag efterspørger nærhed til byens funktioner og service. Samtidig kan mulighederne for miljømæssigt at indpasse virksomhederne i bymiljøet skabe forbedringer i byen. Omdannelsen kræver nye samarbejdsformer mellem virksomheder og udviklere, og Gladsaxe Kommune ønsker at investere i dette arbejde. 4 / 21

5 Gladsaxe - Sammen om udviklingen Hvorfor og hvordan vil vi samarbejde? I Gladsaxe Kommune er vi bevidste om, at mange af den kommende tids udfordringer kun kan løses ved samarbejde. For at nå vores mål skal vi gøre aktivt brug af de ressourcer, der findes hos alle relevante aktører på en målrettet og vedkommende måde og på det rette tidspunkt i forløbet. Det gælder både lokale løsninger, og projekter der rækker ud over kommunegrænsen. Nogle udfordringer kan vi kun finde langsigtede og holdbare løsninger på, hvis vi samarbejder over kommunegrænserne. Det er udfordringer som jobskabelse, natur, klima og energiudfordringer samt trafik og mobilitetsudfordringer eksempler på. Andre udfordringer er af mere lokal karakter. Ved at indgå samarbejder ser vi muligheder for at skabe en merværdi, der rækker ud over de kommunale kerneydelser, og som kan medvirke til at øge vores attraktion som god bolig og erhvervsby. Derfor ønsker Byrådet, at borgere, virksomheder og boligselskaber er med til at skabe liv og aktivitet i byen, medvirker til at skabe bydele i social balance, håndterer regnvandet lokalt, reducerer udledningen af CO 2 og bidrager på en lang række andre områder. Vi tager ansvar i de regionale samarbejder Byrådet lægger vægt på, at udfordringer, som er uafhængige af kommunegrænser løftes i fællesskab. Vi er optaget af, at Gladsaxe Kommune både har størrelse og evner, der forpligter til at gå foran og trække i de relevante regionale samarbejder. I Gladsaxe arbejder vi hårdt for at skabe vækst og udvikling ikke bare i kommunen, men i hele Greater Copenhagen. Greater Copenhagen-samarbejdet er et erhvervspolitisk partnerskab mellem kommuner og regioner i Østdanmark og Sydsverige, hvor vi står sammen om at fremme væksten i området. Her er Gladsaxe en yderst aktiv partner, og derfor finder vi også løsninger på de fælles vækstudfordringer som tiltrækning af arbejdskraft og trængsel i Greater Copenhagen - i samarbejde med virksomhederne. Byrådet ønsker fortsat, at Gladsaxe Kommune indgår i alle facetter af Loop City-samarbejdet og samarbejdet omkring Hovedstadens Letbane. Samarbejderne skal sikre grundlag for en koordineret byudvikling samt hurtig og fleksibel kollektiv trafik til gavn for borgere og erhvervsliv i Gladsaxe og hele Hovedstadsregionen. Energi på tværs er et samarbejde på tværs af kommunegrænser, hvor målet er et fossilfrit energi og transportsystem baseret på 100 % vedvarende energi i Projektet samler aktørerne i Hovedstadsregionen og tager de første vigtige skridt frem mod en fælles energifremtid. Det kræver, at der tænkes i nye løsninger og nye samarbejder. Gladsaxe Kommune spiller også en stor rolle i KLIKOVAND, der er et unikt, bredt samarbejde mellem kommuner og vandselskaber i Hovedstadsregionen. Målet er at finde fælles løsninger, der forebygger konsekvenser efter voldsomme regnskyl. Vi samarbejder med nye parter lokalt og støtter aktivt medborgerskab Gladsaxe Kommune har igennem mange år haft et godt samarbejde med erhvervslivet i kommunen. I de kommende år vil vi involvere erhvervslivet tættere i vores arbejde. Udarbejdelsen af Erhvervspolitikken er et godt eksempel på dette. Vi har også indledt tætte samarbejder med detailhandlen omkring udviklingen af bymidterne og med erhvervslivet om udviklingen af erhvervsområderne. I Gladsaxe arbejder vi målrettet på at involvere byens borgere, boligselskaber, foreninger og virksomheder i energiog klimaløsningerne. Vi arbejder tæt sammen med virksomhederne om energioptimering af produktion og bygninger, skift til miljøvenlig fjernvarme, samt øget brug af vedvarende energi og klimatilpasning. Vi samarbejder med boligselskaber og foreninger om energirenovering af ældre ejendomme og håndtering af regnvand på egen grund. Vi tilbyder også byens boligejere klimatjek af deres boliger og hjælp til at komme i gang med at holde regnvandet på egen grund. Frivillighedsområdet er et af de områder, hvor Gladsaxe tænker nyt. Byrådet vedtog en tværgående Frivilligpolitik i 2013, der sætter fokus på udviklingen af nye former for inddragelse af frivillige. Der skal rykkes på de gængse forestillinger om, hvordan fordelingen af opgaver mellem borger og kommune kan være. En "ny frivillighed" skal være kendetegnet ved en professionel inddragelse af frivillige i den konkrete opgaveløsning, og ved at de kommunale tilbud åbner døren for frivillige og indgår i nye former for partnerskaber og samarbejder. Der har været afholdt frivilligbørser, hvor frivillige har haft mulighed for at indgå aftaler enten med hinanden eller med Gladsaxe Kommune. I 2015 blev der i alt indgået 132 aftaler på 1½ time om alt fra lokaler, foredrag og kurser til samarbejde om tilbud til 5 / 21

6 f.eks. børn og unge. På naturområdet har Gladsaxe Kommune igennem mange år samarbejdet med Foreningen Lokal Agenda 21, der på frivillig basis bidrager til at bekæmpe invasive plantearter. Også selvbetjeningsløsningen "Tip Gladsaxe", hvor borgerne især indmelder placering af kæmpe bjørneklo er medvirkende til at indsatsen mod invasive arter lykkes. Vi har mod til at afprøve nye metoder Borgerinddragelse i Gladsaxe Kommune skal medvirke til at: skabe en fælles forståelse for problemstillingerne kvalificere byrådets beslutninger skabe en konstruktiv kontakt imellem parterne involvere en bred skare af borgere orientere borgerne om sager, der vedrører dem Udviklingen af vores borgerinddragelse går i retning af, at vi bliver bedre til at gøre aktivt brug af de forskellige ressourcer, der findes. Vi skal ikke kun gøre mere af det samme men have modet til at afprøve nye veje for at få en bedre dialog. Samtidig skal vi lære af de erfaringer, som vi selv og andre har gjort sig med borgerinddragelsen. En af udfordringerne er, at det ikke er alle grupper af borgere, der traditionelt blander sig i debatten. I et forsøg på at få en bredere skare af borgere i tale afprøver vi et forsøg med et digitalt borgerpanel, der er åbent for alle. Byrådet har i 2015 besluttet at nedsætte to rådgivende udvalg ( 17, stk.4 udvalg) omkring henholdsvis byliv og klimatilpasning i Buddinge samt etableringen af et nyt spillested for unge i Telefonfabrikken. Her er formålet at invitere nøglepersoner inden for de to områder til at komme med input og kvalificere byrådets beslutninger. De to rådgivende udvalg arbejder med udgangspunkt i kommisorier vedtaget af Byrådet og skal fungere i to år. Vi skaber synergi på tværs af fagområder Mange af vores udfordringer kræver også samarbejde på tværs af vores egen organisation. Inden for vigtige områder som for eksempel byudvikling, natur, klimatilpasning og tiltrækning af borgere og virksomheder, har vi derfor en tværgående organisering, som sikrer videndeling, koordinering og gode helhedsorienterede løsninger. Dette arbejde skal foldes mere ud i den kommende planperiode. 6 / 21

7 Det vil vi... Byrådet har udpeget fire temaer, der tilsammen udgør det strategiske fokus for den fysiske udvikling af Gladsaxe Kommune i den kommende planperiode. De fire temaer er: Levende Gladsaxe Gladsaxe i forandring Grønne Gladsaxe Klimabevidste valg Vi lægger vægt på at have en helhedsorienteret tilgang til vores udfordringer og finde fælles løsninger. Det betyder, at vi ofte inddrager flere fagområder og kompetencer i vores løsninger. Det betyder samtidig at de strategiske valg, vi fokuserer på, i flere tilfælde går på tværs af de fire temaer. Det vil vi gerne illustrere ved at vise, hvilke planer og politikker, der spiller sammen med planstrategiens fire temaer. I nedenstående diagram er hvert tema markeret med en farve. Planer og politikker er listet under det tema, hvor de har størst betydning. Farvekoderne ud for hver plan markerer, hvilke andre temaer planen også spiller ind i. En større udgave af diagrammet kan ses ved at klikke på det. 7 / 21

8 Kommunestrategi Vækststrategi Planstrategi Kommuneplan Levende Gladsaxe By- og bolig politik sætter rammerne for udvikling af Gladsaxe som et attraktivt sted at bo og leve, med fokus på at sikre det rigtige boligudbud. GladsaxeLiv er en række principper for udvikling af Gladsaxe som en levende by baseret på en analyse af det eksisterende byliv. Arkitekturpolitik indeholder et dialogredskab, der skal være med til at sætte kvalitet og sammenhæng i byggeriet på dagsordenen. Sundhedspolitik skal gøre sundhed til en integreret del af borgernes hverdag og det sunde valg til det nemme valg. Heri ligger mulighederne for fysisk aktivitet i hverdagen. Kultur-, fritids og idrætspolitik sætter fokus på mulighederne for at bruge byens rum, samt at møde borgere og brugere hvor de i forvejen kommer. Bydele i social balance lægger sporene for arbejdet med social balance, herunder et fysisk spor. Gladsaxe i forandring Byvisionen LOOP City er en fælles, langsigtet vision for den bæredygtige byudvikling og omdannelse, der kan ske af områderne langs letbanen. Erhvervspolitik sætter fokus på Gladsaxe som en god erhvervskommune med attrakbred sammensætning af virk- tive erhvervskvarterer og en somheder. Politikken peger samtidig ind i den levende by. Grønne Gladsaxe Grøn strategi fokuserer på indsatsen for at bevare og udvikle en attraktiv grøn bykommune. Naturplan beskriver mål og indsatsområder for de ni store naturområder i kommunen. På vej mod LOOP City 2047 er det fælles politiske charter, der oversætter byvisionen til et handlingsprogram med fokus på fem strategier. Plejeplaner udarbejdes for hvert af de fredede områfor naturplejen. Planerne Helhedsplanerne for Gladsaxe der og fastlægger rammer Ringby, Bagsværd Bypark og Buddinge By fastlægger visi- revideres hvert femte år. oner for udviklingen af områderne med fokus på en helhedsorienteret planlægning. Trafik og mobilitetsplan sætinfrastruktur. ter fokus på mobilitet, bæredygtig transport og grøn in- Gladsaxe Cykler sætter fokus på mobilitet, bæredygtig transport og grøn infrastruktur. Vi skal være blandt de tre mest cyklende kommuner. Klima i Gladsaxe Klimatilpasningsplanen opstiller mål for arbejdet med klimatilpasning og prioritering af indsatsen. Spildevandsplanen opstiller mål om at al vejvand skal være separatkloakeret inden for 50 år. Konkrete projekter udvælges i løbet af planperioden. Strategiske energiplan har fokus på at sikre et optimalt samspil mellem energibehov og -forsyning på lang sigt. Udbygningsplan for fjernvarme i Gladsaxe revideres jævnligt efterhånden som nye områder kan tilsluttes fjernvarmenettet. Affaldsplan har fokus på at genanvende mere affald ud fra visionen Fra affald til ressource. CO2 og Miljøplan giver et overblik over arbejdet med at nedbringe udledningen af CO2 og forbedre miljøet. Skal ses i sammenhæng med de kortsigtede, konkrete handleplaner.

9 Levende Gladsaxe Vision Gladsaxe er en god by at bo i for alle og har sin styrke i at være varieret. Her er et bredt udbud af boliger, god service og et levende byliv med attraktive butikker. En bred vifte af tilbud og kulturelle aktiviteter er med til at samle folk. Byen er indrettet, så den indbyder folk til at bevæge sig, og samtidig er der små grønne byrum til ro og ophold. Det gør vi Vi følger op på By og boligpolitikken Byrådet arbejder videre med at gøre Gladsaxe til en god boligby med udgangspunkt i indsatsområder og målsætninger fra By- og boligpolitikken. 2. Vi tager udgangspunkt i GladsaxeLiv Byrådet arbejder for at skabe en mere levende by. I det brede arbejde med udviklingen af byen og byens rum tager vi udgangspunkt i tankerne fra GladsaxeLiv: Vi fokuserer på hverdagslivet Vi fokuserer på de steder i byen, hvor folk i forvejen kommer Vi synliggør det byliv, der allerede findes Vi skaber sammenhæng mellem livet inde og ud med bløde overgange Vi arbejder for variation i byens udtryk Vi arbejder for flere brugergrupper af det samme byrum 3. Vi understøtter et varieret by og butikslivet Byrådet arbejder for at understøtte et varieret by og butiksliv med særligt fokus på strækningen langs Søborg Hovedgade, i Buddinge og Bagsværd Bymidte. Sammen med detailhandlen vil vi finde de bedste løsninger. 4. Vi går i dialog om kvalitet i byen Gladsaxe har Danmarks bedste arkitekturpolitik. Den bruger vi som udgangspunkt for en konstruktiv dialog med bygherrer om at skabe kvalitet og sammenhæng i bybilledet, fordi det har betydning for oplevelsen af at leve og færdes i byen. 5. Vi har fokus på aktivitet i hverdagen Byrådet har fokus på at øge mulighederne for bevægelse i hverdagen for både børn, unge, ældre og handicappede. Vi tager udgangspunkt i anbefalingerne fra analysen af idræts og bevægelsesfaciliteter i Gladsaxe Kommune og principperne fra GladsaxeLiv. Vi vil undersøge mulighederne for at udvikle uderum og grønne områder, så de inspirerer til mere bevægelse og aktiv leg i det fri og samtidig giver mulighed for socialt samvær omkring aktiviteterne. 6. Vi har fokus på at skabe bydele i social balance Byrådet arbejder videre med at skabe bydele i social balance med udgangspunkt i Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune. Strategien bygger på visionen om, at alle bydele i Gladsaxe skal være i social balance. De skal være attraktive, velfungerende og fri for bandekriminalitet. Det sted man bor og vokser op må ikke i sig selv være begrænsende for muligheden for at leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv. I strategien fastlægges tre spor for det videre arbejde: Et socialt spor, et fysisk spor og et organisatorisk spor. Det gør vi fordi... I Gladsaxe Kommune tror vi på at gode tilbud og attraktive omgivelser skaber en god by at bo og arbejde i. I konkurrencen om at fastholde og tiltrække borgere og erhvervsliv sætter vi fokus på Gladsaxes kvaliteter. Vi arbejder med at fastholde og udvikle Gladsaxe som en attraktiv, levende og mangfoldig by. Fremtidens by og boliger Udgangspunktet for en god boligby er attraktive boliger. I Gladsaxe er ca. 80% af boligmassen opført før Vi har mange små boliger under 75 m 2, væsentligt flere end vores nabokommuner. Tilsvarende har vi en lav andel af store 9 / 21

10 boliger over 120 m 2. Befolkningsprognosen viser, at andelen af unge, erhvervsaktive og ældre stiger, mens andelen af børn falder en smule. Byrådet har vedtaget en By- og boligpolitik som samler op på de udfordringer, der er med at sikre tidssvarende boliger, så Gladsaxe også fremadrettet er attraktiv som bosætningskommune. Politikken er rammesættende i for, hvordan vi arbejder med at tænke økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn sammen i Gladsaxes by og boligområder. Det gode hverdagsliv i Gladsaxe En god boligby er mere end gode og tidssvarende boliger. Det handler også om at kunne tilbyde attraktive omgivelser og et varieret byliv. Gladsaxe blev udbygget som en moderne velfærdsforstad i 1960'erne. Som andre forstæder blev Gladsaxe udbygget efter principper om en funktionsopdelt by, hvor erhverv og institutioner lå for sig og med store områder næsten udelukkende til boliger. Den opdeling er en udfordring, når vi gerne vil skabe en mere levende by på flere tidspunkter af døgnet. Udbygningen er samtidig sket i en periode, hvor antallet af biler var stærkt stigende. Mange steder i Gladsaxe er det tydeligt, at byen er blevet indrettet for biler. Livet på gader og pladser har svære kår i dag, fordi bilerne optager plads, både når de kører, og når de er parkeret. Men bilerne opleves af mange som en forudsætning for forstadslivet. I Gladsaxe har 52% af husstandene bil. Hertil kommer, at udviklingen i boligareal er gået i retning af flere og flere boligkvadratmeter pr. person. Populært sagt bliver der længere og læggere mellem menneskene. Selv om Gladsaxe er en af de tættere befolkede forstæder omkring København, så er der alligevel en noget lavere tæthed, som bliver synlig i byens rum. Gladsaxe Kommune har i samarbejde med Gehl Architects udarbejdet en analyse af bylivet i Gladsaxe, gladsaxeliv.pdf (27.2 MB), som peger på nogle af de udfordringer, der er i Gladsaxe i forhold til at skabe en levende by. Analysen peger samtidig på potentialer og principper, der kan medvirke til at skabe de rette rammer, så Gladsaxe opleves mere levende og attraktiv. Det er det, vi kalder GladsaxeLiv. Der er behov for at prioritere og fokusere indsatsen, så livet ikke bliver spredt og udvandet. Bymidterne udgør de naturlige samlingspunkter for borgerne i kommunen, og derfor har Byrådet valgt at fokusere indsatsen her. Byrum og bevægelse Byrådet vil understøtte borgernes sundhed og trivsel. Gladsaxe har en stærk profil på velfærds og sundhedsområdet, som vi gerne vil omsætte i bybilledet. Gladsaxe har allerede en lang række tilbud til en bred vifte af foreninger, men der ligger en særlig opgave i at skabe tilbud til borgere, som ønsker at være fysisk aktive på eget initiativ. Gladsaxe Kommune har i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut (IDAN) udarbejdet en analyse af idræts og bevægelsesfaciliteter i kommunen. Analysen peger på, at 66% af de voksne over 16 år dyrker idræt, men heraf er det kun 32%, der gør det i en forening. De ældste teenagere og den voksne andel af borgerne dyrker primært idræt andre steder end i idrætsforeningerne. Her er det særligt fitness, svømning og motionsløb, som er populært. Den ældre del af borgerne har en høj idrætsdeltagelse, men bruger ikke naturen i særlig højt omfang. Herudover peger analysen på, at flere foreninger ønsker, at kommunens faciliteter i højere grad understøtter det sociale liv omkring aktiviteterne. Analysen indeholder en række anbefalinger. Der peges blandt andet på at få skabt mere aktivitet i kommunens naturområder og byrum. Aktive uderum kan ifølge analysen med fordel tænkes sammen med de eksisterende idrætsanlæg. Endelig peger analysen på, at der med fordel kan tænkes i etablering af udendørs tilbud til den ældre målgruppe. Bydele i social balance Bydele i social balance er en forudsætning for at kunne give vores borgere de bedste livsmuligheder. Prisen for ubalance er for høj, både for den enkelte borger og for samfundet som helhed. At skabe bydele i social balance er en stor og kompleks opgave, som skal løses i tæt samspil mellem vores forskellige faglige miljøer og den enkelte bydel. Med Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune har Byrådet lagt tre spor for arbejdet med social balance. Med det sociale spor ønsker Byrådet at fremme livsmuligheder med særligt fokus på at mindske betydningen af negativ social baggrund. Med det fysiske spor sætter Byrådet fokus på, at udsatte bydele skal danne ramme om trygge fællesskaber og positiv adfærd, og byens indretning skal sikre mobilitet på tværs af bydele. Udgangspunktet for det organisatoriske spor er, at vi som kommune ved, at den måde vi organiserer os og spiller sammen med vores omverden er afgørende for, om vores sociale og fysiske indsats virker efter hensigten. 10 / 21

11 Gladsaxe i forandring Vision Det store udviklingspotentiale, som den kommende Letbanen giver, udnyttes, så Gladsaxe forandrer sig hen imod en levende og attraktiv by for borgere og virksomheder. Gladsaxe er et varieret sted og de forskellige områder er bundet sammen af grønne forbindelser og velfungerende infrastrukturer, der giver let adgang til og mellem de forskellige områder. Det gør vi Vi udvikler en attraktiv, tæt by omkring stationerne Byrådet prioriterer arbejdet med at skabe en attraktiv, tæt by omkring nuværende og kommende stationer i Gladsaxe. Områderne skal bidrage positivt til kommunen som helhed. 2. Vi understøtter omdannelsen af erhvervsområderne Byrådet vil understøtte og afprøve nye samarbejdsformer og værktøjer, der kan sikre gode rammer for omdannelsen af erhvervsområderne. Sammen med erhvervslivet og udvalgte andre kommuner vil vi undersøge mulighederne for at benytte modellen Business Improvement Districts (kaldet BID) i Danmark. Modellen kendes fra udlandet og handler om at understøtte de initiativer, de private aktører selv finder relevant at samarbejde omkring. Vi tager udgangspunkt i de udviklingsmuligheder som letbanen giver Gladsaxe Erhvervskvarter. Vi samarbejder med aktørerne i området og kortlægger ønsker og behov for fremtidens erhvervskvarter. 3. Vi har fokus på fremkommelighed og mobilitet Byrådet har fokus på fremkommelighed og mobilitet, hvor arbejdet for at skabe en bæredygtig transport og grøn infrastruktur har særlig stor vægt. Vi arbejder med mobilitet i planlægningen i hele kommunen og ud over kommunegrænsen. Vi samarbejder med erhvervslivet om at finde de gode løsninger, der kan forbedre fremkommeligheden i Bagsværd og Mørkhøj erhvervskvarterer. 4. Vi er en del af verdens bedste cykelregion Gladsaxe Kommune er cykelkommune i 2016 og vi ligger i top 5 over de mest cyklende borgere. Byrådet ønsker med det regionale samarbejde omkring supercykelstier at arbejde for et net af cykelpendlerruter, der skal få flere til at lade bilen stå. Sammen med en bred vifte af projekter under den kommunale satsning Gladsaxe Cykler indgår det i arbejdet med fremkommelighed og mobilitet. Det gør vi fordi... Et vigtigt aspekt i arbejdet for en mere konkurrencedygtig region med København som centrum er en væsentlig styrkelse af den kollektive trafik. Her er investeringen i Hovedstadens Letbane afgørende. Letbanen vil ikke alene øge attraktiviteten af den kollektive transport i de bynære forstadsområder, men også styrke det samlede kollektive transportnet i regionen. Samtidig skaber letbanen nye udviklingsmuligheder omkring stationerne. Med den fælles byvision LOOP City tegnes en vision for udnyttelsen af disse udviklingsmuligheder. Udfordringen ligger i at udnytte det store potentiale, som udbygningen af infrastrukturen skaber, på en måde så udviklingen understøtter Gladsaxe som velfærdskommune. Balance mellem tæt og åben by Gladsaxe ligger centralt i regionen. Det gør kommunen attraktiv for virksomheder og borgere, der ønsker at bosætte sig tæt på København med mange muligheder for byliv og kulturelle tilbud inden for rækkevidde og samtidig have grønne omgivelser. Gladsaxe er by og forstad i ét. Det er både en tæt by og en mere åben grøn by. Det er derfor en løbende udfordring at finde den rette balance mellem de to bytyper, og de muligheder og begrænsninger de giver. I Gladsaxe er der ikke store ledige arealer til at bygge ny by. Her ligger udfordringen i at udnytte det store potentiale, der er for at genbruge byarealer tæt på nuværende og kommende stationer på en bæredygtig måde. Fokus er på erhvervsområderne. Det er her, forandringerne sker. De typer af erhverv, der ligger i områderne i dag, og de der kommer til i fremtiden, efterspørger generelt mindre areal end tidligere. Derfor bliver der plads til andre byfunktioner. Dermed kan områderne også medvirke til at skabe sammenhæng i forhold til de nære omgivelser og resten af byen. Udvikling af erhvervsområderne For Gladsaxe Kommune er det en stor udfordring i at forandre og udvikle erhvervsområderne sammen med de private 11 / 21

12 aktører. Der er behov for at udvikle samarbejdsformer og værktøjer, der kan sætte de rigtige rammer for forandringerne, så vi sammen kan skabe en god og sammenhængende by. Derfor har vi valgt at indgå et samarbejde med erhvervslivet omkring udviklingen af Business Improvement Districts (BID). Ligesom de fleste andre byer, står Gladsaxe kommune over for udfordringer, som kommunen har svært ved at løse alene. Det internationale BIDkoncept er en model for, hvordan man kan samarbejde om bymæssige udfordringer. Modellen kan ikke overføres direkte til danske forhold, men med mere end 2500 BIDs på verdensplan viser modellen utallige eksempler på, hvordan man kan arbejde med partnerskaber, og hvad man kan samarbejde om. Fremkommelighed Byrådet har vedtaget helhedsplaner for både Bagsværd og Gladsaxe erhvervskvarterer, samt for Bagsværdlund, den tidligere Bagsværd Skoles areal. Helhedsplanerne lægger op til en mere intensiv udnyttelse af områderne. Det betyder samtidig mere biltrafik og større pres på infrastrukturen. For at undgå at udviklingspotentialet i Gladsaxe forsvinder i trængsel, er det nødvendigt at investere i infrastrukturen. Der er også behov for at arbejde med mobilitet og finde et acceptabelt niveau for biltrafikkens fremkommelighed, herunder at se på parkeringsforhold. Byrådet finder det afgørende at få flere til at cykle eller benytte den kollektive transport. En sammenhængende mobilitetsplanlægning kan være et redskab til at sikre øget passagergrundlag til letbanen, blandt andet gennem arbejde med attraktive gang- og cykelstier, der forbinder arbejdspladser med parkeringshuse, stationer og det overordnede stinet. 12 / 21

13 Grønne Gladsaxe Vision Gladsaxe er en grøn bykommune. En sammenhængende grøn struktur af store naturområder, små parker og grønne byrum samt grønne forbindelser og passager binder byen sammen. Regnvandet udnyttes til at øge den rekreative og naturmæssige kvalitet af det grønne Gladsaxe. Det gør vi Vi styrker en sammenhængende grøn struktur Byrådet har fokus på at styrke byens grønne struktur. Det skal ske ud fra en langsigtet strategi for udviklingen af parker, naturområder og forbindelserne imellem dem. Som supplement til Fingerplanens grønne kiler udpeges grønne bykiler i kommuneplanen. Målet er at understøtte et mere finmasket net af grønne forbindelser og passager, lokalparker og byrum, som sikrer borgerne god adgang til grønne oplevelser i hverdagen og til de store regionale udflugtslandskaber. 2. Vi understøtter udviklingen af grønne værdier i områderne omkring letbanen Byrådet ønsker, at områderne omkring den kommende letbane udvikles, så de bidrager til et godt hverdagsliv i grønne omgivelser. Der er særligt fokus på udviklingen af løsninger, der håndterer regnvand og bidrager med naturog oplevelsesværdi. 3. Vi arbejder for at fremme en bæredygtig natur Byrådet arbejder for at fremme en varieret og bæredygtig natur, som er grundlag for en høj grad af biodiversitet, og som er robust overfor klimaforandringer. Forbindelser på tværs af naturområder og parker skal være gode spredningskorridorer for dyr og planter. De store fredede naturområder i byens kant beskyttes og udvikles med afsæt i egne og tværkommunale plejeplaner herunder med særligt fokus på at udvikle praksis for håndtering af invasive arter og øge det rekreative indhold. 4. Vi arbejder for mere natur i byen Vi tænker ny bynatur ind i vores planer for at styrke Gladsaxes identitet som en grøn bykommune og som led i at skabe gode rammer for et mangfoldigt GladsaxeLiv. Byrådet har fokus på, at projekter udvikles ud fra et helhedsorienteret perspektiv, som kombinerer behovet for klimatilpasning med at skabe rammer for et varieret byliv for alle samt for en bynatur, der føjer nye oplevelsesværdier til byens rum. 5. Vi udvikler rammer til et sundt og aktivt hverdagsliv Byrådet arbejder for at fremme gode fysiske rammer for et aktivt hverdagsliv. Grønne byrum, parker og naturområder skal være attraktive supplementer til boligernes haver og friarealer og give mulighed for leg, bevægelse og idrætsudøvelse alene eller i sociale fællesskaber. Byrådet har fokus på, at den videre realisering af aktiviteter omkring Bagsværd Sø tilgodeser den store mangfoldighed af interesser. Det gør vi fordi... Gladsaxe har mange naturmæssige og rekreative kvaliteter. Det er vigtige parametre i den gode by og dermed også vigtige emner, hvis vi vil fastholde og tiltrække borgere og erhvervsliv. Naturen og det grønne bidrager med en lang række positive effekter for Gladsaxe. De store naturområder fungerer både som levesteder for dyr og planter og giver mulighed for rekreative naturoplevelser. De grønne byrum og stiforbindelser giver mulighed for motion i grønne omgivelser og plads til ophold. De private haver i boligområderne og de store kolonihaveområder bidrager til det samlede grønne indtryk. Udfordringen er at skabe bedre sammenhæng mellem de store naturområder i byens kant og de grønne byrum, så alle sikres god og let adgang til naturoplevelser. Invasive arter breder sig både i naturområderne og på de private arealer. Indsatsen mod de invasive arter skal løftes i fællesskab. Store naturområder I Gladsaxe er der flere store naturområder, som skov, sø, park og moseområder i kanten af kommunen. De dækker ca. 15 % af kommunens areal. Især Hareskoven, Bagsværd Sø og Lyngby Sø samt Smør og Fedtmosen er naturskønne områder, der rekreativt bliver benyttet af mange. Hovedparten af naturområderne er fredet. Kommunen udarbejder plejeplaner, som beskriver den pleje der foretages for at fastholde og udvikle områderne som levesteder for dyr og planter og mulighederne for rekreative naturoplevelser. Flere af naturområderne i Gladsaxe strækker sig 13 / 21

14 ind i nabokommunerne og er del af Hovedstadsområdets samlede grønne fingerstruktur. Plejen og udviklingen af naturområderne sker derfor i samarbejde med nabokommunerne. Beskyttelse og benyttelse I de store naturområder ligger en udfordring i at finde den rette pleje og beskytte naturværdierne, så borgernes benyttelse af områderne også tilgodeses. De små parker og grønne byrum kan gøres mere attraktive for borgerne at benytte ved at skabe flere rektrative tiltag og en større variation af naturoplevelser. I Gladsaxe Kommune lever en række dyr og planter, som er sjældne og truede. De findes både i de store naturområder og i de private søer og haver. Det skal være let for borgerne at finde information om muligheder for at pleje deres natur, samt information om hvad naturområderne indeholder både når de bevæger sig i naturen, og når de er hjemme. En grøn og tæt by I Gladsaxe udvikles bymidterne og områderne omkring stationerne til nye, tætte byområder. Det kan ses som en modsætning til visionen om en grøn by, hvis der ikke samtidig arbejdes med de grønne værdier i områderne. Klimaforandringerne med øgede regnmængder og stigende temperaturer i de tætte byer betyder, at der er behov for en mere grøn by. Beplantning reflekterer solens stråler, giver skygge og medvirker til at sænke temperaturen i byen. De øgede mængder regn skaber behov for nye grønne elementer i byen, der både kan fungere som rekreative oaser og som led i klimatilpasning. Nogle steder kan grønne grøfter langs vejene være en mulighed. Andre steder skal der anderledes løsninger til. Udfordringen består i at finde den rigtige balance, så Gladsaxe bliver en grøn og tæt, bæredygtig by. Samtidig ligger der et potentiale i at se på det grønne i byen på en ny måde, fordi der kan være behov for andre typer af grønne byrum og beplantning, som i højere grad afspejler nutidige behov. 14 / 21

15 Klimabevidste valg Vision Gladsaxe er en klimavenlig kommune, der både har fokus på klimaforebyggelse og tilpasning. Klimaindsatsen består i at begrænse CO 2 udledningen, øge andelen af vedvarende energi, reducere energiforbruget og håndtere de store mængder regnvand. Det gør vi Vi omlægger energiforsyningen Byrådet arbejder for, at energiforbruget i Gladsaxe Kommune er 100 % baseret på vedvarende energi i De fossile brændsler i energiforsyningen skal udfases, og energisektoren gøres mere effektiv. Byrådets strategiske beslutninger er samlet i en langsigtet strategisk energiplan, der skal sikre optimalt samspil mellem energibehov og energiforsyning. Især udbygningen af fjernvarmen til små og store forbrugere skal sikre den miljørigtige energiforsyning i Gladsaxe. Vi vil også nedbringe CO 2 udledningen ved fortsat at optimere indsamlingen af affald, så størst mulige mængder af genanvendeligt affald ikke afbrændes. 2. Vi arbejder for klimavenlig transport Vi indgår i regionale samarbejder om at udbygge den kollektive trafik og forbedre cykelforholdene for blandt andet at reducere CO 2 udledningen fra trafikken. Letbanen langs Ring 3 og supercykelstier er fine eksempler på dette. Gladsaxe Kommune har med Loop City forpligtet sig til at arbejde for et sammenhængende net af bæredygtige transportløsninger og infrastrukturer. Lokalt har vi særligt fokus på de erhvervsområder, der i forvejen er under forandring, og på samarbejder med byens borgere og virksomheder om, at få flere til at benytte cykel, kollektiv transport og klimavenlige biler. 3. Vi har fokus på klima og energihensyn i byomdannelsen Byrådet har fokus på at indrette byomdannelsesområderne til tætte og bæredygtige byområder. I den fysiske planlægning er vi optaget af at stille de rigtige krav til klimatilpasning, energihensyn og bæredygtig transport, fordi det er vigtige elementer i indretningen af vores by. 4. Vi skaber plads til vandet I den klimatilpassede by skal vi skabe plads til vandet lokalt i grønne løsninger på overfladen. Byrådet har derfor fokus på, at vandet fra de store skybrud håndteres, så der sker færre skader på bygninger, veje og materiel. Regnvandet skal bruges som en ressource til at få mere kvalitet i byen, og der skal vælges løsninger, der samtidig kan give merværdi i forhold til for eksempel natur, bevægelse, byliv og friluftsliv. 5. Vi bruger de kommunale ejendomme som udstillingsvindue I forbindelse med ombygninger og renoveringer på kommunale ejendomme bliver der løbende tænkt i mulighederne for håndtering af regnvand og energiforbedringer. De offentlige bygninger kan på den måde virke som udstillingsvindue og inspiration for grundejere og erhvervsliv. Det gør vi fordi... Klimaudfordringen er global og udledningen af drivhusgasser, primært CO 2, vurderes at være årsag til klimaforandringerne. For at begrænse denne effekt og forebygge yderligere klimaforandringer er det nødvendigt at reducere CO 2 udledningen. Det kan gøres ved at øge andelen af vedvarende energi i energiforsyningen og samtidig reducere det samlede energiforbrug. I Gladsaxe har vi en målsætning om at udlede 40% mindre CO 2 i 2020 i forhold til niveauet i Indsatsen overfor klimaudfordringerne skal ses i et langt perspektiv. Der bliver tale om store investeringer, blandt andet i infrastruktur. Byrådet ønsker fremtidssikrede løsninger, og derfor skal indsatsen og løsningerne ses i et større perspektiv. Gladsaxe er en del af Hovedstadsområdet. Det er derfor vigtigt at samarbejde om klimaforebyggelse og tilpasning på tværs af kommunegrænserne og finde fælles løsninger, der holder på sigt. Transportens CO 2 -bidrag Transporten er en af de største bidragydere til den samlede CO 2 udledning i Gladsaxe Kommune, og udgør mere end en tredjedel af det samlede CO 2 -bidrag. Samtidig er CO 2 -bidraget fra transporten svagt stigende, mens det er 15 / 21

16 faldende på alle andre områder. Det er dermed en af vores største udfordringer. Samtidig er det én af de udfordringer, vi ikke kan løse alene, og hvor regionale samarbejder bliver nødvendige. Håndtering af regnvand Konsekvensen af de klimaforandringer, der allerede er sket, er, at vejret i Danmark bliver vildere, varmere og vådere. Kloaksystemerne er ikke bygget til de store regnmængder, der kommer på kort tid. Det medfører en overbelastning af kloaksystemet og af vandmiljøet. Den kraftige regn og de voldsomme skybrud medfører samtidig oversvømmelser og tab af økonomiske værdier. Det udgør tilsammen den aktuelle udfordring i arbejdet med klimatilpasning. I Gladsaxe ligger udfordringen i at finde plads til vandet i byen og løbende tænke i, at løsningerne udformes, så de samtidig kan give merværdi i form af for eksempel byliv, idræt, sundhed, natur og undervisning. 16 / 21

17 Det har vi gjort Siden vedtagelsen af Planstrategi 2012 er der i Gladsaxe Kommune gennemført et omfattende strategiarbejde og der er sat en lang række handlinger i gang. Planstrategi 2016 står på dette strategiske grundlag og derfor er der også en klar sammenhæng mellem det, vi vil arbejde med i den kommende planperiode, og det vi allerede har sat i gang. En liste over vedtagne planer kan ses her: planer_vi_har_vedtaget.pdf (79.1 KB) De overordnede rammer Byrådet har vedtaget Kommunestrategi , som sætter de overordnede politiske visioner og strategier for hele kommunen med fokus på otte målsætninger: Levende by i vækst, Alle børn skal lære mere, Unge i uddannelse og job, Bydele i social balance, Flere borgere skal leve sundere, Alder ingen hindring, Klimabevidste valg og Økonomisk råderum. I Vækststrategien fastlægges retningen for arbejdet med en levende by i vækst, hvor der arbejdes i tre spor: Erhvervsudvikling, Byens udvikling og Velfærd på forkant. Gladsaxe Kommune indgår i en lang række forskellige regionale samarbejder, eksempelvis Greater Copenhagen, Hovedstadens Letbane, Loop City, KLILOVAND og Energi på tværs. Hertil kommer en lang række andre samarbejder bundet op på forskellige fagområder, nogle med mange samarbejdspartnere og andre med en enkelt nabokommune. Fælles for samarbejderne er, at vi har fokus på at løse udfordringer, der går på tværs af kommunegrænser. Lokalt samarbejder Gladsaxe Kommune med boligselskaber, grundejerforeninger, grundejere, virksomheder, handelsforeninger og frivillige om alt fra klimatilpasning, by- og butiksliv, udvikling af bymidterne og erhvervsområderne og meget mere. Levende by Det omfattende strategiarbejde er fulgt op med vedtagelsen af By- og boligpolitikken i Politikken peger på en række potentialer for udviklingen af Gladsaxe, så vi også i fremtiden er en attraktiv boligby. Næste skridt bliver at få fulgt op på potentialerne og indarbejde dem i den fremtidige planlægning. Tilsvarende peger bylivsanalysen GladsaxeLiv fra 2013 på nogle udviklingspotentialer for bylivet i Gladsaxe, gladsaxeliv.pdf (27.2 MB). Byrådet har fulgt op på analysen, og der er gennem de seneste tre år arbejdet målrettet med at udvikle bylivet ud fra principperne for GladsaxeLiv. Eksempler på dette er midlertidige byrumsløsninger på Søborg Torv og i Værebro Park, flere opholdsmuligheder ved Bibliografen i Bagsværd og en kommende legeplads i Bibliotekshaven, der sammen med en ny forbindelse mellem haven og børnebiblioteket vil medvirke til at styrke sammenhængen mellem inde og ude. Nogle af de samme tanker ligger til grund for arbejdet med at udvikle Gladsaxe Idrætspark og arbejdet med forpladsen i Værebro Park. Næste skridt bliver at indarbejde principperne for GladsaxeLiv i en større del af vores planarbejde. Buddinge By er et af de knudepunkter, der skal understøttes og udvikles til en attraktiv og velfungerende bymidte. Gladsaxe Kommune er i gang med at udarbejde en helhedsplan, der vil pege på mulighederne for at udvikle hele området. Samtidig er der nedsat et rådgivende udvalg, der skal arbejde med byliv i klimatilpasningen i Buddinge. Udvalget består af politikere og personer med forskellige kompetencer inden for området. Der er igangsat et samarbejde med detailhandlen om at understøtte et varieret by og butiksliv i bymidterne. Næste skridt bliver at udarbejde en fælles handlingsplan, hvor fokus lægges på de forskellige roller og bidrag, som parterne kan byde ind med i forhold til et fælles mål. Byrådet har i 2015 fået udarbejdet en analyse af idræts og bevægelsesfaciliteter i kommunen. Analysen peger på potentialer for udviklingen af de kommunale idrætsanlæg, og på den synergi, der kan skabes mellem selve anlæggene og deres omgivelser. Byrådet har vedtaget en strategi for Social balance, der lægger sporene for det fremtidige arbejde med at styrke den sociale balance i de dele af byen, der i dag kæmper med store sociale udfordringer. Samtidig vil vi med strategien forebygge, at andre dele af byen i fremtiden bliver socialt udsatte. Gladsaxe i forandring Der er arbejdet videre med byomdannelsen ud fra de helhedsplaner, Byrådet har vedtaget. Blandt andet er der udarbejdet en analyse af omdannelsespotentialet i området omkring den nordlige del af Gladsaxevej, samt en trafikanalyse i Gladsaxe Ringby, der peger på behovet for nye tiltag. Herudover er der udarbejdet de første lokalplaner for House of Prince i Gladsaxe Ringby og Solhusene i Bagsværd Bypark. På tilsvarende måde er der udarbejdet helhedsplan og lokalplan for omdannelsen af den gamle Bagsværd Skoles areal til en ny bydel kaldet 17 / 21