Specialiseringer på kandidatuddannelsen i biologi
|
|
- Aage Strøm
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Specialiseringer på kandidatuddannelsen i biologi På kandidatuddannelsen i biologi skal du vælge en af følgende specialiseringer: Akvatisk økologi Biodiversitet og økoinformatik Evolutionær biologi, økologi og genetik Mikrobiologi Natur- og miljøforvaltning Zoofysiologi En specialisering har et kursusomfang på mindst 30 ECTS der består af obligatoriske kurser og enkelte valgfri kurser, der ligger inden for specialiseringens fagområde (konstituerende kurser). De resterende maksimalt 30 ETCS er valgfag, som du selv vælger frit ud fra det samlede kursusudbud på kandidatuddannelsen, herunder de kurser der indgår i andre specialiseringer. Du har også mulighed for at følge kurser udbudt fra andre fagområder, såfremt den faglige sammenhæng i uddannelsen sikres. Idet nogle bachelorkurser er forudsætningsgivende for mere avancerede kurser på kandidatuddannelsen, anbefales det, at du tidligt i uddannelsesforløbet gør dig overvejelser om dit kursusvalg på kandidatuddannelsen, så du sikrer, at forudsætningskrav for deltagelse i kandidatkurser er opfyldte. Husk at du skal have godkendt en kandidatkontrakt med dit studieprogram af din uddannelsesansvarlige på biologi inden du melder dig til kurserne. Hvis du gennemfører et sidefagsprogram (gymnasialt tilvalg), er du ikke omfattet af krav om specialisering. Rejser du til udlandet, skal du på det udenlandske universitet tage de ECTS, du mangler i at opnå en 30 ECTS specialisering. Kurserne vælges inden for den valgte specialiserings centrale stofområde. Hvis du vælger at følge arktiske kurser i Nuuk svarende til 30 ECTS, bortfaldet kravet om specialisering. Læs mere om de arktiske kurser her ( Nedenstående oversigt viser et studieprogram med kombinationer af obligatoriske kurser, valgfri konstituerende kurser og anbefalede valgfri kurser, der understøtter hver af de seks specialiseringer.
2 Akvatisk økologi Forudsætningskrav Akvatisk biologi (Efterår, 10 ETCS) Anbefalede kurser på bacheloruddannelsen Planters økofysiologi (Forår, 10 ECTS) Mikrobiel økologi (Forår, 10 ECTS) 1. Valgfrit konstituerende kursus Valgfrit konstituerende kursus Eksperimentel akvatisk økologi Speciale (60 ECTS) Obligatorisk kursus Eksperimentel akvatisk økologi (Forår, 10 ETCS) Valgfrie konstituerende kurser Ferske økosystemer (Efterår, 10 ETCS) Marine økosystemer (Forår, 10 ETCS) Biologisk projektarbejde inden for specialiseringens fagområde (10 ECTS) Anbefalede kandidatkurser Mikrobiel stofomsætning og populationsøkologi (Efterår, 10 ECTS) Forvaltning af akvatiske økosystemer (Efterår, 10 ECTS) Identifikation af dyr og planter i søer og vandløb (Sommer, 5 ECTS) Advanced water cycle management (Sommer, 5 ECTS) Beskrivelse af specialiseringens centrale stofområde Akvatisk økologi henvender sig til dig, der ønsker indgående viden om akvatiske økosystemers struktur, funktion og deres forvaltning. Velfungerende akvatiske økosystemer er vigtige for at sikre bæredygtig fiskeri, høj biodiversitet, og rent drikkevand, der alle er essentielle elementer for menneskers helbred og velstand overalt på jorden. Mange akvatiske økosystemer er dog under stort pres fra menneskelige aktiviteter såsom klimaændringer, ændringer i arealanvendelse, eutrofiering og overfiskning. De akvatiske økosystemer omfatter marine systemer fra det åbne ocean til kystnære farvande og fjorde samt ferske systemer omfattende søer, vandløb og vådområder. Kurserne giver dig en grundig forståelse for de fysiske og kemiske forhold i marine og ferske økosystemer og hvilken betydning disse forhold har for organismernes udbredelse og dynamik og dermed samfundenes artssammensætning og diversitet. Derudover vil du opnå et grundigt kendskab til vigtige økosystemprocesser så som primær- og sekundærproduktion, organisk stofnedbrydning og næringsstofomsætning, og hvad der påvirker disse processer i naturlige og påvirkede akvatiske økosystemer. Du vil lære, hvordan naturlige og påvirkede systemerne forvaltes, herunder hvordan økologisk restaurering foretages i forskellige systemer. Kompetenceprofil Som kandidat med specialisering inden for akvatisk økologi vil du opnå stærke kompetencer i at forstå, undersøge, analysere og fortolke fysiske, kemiske og biologiske strukturer og processer i akvatiske miljøer.
3 Dine analytiske evner vil blive udviklet gennem eksperimentel design og analyse af eksperimentelle data og økologiske datasæt. Praktiske færdigheder erhverver du gennem anvendelse af de nyeste eksperimentelle teknikker, målemetoder og udstyr i laboratoriet og i felten. Gennem skrivning af rapporter og essays opnår du skriftlige formidlingskompetencer, og dine mundtlige formidlingsevner bliver udviklet gennem artikelfremlæggelse og fremlæggelse af eksperimentelle resultater i forbindelse med kurser og under specialeprojektet. Herigennem vil du også opnå faglig indsigt og træning i at formidle faglitteratur. Typiske jobs Forvaltningsjob i kommuner eller statslige styrelser Rådgivende konsulentvirksomheder (Orbicon, Niras) Aqua-kultur sektor Landbrugssektor (landboforeninger, SEGES) Undervisning Forskning
4 Biodiversitet og økoinformatik Forudsætningskrav Geografiske informationssystemer (GIS) (Efterår Q2, 5 ECTS) Og mindst ét af følgende tre kurser: Videregående populationsbiologi (Efterår, 10 ECTS) Dansk flora og vegetation (Forår, 10 ECTS) Adfærdsbiologi (Forår, 10 ECTS) Anbefalede kurser på bacheloruddannelsen Forvaltning af dansk natur og miljø (Efterår Q1, 5 ECTS) Arthropodernes økologi og diversitet (Sommer, 5 ECTS) Palæontologi og stratigrafi (Efterår Q2, 5 ECTS) Biogeografi og makroøkologi /valgfrit konstituerende kursus Statistisk og geospatial modellering Speciale (60 ECTS) /valgfrit konstituerende kursus Obligatoriske kurser Biogeografi og makroøkologi (Efterår, 10 ETCS) Statistisk og geospatial modellering (Efterår, 10 ETCS) Valgfrie konstituerende kurser Livets træ (Efterår, 10 ECTS) Tropisk økosystemforvaltning og human security (Efterår, 10 ECTS) Faunaøkologi og adaptiv forvaltning (Forår, 10 ECTS) Politik og økonomi i natur- og miljøforvaltning (Forår, 10 ECTS) Biologisk projektarbejde inden for specialiseringens fagområde (10 ECTS) Anbefalede kandidatkurser Conservationgenetik og molekylær økologi (Forår, 10 ECTS) Conservation fysiologi (Efterår, 10 ECTS) Miljømodellering (Forår, 10 ECTS) Beskrivelse af specialiseringens centrale stofområde Biodiversitet og økoinformatik beskæftiger sig med økologi, evolution og forvaltning i relation til biologisk mangfoldighed, med fokus på at udnytte de teknologiske landvindinger inden for især IT, remote sensing samt molekylærbiologi. Ofte er der tale om problemstillinger, som på grund af befolkningstilvækst, øget ressourceforbrug og klimaændringer er vigtige at forstå og håndtere for at sikre en positiv udvikling for både natur og samfund. Specialiseringen tager hverken udgangspunkt i bestemte organismegrupper eller økosystemer, men giver bred mulighed for, at du kan fordybe dig i spørgsmål omhandlende planter, dyr, og/eller deres interaktioner. I de obligatoriske kurser på 4. år vil der være fokus på emner såsom statistisk og GIS-baseret analyse, fylogenetik, biogeografi, klimaforandringer og naturforvaltning. Du vil blive indført i de mekanismer, som bestemmer økosystemers sammensætning, dynamik og funktion. Der vil blandt andet
5 blive lagt vægt på betydningen af det geografiske perspektiv for at forstå og håndtere økologiske og evolutionære årsagssammenhænge. Kompetenceprofil Specialiseringen udstyrer dig med brede kompetencer af relevans for miljøforvaltning, formidling og forskning. Dine analytiske evner vil blive udviklet gennem analyse af eksperimentelle data. Gennem skrivning af rapporter og essays opnår du skriftlige formidlingsevner, og dine mundtlige formidlingsevner bliver udviklet gennem artikelfremlæggelse i forbindelse med kurser og under specialeprojektet. Herigennem vil du også opnå faglig indsigt og træning i at formidle faglitteratur. I specialet vil du opnå konkrete kompetencer i at analysere komplekse data for eksempel i forbindelse med interaktioner mellem dyr og planter eller menneskeskabte effekter på økosystemer. Ofte vil en eller flere statistiske teknikker indgå i specialiseringen såsom GIS, modellering og fylogenetisk rekonstruktion. Typiske jobs Forvaltningsjob i kommuner eller statslige styrelser Rådgivende konsulentvirksomheder (Rambøll, Cowi Consult og Niras) Landbrugets interesseorganisationer (De Danske Landboforeninger, Dansk Familiebrug, Økologisk Landsforening) Private firmaer i landbrugssektoren (SEGES) Grønne foreninger (Danmarks Naturfredningsforening, WWF, Danmarks Jægerforbund) Internationale sektorforskningsinstitutioner (FAO, Bioversity, UNDP) Internationale udviklingsorganisationer (IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke) Forskning Undervisning
6 Evolutionær biologi, økologi og genetik Forudsætningskrav Videregående populationsbiologi (Efterår, 10 ECTS) Anbefalede kurser på bacheloruddannelsen Adfærdsbiologi (Forår, 10 ECTS) Geografiske informationssystemer (GIS) (Efterår, 5 ECTS) Bioinformatik og programmering (Efterår, 10 ECTS) (Kursets første 7 uger svarer til kurset Anvendt programmering ) Eksperimentel evolutionær biologi Conservationgenetik og molekylær økologi Valgfrit konstituerende kursus Speciale (60 ECTS) Obligatoriske kurser Eksperimentel evolutionær biologi (Efterår, 10 ETCS) Conservationgenetik og molekylær økologi (Forår, 10 ETCS) Valgfrie konstituerende kurser Makroøkologi og biogeografi (Efterår, 10 ECTS) Biologisk projektarbejde inden for specialiseringens fagområde (5, 10 ECTS) Anbefalede kandidatkurser Statistik og geospatial modellering (Efterår, 10 ECTS) Faunaøkologi og adaptiv forvaltning (Forår, 10 ECTS) Livets træ (Efterår, 10 ECTS) Conservation fysiologi (Efterår, 10 ECTS) Beskrivelse af specialiseringens centrale stofområde Alt liv er et resultat af evolution. Evolutionen er igen afhængig af den genetiske variation, der findes i organismer, og det miljø og de økologiske processer, som organismerne indgår i. I specialiseringen Evolutionær biologi, økologi og genetik samles disse tråde. Du vil komme til at beskæftige dig med evolution både ud fra en grundvidenskabelig vinkel og ud fra de fundamentale ændringer af miljøet, som forårsages af mennesker. Hvilke konsekvenser har eksempelvis klimaforandringer for den evolution, der er foregået og for fremtidig evolution? Hvad begrænser arters og populationers muligheder for at tilpasse sig de nye forhold gennem evolution? Og hvordan vil ændrede miljøforhold påvirke interaktioner mellem arterne? Specialiseringen beskæftiger sig med populationsøkologi og interaktioner mellem arter i økologiske netværk, samt hvordan populationer er tilpasset forskellige miljøer og har muligheder for at reagere gennem tilpasninger og stressresponser, når miljøet ændrer sig. Et andet vigtigt tema er adfærdsbiologi og betydningen af adfærdsresponser for overlevelse og reproduktion. Et tredje tema omhandler analyser af genetiske data for at forstå evolutionære processer, principperne for at bevare genetisk variation og
7 mindske indavl i truede arter og populationer, samt brug af DNA-baserede metoder til miljø- og biodiversitetsovervågning. Kompetenceprofil Du vil få en bred og dyb forståelse af evolution som det bærende princip i livets udvikling og som afgørende faktor for fordelingen af biodiversitet. Dine analytiske evner vil blive udviklet gennem design af populationsbiologiske eksperimenter og analyse af eksperimentelle data. Gennem skrivning af rapporter og essays opnår du skriftlige formidlingsevner, og dine mundtlige formidlingsevner bliver udviklet gennem artikelfremlæggelse og fremlæggelse af eksperimentelle resultater ved minisymposier. Herigennem vil du også opnå faglig indsigt og træning i at formidle faglitteratur. Afhængig af dit projektvalg i de enkelte fag og i specialet vil du opnå konkrete kompetencer i at analysere komplekse data for eksemplet fysiologiske og adfærdsmæssige stressresponser, økologiske netværk, adfærd og genetisk variation, og du vil få erfaring med både feltarbejde og laboratoriearbejde. Konkrete teknikker vil inkludere mikroskopi, analyse af DNA og genekspression og/eller forsøgsdesign med levende modelorganismer. Typiske jobs Natur- og miljøforvaltning i kommuner eller statslige styrelser Det private erhvervsliv, bioteknologiske virksomheder og konsulentfirmaer Formidlingsarbejde på museer eller som naturvejleder Undervisning Forskning
8 Mikrobiologi Specialiseringen i mikrobiologi kan ske med toning i en miljøretning og/eller en molekylærbiologisk/bioteknologisk retning. Mikrobiologi med toning i miljø Forudsætningskrav Mikrobiel økologi (Forår, 10 ECTS) Anbefalede kurser på bacheloruddannelsen: Mikrobiel fysiologi og identifikation (Efterår, 10 ECTS) Akvatisk biologi (Efterår, 10 ECTS) Forvaltning af dansk natur og miljø (Efterår, 5 ECTS) Økotoksikologi (Efterår, 10 ECTS) Mikrobiel stofomsætning og populationsøkologi Valgfrit konstituerende kursus Obligatorisk kursus Speciale (60 ECTS) Obligatoriske kurser Mikrobiel stofomsætning og populationsøkologi (Efterår, 10 ETCS) Og mindst ét af følgende to kurser: Molekylær mikrobiologi (Forår, 10 ETCS) Biologisk projektarbejde inden for toningens emneområde (10 ETCS) Valgfrie konstituerende kandidatkurser Molekylær mikrobiologi (Forår, 10 ECTS) Forvaltning af akvatiske økosystemer (Efterår, 10 ECTS) Marine økosystemer (Forår, 10 ECTS) Biologisk projektarbejde inden for specialiseringens fagområde (10 ECTS) Anbefalede kandidatkurser Risikovurdering af miljøfarlige stoffer (Sommer, 5 ECTS) Ferske økosystemer (Efterår, 10 ECTS) Advanced water cycle management (Sommer, 5 ECTS) Mikrobiologi med toning i molekylærbiologi/bioteknologi Forudsætningskrav Mikrobiel fysiologi og identifikation (Efterår, 10 ECTS) Anbefalede kurser på bacheloruddannelsen Mikrobiel økologi (Forår, 10 ECTS)
9 Plantemikrobiologi (Forår, 5 ECTS) Valgfrit konstituerende kursus Molekylær mikrobiologi Speciale (60 ECTS) Obligatoriske kurser Molekylær mikrobiologi (Forår, 10 ETCS) Og mindst ét af følgende to kurser: Mikrobiel stofomsætning og populationsøkologi (Efterår, 10 ETCS) Biologisk projektarbejde inden for toningens emneområde (10 ETCS) Valgfrie konstituerende kurser Mikrobiel stofomsætning og populationsøkologi (Efterår, 10 ECTS) Computational thinking in bioinformatics (Efterår, 10 ECTS) (Udbydes på BIRC) Samspillet mellem mikrober og deres værtsorganismer (Efterår, 10 ECTS) Biological Environmental Technology (Efterår, 5 ECTS) (Udbydes på Institut for Ingeniørvidenskab) Biologisk projektarbejde inden for specialiseringens fagområde (5, 10 ECTS) Anbefalede kandidatkurser Livets træ (Efterår, 10 ECTS) Bioinformatics analysis of Genomic Data (Forår, 5 ECTS) (Udbydes på MBG) Protein massespektrometri (Efterår, 10 ECTS) (Udbydes fra 2018) (Udbydes på MBG) Power-to-gas (efterår, 5 ECTS) (Udbydes på Institut for Ingeniørvidenskab) Fermentation (forår, 5 ETCS) (Udbydes fra 2019 el 2020 på Institut for Ingeniørvidenskab) Chemical Environmental Technology (Efterår, 10 ECTS) (Udbydes på Institut for Ingeniørvidenskab) Cell Biotechnology (Forår, 10 ECTS) (Udbydes fra 2019 el 20 på Institut for Ingeniørvidenskab) Biomolekylær struktur og funktion (Efterår 10 ECTS) (Udbydes på MBG) Proteiner og deres interaktioner (Forår, 10 ECTS) (Forudsætter kurset Biomolekylær struktur og funktion) Immunologi og mikrobiologi (Efterår, 10 ECTS) (udbydes af Institut for Biomedicin) Beskrivelse af specialiseringens centrale stofområde Mikroorganismer er af central betydning for naturens stofkredsløb, for makroorganismernes (planter, dyr og mennesker) funktionsdygtighed og helbred, samt for mange industrielle miljøteknologiske processer. Alle kurserne har en omfattende eksperimentel del og er udviklet med udgangspunkt i aktuelle forskningsområder inden for mikrobiel fysiologi, molekylær mikrobiologi, mikrobiel økologi samt biogeokemi. Forskningsområderne er kendetegnede ved en stigende erkendelse af mikroorganismernes betydning samt en generel efterspørgsel efter bedre biologiske metoder til analyse af mikroorganismernes rolle og en omfattende forståelse af genernes rolle, processernes kvantitative betydning og samspil mellem organismer.
10 Kompetenceprofil Specialiseringen i Mikrobiologi giver dig en række kvalifikationer, som tilsammen udgør et alsidigt fagligt fundament for en moderne mikrobiolog. Specialiseringen giver en velfunderet teoretisk baggrund koblet med en grundig indlæring af centrale praktiske færdigheder. Disse færdigheder erhverver du for eksempel ved at studere mikroorganismernes fysiologi, ved at analysere mikrobielle populationernes fordeling, sammensætning og aktivitet gennem kobling af molekylærbiologiske og biogeokemiske analyser og ved at arbejde med modellering af mikrobielle processer. Konkrete teknikker kan inkludere kvantificering af mikrobielle processer og molekylærbiologiske metoder såsom qpcr, FISH samt analyse af DNA sekvenser i renkulturer og naturlige mikrobielle samfund. Dine analytiske evner vil blive udfordret og udviklet gennem analyse af eksperimentelle data. Gennem skrivning af rapporter og essays opnår du gode skriftlige formidlingsevner, og dine mundtlige formidlingsevner bliver udviklet og styrket gennem artikelfremlæggelse og fremlæggelse af eksperimentelle resultater ved minisymposier. Afhængig af dit valg af kurser og af specialet vil du opnå konkrete kompetencer i at analysere komplekse data, for eksempel specifikke mikroorganismernes aktivitet og betydning for processerne i naturlige og menneskeskabte miljøer. Typiske jobs Mikrobiologer bliver typisk ansat i produktions-, rådgivnings- og servicevirksomheder, private organisationer, offentlige institutioner samt egne opstarts-virksomheder som arbejder med: Industriel bioteknologi (Arla og Novo) Miljørådgivning og forvaltning i kommuner eller statslige styrelser Miljørådgivning og forvaltning i det private (COWI, NIRAS) Miljøteknologi, (ventilationsfirmaet Skov) Rådgivning om produktion af fødevarer, biobrændstoffer og biomaterialer (SEGES, AgroTech) Effekter, modvirkning og tilpasning til klimændringer (Teknologisk Institut) Kontrol af sundhedsfarlige og sundhedsfremmende mikroorganismers (Statens Serum Institut) Mikrobiel og medicinsk diagnostik på sygehuse eller i det private (Eurofins) Forskning og udvikling (Unisense, Novozymes) Undervisning
11 Natur- og miljøforvaltning Forudsætningskrav Forvaltning af dansk natur og miljø (Efterår Q1, 5 ECTS) Geografiske informationssystemer (GIS) (Efterår Q2, 5 ECTS) Anbefalede kurser på bacheloruddannelsen Anvendt programmering (Efterår Q1, 5 ECTS) anbefalet forudsætning for kurset miljømodellering Akvatisk biologi (Efterår, 10 ECTS) Mikrobiel økologi (Forår, 10 ECTS) Arthropodernes økologi og diversitet (Sommer, 5 ECTS) Obligatorisk/valgfrit kursus Politik og økonomi i natur- og miljøforvaltning Miljømodellering Obligatorisk/valgfrit Speciale (60 ECTS) Obligatorisk kurser Miljømodellering (Efterår, 10 ETCS) Politik og økonomi i natur- og miljøforvaltning (Forår, 10 ETCS) Og mindst ét af følgende to kurser: Forvaltning af akvatiske økosystemer (Efterår, 10 ECTS) Faunaøkologi og adaptiv forvaltning (Forår, 10 ETCS) Valgfrie konstituerende kurser Risikovurdering af miljøfarlige stoffer (Sommer, 5 ECTS) Anbefalede kandidatkurser Ferske økosystemer (Efterår, 10 ECTS) Marine økosystemer (Forår, 10 ECTS) Mikrobiel stofomsætning og populationsøkologi (Efterår, 10 ECTS) Identifikation af dyr og planter i søer og vandløb (Sommer, kun lige årstal, 5 ECTS) Videregående zoologisk feltkursus (Sommer, 5 ECTS) Biologisk projektarbejde inden for specialiseringens fagområde (5, 10 ETCS) Conservation fysiologi Beskrivelse af studieretningens centrale stofområde Det helt centrale i specialiseringen Natur- og miljøforvaltning er samspillet mellem mennesker og natur. I dag er mennesket den altafgørende faktor inden for stofomsætning både globalt og lokalt eksempelvis kulstofkredsløb og næringsstoffer, biodiversitet og miljøfremmede stoffer, som påvirker både sundhed, landbrugsproduktion og naturen. Specialiseringens kurser behandler de forhold, som styrer samspillet mellem menneskelige aktiviteter og naturen. Der er fokus på de centrale samfundsaktiviteter, som påvirker naturen, samt hvordan disse reguleres gennem lovgivning og forvaltning og de økonomiske aspekter af denne forvaltning. Natur og miljøforvaltning sker som en balance mellem at bevare de ressourcer og goder, som et rent miljø og en rig natur giver, over for de omkostninger som ligger i miljøbeskyttelse. Dette sker i en
12 ofte kompliceret proces, hvor biologen gerne skal have en forståelse af forvaltning, jura, politik og kommunikation oven i en solid forståelse for den naturvidenskabelige basis. Politik og økonomi er derfor et redskabsfag. Kvantificering af miljøpåvirkninger og deres effekter i naturen er ofte det centrale i en forvaltningsproces, og økosystemmodeller indgår derfor som en væsentlig komponent på linjen. Kompetenceprofil Specialiseringen Natur- og miljøforvaltning giver dig indgående viden om forvaltning af stofkredsløb, biodiversitet, landskaber og miljø; kort sagt hele vores omgivende natur og miljø. Gennem skrivning af rapporter og essays opnår du skriftlige formidlingsevner, og dine mundtlige formidlingsevner bliver udviklet gennem artikelfremlæggelse. Herigennem vil du også opnå faglig indsigt og træning i at formidle faglitteratur. I specialet vil du opnå konkrete kompetencer i at analysere komplekse data, for eksempel menneskabte miljøpåvirkninger og deres effekter i naturen. Typiske jobs Forvaltningen i kommuner og statslige styrelser) Private konsulentvirksomheder Interesseorganisationer Internationale organisationer, herunder EU Undervisning Forskning
13 Zoofysiologi Forudsætningskrav Et eller begge af bachelorkurserne Dyrenes økofysiologi (Forår, 10 ETCS) Økotoksikolog (Efterår, 10 ETCS) Anbefalede kurser på bacheloruddannelsen Akvatisk biologi (Efterår, 10 ECTS) Planters økofysiologi (Forår, 10 ECTS) Mikrobiel identifikation og fysiologi (Efterår, 10 ECTS) Anvendt pogrammering (Efterår, 5 ECTS) Arthropodernes økologi og diversitet (Sommer, 5 ECTS) Adfærdsbiologi (Forår, 10 ECTS) Conservation fysiologi Valgfrit konstituerende kursus Eksperimentel fysiologi Speciale (60 ECTS) Obligatoriske kurser Conservation fysiologi (Efterår, 10 ETCS) Eksperimentel fysiologi (Forår, 10 ETCS) Valgfrie konstituerende kurser Biologisk projektarbejde inden for specialiserings fagområde (10 ETCS) Eksperimentel evolutionær biologi (Efterår, 10 ECTS) Faunaøkologi og adaptiv forvaltning (Forår 10 ECTS) Molekylær cellefysiologi 1 (Forår 10 ECTS) Udbydes af Institut for Biomedicin Biomolekylær struktur og funktion (Efterår, 10 ECTS) (Udbydes af Institut for MBG) Metabolismens koncepter og design (Forår, 10 ECTS) (Udbydes af Institut for MBG, forudsætter Biomolekylær struktur og funktion Anbefalede valgfri kandidatkurser Risikovurdering af miljøfarlige stoffer (Sommer, 5 ECTS) Ferske økosystemer (Efterår, 10 ECTS) Marine økosystemer (Forår, 10 ECTS) Molekylær mikrobiologi (Forår, 10 ECTS) Cellens biologi i sundhed, aldring og sygdom (Forår, 10 ETCS) (Udbydes af Institut for MBG) Eukaryote forsøgsorganismer (Efterår, 10 ETCS) (Udbydes af Institut for MBG) Beskrivelse af specialiseringens centrale stofområde Zoofysiologien er studiet af, hvordan dyr fungerer under forskellige levevilkår i en verden under forandring. Undervisningen fokuserer på at give dig en integreret forståelse af, hvordan molekylære og cellelære mekanismer ligger til grund organernes virkemåde, samt hvordan det hele dyr interagerer med deres naturlige omgivelser under skiftende miljøforhold. Undervisningen tager typisk udgangspunkt i generelle
14 fysiologiske mekanismer inden for særligt respiration, stofskifte, fordøjelse, vand og saltbalance, muskel/neuro/sanse fysiologi, samt hvorledes disse centrale fysiologiske processer reguleres. Undervisningen inkluderer ofte studier, der undersøger specifikke adaptationer hos dyregrupper tilpasset specielle abiotiske vilkår såsom hypoksi, temperaturekstremer, variationer i tilgængeligheden af føde og vand (faste/fordøjelse/tørke), osmotisk stress eller humane påvirkninger såsom toksikologi eller støjforurening. Studierne involverer derfor en del eksotiske dyr med relevante og ofte ekstreme tilpasninger, der illustrerer de centrale fysiologiske problemstillinger, ligesom vores studier også involverer dyr, der er relevante for fødevareproduktion (akvakultur, landbrug) eller dyremodeller brugt i den klinisk-medicinske forskning. Kompetenceprofil Den zoofysiologiske specialisering giver dig en række stærke kompetencer inden for den mekanistiskorienterede biologi: Hvordan virker dyr, deres organer og deres celler, og hvordan påvirkes deres virkemåde af ændrede kår-faktorer? Fysiologi er et central fag inden for den gymnasiale Biologi og Biotek undervisning, og har ligeledes mange anvendelser inden for biomedicinsk forskning og i fødevareindustrien (landbrug og aquakultur). Gennem fysisk-kemiske tilgange, praktiske eksperimenter og teoretiske beregninger opnår du en stærk kvantitativ baggrund, en dybdegående træning i at planlægge og udføre eksperimentelle undersøgelser, og erfaring i betjening af avanceret måleudstyr. Gennem skrivning af rapporter opnår du skriftlige formidlingskompetencer og dine mundtlige formidlingsevner bliver udviklet gennem artikelfremlæggelse og fremlæggelse af eksperimentelle resultater ved minisymposier. Herigennem vil du også opnå faglig indsigt og træning i at formidle faglitteratur. Typiske jobs Biomedicinsk forskning og industri Forvaltningsjobs med ekspertise i global change Fødevareindustri og akvakultur Undervisning Formidling Danida og andre organisationer, der arbejder med at skabe bæredygtig udvikling i en foranderlig verden. Teknisk/kvantitative/eksperimentelle jobs i det private
Specialiseringer på kandidatuddannelsen i biologi
Specialiseringer på kandidatuddannelsen i biologi På kandidatuddannelsen i biologi skal du vælge en af følgende specialiseringer: Akvatisk økologi Biodiversitet og økoinformatik Evolutionær biologi, økologi
Læs mereMiljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd. Tilpasning. Miljø & stress. Gener: Genetisk variation, selektion
Miljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd Tilpasning Miljø & stress Gener: Genetisk variation, selektion 2 adfærdsbiologi plante-dyr interaktioner co-evolution indavl genetik conservation
Læs mereSektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi
Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Ca. 60 personer, 60% internationale, i bygning 1540 + 1535, 1.sal Hans Røy Rikke Meyer (inano) Niels Peter Revsbech Kai Finster Kjeld Ingvorsen Kasper
Læs mereKompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi
Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereTilpasning. Miljø: temperatur,"fugtighed,"klimagradienter Fænotype:" morfologi,"adfærd" Miljø &,stress
Miljø: temperatur,"fugtighed,"klimagradienter Fænotype:" morfologi,"adfærd" Tilpasning Miljø &,stress Gener,,genomer og,populationsgenetik: Genetisk variation,"selection," 2 artsdannelse Tilpasning)til)miljø)og)miljøforandringer
Læs mereBiologi A stx, juni 2010
Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt
Læs mereBiokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde
Læs mereHer er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.
Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 10
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse
Læs mereBiologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
Læs mereBIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereMedarbejderen. Til din Life Science virksomhed:
Til din Life Science virksomhed: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste, potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft skarp fokus på det bioteknologiske arbejdsmarked:
Læs mereBilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug,
Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug, fødevarehåndtering samt natur og miljø 1 FIVU s bidrag til
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke
FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereBiologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur
Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal
Læs mereÅrsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016
Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Environmental Engineering) Studieordning
Læs mereBiologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biologi-bioteknologi Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder Biologi-bioteknologi 1 2 LÆS BIOLOGI-BIOTEKNOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET
Læs mereLæseplan for faget biologi
Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende
Læs merePersonlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Læs mereBiologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål
Biologi C - 2018 1 Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder
Læs mereSpecialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)
Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF) Vejledere og medvejledere, PhD Professor mso, sektionsleder Makroøkologi (planter, pattedyr, etc.) Global change biology, fx Δklima) Community
Læs mereUndervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :
Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor
Læs mereUddannelsesspecifik studieordning for bachelorog kandidatuddannelsen i Biologi
Uddannelsesspecifik studieordning for bachelorog kandidatuddannelsen i Biologi Godkendt af dekanen for den 1. maj 2009. Ændringer 12 og 13 vedr. elitemodul i Geobiologi er godkendt af dekanen for Det Naturvidenskabelige
Læs mereBioteknologi A htx, august 2017
Bilag 54 Bioteknologi A htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Bioteknologi er teknologisk udnyttelse af biologiske systemer til bl.a. forskning, analyse, produktion, miljøbeskyttelse og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni16/7 Marie
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 9
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biokemi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning
Læs mereProjekt. X-fag. X-fag. X-fag. Grundkursus. Projekt. VT mv. Metodik. projekt. projekt. projekt. projekt
3 K Projekt X-fag 2 K K F P X-fag 1 Grundkursus Projekt X-fag projekt VT mv. projekt GK projekt Metodik projekt 3 K K Projekt X-fag 2 K K F P X-fag 1 Bachelorkursus Projekt X-fag projekt VT mv. projekt
Læs mereFaget bidrager til at give eleverne forudsætninger for ansvarlig og kritisk stillingtagen til anvendelse og udvikling af bioteknologi.
Bioteknologi A 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Bioteknologi er teknologisk udnyttelse af biologiske systemer til forskning, analyse, produktion og sygdomsbehandling. Bioteknologi tager udgangspunkt
Læs mereSide 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin august juni
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2017-2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700
Læs mereBiologi B Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål
Biologi B - 2018 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 12
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 11
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2010, Version
Læs merefaglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk
faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI biologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i biologi. Her er en beskrivelse
Læs mereFormål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder
Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2017-2018 Institution HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2009, Version
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse
Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereUddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology)
BILAG 2: Kandidatuddannelser Studieordninger for kandidatuddannelser i naturvidenskab og teknisk videnskab. Ordningerne er gældende for studerende, som optages sommeren 2005 eller senere. Teknisk IT -
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 12
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biokemi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2019 Institution Thy-Mors Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Pernille Guyton
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereNye vitaminer... ... finder du her! Efter- og videreuddannelse ved. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Efter- og videreuddannelse ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Nye vitaminer...... finder du her! I foråret 2009 udbydes følgende
Læs mereSide 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2018/2019, eksamen maj/juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Kolding HF &
Læs mereSektion%for%Mikrobiologi%&%Center%for%Geomikrobiologi
Sektion%for%Mikrobiologi%&%Center%for%Geomikrobiologi ca 65%personer,%60%%international,%i%bygning%1540%+%1535,%1.sal Andreas Schramm Kasper% Kjeldsen Bente Lomstein Tina%S.% Temkiv Bo%Barker Jørgensen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereLæreplan for faget biologi
Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om
Læs mereBiologistudiet ved Aarhus Universitet
Biologistudiet ved Aarhus Universitet Biologi er videnskaben om det levende. Om alle de levende organismer og deres indre og ydre funktioner. Med emner fra DNA til biosfære og med tætte bånd til andre
Læs mere1. Formål, fag og læringsmål
Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i BIOKEMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Bacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 27
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 10
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse
Læs mereENVIRONMENTAL ENGINEERING MILJØTEKNOLOGI 2-ÅRIG CAND.SCIENT.TECH.-UDDANNELSE
MILJØTEKNOLOGI 2-ÅRIG CAND.SCIENT.TECH.-UDDANNELSE ARBEJD PRAKSISORIENTERET - OG KOMBINÉR DIN BIOLOGISKE OG TEKNISKE VIDEN Urbanisering og opdyrkning af landområder, udledning af næringsstoffer til vandløb,
Læs mereNedenfor kan du ud fra din kombination se de anbefalede studieforløb, faget som står forrest i overskriften henviser til fag 1.
Anbefalet studieforløb Om kurset Uddannelse Anbefalet studieforløb Geografi Nedenfor kan du ud fra din kombination se de anbefalede studieforløb, faget som står forrest i overskriften henviser til fag
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 9
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse
Læs mereStk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik
25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer
Læs mereHTX CPH WEST 2O16 FAG&STUDIERETNINGER
HTX CPH WEST 2O16 FAG&STUDIERETNINGER Din HTX uddannelse består af studieretningsfag i en samlet pakke, obligatoriske fag samt valgfag. På Ishøj Tekniske Gymnasium tilbyder vi i alt fem forskellige studieretninger.
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereBilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser
Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Kandidat i Erhvervsøkonomi Forandringsledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration
Læs mereMedarbejderen. Animal Science:
Animal Science: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft målrettet fokus på den del af arbejdsmarkedet, der har sit afsæt
Læs mereÅrsplan Biologi 8. klasse 2011/2012
Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Undervisningen tager udgangspunkt i elevens nære verden. Dvs. at vi først og fremmest beskæftiger os med livsytringer, livsbetingelser og tilpasning hos udvalgte organismer,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 10
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 19
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning
Læs mereÅrsplan i biologi klasse
32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige
Læs mereSpecialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)
Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF) Vejledere og medvejledere, PhD Professor mso, sektionsleder Makroøkologi (planter, pattedyr, etc.) Global change biology, fx Dklima) Community
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2018 - januar 2019 Institution Campus Vejle HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf E Biologi
Læs mereForslag til valgfrie og specialiseringskurser på bachelor- og kandidatuddannelsen i nanoscience E2014/F2015
Forslag til valgfrie og specialiseringskurser på bachelor- og kandidatuddannelsen i nanoscience E2014/F2015 Nedenstående liste er lavet ud fra AU s kursuskatalog som kan findes på http://kursuskatalog.au.dk.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig
Læs mereHusdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet Husdyrvidenskab 1 2 PRODUKTIONSDYR
Læs mereAARHUS UNIVERSITET EFTERÅR 2013 BIOLOGI HOLDTIME BIRGITTE JENSEN OG MARIE BUCHARDT STUDIEVEJLEDERE FOR BIOLOGI
BIOLOGI BIRGITTE JENSEN OG MARIE BUCHARDT STUDIEVEJLEDERE FOR BIOLOGI UNI VERSITET DAGENS EMNER Studievejledning Andre vejledningstilbud Eksamen Sidefagsstuderende Bacheloruddannelsens opbygning (Førsteårsprøven)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2019 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Mette Bork
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi B Ejner Damholt
Læs mereNaturressourcer. Bliv bindeleddet mellem natur og mennesker med en løsningsorienteret uddannelse i bæredygtighed
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Naturressourcer Bliv bindeleddet mellem natur og mennesker med en løsningsorienteret uddannelse i bæredygtighed Naturressourcer 1 2 LÆS NATURRESSOURCER
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2011, Version
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen december 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2017-2018, eksamen december 2018 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereBIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI
BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2018 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-enkeltfag Biologi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2017-2018, eksamen maj/juni 2018 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2018 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi B Dennis Walther
Læs mereFYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen maj/juni 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereBiologi 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Havet 6 Undersøgelse 33 Undersøgelser i naturfag (fase 1) Evolution (fase 2) 34 Økosystemer (fase 2) Argumentation
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2017-2018 Institution HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg Uddannelse Fag og niveau htx
Læs merefaglig information 2011/2012 bacheloruddannelsen I Jordbrug, fødevarer science.au.dk
faglig information 2011/2012 bacheloruddannelsen I Jordbrug, fødevarer og miljø science.au.dk 2 Bacheloruddannelsen i Jordbrug, fødevarer og miljø Jordbrug, fødevarer og miljø I denne folder kan du læse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 14/15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx bib Hans Jørgen Madsen 3.biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1
Læs mereSTATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø
Læs mereAt eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleår 2014/2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi,
Læs mere