Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)
|
|
|
- Martin Henriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)
2 Vejledere og medvejledere, PhD Professor mso, sektionsleder Makroøkologi (planter, pattedyr, etc.) Global change biology, fx Dklima) Community ecology Naturforvaltning, fx rewilding Geografi Henrik Balslev, PhD Professor Tropisk økologi Botanisk systematik Etnobotanik Palmer Anders Barfod, PhD Lektor Tropisk økologi Dansk vegetation Botanisk systematik Plante-evolution Peder Klith Bøcher, PhD AC-TAP GIS Remote-sensing Satellitdata Orthofotos LiDAR Brody Sandel, PhD Adjunkt Makroøkologi Plant community ecology Geografi Signe Normand, PhD. Adjunkt Planters makroøkologi Drone Arktisk planteøkologi Dendroøkologi Mats Gustafsson, Phd Lektor Botanisk systematik Plante-evolution Mosser Nordisk flora ØKOINF generelt Ca. 45 pers. ~40% international Hvor: 1540, 3. sal
3 ØKOINF s forskningsfokus Grundforskning Makroøkologi Community-økologi Evolution Biodiversitet Strategisk forskning Naturforvaltning Etnobotanik Klimaændringer mm. Organismer Planter Pattedyr Fugle Andet, fx. insekter Hvor Globalt Danmark Troperne
4 Emneområder for specialer
5 Emneområder for specialer Grundforskning Makroøkologi Community-økologi Evolution Biodiversitet Strategisk forskning Naturforvaltning Etnobotanik Klimaændringer mm. Organismer Planter Pattedyr Fugle Andet, fx. insekter Hvor Globalt Danmark Troperne
6 Arbejdsgang /Metodikker Praktisk/Teoretisk Økoinformatik Databaser GIS Statistik Remote-sensings-data Feltarbejde Vegetationsplots Adfærdsobservationer Interviews
7 Nyttige fag Bachelor Dansk Flora og Vegetation Anvendt Statistik Geografisk informationsystemer (GIS) GIS modellering Multivariat Analyse of Biologiske Data Kandidat Biogeografi & Makroøkologi Tropiske Økosystemer & Human Security
8 Karrieremuligheder Naturforvaltning Kommuner Styrelser Rådgivende Ingeniørfirmaer Undervisning Gymnasier Bistandsorganisatio ner og NGOer Forskning Universiteter
9 Projekt-eksempler Determinants of the distribution ranges of eleven economically important palm species in western South America The imprint of extinction on phylogenetic community structure in temperate tree floras Biodiversitetsmønstre på 67 danske øer En makroøkologiske analyse af vilde hestebestandes globale forekomst En makroøkologisk analyse af spætters globale diversitetsmønster Rumlig fordeling af skovbundsurter som naturskovsindikator Ændringer i skovbundsurternes funktionelle træk langs en forstyrrelsesgradient Vegetationsdynamikken på Lodbjerg klithede over 50 år Randeffekt på heder Fødevalg hos 11 semi-domesticerede europæiske bisoner, Bison bonasus Kronhjortes arealbrug i Søby Brunkulslejer Bestandsstørrelser hos de uddøde kæmpedovendyr
10 Konkrete mulige projektemner Alt indenfor de generelle emner Nogle specifikke ideer Undersøgelser af magrovepalmen Nypa fruticans' klonalitet Makroøkologiske undersøgelser af hørpalmen Trachycarpus fortunei Populationsgenetiske undersøgelser af truede vedagtige planter på Færøerne Bestøvningsmekanismer indenfor sydøstasiatiske palmer Habitatvalg og vegetationseffekter hos fritlevende hestebestand, fx på Langeland Klimaændringer og vegetationsdynamik i Kaløskovene siden 1993 Vegetationsudvikling ved forskellige former for naturnær skovrejsning (samarbejde med Aarhus Kommune) Vegetationsændringer i skovområder i og omkring Århus Vegetationsdynamik i urørte områder i DK
11 AURA: Aarhus University Research on the Anthropocene Samarbejdsaftale med Randers Regnskov & Randers Kommune
12 Naturnær skovrejsning med Aarhus Kommune Masai Mara - Ree Park
13 Kontakt: POLITIKEN 6/ Flere nye eksotiske dyrearter kan få et comeback i dansk fauna, mener biologiprofessor fra Aarhus Universitet. Tegning: Jørn Villumsen
Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)
Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF) Vejledere og medvejledere, PhD Professor mso, sektionsleder Makroøkologi (planter, pattedyr, etc.) Global change biology, fx Dklima) Community
Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata. Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet
Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet Aarhus Universitet Bioscience Kalø Silkeborg Økoinformatik & Biodiversitet
Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande
Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande Jesper Madsen, Bioscience, Aarhus Universitet Foto: C. Jaspers GRÆNSER MED KONSEKVENSER Mange typer af grænser med konsekvenser Løsninger?
Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer
Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty
Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet [email protected] Hvad er en rødlistevurdering?
Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering
PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER
2011 PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER Ph.d. projekt: Vegetationsændringer i danske lysåbne økosystemer Allan Timmermann 1,2, Christian Damgaard 2, Morten Strandberg 2 og Jens-Christian Svenning 1
Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM
Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og
Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab
Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab Erik Prins PRINS Engineering Grøn natur og satellit data hvorfor det? Forpligtigelser: Bl.a. Fredninger, EU-N2K, FN-CBD, IPBES og 2020 mål Der
Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?
Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Macroecology. Evolution and Climate Natural History
NYE SPECIALEPLADSER i marinbiologi og mikrobiologi ved MARINBIOLOGISK SEKTION (www.bio.ku.dk/mars/)
SPECIALE-MULIGHEDER i 2013 indenfor MICROENVIRONMENTAL ECOLOGY: Min forskergruppe studerer det fysisk-kemiske mikromiljøs betydning for akvatiske samfunds og organismers økologi. Vi undersøger hvordan
FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan
Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi
Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Ca. 60 personer, 60% internationale, i bygning 1540 + 1535, 1.sal Hans Røy Rikke Meyer (inano) Niels Peter Revsbech Kai Finster Kjeld Ingvorsen Kasper
Etnobotanik, smartphones og kampen mod illegal tømmerhugst Ida Theilade
Etnobotanik, smartphones og kampen mod illegal tømmerhugst Ida Theilade PLCN Danmission Peace Bridges Organisation Community Peacebuilding Network Web Essentials Københavns Universitet Institute of Food
Miljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd. Tilpasning. Miljø & stress. Gener: Genetisk variation, selektion
Miljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd Tilpasning Miljø & stress Gener: Genetisk variation, selektion 2 adfærdsbiologi plante-dyr interaktioner co-evolution indavl genetik conservation
Drone-baseret remote sensing i arktisk økologi Signe Normand
Drone-baseret remote sensing i arktisk økologi Signe Normand UAS4Ecology Lab, Økoinformatik og Biodiversitet, & Arctic Research Center Institut for Bioscience, AU Foto: Normand-Treier & Lærke Stewart Drone
REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Anders Højgård Petersen
Bevarelse af skovenes biodiversitet. Prioritering, indsats og økonomi Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Center Macroecology, for Makroøkologi,
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll
IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI
ERHVERVSFORSKER ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHED OG UNIVERSITET
ERHVERVSFORSKER ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHED OG UNIVERSITET UNIVERSITETS Som universitetsvejleder synes jeg, at samarbejde med en virksomhed omkring en erhvervsph.d. både kan være godt til at starte
Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.
Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø
Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko
Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development
www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2
Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne
51 Københavns Universitet 52 Københavns Universitet 53 Københavns Universitet 54 Århus Universitet 55 Århus Universitet 56 Århus Universitet 57
Oversigt over lodtrækningsnumrenes fordeling på de tre universiteter vinteren 2011/2012. De sekundære kandidater, der er tilmeldt ægtefælle/samleverordningen, som først skal påbegynde klinisk basisuddannelse
intelligent beregning af hydrologiske parametre afledt af en terrænmodel
u intelligent beregning af hydrologiske parametre afledt af en terrænmodel Peder Klith Bøcher Aarhus Universitet Projekter involveret: Effektiv håndtering af massive terrændata (NaBiIT): udvikling og anvendelse
KU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT Opdateret 04. MAJ 2017 Vedr. KU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION UNIVERSITETSPARKEN 1, Herunder er en benchmarking af KU med udvalgte europæiske
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund
Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT
Forskere i dobbeltroller
Forskere i dobbeltroller Forskeres økonomiske interesser Dobbeltroller eller udfylder vi blot vores rolle som forsker? Sven Frøkjær Dekan, professor Det Farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet Destination
REWILDING MOLS. Erfaringer fra Molslaboratoriets rewildingarealer AARHUS
REWILDING MOLS Erfaringer fra Molslaboratoriets rewildingarealer REWILDING Genetablere naturlige processer Reducere menneskelig indblanding i økosystemet Fremme økosystemer der kan bevare biodiversitet
Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi
Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4
Biologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
Biologistudiet ved Aarhus Universitet
Biologistudiet ved Aarhus Universitet Biologi er videnskaben om det levende. Om alle de levende organismer og deres indre og ydre funktioner. Med emner fra DNA til biosfære og med tætte bånd til andre
FOSSILJAGT I FAXE KALKBRUD
PRAKTISKE OP- LYSNINGER/LOGI- STIK Geomuseum Faxe ligger kun 300m fra busholdepladsen i Faxe. Der er gode parkeringsmuligheder for bus ved museet. I forbindelsen med turen i kalkbruddet anbefaler vi vand
Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik
25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer
STRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: [email protected] Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og inano. Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital
Uddannelsesstrategier, -planer og -udbud inden for lægemiddelområdet? Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og
AARHUS UNIVERSITET EFTERÅR 2013 BIOLOGI HOLDTIME BIRGITTE JENSEN OG MARIE BUCHARDT STUDIEVEJLEDERE FOR BIOLOGI
BIOLOGI BIRGITTE JENSEN OG MARIE BUCHARDT STUDIEVEJLEDERE FOR BIOLOGI UNI VERSITET DAGENS EMNER Studievejledning Andre vejledningstilbud Eksamen Sidefagsstuderende Bacheloruddannelsens opbygning (Førsteårsprøven)
VEJLEDNING FOR ANSØGERE TIL VIDENSKABELIGE STILLINGER VED AARHUS UNIVERSITET, HEALTH
VEJLEDNING FOR ANSØGERE TIL VIDENSKABELIGE STILLINGER VED AARHUS UNIVERSITET, HEALTH Udarbejdet af Fakultetsledelsen, Health Gældende fra 1. maj 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Målgruppe...
STRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: [email protected] Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Job- og personprofil for institutleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for institutleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Baggrund Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA
20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især
GBIF, biodiversiteten
Et kort over udbredelsen af de mere end 270 millioner fugledata i GBIF. Selvom datamængden er stor, er der stadig store områder med ret beskedne data. Kort: Jan Legind, GBIF. Af Finn Borchsenius, Isabel
Biodiversitetshensyn i produktionsskoven umulige kompromiser og lavthængende frugter
Biodiversitetshensyn i produktionsskoven umulige kompromiser og lavthængende frugter Jacob Heilmann-Clausen Workshop om nationalt skovprogram 5. Maj Forskningsfokus: Dynamik og biodiversitet i Danske løvskove
Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland
Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,
Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet
Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet Fælles Mål for N/T Efter 4.klassetrin Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
En frafalden matematikers hverdag
En frafalden matematikers hverdag S.L. Gadegaard Department of Economics and Business Economics Aarhus BSS, Aarhus University 12. April 2019 Sune L. Gadegaard Alumnedag 12. April 2019 1 / 22 Hvem er jeg
Herbarium Jutlandicum
Herbarium Jutlandicum Science and Technology Museerne ved Aarhus Universitet (Steno Museet, Væksthusene og Ole Rømer-Observatoriet) er netop blevet udvidet med universitetets herbarium. Den 1. juli 2012
Naturressourcer. Bliv bindeleddet mellem natur og mennesker med en løsningsorienteret uddannelse i bæredygtighed
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Naturressourcer Bliv bindeleddet mellem natur og mennesker med en løsningsorienteret uddannelse i bæredygtighed Naturressourcer 1 2 LÆS NATURRESSOURCER
Tilpasning. Miljø: temperatur,"fugtighed,"klimagradienter Fænotype:" morfologi,"adfærd" Miljø &,stress
Miljø: temperatur,"fugtighed,"klimagradienter Fænotype:" morfologi,"adfærd" Tilpasning Miljø &,stress Gener,,genomer og,populationsgenetik: Genetisk variation,"selection," 2 artsdannelse Tilpasning)til)miljø)og)miljøforandringer
Drone-baseret remote sensing af arktisk. vegetation
Drone-baseret remote sensing af arktisk vegetation Jysk Naturhistorisk Forenings Temadag Spirende biologer Bjarke Madsen Aarhus Universitet [email protected] Foto: Sigrid Schøler Nielsen 12-11-2016
Side 1 af 11. Løn i staten LØNSTATISTIK 2018
Side 1 af 11 Løn i staten LØNSTATISTIK 2018 DECEMBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Gennemsnitsløn uden pension for akademisk ansatte uden ledelsesansvar... 4 1.1. Alle kandidater... 4 1.2. Humanistiske
Testcentret i Østerild fejl eller fantastisk? (Set fra miljøets synspunkt)
Hvad ved jeg om Testcentret i Østerild? Testcentret i Østerild fejl eller fantastisk? (Set fra miljøets synspunkt) Thisted Gymnasium, 7. september kl..0-.0 Ivar Lyhne Adjunkt, ph.d. Det Danske Center for
ELEFANTEN I DET ØKOLOGISKE RUM
28 3 ELEFANTEN I DET ØKOLOGISKE RUM Af JENS-CHRISTIAN SVENNING PROFESSOR, PH.D. LEDER AF SEKTION FOR ØKOINFORMATIK OG BIODIVERSITET, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AARHUS UNIVERSITET MODTAGET STØTTE TIL SEMPER
Naturlig dynamik i hedeplejen
Naturlig dynamik i hedeplejen Inger Kappel Schmidt, Rita Buttenschøn, Torben Riis Nielsen, David Bille Byriel, Mathias Just Justesen, Hjalte Ro-Poulsen og Sebastian Kepfer-Rojas (IGN-KU) Rikke Reisner
Specialiseringer på kandidatuddannelsen i biologi
Specialiseringer på kandidatuddannelsen i biologi På kandidatuddannelsen i biologi skal du vælge en af følgende specialiseringer: Akvatisk økologi Biodiversitet og økoinformatik Evolutionær biologi, økologi
Kandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE
Kandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE Temaer i webinaret Hvorfor kandidat Hvad indebærer det? Typiske kandidatuddannelser for sygeplejersker Hvilke karrieremuligheder og stillinger
FORSKNING I SYGEPLEJEN
6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet
Årsplan for Sciencefagene i udskolingen
For skoleåret 2013-2014 på Skovgårdsskolen Mål: Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne opnår indsigt og tilegner sig viden i vigtige fænomener og sammenhænge i naturen,
Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet
1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4
STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som