Proces for indsatserne i Byrådets vision

Transkript

1 Byrådssekretariatet Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde Tlf.: kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk Proces for indsatserne i Byrådets vision 20. august 2015 Indledning Der fremlægges forslag til proces og modeller for de 4 indsatser i byrådets vision, som Økonomiudvalget skal drøfte i august 2015 med henblik på en drøftelse på byrådets augustseminar d. 27. og 28. august Ref. CIP Dir. tlf camillaip@roskilde.dk Baggrund Visionen for Roskilde Kommune er godkendt i Byrådet d. 29. april 2015 og visionen har tæt sammenhæng til aktuelle kommuneplaner, politikker, mål og resultater i Roskilde Kommune. Vision for Roskilde Kommune for er: Roskilde Kommunes vision er at styrke den enkelte borgers tryghed og muligheder i livet gennem uddannelse, stærke fællesskaber og en solid kerneservice. Roskilde Kommunes vision er levende lokalmiljøer, både i et stærkt centrum og med bæredygtige lokalsamfund, gennem fremme af handel, erhverv, events og foreningsliv. Roskilde Kommune vision er at styrke bosætning og turisme gennem videreudvikling af eksisterende styrkepositioner indenfor det musiske og kulturarv. Roskilde Kommune vision er at fremme innovation og nye samarbejdsformer generelt, men med særligt fokus i.f.t. bæredygtige løsninger, udvikling af kommunens kerneservices og demokratisk inddragelse. Visionen skal udmøntes gennem 4 konkrete og ligeværdige indsatser, som er godkendt i byrådet d. 17. juni 2015: 1. Nye løsninger i erhverv og viden 2. ZebraByprojektet 3. Bymidten som kraftcenter 4. Kerneopgaven i fokus (Beskrivelse af indsatserne fremgik af bilag til sagen d. 17. juni 2015). Det blev samtidig besluttet, at indsatserne om Nye løsninger i erhverv og viden, Kerneopgaven og Bymidten som kraftcenter forankres i Økonomiudvalget. Indsatsen om ZebraByprojektet forankres i følgegruppen for ZebraBy.

2 Proces Det politiske arbejde med indsatserne kan tilrettelægges på forskellige måder. I indeværende notat fremlægges forslag til proces og modeller for de 4 indsatser. Forslagene indeholder 3 forskellige typer af modeller inden for hver indsats (en lille, en mellem og en stor model), som på forskellig vis involverer politikkerne, ledelsen og medarbejdere i varierende grad. Der kan frit vælges bland modellerne for de enkelte indsatser. Side2/14 Forslag til proces og modeller drøfter Økonomiudvalget i august 2015 med henblik på en drøftelse på byrådets augustseminar d. 27. og 28. august Hensigten er, at proces og modeller for indsatserne godkendes i byrådet til september 2015 for herefter at igangsættes. I det følgende fremlægges forslag til proces for de 4 indsatser med hver 3 forskellige modeller for involvering at vælge blandt. Modellerne kan tilpasses under vejs samtidig med, at målene kan justeres, når arbejdet med indsatser og mål igangsættes. Bemærk venligst, at der i indsats nummer 4 om kerneopgaven i fokus er oplistet forslag til 3 områder indenfor kommunens kerneopgaver. Forvaltningen foreslår, at der i første omgang udvælges én af de tre kerneopgaver. Efterfølgende kan der udvælges nye kerneopgaver. De overordnede målsætninger i dette notat diskuteres, finpudses og konkretiseres i den valgte organisering i forhold til den overordnede vision.

3 1. Nye løsninger i erhverv og Viden Det gode liv er indbefattet af et godt job og gode arbejdspladser skaber nye tilflyttere. Derfor skal der sikres optimale rammer for erhvervslivet i Roskilde Kommune. I en global verden øges kravene til virksomhedernes konkurrencekraft dagligt og denne konkurrencekraft sikrer virksomhederne sig ved at tilegne sig ny viden, gode medarbejdere og en placering hvor både den fysiske og den digitale infrastruktur er i top. Endelig viser en ny undersøgelse fra KL, at også god kommunal sagsbehandling indenfor byggesag og miljø har en stor betydning. Side3/14 Opgaven i relation til indsatsområdet Nye løsninger i erhverv og Viden er derfor, at sikre vidensoverførsel til virksomhederne, skabe gode kommunale rammevilkår og initiere en uafbrudt fødekæde af veluddannede, entreprenørskabende unge, som i Folkeskolen, i ungdomsuddannelsen og i deres videre uddannelsesvej får skabt grundlaget for læring, så de kan bliver de bedste i deres årgang. Nye løsninger i erhverv og Viden har følgende 3 overordnede målsætninger: 1. Vi skal tilstræbe, at være en af de kommuner i landet, som er bedst til at overføre viden mellem vores videns- og uddannelsesinstitutioner og vores virksomheder, foreninger og borgere. 2. Vi skal være i stand til at kunne fastholde, tiltrække og skabe nye virksomheder, så vi i 2025 er blandt landet 10 mest velansete erhvervskommuner. 3. Vi skal sikre, at vores folkeskole frem mod 2025, formår at skabe børn og unge som fagligt ligger helt i top blandt landet kommuner. Samfundsmæssige udfordringer Der skabes rigtig meget god anvendelsesbaseret forskning på videns- og uddannelsesinstitutionerne i Roskilde. Spørgsmålet er bare, hvorvidt denne viden kommer ud og bruges til at skabe vækst og innovation i virksomhederne? Hovedparten af de små og mellemstore virksomheder foretrækker at samarbejde med leverandører og kunder, når der skal udvikles nye processer, produkter og services. Det manglende samarbejde med videns- og uddannelsesinstitutionerne bunder ofte i en manglende viden om, hvilke muligheder de tilbyder, og hvordan og med hvem virksomhederne skal samarbejde. Samtidig skabes der generelt for få private arbejdspladser i Roskilde og i Danmark. Derfor er det vigtigt, at kommunen løbende forbedrer forholdene og servicen for såvel de eksisterende virksomheder, for udenlandske investorer og for iværksætter, der overvejer at starte egen virksomhed. Overførsel af viden DTU Risø Park Arbejdet med at realisere forskerparken fortsætter med henblik på, at DTU får selveje og Scion DTU skal være operatør på projektet. Der er fortsat ambitionen, at DTU Risø Park skal være en unik bæredygtig forskerpark og testlaboratorium for grønne og

4 bæredygtige teknologier. Samtidig skal DTU Risø Park være udstillingsvindue for danske eksportløsninger indenfor miljøteknologi. Side4/14 Udviklingsaftale med RUC Der er netop indgået en ny udviklingsaftale mellem RUC og Roskilde Kommune løbende frem til Aftalen indeholder etableringen af to arbejdsgrupper Vækst gennem viden og Fødekæden fra Folkeskole til RUC, som hver især kommer til at arbejde med projekter omhandlende vidensdeling og vidensoverførsel. Vidensnetværket IQ IQ er organisationen, hvor erhvervslivet skal møde vidensinstitutionerne for sammen med kommunen at udvikle konkrete projekter, der kan skabe vækst, nye løsninger og arbejdspladser. Det er hensigten, at vidensnetværket IQ skal: - skabe vækst, nye løsninger og nye arbejdspladser - markedsføre kommunernes DNA og brande visionen om IQ - at sikre fødekæden fra folkeskole til uddannelsessystemet og erhvervslivet Fastholde, tiltrække og skabe nye virksomheder Der arbejdes fortsat med en optimering af de fysiske rammer i kraft af en kritisk gennemgang af de eksisterende erhvervslokalplaner og en analyse af mulige nyudlæg i forbindelse med den kommende kommuneplan. Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering (UVEG) har over de næste tre år midler til markedsføring og vækstskabelse af nye og eksisterende virksomheder. Dette betyder, at UVEG over de kommende år, vil iværksatte nye tiltag fra disse puljer med henblik på, at fastholde, tiltrække og skabe nye virksomheder, herunder lancere et nyt erhvervsmagasin. Folkeskolen skal sikre, at børn og unge fagligt ligger helt i top i Danmark Folkeskolen skal initiere en uafbrudt fødekæde af veluddannede, entreprenørskabende unge, som får skabt grundlaget for læring, så de kan bliver de bedste i deres årgang. Folkeskolen giver ekstra tid til faglig fordybelse, hvor alle elever skal have faglige udfordringer, så alle lærer mere. Det skal bl.a. ske gennem højere inddragelse af det omgivende samfund, lokale foreninger og virksomheder. Organisering politisk forankring og eksterne samarbejder Byrådet besluttede på sit møde i juni måned, at Nye løsninger i erhverv og viden er forankret i Økonomiudvalget i tæt samarbejde med Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering. Der fremlægges en årlig status på et byrådsseminar. Inden for denne ramme kan der peges på tre alternative modeller for, hvordan den politiske styring af arbejde med Nye løsninger i erhverv og viden kan tilrettelægges.

5 Model 1: (ØU koordinerer det samlede projekt. Fagudvalgene varetager projektledelse af delprojekter) Den overordnede styring sker som i dag gennem samarbejdsaftaler og handleplaner. ØU behandler den årlige handleplan og fastlægger årets prioriteringer. Fagudvalgene arbejder med de enkelte projekter. Hele byrådet får en årlig status ved forårsseminaret samt bliver involveret ved behandling af opdateret handleplaner ifm. budgettet. Side5/14 Model 2: (Ny samarbejdsaftale med DTU) Styringsmodellen i model 1 suppleres med, at der indgås et samarbejde om afholdelse af mentorkonference med DTU, relevante virksomheder i Roskilde Kommune og med politisk deltagelse, hvor alle har interesse i, hvordan vi skaber bedre vilkår, så flere studerende tilknyttes lokale virksomheder. Model 3: (Tværgående politisk projektorganisering) Styringsmodellen i model 1 suppleres med tværgående projektorganisering for særlig prioriterede delprojekter. For de udvalgte projekter udpeges gruppe med politisk deltagelse på tværs af fagudvalgene, der følger projektet fra ide til realisering, og involveres i workshops, temamøder, borgermøder m.m.

6 2. ZebraByprojekter Borgerne og kommunen skal i fællesskab udvikle lokalsamfundene i Roskilde Kommune, hvad enten det er mindre bysamfund, eller det er områder i kommunen, hvor der er et fællesskab og fælles identitet, der kan bygges på. Det skal være trygt at leve og bo overalt i kommunen. Med gode fællesskaber, oplevelser og et aktivt foreningsliv, kan vi også ad den vej bekæmpe ensomhed, passiv livsførelse, sociale udfordringer og udstødelse af samfundet. Hvert lokalsamfund skal have mulighed for at skabe sin selvstændige identitet med respekt for eksisterende fællesskaber og foreningslivet i nærområdet Side6/14 ZebraByprojektet har 6 målsætninger: 1. Vi skal sikre fremgang i kommunen såvel i byer som på landet og vi vil invitere alle eksisterende aktive bysamfund til at blive en del af et ZebraByNetværk. I ZebraByNetværket kan alle bysamfund lære af hinanden og idéudvikle 2. Vores bygninger og fysiske rum skal bredt set fungere som centre for lokale fællesskaber samtidig med, at byrum og natur skal indbyde til fysiske aktiviteter og fællesskaber 3. Vi skal styrke lokaldemokratiet og stemmeprocenten skal højnes 4. Vi skal med nysgerrigheden forrest støtte borgernes sociale engagement og muligheder for selv at etablere og komme indhold i fællesskaberne. Vi gør det umulige muligt 5. Vi skal nytænke boligformer og bofællesskaber i samarbejde med borgerne 6. Vi vil skabe et aktivt socialt fællesskab og i idræts- og kulturlivet for både bredden og eliten, hvor vi inviterer til oplevelser året rundt Samfundsmæssige udfordringer Mange borgere ønsker at bo i og være en del af stærke lokale fællesskaber. Og ønskerne til kommune går længere end til levering af effektiv service. Det er en udfordring for en kommune at agere i dette rum. Men det er en udfordring Roskilde Kommune tager op både for at skabe den attraktive kommune og for at fastholde opbakningen til det lokale demokrati. Der skal være liv og aktiviteter i de byer og landdistrikter, der ligger uden for Roskildes bykerne, og der skal være fællesskab og samarbejde i både landdistrikter og byområder i Roskilde Kommune. ZebraBy Initiativer Byrådet har de seneste år taget en række initiativer for at udvikle fællesskaber og lokalsamfund. Der arbejdes med ZebraByprojekter i Gundsømagle, Viby og Æblehaven/Rønnebærparken. I forlængelse heraf er der desuden udviklet en model hvor lokalbibliotekerne åbnes og tilføres funktioner som community-centre. Desuden er der i kommunens institutioner bredt set sat fokus på, at de skal fungere som centre for fællesskaber og lederne har en særlig forpligtelse til at se på tværs og understøtte de lokale ønsker og behov. Erfaringerne skal videreføres og videreudvikles. Det centrale er, at Zebrabyprojektet skal være rammen for at bringe mennesker i de enkelte lokalområder sammen. Lokalsamfundets styrke og sammenhæng opstår, når ejerskabet og drivkraften udspringer fra de mennesker der bor i området, de foreninger, kommunale tilbud,

7 virksomheder mv. som er i området. Der er gode erfaringer med, at et zebrabyprojekt indledes med en afdækning af hvilke kommunale tilbud, foreninger, øvrige aktører og faciliteter, der allerede er i lokalsamfundet. Således kan samarbejdet styrke det aktive medborgerskab og fællesskab samt udvikle bæredygtige lokale netværk og relationer med udgangspunkt i eksisterende muligheder og ressourcer. Side7/14 Men der er spørgsmål, der skal afklares i det videre arbejde. Skal alle bysamfund inden for en periode have tilbud om at være med i ZebraByprojektet? Eller skal Zebratænkningen integreres i forskellige nye kommunale samarbejdsprojekter? Skal ZebraByprojektet fokusere på at understøtte nye og eksisterende sociale fællesskaber? Eller skal der gøres en særlig indsats for, at ensomme borgere og borgere med sociale udfordringer, herunder personer uden for arbejdsmarkedet, inddrages i fællesskabet? Organisering politisk forankring Byrådet besluttede på sit møde i juni måned, at ZebraByprojektet er forankret i den politiske følgegruppe for ZebraBy. Der fremlægges en årlig status på et byrådsseminar. Inden for denne ramme kan der peges på forskellige modeller for, hvordan den politiske styring af arbejdet med ZebraByprojektet tilrettelægges. Model 1: (Følgegruppe) Politikerne sidder i en gruppe, der følger projektet og sikre, at det bevæger sig i den rigtige retning. Følgegruppen for ZebraBy fastlægges selv sin arbejdsform. Model 2: (Laboratorium for politikudvikling) Følgegruppen anvender projektet som afsæt for bredere drøftelser af deltagelse, fællesskab og demokrati med forskere og andre ressourcepersoner, idet målet ikke blot er udvikling og styring af de enkelte projekter, men udvikling af nye politiske og administrative arbejdsformer. Model 3: (Direkte deltagelse) Følgegruppen udvikler en ny arbejdsform hvor man involveres direkte i møder og workshop med borgere og kommunale medarbejdere.

8 3. Bymidten som kraftcenter Bymidten i Roskilde skal være hele Roskilde Kommunens kraftcenter med et dynamisk handels- og kulturcentrum. Bymidten skal skabes med fokus på liv, mangfoldighed, sundhed, tilgængelighed og bæredygtig udvikling. Bymidten skal indeholde endnu flere oplevelser, mødesteder og nye samarbejder, for derigennem at skab en positiv udvikling og bæredygtig vækst. Der skal ske en samlet indsats omkring bymidten i Roskilde med fokus på Stændertorvet, Kildegården, Ny Østergade, Byens Hus, Kulturstrøget mv. Der skal udvikles store arrangementer samt daglige oplevelser og liv. Der skal skabes en ny ramme for at forbedre vilkårene for Roskilde som handelsby, hvilket betyder forhøjet omsætning, så Roskilde markerer sig som en vinderby i forhold til handel. Side8/14 Bymidten som kraftcenter har 4 målsætninger: 1. Vi skal satse stærkt på udviklingen af bymidten som kraftcenter 2. Vi vil arbejde for at synliggøre og videreudvikle Roskilde som Danmarks eneste nationalparkby med midtbyen som indgang til Nationalpark Skjoldungernes Land 3. Vi vil satse stærkt på turismen og på at blive Danmarks event- og oplevelsesby nummer ét uden for København 4. Vi skal udvikle Roskildes bymidte til et stærk og attraktivt centrum for handlen og flere boliger Samfundsmæssige udfordringer Der sker i disse år en bevægelse af borgere og økonomisk aktivitet mod de attraktive byer. Den stærke og dynamiske by er drivere for udvikling. Der er imidlertid ingen automatik i denne udvikling, men derimod en konkurrence mellem byer, hvor der vil være vindere og tabere. Det vil have stor betydning for både økonomi og livskvalitet i hele Roskilde Kommune, hvordan Roskilde by klarer sig i denne konkurrence. Roskilde har en stærk position, men er også udfordret af massive satsninger i naboområder. Hvis Roskildes positionen skal fastholdes, skal byens og ikke mindst bymidtens attraktionsværdi hele tiden forbedres. Initiativer for udvikling af bymidten som kraftcenter Byrådet har vedtaget en udviklingsstrategi for Den Dynamiske Bymidte, der følges op med årlige handleplaner. En række initiativer er taget for arbejdet i de kommende år. Det gælder bl.a. renovering og udvikling af Stændertorvet, etablering af Byens Hus, P- strategi med P-henvisning og P-hus, udvikling af Kulturstrøget, udvikling af Kildegårdsområdet og planlægning for Ny Østergade området. Der skal i de kommende år føjes yderligere initiativer til. Det tre første kunne være: eventstrategi, projekt bydata samt strategi for handelslivet. Eventstrategi Roskilde Bymidte kan i tæt samspil med Roskilde Åben Arena udvikles til Danmarks mest attraktive og benyttede ramme for store udendørsevent uden for København. Roskilde har en lang tradition for store udendørs events og har de seneste år eksperimenteret med at udnytte denne kompetence ved at udvikle og tiltrække flere

9 nye arrangementer. Der kan nu være behov for at formulere en egentlig strategi på området for at bringe udviklingen videre. Strategien bør udarbejdes i et samarbejde mellem kommunen, Erhvervsforum, Visit Roskilde og øvrige nøgleaktører. Side9/14 Projekt bydata Der kan udvikles et samarbejde mellem alle aktører om indsamling af data om byen og brugen af byen. Ved at betragte byen som et stort fælles eksperimentarium, og samarbejde om indsamling og bearbejdning af data, kan Roskilde blive den by i Danmark, der har de bedste data. Og ikke mindst den by, der er bedst til at bruge data. Hos de forskellige aktører findes der allerede en række data, der med fordel kunne systematiseres og kobles (omsætningstal i butikkerne, besøgstal på destinationerne og events, data fra P-henvisningssystemet mm). Dette kunne suppleres med måling af fodgængerstrømme ved brug af mobildata, hvor de overordnede formål er at måle på aktivitetsniveau, opholdstider samt fodgængerstrømme. Med en sådan samlet dataindsamling vil det være muligt at måle på effekten af forskellige initiativer f.eks. ved at sammenholde antallet af registreringer på en dag med en særlig begivenhed mod en gennemsnitlig hverdag, lørdag, søndag etc. Strategi for handelslivet Handelslivet er af meget stor økonomisk betydning for Roskilde. Det er desuden den væsentligste bylivsdriver, som trækker flest mennesker til byen. I den sammenhæng er attraktiviteten i det samlede udbud afgørende. Der er en god dynamik i handelslivet i Roskilde, en aktiv handelsstandsforening, og et godt samspil mellem aktørerne. Men der er ikke en stærk fælles strategi for udvikling af selve handelslivet og det kunne derfor give god mening i at supplere med et indsatsområde om butikkerne. Der kan arrangeres et dialogforløb for Roskilde Handel, grundejere og kommunen, der leder frem til en handlingsplan for handelslivet i bymidten. Forløbet kan f.eks. tilrettelægges med tre møder, hvor de lokale aktører møder Danmarks stærkeste faglige kapaciteter på området, drøfter de bedste danske og internationale erfaringer, ser på detailhandelsanalyser for Roskilde og sammen kortlægger Roskildes kvaliteter og muligheder. Som en del af forløbet kan der også arrangeres én til to fælles studieture for politikere, forvaltning og handelsliv, der kan give inspiration til det fælles arbejde med at skabe et levende butiksliv i bymidten. Resultatet af dialogforløbet kunne blive en konkret handlingsplan, der bl.a. indeholder strategi for tiltrækning af de rigtige butikskoncepter, profilerede butiksmiljøer, flows, forbindelser imellem dem mv.. Organisering politisk forankring og eksterne samarbejder Byrådet besluttede på sit møde i juni måned, at Bymidten som kraftcenter er forankret i Økonomiudvalget i tæt samarbejde med Plan og Teknikudvalget og Kultur og Idrætsudvalget. Der fremlægges en årlig status på et byrådsseminar. Inden for denne ramme kan der peges på tre alternative modeller for, hvordan den politiske styring af arbejde med bymidten kan tilrettelægges.

10 Model 1: (ØU koordinerer det samlede projekt fagudvalgene varetager projektledelse af delprojekter) Den overordnede styring sker som i dag gennem udviklingsprogrammer og handleplaner. ØU behandler den årlige handleplan og fastlægger årets prioriteringer. Fagudvalgene arbejder med de enkelte projekter. Hele byrådet får en årlig status ved forårsseminaret samt bliver involveret ved behandling af opdateret handleplaner ifm. budgettet. Side10/14 Model 2: (Bymidteforum og årlig konference) Styringsmodellen i model 1 suppleres med, at der nedsættes et bymidteforum med politisk deltagelse og en bred repræsentation af byens aktører, som følger arbejdet med bymidten. Der afholdes en årlig konference om bymidtens udvikling og gennemføres evt. studieture. Model 3: (Tværgående politisk projektorganisering) Styringsmodellen i model 1 suppleres med tværgående projektorganisering for særlig prioriterede delprojekter. For de udvalgte projekter udpeges gruppe med politisk deltagelse på tværs af fagudvalg, der følger projektet fra ide til realisering og involveres i workshops, temamøder, borgermøder.

11 4. Kerneopgaven i fokus Kerneopgaven i fokus er dét indsatsområde, hvor forvaltningen foreslår, at der i første omgang udvælges én af de tre kerneopgaver. Efterfølgende kan der udvælges nye kerneopgaver. Side11/14 Roskilde Kommune skal fortsat være en stabil og udviklingsorienteret leverandør af kerneopgaver til borgerne. Borgerne forventer en indgang til kommunen og en let og smidig sagsbehandling. Vi skal fortsat udvikle nye digitale løsninger. Kommunen sikrer hurtig og kompetent opgaveløsning, der bygger på nyeste viden og evidens, stærke faglige miljøer og samarbejder på tværs i og udenfor kommunen. Kerneopgaverne skal løses i et tæt samarbejde med brugerne og vi skal sikre borgerinddragelse og samproduktion med relevante netværk og frivillige organisationer. Samtidig skal vi fokusere på, hvad der er kommunens kerneopgave og borgerne skal tydeligt og enkelt have adgang til at vide, hvad de kan forvente at få. Kerneopgaven i fokus har 6 målsætninger: 1. Roskilde Kommune skal tydeligt kunne definere kommunens kerneopgaver som eksempelvis daginstitutioner, skoler og ældreplejen 2. Vi skal sikre, at kerneopgaven om borgernes sundhed løses tværfagligt og tværsektorielt 3. Vi skal støtte og hjælpe borgerne til at mestre eget liv uanset alder 4. Vi skal tænke læring, nytænkning, effekt og evidens ind i løsningen af kerneopgaven 5. Vi skal være nysgerrige i nye måder at løse kerneopgaven på 6. Vi skal være ambitiøse i formuleringen af de nye politikker og mål samt resultater i Roskilde Kerneopgaven i fokus er forankret i Økonomiudvalget. Afhængig af valg af konkrete projekter og kerneopgave vil indsatsen blive placeret i et relevant fagudvalg, der fremlægger en årlig status på et byrådsseminar. Forvaltningen foreslår, at der i første omgang udvælges én af de tre kerneopgaver. Efterfølgende kan der udvælges nye kerneopgaver. Forslag til proces for indsatsen Kerneopgaven i fokus Det foreslås, at ét af følgende tre områder indgår i kerneopgaven i fokus: Læring og trivsel blandt børn og unge i kommunens dagtilbud og skoler Hjælp til selvhjælp, livskvalitet og professionel pleje til borgere, der modtager hjælp i hjemmeplejen eller på plejecentre En god sundhedstilstand blandt borgerne ved at sundhedsopgaven indgår i alle kerneopgaver på tværs af fagområder i den kommunale organisation samt at evidens og forebyggelse er højt prioriteret i indsatserne A. Læring og trivsel blandt børn og unge i kommunens dagtilbud og skoler Samfundsmæssige udfordringer Roskilde Kommune har en ambition om, at de børn der begyndte i 0. klasse i skoleåret 2014/2015 ved deres afgangsprøve i 9. klasse skal bringe Roskilde

12 Kommune blandt de ti kommuner med højeste gennemsnit. Det forudsætter, at der for kommende årgange i Roskilde Kommunes skoler skal opnås gode resultater i forhold til læring og trivsel. Side12/14 Roskilde Kommune har et godt udgangspunkt, men positionen skal fastholdes i en tid, hvor alle kommuner arbejder med at øge elevernes læring og trivsel. Gode skoler og dagtilbud spiller en betydningsfuld rolle i forhold til at kunne tiltrække kommende borgere til kommunen. På samme måde spiller skoler og dagtilbud en vigtig rolle i udvikling af stærke lokalsamfund. Endelig er det i dagtilbud og skoler, at hele fundamentet for de kommende generationer grundlægges med betydning for at udvikle det potentiale og de talenter, der er blandt alle børn og unge. Byrådet har godkendt en række anbefalinger fra Folkeskolereformudvalget, der alle understøtter, at børnene i Roskilde Kommunes skoler skal blive så dygtige som de kan. En af anbefalingerne handler om at understøtte den gode overgang fra dagtilbud til skole ved bl.a. at anvende fælles læringsbegreber. Organisering politisk forankring og eksterne samarbejder Byrådet besluttede på sit møde i juni måned, at kerneopgaven er forankret i Økonomiudvalget i tæt samarbejde med Skole- og Børnudvalget. Der fremlægges en årlig status på et byrådsseminar. Model 1 (ØU koordinerer det samlede projekt. Skole- og Børnudvalget varetager projektledelse af delprojekter) I forbindelse med byrådets godkendelse af anbefalinger fra Folkeskolereformudvalget er der er udarbejdet vision og målsætninger, som nu indgår i byrådets skolepolitik og der er udarbejdet anbefalinger med konkrete forslag til indsatser i forhold til arbejdet med overgange mellem dagtilbud/skole/klub/ungdomsuddannelse. I anbefalingerne fremgår samarbejdet med eksterne aktører i den åbne skole, ligesom der er anbefalinger for at mindske betydningen af social baggrund. Model 2 (årlig temadag) Styringsmodellen i model 1 suppleres med, at der nedsættes et forum med politisk deltagelse fra både Skole- og Børnudvalget, Kultur og Idrætsudvalget og en bred repræsentation af samarbejdsparter som fx de kulturelle institutioner, idrætsorganisationer, erhvervslivet og frivillige foreninger i øvrigt. De mange aktører mødes årligt til en temadag. Model 3 (udvikling og inddragelse) Styringsmodellen i model 1 suppleres med tværgående projektorganisering for særlig prioriterede delprojekter. Der samarbejdes med alle uddannelsesinstitutioner beliggende i Roskilde Kommune via Roskilde Innovativ Uddannelsesby. B. Hjælp til selvhjælp, livskvalitet og professionel pleje til borgere, der modtager hjælp i hjemmeplejen eller på plejecentre

13 Samfundsmæssige udfordringer Roskilde Kommune vil ifølge prognoserne opleve et stigende antal af +75årige i de kommende år og en stigning i antallet af ældre med demens samt en stigning i antallet af ensomme ældre. Dette skal ses i sammenhæng med, at der samtidig kommer nye generationer af ældre, som har været vant til at leve et aktivt liv og som stiller nye krav til de kommunale tilbud. Det stiller krav til nye løsninger og samarbejder med fx videns- og uddannelsesinstitutioner i forhold til levering af kerneydelser til ældre, der bor i egen bolig eller på et plejecenter. Der skal også arbejdes forebyggende i forhold til ældre, så de kan bevare deres selvhjulpenhed, hvilket bidrager til et fortsat aktivt liv uanset alder. Side13/14 Model 1 (ØU koordinerer det samlede projekt. Sundheds- og Omsorgsudvalget varetager projektledelse af delprojekter) ØU behandler den årlige handleplan og fastlægger årets prioriteringer. Sundheds- og Omsorgsudvalget arbejder med de enkelte projekter. Hele byrådet får en årlig status ved forårsseminaret samt bliver involveret ved behandling af opdateret handleplaner ifm. budgettet. Model 2 (årlig temadag) Styringsmodellen i model 1 suppleres med, at der inviteres til en årlig temadag med politisk deltagelse fra Sundheds- og Omsorgsudvalget og de mange eksterne samarbejdsparter som fx Roskilde Sygehus, praktiserende læger, UCSJ, RUC, frivillige foreninger herunder patientforeninger mm. Model 3 (tværgående projektorganisering) Styringsmodellen i model 1 suppleres med, at der nedsættes et forum med politisk deltagelse fra Sundheds- og Omsorgsudvalget og de mange eksterne samarbejdsparter som fx Roskilde Sygehus, praktiserende læger, UCSJ, RUC, frivillige foreninger herunder patientforeninger mm. Det nedsatte forum udpeger særlig prioriterede delprojekter, som en tværgående projektgruppe arbejder med. C. En god sundhedstilstand blandt borgerne ved at sundhedsopgaven indgår i alle kerneopgaver på tværs af fagområder i den kommunale organisation Samfundsmæssige udfordringer Flere danskere får livsstilssygdomme og der sker en stigning i antallet af borgere med udfordringer i mental sundhed. En god fysisk og mental sundhed har afgørende betydning for livskvaliteten, for børn og unges muligheder for læring, for den erhvervsaktives tilknytning til arbejdsmarkedet og for den ældres muligheder for fortsat aktivt liv med mest mulig grad af selvhjulpenhed. Derfor skal kerneopgaven om borgernes sundhed løses tværfagligt og tværsektorielt og i et rehabiliterende fokus i samspil med borgeren. Roskilde kommune er frem mod 2020 en foregangskommune i forhold til koblingen mellem blandt andet grønne strategier, madkultur og sundhedsfremme. Roskilde

14 kommune har udviklet modeller til helhedstænkning omkring udvikling og implementering af sund kommune. Roskilde Kommune vil være Danmarks sundeste kommune at leve i alle aldre, hvilket vil afspejle sig på den nationale sundhedsprofil. Denne udvikling skal ske i tæt samspil mellem det strategiske videnspartnerskab med videns- og uddannelsesinstitutioner og civilsamfundet. Side14/14 Roskilde Kommune ønsker frem mod 2025, at være arnested for udvikling af implementeringsmodeller og tilpasning af velfærds- og sundhedsteknologiske løsninger. Roskilde Kommune har en national position og et tæt internationalt samarbejde omkring sundheds- og velfærdsteknologi. Vi ønsker fortsat en førende rolle som testlaboratorium i udviklingen af digitaliseringsstrategier og velfærdsteknologiske løsninger til anvendelse i det borgernære og borgerinvolverede nære sundhedsvæsen. Model 1 (ØU koordinerer det samlede projekt. Sundheds- og Omsorgsudvalget varetager projektledelse af delprojekter) ØU behandler den årlige handleplan og fastlægger årets prioriteringer. Sundheds- og Omsorgsudvalget arbejder med de enkelte projekter. Hele byrådet får en årlig status ved forårsseminaret samt bliver involveret ved behandling af opdateret handleplaner ifm. budgettet. Model 2 (årlig temadag) Styringsmodellen i model 1 suppleres med, at der nedsættes et forum med politisk deltagelse fra Sundheds- og Omsorgsudvalget og de mange eksterne samarbejdsparter som fx Roskilde Sygehus, praktiserende læger, UCSJ, RUC, Jobcentret, frivillige foreninger herunder patientforeninger mm. Temadagen skal udvikle modeller og metoder til mest mulig borger/patient inddragelse i det sundhedsfremmende, forebyggende, plejende og behandlende borgerforløb. Model 3 (tværgående projektorganisering) Styringsmodellen i model 1 suppleres med tværgående projektorganisering for særligt prioriterede delprojekter, hvor politikere og nøglemedarbejdere skal arbejde på, at gøre Roskilde Kommune til modelkommune i forhold til forebyggelse af fysisk og mental sundhed i alle aldre og sociale lag. Vi vil være forgangskommune, både når det gælder tidlig opsporing og indsatser overfor overvægtige børn, livsstilssygdomme bredt blandt borgerne og indsatser der styrker den mentale sundhed. Organiseringen skal ske sammen med uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og sundhedsprofessionelle.