Hvorfor skal innovation struktureres?

Transkript

1 Hvorfor skal innovation struktureres? BLIV PRÆSENTERET FOR EN DIDAKTISK METODE TIL UDVIKLING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I ALLE FAG SAMT PROCESSER OG STRUKTURER, DER BIDRAGER TIL ØGET KREATIVITET KONFERENCE 18. NOVEMBER 2015 INNOVATION, KREATIVITET OG DIGITAL LÆRING, KLASSE V/ LILIAN ROHDE

2 En historie om dette oplæg

3 En opgave fra Donald W. MacKinnon.

4 Innovations- og entreprenørskabsundervisning Kreativitet, innovation Hvorfor viden FFM, læring Hvordan - overordnet didaktiske principper Konkret undervisning Hvordan - konkret model, eksempler

5 1. Kreativitet og innovation Kasper Tang Vangkilde, PhD projekt Branding Hugo Boss En stærkt styret, fælles proces kreativitet og innovation som noget socialt

6 Det kreative individ Professor Øyvind L. Martinsen Associativ orientering: fantasi, legesyg, rigdom af ideer, evne til at blive opslugt, glidende overgang mellem drøm og virkelighed Behov for originalitet: gør modstand mod regler og konventioner, rebellignende indstilling med et behov for at gøre noget, som ingen anden gør Motivation: præstationsbehov, målrettethed og udholdenhed Ambition: behov for at have indflydelse, få opmærksomhed og anerkendelse Fleksibilitet: evne til at se forskellige sider ved problemstillinger og kan holde forskellige løsningsmuligheder åbne Lav følelsesmæssig stabilitet: tendens til negative følelser, større svingninger i humør og mangel på selvtillid Uomgængelighed: tendens til at være lidt uomgængelig og finde fejl og mangler ved sager og mennesker

7 Betingelser for kreativitet det sociale Baseret på arbejdsplads her generaliseret 1. Interaktion med andre opleves som positiv 2. Kreativitet støttes i praksis 3. Gode relationer til den, der bestemmer 4. Intellektuel stimulering og variation 5. Risikovillighed og fleksibilitet i miljøet

8 Børn som individer Forskningsreview af Tanggaard et al., 2012 Der er sammenhæng mellem leg og kreativitet. Udvikling af børns kreativitet sker gennem flere ting, fx bevægelse og leg fantasilege stimulation af deres forestillingsevne udvikling af forståelse af verden Sandsynlig sammenhæng mellem at være kreativ som barn og kreativ som voksen Levin: Børn er kreative indtil de fylder 10 år, hvorefter de lærer at svare rigtigt på voksnes spørgsmål

9 Rammer for børns udvikling af kreativitet det sociale Daginstitutionen skal opleves som et trygt sted Pædagoger, der udfordrer børn til at prøve nye ting, får også selv lyst til at agere kreativt Selvtillid og selvsikkerhed er er afgørende

10 Den kreative hjerne Kjeld Fredens Hvis vores børn skal være innovative og kreative, skal de have numsen væk fra skolebænken og ud for at udforske, afprøve og eksperimentere.

11 Udforske, afprøve, eksperimentere Altså en form for problemløsning MEN hvor man skaber nyt, forestiller sig en fremtid og er eksperimentel Modstand fra materiale (Tanggaard) Benspænd (Trier) Rum (Cleese)

12 Hvorfor skal innovation struktureres? Fordi forskningen siger, at udviklingen af kreativitet og innovation hos individet understøttes af bestemte sociale sammenhænge og dermed strukturer

13 2. Hvordan - overordnet

14

15

16

17 Dannelse Dannelsesforståelse dækker over, at der findes noget, som rækker udover fag og faglighed og som angår den principielt uafsluttede proces med at blive et livsdueligt og myndigt menneske i en kulturel sammenhæng. Det handler for mig også om at være med til at gøre en forskel i verden i samarbejde med andre, både nationalt og internationalt Entreprenørskabsu ndervisning, Nordisk Ministerråd Fra drøm til virkelighed

18 3. klasse Kreativitet Handling Omverden Eleven kan arbejde eksperimenterende og undersøgende i simple kreative processer, og forholde sig sanseligt og æstetisk til viden og nærmiljø Eleven kan samarbejde om opgaver, og med støtte udføre simple projekter på skolen og i nærmiljøet Eleven har begyndende forståelse af egen identitet og kulturel baggrund og kan orientere sig i simple lokale kontekster

19 6. klasse Kreativitet Handling Omverden Eleven kan arbejde selvstændigt, eksperimenterende og undersøgende med kreative processer, og forholde sig sanseligt og æstetisk til viden og verden Eleven kan i samarbejde med andre tage initiativ til, planlægge, organisere og udføre enkle projekter i en konkret kontekst Eleven kan på baggrund af forståelse af egen identitet og kulturel baggrund orientere sig i forskellige teknologiske, økonomiske, kulturelle og sociale kontekster

20 Didaktiske principper der understøtter udviklingen af kreative kompetencer 1. At arbejde med eksperimenterende aktiviteter 2. At skabe tidsrum uden bedømmelse 3. At arbejde med skabende aktiviteter 4. At sikre fordybelsestid 5. At stille åbne/umulige opgaver 6. At overraske og etablere det uventede 7. At involvere flere sanser 8. At invitere til refleksion i forhold til fantasi og kreativitet

21 3. Hvordan konkret FIRE-Design modellen Hvordan kan vi hjælpe en anden/ kunden med en løsning på kundens problem? 1. Forstå 2. Ideudvikle 3. Realisere 4. Evaluere

22 Struktur = FIRE-Design Indledning beskriver Læringsmål, udspecificeret Læringsmiljø, som kan understøtte, at eleverne opnår målene Hver fase er beskrevet med Hvad fasen går ud på med eksempler Mål for produkt + læring af innovation Hver delproces beskrevet også med eksempler Huskelister til lærer og elever Metoder bagest i bogen + nogle online til download

23 Forstå 1. Ved at læse bøger, se film o.lign. 2. Ved at undersøge virkeligheden/problemet, fx interviewe, observere kunden

24 Ideudvikle 1. Få mange ideer 2. Vælge den bedste ide

25 Realisere 1. Bygge prototyper 2. Aflevere til kunden

26 Evaluere 1. Personlig refleksion 2. Erfaringsudveksling, fx pecha kucha

27 Læreprocesser skabes af metoderne Eksempler på metoder fra hver fase Forstå Edderkoppespind, s. 109 Ideudvikle På kryds og tværs, s. 139 Realisere Prototyper, s. 155 Evaluere 3-2-1, s. 173

28

29

30 Referencer Darsø, L. (2011): Innovationspædagogik, Kunsten at fremelske innovationskompetence. (Samfundslitteratur) Rasmussen, A. & A. Fritzner (2015): Fra drøm til virkelighed. Om nordiske kompetencemål og didaktiske principper for undervisning i entreprenørskab. (Nordisk Ministerråd) Rohde, L. & A. L. Olsen (2013): Innovative elever. Undervisning i FIRE faser. (Akademisk forlag) Tanggard, L. (2010): Fornyelsens Kunst. At skabe kreativitet i skolen. (Akademisk forlag) Tanggaard, L. et al. (2012): Daginstitutionernes betydning for udvikling af børns kreativitet. Kan hentes her: Tanggaard, L. & S. Brinkmann (red) (2009): Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen. (Dafolo) YouTube: Offentlig playliste om innovation hos Lilian Rohde