Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Transkript

1 Børns kreativitet det første f skridt Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

2 Hvad er kreativitet? Det nye og betydningsfulde

3 Hvad ved vi om kreativitet og børn? b

4 Er børn b kreative? Almindelige mennesker opfatter børns tegninger som kreative udtryk per excellence Kritik: Romantisk ideal: børns kreativitet som det første skridt ud af 1000 på vej mod at blive kreativ for alvor

5 Så lidt vi ved.. Psykoanalytisk perspektiv: Børn som egoistiske, impulsstyrede Kognitivt perspektiv: Børns mangler, begrænsninger og huller i tænkningen Ideen om at børn er ufærdige har længe domineret udviklingspsykologien

6 Psykologiens målingerm linger Flere longitudinale undersøgelser peger på, at personer, der tidligt i deres liv testes for kreativitet og scorer højt på sådanne undersøgelser, også er de mennesker der senere får succes i deres karrierer som voksne. Det er altså en korrelation mellem hvor kreativ man er som barn, og hvor godt man klarer sig i det senere livsforløb (Russ, Robins & Christiano, 1999; Runco, Millar, Acar & Cramond, 2010).

7 Sandra Ruus (2003) Børns leg fremmer evnen til Hvad nu? -spørgsmål og divergent tænkning. Ingen studier har forsøgt at vise effekt over tid. Imaginære venner har betydning.

8 Fra et kulturhistorisk synspunkt Kan vi se børn som aktive og kreative væsener, der udtrykker sig kreativt i interaktioner med andre og med kulturelle redskaber

9 1. Generations kreativitet 2. Generations kreativitet Blød, ikke-økonomisk Hård og drevet af økonomi Singulær Spontan popper op fra det indre Uden for boksen Kunstbaseret Naturlig eller medfødt Ikke undervisning Ikke-evaluerbar Pluralistisk og teambaseret Dispositioner og miljø Kræver regler og grænser Kan findes i flere områder og fag Kan læres Kan fremmes gennem læringsmiljøer Kan måles

10 Hvordan fremme kreativitet? en oversigt. Man kan: støtte og forstærke uventede ideer se fejl som positive aspekter af en læringsproces give tid (kreativitet kan ikke forceres) sørge for et miljø præget af gensidig respekt og accept mange fag og områder kan rumme kreativitet lytte til og grine med de andre, ved at involvere alle og anvende feedback (Fasko, ).

11 Studier Levin (2008): Korrelation mellem høj angst og lav grad af kreativitet Cecilia Levin Creativity in the School Context Lunds Universitet. ISBN:

12 Levin fortsat Børn med stor fantasi opfattes ofte som følelsesstyrede, selvcentrerede, svære typer, der måske også samarbejder dårligt med andre, de kan være dagdrømmere, de kan være fuldt optagede af en enkelt opgave og herefter hurtigt fare videre til en anden. Der kan være en vis oprørskhed, afvisning af autoriteter

13 NB: Måske M problematisk at sige til folk Nu skal du være v kreativ Levin (2008): Vi risikerer, at børn reproducerer stereotype billeder på kreativitet (drenge kan kun være kreative med sæbekassebiler og piger med at tegne). Kan opleves som et pres, der hæmmer mere naturlig kreativitet

14 Kreativitetens bestanddele

15 Sternberg & O Hara (1999)

16 Kreativitetsmiljø mit eget bud

17 Mit bud Hvis man er sammen med andre mennesker, der er kreative, og hvis man oplever deres måde at stille spørgsmålstegn ved de etablerede sandheder, og hvis man lader sig smitte af deres evne til at tænke anderledes eller forsøg på hele tiden at modificere en given praksis, så er kreativitet noget, man kan lære.

18 Kreativitetsfremmende læringsmiljl ringsmiljøer (tre case-studier, studier, Tanggaard, 2010) Uventede, alternative løsningsforslag ses som kreative Flest eksempler på kreativitet fra værkstedsog emneorienterede læringsmiljøer Cirkusforestilingen at jonglere med kendte færdigheder og skabe noget nyt

19 Fortsat Æstetiske læreprocesser kan underbygge eller støtte anden faglighed Pædagogens egne arbejdsmåder smitter børnene Intervalpædagogik hvile og drift Den praktiske pædagogik

20 Sådan fremmer vi kreativitet Skab frirum og lejlighed til fordybelse. Selvom tiden er hastig, så vokser kreativitet gennem ro og stabilitet. Kreativitet drejer sig mere om genskabelse end om nyheder. Erfaringer og eksisterende viden er en rig kilde til fornyelse. Der er ikke problemer i at lære af fortiden, selvom kunsten består i at foregribe fremtiden. Fejl kan være positive. Kreativitet er ikke kun sjovt modstand fra det materiale, der arbejdes med, kan være konstruktivt.

21 Fortsat Gå foran med dit eget eksempel. Vis børnene engagement på den måde kan de lade sig smitte og få lyst til selv at skabe. Pas på med at kvæle improvisation og leg i målsætninger. Tro ikke, at hurtige teknikker er vejen frem. Skab i stedet en ramme om tilblivelsen af kreativitet, hvor der er plads til både fordybelse, eksperimenter og modstand. Samarbejd med kolleger, men skab også plads til din egen individuelle udfoldelse.

22 Fortsat En del studier viser, at medarbejderne på arbejdspladser, hvor de har mulighed for at eksperimentere og at være kreative, er glade og tilfredse. Amabile (1996, p. 235) konkluderer, at innovation, en stor grad af autonomi i arbejdsstyrken og jobglæde hænger sammen. Det er ikke usandsynligt, at det smitter børnene positivt, hvis pædagogerne har en udstrakt grad af selvbestemmelse (indenfor visse rammer).

23 Konklusion At se og fremme børns kreativitet kan og skal ikke være en ny ekstra opgave: Bør ses som led i hverdagens bestræbelser Kan også dyrkes ekstra i særlige rum: krea-oaser, hvor børnene inviteres ind i skabende processer Vær ikke bange for at bruge dig selv om krea-forbillede