Nørre Allé Glostrup Tlf Hjemmeside: Virksomhedsplan. Børnehaven Solvangen

Transkript

1 side 1 Vores adresse er: Nørre Allé Glostrup Tlf info@bh-solvangen.dk Hjemmeside:

2 side 2 Indholdsfortegnelse VELKOMMEN TIL SOLVANGEN... 4 en Solvangens historie... 4 Hvad vil det sige at være privat daginstitution?... 4 Præsentation af Solvangen... 4 Opskrivningsliste... 5 Velkomstpjece... 5 SOLVANGENS PÆDAGOGISKE RAMMER... 5 Solvangens overordnede mål... 6 Værdier i Solvangen... 6 Solvangens inklusionsstrategi... 6 Strukturen og dagligdagen i Solvangen... 7 Fokusområder... 8 Sprogvurdering og sprogstimulering... 8 Børnemiljøtermometer (BMT)... 8 SOLVANGENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER... 9 Formål med pædagogiske læreplaner... 9 Læringsforståelse... 9 Personlig kompetence... 9

3 side 3 Sociale kompetencer Sprog Krop & bevægelse Natur & naturfænomener Kulturelle udtryksformer & værdier Dokumentation SAMARBEJDE Personalesamarbejdet Pædagogisk efteruddannelse, samt krav til ansættelse Forældresamarbejdet Bestyrelsen Forældreforening Eksterne samarbejdspartnere Underretningspligt Forsikring Brandøvelse PÆDAGOGISK ÅRSBERETNING (APRIL-MARTS) HANDLINGSPLAN/MÅL FOR (APRIL-MARTS) SOLVANGENS ÅRSHJUL... 26

4 side 4 Velkommen til Solvangen en. en er en slags kontrakt mellem forældrebestyrelsen og personalet, hvoraf det fremgår, hvilke pædagogiske værdier, aktiviteter og mål, vi har for børnehaven Solvangen. en gælder for perioden til , og bliver revideret 1 gang årligt af bestyrelse og personale. Alle medlemmer af bestyrelsen får automatisk et eksemplar tilsendt elektronisk. Øvrige interesserede forældre kan bede om at få udleveret et eksemplar. Solvangens historie I 1943 blev institutionen startet af en gruppe forældre. Institutionen var fra starten privat med beliggenhed i den nuværende ungdomsskoles lokaler. Senere flyttede den til KFUM s bygning på Nyvej, inden den endelig etablerede sig på Nørre Allé 34. Byggegrunden på Nørre Allé blev af sognerådet foræret til Solvangen, der straks efter tog initiativ til at lade den nuværende bygning opføre. Den nye institution blev indviet i Driftoverenskomst blev indgået mellem bestyrelsen i Solvangen og Glostrup kommune i april har indtil september 2010 været drevet som selvejende institution i Glostrup kommune. I september 2009 ansøgte Solvangen om godkendelse til at overgå til privat drift, og fra d. 1. september 2010 blev det en realitet. Hvad vil det sige at være privat daginstitution? En privat daginstitution er en selvstændig juridisk enhed, der ledes af en bestyrelse, og drives på grundlag af en vedtægt, udarbejdet af bestyrelsen. Bestyrelsen har altså det overordnede ansvar, både juridisk og økonomisk, og er samtidig arbejdsgiver med retten til at ansætte og afskedige personaler. Bestyrelsen hæfter dog ikke personligt for et evt. økonomisk underskud i Solvangens regnskab. Kommunen har tilsynspligt, dvs selvom bestyrelsen er arbejdsgivere, så er det stadig kommunens pligt at føre tilsyn med de forhold børnene opholder sig under. Daginstitutionen er stadig forpligtet til at handle efter de overordnede punkter i børnepolitikken og de pædagogiske læreplaner. Bestyrelsen beslutter forældrebetalingen, samt fastlægger optagelseskriterierne i daginstitutionen. Præsentation af Solvangen Vi er en børnehave med 45 børn (i gennemsnit på et kalenderår) i alderen 2,10-6 år fordelt på 3 stuer (Blå, grøn og Rød stue). Vi kan dog i perioder være op til max 54 børn for at kunne opretholde et gennemsnit på 45 børn på et kalenderår. De 3 stuer er aldersblandede fra 2,10-6 år, og børnene må lege, hvor de har lyst, og med hvem de har lyst. Solvangens åbningstid er: Mandag-tirsdag kl Onsdag-torsdag kl Fredag kl

5 side 5 I Solvangen er der ansat: 1 leder 4 pædagoger 3 medhjælpere 1 fast medhjælper i særlig jobtilskudsordning 1 rengøringsassistent 1-4 tilkaldevikarer 2-3 unge piger/drenge u. 18 år, som hjælper med at lukke huset ned hver eftermiddag Meget ofte folk i jobtilskud, samt praktikanter fra PAU-uddannelsen Ekstraordinære lukkedage 1. maj 5. juni (Grundlovsdag) lukkes kl Mellem jul & nytår, d.v.s. d. 24. til d. 31. december (begge dage inkl.). Der er dog åbent de få arbejdsdage mellem jul og nytår for de forældre, som ingen anden pasningsordning har disse dag. Fredag efter Kristi Himmelfartsdag (her er dog åbent for de forældre, som ingen anden pasningsordning har denne dag) Solvangens fysiske rammer er en to-etagers murstens-ejendom. I stuen forefindes garderobe, 3 grupperum, køkken og toiletter. På første sal findes køkken-alrum, voksentoilet, kontor og stort fællesrum. Kælderen anvendes til lager. Legepladsen består bl.a. af en stor høj med rutschebane og klatrevæg, gynger, cykelbane, flisestier, græs, sandkasse, bevoksninger og et udlagt jordareal, hvor der kan graves med skovle og spader. Opskrivningsliste Hvis man ønsker en plads i Solvangen, så skal man henvende sig direkte til os, og ikke til kommunen. Det kan man gøre via telefon, eller personlig henvendelse. Så skriver vi jer op på vores venteliste. Er der en ledig plads til det tidspunkt I har ønsket en plads på, så sender vi et tilbud til jer i så god tid, at I kan nå at opsige den gamle dagpleje- eller institutionsplads (skriftligt). Det er en god idé også at skrive sit barn op til en plads i de kommunale institutioner bare for en sikkerheds skyld Det er en god idé at komme og besøge os, inden I får skrevet jeres barn op hos os. Vi giver gerne en rundvisning, samt svarer på spørgsmål. Bare husk at aftale en tid med os. Når man så er startet i Solvangen, så har man en måneds opsigelse til d. 1. eller 15. i en måned. Læs i øvrigt vores ventelisteregler på vores hjemmeside: Velkomstpjece Når man som forældre har sagt ja til et tilbud om at få en plads til sit barn i Solvangen, så modtager man, kort tid før barnet skal starte, en lille velkomstfolder, hvor der står en masse praktiske oplysninger. Det handler om indkøring af barnet, hvilke personlige ting der skal medbringes, billeder af personalet, oplysninger om bestyrelsen, sygdom, fødselsdage og meget mere. På den måde kan forældrene forberede tiden i børnehaven bedst muligt. Når barnet så er startet i Solvangen, så er det forældrene, der fortæller om barnet. Vi har en lang huskeliste, som vi gennemgår med forældrene den første dag i Solvangen

6 side 6 Solvangens pædagogiske rammer Solvangens overordnede mål Solvangens pædagogiske målsætning At skabe trygge rammer for børnene i forskellige sociale situationer, hvor de, uden at føle sig bestandigt overvåget, selv kan løse konflikter, med mulighed for at få støtte og hjælp. At give børn mulighed for at udvikle sig til glade og nysgerrige børn gennem fantasi og leg, og herigennem udvikle personlighed, motoriske færdigheder, skabe venskaber og tilegne sig forståelse for omverdenen. At have faste daglige rutiner, så børnene har god mulighed for at genkende hverdagen, og dermed føle tryghed. At have særligt fokus på sprog og motorik. At stimulere og understøtte deres trang til at udforske omgivelserne. At vægten er lagt på tryghed og harmoniske hverdage i institutionen samt tage nødvendige individuelle hensyn. At bidrage børnene til en forståelse af sunde vaner, både omkring fødevarer og hygiejne. At fastholde og værne om institutionens traditioner. At have en god information og dialog mellem børnehaven og forældre, og i nødvendigt og ønsket omfang give råd og vejledning. At hjælpe børnene til at blive skole- og læringsparate. At give rum og plads til fordybelse Solvangens værdigrundlag bygger på: Værdier i Solvangen Fællesskabet, hvor det er vigtigt, at vi hjælper hinanden, hvor børn og voksne oplever at være en del af en gruppe, og hvor vi værner om en tryg hverdag med fast dagsrytme og faste årlige traditioner, samt Det individuelle hensyn, hvor vi nærer omsorg, anerkendelse og respekt for hinanden og hinandens forskelligheder. Det er vigtigt at føle sig værdifuld, betydningsfuld og velkommen, både som barn, forældre og personale. Solvangens inklusionsstrategi I personalegruppen er vi i gang med at udarbejde en strategi for, hvordan vi vil arbejde med inklusion. Vi har foreløbig talt om vigtigheden i følgende udsagn: Alle har ret til at være en del af fællesskabet. At være inkluderet betyder, at barnet oplever sig som en værdifuld og naturlig deltager i fællesskabet Noget af det børn frygter allermest er at blive holdt udenfor. Når vi taler om inklusion, så ophæves sondringen mellem normalt og specielt. Alle mennesker betragtes som unikke individer, hvorfor nogle børn ikke kan være mere specielle end andre. Alle er specielle - eller det normale er uden grænser. Der er ikke en gruppe, der har definitionsmagten til at afgøre, hvem der er inde og hvem der er ude. I stedet for at fokusere på det enkelte barns fejl og mangler, og bruge dem som forklaring på vanskelighederne, så ret fokus mod de sammenhænge, som barnet indgår i. Inklusion kræver dygtige pædagoger og medhjælpere, som har den faglige indsigt, kendskab til børns udvikling og et pædagogisk overblik. Barnets relation til de pædagogiske voksne er af afgørende betydning for, i hvor høj grad barnet føler sig som en del af børnehavens fællesskaber. Barnesynet er afgørende for grundlaget for den pædagogiske praksis. Når man tvinger sig selv til at tænke anderledes, så handler man også automatisk anderledes.

7 side 7 Børn gør det rigtige, hvis de kan (kontra gammel måde at tænke på: Børn gør det rigtige, hvis de vil). Fokus er henholdsvis hos de voksne og hos barnet. Det er svært at lave om på andre, men man kan starte med at lave om på egen praksis. Det man leder efter, er det man finder. Det man finder, er det man taler om. Det man taler om, bliver ens virkelighed. Altså er det ikke ligegyldigt, hvad man leder efter og dermed taler om. Næste skridt bliver at høre, hvad Jakob Kjærby Lentz har at sige om metoden Low Arousal. Han skal først holde et foredrag for personalet, så vi kan bruge det tilpasset vores børnehave, og dernæst tænker vi, at forældrene skal høre foredraget Dernæst skal vi både i hverdagen og til vores personalemøder tage udgangspunkt i det, vi er blevet klogere på ifm vores viden og diskussioner om inklusion, samt low arousal-tilgangen. Strukturen og dagligdagen i Solvangen Når et barn starter i børnehaven Solvangen, så tilknyttes det en bestemt stue (rød, grøn eller blå). Vi prøver at tage hensyn til både alder og køn, når vi fordeler børnene. Børnene er delt på 3 stuer: Hver gruppe har en primærpædagog og en primærmedhjælper, som de spiser frokost sammen med (den ene af stuerne er der dog 2 pædagoger og 1 medhjælper i ). Hver stue spiser frokost og frugt i bestemte rum. Resten af tiden må børnene lege, hvor de vil på de 3 stuer. De voksne arbejder også på kryds og tværs af stuerne. Udover de faste spisegrupper, som børnene er delt i, og som er aldersblandede fra 2,10-6 år, så er børnene også tilknyttet en aktivitetsgruppe, hvor de er delt efter alder: Lille- mellem- og storgruppen. Storgruppen består af de børn, der i det kommende år har alderen til at komme i skole. Disse grupper bruger vi i nogle af de strukturerede aktiviteter, der er i børnehaven, f.eks. musik & bevægelse, gruppedage, samt storgruppen. At lære at gå i børnehave kan være en stor omvæltning. I børnehaven er der mange flere børn at forholde sig til, og kravene fra de voksne er sikkert også meget større. Vores første kontakt med barn og forældre har stor betydning for det videre samarbejde. Vi lægger vægt på, at det er stuepersonalet, hvor barnet er tilknyttet, som varetager den første kontakt til det enkelte barn og dets familie. For at skabe størst mulig tryghed hos barnet, er det vigtigt med voksne, der giver masser af knus og kram, voksne der er klare og tydelige i deres kommunikation med barnet, og det er vigtigt med en genkendelig og forudsigelig hverdagsrytme. Det betyder ikke, at vi laver det samme hver dag, men at f.eks. lege-/aktivitetstid, frokost, sovetid, og frugt ligger på faste tidspunkter af dagen. Børnene har selv adgang til legetøj, farver, papir, sakse, spil, puslespil, nogle af bøgerne (øvrige bøger er der adgang til efter aftale med en voksen), m.m. Vi vægter legens betydning meget højt, samt at skabe gode legerelationer børnene imellem. Vi holder samling hver dag efter frokost, hvor vi snakker, leger en fællesleg, læser historie, synger eller laver rim og remser. Her er børnene delt op efter alder og kompetence i såkaldte læsegrupper. Vi prøver så vidt muligt at skabe små grupper, når vi arbejder i strukturerede og voksenstyrede aktiviteter. I en mindre gruppe får børnene mere tid og opmærksomhed, her kan vi få mere tid til at fremhæve og styrke de positive sider hos barnet. De stille børn forsvinder ikke i mængden. Det giver mulighed for mere voksenkontakt. For at gøre barnet skole- og læringsparat, arbejder vi bevidst på at udvikle og styrke det hele barn, både personligt, socialt og fagligt. Det gør vi bl.a. ved at give børnene et større og større ansvar, ved at de skal lære at vente på tur i en leg eller aktivitet, ved at de øver sig i at modtage kollektive beskeder, ved at børnene får individuelle opgaver, samt ved at de skal lære at overholde en aftale med et andet barn eller en voksen. F.eks. er det kun de børn, der går i vores storgruppe, som må være alene uden voksne på loftet og på legepladsen (max. 6 børn ad gangen). Om efteråret laver vi en SPU (SkoleParathedsUndersøgelse) på hvert barn i skolegruppen. Vi tager på besøg på SFo en, når vi nærmer os marts måned og i det omfang vi bliver inviteret af SFO erne De børn, der skal starte i skole, rykker videre i SFO d. 1. april. For de børn der skal i privatskole, kan barnet

8 side 8 selvfølgelig blive hos os til skolen starter op. Hvert år d. 1. april har vi jo således en ny storgruppe, som består af de børn, som har alderen til at starte i skole det efterfølgende kalenderår. Når en ny storgruppe dannes, så indkalder vi gruppens forældre til et fælles forældremøde om barnets (måske) sidste år i børnehaven. Vi vil på dette møde fortælle om, hvad det betyder at være stor i børnehaven, og hvad forældrene kan hjælpe/støtte deres børn i, for at gøre dem så skole- og læringsparate som muligt. Forældrene får på dette møde udleveret en liste med ting, de kan støtte deres barn i inden SFO-start. Efter dette forældremøde, vil vi tage en kort snak med de forældre, hvis barn vi allerede på det tidspunkt har mistanke om, at vi måske vil anbefale en skoleudsættelse på. For flere forældre kommer det nemlig som et lettere chok, at børnehaven anbefaler, at barnet bliver et år mere i børnehaven. Det ligger jo i vores samfundsstruktur, at når man bliver 6 år, så skal man da i skole. Det er bare ikke alle børn, som er klar til den store verden, som en SFO og skole jo er. Disse tvivler-børn laver vi en SPU på allerede i marts måned. Derfor advarer vi forældrene i god tid (i april måned), men først i oktober holder vi individuelle forældresamtaler, hvor vi snakker skoleparathed. Inden vi anbefaler en evt. skoleudsættelse, så har vi gjort os grundige overvejelser om der bl.a. er legekammerater til barnet et år mere, og hvad vi som børnehave kan tilbyde det pågældende barn. Fokusområder Som privatinstitution har vi valgt at profilere os særligt på sprog og motorik. Det er to meget vigtige områder af barnets udvikling, som kan påvirke barnet positivt eller negativt i mange år fremover. Motorik: vi er på legepladsen hver dag hele året rundt, hvor der er mulighed for fuld fysisk udfoldelse. Vi tager jævnligt på kortere eller længere ture ud af huset, hvor målet f.eks. kan være at låne bøger på biblioteket, men hvor barnet samtidig øver sig på at færdes i trafikken, gå to og to i en række, samt gå i længere tid. Fra september til april har lille-, mellem- og storgruppen rytmik og bevægelse een gang om ugen, som er tilrettelagt således, at vi kommer hele vejen rundt om barnets motoriske kunnen. Sprog: vi bruger meget bevidst sproget gennem dialogisk læsning, dialog med barnet, sanglege, rim & remser. Herudover giver vi, en gang om ugen, særlig sprogstimulering til de børn, som vi mener har et ekstra behov. Sprogvurdering og sprogstimulering Ifølge dagtilbudsloven skal vi tilbyde en sprogvurdering til børn, der fylder 3 år, hvis vi vurderer, at der er behov herfor. Herefter indstiller vi barnet til vores talepædagog, og forældrene bliver selvfølgelig informeret herom inden indstillingen foretages. Vi har også pligt til at give særlig sprogstimulering, hvis vi efter samråd med talepædagogen skønner, at barnet har behov herfor. Det gælder både for tosprogede børn og ikke-tosprogede børn. To personaler (pæd./medhj. eller pæd./pæd) varetager sammen denne opgave en gang om ugen. Alle børn, der fylder 3 år, får en sprogkuffert. Dette gælder kun børn bosat i Glostrup kommune. I Solvangen er en af vores pædagoger den faste sprogpædagog. Børnemiljøtermometer (BMT) Ved et godt børnemiljø forstår vi, at børnehaven skal være et rart sted at være, hvor man som barn føler sig tryg og føler sig respekteret som en selvstændig personlighed. Der skal være gode muligheder for at udforske omverdenen, få stimuleret sin nysgerrighed, samt udfolde sig fysisk. Hvert andet år i februar/marts udarbejder vi en BMT med de 4-6 årige. BMT en kan ses på vores hjemmeside.

9 side 9 Solvangens pædagogiske læreplaner Formål med pædagogiske læreplaner De pædagogiske læreplaner beskriver 6 temaer, som dækker alle områder i barnets udvikling. De 6 temaer hedder Personlig kompetence, Sociale kompetencer, Sprog, Krop & bevægelse, Natur & naturfænomener, samt Kultur & kulturelle udtryksformer. Det overordnede formål med de pædagogiske læreplaner er først og fremmest, at vi som professionelle får et hjælperedskab til at fokusere på vores faglighed på en mere systematisk måde, end vi tidligere har været vant til. Dernæst er vores mål at dokumentere den udvikling, der hele tiden finder sted i vores institution, samt at de pædagogiske mål, vi har sat os, bliver opfyldt. Vi skal både dokumentere overfor vores forældre, politikere, os selv og andre, som måtte have interesse i vores verden. Vi sikrer os altså, at vi som professionelle kommer hele vejen rundt om hvert enkelt barns udvikling. Læringsforståelse Vi mener, at børn lærer på rigtig mange måder: gennem leg, højtlæsning, ser hvordan kammeraterne gør, ved at udføre små opgaver, lærer af de voksnes måde at tale til hinanden og til børnene på o.s.v. Drivkraften bag al læring er lyst og engagement, samt at få lov til at afprøve tingene selv. Børn lærer af at drage deres egne erfaringer. Fortæl mig det, og jeg glemmer det Vis mig det, og jeg husker det Lad mig gøre det selv, og jeg forstår det Personlig kompetence I Solvangen vil vi styrke barnets selvværd, dvs. barnet skal trives og kunne lide sig selv Derfor giver de voksne masser af knus & kram. Derfor taler de voksne i en respektfuld tone til barnet. Taler man f.eks. ned til barnet, ofte gennem skældud, nedbrydes barnets selvværd. Det er derfor vigtigt at vejlede barnet til at gøre det rigtige/hensigtsmæssige, frem for at fortælle barnet, at det har gjort noget forkert Derfor taler de voksne til hinanden i en god tone. Det gode samarbejde og sammenhold de voksne imellem, smitter positivt af på børnene Derfor støtter vi barnet i de ting, det er god til. At få personlig succes gennem det, man er god til, giver et større overskud til at blive udfordret på de områder, man ikke er så god til. Ved for høje krav og forventninger, fremstår barnet hurtigt som inkompetent Derfor bliver barnet accepteret som et ligeværdigt menneske, uanset den personlighed, barnet har. Vi er alle et produkt af vores forældre og det miljø, vi lever i, så derfor er det urealistisk at forvente, at alle børn kan lære at opføre sig ens og være god til alt. Det gavner ikke barnet, at den voksne bliver irriteret, når der er nogle ting, barnet ikke vil eller magter Derfor giver de voksne udtryk for, at det er ok at begå fejl, så længe det ikke er med vilje. Det er også gennem fejltagelser, at barnet opnår livserfaringer I Solvangen vil vi hjælpe barnet med grænsesætning, at håndtere egne følelser, samt at blive i stand til at

10 side 10 udtrykke forskellige slags følelser Derfor snakker vi med barnet om, at det er ok f.eks. at blive ked af det, hvis barnet savner sin mor, far eller en kammerat Derfor snakker vi med barnet om, hvordan det, ved hjælp af sproget, kan give udtryk for sin vrede Derfor møder de voksne barnet med åbent sind, også selvom der 2 minutter forinden har været en konflikt med barnet. Alle børn fortjener gang på gang en frisk start. De voksne er dermed positive rollemodeller, der ikke bærer nag. Derfor opfordrer vi barnet til at sige fra og til overfor de andre børn ved at tage udgangspunkt i egne følelser/oplevelser. Eks.: Jeg bliver ked af det, når du driller mig. Derfor udviser de voksne glæde ved at se eller gense barnet. Det varmer vores hjerter, når et barn siger til et andet barn, som ikke har været i børnehave nogle dage: Hej Frederik, hvor er det dejligt at se dig igen Derfor laver børn og voksne også nogle gange fis og ballade. På den måde dyrker vi humoren på en positiv måde, således at ingen føler sig som offer. Det er sundt for sjælen at få sig et godt grin, så tit som muligt I Solvangen vil vi gerne være med til at skabe rum for barnet til at udvikle nysgerrighed, fantasi og kreativitet Derfor vægter vi legen meget højt. Derfor griber vi barnets nysgerrighed over at få viden om f.eks. hvor lang tid et dovendyr er om at kravle op i et træ. Kender den voksne ikke svaret, så kan vi søge svaret f.eks. gennem internettet eller i bøger Derfor præsenterer vi barnet for forskellige materialer (papir, karton, perler, modellervoks m.m.) Derfor støtter vi barnets kreativitet/ finden-på. F.eks. kan et bord eller nogle mælkekasser også bruges til at bygge en hule ud af. Eller en masse spande, med bunden i vejret, kan bruges som trommesæt, to skovle som trommestikkere og sjippetovet som mikrofon Derfor har børnene adgang til en computer i begrænset tid i løbet af en dag (hvert barn må spille 15 minutter pr. dag), hvor de har mulighed for at blive fortrolige med en computer. Vi bruger spil der primært handler om trafik, farver, tal og bogstaver. I Solvangen vil vi gerne medvirke til, at barnet bliver selvstændigt og i stand til at tage stilling i forskellige situationer Derfor opfordrer vi barnet til at øve sig, når tøj og fodtøj skal af eller på Derfor dækker børnene, på skift, selv bord, hælder mælk/vand i glasset, og pakker den mad, der er tilovers, ind i papir og tilbage i madkassen igen Derfor skal barnet, inden skolestart, have lært at tørre sig selv efter hvert toiletbesøg. Det begynder vi at øve på senest et halvt års tid før, barnet skal i skole Derfor respekterer vi barnets valg i mange situationer. I nogle situationer accepterer vi ikke barnets valg, eksempelvis hvis barnet har taget alt for lidt tøj på til udendørsleg på en kold vinterdag. Her er det den voksne, der skal overskue konsekvenserne af barnets valg. Det prøver vi selvfølgelig at gøre barnet forståelig overfor Sociale kompetencer I Solvangen vil vi arbejde med at få børnene til at føle sig som en del af et fællesskab, hvor vi har brug for hinanden. Det er også i fællesskabet, at børnene skal øve sig i at løse konflikter, lære at leve sig ind i andres tanker og følelser, samt kunne knytte sig til andre Derfor giver vi børnene mulighed for selv at løse uoverensstemmelser og små konflikter. Vi lægger vægt på, at børnene skal lære, at man kan have forskellige holdninger/meninger. F.eks. ved uenighed om et stykke legetøj, vil den voksne ikke straks blande sig, men afvente om børnene selv kan nå frem til en løsning. Lykkes dette ikke, vil den voksne gribe ind, og i fællesskab med børnene nå til en, for børnene, acceptabel løsning.

11 side 11 Derfor opfordrer vi børnene, typisk i konfliktsituationer, til at kigge på hinandens ansigtsudtryk og kropssprog. På den måde bliver børnene opmærksomme på forskellen f.eks. mellem vrede og ked-afdet-hed Derfor støtter vi børnenes venskaber. Vi støtter de børn, der bliver afvist, til at tage initiativ til at søge kontakt til nye legerelationer Derfor opfordrer vi forældrene til, at børnene kan besøge hinanden privat. Vi har en adresseseddel hængende udenfor hver stue, hvor alle interesserede forældre kan skrive deres adresse og telefonnummer på Derfor opfordrer vi børnene til at trøste hinanden, eksempelvis hvis et barn har kommet til at skubbe et andet barn Derfor kommer alle børn mindst én gang i deres børnehavetid på førstehjælpskursus, hvor der bliver snakket og øvet meget i forhold til at hjælpe hinanden og passe på hinanden. Derfor opfordrer vi børnene til at sætte plaster på hinanden (med støtte fra den voksne), når de har slået sig. Børnene har selv adgang til Falck-skabet, hvori der ligger trøste-bamsen Sofus Derfor snakker vi med børnene om at øve sig i selvkontrol, dvs. at de skal øve sig i at nå at tænke sig om, INDEN de slår eller sparker. Vi roser børnene, når de uden voksenhjælp husker selvkontrollen Derfor opfordrer vi børnene til at spørge kammeraterne om hjælp i stedet for kun at spørge de voksne. Kammeraterne er også gode til at hjælpe med puslespillet eller støvlerne der skal af. Vi føler os alle betydningsfulde, når andre har brug for os eller vores hjælp Derfor accepterer vi ikke negative drillerier, som i værste fald kan danne grobund for mobning. Negativ drillerier er, når den anden ikke er med på at lave sjov, men f.eks. bliver ked af det. Sprog Sprog er mange ting. Der er det talte sprog, kropssprog, billedsprog, tegnsprog og skriftsprog. I Solvangen har vi valgt at have sproget som vores ene fokusområde. Det gør vi fordi vi ser vigtigheden i at kunne bruge sproget på mange måder: sætte ord på følelser, fortælle om oplevelser, gøre sig forståelig, udtrykke sine meninger og behov, og samtidig lære at forstå andres. I Solvangen vil vi gerne hjælpe børnene godt på vej til at mestre specielt det talte sprog: Derfor sætter vi ord på det vi gør sammen med børnene, når vi maler, tegner, laver mad, spiller spil og meget andet. Derfor læser vi historie hver dag Derfor synger vi Derfor hjælper vi børnene med at sætte ord på følelser Derfor hjælper vi børnene med at aflæse hinandens kropssprog, typisk i konfliktsituationer Derfor leger vi sanglege Derfor leger vi med rim og remser Derfor lægger vi vægt på at samtale så meget som muligt med børnene hver dag Derfor involverer vi os i børnenes liv udenfor børnehaven, f.eks. ved at spørge til, hvordan det gik hos tandlægen i går Derfor leger vi skole med de kommende skolebørn 1 gang om ugen, hvor børnene bliver støttet i at udvikle nysgerrighed overfor tal, bogstaver og trafik. Derfor lytter vi til historier på cd, hvilket også er med til at sætte gang i fantasien Derfor snakker vi om det der sker undervejs i den historie vi læser højt fra (dialogisk læsning). Derfor opfordrer vi børnene til dialog med hinanden, f.eks. hvis et barn spørger en voksen om noget, der vedrører et andet barn, så be r vi barnet om direkte at spørge det andet barn Derfor lægger vi vægt på at have en ordentlig tone imellem os, og det gælder både børn og voksne. De voksne skal være en god rollemodel for børnene

12 side 12 Krop & bevægelse Barnet lærer verden at kende gennem sin krop, både gennem kroppens bevægeapparat og kroppens sanser. I Solvangen har vi valgt at have motorik som vores andet fokusområde, og her vil vi gerne være med til at sætte betingelserne for en sund og aktiv krop Derfor har vi det meste af året musik og rytmik på loftet. Her løbes, hoppes, danses, synges og slås kolbøtter m.m. Vi kan på en legende og sjov måde få stimuleret det fysiske, sociale, det dramatiske og det musiske. Rytmik stimulerer endvidere børnene til at blive selvhjulpne eksempelvis i af - og påklædning. Derfor er der ro omkring spisning. Vi bestræber os på at få en god og rar stemning, hvor der hyggesnakkes. De voksne spiser sammen med børnene. Defor laver vi mad sammen med børnene én gang hver måned (undtagen juli). Her er mindst 6 børn med til at lave mad til hele huset Derfor leger børnene på legepladsen stort set hver dag. Her er der optimale muligheder for god bevægelse af kroppen. Det kan f.eks. være gennem fodbold eller fangelege, som Alle mine kyllinger, kom hjem Derfor bruger vi vores krop, når vi er på små-ture i nærmiljøet Derfor har børnene god mulighed for at cykle på legepladsen Derfor er det overvejende økologiske madvarer, der serveres i Solvangen. Morgenmaden består kun af sunde ting, som ikke er fyldt med tilsat sukker. Vi præsenterer bevidst ikke børnene for slik, is og kage, da en barnekrop ikke har brug for al den sukker. De eneste undtagelser er kage/lagkage til vores høstfest i september, syltetøjet til æbleskiverne ved vores juletræstur, pebernødde-bagning i december, saftevand og småkage til vores juleteatertur, samt kanelsukkeret på risengrøden til jul Derfor støtter vi børnene i at bruge kroppen i mange situationer, både finmotorisk og grovmotorisk. Børnene hælder selv mælk/vand i deres glas, de øver sig i at klippe med en saks, de tager tøj af og på, og meget mere Derfor øver børnene sig i, at de bl.a. skal vaske hænder inden spisning og efter toiletbesøg Derfor tilbyder vi, efter aftale med forældrene, de nystartede 3-årige, at de kan sove til middag i ca. 1 times tid Derfor gør alle de voksne, samt de børn der har lyst, rent på stuen den sidste hverdag i hver måned. På disse dage indstilles alle andre aktiviteter. Natur & naturfænomener I Solvangen vil vi gerne have, at børnene udvikler respekt og forståelse for naturen, samt føler glæden ved naturen. Vi vil skabe rammer for gode naturoplevelser, hvor børnene lærer naturen at kende med alle sanser, bliver nysgerrige på og engageret i, hvad der sker i naturen. Derfor er vi på legepladsen så godt som hver dag året rundt Derfor finder vi små dyr og insekter på legepladsen, som vi har mulighed for at se i et forstørrelsesbæger. Bagefter sætter vi dyrene/insekterne tilbage i naturen igen, når vi er færdige med at kigge på dem Derfor synger vi sange om årstiderne Derfor bruger vi højtlæsningsbøger om naturen Derfor tager hele huset på dyregårdstur en dag i maj/juni måned. Vi kører dertil med offentlig bus, og her ser og rører vi ved mange af de dyr, der hører til en bondegård Derfor bruger vi opslagsbøger og snakker om naturen Derfor sorterer vi affald Derfor benytter vi Solvangsparken Derfor finder vi forskellige ting i naturen på forskellige årstider, f.eks. visne blade, kastanjer, bog, sjove sten, blomster Derfor putter vi vores affald i skraldespande, når vi er på ture Derfor sår vi karse og blomsterfrø indendørs, og ser det spirer Derfor har vi et lille drivhus, hvor vi til bedsteforældredagen sår flere forskellige grøntsager, og ser det

13 side 13 hele spire, for til sidst at spise høsten Derfor tager vi på andre små ture i nærmiljøet Derfor snakker vi med børnene om, at man ikke bare for sjov går og knækker grenene af træerne Kulturelle udtryksformer & værdier I Solvangen vil vi lære børnene at udtrykke sig gennem kunstneriske aktiviteter, at være aktive kulturbrugere og lære om de kulturelle værdier, som vores hverdagsliv består af Derfor har vi læsegrupper hver dag efter frokost, hvor vi f.eks. læser, snakker, bruger rim og remser og sange/sanglege, som f.eks. "Bjørnen sover" eller "Jeg gik mig over sø og land". Derfor har børnene fri adgang til papir, farver, saks og lim/tape Derfor præsenterer vi børnene for mange forskellige, kreative materialer. Derfor leger vi i løbet af året os gennem forskellige emner som f.eks. bondegårdens dyr og min krop Derfor gør vi meget ud af at lave højtidspynt (fastelavn, påske og jul) Derfor holder vi en fælles påskefrokost for hele huset Derfor tager alle børn i storgruppen på en 3-dages koloni med overnatning Derfor laver vi Lucia-optog omkring d. 13. december. Storgruppebørnene går optog til glæde for alle forældre og søskende. De øvrige børn optræder med anden juleunderholdning Derfor låner vi ca. hver anden måned nye bøger fra biblioteket Derfor har vi bestemte ritualer ved spisetid. To børn dækker bord, vi lægger vores mad op på en tallerken, så det ser indbydende ud, de to børn, der har dækket bord, siger værsgo, vi be r hinanden om at række os mælken, og vi siger tak, når andre gør noget for os Derfor tager vi med de store børn på museum 1-2 gange om året Derfor får alle børnene hvert år en jule-teateroplevelse Derfor kommer alle børn i teatret hvert forår Derfor tager vi hensyn til børn med særlige ønsker, f.eks. børn af familier med anden etnisk kultur end dansk, der ikke må få svinekød Derfor holder vi fastelavn om tirsdagen efter fastelavnssøndag (2015), hvor børn og voksne meget gerne må være klædt ud. Vi slår katten af tønden og fester når kattekongen og dronningen er fundet Derfor fejrer vi barnets fødselsdag med sang og medbragt frugt og/eller grønt, samt en fødselsdagsgave, som børnene på stuen har været med til at lave. Har fødselsdagsbarnet søskende i huset, inviteres de også med Derfor bruger vi vores nærmiljø til ture-ud-af-huset Derfor er vi med i den årlige fodboldturnering på tværs af alle institutioner i kommunen Derfor deltager vi i Glostrups børnekulturfestival en gang om året Derfor arrangerer forældreforeningen, i samarbejde med personalet, hvert år høstfest i august/september for alle børn og forældre. Derfor deltager vi hvert år i Bag for en sag, hvor vi er med til at støtte op om børnetelefonen hos Børns Vilkår Derfor holder vi halloween-fest omkring d. 30. oktober Derfor laver vi Sankt Hans-bål omkring d. 23. juni, hvor vi i dagene forinden har lavet en heks, som vi brænder på bålet Derfor arrangerer forældreforeningen juletræstur for alle børn, forældre og søskende i november/december. Vi kører med lejet bus til et sted, hvor vi selv kan fælde vores juletræ til børnehaven. Forældrene hjælper med opsætningen af juletræet på vores loft, der er mulighed for at lave en juledekoration, og så slutter vi dagen af med æbleskiver, kakao og glögg Derfor er vi hvert år til julegudstjeneste i Østervangkirken Derfor julehygger vi i december med julesange og kalendergaver, og sidst på måneden afholder børnene sammen med personalet en juletræsfest på loftet. Her danser vi om juletræet, og bagefter får vi risengrød. Måske kommer julemanden en tur forbi os man kan aldrig vide!!! Derfor afholder vi en arbejdsdag for alle i foråret og efteråret hvert år. Her får vi ordnet en masse praktiske opgaver til gavn for børnene, opgaver som personalet har svært ved at nå i dagligdagen. Til denne dag bliver børn, forældre og bedsteforældre inviteret. Personalet deltager med en voksen fra hver

14 side 14 stue, samt lederen. Dokumentation Dagbog: På gangen foran garderoben er der en skrivepult med en dagbog. Dagbogen bliver brugt som en del af vores dokumentation af det store stykke pædagogiske arbejde, vi laver med børnene hver dag. Her står skrevet, hvad vi har foretaget os i løbet af formiddagen. Vi skriver dog ikke om, hvad hvert enkelt barn har foretaget sig, men mere generelt, hvad der er sket. Børnenes mapper: Hvert barn har deres egen mappe, hvori vi lægger tegninger, billeder, højtidspynt m.m. Børn og forældre har fri adgang til disse mapper. Disse mapper er den ene del af barnets porte folio. De voksnes mapper: Der er oprettet en mappe for hvert barn, hvori de voksne opbevarer skriftlig materiale, som er af mere fortrolig karakter. Det kan være observationer, som en/flere af pædagogerne/medhjælperne har gjort sig i forbindelse med barnet. Det kan være ting, vi har noteret os til brug ved en forældresamtale, osv. Når barnet skal i skole/sfo eller flytte til en anden institution, så får I udleveret papirerne i denne mappe, og I kan vælge, om noget af det skal videregives til den næste institution/skole. Mapperne ligger i et aflåst skab. Forældrene har ret til at se indholdet af deres eget barns mappe. Denne mappe er den anden del af barnets porte folio. TRAS: Det er et observationsmateriale, som vi ønsker at bruge på alle de børn, som vi mener, har problemer med de sproglige kompetencer, samt de børn, hvor vi er usikre på, om de har problemer med de sproglige kompetencer. TRAS står for Tidlig Registrering Af Sprogudviklingen. Det er vigtigt at pointere, at det ikke er en test af barnet, men udelukkende et observationsmateriale/-skema, som pædagogerne kan bruge, når vi skal have afdækket, hvor langt det enkelte barn er kommet i sin sproglige udvikling. ALLE MED: Det er et skema, som hjælper os til at få et overblik over barnets generelle udvikling om der er zoner i barnets udvikling, som skal understøttes eller have særlig opmærksomhed. SPU : Det står for SkoleParathedsUndersøgelse, og er et vejledende redskab, som vi bruger til at undersøge, om barnet er klar til skolen. Læs mere under punktet Strukturen og dagligdagen i Solvangen. Vi giver vores professionelle vurdering på, om barnet er skole- og læringsparat, men i sidste ende er det selvfølgelig jer som forældre, der beslutter om jeres barn skal starte i skole eller om der skal ansøges om skoleudsættelse et år. INFOBA: Det er et billede-dokumentations-program, som man som forældre kan få adgang til via internettet. Her er der indsat nogle af de billeder, som vi tager af børnene. Man går ind på og opretter sig som forældre. Man skal lave sit eget brugernavn og password, og derefter skal man aflevere en seddel til lederen i Solvangen. Først når lederen har godkendt forældrene, kan man få adgang til at se billederne. Vi sætter ikke billeder ind af de børn, hvis forældre ikke afleverer en seddel. Samarbejde Personalesamarbejdet Der lægges stor vægt på et godt personalesamarbejde i Solvangen. Personalet arbejder ud fra en fælles pædagogisk målsætning (se afsnittet Solvangens pædagogiske målsætning s. 6). Som ansatte er vores vigtigste arbejdsredskab personligheden. Den personlige gennemslagskraft og rummelighed er afhængig af den enkelte medarbejders faglighed og kompetence. I Solvangen har vi nogle grundregler for vores personalesamarbejde: Medarbejderne har gensidig tillid til deres kolleger, og oplever, at de med deres handlinger og

15 side 15 meddelelser støtter og udvikler hinanden Medarbejderne har respekt for hinandens faglige kunnen Medarbejderne er åbne, hensynsfulde ærlige og bestræber sig på at give klare meddelelser til hinanden Medarbejderne kan/tør bede hinanden om hjælp, og dele deres erfaringer Medarbejderne kan hurtigt afdække uenigheder og konflikter, og arbejde sig frem til konstruktive løsninger Medarbejderne har vilje til og interesse i at udvikle og dygtiggøre sig Hvert år laver vi en personalerokering i huset således, at halvdelen af personalet bytter stue. Informationsniveauet er højt, og fælles anliggender bliver behandlet i den samlede personalegruppe Der er en tilfredsstillende praktisk arbejdsfordeling Vi afholder 10 personalemøder, samt 10 teammøder om året. På møderne diskuterer vi primært pædagogiske emner, personalesamarbejdet, børnene og planlægger det pædagogiske arbejde. Endvidere afholdes et kort postmøde hver anden mandag, hvor mindst én personalerepræsentant fra hver stue deltager. Her gives informationer både leder-medarbejder og medarbejder-medarbejder. Vi bruger også postmødet til at løse praktiske her-og-nu-problemstillinger, samt til at planlægge de efterfølgende to uger i detaljer. Hver anden mandag afholdes pædagogmøde, hvor pædagogerne udveksler faglig viden omkring bestemte børn, som vi har særlig opmærksomhed på i perioder. Hvert forår afholder vi pædagogisk lørdag. Her arbejder vi f.eks. med revidering af virksomhedsplan eller APV, et bestemt pædagogisk emne eller personaleudvikling. Her kan vi også rekvirere kursusholdere udefra. Alle medarbejdere bliver tilbudt en MedarbejderUdviklingsSamtale 1 gang om året i maj måned. I Solvangen har vi en sikkerhedsgruppe, som består af en personalevalgt arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og lederen. Gruppens arbejde består i at varetage medarbejdernes sikkerhed og trivsel på arbejdspladsen, herunder både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø. Pædagogisk efteruddannelse, samt krav til ansættelse I det forgangne år besluttede personalegruppen, at pædagogerne på skift skal på relevant efteruddannelse. Med relevant menes, at det skal være relevant og brugbart for børnehaven, og altså komme børnehaven til gode efterfølgende. I 2013 var den ene pædagog af sted på et 6 ugers sprogkursus. I 2014 skal en anden pædagog på kursus/efteruddannelse i inklusion. Vi sender én pædagog af sted på efteruddannelse i løbet af et kalenderår. Når vi ansætter nyt personale, så er der krav om, at 1. man ønsker at udvikle egen praksis f.eks. gennem Marte Meo 2. man indgår i personalerokering i huset hvert andet år 3. man ønsker at arbejde i et funktionsopdelt hus 4. man respekterer vores nul-sukker-politik 5. man ønsker at komme med på koloni 6. man ønsker at arbejde med sprog og motorik 7. man arbejder anerkendende med børn, forældre og kolleger Forældresamarbejdet Alle nye forældre tilbydes en samtale indenfor det første halve år, samt en samtale inden barnet skal i skole. Naturligvis kan såvel forældre som personale bede om en ekstraordinær samtale. Formålet med samtalerne er at udveksle erfaringer omkring barnet således, at hjem og børnehave kan supplere hinanden bedst muligt. Vi lægger vægt på åbenhed og god information mellem forældre og børnehaven, og i nødvendig og ønsket omfang giver vi råd og vejledning. Hvis et barn har brug for særlig støtte har vi mulighed for i samarbejde med forældrene at hente hjælp fra f.eks. talepædagog, psykolog eller fysioterapeut. Et gensidigt forpligtende samarbejde mellem forældre og personale sikrer en tidlig, forebyggende og tværfaglig

16 side 16 indsats overfor børn med særlige behov. Bestyrelsen Valg til bestyrelsen Det foregår i maj måned, hvor der afholdes generalforsamling bl.a. med valg til bestyrelsen. Bestyrelsesformanden indkalder til generalforsamlingen, som afholdes i børnehaven. Her bliver der bl.a. talt om, hvad der er sket i Solvangen i det forløbne år, og hvad der skal ske i det kommende år. Der er også mulighed for at hyre en foredragsholder til denne aften. Bestyrelsesmøder Bestyrelsesmøder holdes ca. hver anden måned eller efter behov. Mødernes indhold spænder fra daglige driftsmæssige forhold, til godkendelse af børnehavens budgetter/regnskaber, aktiviteter, personaleforhold m.v. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter har tavshedspligt. Ud over de forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer deltager Solvangens leder og 1 personalerepræsentant.. Personalet har observatørstatus. Forældreforening Solvangen har sin egen forældreforening, som bl.a. arrangerer høstfest, juletræstur, far-barn overnatning, fællesspisninger, samt ture udenom børnehaven (hvor personalet som regel ikke deltager). Forældreforeningen har også til formål at skabe en god kontakt forældrene imellem. En positiv kontakt imellem forældrene smitter direkte af på børnenes indbyrdes forhold. Eksterne samarbejdspartnere Vores samarbejdspartnere er: talepædagog, psykolog, socialrådgivere, sundhedsplejerske, SFO, fysioterapeut, skole, sundhedsplejerske og distriktteam Nordvang. Forældrene vil altid blive inddraget, inden vi tager kontakt til en af disse samarbejdspartnere. I distriktteam Nordvang kan forældre og personale søge råd og vejledning, også ved små problemer. Det er bedre at nå at løse et lille problem, inden det måske udvikler sig til et stort problem. Man har mulighed for at være anonym. Underretningspligt I henhold til Social- og serviceloven har Solvangen pligt til at underrette barnets bopælskommune, hvis et barn lever under forhold, der kan true dets udvikling. Familien vil altid blive orienteret herom. Forsikring Solvangen har tegnet en ulykkesforsikring, der dækker barnet under ophold i børnehaven. Forsikringen dækker f.eks. tilskud til brille- og tandskader. Hvis et barn bevidst skader et andet barn, voksen eller ejendele, kan det/forældrene stilles til ansvar. Det er derfor en god idé, at forældrene selv har tegnet de nødvendige forsikringer, der dækker dette område. Brandøvelse Vi afholder brandøvelse med alle børn og voksne 2 gange om året, forår og efterår. Vi bruger den store skibsklokke, der hænger lige udenfor blå stue, til at gøre hele huset opmærksom på, at der er brandøvelse. Nogle dage forinden øvelsen, læser vi højt for børnene fra en bog, der handler om en børnehave, som pludselig skal have brandøvelse, og hvad de så skal gøre under denne brandøvelse. Når vi ringer med klokken, så gør vi samtidig opmærksom på, hvor det brænder henne. Dermed ved børn og voksne, hvilken vej, de skal komme ud af huset.

17 side 17 Pædagogisk årsberetning (april-marts) Ugeplan Igen i år har vi arbejdet vi ud fra en fast ugeplan (dog ikke i skolernes ferier), som kører sideløbende med de faste traditioner, og den ser således ud: Mandage: Tirsdage: Onsdage: Torsdage: Fredage: De voksne holder på skift post- og pædagogmøder. Alle børn er til mandagssang på loftet eller på stuerne. Storgruppen leger skole (herunder motoriske øvelser/lege). Lille- og mellemgruppen har musik og bevægelse på loftet fordelt på 2 hold. Om eftermiddagen laver vi bål på legepladsen. Hver anden gang er det med en spiselig aktivitet (snobrød, popcorn uden salt, suppe m.v.) Børnene kommer på skift på tur på tværs af aldersgrupperne. De 2-sprogede børn, samt de børn, som vi vurderer har ekstra brug for det, får særlig sprogstimulering i små grupper. Disse aktiviteter blev dog indstillet de dage, hvor vi havde årstidsbestemte aktiviteter e.l. på programmet. De voksne har været fordelt således: Storgruppen: Lone og Mia Musik og bevægelse: Lotte og Mette (hold1) Rikke og Zehra (hold 2) Sprog- Stimulering: Lotte og Lone Bålaktivitet: Marianne og Mia Musik & bevægelse De to hold med musik og bevægelse hver onsdag, har fungeret rigtig godt. Der har været fokus på forhindringsbane, instrumentlege, afslapning, faldskærm, sanglege (bro bro brille, rød grøn og blå, en elefant kom marcherende, jeg gik mig over sø og land). Sange der er blevet sunget i lillegruppen: Pruttesangen, bamsesangen, vi er vilde-sangen, lille Peter edderkop, tommelfinger sang, fødselsdagssang og den lille kanin. Sange der er blevet sunget i mellemgruppen: abesang, lille Peter edderkop, bamsesang, goddag sang, inde i den mørke hule sang, sommerfuglen sommerfuglen sang, tornerose var et vakkert barn, jeg har et rasle æg og hvis du ser en krokodille. Der er blevet sunget sange, spillet på instrumenter, leget sanglege, lavet forhindringsbaner, leget stopdans, leget regellege og meget mere Børnene er som altid rigtig glade for denne stund på loftet med sang og leg. Mandagssang Som noget nyt indførte vi, i løbet af sidste års aktivitetsår, begrebet/aktiviteten mandagssang. Alle børn og alle de voksne, der ikke holder pædagogmøde eller postmøde, går på loftet eller på stuerne og synger flere sange. Det er medhjælperne, der står for at køre denne aktivitet, og dvs det også er dem, der skal sørge for, at der er ting i den kuffert, som bliver brugt, når vi synger. I kufferten ligger ting/dyr som relaterer til en eller flere bestemte sange. Vi har brugt kufferten, med diverse ting og sager, til sangene, der er blevet valgt. De 3 medhjælpere har skiftedes til at være primus motor, de gange, vi har været på loftet. Vi har hver gang valgt 3 sange, hvor 3 børn hver har valgt en ting fra kufferten. Har et barn fødselsdag, har vi haft et flag i kufferten, og vi har sunget fødselsdagssang for barnet. Ved højtider har vi sunget sange, der hører til den bestemte højtid.

18 side 18 I storgruppen har vi: Storgruppen Sprogligt: Arbejdet med størrelser bl.a. flest og færrest, mængder, former, tal og farver og rim. Vi har også snakket om kroppen og dens funktioner. Snakket om, hvem der bor i ens hus, efternavn, adresse, by. Finmotorisk: Tegnet, klippet, øvet sig i at skrive navn, øvet pincetgreb, samt spist med kniv og gaffel til frokost. Grovmotorisk: Leget regellege bl.a. ståtrold, stopdans, banke bøf. Vi har lavet forhindringsbaner på loftet, gået ture og øvet os i at gå i grupper i trafikken. Vi har været til fodboldturnering, som var en stor succes for børnene selvom vi kun scorede et mål Derudover har vi arbejdet med massage og afslapning til stille musik. Børnene skiftedes til at massere hinanden. Spisning: Børnene skiftes til at dække bord, og vi holder bordskik fx sidde ordentligt på en stol, undgå at tale med mad i munden, spørge efter det, man mangler. Til frokost har vi haft 10 minutters stilleleg, hvor børnene skulle koncentrere sig om at spise den første mad med kniv og gaffel. Her har børnene skiftes til at holde øje med uret og fortælle, hvornår stillelegen var slut. Sprogstimulering Kursus og langtidssygdom i efteråret gjorde, at det i den periode var svært at få gennemført sprogstimulering hver fredag som planlagt. Fra november gik det dog meget bedre, hvor vi fik gennemført det som planlagt. Vi har haft biblioteksture, dialogisk læsning, spil som vi har fået fra talepædagogen - spil som har fokus på farver, former, udsagnsord, begreber og forholdsord. Børnene har været delt op i grupper efter, hvilke vanskeligheder de var i (stammer, udtalevanskeligheder, sprogforståelse). Dog var det svært at bibeholde grupperne 100 %, da flere af børnene blev afleveret i børnehaven for sent eller holdt fri. Vi vil prøve, om vi kan påvirke fremmødet hos børnene i en mere stabil retning i det nye år, for børnene er rigtig glade for at være med i disse grupper, og vi kan mærke en positiv udvikling hos det enkelte barn. Vi har haft 11 børn hen over året i disse sprogstimuleringsgrupper, så de har været med på skift i grupperne, dvs ikke alle børn har været med hver eneste fredag. Ture ud af huset Hver torsdag har vi haft turdag, hvor vi har forsøgt at dele sol og vind lige, dvs at børnene kommer med på skift. Der er dog stadig nogle børn, der stort set aldrig når at komme med på tur, da de bliver afleveret for sent. Vi er blevet bedre og bedre til at komme af sted og ud af døren specielt har vi været gode til at komme rundt i vores nærmiljø (bl.a. Solvangsparken, biblioteket og offentlige legepladser rundt omkring). Vi øver os på at blive endnu bedre til at komme ud af huset på de hyggelige småture Bålaktivitet Som noget nyt har vi i år indført en fast bålaktivitet hver onsdag. Det har fungeret meget fint dog kunne vi godt bruge nogle flere rekvisitter, så vi kan lave flere forskellige slags spiselige aktiviteter Hver anden gang er der ikke noget spiseligt, men blot bål. Vi har indkøbt en spejderkniv, som børnene fra storgruppen på skift får lov at prøve at snitte med under overvågning af en voksen Fyraftensmøde I april måned 2013 afholdte vi fyraftensmøde for de kommende storgruppebørn. Der kom de fleste af forældrene til børn i denne gruppe. Mødet gik rigtig godt med flere spørgsmål fra forældrene. Vi snakkede om, hvad storgruppebørnene helst skulle nå at lære eller i hvert fald være begyndt på, inden de skal starte i SFO i Vi snakkede efterfølgende med de forældre, hvor vi MÅSKE ville anbefale en skoleudsættelse til deres barn. Det er bedre at lufte vores tanker med forældrene så tidligt som muligt, så det ikke kommer som et chok for forældrene i oktober/november måned, hvor vi altid afholder skole-hjem-samtaler, at vi anbefaler en skoleudsættelse. Langt de fleste forældre lytter heldigvis til vores anbefaling, selvom de ikke nødvendigvis er helt enige med os i det, vi ser. Og vi er jo rigtig glade, når forældrene lytter, for det viser sig hver eneste gang, at det har været det rigtige for barnet at barnet har haft gavn af at være her et år mere. Vi kigger ikke kun på, om barnet kan have gavn af at være her et år mere, men også meget på, om der er legerelationer/-kammerater til barnet.

19 side 19 Vi snakkede også koloni, og om hvilke forældre der kunne tænke sig at være med. Her var der hele 5 forældre der meldte sig, og desværre fik vi ikke meldt tydeligt nok ud til forældrene, at vi i personalegruppen ville tage stilling til, hvilke 3 af de 5 forældre, der skulle med på koloni. Det betød at en af de forældre, som ikke blev udvalgt, i god tro havde fortalt barnet, at den ene forælder skulle med. Det gav en del forvirring, så derfor skal vi til næste år være meget mere tydelige i vores udmelding Madordning Det er stadig en kæmpe succes hos både børn og forældre (ingen madpakker disse dage ). Det er fast en gang om måneden (undtagen juli), hvor to af personalerne på skift er ansvarlige for at handle ind og lave mad sammen med nogle af børnene. Vi sørger for, at alle børn i huset kommer til at lave mad mindst 1-2 gange på et år. Der er kun ca. 6 børn ad gangen, som er med til at lave mad, så derfor tager det jo noget tid at komme gennem alle børn over et år. Vi har desværre også oplevet, at enkelte af børnene tit kommer meget sent (kl. 9.30/10), og derfor ikke når at komme med på madholdet. Vi har snakket om, om vi f.eks. på forhånd skulle orientere forældrene om, at deres barn skal være med til at lave mad. Vi er nået frem til, at vi fra gang til gang vil tage en vurdering på, om forældrene skal orienteres på forhånd. Vi tvinger ikke børnene til at smage på maden. Vi prøver i stedet for, om vi kan motivere dem til at smage. Vi prøver også med de evner vi besidder indenfor madkunstens verden at lave forskellige retter både med og uden kød og med forskellige typer kød. Forældrene betaler 15 kr. pr. måltid. Bedsteforældredag Endnu et succesfyldt arrangement med MASSER af smukke blomster og planter doneret af bedsteforældrene. Bedsteforældrene så i hvert fald ud til at hygge sig igen i år Vi havde masser af hjemmebagte boller i år, vi skal dog huske at bage dem en eller flere dage i forvejen, da det bliver for stort og stressende at bage dem samme dag. Frugt var der rigeligt af for meget blev smidt ud Vi skal huske at sørge for, at mindst én voksen fra hver stue er repræsenteret på dagen. Om nødvendigt må vi bytte arbejdstider for at opnå dette mål. Og så var frugt-/kaffebordet for lille, og det var svært at komme rundt om bordet, således at alle hurtigt kunne få noget at spise og drikke Vi vil også fremover spørge en af de unge piger, vi har til at hjælpe os om eftermiddagene, om de kan komme en time før og hjælpe med at forberede kaffe og frugt Og endnu en gang var vi heldige med vejret ingen regn Dyregårdsprojekt & Dyregårdstur I tiden op til vores besøg på dyregården fremstillede hver stue forskellige dyr af bl.a. karton, og alle stuer fik læst en masse bøger om bondegårdsdyr. Selve turen til dyregården gik okay. Vejret var bare rigtig dårligt med silende regn hele dagen. Som vanligt fik alle børn dog en ridetur på en pony, samt en tur med hestevognen ud i de grønne områder, der grænser op til dyregården. Vi var selvfølgelig rundt og se alle dyrene på gården. Turen blev en time kortere end beregnet p.g.a. det dårlige vejr. Arbejdslørdage I år havde vi kun arbejdsdag forår, da der var sygdom ved efterårsarbejdsdagen. Endnu en gang fik vi lavet en masse praktiske ting, som det er umuligt for personalet at nå at ordne i hverdagene. Stuepersonalerne skiftes til at være med til en arbejdsdag om året. Lederen er fast inventar hver gang. Vi er meget, meget glade for al den hjælp, I forældre yder os på disse to dage En STOR tak til jer alle, fordi I møder op iklædt arbejdstøjet og smøger ærmerne op. Vi har også indtrykket af, at rigtig mange forældre synes, det er hyggeligt at lære de andre forældre bedre at kende. Det giver en god grobund til, når jeres børn skal lave aftaler sammen så kender I forældre hinanden en lille smule bedre. Pædagogisk dag Vi afholdte vores årlige pædagogiske dag i marts Vi havde inviteret bevægelsespædagog/psykomotorisk terapeut Lotte Salling til at fortælle os om dialogisk oplæsning, som er et redskab vi vil benytte os af i det kommende år. Som de to foregående år havde vi bestyrelsen med på den første del af dagen resten af dagen var personalet alene om at forberede det kommende års pædagogiske arbejde.

20 side 20 Vi fik flere idéer til, hvordan vi kan arbejde med dialogisk oplæsning Sankt Hans Vi fik vanen tro lavet en flot heks, som vi brændte på vores bålplads, mens vi sang nogle sange. Affaldsindsamling I år valgte vi at gøre lidt mere ud af projektet end blot at samle affald ind en enkelt dag. Vi havde valgt at hver stue skulle stå for en skraldefigur eller en skraldeaktivitet. Vi havde dog afsat for lidt tid til projektet, så det tager vi højde for til næste år. Vi havde efterspurgt tom emballage fra forældrene, og vi fik også en del, men efterfølgende kunne vi se, at vi skulle være mere specifik med, hvad vi kunne tænke os. Vi kunne tænke os til næste år at arbejde med, hvad der sker med vores affald, både med hvad der genbruges og hvad der kommer på forbrændingen. Børnemiljøtermometer (BMT) Vi fik i marts måned 2013 gennemført BMT en med den daværende mellemgruppe. Formålet med at interviewe lige netop den gruppe var, at så kunne vi bruge disse børns udtalelser til at forbedre forholdene i børnehaven i det kommende år, hvor de skulle være i storgruppe. Problemet var bare, at denne gruppe var for unge til at kunne koncentrere sig om hele 67 spørgsmål. Udbyttet af dette års BMT blev derfor mere sparsomt. Vi valgte at nedskrive nogle af de kommentarer, som børnene havde udover, at der skulle sættes kryds ud for ja, nej eller ved ikke. Efterfølgende har vi gennemgået udsagnene på et personalemøde. Til næste år har vi aftalt at BMT en skal gennemføres med en gruppe af børn, der er et år ældre Høstfest Igen-igen var det en stor succes med høstfesten. Der var boder med guldgraveri, sluk-et-stearinlys-med-envandpistol, dåsekast, fremstilling af årets maleri og snobrødsbagning over bålet. I år havde vi til de tre af aktiviteterne arrangeret det således, at børnene fik en del af en smiley tegnet på deres hånd ( én gennemført aktivitet udløste øjnene til smiley en, en anden gennemført aktivitet udløste munden, og den tredje udløste næsen). Når man så havde fået en fuld smiley, så udløste det en lille pakke rosiner som belønning. Formålet var at motivere børnene og forældrene til at prioritere vores boder/aktiviteter højt. I det store og hele fungerede det okay rigtig mange af børnene fik en smiley. Der var bare en smule forvirring blandt mange over, hvad det var der skulle ske, så derfor skal vi til næste år lave en skriftlig vejledning til forældrene i, hvordan smiley-systemet fungerer I år optrådte hver gruppe (lille- mellem- og storgruppen) med deres egen sang for alle forældrene. Børnene havde lavet rekvisitter til den sang, de optrådte med. Børnene stod også denne gang oppe på vores bakke og sang, så alle forældre kunne se dem. Der var ikke et vådt øje tørt. Vi havde kage-/lagkagekonkurrence igen i år, og der kom mange flotte kager fra jer forældre. Skønt Musik-René var også en tur forbi, og han fik sat gang i nogle sjove sanglege, hvor både børn og forældre kunne være med Også denne dag var vi heldige med vejret. Vi skal huske fremover at have engangsgrill til de familier, som kun må få halalkød Alle personalerne var med denne dag, hvilket var rigtig hyggeligt. Man får snakket meget mere med forældrene sådan en dag Mange af forældrene udtrykte stor tilfredshed med arrangementet Børnekulturfestival Temaet for Børnekulturfestivalen 2013 var Jorden rundt. Vi havde besluttet, at vi ville stå for en bod, hvor man kunne komme forbi og lave en form for puslespil, hvor forskellige børn fra hele verdenen var afbilledet på puslespillet. Nogle af puslespillene måtte vi dog lægge væk, da de var møntet på SFO-børn. Vi blev først meget sent opmærksomme på, at SFO erne ikke ville deltage i år. Med hjælp fra nogle af forældrene lykkedes det os ganske godt at gennemføre vores aktivitet. Det var dog ikke det samme, når alle SFO-børnene ikke var der. Der manglede helt klart en bestemt form for aktivitet på pladsen Vi savnede denne børnegruppe Igen i år var vi på pladsen hele dagen, dvs vi åbnede og lukkede børnehaven på festivalpladsen. Det betød, at børnene blev både afleveret og hentet på pladsen. Det var en stor succes. Det giver en dejlig ro på hele dagen. Vi havde investeret i et par popup-pavilloner, samt et popup-telt til sovebørnene. Super god investering Koloni Denne gang havde vi lejet et endnu bedre hus ligeledes ved Hareskoven. Super fedt hus Vi fik hjælp fra 3 af

21 side 21 forældrene. Det er takket være jer forældre, at vores koloni kan lade sig gøre at gennemføre Vi er meget taknemmelige for jeres hjælp. Der var planlagt en masse aktiviteter og det var lige før, at vi havde for lidt tid til alt det, vi gerne ville nå på denne tur Blandt andet lavede vi bål, gik ture, børnene hjalp med at lave mad og meget mere. Fra næste år vil vi om aftenen evaluere på dagen, så alle vores forventninger bliver afstemt bedst muligt Igen i år var det en super hyggelig og sjov koloni. Det er guld værd for børnene at komme med på sådan en tur. Det giver point på selvstændigheds-skalaen. Og det betyder rigtig meget for børnenes forhold til deres kammerater og opbygning af venskaber Fodboldturnering Vi deltog i årets fodboldturnering med alle de børn fra storgruppen, som havde lyst til det. Det gik rigtig fint, selvom vi fik en sidste-plads Men vi var med, og det var det vigtigste Turneringen foregik over 2 dage, og begge dage tog vi bussen frem og tilbage, hvilket gik rigtig fint Cirkusprojekt I oktober 2013 skulle vi have haft et cirkusprojekt med efterfølgende forestilling for forældrene, men vi var desværre nødt til at aflyse projektet, da vi manglede de to af vores pædagoger (sygdom og kursus). Vi laver projektet til næste efterår Bag for en sag Det er efterhånden blevet en fast tradition, at vi deltager i det gode formål med at støtte Børns Vilkår i deres arbejde med udsatte børn og unge. En af dagene op til efterårsferien bager hele huset en masse boller, som vi sælger til jer forældre for 20 kr. pr. pose. Forældrene køber lige præcis de boller, som deres eget barn har bagt. I år var det godt 1000 kr. vi fik samlet ind Super flot Til næste år vil vi dog sprede aktiviteten over 2-3 dage, da det er meget, at alle børnene skal gennem bagningen på én dag Der er desuden heller ikke noget krav om, at det skal foregå på en bestemt dag Bare vi deltager Skolernes motionsdag Vi deltog selvfølgelig også på denne dag. Vi var delt i 3 hold efter alder, og alle var i Solvangsparken og løbe rundt på banen derovre. Det fungerede rigtig fint. Vi kunne dog godt have været en voksen mere på det hold med lillegruppen. En mulig løsning kunne være at gå derover på skift i de forskellige hold Halloween Halloween er efterhånden blevet en fast tradition i Solvangen. Vi lavede græskarlygter, og vi klædte os ud. Alle børnene var oppe på loftet, hvor heksen sad ved sin gryde og fortalte heksehistorier Super (u)hyggeligt Drengegruppen Vi har i flere omgange valgt at gøre noget ekstra for drengegruppen specielt dem fra storgruppen, da vi kunne mærke på dem, at der skulle ske nogle mere drengede ting. Vi har bl.a. været på loftet medbringende noget legetøj, som appellerer meget til drengene. Vi har været en tur i Solvangsparken og fægte med gaffa-sværd. Og vi har indkøbt boksehandsker, boksebold og hockeystave. Vi ved godt, at det nok aldrig vil lykkes 100 % at kompensere for en mandlig voksen, men vi vil gøre det bedste vi kan Julegaveværksted Hele november måned brugte vi til at fremstille julegaver til forældrene. De få børn vi har, som er skilsmissebørn, får lov til at lave to gaver en til mor og en til far. Alle andre forældre må deles om gaven Vi bagte også pebernødder sidst i november, så de kunne være klar til, når julemåneden gik i gang Julehygge Hele december måned julehyggede vi hver dag med pebernødder, pakkekalender og ulandskalender. Juleteater I år var vi i Ishøj teater og se Anna s jul. Da teatret ligger dårligt ift offentlig transport, blev vi hentet af en bus. Det var en kæmpe succes. Især fordi vi fik en cd til hver stue, med hele teaterstykket optaget derpå. Cd en blev

22 side 22 spillet næsten hver dag i ca 1½ måned efter Og børnene kunne stykket og sangene næsten udenad Lucia Traditionen tro gik alle børnene fra storgruppen Lucia-optog for alle forældrene. Lille- og mellemgruppen optrådte med en julesang, som de havde øvet sig på. Og som altid var børnene rigtig dygtige I år var det dog en del mere kaotisk, fordi vi ikke fik gjort forældrene opmærksomme på, at de skulle vente med at gå ned fra loftet til alle havde optrådt. Det skal vi være opmærksomme på de kommende år Førstehjælpskursus Det var kun storgruppen, der fik et førstehjælpskursus gennem Dansk Folkehjælp. Det var dog ikke en særlig god instruktør, vi havde fået i år. Men vi havde dog fornemmelsen af, at børnene fik noget ud af kurset De lærte bl.a., at man skal ringe 1-1-2, og hvordan man lægger andre i aflåst sideleje. Lille- og mellemgruppen legede bamsehospital, og det var os selv der underviste dem i førstehjælp Vi havde i år indkøbt en torso, hvor man kunne tage organerne ud. Vi havde købt stetoskoper, hvide kitler til de voksne, samt blodtryksmåler. Det fungerede rigtig fint igen i år - og endnu bedre med alt det seje udstyr Vi skal dog huske at hænge opslag op i god tid, så forældrene kan huske at få en bamse eller dukke med. Der var flere børn i år, som måtte låne en bamse af børnehaven og det ER jo sjovere med sin egen bamse Fastelavn Vi bruger ugerne op til fastelavn til at lave fastelavnsklip, og vi pynter og maler tønden så den er klar til selve dagen. Storgruppen var som noget nyt på ældrecentret på Sydvestvej og slå katten af tønden. På selve dagen slog vi alle katten af tønden oppe på loftet, og vi fik kåret en kattedronning og konge. Til næste år skal vi dog have 2 tønder, så børnene ikke skal vente så lang tid på, at det bliver deres tur Påske I ugerne op til påske hyggede vi os med påskeklip og såning af karse i bunde af mælkekartoner pyntet med diverse påskeklip Vores maddag i marts måned blev til en dejlig påskefrokost. Børnene trak denne dag en farve, som fortalte hvilken stue, de skulle spise på, dvs de kom ikke nødvendigvis til at spise på deres egen stue. Der var derefter buffet på alle tre stuer, hvor børnene frit kunne vælge, hvilken slags pålæg de ville have på brødet. Næsten ligesom at være på restaurant Personaletimer Ifm vores pædagogiske tilsyn i november 2013 blev vi gjort opmærksomme på, at vi havde for få personaletimer i huset. Efterfølgende har vi derfor pr ansat en pædagog på 29,5 timer/uge Vi havde i god tro udregnet vores belastningsgrad på én bestemt måde, som gav det resultat, at vi havde nok personaletimer, men det var ikke den måde, som kommunen regner den ud på. Den gav et andet resultat. Vi er aldrig kede af at få færre børn pr. voksne Afslutning for storgruppen Sidst i marts måned holdt vi afslutning for storgruppen, som jo næsten alle skulle starte på SFO (halvdelen i april måned, og den anden halvdel senere pga start på privatskole). Alle børn og voksne havde fint tøj på (det var jo en fest, ikke ), og vi spiste dejlig mad & dessert sammen. Der blev leget og danset, og festen sluttede af med, at mor, far og evt. søskende kom og var med til den sidste del af festen, hvor der blev delt diplomer ud til alle børn, fordi de havde gennemført et år i storgruppen. Diplomet var personligt og blev overrakt til et barn af gangen under klapsalver Brandøvelse Vi holder brandøvelse både forår og efterår, hvor vi først læser en historie for børnene, som handler om en børnehave, der skal have brandøvelse Ugen efter vi har læst historien, bliver der ringet med vores skibsklokke, og så er det med at komme ud på legepladsen i en fart, og helt ned ved lågen bagerst på legepladsen. Her bliver alle børnene råbt op, og hver voksen har egen opgave ifm brandøvelsen. Det fungerer rigtig godt hver gang, og børnene er rigtig gode til det Rengøringsdage

23 side 23 Den sidste hverdag i hver måned har vi aflyst alle aktiviteter for at gøre rent på stuerne sammen med de børn, der gider være med. Dette gør vi for at holde støv-niveauet nede, da vores rengøringsmedarbejder umuligt kan nå disse opgaver i hverdagen. Det har fungeret rigtig godt. Vi vil fortsætte med afholdelse af disse dage i det kommende år. Forældrecafé Én gang om måneden afholder vi en lille forældrecafé. Det er et ganske uforpligtende arrangement, hvor man som forælder kan sætte sig på Blå stue med en kop kaffe eller te og sludre med de andre forældre (på onsdage afholder vi det dog ude på legepladsen, da det er vores båldag). Forældrecaféen bliver afholdt en hverdag sidst i hver måned hele året. Større arbejder i huset Vi har i samarbejde med en arkitekt udarbejdet et forslag til en større ombygning og udbygning i huset, som skal gøre, at vi får en større børnegarderobe, samt et lille fællesrum. I skrivende stund ligger vores ansøgning om godkendelse til udbygningen i teknisk forvaltning i kommunen. Vi får svar senest d. 7. maj 2014 på, om ansøgningen kan godkendes. Handlingsplan/mål for (april-marts) Vi har planlagt hele året med forskellige aktiviteter på tværs af huset. Detaljerne i hvert enkelt projekt/arrangement planlægger vi på vores personale- og postmøder. Vi fortsætter med vores faste ugeplan (dog ikke i skolernes ferier), som kører sideløbende med de faste traditioner, og den ser således ud: Mandage: Tirsdage: Onsdage: Torsdage: Fredage: De voksne holder på skift post- og pædagogmøder. Alle børn er til mandagssang skiftevis på loftet og på stuerne. Storgruppen leger skole. Lille- og mellemgruppen har hver for sig gruppedag, hvor de foretager sig en aktivitet sammen. Musik og bevægelse for alle tre grupper. Lille- og mellemgruppen er på loftet på skift, og storgruppen er på én af stuerne. Om eftermiddagen er der bålaktivitet. Turdag. Vi tager på tur med ca. 10 børn ad gangen. De 2-sprogede børn, samt de børn som vi vurderer har ekstra brug for det, får særlig sprogstimulering i små grupper. Torsdage og fredage på skift: Sommerfuglebørnene får tilbudt en ekstra aktivitet Disse aktiviteter bliver dog indstillet de dage, hvor vi har årstidsbestemte aktiviteter e.l. på programmet. De voksne bliver fordelt således: Storgruppen: Lone, Lotte og Zehra Musik og bevægelse: Sprog- Stimulering: Lene og Mia (hold1) Lone og Mette (hold 2) Rikke og Lotte

24 side 24 Gruppedag, lille: Gruppedag, ml: Sommerfuglene: Lene og Mette Rikke og Mia Rikke, Mia og Zehra Sommerfuglene er et nyt initiativ, som retter fokus mod de børn, som enten har et ekstra behov for at bevæge sig (behov for plads til at bruge større armbevægelser / sprede vingerne ud ), eller børn, som er meget stille og forsigtige, og som også har et behov for at kunne trænge igennem ( sprede deres vinger ud ). For disse to grupper af børn vil der torsdage/fredage foregå aktiviteter rettet mod deres behov. Vi har til disse aktiviteter bl.a. indkøbt indendørs hockeystave og boksepude & boksehandsker. Projekter, højtidsaktiviteter og andre faste aktiviteter I det kommende år har vi planlagt følgende: Modtagelse af nye børn, samt opstart af sprogstimulering, musik & bevægelse og storgruppe (april måned 2014) Maddag 1 dag hver måned (undtagen juli) Affaldsindsamling/skraldeprojekt i april Dyregårdstur i maj Bondegårdsprojekt i maj og juni Lave heks til Sankt Hans i juni Forberede børnekulturfestival i august Bag for en sag i august Børnekulturfestival i september Koloni i september Fodboldturnering i september Cirkusprojekt i oktober Skolernes motionsdag i oktober Halloween i oktober Julegaveværksted i november Juleteater i november Julehygge i december Julegudstjeneste i december Lucia i december Dans om juletræet i december Førstehjælp i januar 2015 Fastelavn i februar Forårsteatertur i marts Påskefrokost i april Se også vores årshjul på næste side. Fælles arrangementer (med forældre og/eller bedsteforældre) Forældremøde for storgruppen i april 2014 Plantedag med bedsteforældrene i maj 2014, hvor vi vil invitere bedsteforældrene til at medbringe hver en lille blomst, som de skal plante sammen med deres barnebarn. Generalforsamling i maj 2014 Arbejdsdag i foråret og efteråret 2014, hvor vi også inviterer bedsteforældrene med. Høstfest i september 2014 Juletræstur i november 2014 Luciaoptog i december 2014 Forældrecafé 1 gang pr. måned

25 side 25

26 side 26 Solvangens årshjul en for børnehaven Solvangen er udarbejdet i et samarbejde mellem personale, ledelse og bestyrelse. Marianne Stiegler (leder) Dato: Underskrift: Rune Pedersen (bestyrelsesformand) Dato: Underskrift: