MedCom8 ( ) Udbredelse og teknologisk fremtidssikring. 1. Overblik

Transkript

1 1. Overblik MedCom8 (-) Udbredelse og teknologisk fremtidssikring Arbejdsprogrammet for MedCom8 indeholder nedenstående 7 projektlinjer med tilhørende prioriterede udbredelsesaktiviteter og derudover suppleres gennem projektperioden, i det omfang MedCom udpeges som udførende organisation på tværsektorielle, nationale projekter, med tilhørende finansiering: 1. Kronikerprojekt 1.1. Fælles Kroniker Data 1.2. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering 2. E-Journal og P-journal 2.1. Videreførelse og udbredelse 3. Kommuneprojekter 3.1. Udbredelse af sygehus-hjemmepleje meddelelser 3.2. Udbredelse af genoptræningsplan, incl. borgeradgang 3.3. Udbredelse af LÆ blanketter 3.4. Udbredelse af fødselsanmeldelser til sundhedsplejen 4. Fælles Medicin Kort i lægepraksis 4.1. Udbredelse af FMK og vaccinationsdatabase i primærsektoren 5. Telemedicin 5.1. Udbredelse af videotolkning 5.2. Demonstration af telepsykiatri 5.3. Udbredelse af telemedicinsk sårvurdering 6. Praksis- og laboratorie projekter 6.1. Udbredelse af pakkehenvisninger og REFPARC 6.2. Udbredelse af laboratoriemedicin 7. Internationale projekter 7.1. Involvering af yderligere kommuner og regioner Følgende 2 driftsopgaver videreføres i MedCom8, sammen med aktiviteter vedrørende teknologisk fremtidssikring af MedCom kommunikationen. Derudover kan der gennem projektperioden suppleres med aktiviteter, i det omfang MedCom udpeges som udførende organisation på initiativer i relation til drift og trinvis udbygning af den nationale sundhed-it infrastruktur, med tilhørende finansiering. 1

2 8.1 MedCom standarder test og certificering 8.2 Sundhedsdatanet og videoknudepunkt 8.3 Teknologisk fremtidssikring af MedCom kommunikationen 2. Baggrund Siden etableringen af MedCom i 1994 og permanentgørelsen i økonomiaftalen mellem Regeringen og amterne i 1999, har MedComs formål været at bidrage til udvikling, afprøvning, udbredelse og kvalitetssikring af elektronisk kommunikation og information i sundhedssektoren, med henblik på at understøtte det gode patientforløb. MedComs profil blev yderligere skærpet i forbindelse med økonomiaftalen mellem regioner og regeringen vedrørende 2011, hvoraf det fremgår, at MedCom videreføres med udgangspunkt i de politisk fastsatte mål og milepæle vedrørende tværsektoriel kommunikation og med en entydig rolle som udførende organisation. MedCom løser opgaver med fokus på at understøtte effektiv drift og trinvis udbygning af den nationale sundheds-it infrastruktur, som er nødvendig for en sikker og sammenhængende adgang til relevante data og meddelelser på tværs af regioner, kommuner og praktiserende læger. Mange allerede igangsatte eller planlagte MedCom projekter og aktiviteter, rækker udover 2011 og dermed ind i MedCom8 perioden, herunder - Fælles Kronikerdata - E-journal og P-journal - Fælles Medicin Kort i lægepraksis - MedCom meddelelser til og fra kommuner - MedCom meddelelser til og fra hospitaler - MedCom meddelelser og blanketter til og fra lægepraksis og laboratorier - Videotolkning på hospitaler Hertil kommer MedComs bidrag til den trinvise udbygning af den nationale sundheds-it infrastruktur, indenfor rammerne af NSI s valg af standarder og referencearkitektur, i forbindelse med husning af - MedCom standarder (dokumentation) - Test og certificering af MedCom standarder - Sundhedsdatanet (drift og videreudvikling) - Videoknudepunkt (drift og videreudvikling) I modsætning til tidligere MedCom projektperioder, og i overensstemmelse med den nye nationale governance struktur på sundheds-it området, består MedComs udførende aktiviteter således i høj grad af bestillinger, med allerede fastlagte målsætninger og tidsrammer. Der er således i MedCom8 behov for at fokusere indsatsen indenfor projektlinjerne på velafgrænsede udbredelsesaktiviteter. Udover kendte aktiviteter må det forventes, at der også i MedCom8 perioden kan komme nye udefra kommende bestillinger til MedCom som udførende organisation. Eksempelvis i forbindelse med nye RSI 2

3 pejlemærker, økonomiaftaler, regionernes aftaler med privathospitaler, sygesikringsområdet, vaccinationsregister samt udmøntningen af telemedicinske strategier og handleplaner. MedComs styregruppe drøftede på mødet den 1. september 2011 et første forslag til arbejdsprogram for MedCom8 i -, med afsæt ovenævnte, allerede aftalte og prioriterede aktiviteter. Styregruppen udbad sig herudover overvejelser om - IT-understøttelse af psykiatrien - Elektronisk rehabiliteringsplan - Yderligere telemedicin aktiviteter Hertil kommer forslag fra Region Hovedstaden, Københavns Kommune og PLO, med opbakning fra MedCom7 koordineringsgruppen, om at påbegynde et arbejde med - modernisering og fremtidssikring af MedCom kommunikationen. Forslag til i alt 17 delaktiviteter, der tilsammen udgør 7 projektlinjer og 3 drifts- og teknikaktiviteter, er beskrevet i bilag. I det følgende relateres det foreslåede arbejdsprogram til diverse andre nationale aftaler, strategier, handleplaner og initiativer 3. Aftale om Sundheds-IT Aftale om sundheds-it mellem Danske Regioner og regeringen (juni 2010), indeholder 8 konkrete mål og milepæle, hvoraf 2 har direkte indflydelse på arbejdsprogrammet for MedCom8: - Al relevant kommunikation mellem sundhedsvæsenets parter skal kunne foregå digitalt. Inden udgangen af er alle MedCom standarder fuldt udbredt på samtlige regionernes sygehuse. - Regionerne vil arbejde målrettet med sundheds-it, der kan understøtte nye måder at tilrettelægge arbejdet på - internt på sygehusene og mellem behandlere i andre sektorer i sundhedsvæsenet. Som led i en samlet indsats vedrørende telemedicin og hjemmemonitorering, vil regionerne udbrede tolkning via videokonference på alle relevante sygehusafdelinger inden udgangen af. Målsætningen om fuld udbredelse af MedCom standarder på regionernes sygehuse håndteres i projektlinje 4 kommuneprojekter og projektlinje 7 Praksis- og Laboratorieprojekter, og omfatter følgende 25 MedCom standarder, der alle indgår i NSI s høringsforslag til katalog over nationale tekniske og indholdsmæssige standarder på sundhedsområdet: Udskrivningsepikrise Ambulantepikrise Skadestueepikrise Billeddiagnostisk epikrise Bookingsvar Indlæggelseshenvisning Indlæggelseshenvisnings bilag 3

4 Billeddiagnostisk henvisning Klinisk Kemisvar Patologisvar Klinisk mikrobiologisvar Klinisk immunologisvar Klinisk kemirekvirering Patologirekvirering Klinisk mikrobiologirekvirering Indlæggelsesadvis Plejeforløbsplan Melding om færdigbehandling Udskrivningsrapport Udskrivningsadvis Indlæggelsessvar Indlæggelsesrapport Genoptræningsplan Korrespondance meddelelser Fødselsanmeldelse Målsætningen om udbredelse af videotolkning på alle relevante sygehusafdelinger omfatter i alt 461 sygehusafdelinger, fordelt på de 5 regioner: Region Hovedstaden: 123 afdelinger Region Sjælland: 30 afdelinger Region Syddanmark: 102 afdelinger Region Midtjylland: 157 afdelinger Region Nordjylland: 49 afdelinger Målsætningen om fuld udbredelse af videotolkning håndteres under projektlinje 5 telemedicin. 4. RSI pejlemærker I forbindelse med regionernes oprettelse af RSI (april 2010) opstilledes 24 pejlemærker, hvor af 5 har direkte indflydelse på MedCom8 programmet: Videotolkning stilles til rådighed for alle relevante sygehusafdelinger () - Danske Regioner vil sammen med regeringen arbejde for, at de praktiserende læger og speciallæger stiller data til rådighed for den nationale sundhedsportal () - MedCom-standarder er fuldt udbredt i regionernes sygehuse () - Regionerne udbygger e-journalen til at blive den nationale sundhedsjournal () - Regionerne vil gennemføre et projekt i stor skala vedrørende it-understøttelse af en udvalgt kronikergruppe (revideret RSI mål: 2014) 4

5 Indhold og målsætninger vedrørende videotolkning og udbredelse af MedCom standarder er identiske med indholdet i ovennævnte Aftale om sundheds-it. Målsætningen om at stille data fra almen og speciallægepraksis til rådighed for sundhedsportalen håndteres i projektlinje 2 E-journal og P-journal. Etablering af Sundhedsjournalen varetages af sundhed.dk, men understøttes i MedCom8 gennem etablering af P-journal, videreførelse af E-journal og udbredelse af anvendelsen af begge datakilder. RSI s storskala projekt vedrørende IT-understøttelse af kronikerforløb gennemføres i Region Nordjylland og MedComs indsats vedrører udarbejdelse og validering af standard for Fælles Kroniker Data, under projektlinje 1 kronikerprojekt. Arbejdet med datasættet omfatter udover storskalaprojektet i Region Nordjylland øvrige interesserede regionale og kommunale IT-projekter på kronikerområdet, med henblik på indstilling til NSI om ophøjelse til national standard. I takt med at RSI planlægger nye pejlemærker, kan MedCom påtage sig yderligere opgaver, som udførende organisation. 5. KL digitaliseringsstrategi KL har i forbindelse med udmøntningen af den kommunale digitaliseringsstrategi (september 2011) defineret to projekter, med direkte indflydelse med MedCom8 arbejdsprogrammet Udbredelse af MedCom kommunikation: Stort set alle kommuner anvender MedCom kommunikationen inden udgangen af. Målsætningen omfatter - Kommunikationsstandarder for advis og udskrivning mellem kommuner og sygehuse - Genoptræningsplaner - Digital kommunikation med praktiserende læger og apoteker - Fødselsanmeldelse Kommunernes adgang til Kronikerdata: Set fra en kommunalvinkel er der i forbindelse med ITunderstøttelse af tværsektorielle kronikerforløb brug for - At opnå bedre viden om kommunale behov i monitoreringen af forløbsprogrammer for kronikere - At påvirke den proces, der allerede er etableret i regionerne omkring IT-løsninger, der skal understøtte forløbsprogrammer, så kommunale behov tilgodeses - At udvikle en IT-arkitektur for tværsektorielt sundheds-it, som bl.a. sikrer, at de regionale ITløsninger tænkes sammen med de kommunale løsninger - At udvikle datastandarder rettet mod kommunernes behov KL s målsætning om udbredelse af MedCom kommunikationen håndteres i MedCom8 programmet i projektlinje 3 kommuneprojekter, medens Kommunernes adgang til kronikerdata indgår i delprojektet Fælles Kroniker Data i projektlinje 1 Kronikerprojekt. 5

6 6. Sundhedsaftalerne Alle regioner og kommuner indgår gensidigt forpligtende aftaler om samarbejdet mellem sygehus og kommuner om sammenhængende patientforløb. De eksisterende aftalesæt fokuserer specifikt på 6 områder 1. Indlæggelses- og udskrivningsforløb 2. Træningsområdet 3. Behandlingsredskaber og hjælpemidler 4. Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse 5. Indsatsen for mennesker med sindslidelser 6. Opfølgning på utilsigtede hændelser De eksisterende sundhedsaftaler har i alle fem regioner stor fokus på de potentialer, der er i understøttelse af det tværsektorielle samarbejde ved brug af telemedicin, elektronisk kommunikation og velfærdsteknologi. Arbejdet med sundhedsaftalerne understøttes i MedCom8 af projektlinje 1 kronikerprojekt, projektlinje 3 kommuneprojekter og projektlinje 5 telemedicin : - Fælles Kroniker Data - Udbredelse af sygehus-hjemmepleje meddelelser - Udbredelse af genoptræningsplan, incl. borgeradgang - Demonstration af telepsykiatri 7. PLO og FAPS overenskomster PLO overenskomsten (april 2011) indeholde dels en rammeaftale om elektronisk samarbejde med kommunerne, dels aftale om IT- og kvalitetsudvikling. Rammeaftalen om elektronisk samarbejde med kommuner opfordrer kommuner og læger til at styrke bruger af elektronisk kommunikation: - ekonsultation - elektronisk henvisning til kommunal forebyggelse - LÆ blanketter via dynamisk blanketformat Aftalen om IT- og kvalitetsudvikling omfatter - ICPC kodning af kroniske sygdomme - Datafangst - Fælles Medicin Kort - P-Journal - Fælles samarbejdsudvalg for IT i praksis - PLO-XML journaludvekslingsformat - Lokationsnumre SOR - Fælles Dokumentboks 6

7 Speciallæge overenskomsten (april 2011) indeholder en række tilsvarende aftaler om IT- og kvalitetsudvikling: - Datafangst - ICPC kodning - indberetning - Fælles Medicin Kort - P-Journal - Fælles samarbejdsudvalg for IT - Fælles Dokumentboks - E-konsultation, E-tidsbestilling og E-receptfornyelse - Praksisdeklarationer PLO og FAPS overenskomsten understøttes i MedCom8 i følgende projektlinjer og driftsaktiviteter: - Projektlinje 3: Kommuneprojekter - Projektlinje 4: Fælles Medicin Kort i lægepraksis - Projektlinje 2: E-journal og P-journal - Standarder test og certificering - Sundhedsdatanet Desuden er MedCom repræsenteret i det fælles samarbejdsudvalg for IT i praksis. 8. NSI understøttelse: Standardisering og referencearkitektur Fastsættelsen af standarder og sikringen af en sammenhængende data- og IT-struktur på sundheds-it området varetages, jævnfør Aftale om Sundheds-IT, af NSI. NSI har beskrevet de overordnede rammer for standardiseringsopgave og konkretiseret en fremtidig governancemodel, samt identificeret de forretningsområder, hvor der er det største behov for referencearkitektur og standarder. Her til kommer en første version af et katalog over hvilke standarder, der er gældende på sundheds-it området, samt hvilke standarder, der aktuelt planlægges indført eller udfaset. Governancemodellen beskriver tre roller for MedCom i forbindelse med standardiseringsopgaven: - Ejer af katalogstandard: Ansvarlig for overvågning og ansvarlig for at foretage ændringer standarden. - Udarbejder: Udvikler/profilerer en standard i forbindelse med projekt. - Afprøver: Et pilotprojekt, der afprøver en standard før den vedtages. Kataloget over gældende standarder på sundheds-it området karakteriserer 76 eksisterende MedCom standarder som anbefalet og 50 eksisterende MedCom standarder som anvendelig. 7

8 Arbejdsprogrammet for MedCom8 understøtter jf. NSI s standard-katalog primært NSI s arbejde med standarder via driftsopgaven MedCom standarder test og certificering. Hertil kommer driften af Sundhedsdatanettet, der understøtter udbredelse af den Nationale Service Platform. Endelig vil arbejdet med modernisering og fremtidssikring af MedCom kommunikationen give input til NSI s valg af fremtidig referencearkitektur for overførsel af beskeder, herunder genbrug af den nationale serviceplatform (NSP). MedCom8 indebærer udarbejdelse og afprøvning af følgende nye MedCom standarder, og dermed kandidater til fremtidige nationale standarder: - Fælles Kroniker Data, herunder profiler for 18 typer af hjemmemonitoreringsdata I takt med udmøntningen af NSI s valg af standarder og infrastruktur, kan MedCom påtage sig yderlige opgaver, som udførende organisation. 9. Telemedicinske strategier og handleplaner RSI s telemedicin strategi blev offentliggjort i juni 2011, med fokus på driftsoptimering i sygehussektoren. NSI arbejder aktuelt med national telemedicin strategi med fokus på understøttelse af det tværsektorielle samarbejde i sundhedssektoren. ABT fonden/fonden for Velfærdsteknologi udarbejder i forbindelse hermed en telemedicinsk handleplan, herunder initiativ for telemedicinsk sårvurdering jf. Aftale om Sundhed og økonomiaftalen på kommuneområdet (maj 2011). Arbejdsprogrammet for MedCom8 understøtter de nationale telemedicinske strategier og handleplaner gennem - Udbredelse af videotolkning - Klinisk Integreret Hjemmemonitorering - Demonstration af telepsykiatri - Udbredelse af telemedicinsk sårvurdering - Sundhedsdatanet og videoknudepunkt - MedComs position som nationalt og internationalt kompetencecenter indenfor telemedicin og velfærdsteknologi I takt med at de telemedicinske strategier og handleplaner udmøntes i konkrete initiativer, kan MedCom påtage sig yderlige opgaver, som udførende organisation. 10. Sundhed.dk understøttelse Sundhed.dk s fokus er jf. Aftale om Sundheds-IT, den internetbaserede indgang til et sammenhængende og effektivt e-sundhedsvæsen for borgere og sundhedsvæsenets medarbejdere. Siden etableringen af den fællesoffentlige sundhedsportal i 2003 har samarbejdet mellem MedCom og sundhed.dk bygget på, at 8

9 - Sundhed.dk viser sammenstillede data og sikrer brugeradgangen via digital signatur - Sundhed.dk genbruger MedComs infrastruktur komponenter i form af sundhedsdatanet og standarder. Arbejdsprogrammet for MedCom8 understøtter sundhed.dk s aktiviteter på følgende områder - Fælles Kroniker Data (borgeradgang på sundhed.dk) - Klinisk Integreret Hjemmemonitorering (borgeradgang på sundhed.dk) - E-journal og P-journal (datakilder til sundhedsjournalen på sundhed.dk) - Udbredelse af laboratoriemedicin (laboratorieopslag på sundhed.dk) - Standarder, test og certificering - Sundhedsdatanet I forbindelse med formuleringen af sundhed.dk s fremadrettede planer, kan samarbejdet videreudvikles, indenfor rammerne af organisationernes udførende rolle. 9

10 Bilag: Delprojekter i MedCom8 (-) 1. Kronikerprojekt 1.1. Fælles Kroniker Data 1.2. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering 2. E-Journal og P-journal 2.1. Videreførelse og udbredelse 3. Kommuneprojekter 3.1. Udbredelse af hjemmepleje-sygehus meddelelser 3.2. Udbredelse af genoptræningsplan, incl. borgeradgang 3.3. Udbredelse af LÆ blanketter 3.4. Udbredelse af fødselsanmeldelser til sundhedsplejen 4. Fælles Medicin Kort i lægepraksis 4.1. Udbredelse af FMK i lægepraksis 5. Telemedicin 5.1. Udbredelse af videotolkning på hospitalerne 5.2. Demonstration af telepsykiatri 5.3. Udbredelse af telemedicinsk sårvurdering 6. Praksis- og laboratorie projekter 6.1. Udbredelse af sygehushenvisninger 6.2. Udbredelse af laboratoriemedicin 7. Internationale projekter 7.1. Involvering af yderligere kommuner og regioner 8. Drifts- og teknik opgaver 8.1. MedCom standarder - test og certificering 8.2. Sundhedsdatanet og videoknudepunkt 8.3. Teknologisk fremtidssikring af MedCom kommunikationen 10

11 1.1: Fælles Kroniker Data Baggrund for projektet Beskriv projektet Sådan gør I Kroniker datasættet har til formål, at ITunderstøtte implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsmodel for kronisk syge. Datasættet vil kunne udgøre en fælles sundhedsfaglig referenceramme for samarbejdet mellem almen praksis, sygehus, kommune og borger gennem et langvarigt kronisk sygdomsforløb. Kronikerprojekt et styres af en særskilt styregruppe bestående af DR, RSI, KL, SST, NSI og MedCom Derudover nedsættes en bredt sammensat projektledergruppe bestående af projektlederne fra hvert af deltagende projekter samt udvalgte eksperter og to arbejdsgrupper: En sundhedsfaglig og en teknisk. Målet med projektet er at få udviklet og implementeret en national standard for deling af kroniker data. Det forventes endvidere, at der samtidig etableres en fælles national kronikerinfrastruktur som en del af den Nationale Service Platform. Deltagere i projektet er: Alle regioner og udvalgte kommuner SST, NSI, DR/RSI, KL Deltagende leverandører i regioner og kommuner KMD som testsystemleverandør Sundhed.dk Formålet med projektet er at validere og implementere det fælles kroniker datasæt i deltagende kroniker projekter. Det drejer om RSI s storskal kronikerprojekt i Region Nord samt Region Syddanmarks kronikerprojekt, ligesom KL har besluttet, at udvide kroniker datasættet med kommunale rehabiliteringsbehov. Yderligere vil der komme input til datasættet fra Klinisk Integreret Hjemmemonitorering (KIH) og Kommunale Kroniker Data (KKD). Men derudover forventes yderligere en række eksisterende regionale og kommunale kronikerprojekter at deltage i projektet. Der vil blive fastlagt en standard, der godkendes og dokumentation udarbejdes Kommunikationen vil blive understøttet af Testværktøj, som en del af MedComs generelle testcenterfunktion. På praksislægesiden varetager MedCom koordinering af lægesystemer og implementering i lægepraksis. Leverancer i projektet: Kroniker datasættet Test og Certificering Guide til Nationale Services Uddannelse & Information til leverandører og projektdeltagere KD implementering i lægepraksis Regioner og kommuner: Deltager med kronikerprojekter og udpeger kontaktpersoner fra hvert kronikerprojekt. Sikrer Kroniker Data implementeringen hos regionens IT leverandører Sikre ibrugtagningen af Kroniker Data i regionen (sygehuse). Sikre udbredelse af Kroniker Data. Deltage i MedComs koordinering og udvikling af Kroniker Data. Sundhedsstyrelsen: Deltager i styregruppen og leverer sundhedsfagligt input til kroniker datasættet. National Sundheds IT: Deltager i styregruppen og fastlægger den tekniske kroniker infrastruktur som en del af NSP og deltager i udarbejdelsen af Guide til Nationale Services. Deltagende leverandører: Implementerer og integrerer Fælles Kroniker Data i eget IT system og opdaterer det fælles nationale datasæt. KMD: Testsystem 1. Kroniker standard og testsystem 2. National NSP Infrastruktur 3. Projektorganisering og aftaler 4. IT-system udvikling og integration 5. Pilotdrift og udbredelse 11

12 1.2 Klinisk Integreret Hjemmemonitorering (KIH) Baggrund for projektet Beskriv projektet Sådan gør I Sundhedsvæsenets effektivitet kan øges ved at øge antallet af selvhjulpne patienter. Det kan blandt andet ske ved hjælp af telemedicinske løsninger så som hjemmemonitorering og videokonsultationer, hvorved antallet af ambulante besøg og sygehusindlæggelser reduceres eller undgås, og patienten i højere grad tager aktivt del i eget behandlingsforløb patient empowerment (bedre forberedte patienter med styrket egenomsorg). Telemedicinsk understøttelse af det kliniske arbejde har potentiale til at forbedre sammenhæng i patientforløb, herunder i samarbejdet på tværs af sektorer. Ved at skabe indblik og overblik i patientens sygdomsforløb kan der spares ressourcer, og potentielt opnås øget behandlingseffekt. Det sundhedsfaglige personale i de forskellige sektorer opnår en fælles koordinering af patientforløb, som effektiviserer en lang række processer til glæde for såvel patienten som personalet og med positiv effekt for samfundsøkonomien. KIH er et koordineret projekt i ABT regi. MedCom har på opdrag fra ABT fonden integreret tre ABT ansøgninger med henblik på at styrke det tværsektorielle og data-integrerende fokus. I projektet afprøves og demonstreres it-løsninger med hovedvægt på integration mellem eksisterende itsystemer og telemedicinsk hjemmemonitorering samt andre løsninger, der understøtter patientens aktive inddragelse i eget forløb. KIH består af otte delprojekter: Evaluering (SDU og Servicestyrelsen) Gravide med komplikationer (Region Midt) Diabetes (Region Midt) KOL (Region Hovedstaden) Gravide uden komplikationer (Region Hovedstaden) Mave-tarm Inflammation (Region Hovedstaden) Teknik / standardudvikling (MedCom) Programledelse (MedCom) Der deltager: Plejepersonale og terapeuter i projektkommunerne; Aarhus, København, Gladsaxe og Vestegnens kommuner. Læger og andet personale i deltagende lægepraksis. Læger, sygeplejersker, jordemødre og lægesekretærer på hospitalerne; AUH Skejby, Bispebjerg, Frederiksberg, Herlev. It-medarbejdere i Region Midt og Region Hovedstaden Projekter er organiseret med: Styregruppe med formandskab i Region Midt. Yderligere er der deltagelse fra Århus Universitetshospital, Århus Kommune, Århus Universitet, Region Hovedstaden, MedCom, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, Praktiserende læge, ABT fonden, KL repræsentant, Servicestyrelsen (observatør). Programleder: MedCom. Projektkoordinatorer: Region Midt og Region Hovedstaden Delprojektledere: Lokale projektledere for hvert delprojekt Projektledergruppe: Programleder og delprojektledere KIH projektet er ikke åbent for yderligere deltagere. /aktiviteter Teknisk klargøring og pilotafprøvning 1. Driftsfase Det samlede budget er 65 mio. med et tilskud fra ABT fonden på 33,4 mio. Midtvejsevaluering 2. og 3. driftsfase Evaluering af delprojekter 12

13 2.1 E-journal og P-journal (korrigeres efter E-Journal styregruppemødet den 8. december 2011) Baggrund for projektet Beskriv projektet Sådan gør I Projektet er en fortsættelse af E-Journal projektet fra MedCom7. E-Journalen er blevet en del af den kliniske arbejdsplads på alle danske sygehuse. Den forbedrer klinikerens mulighed for på sygehuse og i praksis at få adgang til klinisk relevant information på tværs af sygehuse. Adgangen til E-Journal giver borgeren mulighed for indsigt i egen patientjournal og dermed en øget bevidsthed om egen sygdom og basis for aktiv deltagelse i behandling og egenomsorg. MedCom står for projektledelsen og driften af E-Journal. Ved udgangen af MedCom 7 forventes det, at der er etableret en P-Journal, som viser klinisk information fra almen praksis og speciallæge praksis. E-Journal og P-Journal er ikke færdigudviklet ved udgangen af MedCom7, men byder stadig på en række udfordringer: Der skal gennemføres et udbud af drift og udvikling af E-Journalen. Kvalitetssikring af data fra enkelte leverandører En række EPJ-systemer skal udfases og her er E-Journal valgt som containerløsning, så data kan bevares og give historisk værdi. Statens Arkiver har valgt E-Journal som dataleverandør for bevarelse af journalmateriale. I 2009 blev der gennemført en evaluering af E-Journal. Udbredelsen er siden da blevet forøget betydeligt og derfor vil der være vigtigt at høre brugernes vurdering og forslag til ændringer/forbedringer. Sundhedsjournalen/NPI etableres af sundhed.dk/nsi og E-Journal og P- Journal skal levere data til begge. 1. Udbud af E-Journal gennemført 2. Evaluering gennemført og afrapporteret 3. Udbredelseskit til Sygehuse Praksis, vagtlæger og borgere 4. Den gode E-Journal leverance Skrives Målet med den fortsatte udvikling, drift og udbredelse af E- og P-Journal er at skabe adgang til elektroniske journaldata leveret fra sygehuse og lægepraksis. Deltagere i projektet er: De 5 regioner, Danske Regioner, RSI, NSI, PLO og Sundhed.dk MedCom vil i MedCom8: Gennemføre et udbud af E-, og P- Journal. Udbrede anvendelse af E- og P-Journal på sygehuse, lægepraksis, lægevagt, privathospitaler og blandt borgerne. Kvalitetssikre dataleverancen fra sygehuse og praksis bl.a. ved at etablere online valideringsservices Etablere værktøjskasser til formaliseret udbredelse af anvendelse blandt de forskellige målgrupper og arrangere klassiske MedCom Road-shows. Tilpasse E-Journal så udfasede EPJsystemer kan levere og arkivere data. Etabler udtræk af E-Journal data til Statens Arkiver så disse oplysninger gemmes for eftertiden. Gennemføre en formaliseret evaluering af de forskellige brugergruppers aktuelle E-Journal anvendelse med henblik på at høre brugernes vurdering og forslag til forbedringer. Etablere dataudtræk og services for Sundhedsjournal og NPI. Videreformidle erfaringer til Sundhedsjournalen og NPI. Udbrede Sundhedsjournalen når denne erstatter E-Journalen. Lytte opmærksomt hvis nye brugergrupper får interesse for adgang f.eks. kommunerne. Valg af leveran. Udbred. Spec.læ. Udvikling Ny drift af E/P-Jo. Udbred. Vagtl. Forberedelse Udbudsmaterial Forberedelse Evaluering Afrapportering Forberedelse Udsendelse Konsolidering Konsolidering Konsolidering Udbred. Borgere De 5 regioner bør i MedCom 8: Deltage i E-Journal styregruppen Deltage i E-Journal brugergruppen Deltage i E-Journal drifts- og teknikgruppen i særlig grad når regionen er involveret i ændringer. Deltage aktivt i konsolidering af de eksisterende dataudtræk. Samarbejde med MedCom om relevante udbredelsesaktiviteter for E-, P- og senere Sundhedsjournalen på sygehuse. Levere data fra relevante EPJ-systemer som udfases. De 5 regioner bør som hidtil: Sørge for 24 timers Drift af udtræksservere. Etablere udtræk fra nye og udfasede systemer. Stå for audit af brugernes opslag. Varetage regional administration af aktindsigt og videregivelse af data. Udbrede anvendelse på sygehuse. Betjene regionens borger-mailboks. Betaling til fælles drift, vedligeholdelse og udvikling. Der bør nok etableres en egentlig E- Journal forvaltningsorganisation som kan håndtere administration, audit og løbende henvendelser. Andre aktører i MedCom8: PLO bør deltage i arbejdet med at forbedre og udbrede journalerne. Sundhed.dk bør deltage i test og forberedelse af nye releases af E- og P- Journal og i samarbejde med MedCom kvalificere og implementere forbedringsforslag fra evalueringer. Sundhedsjournal og NPI projektledelserne bør koordinere opkoblingsaktiviteter med E-Journal og andre datakilder. Alle syst. Klar Udbred. Praksis 5. E-Journal som arkiv Analyse Analyse Skrives Implemt. Implemt. 6. Samarbejdsaftale med NPI og Indgået Etabl. af Etabl. af Etabl. af SJ/NPI Sundhedsjournal om datalev. services services services starter? Udbred. Sygehus 13

14 3.1 Udbredelse hjemmepleje-sygehuse-kommunikation Baggrund Beskriv projektet Sådan gør I En god udskrivelse starter med en god indlæggelsesrapport for at undgå informationstab. Rammen for hvilken information, som skal udveksles, er beskrevet i sundheds- og samarbejdsaftaler mellem alle regioner og kommuner. I MedComs 4 standarder vedrørende indlæggelse/udskrivelse arbejdes med samme datasæt om funktionsevne. En afgrænset og struktureret beskrivelse af funktionsevne, danner udgangspunkt for tilrettelæggelse af plejen og bidrager til en fælles dokumentations og forståelses ramme på tværs af sektorer. Samlet bidrager hjemmepleje-sygehus standarderne til sikkerhed og kontinuitet for borgeren. De 4 kommunikationsstandarder er: Indlæggelsesrapport fra hjemmeplejen til sygehus Plejeforløbsplan fra sygehus - oplyser om der er sket ændringer under indlæggelse / varsling Melding om færdigbehandling er en administrativ servicemeddelelse Udskrivningsrapport fra sygehus til hjemmepleje Mål: alle relevante leverandører testet og certificeret gennemføre faglig validering efter organisatorisk pilot implementering samtlige regioner og kommuner anvender standarderne MedCom har i perioden 2010 og 2011 haft fokus på udvikling, test og pilotimplementering af hjemmepleje - sygehus standarderne. I 13 fortsættes arbejdet med opsamling på de organisatoriske piloterfaringer og national udbredelse af standarderne. Udbredelse er forankret lokalt og understøttes af MedComs nationale koordinering og tekniske testcenter. Dokumentationen af funkionsevne koordineres med udviklingen indenfor henholdsvis Fælles SprogIII, kvalitetsstandarder(ikas) og nationale tiltag (f.eks. handlingsplan for den ældre medicinske patient), hvis der er overlap i krav og dokumentation af funktionsevne indenfor plejeområdet. Medicin oplysninger som bliver tilgængelige via FMK, fases ud af standarderne, når FMK er udbredt hos kommunerne. Gør dit sygehus eller din kommune klar til at implementere e-kommunikation i forbindelse med indlæggelses og udskrivelse. Kontakt MedCom for at få at status på eksisterende samarbejde omkring elektronisk kommunikation. Regioner og kommuner har overordnet følgende opgaver i relation til projektet: Udarbejde projektplan og tidsplan for implementering og sikre ledelsesopbakning til intern implementering Nedskriv plan for samarbejde med ITafdeling og uddannelsesafdeling Beskriv i lokal projektplan hvem skal hvad i egen organisation Indgå kontrakt med leverandør om køb og tidsplan for leverance af snitflader Kontroller at IT-leverandøren er MedCom certificeret Løbende koordinering lokalt med samarbejdssygehuse Opdater vans leverandør Fortag test forsendelse fra eget system til MedComs testcenter Fortag forsendelsestest mellem sygehus og kommune Udbred til hele sygehuset/ kommunen 1. certificering af leverandørerne 2. Informationsmøder og seminarer landet over 3. opsamling efter organisatorisk pilot implementering 4. test og certificering af leverandørerne efter tilretning af standarderne 5. drift support og opfølgning på udbredelse 14

15 3.2 Udbredelse elektroniske genoptræningsplan DGOP Baggrund Beskriv projektet Sådan gør I E-genoptræningsplaner udveksles mellem regioner, kommuner og praktiserende læger via MedComs standard for genoptræningsplaner (DGOP), eller via konvertering til korrespondance format. Konverteringen medfører begrænsninger for de kliniske brugere, da der er begrænset dataplads i korrespondancen. Der sendes aktuelt DGOP fra 4 regioner. En region sender genoptræningsplaner i korrespondance format. Flere regioner kan ikke modtage DGOP. Per september 2011 modtager 57 kommuner DGOP format, øvrige kommuner modtager via korrespondance format. Praktiserende læger modtager den lovpligtige kopi af genoptræningsplaner i korrespondance format. Privathospitaler og privat praktiserende fysioterapeuter sender/ modtager genoptrænings-planer i papirformat. I løbet af er det blevet drøftet, om et GOP hotel kan understøtte alle parters behov. gennemføres via et GOP-hotel. KL ønsker at give borgeradgang til e-gop. Mål: At feltstørrelser i DGOP udvides, således de kliniske brugere kan med sende kopi af journalnotater, operations- og røntgen beskrivelser At alle kommuner og regioner modtager i DGOP format Praktiserende læger fortsætter med modtagelse i korrespondance format. Det skal sikres, at lægerne fortsat kan modtage, når data mængde i DGOP udvides. Der etableres borgeradgang til e- genoptræningsplaner enten via et GOPhotel og/eller via brug af andre af MedComs løsningsmodeller eller andre nationale løsninger. Visning for borger kan foregå via Sundhed.dk. Brugen af GOP hos privat hospitaler og hos privat praktiserende fysioterapeuter følges. Implementering af DGOP eller brug af hotel løsning hos disse parter vil formodentlig ske i forhold til efterspørgsel i regioner og kommuner. MedCom udvider relevante felter i DGOP og publicer ny version af DGOP. Efter udvidelse af feltstørrelser af DGOP standarden skal alle relevante leverandører testes og certificeres efter fælles tidsplan, endvidere skal en dato for versions skifte fastsættes. Regioner og kommuner skal understøtte krav om certificering. Regioner og kommuner skal lokalt aftale, at alle kommuner og regioner skal modtage i DGOP format. Det skal kortlægges om etablering af borgervisning via Sundhed.dk skal ske via GOP-hotel eller anden løsning. Valg af løsning skal koordineres med andre løsnings-modeller som er i drift eller udvikles som f.eks. kroniker platform. 1 DGOP standard felter udvides i ny version 2. Leverandører testes og certificeres på ny version 3. Regioner/kommuner aftaler brug af DGOP 4. Borger adgang til egen GOP etableres 5. Udbredelse af borger adgang og opfølgning 15

16 3.3 Udbredelse af elektronisk kommunikation af LÆ-blanketter Baggrund for projektet Beskriv projektet Sådan gør I Ved social-lægeligt samarbejde formidles relevante sociale og lægelige oplysninger mellem kommuner og læger med henblik på at opnå den optimale sagsbehandling for borgerne. Oplysningerne udveksles via LÆblanketter, fastlagt af Lægeforeningens Blanketudvalg og KL. MedCom har udviklet og dokumenteret en standard for Dynamiske Blanketter (DDB 1.0) samt Den Gode LÆ Service, som håndterer elektroniskkommunikation af LÆ-blanketter. Den elektroniske kommunikation af LÆblanketter er en del af KL s fælleskommunale digitaliseringsstrategi om udbredelse af MedCom kommunikation til kommunerne inden udgangen af. PLOoverenskomsten pr. april 2011 indeholder en fælles rammeaftale, der dækker udveksling af elektroniske LÆ-blanketter mellem kommuner og praksislæger. MedCom standarderne er implementeret af én leverandør af kommunale blanketløsninger (EG Kommuneinformation A/S) samt af flere lægesystemleverandører De udviklede standarder rummer mulighed for kommunikation af flere blankettyper til og fra lægepraksisjournalerne og for at flere leverandører af kommunale blanketløsninger kan kommunikere LÆ-blanketter med lægepraksissystemerne. Pr. oktober 2011 sender og modtager 41 kommuner og ca. 750 lægepraksis elektroniske LÆ-anmodninger. En DDBeditor (applikation til generering af blanketter i DDB-format) er pr. oktober 2011 færdigudviklet og klar til distribuering. LÆ-blanketprojektet i MedCom8 vil fokusere på fortsat udbredelse af LÆkommunikationen til almen og speciallægepraksis og til kommunerne. Leverancer: 1. Færdiggørelse af Implementering i alle lægesystemer: a. Den Gode LÆ Service b. DDB 1.0 rammestandarden c. Vedhæftning af fil til blanket 2. Udbredelse til almen praksis og relevante speciallægepraksis i takt med kommunal udbredelse. 3. Overdragelse af opfølgnings og monitoreringsopgaver til driftsorganisationerne. 4. Understøttelse af yderligere kommunale blanketleverandørers implementering af standarderne. 5. Understøttelse af kommunal udbredelse. 6. Distribuering af DDB-editor 7. Kortlægning af behov for elektroniske LÆ blanketter på sygehusene Kommuner: Anskaffelse af modul eller webbaseret løsning til kommunikation af LÆblanketter. Aftale med MedCom om udbredelse til kommunens læger synkront med opstart. Lægepraksis: Kontaktes af MedCom eller af lægesystemleverandøren i takt med at kommunerne begynder at sende elektroniske blanketter. Se: Leverandører: Implementering af standarder for DDB 1.0 og Den Gode LÆ Service. 1. DDB editor distribueret 2. Alle lægesystemer klar til udbredelse 3. Monitorering overdraget til drift 4. Udbredelse til almen og speciallægepraksis 5. Udbredt til alle kommuner 16

17 3.4 Udbredelse af den gode fødselsanmeldelse Baggrund for projektet Beskriv projektet Sådan gør I Baggrund: Når en fødsel finder sted på sygehus, sender alle fødeafdelinger en fødselsanmeldelse til den kommunale sundhedstjeneste i kvindens hjemkommune. I fødselsanmeldelsen informerer sygehuset om såvel barn/børn, graviditet og fødsel. Oplysningerne anvendes i kommunen som opstart af børn- /ungejournalen, der ligger til grund for det videre forløb i den kommunale sundhedstjeneste, herunder sundhedsplejerskernes arbejde. Økonomiaftalen 2010: Inden udgangen af er elektronisk forsendelse af fødselsanmeldelse til kommunal sundhedstjeneste fuldt udbredt på samtlige regionernes sygehuse. KL-digitaliseringsstrategi: Eksisterende MedCom-meddelelser skal udbredes til alle kommuner. Mål: Inden udgangen af anvender alle kommuner stort set alle MedCom-standarderne. Gevinster: På sygehusene: Mindre papirarbejde, effektivt arbejdsflow og hurtigere afsendelse af anmeldelser. Færre telefonopkald fra forældrene. Bedre fagligt samspil mellem kommunen og sygehuset. I kommunen: Mindre papirarbejde. Hurtigere modtagelse af anmeldelser og rettidig kommunal indsats. Færre telefonopkald, Ensartethed og bedre kvalitet i anvendelsen. Hvem involveres: Alle regioner (relevante PAS-/EPJ-systemer) og alle kommuner (NOVAX, TMSund, MyClinic og Aalborg). Mål: Alle regionale fødesteder sender inden udgangen af elektronisk fødselsanmeldelse til alle kommunale sundhedstjenester, der kan modtage den, og alle kommunale sundhedstjenester modtager fødselsanmeldelsen elektronisk inden udgangen af. Løsningen: Kommunikationen foregår via VANS-nettet med brug af MedComs EDIFACT- eller XML-standard for fødselsanmeldelsen D3234L eller XD3234L. VANS-leverandøren forestår konvertering. MedComs indspil: MedCom har 17/2-11 udarbejdet opdateret version af fødselsanmeldelsen samt XML-version efter høring i regioner og blandt leverandører af kommunale børnejournaler. Testværktøjer er klar. MedCom bidrager til udbredelsesarbejdet på sygehusene i form af koordinatorrollen på RSI s pejlemærke om udbredelse af alle MedCommeddelelser. Test og certificering af relevante systemer (Den gode fødselsanmeldelse / VANSkuvert) Informations- og udbredelsesindsats i forhold til alle landets kommuner i samarbejde med KL. Deltagelse i MedComs regionale projektledergruppe Koordinering lokalt (regionalt og kommunalt) i forhold til sundhedsaftaler og ledelsesforankring. Køb af snitflader til henholdsvis sygehussystemer og børnejournaler samt test. Projektledelse i forbindelse med implementering og koordinering lokalt i samarbejde med it-organisation og uddannelses-funktioner. 1. Relevante systemer testet/godkendt 2. Alle regioner skal have modulet anskaffet ** 3. Alle regionale fødesteder sender 4. Alle kommuner har anskaffet modulet 5. Alle kommuner modtager 17

18 4.1 Udbredelse af FMK og Vaccinationsdatabase i primær sektor Baggrund for projektet Beskriv projektet Sådan gør I/vi Formål Udbredelse af FMK, Fælles Medicin Kort til daglig drift i alle konsultationer hos de alment praktiserende læger og de praktiserende speciallæger. Udbredelse af DDV, Det Danske Vaccinationsregister til alment praktiserende læger. Gevinster FMK: Overblik i en travl hverdag Bedre sikkerhed for korrekt dosering Patienter og borgere kan få bedre information om egen medicinering Fejlmedicinering bør kunne reduceres Tillid til, at medicinoplysninger er opdaterede Baggrund FMK er udviklet og klar til udrulning i alle lægepraksis fra foråret MedCom har aftale med leverandører af 10 forskellige lægesystemer om udvikling af modulet, så det vil være klar til brug fra april Følgende 10 systemer indgår i aftalen: XMO, Novax, Web- Praxis, WinPLC, MedWin, EMAR, Docbase, Ganglion, MyClinic og MultiMed Web. FMK er en ny måde at arbejde på og kræver ændrede arbejdsgange for sundhedsfaglige i forbindelse med medicinbehandling. Desuden bliver der med FMK indført en række nye begreber, der skal tilegnes og forstås af brugerne. Ibrugtagning af systemerne hos brugerne kræver derfor en betydelig indsats med teknisk installation af løsningen inklusiv adgang til sundhedsdatanettet (SDN). Undervisning i brugen samt opfølgning og hjælp med problemløsning og korrekt brug af løsningen tilbydes brugerne. I alt er der 2093 lægepraksis og 983 speciallægepraksis. DDV integreres i FMK og integrationen skal udvikles i forhold til lægesystemerne. Med DDV skabes, via et elektronisk vaccinationskort, et samlet overblik af patientens vaccinationer på tværs af sektorerne. Vaccinationsregisteret er et kvalitetssikringsværktøj for sundhedssektoren, og vaccinationsregisteret vil kunne bidrage til at hæve og herefter fastholde kvaliteten og sikkerheden. Projektet Udbredelse af FMK hos alment praktiserende læger og speciallæger. Udrulningsprojektet sker i et samarbejde mellem MedCom og de enkelte regioner. MedCom har truffet aftale med alle 5 regioner. Der fortsættes med undervisningsmøder og opsamlingsmøder i forhold til de lægesystemer, der ikke har været endelig klar til møderne afholdt i efteråret På møderne har systemleverandører mulighed for at demonstrere og visualisere deres løsning for brugerne og skabe klarhed over samspillet mellem journalsystem og den centrale løsning af FMK. Endeligt krav om lægernes anvendelse af FMK træder i kraft når regionernes sygehuse har taget FMK i brug. Udbredelse af Vaccinationsregisteret (DDV) hos alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger Udrulningen af DDV sker i forhold til de lægesystemer, der har udviklet og testet et modul. Udrulning af FMK og DDV omfatter: Udarbejdelse af informations- og brugervejledninger rettet specifikt mod det enkelte journal-system. Regionale/lokale brugerrettede informationsmøder Møderne afholdes systemvis for brugere af samme system. Alle relevante brugere undervises. Systematisk installering af nødvendig software/teknik i hvert enkelt system. Besøg hos brugere ved behov Opfølgning på møderne, hotline og rettelser. Statistik over brugen. Udrulning af FMK til andre i primærsektoren: FMK skal også udbredes hos tandlæger og senere i kommunerne (-2014). Disse to områder kan tages ind som en del af projektet, hvis der er behov for dette. Regionens opgave Arrangere mødeaftener, herunder udsendelse af invitationer til lægerne. Aftale med lægefaglige undervisere Aftale besøgsdatoer hos lægerne efter behov. Deltage i projektmøder hos MedCom. MedComs opgave Overordnet projektledelse. Afholdelse af undervisningsmøder. Aftaler med undervisere. Aftaler med leverandørers undervisere. Opfølgning med hotline og brugersupport. Statistik 1. Indgåelse af aftale med regionerne om informationsmøder og opfølgningsmøder 2. FMK udrullet i almen praksis i takt med regionernes ibrugtagning af FMK på hospitalerne 3. Udbredelse af DDV i takt med systemernes implementering 18

19 5.1 Udbredelse af videotolkning Baggrund for projektet Beskriv projektet Sådan gør I Både danske og internationale erfaringer peger på videotolkning som et godt og ressourcebesparende alternativ til fremmødetolkning. I Danmark har man især benyttet fremmødetolkning, hvor tolken sidder med i samtalen mellem patient/borger og personale. Videotolkeprojektets business case peger på både økonomiske og kvalitative gevinster ved anvendelse af videotolkning, f.eks.: Mere effektiv udnyttelse af ressourcer og mindre tid på transport Lettere tilgængelighed til tolkebistand ved akut behov og ved små sprog Mindre sandsynlighed for at tolk og patient kender hinanden. ABT fonden støtter projektet med 41. mio. kr. Projektets formål er at udbrede videotolkning sekundærsektoren og samtidig indhente erfaringer om potentialet for anvendelse i primærsektoren og den kommunale sektor. Videokonferenceudstyr skal opfattes og anvendes som et almindeligt værktøj i den kliniske dagligdag og samtidig øge tilgængeligheden af tolkebistand. Målet ved udgangen af er: At videotolkning anvendes på 90 % af alle relevante sygehusafdelinger. Der er gennemført pilotprojekter i min. 10 lægepraksis og min. 10 pilotkommuner. Der er etableret et nationalt videoknudepunkt en national infrastruktur. Sekundært kan videoudstyret anvendes til andet end tolkning. MedCom varetager den overordnede projektledelse og koordinering og information til regionale og kommunale projektledere og tolkeudbydere. MedCom står endvidere for etablering, drift og support af det nationale videoknudepunkt. Projektet samarbejder med RSI omkring status, da RSI har samme mål i et af deres pejlemærker som projektet vedrørende implementering på alle relevante sygehusafdelinger. I aftalen med ABT fonden er det fastlagt, at udbredelsen af videotolkning på sygehusene gennemføres i samarbejde med alle fem regioner. Alle regioner har udpeget en projektleder for den regionale implementering. Der er indgået aftale med 10 pilotkommuner, som hver har udpeget en projektleder. Pilotprojekterne i praksis er gennemført, og der er udarbejdet en evalueringsrapport, som kan rekvireres hos MedCom eller hentes fra MedComs hjemmeside. Interesserede kommuner, praksislæger og tolkeudbydere kan få hjælp til opstart ved henvendelse til MedCom. 1. Videotolkning anvendes på 75 % af alle relevante sygehusafdelinger 2. Delprojekt booking gennemført 3. Erfaringer fra pilotkommuner indhentet 4. Videotolkning anvendes på 90 % af alle relevante sygehusafdelinger 5. Evalueringsrapport 19

20 5.2 Demonstration af telepsykiatri Baggrund for projektet Beskriv projektet Hvordan gør vi så? Regeringsgrundlaget udpeger psykiatrien som et satsningsområde for de kommende års arbejde med forbedringer i sundhedsvæsenet. Samtidig indgår det tværsektorielle samarbejde om psykiatriske patienter som et fokusområde i sundhedsaftalerne. Flere regioner overvejer hvorledes den udbredte MedCom kommunikation på det somatiske område, kan genbruges indenfor psykiatrien. Hertil kommer, at der internationalt og i stigende grad også nationalt, er gode erfaringer med telepsykiatri, herunder anvendelse af videokonference. Der er et udbredt samarbejde mellem parterne omkring den psykiatriske patient. Tre IT koncepter vurderes at klar til understøttelse psykiatrien: 1) E kommunikation ved genbrug af MedCom standarder 2) Videokommunikation 3) Selvhjælpspakke fra eget hjem Indhold og budget afventer udmøntning af RSI s telemedicin strategi, den nationale telemedicin strategi og ABT fondens telemedicinske handleplan. Udbredelse af MedCom meddelelser i psykiatrien bør af hensyn til realisering af allerede aftalte planer opdeles i kortlægningsaktiviteter i og anvendelse i. Intra-regionalt: Sygehus Sygehus Sygehus distriktspsykiatrien Tværsektorielt: Sygehus Bosteder Sygehus - Kommune Sygehus - Praksis Interessenter: Børn & unge psykiatri Geronto psykiatri Voksen psykiatri Bosteder Patienten i hjemmet 1. Projektopstart Kortlægning af samarbejdspartnere i psykiatrien 2. Indgåelse af samarbejdsaftaler 3. Teknisk klargøring af pakker 4. Gennemførelse af pilotprojekter 5. Evaluering 20

21 5.3 Udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Baggrund for projektet Beskriv projektet Hvordan gør vi så? Af økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen vedr., fremgår: I forlængelse af de første positive erfaringer med telebaseret omsorg og tværsektorielt samarbejde, vil regeringen søge tilslutning hos forligskredsen bar velfærdsteknologifonden om at øremære 30 mio.kr. over to år til at udbrede erfaringerne fra igangværende projekter som fx telemedicinske sårbehandling, forebyggelse af tryksår samt eventuelt andre initiativer, der kan erstatte rutinemæssige hjemmebesøg. Der er herunder enighed om at arbejde hen mod en model for national implementering af telemedicinsk sårvurdering. Indhold og budget afventer den nationale telemedicin strategi og ABT fondens telemedicinske handleplan. Området fremgår ligeledes som initiativ i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi I det igangværende arbejde med national telemedicin strategi og ABT fondens telemedicinske handleplan, pågår overvejelser om den konkrete udmøntning af digitaliseringsstrategiens sårinitiativ og økonomiaftalens hensigtserklæring. 1. Projektopstart Kortlægning af samarbejdspartnere i psykiatrien 2. Indgåelse af samarbejdsaftaler 3. Teknisk klargøring af pakker 4. Gennemførelse af pilotprojekter 5. Evaluering 21

22 6.1 Udbredelse af sygehusvisninger og REFPARC Baggrund for projektet Beskriv projektet Sådan gør I I MC7 sattes øget fokus på at få alle henvisninger til sygehusbehandling sendt med EDI, med særligt fokus på at få udviklet en dialogbaseret henvisning målrettet sygehusenes pakkeforløb suppleret med mulighed for vedlæggelse af bilag og videre- forsendelse til privathospitaler, samt sende e-henvisninger til kommunale forebyggelsestilbud. Dette arbejde fortsættes i MC8 og er et af RSI s pejlemærker for. I dag sendes omkring 70 % af sygehushenvisningerne og 5 % af henvisninger til kommunale forebyggelsestilbud som e- henvisninger. En række ændringer i den eksisterende standard for EDIhenvisning og i systemerne på sygehuse og hos praktiserende læger er foretaget og skal implementeres hos alle. Denne implementering skal gennemføres i - og omfatter: Mulighed for længere henvisningstekst Stamdata udbygges Henvisningsoplysninger til pakkeforløb indføres i ny henvisningstabel Indhold i denne ensrettes på landsplan og kodificeres REFHOST videreudvikles til REFPARC, så pakkeforløb med bilag og henvisninger til kommuner kan håndteres Viderevisiteringsmulighed etableres på REFPARC. 1. Implementeret henvisningsmodul i regioner 2. Lægesystemer udviklet og implementeret pakkehenvisningsmodul 3. Regioner fuldt udbredt e-henvisning og bookingsvar 4. REFPARC udvikling og ibrugtagning, regioner og Kommuner, roadshows 5. Projektledermøder Formål: Implementering af forbedret dialogbaseret e-henvisning så alle henvisninger til sygehuse, røntgen og kommunale forebyggelsestilbud er elektroniske. Alle henvisninger går gennem centralt henvisningshotel. Målsætning: Inden udgangen af er alle henvisninger til hospitaler elektroniske. Alle henvisninger der videresendes fra hospitaler er elektroniske inden udgangen af. Bilag kan anvendes på sygehusene. Pakkeforløb understøttes i henvisningen. Fuld anvendelse af bookingsvar på Løsning: 1. Lægesystemerne bygger henvisnings-løsningen om, så en henvisning udarbejdes ud fra oplysninger der hentes i henvisningstabellen. Løsningen testes og rulles ud fra april. 2. Henvisningstabellen der er udarbejdet af MedCom opdateres med oplysninger fra regionerne hver 14. dag. 3. Regionerne justerer deres henvisningsløsning så længere tekster og stamoplysninger kan modtages fra Bilagsløsning afklares og ibrugtages løbende af regionerne. Bookingsvar indføres hos alle. 4. REFPARC udvikles så bilag kan ses for de modtagere der ikke har udviklet en løsning, samt til håndtering af kommunale forebyggelsestilbud for de kommuner der ikke har en EDI løsning. Løsningen forventes klar i. Udbredes sammen med parterne i regionale roadshows. MedCom Vedligeholder henvisningstabellen og udstiller denne. Afholder informations og testmøder for leverandører efter behov. Anbefaling til visning af dialogbaseret henvisning udarbejdes. Afholder kvartalsvise møder med regionerne for opfølgning af implementeringen. Udarbejder implementeringsstatistik. Initierer udviklingen og brugen af REFPARC gennem regionale roadshows. Regioner: Udpeger projektleder Deltager i MedComs projektledermøder Anskaffer og implementerer tilrettet henvisningsmodul senest Udarbejder plan for fuld implementering af henvisninger og tilhørende bookingsvar. Afholder informationsaktiviteter så fuld overgang til e-henvisninger sker i. Bl.a. ved deltagelse i roadshows. Undersøger brugen af papirhenvisninger på alle regionens sygehuse og laver initiativ til lukning for disse. Implementerer modtagelse af elektroniske bilag. Overgår til fuld elektronisk viderevisitering af henvisninger gennem REFPARC. Leverer løbende opdaterede oplysninger om henvisninger og pakker til MedCom. Lægesystemer: Udvikler og tester løsning til indlæsning og opdatering af pakketabel. Udvikler dynamisk pakkehenvisning og aftester denne. Distribuerer løsningen til kunderne med opdatering i april. Kommuner: Kobles på REFPARC løsning så modtagelse af henvisninger kan ske elektronisk via REFPARC. Kan deltage i roadshows efter behov. 22