Lokal Udviklingsplan 2015 og 2016

Transkript

1 Lokal Udviklingsplan 2015 og 2016

2 Indhold Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 Fælles indsatser i Område Skanderborgvej... 3 Skovbrynets indsatser... 4 Præsentation og grundlag... 5 Afdeling Skovbos målgruppe... 5 Afdeling Troldhøjs målgruppe... 5 Afdeling Nygårdsvejs målgruppe... 5 Juridisk grundlag... 5 Afdeling Terapi... 5 Etableringsår... 5 Ejerforhold... 5 Ledelse... 6 Bestyrelse... 6 Medarbejdere... 6 Værdigrundlag i Specialbørnehaven Skovbrynet... 6 Læringsforståelse i Specialbørnehaven Skovbrynet... 6 Handicapforståelse i Specialdagtilbud Skovbrynet... 7 Strategi for læring og udvikling... 7 IPad i hverdagen til læring og pauser i Nygårdsvej og Skovbo... 8 IPad som kommunikationsredskab i Troldhøj... 9 Sansning Afdeling Terapi Strategi for ledelse Lederteamudvikling Strategien for forældresamarbejde Afstemning af forventninger mellem forældre og Skovbrynet Strategi for kommunikation Kommunikation bredt i og ud af Skovbrynet - ForældreIntra Afslutning Kvalitetssamtale Bilag

3 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklingspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Skanderborgvej, som vi organisatorisk tilhører og for Børn og Unge under ét. Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge. Rapporten peger dog på nogle særlige fokusområder for dagtilbud og skoler: 0-6 års området, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt Forældre er helt afgørende og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling Udskoling Forebyggende indsats målrettet understøttelse af børnenes kognitive og ikke-kognitive færdigheder Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. Fælles indsatser i Område Skanderborgvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Skanderborgvej på følgende punkter: Ledelseskvalitet og medarbejdertrivsel Tidlig indsats 0-6 år Forældre : samskabelse/co-produktion Det lokale distriktssamarbejde og den lokale sammenhængskraft Effektiviseringer 3

4 Skovbrynets indsatser Specialdagtilbud Skovbrynets (herefter Skovbrynet) lokale udviklingsplan er ledelsesteamets styringsredskab, der henvender sig til medarbejdere og bestyrelse med henblik på at formidle vores strategi for udvikling i 2015 og Udviklingsplanen findes på institutionens hjemmeside. Planen skal bruges som en oversigt over de temaer og opgaver, der skal arbejdes med i 2015 og Udviklingsplanen er grundlæggende baseret på Aarhus Kommunes virksomhedsmodel ROYE: Ressourcer - hvordan anvendes ressourcerne? Organisering - hvordan organiserer vi os i forhold til opgaverne/kerneydelsen? Ydelser handlinger og tiltag i forhold til indsatområder. Effekt mål for indsatsen, indikatorer for opfyldelse af mål samt evaluering. Udviklingsplanen udleveres til alle medarbejdere og bestyrelsesrepræsentanter. Der afsættes tid til drøftelse af planen, hvor det er muligt at ytre sig og stille opklarende spørgsmål. Vi arbejder med udvikling på baggrund af Aarhus Kommunes værdier og vores eget værdigrundlag - vores vision, mission samt værdier. Vi arbejder i forhold til Børn og Unges vision og mission samtidig med, at vi målretter og oversætter i forhold til vores børns særlige behov og kompetencer. I Børn og Unge arbejder vi med ni strategier: Læring og udvikling Ledelse Trivsel og sundhed Personale Rummelighed Kommunikation Organisering Forældresamarbejde Drift I 2015 og 2016 har ledelsesteamet i Skovbrynet valgt at sætte fokus på temaer fra følgende strategier: Læring og udvikling De pædagogiske afdelinger: Udvikling af kommunikation med ipads Ipad som redskab til at styrke relationer og evnen til at indgå i sociale fællesskaber Afdeling Terapi: Beskrivelse af barnets sansemæssige ressourcer og udfordringer med henblik på målrettet terapeutisk indsats Ledelse Lederteamudvikling Forældre Opfølgning på forældretilfredshedsundersøgelse efterår 2013 Forventningsafstemning Kommunikation Kommunikation bredt i og ud af Skovbrynet ForældreIntra 4

5 Præsentation og grundlag Skovbrynet er et dagtilbud for børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, Serviceloven 32 og Dagtilbudsloven 36. Skovbrynet er normeret til 47 børn fordelt på tre afdelinger med hver sin målgruppe. Afdeling Skovbo er normeret til børn med autismespektrumforstyrrelser. To af pladserne er specialpædagogiske behandlingspladser. Afdeling Troldhøj er normeret til 20 børn med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Afdeling Nygårdsvej er normeret til 11 børn med opmærksomheds- og relationsforstyrrelser. Afdeling Skovbos målgruppe Børn i alderen 0-6 år med autismespektrumforstyrrelser (ASF). Det indebærer, at børnene for at kunne udvikle sig optimalt har behov for støtte, behandling m.v. i form af en individuel tilrettelagt specialpædagogisk indsats i et visualiseret, struktureret og skærmet miljø. Afdeling Troldhøjs målgruppe Børn i alderen 0-6 år med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Det indebærer, at børnene for at kunne udvikle sig optimalt har et særligt behov for støtte, behandling m.v. i form af individuel tilrettelagt specialpædagogisk indsats i et skærmet miljø. Børnene har også behov for behandling i form af fysio-, ergo- eller musikterapi Afdeling Nygårdsvejs målgruppe Børn i alderen 3-6 år med opmærksomheds- og relationsforstyrrelser. Det indebærer, at børnene for at kunne udvikle sig optimalt har behov for særlig støtte og behandling m.v. i form af individuel tilrettelagt specialpædagogisk indsats. Den tager afsæt i en kombination af indlæring og udvikling af sociale kompetencer i et struktureret og skærmet miljø. Juridisk grundlag Dagtilbud i henhold til 32 i Lov om Social Service og 36 i Dagtilbudsloven. Afdeling Terapi I terapien er der ansat en afdelingsleder og 7 medarbejdere. Terapien betjener de to særlige børnehaver Lystruplund og Thorshavnsgade samt Skovbrynet, Afdeling Troldhøj. Etableringsår Specialdagtilbud Skovbrynet blev etableret i I 2011 fusionerede Specialdagtilbud Skovbrynet og Specialdagtilbud Nygårdsvej. I 2011 blev Afdeling Terapi oprettet. Ejerforhold Aarhus Kommune driver specialdagtilbuddet. Jysk Børneforsorg/Fredehjem ejer bygningerne på Hestehavevej. Aarhus Kommune ejer bygningerne på Nygårdsvej. 5

6 Ledelse Leder af specialdagtilbuddet: Bjørg Pugholm. Pædagogisk leder i Afdeling Troldhøj: Marianne Nordvig Pædagogisk leder i Afdeling Skovbo og souschef: Helle Balslev Konstitueret pædagogisk leder i Afdeling Nygårdsvej: Maiken Thorhauge Afdelingsleder i Afdeling Terapi: Inger Valentiner-Branth Bestyrelse Børnehaven har en bestyrelse bestående af 5 forældre og 3 medarbejdere. Medarbejdere Der er ansat ca. 60 medarbejdere, hvoraf de fleste er deltidsansatte. Dagtilbudsleder, pædagogisk ledere samt hovedparten af de ansatte i børnehaven er pædagoger. Desuden er der ansat fysio-, ergo-, og musikterapeuter, sekretær, køkken/rengøringsmedarbejdere og studerende. Værdigrundlag i Specialbørnehaven Skovbrynet Vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes TRE værdier: Troværdighed, Respekt og Engagement. Lokalt værdigrundlag for det nye særlige dagtilbud Skovbrynet er udarbejdet på baggrund af, at vi har fusioneret med Nygårdsvej og oprettet selvstændig terapiafdeling. (Bilag 1) Læringsforståelse i Specialbørnehaven Skovbrynet Vi er omfattet af Aarhus Kommune, Børn og Unge afdelingens læringsforståelse, der bygger på en forståelse og anerkendelse af: - at børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer - at børn har forskellige måder at lære på - at en sammenhængende indsats på tværs af alle fagområder styrker læring og udvikling - at et gensidigt og forpligtigende samarbejde mellem forældre og medarbejdere skaber det optimale grundlag for børn og unges trivsel, læring og udvikling - at vi vurderer og evaluerer vores indsats med udgangspunkt i en fælles fastlæggelse af, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings og alderstrin (statussamtaler). Udviklingsforståelsen i Skovbrynet afspejler cirkulær tænkning, fordi børn ikke udvikler sig fra pkt. 1 til pkt. 2. Børnene i Skovbrynet har meget forskellige udviklingsprofiler, hvilket vi tager hensyn til i afsøgning af nærmeste udviklingszone. Vi mener, at barnets trivsel er en forudsætning for udvikling, læring og styrkelse af selvværd. Vores afsæt for tilrettelæggelse af udviklingsbetingelser er barnets interesser, motivation, kompetencer og ressourcer. Vi støtter barnets alsidige udvikling, således at det enkelte barns læringsstile tilgodeses bedst muligt. Vi arbejder tværfagligt med en sammenhængende indsats indenfor motorisk-, kommunikativ-, følelsesmæssig-, social- og kognitiv udvikling. 6

7 Handicapforståelse i Specialdagtilbud Skovbrynet I Skovbrynet er der børn med nedsat funktionsevne. Nedsat funktionsevne dækker over et antal funktionsmæssige begrænsninger. Betegnelsen handicap defineres som tab eller begrænsning af mulighed for at deltage på lige fod med andre. Vi søger gennem generel viden en forståelse for de forskellige børns behov. Vi fokuserer på relationen mellem barnet og omgivelserne. Relationen bliver styrende i forhold til planlægning af den pædagogiske indsats. Vores indsats vil tage afsæt i forudsætningsniveau eller være kompenserende med henblik på at styrke udvikling og minimere handicap. Samværet med barnet, barnets personlighed og aktuelle udtryksform bliver betydende for den konkrete pædagogik i forhold til det enkelte barn. Enhver af barnets handlinger eller udtryk ser vi som kommunikation. Vi søger at forstå, hvad barnet siger og at svare på måder, der imødekommer barnet umiddelbart og i forhold til vores tolkning af barnets behov for støtte. En støtte, der med respekt for barnets ressourcer og vilkår, vil have selvstændighed og integritet som sit overordnede mål. Strategi for læring og udvikling Fokus på brug af ipad i de tre pædagogiske afdelinger I takt med de digitale fremskridt skabes der hele tiden nye muligheder for at arbejde med teknologien i pædagogisk praksis. IPad er et digitalt medie der har et særligt potentiale da den er meget enkel og intuitiv at anvende for børn og voksne. Også for børn med handicap, Mange af skovbrynets børn har særlige kommunikative vanskeligheder og vi ser i denne sammenhæng, at ipad en med fordel kan anvendes til at styrke og udvikle børnenes muligheder for at kommunikere. Vi oplever Ipad en som et middel til værdifuld læring og som supplement til øvrige pædagogiske tilgange der fremmer barnets trivsel, udvikling og læring. Vi kan i praksis se, at ipad en kan skærpe opmærksomhed og fokus for barnet. Dette er en væsentlig forudsætning for læring. IPad er en digital lærings og legeform, der supplerer den øvrige pædagogik, og der er mange læringsmuligheder, så som: - at udforske apps. Hvordan fungerer de forskellige funktioner? Erfaringer med at anvende touchskærm - at indgå i sociale relationer, hvor der f.eks. kan øves at vente på tur samt få fælles oplevelser omkring diverse spil/apps - at tilegne sig af viden om indhold, kognitiv og logisk læring. Producere indhold samt være en del af kreative og æstetiske læreprocesser - at få inspiration til lege og anvendelse af ipad en i lege (rollelege, leg med eget og andres udseende). Daglig brug af ipad til læring og udvikling optager flere medarbejdere. De vil derfor komme på forskellige former for kurser i brugen af ipad. Vi ved, at alle medarbejdere ikke føler sig lige fortrolige med og kompetente i brugen af ipad. Det vil betyde, at ikke alle vil arbejde lige hurtigt med LUP fokus området. Idet alle tre pædagogiske afdelinger har samme LUP fokus, vil der være en udfordring i at organisere videnudveksling mellem afdelingerne. 7

8 IPad i hverdagen til læring og pauser i Nygårdsvej og Skovbo Status og udfordringer Vi arbejder med forskellige tilgange for at styrke barnets evne til og mulighed for at danne relationer og indgå i sociale fællesskaber. Børnene spiller f. eks computerspil og ipad sammen med et andet barn som indlæringsaktivitet, som pauseaktivitet eller for at styrke og vedligeholde færdigheder. Vi ved, at brug af elektroniske hjælpemidler i nogle sammenhænge kan kompensere for barnets handicap. Da brugen af ipad i hverdagen til læring og udvikling, optager flere medarbejder, er der pædagoger, der allerede i 2013 og 2014 har deltaget på forskellige ipad kurser og besøg på anden specialinstitution, der anvender ipad med samme fokus. Mål At flere børn og medarbejdere har et grundlæggende kendskab til ipad og er trygge ved brugen af ipad At der er gjort erfaring med ipad ens anvendelsesmuligheder i forhold til børns læring og udvikling Ressourcer Vi har som minimum 2 ipads pr. gruppe til leg og pauseaktiviteter. Det tilstræbes, at alle grupper har en ipad forbeholdt indlæring barn/voksen, sprogstøttetræning m.v. I det omfang økonomien tillader det, indkøbes endnu en ipad til medarbejderne, som kan anvendes til afprøvning af apps, øvelse m.m. Vi har medarbejdere der er fortrolige med brug af ipad, som kan undervise kollegaer. Vi har et kursusbudget, der delvist kan anvendes understøttende for LUP fokus. Vi har økonomi til vedligehold af teknisk udstyr, indkøb og support. IPad virker ofte motiverende på børnene. Organisering To medarbejdere er ipad ambassadører i henholdsvis Afdeling Skovbo og Afdeling Nygårdsvej og pædagogiske ledere er som minimum det første år ansvarlige for, at der indhentes ny viden om brug af ipad og videreformidling af denne. De to ambassadører er opsøgende i forhold til muligheder for erfaringsudveksling med andre institutioner/skoler. Etablering af erfaringsdeling mellem Troldhøj, Nygårdsvej, Skovbo. Pædagogiske ledere laver i samarbejde med de to ipad ambassadører en tidsplan for ipad fokus. Hvordan indsamler vi viden? Hvordan kommer vi i gang som afdeling? Videreformidling af nuværende og fremtidig viden. Der afsættes tid på eksisterende møder til videndeling og implementering af brug af ipad. Der defineres ipad udviklingsprojekter i GRUS (gruppeudviklingssamtaler) forår 2015, hvor der afsættes en dag pr. medarbejderteam. Ydelser Uddannelse af medarbejdere i brugen af ipad og implementering af viden. Løbende opmærksomhed på og evaluering af brugen af Ipad. Vores ambassadører henter viden fra andre specialinstitutioner, der har erfaring med brug af ipad. 8

9 Effekt I løbet af vil følgende kunne ses: At børn og medarbejdere fortroligt anvender læringsspil/apps på ipad At minimum et barn på hver stue anvender ipad i forskellige pædagogiske aktiviteter, eksempelvis: indlæring, turtagning og fælles aktiviteter Evaluering Evaluering og opsamling af strategi for læring og udvikling, foregår på afdelingsmøde juni 2015 samt november Ovenstående gentages i 2016 Som en del af strategien for læring og udvikling udformes GRUS projekter i de enkelte grupper foråret GRUS projektet evalueres løbende på gruppemøder i Under den sidste evaluering tages der stilling til, hvad der fungerer og som umiddelbart kan implementeres IPad som kommunikationsredskab i Troldhøj Status og udfordringer IPad giver gode muligheder for at kommunikere, hvis børn ikke har et verbalt sprog eller andre kommunikative udfordringer. IPad er et hjælpemiddel, som de fleste børn og forældre kender til og dermed måske synes lettere at anvende i forhold til barnet med handicap. Mange pædagoger i Afdeling Troldhøj vil tilegne sig ny viden i forhold til brugen af ipad. Der er generelt stor nysgerrighed og lyst til at arbejde med ipads som kommunikationsredskab. Der skal hentes ny viden bl.a. ved hjælp af pædagoger i Lucernevejens Børnehave i Randers, som har stor viden om netop ipad i forhold til Troldhøjs målgruppe af børn. Der diskuteres løbende, hvordan ipad skal/kan anvendes f. eks som kontaktbog, som dagsskema eller som pauseaktivitet. Mål Flere børn i Troldhøj kan anvende ipad som kommunikationsredskab Der er gjort erfaringer med at anvende ipad som skema Der er gjort erfaringer med at anvende ipad til at strukturere et dagsforløb Der er gjort erfaringer med at anvende ipad som kontaktbog Ressourcer De enkelte grupper har henholdsvis en eller to ipads til rådighed. De grupper, der har to ipads, har et bestemt barn, der bruger nr. to ipad i forhold til, at medarbejderne udvikler kommunikationsstrategier til barnet. Målet er, at alle grupper har to ipads, så den ene kan fungere som kontaktbog for et barn. Der købes i 2015 yderligere en ipad til hver gruppe, som pædagogerne kan bruge, så de har mulighed for at tillære sig viden inden for dette felt. I Troldhøj er der en IKT gruppe bestående af tre pædagoger, som bliver centrale i forhold til implementering af ipads, derfor er det hovedsaligt dem, der vil få tid stillet til rådighed. 9

10 Organisering IKTpædagogerne bliver som nævnt dem, der skal have det overordnede ansvar for ipad forstået på den måde, at de samlet skal have den største viden i brugen af programmer. Arbejdet er så småt begyndt, fordi interessen er stor. De indledende øvelser kan laves, så selve arbejdet med børnene for alvor kan begynde i De tre pædagoger skal bl.a. til messe i foråret I det der ikke er en IKT pædagog i hver gruppe, skal der skabes en struktur, så den sidste gruppe også får hjælp af de IKT ansvarlige. De mødefora, vi allerede har, vil fungere som rummet, hvor der er mulighed for at diskutere ipad og funktioner; det drejer sig f. eks. om afdelingsmøder og gruppemøder. Der defineres ipad udviklingsprojekter i GRUS forår 2015, hvor der afsættes en dag pr. medarbejderteam. Ydelser Brugen af ipad skal være en integreret del af børnenes dagligdag. Dette kan gøres, ved kontinuerligt at anvende ipad sammen med børnene i de situationer, vi beslutter, at de skal anvendes. Hjælpen og bibeholdelsen af engagement kan vi få via tre kanaler - Kursus/ oplæring - Erfaringsudveksling mellem afdelingerne - Medspil fra forældrene Og selvfølgelig når/hvis det viser sig, at børnene profiterer af tiltaget. Effekt I løbet af vil følgende kunne ses: at der i Troldhøj ses flere børn i dagligdagen beherske en form for kommunikation med ipads, minimum et barn pr gruppe at minimum to børn i afdelingen vil kunne bruge ipad som skema at en familie pr gruppe bruger ipads som en form for kontaktbog at minimum to pædagoger i hver gruppe vil være fortrolige med brugen af ipad som kommunikationsredskab Evaluering Evaluering og opsamling af strategi for læring og udvikling foregår på afdelingsmøde juni 2015 samt november Ovenstående gentages i 2016 Som en del af strategien for læring og udvikling udformes der GRUS projekter i de enkelte grupper foråret GRUS projektet evalueres løbende på gruppemøder i Under den sidste evaluering tages der stilling til, hvad der fungerer og som umiddelbart kan implementeres Der evalueres på gruppemøder to gange pr. år vedrørende de enkelte børn, om hvorvidt ipad bruges som kommunikationsredskab og som kontaktbog. Derudover skal kvaliteten af dette diskuteres, ligeledes på gruppemøder 10

11 Sansning Afdeling Terapi Status og udfordringer Der findes mange forskellige metoder indenfor fysio-, ergo- og musikterapi, der har fokus på sansning, sanseapparatet og sanseperception. Vi vil i Afdeling Terapi have fokus på, hvilke metoder vi vælger til at afdække det enkelte barns sansemæssige ressourcer og udfordringer, samt hvilke indsatser, der har den ønskede effekt. De fleste børn, vi har kontakt med, har udfordringer i forhold til deres sanseapparat. Vi ønsker at fokusere på at udvikle kompetencer hos medarbejderne i forhold til valg af metoder til afdækning heraf, således at indsatsen for den enkelte barn målrettes og kvalificeres. Mål At beskrive de sansemæssige ressourcer og udfordringer det enkelte barn har, med henblik på en målrettet terapeutisk indsats for at fremme barnets udvikling At indsatsen integreres i tilrettelæggelsen af barnets pædagogiske dagligdag i børnehaven, og hvis muligt i hjemmet Ressourcer Der er en bred vifte af fagligheder, erfaringer og kompetencer i Terapien Fysioterapi, ergoterapi og musikterapi. Alle terapeuter har viden og erfaring i forhold til småbørn med handicap. Alle terapeuter har en særlig viden om sanseapparatet og forstyrret sansning. Der er budget og tid til kompetenceudvikling. Organisering Terapeuterne organiserer deres arbejdstid, så flest mulige børn kan profitere af den terapeutiske indsats Terapeuterne indlægger tid i deres program til undersøgelse, test, vurdering og beskrivelse af børnene. Der er fora, hvor terapeuterne har mulighed for at indgå i dialog med og inddrage forældrene. Der afsættes tid til samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Der er i særlig fokus på sansning og der defineres udviklingsprojekt/er i forbindelse med GRUS forår Vi vil have fokus på emnet i mødefora, og i forbindelse med valg af kurser, faglig supervision og uddannelse. Ydelser Terapeuterne vedligeholder og videreudvikler den ekspertviden, de har om terapi og sanser i forhold til børn. Terapeuterne benytter veldokumenterede og valide terapeutiske metoder i arbejdet med børnene. Herunder fx GTIT Affolter, Sensory Profile, CPOP, Oralmotorik i form af Castillo Morales, neuropædagogik, FOTT, støttende terapi til traumatiserede børn, terapi til motorisk usikre børn. De har særlig fokus på de metoder, der afdækker de sansemæssige ressourcer og udfordringer i det konkrete terapeutiske arbejde med de børn, det er relevant for. Det gøres konkret via bl.a. følgende redskaber: - før og efter tests - videoanalyse - individuelle handleplansmål 11

12 Effekt Evaluering De børn, der har modtaget en indsats i forhold til deres sansemæssige ressourcer og udfordringer er i trivsel og har nedsat deres sansemæssige stress og øget deres tolerance for sansestimuli Forandringerne kan være sket i det enkelte barn, i tilgangen til barnet eller i organiseringen af omgivelserne. Vi ser det via før og efter tests, samt videoanalyse Før testen laves i forbindelse med barnets start på terapi. Det kan være i form af Sensory Profile, Affolter Assesment og/eller Oralmotorisk vurdering og lign. Det konkrete valg beror på den terapeutfaglige vurdering. Der bliver derudover lavet en videoanalyse Efter testen laves i forbindelse med konferenceoplægsskrivning, med samme test form og en videoanalyse, for at kunne sammenligne GRUS projektet udformes i februar, og det skal følges løbende i og evalueres endeligt inden kvalitetsrapporten skal udformes i 2016 Strategi for ledelse Lederteamudvikling Status og udfordringer I Skovbrynet har vi arbejdet med lederteamudvikling siden 2013 i samarbejde med konsulent fra HR, Kommunikation & Trivsel. Forløbet er revideret i perioden pga. opsigelser og nyansættelser. Omdrejningspunkt for arbejdet har været at kende vores samlede lederprofils styrker og svagheder og med dette fundament at beskrive og kvalificere god ledelse for os som team og enkeltpersoner. I 2013 opsagde lederen i Afdeling Terapi og lederen i Afdeling Troldhøj deres stillinger. Der blev ansat nye ledere henholdsvis og Leder i Afdeling Skovbo gik på efterløn Leder fra Afdeling Nygårdsvej overtog ledelsen i Afdeling Skovbo og der er konstitueret pædagogisk leder i Afdeling Nygårdsvej indtil Udfordringen er at skabe et godt velfungerende ledelsesteam eller en velfungerende ledergruppe med henblik på stadig udvikling af Skovbrynet til spydspids og videncenter indenfor specialområdet. På seminar oktober 2014 besluttede vi, at vores konkrete udviklingsområde er Bedre møder. Vi tager afsæt i vores egne interne ledermøder og forventer, at kvalificering her vil sprede sig til kvalificering af vores møder og ledelse generelt. Mål At ledergruppen har udviklet sig til lederteam eller velfungerende ledergruppe ultimo 2016 At der holdes det nødvendige antal gode meningsfyldte møder ift. varetagelse af kerneopgaven At lederne trives og er i flow, hvilket vil sige en tilpas mængde opgaver og udfordringer At Skovbrynet er spydspids og videncenter indenfor specialområdet 12

13 Ressourcer Fem dygtige og kompetente ledere med en kendt fælles profil, hvor interaktionsstil, udviklingsområder og forandringsstil er beskrevet som følger: Vi er er gode til at holde på formerne og opføre os venligt, høfligt og korrekt. Vi er gerne villige til at lade egne behov træde i baggrunden for at imødekomme andres. Vi er servicemindede. Vi er seriøse, løsnings- og handlingsorienterede, lyttende og ordentlige og hårdt arbejdende. Interaktionsstil: Omgangsformen i gruppen er som udgangs- punkt lige så høflig og hensynsfuld internt som eksternt. Udviklingsområder: Selv om gruppens medlemmer oftest er både hensyns- og omsorgsfulde, kan de måske have en tendens til dogmatisk at hævde deres lidt snævre definition af ordentlig opførsel. Vanetænkningen udfordres sjældent, og der er risiko for udviklingsmodstand. Forandringsstil: Forandringer skal nok implementeres langsomt og forsigtigt. Gruppens medlemmer vil gerne imødekomme krav fra andre og især autoriteter, men hvis det går for hurtigt, kan de godt blive utrygge og måske modvillige. De enkelte medlemmer vil som regel følge gruppen. Forsøg på eventuelt at få fællesskabet socialt forpligtet på de nye tiltag vil sandsynligvis virke befordrende. Faldgruber: At engagementet slider. At vi har for høje forventninger til medarbejderne og os selv. At forståelsen for og tolerancen overfor mennesker med andre arbejdsværdier er for lille. Organisering Interne ledermøder ca. hver 14. dag. Nogle korte 2-3 timer nogle længere 5-6 timer. Sparringssamtaler mellem DTL og pædagogisk leder planlagt ca. hver 6. uge og i øvrigt efter behov. Der afholdes LUS primo 2016 med afdelingsledere, hvor trivsel og udvikling er på dagsordenen. Ledertrivsel er altid til drøftelse på lederseminar. Sparringsforum med ekstern konsulent, som bruges til udvikling af ledergruppen og/eller den enkelte leder. Ydelser Ledermødernes form og indhold er jævnligt på dagsordenen. Der udarbejdes dagsorden, hvor baggrund, formål og metode for behandling af punktet er beskrevet. Der skrives beslutningsreferat. Der afholdes sparringssamtaler, hvor mødeledelse kan dagsordensættes. Vi læser og drøfter litteratur om gruppeudvikling og teamdannelse. Lederne prioriterer deltagelse i faglige konferencer gerne flere ledere afsted sammen. Udvikling af lederprofil via arbejde med begreberne Hvad er god ledelse i Skovbrynet og Gode møder. Vi udfordrer og forstyrrer hinanden. Gør historier tykkere Vi giver mening oversætter mellem det almene og det specielle. Vi italesætter opmærksomhedspunkter og uenigheder. Lederne uddanner sig og uddannelse prioriteres ift. opgaven og med opmærksomhed på, at udvikling og fundering skal gå hånd i hånd. Effekt At de enkelte ledere samarbejder og komplementerer hinanden afspejler sig i ledernes og medarbejdernes besvarelser i trivselsrapporter Her er resultatet forbedret i forhold til trivselsrapporter 2013 At mindst 95 % af indsatsområderne i nærværende LUP er kommet i effektmål At vi samarbejder med øvrige dagtilbud i Aarhus Kommune i form af videndeling og understøttelse af hinandens opgaver 13

14 Evaluering Evaluering sker på ledermøder mindst to gange årligt i forhold til vores fælles fokus på ledermøder, hvor vi stiller spørgsmålene. Hvordan fungerer vores møder? Skal der ske justeringer? Den enkelte leders trivsel og udvikling drøftes på LUS og efter resultater fra trivselsrapporter er udkommet Strategien for forældresamarbejde Afstemning af forventninger mellem forældre og Skovbrynet Status og udfordringer I forældretilfredshedsundersøglesen fra slutningen af 2011 havde vi et resultat, der var rigtig flot over hele linjen. Resultatet i 2013 var ligeledes flot, dog nogle steder lidt lavere end i Et af de områder, der lå lavere, var forventningsafstemningen, hvor forældrene udtrykte usikkerhed på, hvad der forventedes af dem. De fleste børn hentes og bringes med taxi. Derfor kan det være en udfordring, at vedligeholde og pleje forældresamarbejdet og få afstemt forventninger. Mål At det er tydeligt for forældre, hvad der forventes i samarbejdet At det er tydeligt for pædagoger, hvad der forventes af dem i samarbejdet At forventningsafstemning er på dagsordenen jævnligt i møder mellem kontaktpædagog og forældre At vi i Skovbrynet bliver tydeligere og har afstemt, hvad vi forventer og hvordan forventningerne bringes i spil Ressourcer Interesserede og engagerede forældre. Medarbejdere med viden om og erfaring med forældresamarbejdet. Flere og differentierede mødefora samt telefonsamtaler. Uformelle arrangementer som sommer- og julefester. Organisering Mødefora, som er: - intro møder - møde for nye forældre - følgedage - stop op møder - fælles forældremøde - temaundervisning - uformelle arrangementer Møderne er lagt i et årshjul. 14

15 Ydelser Vi udarbejder et skriv om forventninger, som udleveres ved introsamtale, hvor temaet også er dagsordensat. Kontaktbogen bruges dagligt og der afstemmes løbende med forældrene, hvad der er vigtigt at skrive. Forældrene kender til og er inddraget vedr. individuelle pædagogiske handleplaner (IPH). Vi tydeliggør og afstemmer vores forventninger til forældrenes bidrag hertil. Forældrene kommer i huset, også selvom deres børn kører i taxa. Vi har ansvaret for, at de føler sig velkomne. Effekt I Forældretilfredshedsundersøgelsen 2015 har scoren vedr. spørgsmålet: I hvor høj grad har du en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dig? rykket sig fra 3,8 til 4,2. Evaluering På afdelingsmøder i november 2015 er forventningsafstemning på dagsordenen mhp.om vi leverer de beskrevne ydelser og er på vej mod målopfyldelse. Strategi for kommunikation Kommunikation bredt i og ud af Skovbrynet ForældreIntra Status og udfordringer For at opfylde Skovbrynets mission, vision og værdier er fokus på kommunikation en afgørende faktor i forhold til det enkelte barns trivsel og udvikling. Kommunikation bliver derfor omdrejningspunktet for samarbejdet blandt medarbejderne, samarbejdet med eksterne samarbejdsparter og samarbejdet med forældrene. Den specialiserede indsats synlighed i omverdenen er blevet vigtig de senere år. De værdipolitiske strømninger i samfundet har betydet, at Aarhus kommune har fokus på blandt andet inklusion. Vi skal bidrage hertil, og i den forbindelse er det væsentligt at holde fast i og udvikle kommunikationen om den specialiserede viden Skovbrynet besidder. Informationsmængden er øget væsentligt. Det fordrer prioritering og sortering af informationerne på alle niveauer. Der er behov for en effektivisering og en tydeliggørelse af vores kommunikationskanaler, herunder hvem informerer hvem om hvad? Hvem er den rette at henvende sig til og hvornår? Mål At vores kommunikation eksternt og internt er kendetegnet ved troværdighed, respekt og engagement At alle medarbejdere og ledere i Skovbrynet er informeret relevant i forhold til opgaveløsningen At forældre er informeret relevant samt at medarbejdere og forældre er i dialog omkring deres barns trivsel og udvikling At Skovbrynet er kendt og anerkendt af omverdenen, for vores særlige bidrag i det specialpædagogiske felt 15

16 Ressourcer Medarbejdere og ledere har adgang til IT og har en az-ident. Skovbrynet har navngivne ressourcepersoner ift.: - Skriftlig og mundtlig formidling - IT incl. BørneIntra - Undervisning/vejledning Der er ansat en administrativ medarbejder. Der er afsat tid/økonomi til kommunikation via diverse kommunikationskanaler, eksempelvis daglig dialog, BørneIntra og formelle møder. Der er afsat økonomi til IT: software/hardware/support. I 2014 installeres Officepakken på en computer i hver medarbejdergruppe. Organisering Medarbejdere og ledere: Ledelsen udarbejder en årsplan, hvor alle formelle møder er lagt ind. Ledelsen benytter og deler deres elektroniske kalender. Information internt i organisationen sendes via enten BørneIntra eller Outlook mailsystemet. Ledelsen tjekker BørneIntra ca 3 gange ugentligt og mailsystemet dagligt, medarbejderne forventes at tjekke BørneIntra og mailsystemet minimum 1 gang ugentligt. Information vedrørende den daglige organisering, vikardækning, aflysninger og andet foregår i en kinabog der ligger centralt placeret i de respektive afdelinger. Forældre: I 2015 arbejdes der på at ForældreIntra kommer til at fungere som platform for kommunikationen med forældrene. Pt. lægges nyhedsbreve ud 4x årligt og der lægges som minimium nye fotos 4x årligt. Der er i 2015 afsat tid til styregruppemøder 4? x årligt og afsat 2 dage årligt til de ansvarlige for ForældreIntra/hjemmeside. Derudover kommunikeres der fortsat til forældre via barnets kontaktbog, stop op møder, forældremøder, telefonmøder, sedler, ipads/computer og konferencer. Omverdenen: Der er i 2015 afsat 2 dage årligt til opdatering af hovedhjemmesiden, samt 2 formiddage årligt til afdelingernes hjemmesider. Vi har pjecer om Skovbrynet til uddeling og placering på centrale steder. Opgaver på baggrund af ydelseskataloget organiseres ad hoc. Ydelser Løbende opmærksomhed på og evaluering af kommunikationen på alle niveauer i organisationen. Opdatering om nyheder og information via Forældre- og PersonaleIntra. Opdatering og vedligeholdelse af hjemmeside. Producering af en film til profilering af Skovbrynet, samt udbredelse af pjecen og ydelseskataloget. Rådgivning, vejledning og undervisning internt og eksternt. Effekt Medarbejdere og ledere: Scorer højt i APV en 2015 på spørgsmålene vedrørende information,forudsigelighed i meget høj grad og i høj grad procentgrad samlet >80% Forældre: Føler sig velinformerede om deres barns liv i dagtilbuddet og svarer positivt på spørgsmål 16

17 om samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem inden for kategorien tilfreds eller meget tilfreds procentgrad >90% Omverdenen: Kender os og der kommer henvendelser om nye børn/opgaver på baggrund af ydelseskatalog, pjece, mund til mund overlevering og hjemmeside Evaluering Efter APV udkommer Evalueringen sker på afdelingsmøder og ledermøde Efter forældretilfredshedsundersøgelsen udkommer Det sker på ledermøde, afdelingsmøde og bestyrelsesmøde Vi fører statistik med antallet af ydelser, og sammenligner antallet i 2015 og 2016 med antallet 2014 Afslutning Kvalitetssamtale 2014 I referat af kvalitetssamtale forbundet med kvalitetsrapport 2013 fremgår følgende udviklingspunkter - citat: Konklusion I den lokale udviklingsplan skal indgå: Strategien for læring og udvikling: Pædagogisk IT/iPads (De pædagogiske afdelinger) Sansning (Afdeling terapi) Strategien for ledelse Lederteamudvikling Strategien for Kommunikation Kommunikation bredt i og ud af Skovbrynet ForældreIntra Forældresamarbejde i forhold til forventningsafstemning Som det fremgår af denne LUP, så har vi valgt at fokusere på Strategien for Læring og Udvikling, Strategien for Ledelse, Strategien for Kommunikation og Strategien for Forældresamarbejde. Vi har valgt at fokusområdet: Forældresamarbejde i forhold til forventningsafstemning skrives ind i Strategien for Forældresamarbejde i stedet for Strategien for Kommunikation, hvor det efter vores mening hører bedre hjemme. 17

18 Bilag 1 Vision Skovbrynet som spydspids på det specialpædagogiske område kendes på faglighed, engagement og medmenneskelighed 18

19 Mission/Kerneydelsen i Skovbrynet Pædagogik og omsorg med omtanke og værdighed, så børnene trives og udvikler sig mest muligt Børnene i Skovbrynet visiteres via 32 i Lov om Social Service og 4 i Dagtilbudsloven. Tilbuddet er et supplement til de øvrige kommunale dagtilbud. Med udgangspunkt i lovgivningen definerer vi missionen/kerneydelsen i Skovbrynet som følger: Vi påtager os sammen med forældre et ansvar for børnenes udvikling og trivsel ved at tilbyde en afvekslende dagligdag, hvor barnet får opfyldt sine basale behov og får mulighed for udvikling og behandling. Børnene skal opleve en dag i børnehaven, som på mange områder ligner den dagligdag, som alle andre småbørn i Danmark oplever. Hverdagen tilrettelægges, så den er præget af overskuelighed, tryghed, nærhed, udfordringer og oplevelser således, at der tages vare på barnets hele liv og dets udviklingsmuligheder. Vi møder barnet, hvor det er udviklingsmæssigt. Med udgangspunkt i det enkelte barns personlighed, interesser og nærmeste udviklingszone styrker vi barnets selvværd. Vi arbejder særligt med kommunikation og relationsdannelse samt indsatser beskrevet i LUP. Vi udarbejder og justerer pædagogiske mål og handleplaner i samarbejde med forældre med udgangspunkt i det enkelte barns behov og muligheder. Vi samarbejder tværfagligt. 19

20 TRE I Skovbrynet Troværdighed Troværdighed man skal kunne have tillid til os Vi står ved det, vi gør, og man kan regne med det, vi siger. Vi lægger stor vægt på kvalitet og ansvarlighed og tænker i helhed og sammenhænge. Vi møder borgerne og hinanden med åbenhed. Grundværdi i Århus Kommune I Skovbrynet vil vi også kendes for: At vi er ærlige At vi kender egne kompetencer og begrænsninger At forældre og samarbejdsparter har tillid til os Det ses ved: At vi yder den optimale faglige indsats i forhold til børnene At vi opstiller mål og afstemmer forventninger At vi udarbejder individuelle handleplaner for børnenes udvikling og tilpasser indsatsen At vi er loyale overfor fælles beslutninger At vi henviser til andre, når der er brug for det At vi formidler praksis og teori og dokumenterer vores indsats At vi hele tiden udvikler os og reflekterer over teori og praksis og justerer indsatsen At begår vi fejl, er vi åbne om det og lærer af det At forældre og andre relevante personer føler sig velkomne At vi taler med forældre om det, der er relevant At forældre og samarbejdsparter er velinformerede Respekt Respekt alle skal have en god og ordentlig behandling Vi sætter borgeren i centrum med fokus på både rettigheder og pligter. Vi har et særligt ansvar for at sikre rummelighed og give plads til forskellighed. Vi respekterer andre menneskers ret til egne livsværdier, meninger og erfaringer. Grundværdi i Århus Kommune I Skovbrynet vil vi også kendes for: At vi vil dialogen, er lydhøre og møder det andet menneske der, hvor det er At vi er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer At vi samarbejder tværfagligt og respekterer hinandens faglighed At vi er opmærksomme på personlige grænser 20

21 At vi inddrager forældrenes viden om og erfaring med deres barn Det ses ved: At børnenes hverdag er meningsfuld og sammenhængende At vi har fokus på børnenes ressourcer, personlighed og interesser At vi imødekommer og kan rumme diskussioner og evt. uenighed At vi lytter aktivt til hinanden og lader alle komme til orde At vi lærer af hinanden At vi har en god omgangstone At forældrene har indflydelse og medansvar Engagement Engagement den enkeltes indsats gør en forskel og Århus Kommune skal gøre det endnu bedre Vi engagerer os fagligt og personligt, og vi stræber efter at gøre en forskel. Vi arbejder målrettet og resultatorienteret og forsøger hele tiden at gøre det endnu bedre. Vi er fleksible og forandringsvillige og sætter pris på nye idéer og initiativer. Grundværdi i Århus Kommune I Skovbrynet vil vi også kendes for: At børnenes trivsel og udvikling er i højsæde At vi er ambitiøse i forhold til børnenes udvikling At vi er kreative, nytænkende og fleksible At vi samarbejder og er imødekommende Det ses ved: At der er god stemning, anerkendende sprog og glæde At mål og rammer er kendte At vi tager udgangspunkt i børnenes ressourcer, interesser og nærmeste zone for udvikling At vi samarbejder tværfagligt og der er plads til forskellige meninger At vi har indflydelse og tager ansvar At vi er velforberedte, nysgerrige og undersøgende At vi deltager i efteruddannelse, kurser, holder oplæg, workshops m.m. At vi forholder os til hele organisationen, Børn og Unge, Aarhus Kommune 21