DBI. Brand & Sikring. Indsats for bedre brandsikkerhed i beboelsesejendomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DBI. Brand & Sikring. Indsats for bedre brandsikkerhed i beboelsesejendomme"

Transkript

1 Nr. 2 Juni 2007 DBI Samling om uddannelsen Eksamineret Sikringsleder Brand på børneafdelingen Genoplivning med hjertestarter skal øves Unge hjerter i brand Sprinkling af trætrapper gør byfornyelse billigere Hvordan slukker små vanddråber? Indsats for bedre brandsikkerhed i beboelsesejendomme

2 BI Nr årgang Juni 2007 Udkommer 4 gange årligt Oplag: Ca eksemplarer Ansvarshavende Peter Johansen, Redaktion og tekst Ole B. Kristensen, Redaktionssekretær Christina A. Stokholm, Freelance-bidrag Jan Broch Nielsen (jbn) Fotos DBI (hvor intet andet er nævnt). Annoncer Jesper Høngaard, TechMedia A/S, Tlf Produktion og layout TechMedia A/S Tryk P. J. Schmidt Grafisk Produktion Vojens Udgiver DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen Hvidovre Telefon Fax DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse. en uafhængig, selvejende virksomhed. godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling. akkrediteret af DANAK til inspektion, prøvning, certificering og undersøgelser. ISSN Forsiden Brandskader giver store omkostninger til både forsikringsselskaberne, samfundet og til de beboere, der rammes. Det er baggrunden for, at Nykredit Forsikring, Foreningen Østifterne og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er gået sammen om et forskningsprojekt, der skal skabe grundlag for bedre brandforebyggelse i beboelsesejendomme. 2 Foto: Lea Meilandt Matheisen/Scanpix Samling om sikringsuddannelse DBI og SikkerhedsBranchen går sammen om uddannelsen Eksamineret Sikringsleder - Vi kan nu for alvor samle kræfterne om at videreføre og udvikle uddannelsen Eksamineret Sikringsleder til gavn for dansk erhvervsliv. Det siger administrerende direktør i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), Peter Johansen og SikkerhedsBranchens direktør Fuld fart på uddannelse Interessen er usvækket for uddannelsen Eksamineret Sikringsleder, hvor det ene kursushold afløser det andet. I slutningen af marts fik endnu et hold færdiguddannede kursister udleveret deres diplomer efter bestået eksamen som Eksamineret Sikringsleder. Siddende forrest fra venstre er det: Lasse Mortensen, Københavns Kommune og Gerdt Bennetsen, JSA Sikring. Bagest fra venstre står: Kim la Cour, Ministeriet for flygtninge, Bo Qvist Jørgensen, Willis, Flemming Jørgensen, Vejle Havn og Michael Andersen, Egmont ejendomsadministration. Netop nu er 15 kursister i gang med uddannelsesforløbet, som de forventer at afslutte i starten af oktober. Herefter løber en ny serie kursusmoduler af stabelen, startende med security-modulet. Og efter planlagt afslutning i januar 2008 kan nye kursister igen starte op på uddannelsen Eksamineret Sikringsleder. Kasper Skov-Mikkelsen, efter at de to organisationer er blevet enige om at udbyde uddannelsen i fællesskab. Efter afbrydelse af det tidligere samarbejde omkring uddannelsen Eksamineret Sikringsleder har DBI og SikkerhedsBranchen siden slutningen af 2006 udbudt to næsten identiske uddannelser på området. Men det er slut nu. Med den indgåede aftale er de kursushold, som for nylig er startet op af de to organisationer, blevet lagt sammen og fortsætter i det nye fælles forløb. Direktørerne for DBI og SikkerhedsBranchen er glade for, at der er skabt ro om uddannelsen: - Det betyder, at vi nu i fællesskab sikrer, at Danmark får den sikringslederuddannelse, som markedet har brug for, lyder det fra Peter Johansen og Kasper Skov-Mikkelsen. Det nyetablerede samarbejde betyder, at både nuværende og kommende kursister ikke behøver at være i tvivl om, hvilken uddannelse de skal vælge. Samtidig sikres det, at den forventede europæiske CFPA-godkendelse af uddannelsen kommer til at gælde for alle, som gennemfører den eksaminerede sikringslederuddannelse. En lang række interessenter inden for sikkerhedsbranchen hilser det nye samarbejde velkommen og bakker samstemmende op om uddannelsen Eksamineret Sikringsleder. Det gælder blandt andet ASIS, Foreningen af Eksaminerede Sikringsledere samt Forsikring & Pension.

3

4 BI Forsikringsselskab sætter ind mod brandskader i beboelsesejendomme Nykredit tager initiativ til analyse og forskning med henblik på brandskade-forebyggende indsats For at kunne forebygge bedre vil Nykredit Forsikring vide mere om brandrisici i beboelsesejendomme som disse. Der mangler da noget. Det var den umiddelbare reaktion, da Nykredit Forsikring sidste år valgte at sætte luppen på brandsikkerheden i de beboelsesejendomme, som er forsikret i selskabet. Selv om ejendommene i det store og hele levede op til gældende brandkrav, talte skadesstatistikkerne deres tydelige sprog: store erstatninger som følge af brande og følgeskader. Det forsikringsselskabet savnede var først og fremmest kvalificerede data som beslutningsgrundlag for at iværksætte relevante brandforebyggende tiltag: Hvor brænder det, hvorfor brænder det, og hvad kan det bedst betale sig at gøre? - Der findes naturligvis viden på området men vi manglede en række detaljer og et samlet overblik over brandårsager og risikoforhold for som det var vores ambition - at kunne sætte mere målrettet ind mod brandulykker i beboelsesejendomme, fortæller direktør i Nykredit Forsikring Flemming Conrad. For at komme videre med pro- Flemming Conrad jektet gik forsikringsselskabet i dialog med en række udvalgte brandrådgiver. Det mundede ud i, at Nykredit Forsikring bad Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut udarbejde et oplæg, som nu danner grundlag for selskabets videre arbejde. Hvor trykker skoen? - Vi har aftalt, at vi i første omgang gennemfører et grundlæggende analyse- og forskningsarbejde, for at skaffe os et billede af, hvor skoen trykker, for nu at sige det populært, forklarer ingeniør Kjeld Schou, DBI. - I denne første fase vil vi både afdække bløde forhold som fx adfærd og beredskab i tilfælde af brand - og tekniske forhold som brand- og bygningsmæssige fakta. Herudover vil relevante økonomiske og forsikringsmæssige aspekter blive analyseret. Anden fase bliver den driftsorienterede del, hvor vi, på baggrund af analyseresultaterne, vil sætte ind med praktiske brandforebyggende og brandsikrende tiltag, siger Kjeld Schou, der er projektleder for begge faser. Målet med forskningen i DBI er at anvende det historiske materiale til at identificere et risikomønster omkring forskellige typer af ejendomme, deres beliggenhed og brandskadeberedskab m.v. Samtidig vil en række beboelsesejendomme blive undersøgt grundigt af teknikere fra DBI og Nykredit Forsikring. Endelig vil det blive analyseret, hvilke brandtekniske investeringer, der vil give mest valuta for pengene. - Det er en forskning, vi som forsikringsselskab har en klar interesse i at bakke op om. Hvis vi kan forbedre skadeforebyggelsen, så gavner det både samfundet, Nykredit Forsikring og vore kunder, siger Flemming Conrad. Også personsikkerhed Direktøren i Nykredit Forsikring understreger, at det ikke kun er de økonomiske aspekter, der vil være i fokus, men også personsikkerhed og almene forhold: - Formålet med projektet er at reducere og begrænse brandskader og -ulykker med henblik på at sikre både liv og værdier, forklarer han. 4

5

6 BI Projektet støttes økonomisk af Foreningen Østifterne en almennyttig fond med tilknytning til Nykredit Forsikring. Netop de menneskelige aspekter prioriteres højt af foreningen, som gerne vil bidrage til at forhindre de alvorlige brande, som kan koste menneskeliv. Kjeld Schou glæder sig over, at interessen fra Foreningen Østifterne og Nykredit Forsikring gør det muligt at sætte gang i et analyse- og forskningsprojekt, som DBI længe har ønsket at give sig i kast med: - Projektet betyder, at viden om brandårsager, der i dag ikke udnyttes i tilstrækkeligt omfang, bliver analyseret og set i en sammenhæng, der kan give os ny viden om forskellige ejendommes følsomhed over for brande og dermed om hvor og hvordan, der bedst kan sættes ind med forebyggelse, siger han. Gennem samarbejdet med DBI ønsker Nykredit Forsikring samtidig at klæde sine taksatorer og teknikere bedre på, så de står bedre rustede til at udføre vurderingsopgaver mv. Herunder skal de på kvalificeret vis kunne bedømme de forskellige bygningsmæssige samt drifts- og brugsmæssige forhold. - De respektive medarbejdere skal med andre øjne blive klogere på, hvad de skal holde øje med, når de vurderer en ejendom, og i det hele taget blive bedre til at skelne mellem gode og dårlige bygninger, forklarer Flemming Conrad. Usikker kabelføring Som led i projektets første fase har DBI s teknikere foretaget en række prøveinspektioner, som allerede har peget på nogle væsentlige problemstillinger, der skal ses nærmere på. Blandt andet ses der ofte ikke mindst i ældre bygninger - en mangelfuld brandsikring af de kabelgennemføringer, der er udført i forbindelse med de mange telekabler, der er ført rundt gennem ejendommene i de senere år. - Det er dog vores indtryk, at de fleste boligejere er positive over for fornuftige ønsker og krav om forbedringer, når vi påpeger den slags forhold, siger Flemming Conrad. Ikke kun brand For yderligere at udvide det skadeforebyggende arbejde vil Nykredit Forsikring - ud over et brandeftersyn tilbyde en række ejendomsejere en grundig gennemgang af Kjeld Schou, deres ejendom. Denne gennemgang vil ikke kun fokusere på brand, men også rette sig mod risikoen for tyveri-, vand- og svampeskader. På grundlag af dette ejendomstjek vil der blive udarbejdet en grundig rapport, som ejeren kan planlægge fremtidige tiltag efter. Men her stopper Nykredit Forsikrings brand- og sikringssatsning ikke. Sideløbende med de omtalte projekter har selskabet bedt DBI udarbejde en praktisk brand- og sikringsmanual - med tilhørende kurser - til brug for viceværter og ejendomsfunktionærer. At brandskader kan blive en bekostelig affære, viser en storbrand, som ramte en beboelsesejendom i Andreas Bjørnsgade på Christianshavn i slutningen af marts. Ejendommen er forsikret i Nykredit Forsikring, der skønner, at branden vil koste et beløb på ikke under 60 mio. kr. Foto: Lea Meilandt Matheisen/Scanpix Branden, der blev påsat ved antænding af aviser på bagtrappen, bredte sig til loftet, der udbrændte totalt over fem opgange. Resten af ejendommen blev omfattende beskadiget af slukningsvand. Beboerne i de 60 lejligheder har alle måttet genhuses på ubestemt tid. 6

7 Nøglebokse & Systemer Elektronisk & godkendt adgangskontrol i nøgleboksen En intelligent cylinder - UDEN LEDNINGER Borefri dækkrave SÅ SIMPELT ER DET.. Fra afhængighed til egen styring ved blot at udskifte cylinderen - 100% adgangskontrol FRA: - Mekanisk rørboks fra Birepo. - Standard oval cylinder i eget system - Total afhængighed af låsesmed - Økonomisk meget dyrt tab af nøgler - Risiko for kopiering - Ingen styring TIL: - Intelligent rørboks fra Birepo. - Intelligent cylinder til egen styring - Uafhængig - Fuldt overblik - Gratis omlægning ved tab af nøgler - Nøglen kan IKKE kopieres - Egen Administration Alle adgange kan afsikres - UDEN UNDTAGELSE Markedets Intelligente nøglebokse Brugt af KBH BRANDVÆSEN Besøg Birepo på Sikring & Sikkerhed messen i Odense d September 2007 på stand C3554 Disse bokse - B-Lock & B-Lock Multi er valgt grundet sikkerheden i boksens dobbelte låsefunktion - - Tlf:

8 BI Brand på børneafdelingen Sønderjysk sygehus med styr på evakueringsberedskabet Kontaktperson: Ane S. Thøgersen, Brand i seng på sygehusets børneafdeling. Et skrækscenarium som dette vil kunne få det til at løbe koldt ned af ryggen på såvel patienter som ansatte på landets sygehuse. På Sygehus Sønderjylland i Sønderborg var scenariet en realitet en aften i slutningen af marts Uvist af hvilken grund opstod der brand i en seng, som stod på gangen mellem børneafdelingen og den akutte medicinske modta- geafdeling, fortæller teknisk centerchef Poul Ertzinger, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg. - Men heldigvis skete der kun materiel skade ved branden. I løbet af fem minutter fik vi evakueret hele børneafdelingen samt patienterne fra den akutte modtageafdeling. I alt omkring 30 patienter og pårørende blev bragt i sikkerhed, og ingen kom til skade under brand- og evakueringsforløbet, som heller ikke medførte nogen brandteori, pædagogiske forklaringer om brandsikkerhed, quizspørgsmål, opgaver, test og evaluering af kursistens besvarelser. E-kurset anvendes som et supplement til de praktiske kurser i elementær brandbekæmpelse og indgår fx som introduktion til E-kurset Elementær Brandbekæmpelse Det interaktive e-kursus Elementær Brandbekæmpelse er et inde genopfriskning og vedligehol- det praktiske kursus og til løbenternetbaseret program til selvlæring. Programmet er bygget op indøvet i praksis. delse af det, man har lært og med forklarende tekster og illustrationer samt videoklip og bilsomheder kan bruge e-kurset Sygehuse og alle andre virkledsekvenser. Indholdet omfatter som led i medarbejderintroduktion og til løbende tjek af, at medarbejderne ikke glemmer deres brandkundskaber. Kurset kan tilpasses individuelt til den enkelte kunde. Det betales et engangsbeløb for opstart, installation og adgang til e-kurset. Hertil kommer en mindre afgift pr. bruger pr. år. form for panik. Det skyldes især, at personalet handlede både hurtigt og korrekt, siger den tekniske centerchef. Da brandvæsenet ankom, havde ilden allerede fået fat i nogle af loftpladerne, men herefter blev branden hurtigt bragt under kontrol. Ud over de direkte brandskader medførte branden omfattende sodskader på afdelingen og i nærliggende lokaler. Der var også ros fra både brandvæsen og sygehusledelse til personalet, som havde handlet helt efter bogen. Eller måske skulle man sige: efter e-læringsprogrammet. Sagen er nemlig, at det sønderjyske sygehus løbende sørger for at vedligeholde personalets kendskab til, hvordan de skal forholde sig ved brand blandt andet ved hjælp af et computerbaseret e-læringsprogram. Ved hjælp af dette system skal den enkelte medarbejder holde sig ajour med, hvordan man håndterer forskellige brandsituationer. Ud over denne teoretiske indlæring gennemføres praktiske brandøvelser, som ligeledes er obligatoriske for de ansatte. - Jeg er overbevist om, at vores læringsprogram har været en væsentlig årsag til, at vi var i stand til at håndtere brandtilfældet i marts så effektivt og smertefrit, som der var tilfældet, lyder vurderingen fra Poul Ertzinger. E-læringsprogrammet er udviklet af Sygehus Sønderjylland, Sønderborg, i samarbejde med kursus- og it-firmaet Danware Cursum på grundlag af DBI s undervisningsbog Elementær Brandbekæmpelse. DBI har siden videreudviklet og markedsført e-læringskurset i samarbejde med Danware Cursum. STYR PÅ SKADERNE UANSET FORSIKRINGSDÆKNING..? Send på: og få tilsendt gratis materiale eller ring DØGNVAGT W W W. S K A D E S E R V I C E - D A N M A R K. D K 8

9 DBI Campingliv med fred, ro og risici Campingrådet og veluddannede lejrchefer skaber større tryghed for campisterne i Danmark For en hel del danskere er sommer lig med camping og det betyder frisk luft, fysisk aktivitet, afslapning og hygge. Men de fredelige sysler er ikke altid helt uden risici. Mange kaster sig ud i aktiviteter, de ikke er vant til i dagligdagen og så er det jo en kendsgerning, at de fleste ulykker i Danmark sker i fritiden. Camping er den ferieform, som har flest danske overnatninger, og med samlet mere end 11 millioner årlige overnatninger på danske campingpladser er ulykkespotentialet i allerhøjeste grad til stede. reglementet, som blandt andet stiller krav til de brandsikringsmæssige forhold på pladserne. Klædt på til sikkerhed Derudover gør rådet en særlig indsats for, at bl.a. campingpladsernes ledere er klædt på til at kunne håndtere kritiske situationer, der kan opstå i forbindelse med brandtilløb eller personulykker. - Der er omkring 500 campingpladser i Danmark, som er godkendt af Campingrådet. Langt der fleste af disse har mellem to og fem stjerner, og til dem stiller vi bl.a. det krav, at lejrchefen skal gennemgå kurser i brandsikkerhed og førstehjælp, fortæller Brita Nielsen fra Campingrådet. - For at kunne tilbyde campingpladserne den bedste kvalitet har vi valgt at samarbejde med DBI om at gennemføre disse kurser. Campingpladserne kan dog selv vælge, om de vil benytte sig af DBI s kursustilbud, eller om de hellere vil benytte en anden kursusleverandør. Brita Nielsen tilføjer, at mange campingpladser også vælger at sende de øvrige medarbejdere på kurser i brand og førstehjælp, mens lejerchefen i andre tilfælde selv sørger for at viderebringe sine kundskaber til medarbejderne. Kontaktperson: Kim Hansen, Lejrchef Gunner Grell på FDM Camping Tangloppen i Ishøj er klar til udrykning, hvis der skulle opstå brand eller ulykker på campingpladsen. Det gjorde der bl.a. sidste år, da et lyn slog ned i en autocamper. - I sådan et tilfælde gælder det først og fremmest om at få reddet folk ud, fortæller Gunner Grell, som hurtigt kom til stede og hjalp med at få personerne bragt i sikkerhed. - Branden viste, at campingudstyr kan brænde både godt og hurtigt, og derfor er det vigtigt, at vi har slukningsudstyret i orden, og at vi har lært at håndtere det, forklarer lejrchefen, som også har oplevet flere tæt på -brande, hvor folk har været uforsigtige med grill og fyrfadslys. For eksempel betyder kombinationen af gasapparater, grill, levende lys, telte og campingvogne, at der er ekstra grund til at have styr på brandsikkerheden på campingpladserne. Og det har man heldigvis på langt de fleste danske campingpladser. Det skyldes ikke mindst Campingrådet, der er paraplyorganisation for en række af de campingorganisationer, hvis medlemmer driver de enkelte campingpladser. For eksempel har rådet, sammen med Skov- og naturstyrelsen, været med til at udarbejde Camping- Pilkington Service Ny håndbog: GLASFAKTA 2007 nyt dataprogram: SPECTRUM nyt energiglas: Optitherm S3 alt CE-mærket ses på A member of NSG Group 9

10 BI Genoplivning med hjertestarter skal øves Stærkt stigende behov for at uddanne medarbejdere i hjertestart og førstehjælp Kurserne i hjertestartere suppleres med undervisning i traditionel hjertemassage. Kontaktpersoner: Allan Runager, Kim Hansen, Hjertestarter. Ordet siger, hvad det handler om: et udstyr, som kan starte et hjerte, der er gået i stå. Tidligere var hjertestartere forbeholdt professionelle brugere på hospitaler og i ambulancevæsenet, men i dag er der givet mulighed for, at alle, der ønsker det, kan anskaffe det livreddende udstyr. Siden Sundhedsstyrelsen frigav hjertestarterne i 2003 har de vundet indpas mange steder i samfundet: I lufthavne, ved trafikknudepunkter, på hoteller, i butikscentre, sportshaller og forsamlingslokaler, ved havne og på et stigende antal arbejdspladser. Det giver helt nye muligheder for livredning i dagligdagen men stiller også krav til de mennesker, der skal betjene dem. Én ting er nemlig, at udstyret er til rådighed; noget helt andet er, om der er en medarbejder eller en forbipasserende, som kan betjene udstyret hurtigt, sikkert og korrekt i det øjeblik, der er brug for det. Flere kan reddes Behandling med hjertestarter er langt mere effektiv en den gammeldags hjertemassage, og det betyder, at langt flere i fremtiden vil kunne reddes ved akut hjertestop, hvis de behandles rigtigt. Hjertestartere er ret enkle at betjene, og de er forsynet med en vejledningsstemme, som forklarer, hvordan man går frem, når man skal betjene udstyret. - Men folk, der aldrig har øvet sig i at bruge en hjertestarter, risikerer at spilde livsvigtige sekunder den dag, de virkelig får brug for at hjælpe et menneske, der har fået hjertestop. Mange vil være nervøse for at de gør noget forkert, ligesom man let kan gå i panik og blive usikker på, hvad der skal gøres, når man oplever en livstruende situation. Førstehjælpsinstruktør Allan Runager viser, hvor lidt en hjertestarter fylder. Det siger Allan Runager, som er brand- og førstehjælpsinstruktør i DBI. Han anbefaler derfor, at man altid supplerer anskaffelsen af hjertestartudstyr med et kursus, hvor man lærer hjerte-lunge redning og genoplivning med hjertestarter. Kurserne, der varer fra fire til seks timer, indgår i den nye modulopbyggede førstehjælpsuddannelse, som Dansk Førstehjælpsråd står bag. Med godkendte instruktører til alle Førstehjælpsrådets kursusmoduler tilbyder DBI at gennemføre kurserne som virksomhedskurser over alt i landet. Hvert år modtager danske alarmcentraler omkring alarmopkald om hjertestop i hjemmet eller på gaden. Kun hver tiende overlever et hjertestop, men dette tal skønnes at kunne blive markant højere, hvis blot de hjertestartere, der allerede er opstillet rundt omkring, blev brugt. Læs mere om kurserne på DBI s hjemmeside Fakta om hjertestartere Hjertestarteren anses i dag for at være den mest effektive metode til behandling af akut hjertestop. Hjertestarteren kaldes også for en defibrillator eller en AED (Automatisk Ekstern Defibrillator). Hjertestarteren giver hjertet et elektrisk stød, som kan nulstille det elektriske kaos i hjertet, og derved få det til at slå igen. Der er tale om et transportabelt, batteridrevet udstyr, som er forholdsvis enkelt at anvende. En indtalt stemme giver instruktioner undervejs i forløbet. Ved anvendelsen skal to elektroder placeres på personens overkrop. Det er vigtigt, at disse elektroder placeres korrekt. Herefter foretager hjertestarteren automatisk en analyse af hjertet og giver kun førstehjælperen mulighed for at støde ved tryk på en knap, hvis analysen viser, at der er brug for det. 10

11 DBI Unge hjerter i brand Ny Internetportal skal lære teenagere om brandforebyggelse Janus er lun på Sira. Men for at hun kan blive hans flamme, skal Janus blandt andet forhindre, at de rigtige flammer får fat i hans teenageværelse. Her lurer farerne i form af cigaretskod, levende lys og roderi med ledninger og eludstyr. Scenen danner oplæg til et computerspil, som findes på den nye Internetportal Flammernes portal, der henvender sig til børn og unge mellem 13 og 16 år. For de unge spillere gælder det nu om at hjælpe Janus, så han når værelset og resten af boligen er reddet kan Får Janus og Sira deres date? få sin date med Sira. Den interaktive portal, som er lanceret af Beredskabsstyrelsen, har til formål at lære de unge, hvordan de kan forebygge brand, og hvordan de skal handle, hvis det brænder. - Med Flammernes portal bliver de gode brandvaner leget ind i de unge. Dermed er vi også med til at sikre, at de bliver brandsikre voksne, siger Line Dietz Bjerregaard fra Beredskabsstyrelsen. Også lærerig oplysning til mindre børn Flammernes portal, der er for de årige, er ikke det eneste tilbud om brandforebyggende oplysning til børn og unge. Der findes også materiale, som henvender sig til andre aldresgrupper, blandt andet de 6-8 årige. Det hele startede for mere end 10 år siden med Bamses Brandskole for de mindste skoleelever. Det blev senere til Dit Brandblad, som udgives af DBI i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Rigshospitalet og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Dit Brandblad, som henvender sig til børnehaveklasser og førsteklasser, kan bestilles hos Beredskabsstyrelsen af alle interesserede skoler og redningsberedskaber. Ud over bladet er der oprettet en interaktiv hjemmeside med oplysning til de voksne og lærerige opgaver til børnene. Line Dietz Bjerregard Man finder portalen på hvor der, ud over spillet, ligger en lille quiz og et videnkatalog med brandforebyggende råd og film. Her kan man blandt andet se DBI s optagelser af et brandforsøg, som viser, hvor galt det kan gå, hvis der går ild i et typisk teenageværelse. Så er det blot at håbe, at Flammernes portal vil fænge. 11

12 BI Josefine var, sammen med sin mor Karen Marie Richter, med til at skabe opmærkso m h e d o m k r i n g Flammernes portal, da Beredskabsstyrelsens nye tiltag for nylig blev præsenteret p å Frederiksb erg Brandstation. 15-årig pige reddede familien ud af flammerne Huskede mobiltelefonen, så hun kunne alarmere brandvæsenet Josefine Richter Mikkelsen synes, at den nye Flammernes portal for børn og unge er en rigtig god idé. Den 17-årige efterskoleelev ved nemlig af egen erfaring, at flammer hurtigt kan udvikle sig til dødelig alvor. I slutningen af 2005 nedbrændte familiens firlængede gård i Udby, øst for Randers, da en gnist fra skorstenen antændte stråtaget. Det var i sidste øjeblik, at familien slap ud af det flammehelvede, der opstod - og det var den da 15-årige Josefines skyld. Josefine fortæller til, at hun lidt over klokken ét om natten sad inde på sit værelse, da lyset pludselig gik ud. Ud ad vinduet ser hun nu, at en af gårdens længer brænder - den længe, hvor moderen, stedfaren og lillebroderen sover. Hun styrter over i soveværelset, hvor hun må ruske kraftigt i de tungt sovende voksne, før de vågner. De får herefter fat i Josefines lillebror og de to hunde, som alle reddes ud inden det hele ender i et rent sankthansbål, som Josefines mor, Karen Marie Richter, udtrykker det. Desværre løber den ene hund pr. instinkt - tilbage og bliver offer for flammerne. Huskede mobiltelefonen Da brandvæsenet nåede frem, var gården brændt ned, og familien mistede stort set alt, hvad de ejede. Ud over familien nåede Josefine kun at redde en skoletaske med nogle personlige ting og sin mobiltelefon men den fik hun også brug for til at alarmere brandvæsenet på 112 efter at de alle var kommet ud i sikkerhed. - Brandfolkene kunne desværre bare konstatere, at der ikke var mere at redde, da de ankom, siger Karen Marie Richter, som var chokeret over, hvor hurtigt det hele gik. - Jeg savner min hund og nogle af mine billeder og yndlingsting dem får jeg aldrig igen, siger Josefine, der naturligvis stadig er berørt af den triste begivenhed. Sammen med familien har hun været i krisepsykologisk behandling, som gør, at hun trods alt er kommet sig nogenlunde oven på den barske oplevelse. Jeg har ændret mig og er blevet mere opmærksom på de potentielle brandfarer. For eksempel insisterer jeg på, at kaffemaskinen skal slukkes efter brug, og juledekorationer og levende lys er jeg helst fri for, lyder det fra den unge redningspige. 12

13 Forbud mod lightere som er farlige for børn DBI Det er en kendt sag, at børn ikke skal lege med ild. Men det kan være svært for de små at holde fingrene væk, specielt når lighteren ligner en sød elefant eller en spændende bil. Men lightere kan være farlige, uanset om de ligner legetøj, og hvert år kommer mange børn i Europa til skade. Derfor har EU Kommissionen nu strammet op på reglerne. Opstramningen, betyder to ting: - For det første skal lightere, der sælges (med enkelte undtagelser), være børnesikrede. Kravet indebærer, at lighterne i hovedsagen lever op til den europæiske standard EN 13869:2002, og at det ikke må kunne forventes, at børn under 5 år kan betjene lighterne. - For det andet bliver lightere, som virker specielt tiltrækkende på børn såkaldte novelty lighters - forbudt. Det vil sige lightere, der ligner legetøj eller er udformet på anden underholdende måde. Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen, som administrerer lovgivningen om produktsikkerhed i Danmark. Bekendtgørelsen er trådt i kraft, men importører og forhandlere har lov til at sælge ud af allerede indkøbte lightere, som ikke lever op til de nye krav, frem til den 11. marts Visse lightere er undtaget Særlige luksuslightere er undtaget fra de nye regler om børnesikring. Det skyldes, at EU Kommissionen har skønnet, at luksuslightere ikke udgør nogen stor risiko for børn, da voksne normalt passer bedre på deres dyrere lightere, så børn ikke har så nem adgang til dem. Kravet til luksuslightere, der kan undtages, er, at de har en holdbarhed på mere end fem år, at de har mindst to års garanti, og at lighteren kan repareres og påfyldes. Også de såkaldte "utility lightere", som er designet til et bestemt formål, f.eks. til at tænde grill, brændeovne, bål eller fyrfadslys, er undtaget fra kravet om børnesikring. Disse lightere er blandt andet kendetegnet ved, at de typisk har en længde på over 10 cm. Reglerne om børnesikrede lightere fremgår af Sikkerhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 405 af 2. maj Børns leg med ild skal nu begrænses i Danmark og de øvrige EU-lande. Fremover skal lightere være børnesikrede fx som den her viste. Effektiv brandslukning med vandtåge Forestil dig et brandslukningssystem, som med et vand forbrug, der er 10 gange mindre end ved traditionelle systemer, kan slukke en brand i løbet af få sekunder helt uden at forvolde skader på mennesker, bygninger og inventar. Sem-Safe det unikke vandtågeanlæg fra Danfoss Semco

14 BI Ny forskrift udvider mulighederne for trapperumssprinkling i ældre beboelsesejendomme I forbindelse med renovering af ældre etageboligbyggeri, hvor bagtrappen nedlægges, stilles der skærpede krav til den tilbageværende flugtvejstrappes brandmodstandsevne. Fra fuldskalaforsøgene med trapperumssprinkling på Tycho Brahes Allé i København. Foto: Københavns Brandvæsen. Der eksisterer tre muligheder for at brandsikre trætrapperne: Beskyttelse af trappen på undersiden med beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] og trapperummet udføres med trapperumssprinkling i overensstemmelse med DBI Forskrift 251, kapitel 1100 Trapperumssprinkling Beskyttelse af trætrappen på undersiden og langs trappevangerne med beklædning klasse K 2 30 A2-s1,d0 [30 minutters brandbeskyttelsessystem] Eksempel på placering af sprinklere, hvor der kun er behov for én sprinkler pr. etage (fra Forskrift 251, kapitel 1100). Udskiftning af trætrappen med en trappe klasse R 30 A2-s1,d0 [BS-trappe 30]. Tidligere var det kun muligt at benytte trapperumssprinkling i ejendomme med op til fire etager. Men gennem fuldskalforsøg er det påvist, at også trætrapper i ejendomme med mere end fire etager kan brandsikres på denne måde. Forsøgene blev udført i en femetages ejendom under boligsselskabet AAB på Tycho Brahes Allé i København. Der blev foretaget i alt fire forsøg i opgangen: Standardbrand i trapperummet med dør til terræn i det fri samt øverste sidelysvindue lukkede Pyromanbrand i trapperummet med dør til terræn i det fri samt øverste sidelysvindue lukkede Standardbrand i trapperummet med dør til terræn i det fri samt øverste sidelysvindue åbne Pyromanbrand i trapperummet med dør til terræn i det fri samt øverste sidelysvindue åbne. Alle fire fuldskalaforsøg viste, at trapperumssprinklingen kunne kontrollere og dæmpe branden. Ved alle forsøg blev to sprinklere i trapperummet udløst: sprinkleren placeret i loft over dør til terræn i det fri samt sprinkleren placeret på væg ved indgangsdørene til de to lejligheder i stueplan. De øvrige sprinklere i trapperummet blev ikke udløst ved nogen af fuldskalatestene. På den baggrund er den nye viden blevet indarbejdet i en revideret udgave af Forskrift 251, kapitel Blandt ændringerne er, at trapperumssprinkling nu kan benyttes i etageejendomme med mere end fire etager over terræn nærmere betegnet i bygninger, hvor gulvet i øverste etage er placeret højst 22 meter over terræn. Vandforsyningen skal dimensioneres for, at mindst fire sprinklere kan udløse. Nærmere oplysninger: Henrik Bygbjerg, 14

15 Sprinkling af trætrapper gør byfornyelsebilligere og resultatet smukkere DBI Trapperumssprinkling vil nu hvor det er blevet tilladt - blive anvendt i mange byfornyelsesprojekter fremover, fastslår arkitekt Billigere byfornyelse og mulighed for at bevare de gamle, smukke trapperum med al deres pragt og udsmykning. Det er to store fordele ved at bruge automatisk trapperumssprinkling til brandsikring af hovedtrappen i ældre etageejendomme, hvor bagtrappen nedlægges for at få plads til nye badeværelser eller elevator. En række forsøg har dokumenteret, at sikkerheden er i orden med automatiske sprinklersystemer, der hurtigt slukker brand på trappen, så beboerne kan forlade bygningen. Myndighederne har også sagt ja til løsningen, og derfor er arkitekt maa Anders Dragheim, partner i NOVA5 arkitekter as, overbevist om, at trappe- rumssprinkling vil blive anvendt i mange byfornyelsesprojekter fremover. For det første er besparelsen markant i forhold til fx udskiftning af hovedtrappen med en brandsikker trappe. For det andet er det bygningshistorisk og arkitektonisk bedst at bevare de gamle hovedtrapper, som ofte er meget smukke og en væsentlig del af bygningens udtryk. Samtidig er moderne sprinkleranlæg så diskrete, at de ikke skæmmer trappen i nævneværdig grad, siger han. Nye brandbestemmelser skabte mulighed NOVA5 arkitekter as har stor erfaring med renovering af boliger og byfornyelsesprojekter. Og siden funkti- Det viste sprinkleranlæg betyder en besparelse på cirka kroner pr. opgang i forhold til at erstatte den eksisterende trappe med en stål- eller betontrappe. 15

16 BI Før og efter. Lejlighederne i opgangen har fået nyt bad og bedre køkken ved at inddrage bagtrappen. Den eksisterede hovedtrappe af træ er bevaret og brandsikret med et automatisk sprinkleranlæg. onsbaserede brandkrav blev indført i Bygningsreglementet i 2004, har tegnestuen været en drivkraft bag de forsøg og den dokumentation, der nu har overbevist bygnings- og brandmyndighederne om, at sprinkling af trapperum giver den nødvendige sikkerhed. Siden den 1. maj 2006 har denne løsning således været tilladt. Typisk er en stor del af sikkerheden i de ældre etageejendomme baseret på, at bygningen har to trapper, som næppe vil brænde samtidig. Samtidig har det i en årrække været normalt at nedlægge bagtrappen ved byfornyelse for at kunne bruge det ekstra areal til etablering af badeværelser eller elevator. Det har imidlertid kun været muligt ved at skifte den gamle hovedtrappe af træ ud med en brandsikker hovedtrappe af stål eller beton hvilket er en dyr løsning, som det samtidig kan være vanskeligt at få til at harmonere arkitektonisk med resten af bygningen. Nu har forsøg overbevist myndighederne om, at etablering af automatisk sprinkling i trapperummet på hver etage er lige så sikkert som at indbygge en ståltrappe. Det lukker op for meget mere byfornyelse for pengene, siger Anders Dragheim. Det endelige forsøg var meget realistisk og blev udført af DBI i en ejendom ejet af AAB på Tycho Brahes Allé i København NV. Her blev der installeret et realistisk sprinkleranlæg, hvorefter et simuleret pyromanbål blev antændt på trappen i ejendommen, der stod foran byfornyelse. (JF. side 14) M e d tra p p e - rumssprinkling kan man bevare smukke gamle trætrapper, når bagtrappen inddrages. Sparer kroner pr. opgang NOVA5 arkitekter as er nu sammen med DOMINIA A/S, Kuben Byfornyelse Danmark og DBI ved at lægge sidste hånd på en formidlingsrapport om dette og andre projekter. Rapporten dokumenterer blandt andet, at det er muligt at spare 2,4 mio. kroner ved renovering af en typisk femetages ejendom med tre opgange ved at installere automatisk sprinkling og bevare den oprindelige trappe. Det ville koste cirka 2,7 millioner kroner at udskifte hovedtrapperne med ubrandbare trapper af stål. Udgiften til etablering af sprinkleranlæg i den samme ejendom vil imidlertid blot være kroner. En besparelse på op til kroner pr. opgang. jbn 16

17 DBI Nye retningslinier for projektering og installation af varslingsanlæg DBI har udsendt en ny retningslinie (DBI retningslinie 24) om varslingsanlæg Den nye retningslinie, som angiver mindstekrav til projektering og installation af varslingsanlæg, erstatter Brandteknisk vejledning 24 af oktober Retningslinie 24 indebærer ændringer på flere principielle områder. Blandt andet betyder indførelsen af fælles europæiske standarder Principdiagram for et internt (manuelt) varslingsanlæg. I forbindelse med revision og udsendelse af nye Brandtekniske vejledninger og Forskrifter fra DBI skifter en række af disse publikationer navn til Retningslinie. Tidligere numre bibeholdes dog. for komponenter i brandtekniske installationer, at komponenter, der benyttes i et varslingsanlæg, fremover skal være CE mærket i henhold til Byggevaredirektivet, som angivet i den aktuelle standard i DS/EN 54 serien. Af andre væsentlige ændringer i krav til systemdele og dokumentation omfatter: orienteringsplaner, nødstrømsforsyning og overvågning af ledningsforbindelser. Retningslinie 24 gælder for nye anlæg og ændringer af eksisterende anlæg. Rittal & Lampertz serverrum - den suveræne og komplette løsning på fysisk IT-sikkerhed i verdensklasse Risikovurdering RimatriX5 Lampertz Få rådgivning og teknisk support af vores dygtige medarbejdere i kundeservice, eller et uforpligtende besøg af vores IT- salgskonsulenter. Salg Kundeservice Rittal A/S Dybendalsvænget Taastrup Holtvej 8-10, Høruphav 6400 Sønderborg R 17

18 BI Principdiagram for automatisk varslingsanlæg, som aktiveres af et automatisk brandalarmanlæg(aba-anlæg). Automatisk eller manuel varsling? Automatiske varslingsanlæg udføres i bygningsafsnit, hvor der er automatiske brandalarm- eller sprinkleranlæg, og varslingen skal aktiveres af detektorer, sprinklere og alarmtryk på disse anlæg. I områder uden disse anlæg installeres interne (manuelle) varslingsanlæg, som udelukkende starter et varslingssignal i bygningen, hvorefter der skal foretages telefonisk alarmering til 112. Tone- eller talevarsling? Som varslingssignal kan der anvendes tonevarsling, som fx sirener og klokker, eller talevarsling med en indtalt besked. I Bygningsreglementets anvendelseskategori 3, der omfatter bygningsafsnit for mange personer uden kendskab til flugtvejene, bør der ifølge Bygningsreglementet anvendes talevarsling. DBI har fået en del spørgsmål, om hvorvidt bør betyder, at det er frivilligt, om man ønsker at anvende talevarsling. Til det siger Kim Kragh Jespersen, DBI: - Efter vores opfattelse er Bygningsreglementets krav opfyldt, hvis der er anvendt talevarsling. Hvis der ikke anvendes talevarsling, skal det sikres, at de personer, der opholder sig i bygningen, er bekendt med signalet, og det kan ofte være vanskeligt i bygningsafsnit, hvortil der er offentlig adgang. - Hvis der ikke anvendes talevarsling, er det derfor en forudsætning, at kommunalbestyrelsen (i praksis redningsberedskabet) kan acceptere den valgte løsning, lyder Kim Kragh Jespersens vurdering. Kontaktperson: Kim Kragh Jespersen, I bygninger med offentlig adgang skal varslingsanlæg normalt være med talebesked. Varslingsanlæg integreret i alarmanlæg Det har længe været muligt at installere alarmgivere på samme ledningsforbindelser som det automatiske brandalarmanlægs øvrige komponenter, et forhold den tidligere vejledning ikke havde taget højde for. DBI Retningslinie 24 beskriver derfor, hvilke krav, der ud over kravene i projekteringsreglerne for ABA-anlæg, Forskrift 232, skal være opfyldt. Blandt andet stilles krav om brandsikre kabler og sikring mod fejl ved kortslutning. Bestilling og nærmere oplysninger: Butikken. 18

19 DBI Nye krav til rumslukningsanlæg Udstyr skal CE-mærkes og systemcertificeres I takt med, at der installeres et stigende antal automatiske rumslukningsanlæg med inertgas (ARS-anlæg) både i Danmark og i resten af verden, øges behovet for kvalitetssikring og opstilling af fælles regler. Senest er der i henhold til Byggevaredirektivet, som fastlægger fælles europæiske regler, indført krav om, at kontrol- og forsinkelsesudstyret til automatiske rumslukningsanlæg (ARS-anlæg) skal certificeres og CEmærkes. Det betyder, at kun systemer, der anvender et CPDcertificeret kontrol- og forsinkelsesudstyr kan anvendes til automatiske rumslukningsanlæg, Det gælder uanset, om et anlæg skal godkendes af et inspektionsorgan, eller om det er et frivilligt anlæg. - Det er således ikke længere tilladt at forhandle et centraludstyr, beregnet på et automatisk brandalarmanlæg, sammen med et ikke-certificeret kontrol- og forsinkelsesudstyr også selv om funktionskravene i Forskrift 253 Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas er opfyldt. Det forklarer Henning Albøge, DBI og oplyser, at proceduren er følgende, hvis man vil opnå CE-mærkning: - Et notificeret certificeringsorgan skal udtage testemner hos producenten. - De udtagne testemner skal prøves efter forskriften EN på et notificeret testlaboratorium, der bagefter skriver en testrapport. - Det notificerede certificeringsorgan udsteder et ECcertifikat, hvis testresultatet/-rapporten berettiger dette. - Producenten eller importøren udfærdiger en overensstemmelseserklæring og kan herefter CE-mærke produktet efter Byggevaredirektivet (CPD). CPD-certificering Kontrol- og forsinkelsesudstyr til automatiske rumslukningsanlæg (ARS) skal være CE-mærket i henhold til Byggevaredirektivet (Construction Products Directive 89/106/CEE CPD) for overensstemmelse med den harmoniserede standard DS/EN Stationære brandbekæmpelsessystemer Komponenter til gasslukningssystemer Del 1: Krav og prøvningsmetoder til automatisk elektrisk styring og forsinkelsesindretning. Efter flere års samliv tager vi skridtet fuldt ud DHS og Ginge-Kerr bliver til Kidde Danmark. I ethvert parforhold gælder det: Prøver man at lave hinanden om, bliver man alene igen. Når DHS og Ginge-Kerr har valgt at gå sammen under fællesnavnet Kidde Danmark A/S, er det fordi vi supplerer hinanden godt og dermed beriger uden at begrænse. Vi har hver især en fortid, så det batter: Henholdsvis 90 og 96 års erfaring med brandslukning, sikringssystemer, kaldesystemer og intern kommunikation. I vores parløb har det nok først og fremmest været fornuften, der har talt. Men derfor kan hjertet godt være med. Faktisk tror vi slet ikke på, at noget kan fungere uden. Læs mere på 19

20 BI Kontaktperson: Henning Albøge, Også krav om systemcertificering Henning Albøge gør opmærksom på, at der stadig er forskelle i de enkelte medlemslandes installationskrav til rumslukningssystemer. Således er der i Danmark krav om, at både detekteringsdel samt kontrol- og forsinkelsesudstyr skal være systemcertificeret - selv om kontrol- og forsinkelsesudstyret er CPD-certificeret. For at kunne få udstedt et systemcertifikat for ARS skal der fremlægges en testrapport. Den skal dokumentere et acceptabelt funktionsmæssigt afstemt samvirke mellem detekterings-, kontrol- og forsinkelsesudstyret og de øvrige systemdele. Nøjagtigt som det gælder for et automatisk brandalarmsystem. Installationskravene i Forskrift 253 Rumslukningsanlæg skal stadig opfyldes jf. faktaboksen. På kan man se en oversigt over automatiske rumslukningssystemer, som opfylder de gældende krav. DBI tilbyder at udføre både CPDog systemcertificeringer og står gerne til rådighed med nærmere oplysninger. Kontakt Henning Albøge på telefon eller på dbi-net.dk. Systemcertificering Systemcertifikater for ARS kan udstedes, når der fremlægges en testrapport, efter kravene for systemtest givet i Forskrift 232 Prøvningsdelen. Installationskravene i Forskrift 253 Rumslukningsanlæg skal stadig opfyldes. Installationsforskrift 253 definerer, at detekteringsdelen skal opfylde kravene i Forskrift 232 Automatiske Brandalarm Anlæg (ABA). Denne forskrift kræver, at ABA-anlæg skal være systemcertificet, således at det er dokumenteret at systemdelene kan arbejde korrekt sammen. Kontaktperson: Kim Kragh Jespersen, Retningslinie for sammenkoblede brandsikringsanlæg DBI har udsendt Retningslinie 006 for sammenkoblede brandsikringsanlæg. Det sker for at undgå fejl og sikre kvaliteten i øvrigt i forbindelse med det stigende antal anlæg, hvor forskellige typer automatiske brandsikringssystemer kobles sammen i integrerede systemer. Behovet for at integrere de forskellige typer anlæg er især opstået i kølvandet på indførelsen af de funktionsbaserede brandkrav i Bygningsreglementet. De nye regler har givet mulighed for, at aktive brandsikringsanlæg i større udstrækning kan anvendes i bygningers brandsikring, og disse installationer er ofte sammenkoblet indbyrdes. Eksempelvis detekterer et anlæg en brand, hvorefter et andet anlæg f.eks. varsler personer, starter brandventilation eller aktiverer sprinkleranlæg osv. Sikkerheden for personer der opholder sig i en bygning, kan ofte være afhængig af, at flere anlæg fungerer. For eksempel kan det blive fatalt for iværksættelse af evakuering, hvis forbindelsen mellem varslingsanlægget og det automatiske brandalarmanlæg er fejlramt eller udkoblet. I bygninger, der opføres med flere sammenkoblede brandsikringsanlæg, er det derfor en forudsætning, at alle systemerne fungerer korrekt - både som selvstændige anlæg og som samlet funktion. Retningslinie 006 angiver en række mindstekrav til forbindelser og sammenkobling mellem de forskellige anlæg. Desuden er der krav til overvågning af kortslutning, afbrydelse eller fejl. Retningslinien beskriver grænsefladerne mellem de enkelte anlæg og angiver mindstekrav til driftsinstruktioner, egenkontrol, funktionsafprøvning, serviceeftersyn, dokumentation og inspektion. For en ordens skyld skal det nævnes, at retningslinien forudsætter, at det enkelte brandsikringsanlæg er udført i overensstemmelse med de specifikke krav til anlægget. Bestilling og nærmere oplysninger: Butikken. 20

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden?

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden? Arbejder

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

DBI retningslinie 003

DBI retningslinie 003 3. udgave Juli 2009 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske brandsikringsanlæg DBI retningslinie 003 Certificering af systemer og systemdele til automatiske brandsikringsanlæg DBI

Læs mere

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen SKS system, Kvalitetsledelsessystemer og Brandsikringsanlæg Mads Risgaard Knudsen Den gode idé og de gode viljers magt i forbindelse med Stik og hugfaste krav Sikkerhedsstyrelsens (SIK) retningslinjer

Læs mere

Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009

Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009 Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009 Følgende rettelser blev vedtaget på mødet i det tekniske udvalg den 16. april 2013: Side 22 punkt 1.2.1 tilføjes: Alarmtilstand skal medføre at

Læs mere

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Dato: 22. august 2014 Ringsted Kommune Brandvæsen Anlægsejer: Rønnedevej 11 4100 Ringsted CVR-nr.: Installationsadresse: Tel.: +45 57 62 65

Læs mere

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarm-, gasalarm-, sprinkleranlæg eller slukningsanlæg, der er udført, kontrolleret og

Læs mere

XFlow. Vandtågesystem. Til landapplikationer. Fire Fighting

XFlow. Vandtågesystem. Til landapplikationer. Fire Fighting XFlow Vandtågesystem Til landapplikationer Fire Fighting XFlow Vandtågesystem Spar tid, plads og penge... og red liv, hvis uheldet er ude der er masser af fordele ved et XFlow Vandtågesystem XFlow er et

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen DBI PRØVNING OG CERTIFICERING Branddøre Nuværende og kommende regler Christina Hald Jonny Christensen Fakta om DBI Uafhængig non-profit virksomhed, der arbejder på kommercielle vilkår inden for brand og

Læs mere

DBI s erfaringer med Teknisk bytte

DBI s erfaringer med Teknisk bytte v/ Ib Bertelsen master i brandsikkerhed, M.IDA Dias 1 / 2010-10-14 / DBI Hvad er tekniske bytter? - Eksisterer i realiteten ikke! - Der tages i stedet udgangspunkt i 1) funktionsbaserede brandkrav, 2)

Læs mere

3. udgave Maj 2008 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske brandsikringsanlæg. Drift og vedligeholdelse. DBI retningslinie 005

3. udgave Maj 2008 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske brandsikringsanlæg. Drift og vedligeholdelse. DBI retningslinie 005 3. udgave Maj 2008 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske brandsikringsanlæg Drift og vedligeholdelse DBI retningslinie 005 Indholdsfortegnelse Definitioner...4 10 Almindelige bestemmelser...6

Læs mere

Nye håndbøger fra DBI

Nye håndbøger fra DBI Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil!

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Perfekt lydanlæg Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Lyd præger vores hverdag. Uanset hvor vi opholder os, er vi omgivet af lyd. Når vi bliver transporteret, køber ind, hygger,

Læs mere

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene oktober 213 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN Oktober 213 Master-projekt Af Erik Weinreich DTU-projekt med fokus på samspillet mellem forskellige sikringsanlæg Funktionalitetsundersøgelse af sammenkoblede

Læs mere

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg)

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) DBI Report 2012 Version: 01 Statistisk analyse af ABA-anlæg inspiceret 2011 Rolf Knudsen 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Baggrund...

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Mekanisk Sikring. UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING. Mekanisk Sikring

Mekanisk Sikring. UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING. Mekanisk Sikring Mekanisk Sikring UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING Mekanisk Sikring FYSISKE værn mod INDBRUD Mekaniske sikringsforanstaltninger er fysiske værn mod indbrud. Hvert år bliver der begået op mod 100.000 indbrud

Læs mere

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg #BREVFLE Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarms-, gasalarms, sprinkler- eller slukningsanlæg, der er udført,

Læs mere

DBI retningslinje 001

DBI retningslinje 001 4. udgave August 2013 Udgivet af DBI Byggedata, opdateret 7. april 2014 Brandsikringsanlæg DBI retningslinje 001 Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg

Læs mere

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Brand i dit sommerhus fra minder til mareridt Et splitsekund kan forvandle dit ophold til et mareridt. Det, der skulle have været

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Godkendt personsikkerhed i 1. klasse

Godkendt personsikkerhed i 1. klasse R U K O P A N I K B E S L A G Godkendt personsikkerhed i 1. klasse BEHOV FOR PANIKBESLAG Godkendte panikbeslag øger sikkerheden: Magnus Mattsson, Københavns Brandvæsens Forebyggende Afdeling fortæller:

Læs mere

På den sikre side. Vi arbejder for at sikre liv og værdier

På den sikre side. Vi arbejder for at sikre liv og værdier På den sikre side Vi arbejder for at sikre liv og værdier DBI et videncenter for sikring og sikkerhed DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er Danmarks videncenter for sikring og brandsikkerhed.

Læs mere

Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg

Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg DBI retningslinje 001, 4. udgave, April 2012 Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Brandsikringsanlæg Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg

Læs mere

BETINGELSER FOR MODTAGELSE AF ALARMER

BETINGELSER FOR MODTAGELSE AF ALARMER BETINGELSER FOR MODTAGELSE AF ALARMER HØJE-TAASTRUP BRANDVÆSEN Indhold er i overensstemmelse med standardbetingelser udarbejdet i samarbejde mellem Foreningen af KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER og 1. ANLÆGGET

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

Aarhus Brandvæsen Marts 2012 Retningslinje

Aarhus Brandvæsen Marts 2012 Retningslinje Aarhus Brandvæsen Marts 2012 Retningslinje Bestemmelser for Automatiske brandbeskyttelsesanlæg Der skal til Aarhus Brandvæsen, Tilsyn og Myndighed, fremsendes ansøgning om tilladelse (se i øvrigt bilag

Læs mere

Banenorm BN1-173-1. Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum

Banenorm BN1-173-1. Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum Udgivet 18.09.2009 Overordnet ansvar: Steen P. Kristensen Ansvar for indhold: Karsten Dupont Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum Banenorm BN1-173-1

Læs mere

Sikringskatalog Kapitel 9 Sikringsglas

Sikringskatalog Kapitel 9 Sikringsglas Forsikring & Pension Januar 2014 Sikringskatalog Kapitel 9 Sikringsglas Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse 10 Indledning...

Læs mere

April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas. Forskrift 253

April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas. Forskrift 253 April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas Forskrift 253 Indholdsfortegnelse Forord 6 Udvalgets sammensætning 7 000 Almindelige bestemmelser 8 010 Gyldighed

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Gode & brandsikre tage

Gode & brandsikre tage Gode & brandsikre tage Vers. 27102014 Introduktion Hvor mennesker bor vil der altid opstå brande det kan næsten ikke undgås. Brande er tragiske for dem der rammes. Heldigvis spreder branden sig ofte ikke

Læs mere

DBI retningslinje 002

DBI retningslinje 002 DBI retningslinje 002 5. udgave August 2013 Udgivet af DBI Brandsikringsanlæg Certificering af personer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg DBI. Eftertryk kun med

Læs mere

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar for hinanden. Der er ingen anden mulighed! Hver dag året rundt rammes 10 danskere af hjertestop på arbejdspladsen, på gaden eller i hjemmet. Her

Læs mere

Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad?

Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad? Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad? NÅR DET BRÆNDER: GØR FØLGENDE I NÆVNTE RÆKKEFØLGE: 1. Sørg omgående for at tilkalde hjælp. Ring 112. Tilkendegiv klart adressen hvor det brænder,

Læs mere

Inspektionsrapport. Brandalarmanlæg. Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup. Sag: IB03530

Inspektionsrapport. Brandalarmanlæg. Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup. Sag: IB03530 INSP Reg. nr. 9019 Inspektionsrapport Brandalarmanlæg Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup Inspektion udført: 2013-12-12 Rapport udstedt: 2013-12-19 Inspektør: Benny Henningsen Inspektionsafdelingen

Læs mere

Vores hverdag handler om at tænke nyt, og sådan skaber vi de produkter, der gør, at du altid kan føle dig tryg. ANLÆG FOR TRYGHED1

Vores hverdag handler om at tænke nyt, og sådan skaber vi de produkter, der gør, at du altid kan føle dig tryg. ANLÆG FOR TRYGHED1 Vores hverdag handler om at tænke nyt, og sådan skaber vi de produkter, der gør, at du altid kan føle dig tryg. ANLÆG FOR TRYGHED1 Mere end 100 års erfaring inden for brandsikring og sikringssystemer VI

Læs mere

En guideline for myndigheder

En guideline for myndigheder Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling En guideline for myndigheder Drift, kontrol og vedligeholdelse af funktionsbaseret byggeri Guideline nr. 2 1. udgave juli 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

Brand & Førstehjælp. Unikt supplement til din sikkerhedsløsning

Brand & Førstehjælp. Unikt supplement til din sikkerhedsløsning Brand & Førstehjælp Unikt supplement til din sikkerhedsløsning Brand & Førstehjælp Unikt supplement til din sikkerhedsløsning Er du i tvivl, om hvordan og hvor meget brandfarligt væske du må opbevare i

Læs mere

Kan virksomheden overleve en omfattende brand?

Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Brandtabsberegner Medlemsmøde Passiv Brandsikring 7. marts 2011 Ivan Langmach Jacobsen Om Brandtabsberegner Hvorfor har vi lavet programmet? Når der i dag

Læs mere

Aftale om redningsberedskabets modtagelse af alarmer - i Norddjurs og Syddjurs Kommune.

Aftale om redningsberedskabets modtagelse af alarmer - i Norddjurs og Syddjurs Kommune. BRAND OG REDNING DJURSLAND Aftale om redningsberedskabets modtagelse af alarmer - i Norddjurs og Syddjurs Kommune. Gældende for alle offentlige og private ABA anlægsejere 01-08 08-2015 Generelt Brand og

Læs mere

Sikringskatalog Kapitel 12 Nøglebokse

Sikringskatalog Kapitel 12 Nøglebokse Forsikring & Pension Januar 2014 Sikringskatalog Kapitel 12 Nøglebokse Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse 10 Indledning...

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg

Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg DBI retningslinje 001, 4. udgave, marts 2013 Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Brandsikringsanlæg Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

DBI retningslinje 001

DBI retningslinje 001 DBI retningslinje 001 4. udgave August 2013 Udgivet af DBI Brandsikringsanlæg Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg DBI. Eftertryk kun med

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

Typografi. aidbykahl

Typografi. aidbykahl Typografi. AidByKahl hvordan? Hvad hvorfor Hvad går opgaven ud på? Opgaven går ud på at lave et redesign AidByKahls informations og kursus brochure. Det er vigtigt for kunden at brochuren bliver mere sælgende

Læs mere

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Varmeisolering Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Pilkington Optitherm SN Dette glas forbedrer varmeisoleringen i vinduet, noget som giver varmere glasoverflader og mindre risiko

Læs mere

fynbo glas Glasfakta 2013

fynbo glas Glasfakta 2013 fynbo glas Glasfakta 2013 4 Varmeisolering Energiglas gør det muligt at åbnefor vægge og tag med store vinduer og glaspartier der reducere energiforbruget uden at give afkald på komforten. S. 6 S. Brandsikring

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Brandsikring af trætrapper. ved brug af sprinkling

Brandsikring af trætrapper. ved brug af sprinkling b y f o r n y e l s e Brandsikring af trætrapper ved brug af sprinkling Brandsikring af trætrapper ved brug af sprinkling Projektdeltagere Projektet er gennemført i et samarbejde mellem: NOVA5 arkitekter

Læs mere

Vi forstår at passe på dig

Vi forstår at passe på dig SPECIALTILB Alarmpakke (Dansikring Di UD kr. 995 rects normalp ris kr. 2.495) og fra kr. 299 i månedligt se rviceabonnement inkl. installatio n foretaget af pr ofessionel alarmmontør og gratis sikkerhedstjek

Læs mere

Simpelt tyveri eller Kode 12 angreb?

Simpelt tyveri eller Kode 12 angreb? Simpelt tyveri eller Kode 12 angreb? kopiering tilladt med kildeangivelse Network Indledning Langt de fleste låse i større etage- eller parcelhusbyggerier, er så nemme for indbrudstyve at åbne, at de reelt

Læs mere

DBI Retningslinje 002. Brandsikringsanlæg. Certificering af personer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg

DBI Retningslinje 002. Brandsikringsanlæg. Certificering af personer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg DBI Retningslinje 002 Brandsikringsanlæg Certificering af personer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg 5. udgave 1 Forord Revisionen af DBI Retningslinje 002 Certificering

Læs mere

Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009

Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009 Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009 Følgende rettelser blev vedtaget på mødet i det tekniske udvalg, den 6. maj 2014: Side 52 punkt 5.3.6, afsnit 4. ændres til: Punktrøgdetektorer

Læs mere

Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk

Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk Oktober 2007 Mekanisk indbrudssikring kravspecifikationer til brug for certificering af virksomheder Indholdsfortegnelse (klikbar)

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal.

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Nu med Antimask teknologi, flere zoner og spraydetektering Uovertrufne Bosch teknologier forbedrer detekteringsevnen

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

Bosch leverer effektiv og hurtig kommunikation til hospitaler

Bosch leverer effektiv og hurtig kommunikation til hospitaler Bosch leverer effektiv og hurtig kommunikation til hospitaler Patientpleje Er der mange patienter, der skal plejes på samme tid, og kun begrænset personale giver et Bosch personsikringssystem en problemfri

Læs mere

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse Brandsikker Bolig August 2014 Projektbeskrivelse Baggrund Svage ældre og andre udsatte grupper har især risiko for at komme alvorligt til skade eller omkomme i forbindelse med brand. I 2013 døde 70 personer

Læs mere

Betingelser for Favrskov Brandvæsens modtagelse af alarmer. Aftale om Favrskov Brandvæsens modtagelse af alarmer. Side 1

Betingelser for Favrskov Brandvæsens modtagelse af alarmer. Aftale om Favrskov Brandvæsens modtagelse af alarmer. Side 1 Betingelser for Favrskov s modtagelse af alarmer og Aftale om Favrskov s modtagelse af alarmer Januar 2014 Side 1 Aftalegrundlaget omfatter følgende hoveddokumenter: Generelle betingelser for brandsikringsanlæg

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

Brandsikkerhed v/steen Vagner Olsen. www.brandogbyg.dk - Steen Olsen 3031 4008

Brandsikkerhed v/steen Vagner Olsen. www.brandogbyg.dk - Steen Olsen 3031 4008 Brandsikkerhed v/steen Vagner Olsen Program: -1) Baggrund -2) Produkter / ydelser -3) Brandstrategi / fravigelserne fra lovgivningen -4) forhåndsdialog -5) risikoafdækning -6) fordeling af ansvar Linket

Læs mere

Aftale om Bornholms Brandvæsens modtagelse af alarmer fra automatiske brandalarmeringsanlæg.

Aftale om Bornholms Brandvæsens modtagelse af alarmer fra automatiske brandalarmeringsanlæg. TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 Tejn 3770 Allinge Tlf.: 56 92 00 00 Fax: 56 92 58 16 E-mail: TeknikogMiljoe@brk.dk CVR: 26-69-63-48 www.brk.dk Aftale om Bornholms Brandvæsens modtagelse af alarmer fra automatiske

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation

Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Certificering af TVO-installatørvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord side 2 20 Krav til certificeringsorganet side 2 30 Certificeringens gyldighedsområde side

Læs mere

Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Beredskabsstyrelsen 1. september 2006 FOB J.nr.: 004-038/2006 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 3 2.

Læs mere

Juni 2013. Risk Management i Plast-Industrien

Juni 2013. Risk Management i Plast-Industrien Juni 2013 Risk Management i Plast-Industrien Topdanmark Risiko-Ingeniør Pia Marsengo - Elektroingeniør Søværnets Materielkommando Våbensikkerhed Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut Certificering af

Læs mere

Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk. Kravspecifikationer certificering af AIA-installatørvirksomheder

Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk. Kravspecifikationer certificering af AIA-installatørvirksomheder Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk Juli 2006 Kravspecifikationer certificering af AIA-installatørvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord 2 20 Det certificerende

Læs mere

Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm!

Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm! Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm! Velkommen til det opkoblede smarte hjem. Smarte tjenester til familien og hjemmet. Forestil dig et alarmsystem, der kan slukke for kaffemaskinen,

Læs mere

Århus Brandvæsen Tilsyn og Myndighed Århus Kommune . % &%'(& ' !" #+,! ---! #

Århus Brandvæsen Tilsyn og Myndighed Århus Kommune . % &%'(& ' ! #+,! ---! # Århus Brandvæsen Tilsyn og Myndighed Århus Kommune. % $%#!!#&/' ( &%'(& ' )*!" #+,! ---! # Der skal til Århus Brandvæsen, Tilsyn og Myndighed, fremsendes ansøgning om tilladelse (se i øvrigt bilag B) til

Læs mere

BEREDSKAB JAMMERBUGT. Kursuskatalog

BEREDSKAB JAMMERBUGT. Kursuskatalog Kursuskatalog BEREDSKAB JAMMERBUGT Side 2 Indhold Førstehjælp, lavt niveau... 5 Førstehjælp, mellem niveau... 7 Førstehjælp til børn... 9 Hjerte-Lunge-Redning (HLR)...11 Livreddende førstehjælp... 13 Førstehjælp

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

GE Security. GE Security sikkerhedssystemer Comfort serien: CS275 / CS375

GE Security. GE Security sikkerhedssystemer Comfort serien: CS275 / CS375 GE Security GE Security sikkerhedssystemer Comfort serien: CS275 / CS375 Sikkerhed, der giver ro i sindet Comfort serien er meget mere end blot et almindeligt alarmsystem. Det er et sikkerhedssystem med

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Danske Risikorådgivere Hvorfor have fokus på sikkerheden i opførelsesfasen? Danske Risikorådgivere Brandsikring i byggeriets opførelsesfase Fokus på

Læs mere

CE-mærkning af facader. Ansvar og opgaver Kort fortalt

CE-mærkning af facader. Ansvar og opgaver Kort fortalt CE-mærkning af facader. Ansvar og opgaver Kort fortalt Hovedregler: Alle facader skal CE-mærkes efter DS/EN 13830. Alle vinduer skal CE-mærkes efter DS/EN 14351-1. Om det er en facade eller et vindue,

Læs mere

4. Automatisk rumslukningsanlæg (ARS-anlæg) for teknikrum

4. Automatisk rumslukningsanlæg (ARS-anlæg) for teknikrum 1 af 7 Brandslukning af teknikrum 4. Automatisk rumslukningsanlæg (ARS-anlæg) for teknikrum 4.1. Alment 4.1.1 Beskrivelse Formålet med ARS-anlæg for teknikrum er: Slukke brand i et teknikrum i den i indledende

Læs mere

VEJLEDNING KØRETØJSSIKRING VAREVOGNE

VEJLEDNING KØRETØJSSIKRING VAREVOGNE VERSION 151001 VEJLEDNING KØRETØJSSIKRING VAREVOGNE HOWENI INSTITUTE SIDE 1 1. Introduktion Denne vejledning er udarbejdet med fokus på indbrudssikring, tyverisikring og røverisikring af primært varevogne

Læs mere

Alarm JABLOTRON 100. Ny alarm med revolutionerende betjening

Alarm JABLOTRON 100. Ny alarm med revolutionerende betjening Alarm JABLOTRON 100 Ny alarm med revolutionerende betjening Betjeningspanel Betjeningspanelet kan betjenes af op til 300 brugere. Systemet indeholder både trådfaste BUS baserede og trådløse betjeningspaneler.

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR VUC ÅRHUS 2010

BEREDSKABSPLAN FOR VUC ÅRHUS 2010 BEREDSKABSPLAN FOR VUC ÅRHUS 2010 Indhold 1. Formål og distribution... 2 2. Oversigt over opsamlingssted ved evakuering og placering af udrykningskøretøjer... 3 3. Alarmering/livstruende Instruks Generel...

Læs mere

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte Beredskabsstyrelsen 2008 2 ISBN: 978-87-91590-01-6 Citat og eftertryk er tilladt ved angivelse af kilde. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Mekanisk indbrudssikring

Mekanisk indbrudssikring August 2010 Mekanisk indbrudssikring Kravspecifikationer til brug for certificering af virksomheder Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse 10

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere