Februar 2014 Årgang 43 nr. 1 ISSN

Transkript

1 Februar 2014 Årgang 43 nr. 1 ISSN Skibsdagene på Fejø trækker flere og flere TS-medlemmer, heldigvis også unge og endnu yngre. Læs om det spændende program i år, der netop har mange tilbud til børn og unge, på side Læs også en beretning fra de unge på vikingeskibet LINDHEIM SUNDS, der deltog sidste år, på side 7-9. Og så er der mulighed for at sejle og lære i en hel uge om bord på større TS-skibe inden Fejø-træffet - læs side Foto fra Skibsdagene Annette Dres

2 REDAKTIONEN: Redaktør: Andrea Gotved, Silkeborggade 10A, st. th, 2100 København Ø Redaktion: Nis Olsen, Slotsvej 12, Holbæk Jens Riise Kristensen, H/F Sundbyvester 2300 København S [email protected] Grafiker: Claus Lidbjerg, Søndertoften 178, 2630 Taastrup [email protected] Annoncer: Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand: Lauge Damstrup Brøndum, Slotsvej 12, Holbæk [email protected] Næstformand: Merete Ettrup, Slotsvej 12, 1, 4300 Holbæk [email protected] Kasserer: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk [email protected] Bestyrelsesmedlem: Alexander Feirup, Brunsgårdvej 1, Nørlem 7620 Lemvig [email protected] Bestyrelsesmedlem: Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup [email protected] Bestyrelsesmedlem: Annette Dres Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 København S [email protected] Bestyrelsesmedlem: Sara Deleuran, Virksundsvej 62, 8831 Løgstrup, , [email protected] 1.Suppleant: Jan Christensen, Ny Hagestedvej 51, 4532 Gislinge [email protected] 2.Suppleant Mads Knudsen, Havnepladsen 14, 0023, 4720 Præstø, , [email protected] Revisor: Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov [email protected] Revisor. supp.: Poul Pilegaard, Brolæggerstræde 20, 4300 Holbæk [email protected] TS-LOKALFOLK: Nordjylland: Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg [email protected] Djursland: Geert Bilander Nedergade 30 A 8400 Ebeltoft [email protected] Limfjorden: Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur / [email protected] Østjylland: Vacant Sønderjylland: Maria Heebøll, Årøsund Havn 24, Årøsund, 6100 Haderslev heeboell@ .dk Ribe og Vadehavet: Preben Glud Skibbroen 29, Ribe [email protected] Østfyn: Vacant Vestfyn: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart [email protected] Sydfyn: Poul Erik Simonsen, Katterød Mark 7, 5600 Faaborg, / [email protected] Nordsjælland: Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde [email protected] Vestsjælland: Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev / [email protected] Sydsjælland Mads Knudsen, Havnepladsen 14, 0023, 4720 Præstø, , [email protected] Isefjord: Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke / [email protected] Køge Bugt: Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge / [email protected] Kbh. Nyhavn: Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S [email protected] Lolland: Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov [email protected] Falster: Henrik Andersen, Kongsnæstoften 7, 4850 Stubbekøbing [email protected] Bornholm: Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne [email protected] TS - Repræsentanter i Skibsbevaringsfonden: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk [email protected] Sven Irgens-Møller, Kirkegade 2, Jebjerg, 7870 Roslev [email protected] REPRÆSENTANT I EMH: Nis-Edwin List-Petersen Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa [email protected] FORSIKRING: Dansk System Assurance KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø (hverdage 8-16) Knob, stik og splejs: Werner F. Nielsen, Mølstrupvej 70, 7480 Vildbjerg

3 Det koster meget sølv at vinde guld TS-sekretariatet v/lis Jensen Stendyssen Kirke Hyllinge Telefon: Webredaktør: Merete Ettrup Ekspedition af alle annoncer - dvs. medlemsannoncer (vises i bladet kun som en henvisning til hjemmesiden) og betalingsannoncer. TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk Webredaktør: Merete Ettrup (se bestyrelsen side 2) Medlemskontingent for 2013, kr. 350, - Ungdomskontingent u. 25 år, kr. 150, - Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelsesformularen på hjemmesiden. Foruden medlemskontingentet betales kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg: Joller og åbne både under 2 BRT kr. 0, - Fartøjer mellem 2 og 13, 9 BRT kr. 300, - Fartøjer mellem14 og 19, 9 BRT kr. 600, - Fartøjer mellem 20 og 49, 9 BRT kr. 900, - Fartøjer over 50 BRT kr. 1200, - For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander. Deadline blad den 23 marts Formanden har ordet om Røde Orm og fremtiden og forberedelserne til nyt sekretariat Da Røde Orm red hjem fra Vesterled, efter at han havde udrustet sin flåde på flere skibe, udbrød han: Det koster meget sølv at vinde guld!. Sådan har jeg det også efter et dejligt bestyrelsesmøde og efterfølgende kolofonmøde her i januar. Det koster mange penge, men vi kunne ikke få det billigere nogen steder. En enig bestyrelse støttede mig i at bruge kr. af vores arv til at ansætte Merete Ettrup i en tre måneders periode. En periode, der vil blive brugt til at få sendt et hav af fonds ansøgninger af sted, udvikle et idekatalog til erhvervslivet og de muligheder, der er for samarbejde her. Få oprettet en hvervekampagne, finde medlemstilbud, styrke vores netværk og meget mere. For mig er det et kæmpe skridt ind i fremtiden, en fremtid, der er så vigtig for vores skibe, ungdom og fremtidens arbejdspladser. Det er et brud med 42 år frivilligt arbejde, og flere kritikere mener, at nu er sjælen i TS væk. Dette er efter min mening forkert, da jeg kun kan se, at vi får udført et stykke arbejde, som forhåbentligt viser sig at åbne for mange muligheder og tilbud i fremtiden. Jeg har i mange år støttet mig til en læresætning, jeg lærte af en klog gammel kaptajn. Man skal selv hjælpe sine muligheder på vej, så husk at holde højde til luv. TS har sat kursen mod muligheder, der ligger til luv, og som ikke ville kunne nås med den gamle kurs. Så stræk pikfaldet og gå fem grader højere til vinden! Det startede dengang i 1972 med galeasen Brus, nu SKIBLADNER, den tremastede skonnert FULTON, tremastede skonnert ELINOR og jagten OTTO MATHISEN med Michael K, som blev TS første formand, samt flere andre fartøjer - Christian med sin tomastede skonnert ARON havde allerede været i gang en sæson eller to, da disse skibe samt smakkesejlerne fra Humlebæk og Sletten lagde grunden til TS med Ole Crumlin-Pedersen på Vikingeskibsmuseet og udstillingen Under sejl påny i 1971 som inspiration. Vi skylder disse pragtfulde og visionære folk at videreudvikle TS og forsøge at fremtidssikre den sejlende kulturarv. Vi skylder de unge nye søfolk og håndværkere at hjælpe til med at bevare og forbedre de jobs og muligheder, der er i de gamle skibe.og derfor sker det med god samvittighed og med troen på, at det er vigtigt at turde gøre noget, selv om det er svært at se, hvad der ligger under kimingen. En stolt og glad formand, Lauge Damstrup. 3

4 Tre måneder til at finde den nye kurs Bestyrelsen i TS har projektansat Merete Ettrup i tre måneder til at skabe grundlag for et fuldtidsbemandet sekretariat engang i fremtiden. Af Nis Olsen Formand Lauge Damstrup, betyder det, at skibet med navnet»nyt Sekretariat«nu har sluppet fortøjningerne og lagt fra kaj?»det er en lykkelig aftale, at vi har kunnet ansætte Merete i tre måneders projektjob, fordi muligheden for at forsøge at skabe det nye sekretariat nu er blevet konkret. Hun kan nu koncentreret bruge de tre måneder på fuld tid«, siger TSformanden og fortsætter:»det er en god ting for træskibene og for hele branchen, fordi der nu er nogen, som kan arbejde på at skabe relationer til erhvervsliv, politikere, fonde med videre, som der ikke har været der tidligere, hvor vi arbejdede ad frivillighedens vej. Bedre forhold for private og charterskibe»vi skal bruge chancen til at få de større visioner på plads, højne mulighederne for at skabe job i branchen, for at skabe noget stabilt fremadrettet. Chartermarkedet er gået i stå, alle skibe kæmper for at overleve, nogle har slet ikke været ude at sejle. Det er skidt, når charterflåden hænger i bremsen, for det er eksistensgrundlaget, der slår igennem til værfter, sejlmagere, blokmagere, hele vejen rundt. Også for os andre, som skal klare skibet på en privatøkonomi. Som jeg siger til Skibsbevaringsfonden: Vores private sejlende kulturarv er da lige så meget værd som museernes, så denne chance kan også være med til at forbedre forholdene for småskibsfolkene«.»det giver chance for at lancere ideen om, at med TS-skibene har vi et produkt og en atmosfære, der er helt unik. Det kan vi sælge, det kan erhvervslivet bruge. Det kan Danmark bruge. Tænk, hvis der er ti smakkejoller, der kan hjælpe dansk erhvervsliv i Brasilien ved at sejle dernede i forbindelse med OL. Det vil være noget for noget, vi skal nemlig bidrage og yde, vi skal ikke bare tigge om penge«. Pengene skal ud for at arbejde Er det ikke en stor mundfuld på tre måneder?»disse tre måneder skal munde ud i, at der ligger en rimelig konkret plan: Sådan skal vi gøre for at få sekretariatet. Forhåbentlig er der også kontakter til fonde med ansøgninger ude på en halv million kroner, og til erhvervslivet, så vi har en køreplan klar«. Er tre måneders løn ikke mange penge for foreningen at bruge på løn til Merete Ettrup?»TS har haft det nuværende niveau i mange, mange år. Som jeg ser det, var det begyndt at være en hensygnende forening. Det skal vi selvfølgelig have vendt. Derfor er det en investering at bruge på at få lavet den plan. Jeg synes ikke, det er forkert at bruge af den arv, der er givet til TS for at udvikle foreningen. Nu får pengene lov til at arbejde. Det er mange penge, et nyt storsejl, men hvis det kan give en halv million, er det ikke så mange. Vi har jo også taget de muligheder for støtte, der er i det offentlige system til at bringe lønomkostningerne ned«. Arbejdet op på højere niveau Nogle vil tvivle på, at man kan skaffe pengene på tre måneder?»nej, det kan vi ikke, men vi kan nå at få sat noget i gang, så der er grundlag for at arbejde videre og udvikle videre på. Allerede nu, få dage efter, begynder det at vise sig: Nu skal vi på Christiansborg til partipolitisk konference om kystkulturturisme. Det kan lade sig gøre, fordi der ikke er et arbejde, der skal passes et andet sted. Nu er det Meretes arbejde. Det er ikke noget, hun skal gøre efter kl. 16, når hun kommer hjem fra et andet arbejde, eller som jeg skal gøre det ude fra en slæbebåd uden telefonforbindelse«. 4

5 En enig bestyrelse sagde ja til projektet på tre måneder. Men hvorfor ansætte sin egen næstformand og ikke en udefra?»vi har taget en person, som kender TS indefra, og som har brugt rigtig mange frivillige timer i det forgangne år på at dygtiggøre sig. Det er prisværdigt, at TS har været så heldig at have en næstformand, som i sin fritid har gået på kursus for at blive dygtig til at samle penge til TS. Dette projekt handler om at dykke dybere ned, og hvis man starter med en ny, skal vedkommende bruge tid på at begynde forfra«. Gælder det også den kommende sekretariatsleder?»når udviklingen af sekretariatet er finansieret og kommet så langt, at der skal opslås en stilling som sekretariatsleder, skal der laves en jobbeskrivelse. Og så vil den dygtigste ansøger få jobbet. Det skylder vi den danske sejlende kulturarv og alle de job, der hænger fast i det. Tænk, at vi er med til at skabe job - der skal vi ikke have en eller anden amatør«. Vi skal tage os selv alvorligt»som ansvarlig formand skylder jeg hele branchen at gøre det her. Vi skaber jo job og omsætning. Det er ikke bare fordi vi synes, det er sjovt at lave en stavvending med en tremastet skonnert, men reelt fordi vi bidrager til husholdningen af Danmarks økonomi, til uddannelsen af de unge og til at hjælpe de ældre, der synes, det er spændende at være med i et laug for at sejle. Det er livskvalitet, vi skylder. Vi kan ikke være bekendt ikke at gøre det. Vi skal tage os selv og vores opgave alvorligt«, lyder det fra Lauge Damstrup.»Hvis vi gør det, vi hele tiden har gjort, får vi det, vi hele tiden har fået. Men hvis man ikke gør noget, vil foreningen syne hen. Bestyrelsen har udtrykt tillid til, at det er værd at gå videre med. Vi skal i dybden for at kunne forholde os til de forskellige spor og undersøge hvilke, der skal læges døde, og hvilke der skal føres videre. Vi vil ikke stå med et ufinansieret sekretariat. Så meget respekt har vi for pengene«. Medlemsskibene giver TS et produkt og en atmosfære, der er helt unik, siger Lauge Damstrup. Hvorfor skulle foreningen ikke hjælpe dansk erhvervsliv med ti smakkejoller til opvisning ved OL i Brasilien, hvis der bliver betalt for det? Foto: Jens Riise 5

6 Tre måneder til at blive klogere Merete Ettrup, hvad er dine opgaver i de tre måneder?»arbejdsbeskrivelsen er: At forberede ansøgninger for en halv million kroner og at forberede grundlaget for organisatoriske ændringer. Det er også at få beskrevet alle de projekter, vi gerne vil sætte i gang: Indtjening gennem egne aktiviteter i form af ansøgninger til fonde, igennem hvervekampagner og igennem erhvervssamarbejder. At blive klogere på det, opbygge kontakter og afsøge bæredygtigheden af nogle af alle vore ideer, som vi allerede har arbejdet med«, siger næstformanden.»det er også at undersøge sekretariatets bæredygtighed i opstartsfasen og i en fortsat drift. Hvilke konsekvenser har det at gå fra frivillig baseret organisation til en organisation med et professionelt sekretariat?«.»det er jo ikke sådan, at sekretariatet har åbent nu. Det er et konsulentjob i de tre måneder, der handler om at undersøge og komme dybere ned i ideer og prøve, om de kan bære«, tilføjer Merete Ettrup. Et hav af nye medlemmer Er det ikke ambitiøst, når I taler om at opnå medlemmer?»det er jo en af de fremtidige aktiviteter og det er ikke a-medlemmer. Skibene og de aktive medlemmer skal stadig være grundlaget i foreningen, men vi tænker på at åbne for støttemedlemmer, der kan markere deres opbakning til den sejlende kulturarv. Den mulighed bliver vi ustandseligt spurgt om fra vores egne medlemmer for eksempel ved stævnerne: Hvordan får vi fat i alle dem, der kommer og kikker, eller sejler med? Der er mange laugsmedlemmer, som på nuværende tidspunkt ikke har valgt at være medlem af TS i form af den fulde pakke «.»Men hvervning af støttemedlemmer kræver også, at foreningen konsoliderer sig på en anden måde og tydeligt er til stede ved stævner, politiske debatter og alt, hvad der relaterer sig til det maritime miljø. Og det falder igen tilbage på et professionelt sekretariat«. Ved sidste års TS-pinsestævne i Holbæk trak træskibene mere end tilskuere. Det kan være et godt grundlag for at hverve støttemedlemmer til træskibssagen. Foto: Andrea Gotved 6

7 Et stille døgn med Lindheim Sunds Sejl og årer er drivkraften, når glade unge fra Den frie Læreskole i Ollerup sejler danske farvande tynde i vikingeskibet Lindheim Sunds og Nordlandsbåden Vid Af Mads Petersen, næstformand og skipperaspirant 10:00 13/7-13 Farvandet vest for Lohals N, Ø. Vind 2 s/m NV Vejret er smukt! Om end lidt for lidt vind. Efter nogle skønne dage på Fejø med en masse hygge, vidensdeling og snak med andre træskibssejlere er vi nu på vej hjemad mod Rantzausminde. Dagen før havde der heller ingen vind været, og åledrivkvasen CONCORDIA var så flink at give både os og Nordlandsbåden Vid også fra Skibslag V et slæb fra Fejø til Langeland, så vi slap for at bruge rugbrødsmotoren hele vejen. Dagen havde været præget af smådrillerier imellem de to åbne både, mest fra Lindheim til Vid, da vi jo var både større og lå forrest. Aftenen og natten blev brugt på Lohals strand. Der blev hygget omkring bålet, lavet mad, fortalt røverhistorier, og folk tørnede tidligt ind; en del, inklusiv forfatteren, valgte at sove på skibet, som lå for svaj et stykke ude, en lidt kølig fornøjelse selv midt i juli. Men nu ligger vi altså her og vugger, vandet er klart, og halsen melder om marsvin ret forude og ørredstimer ret under. Folk daser, læser avisen (der er en eller anden, der har fået fat i den nye udgave), der bliver smurt madder, hyggesnakket og læst op af Jørn Riel om Grønland og selvbesmittelse. Sejlet blafrer og kun sjældent fanger det vind, skipperen og undertegnede snakker lidt om den kommende sejlads, dovent med denne vind bliver vi nødt til at overnatte i Lundeborg. Madderne går rundt, traditionen tro får skipper og rorgænger først, og fadet går derefter frem i skibet. Næste fad starter i halsen og går ned agter, livet er skønt! Uden mad og drikke... Foto: Bjarne Kristiansen 14:00 13/7-13 Nord for Rudkøbing ` 02`` N, Ø. Vind 12 s/m V Det er blæst op, en del faktisk! Vi går ned gennem Langelandsbæltet på en styrbords bidevind og med rebet sejl. Det er hårdt for den gamle kone, en råsejler er ikke så god på bidevind, men der er ingen nervøsitet, vi har været ude i det, der var værre, og skibet blev i vinters klargjort fra ende til anden af nogle få, men energiske folk for at blive klar til syn i foråret. Det er vores evige problem: Folk får job i det ganske land og flytter væk fra Ollerup og Den frie Lærerskole, hvor Lindheim Sunds i 70erne blev bygget af en energisk specialegruppe, og hvor mange af medlemmerne i dag lærer skibet at kende. Det kan godt være svært 7

8 at samle en stor nok flok til vedligeholdet. Nede ved styreåren går snakken om, hvad vi gør. Der er to muligheder. Enten kan vi gå op igennem Svendborgsund for at komme hjem, men både vind og strøm er imod, og farvandet er snævert. Ellers kan vi gå rundt om Tåsinge, en noget længere tur, men ikke så præget af strøm og snævre løb. Til gengæld skal vi under Langelandsbroen et sted, hvor strømmen kan være forræderisk selv i magsvejr. Og vinden ser ikke ud til at lægge sig foreløbig. Skipperen og undertegnede får pludselig den idé, at vi jo kan gå ind i Thurøbund og gå under dæmningen, hvis vi altså lige lægger masten ned først. Det sparer tid, og vi får en halvvind genialt! Planen bliver vendt og drejet, risikovurdering, er det forsvarligt, hvad vil give problemer (her bliver forfatteren nødt til at indrømme, at vi meget hurtigt fandt ud af, at der faktisk ingen risiko eller problemer var overhovedet). Den store plan bliver derefter fremlagt for folket og mødt med en vis skepsis. Irrelevante spørgsmål som: Har I prøvet det før? Er det sikkert? Kan man det? bliver mødt med ophøjet sindsro. Efter megen unødvendig palaver bliver det selvfølgelig til, at vi går til Thurø, dog med den lille ændring, at vi overnatter i skipperens kollektiv, som ligger lige i nærheden. morgenfriske unge vikinger sig ud for at lægge masten ned. Skibet er lagt til ved en bro, men alligevel er det ikke uden en vis spænding, at arbejdet begynder (en spænding, der selvfølgelig ikke bliver vist, da det jo bare er piece of cake det her). Det viser sig da også, at det ikke er helt så lige til, masten skal jo løftes op af mastefisken, før den kan lægges ned. Men med snilde og behændighed, en solid tripode og en hel del muskler, samt nogle hurtige kommandoer ligger masten fint ned gennem skibet. Resten af besætningen dukker op, skibet bliver pakket, og vi begiver os under dæmningen, som vi flot passerer, og en god rotur i modvind gennem Svendborgsund mod hjemhavn begynder. Endnu en dag på kontoret er vel overstået, og snakken går nede agter om, at nu skal vi have ændret på den mastefisk og sat en talje i forstaget, så vi kan lægge masten ned mere næste år. 09:00 14/7-13 Thurøbund N, Ø. Vind 5 s/m V Efter en aften i land med hygge, et par øl og en burger begiver syv Masten sættes, 8 Foto: Bjarne Kristiansen

9 Tre skibe fra Lærerskolen Vikingeskibet Lindheim Sunds er en rekonstruktion af Skuldelev V-fundet fra Roskilde Fjord. Hun blev bygget af en gruppe entusiatiske specialestuderende på Den frie Lærerskole i Ollerup på Sydfyn, hvor hun stadig har til huse. Skibet er dog ejet af Foreningen Skibslag V, der har medlemmer fra hele landet, da foreningen er åben for alle, lærerstuderende som udefrakommende, unge som gamle. Udover Lindheim Sunds, der er 17 meter lang og kan sejle med op til 31 personer, råder Skibslaget også over Nordlandsbåden Vid og Meginjollen Frillen. Lindheim Sunds sejler såvel med medlemmerne som med skoleklasser på dags- og ugeture. Skibslag V har førhen ikke været forbundet med Træskibs Sammenslutningen, men efter en invitation til Skibsdage på Fejø 2013 er et spirende samarbejde begyndt. Alle mand ved årene, Fejø 2013 Foto: Annette Dres 9

10 TS lokalfolk er foreningens hjerte Og nu skal hjertet have mere blod: Bestyrelsen vil styrke det lokale samarbejde. Men det kræver en gennemdiskuteret plan. Af: Merete Ettrup, næstformand Traditionen tro mødtes lokalfolk fra hele landet med TS bestyrelsen i den tredje weekend af januar. En slags nytårskur, hvor året bliver sat i gang med en udveksling af ideer, erfaringer og ikke mindst forventninger på tværs af landet og mellem lokalafdelingerne og bestyrelsen. Men hvem er egentlig TS lokalfolk? Hvordan bliver de valgt eller udpeget? Hvad er deres funktion? Hvad kan du som medlem bruge lokalfolkene til? Hvad kan TS forvente af lokalfolkene? Hvad forventer lokalfolkene sig af bestyrelsen? Som Flemming Olsen fra Vestsjælland bemærkede på mødet, så havde han prøvet at søge på efter noget, der kunne kaste lys over hans opgave som lokalmand men uden at have fundet noget brugbart. Og det er jo ikke fordi, det kommer bag på bestyrelsen, at en sådan beskrivelse mangler. De gange, det er forsøgt at formulere noget om lokalfolkenes opgave, er det strandet i uenighed om opgaverne og hvilke krav, TS kan tillade sig at stille. Det er egentlig heller ikke så underligt, for der har aldrig været et overordnet mål for lokalfolkene det er bare vokset frem og lokalt blevet formet til situationen i netop det enkelte lokalområde. Stor forskel lokalt Bestyrelsen havde valgt at bruge årets kolofonmøde til at diskutere lokalfolksstrukturen og er vi så blevet klogere? Det korte svar er nej. Men det lidt mere konstruktive svar er, at vi blev rigtig meget klogere på, hvordan det fungerer rundt i landet, og at der er mange hensyn til virkeligheden i de lokale havne, som vi skal holde os for øje, hvis vi vover os ud i at prøve at gøre strukturen lidt mere gennemskuelig. Faktum er, at rigtig mange steder i landet er der virkelig spændende og dynamiske kraftcentre omkring træskibene. Men hvorfor så overveje at ændre på lokalstrukturen? Fungerer det ikke, som det er nu? Svaret er jo, hvis TS skal fortsætte med at være den forening, den er i dag, med samme medlemstal og samme aktivitetsniveau. Og så alligevel ikke. En sag om valg af ny lokalmand i Ebeltoft skabte i efteråret røre og frustration. TS bestyrelsen tog udnævnelsen til efterretning men der var ikke enighed i Ebeltoft om udnævnelsen, og vreden vendte sig mod TS, der ikke havde tjekket, om udpegning af ny lokalmand var gået demokratisk til. Problemet er bare, at vi i TS vist ikke har et eneste eksempel på en demokratisk valgt lokalmand! Alene af den grund at de udnævnte lokalfolk ikke har direkte adgang til TS medlemskartotek så ingen ved reelt, hvor mange TS medlemmer, der hører til deres område. Hvor skal grænserne gå? Og det med området er så en af de andre udfordringer, vi ofte støder ind i. For der er aldrig slået reelle streger på et Danmarkskort, der gør det helt tydeligt hvilket geografisk område, man som lokalmand dækker. En ting er at tale med Koncentrerede miner på Kolofonmødet i Fredericia. Foto: Flemming Olsen 10

11 de andre TSere på havnen, men hvor mange af TS 850 medlemmer ved helt bestemt, hvor de hører til? Og stemmer det overens med, hvor TS/lokalfolkene skulle mene, at de hører til? Men er løsningen så, at TS skal bygge en struktur op, der kræver demokratisk valg af lokalmand? Weekendens diskussioner gjorde det klart, at ingen efterspørger lokale TS foreninger med generalforsamlinger, bestyrelser og valg af lokalmand. Lokalt er virkeligheden meget forskellig; fra Nyhavn, hvor ingen kommer ind under broen uden medlemskab af TS og til Århus, hvor træskibshavnen er for alt træ, der kan flyde bredt fortolket! Meldingen fra havne som Faaborg og Ribe, der har vokseværk og har fået forankret sig i lokalområdet i kraft af et godt samarbejde med ikke- TS skibe er, at det hverken vil styrke TS skibene eller det maritime miljø i disse byer at isolere sig som TS medlem. Flere medlemsaktiviteter Tankerne om at kigge lokalstrukturen efter i sømmene kommer også af bestyrelsens ønske om at udvide medlemskredsen og støtte op om endnu flere aktiviteter lokalt. En struktur, der ikke kun understøtter kraftcentrene, men også dækker de enligt liggende skibe. TS 417 fartøjer (opgjort 1. november 2013) er fordelt på 119 havne. I 50 af havnene ligger kun et enkelt skib og i 37 af havnene er der kun 2 eller 3 TS skibe. 136 af vores medlemsskibe ligger mere eller mindre isoleret, og hertil kommer, at 40 af TS skibene er hjemmehørende i udlandet. Det vil sige, at halvdelen af foreningens skibe ligger udenfor de større kraftcentre. Bestyrelsen må derfor spørge sig selv, om disse skibe er godt nok repræsenteret i vores nuværende lokalstruktur? Bestyrelsen må også se på, at der er TS skibe repræsenteret i 119 havne, mens det kun er 76 havne, der er med i Frihavnsordningen. Det er nærliggende at tænke, at en tættere kontakt til alle TS skibene kunne hjælpe med at forhandle endnu flere frihavnsaftaler på plads. Med ønsket om at udvide medlemsskaren følger også ønsket om at kunne tilbyde endnu flere aktiviteter til TS medlemmerne. I dag har vi ikke et registreringssystem, der gør det muligt for lokalfolkene at danne sig et overblik over, hvilke medlemmer, der hører til i lige netop deres område. Den ideelle situation må være, at ikke kun vores sekretær/ kasserer byder nye medlemmer velkommen, men at et medlemskab også giver kontakt til det lokale TS miljø og udløser invitationer til lokale aktiviteter. Støtte til den lokale kamp Og så har TS bestyrelsen et ønske om at komme mere på banen med at skabe aktiviteter lokalt i hele landet. Vi tror på, at en mere gennemskuelig lokalstruktur vil skabe nye netværk og samle kræfterne på tværs af havnene. Resultatet skulle gerne give flere tilbud om eksempelvis stævner, Skibsdage og sejladskurser til medlemmerne og gøre TS synlig i endnu flere havne end i dag. Vi tror på, at TS sammen med de lokale kræftcentre kan bakke bedre op, når den lokale bedding er i fare for at blive nedlagt, når TS skibene skal spille en aktiv rolle i lokalmiljøet, når ungdomsarbejdet skal styrkes omkring TS skibene - eller når en ny frihavnsaftale skal forhandles på plads. Lokalstrukturen i TS kan blive bedre, og en udvikling af den vil være et af de centrale områder, bestyrelsen skal tages fat på for at nå målet om at gøre TS til en vigtig medspiller i bevarelsen af den sejlende kulturarv både lokalt og nationalt. Bestyrelsen takker kolofonmødet for en livlig diskussion af, og vigtig indsigt i, de lokale forhold, som de udspiller sig lige nu. Foran ligger arbejdet med at udbygge og analysere den vigtige indsats, der foregår lokalt, og få den til at række ud til alle medlemmer og skibe. TS består (den 1. november 2013) af 417 skibe og 856 medlemmer. Næstformanden taler struktur på Kolofonmødet. Foto: Flemming Olsen 11

12 En pioner er afmønstret Mindeord over BONAVISTAs tidligere ejer, Per Kragh Thuesen Af: Nis Hammer, ex-bedstemand i BONAVISTA Torsdag 12. december 2013 døde Per Kragh Thuesen på et plejehjem i Birkerød i en alder af 86 år. Per Thuesen var siden starten af halvfjerdserne, hvor han købte BONAVISTA ud af fragtfarten, genopriggede den som skonnert og satte den i drift, og 30 år frem, en markant personlighed inden for chartersejlads med bevaringsværdige sejlskibe. Gennem den periode har tusinder af gæster fået uforglemmelige oplevelser om bord i skonnerten på dagture eller længere togter i hjemlige farvande og langs den svenske og norske kyst. Per Thuesen fik med sit skib sat nogle rammer op, som er årsag til utallige varige venskaber og sågar ægteskaber, og som også formåede at gøre gæsterne så interesserede i sejladsen, at flere af dem nu er aktive som fartøjsejere. Det skyldes ikke mindst, at sejlene ikke blev betragtet som en turistkulisse, men var en lidenskab, som skulle dyrkes og et redskab til fremdrivning, som skulle anvendes i videst muligt omfang -og det i øvrigt uanset om der var gæster om bord eller ej. For Per Thuesen var fuld sejlføring normalen også som menneske. Til trods for, at sæsonen for BONAVISTA, og dermed for Per Thuesen, nærmede sig 365 dage om året med sejlads om sommeren og lystfiskeri om vinteren, var vennerne altid velkomne om bord og blev godt behandlet og beværtet. For dem, som besøgte Per om bord, er det almen viden, at han gjorde et godt arbejde med hensyn til at udbrede kendskabet til Riga Balsam. Per Thuesen var en af de tidlige pionerer i sejlskibsbranchen, og som sådan havde han sine holdninger, som han ikke lod nogen chance gå fra sig for Per som opfattet af en tysk gæst gennem mange år at give til kende, og gerne formuleret på en underfundig men bestemt vis. Vi er mange, for hvem tilværelsen havde set meget anderledes ud, havde vi ikke mødt Per, og på disses vegne tør jeg godt tage mig den frihed at takke for at have været en del af hans verden. 12

13 Gamle nyheder fra Skibsbevaringsfonden Af Sven Irgens-Møller, formand for SBF Det er efterhånden en gammel nyhed, at Skibsbevaringsfonden yder rente og afdragsfri lån til bevaringsværdige skibe. Igennem fondens virke er der lånt mere end 55 millioner kroner til danske skibe, penge der er gået til en række projekter, lige fra enkelte reparationer for kroner til hele renoveringer for mange millioner kroner. Det er også en gammel nyhed, at træskibe helst skal sejles og løbende vedligeholdes. På trods af sejlads og løbende vedligehold trænger mange skibe til fornyelser og forbedringer af stort og småt. Det er her, Skibsbevaringsfonden kan komme ind for sammen med andre finansieringskilder at støtte skibsejerne i deres bevarelse af den sejlende kulturarv. Fonden tager imod ansøgninger en gang om året, (det er den 1. marts), hvorefter ansøgningerne gennemgås, tvivlsspørgsmål drøftes med ejerne, og til sidst behandler fondens bestyrelse indstillingerne fra fondens konsulenter, således at skibsejerne helst kan få besked inden sommerferien, om der er bevilget penge eller ej. Det er nok en gammel nyhed, at Skibsbevaringsfonden ikke har sin egen seddelpresse, men løbende må søge kulturministeriet og Tipsmidlerne om støtte. For tiden er der en bevilling på samlet 5,3 mill. kroner årligt. Nogle af pengene går til at fastholde og udvikle fondens organisation, således at der er kompetente konsulenter, der kan rådgive skibsejere og værfter i forbindelse med restaurering og ombygninger. Resten af pengene (ca. 4 mill. kroner) er øremærket rente- og afdragsfri lån til skibsejere. Det bør være en gammel myte, at samarbejdet med Skibsbevaringsfonden begrænser den enkelte skibsejers mulighed for selv at disponere sit skib. Tværtimod - det er hensigten, at lånemidlerne fra fonden skal give skibsejer en bedre mulighed for at nå i mål med den kulturhistoriske maritime arv, både igennem rådgivningen men ikke mindst igennem de konkrete forbedringer, skibene kan gennemgå ved hjælp af fondens midler. Pengene bliver bevilget som lån - men den særlige slags lån, der kun forfalder ved salg til udlandet, men i øvrigt er rente og afdragsfri ved en fornuftig brug af skibet. Fristen er nær for 2014, så gå ind på fondens hjemmeside: dk, undersøg ansøgningsprocedure - bliv ikke forskrækket af alle ordene. Hhar du et skib, der er kulturhistorisk bevaringsværdigt, og er der opgaver, du vil i gang med, så kontakt fondens konsulent. Fondens bestyrelse ser frem til en række relevante ansøgninger fra skibsejere med interesse for den sejlende kulturarv. 13

14 MA-RI Ex. H 649 Ellen Neptun S 147 Tekst og tegninger: Arne Gotved MA-RI er et af de bedste eksempler på et årelangt stædigt og meget vellykket bevaringsarbejdevi har i TS.Der er ikke gjort for meget, og ikke for lidt, men det der skal til for at bevare det autentiske skib og brugsbillede, samtidig med at skuden hele vejen igennem har været vel vedligeholdt, sødygtig og sejlende. Og så er det et af de ganske få klipper-byggede fartøjer vi har tilbage. Følgende beskrivelse af MA-RI er hentet fra min bog NYHAVN og træskibene`2011: Galeasen er ikke nogen almindelig fiskekutter - den er let bygget og ikke beregnet til hårdt arbejde men til høj fart, velegnet f.eks. som smuglerfartøj - og den blev da også allerede i 1923 opbragt af Det Danske Toldvæsen, fyldt med sprut og cigaretter. Beslaglagt af den Danske Stat, og solgt på auktion - og siden har den været i dansk eje, hvor den har sejlet som fiskekvase og fragtbåd. I 1970 køber fire unge venner skibet til fritidsbrug, og det er stadig de samme - nu 41 (44) år ældre - ejere der passer og sejler det smukke fartøj på enestående vis. MA-RI har haft fast plads i Nyhavn siden 1976, og gennem årene er der foretaget et solidt og velplanlagt restaurerings - og vedligeholdelsesarbejde ved kajen. Det flotte arbejde burde for længst have indbragt en medalje fra Købehavns Turistforening, men den fortjente hæder fik MA-RI i 2003 hvor skibet blev tildelt TS æresbeviset Jomfruen DATA Bygget: 1920 Type: Klipperbygget galease Sted: Warnemünde, Tyskland Fod: 35x10x7 BRT/GRT: 15 Motor: 128 HK 14

15 15

16 Vandet Rundt Plutteøens Bevaringsværft godt på vej Af Benny Jacobsen, TS-lokalmand på Lolland Plutteøens Bevaringsværft nærmer sig afslutningen på et omfattende projekt med opførelse af ny værkstedsbygning, handicaptoilet-bygning, og renovering af bedding. I skrivende stund er værkstedsbygningen færdigbygget og allerede taget i brug, hvor Fejøkvasen Kristian af Gilleleje nu nyder godt af de nye rammer. Der er skiftet to nye planker, fordækket bliver fornyet med nye dæksbjælker og planker, motoren er taget ud for eftersyn og udskiftning af udstødningsmanifold. En rigtig god opgave for eleverne på Lolland Produktionskole, som kan se fornuften i at renovere den jolle, der dagligt bringer dem frem til frokost på skolen i den anden ende af havnen. Et par Lynæsjoller har også fundet vej til værkstedet, blandt andet postbådchaufførens jolle, der skulle have en tråd bomuld, og Arne Gotveds lille Lynæs, nok den ældste og mindste af slagsen i Danmark, som står på trailer og venter på nye stævne, og hvad der ellers dukker op. Og flere står i kø udenfor. Foto: Benny Jakobsen Pladsen udnyttes på Plutteøen s Bevaringsværft. Foto: Benny Jacobsen Handicaptoilet-bygningen står nu på støbte sokler, og i disse dage er den nye kloakledning ved at blive nedgravet. Hvis alt går vel, kan vi nok benytte toilettet til medlemsmødet i marts. Beddingen er det sidste, vi tager fat på. Beddingsvognen skal have seks nye støtter og males op, men vi kommer nok til at forberede en totalrenovering med nye skinner, spilskur osv. inden for de næste år. Brugergruppen for Nakskov Fjord har fået tildelt 16

17 fondsmidler for 2,1 million kroner og er nu i gang med nye handicapbroer i Nakskov Fjord og Havn, bl.a. en på Plutteøen, som nok vil være i gang til medlemsmødet. De øvrige broer er Hestehoved Lystbådehavn, Slotø, Vejlø, Enehøje, Langø og Albuen. En mindre god nyhed er, at Søfartsstyrelsen har besluttet, at Albuen Fyr ved indsejlingen til Nakskov Fjord kan nedlægges, en dato er endnu ikke besluttet. Selv i en tid med GPS vil det være rart med faste pejlemærker især om natten. Hvem sagde Kystkultur? Et lille sprogkursus til medlemsmødet i marts! Plutteøen udtales på lollandsk Plåtøn,og til dem, der har øvet sig, er der en Maribo pilsner eller en hel kande brøndvand. Supplerende overnatningsmuligheder: Bed and Breakfast ved siden af Produktionskolen: Nakskov Bed & Breakfast, Midlerkampsvej 4, 4900 Nakskov Tlf Web: Plutteøens Bevaringsværft ønsker alle TS medlemmer velkommen til en inspirerende week-end Med venlig hilsen Benny Jacobsen, skonnert Johanne, Nakskov Havn 1, Lolland Produktionsskole, Lolland Kystkulturcenter og jagten Emanuel. Ydervæggen er masteskur. Foto: Benny Jakobsen Benny sætter tingene på plads, på en guidet tur på fjorden i Foto: Jens Riise På udkik efter lokalt nyt Med rubrikken Vandet Rundt vil TS-bladet bringe kortere artikler om havneliv og bådeforhold skiftende steder i Danmark. Inspirationen vil ofte komme fra TS lokalfolk, men alle er velkomne til at sende tip til [email protected], eller ringe til et af redaktionens medlemmer: Andrea Gotved , Nis Olsen og Jens Riise

18 Fejø-skibsdage med fokus på børn og unge Nye, kommende søfolk skal i juli lære at sejle på egen hånd ved træning i joller eller på tømmerflåder Af Karsten Heide, arrangementsgruppen Foto Annette Dres For femte år i træk ser vi i arrangementsgruppen frem til at møde Jer til skibsdage. Traditionen tro er det også i år på Fejø i juli, nærmere betegnet uge 28. I fællesskab praktiserer vi foreningens formålsparagraf, håndtering og vedligeholdelse af de gamle skibe. Fra ubefaren til sømand... det må ikke glemmes, at ingen er født mester. Før man får lejlighed til at selv prøve, kan man ikke opnå noget kendskab til eller øvelse i at udføre et arbejde. Citat fra Håndbog i Praktisk Sømandskab, forfattet af Jens Kusk Jensen, 4. Udg. 1924, s I år vil vi på skibsdagene fokusere på to målgrupper, børn og unge. Selv om måske ikke alle i de to grupper kan sammenfattes under betegnelsen UBEFAREN, vil perspektivet være at begive os ind i det virvar af kundskaber, som ligger gemt i betegnelsen SØMANDSKAB. Bringe lidt orden og rækkefølge i dem og sætte dem sammen til en sejltur på egen hånd. Børnene bygger tømmerflåder med efterfølgende opgave at sejle en rute. Den ene vej for håndkraft og den anden vej for sejl. Der vil også være mulighed for børneundervisning i optimistjoller. De unge lærer at håndtere en jolle. Opgaven her er efterfølgende at sejle en kapsejlads. Der vil også blive mulighed for at gå sammen i en gruppe om at sejle et af de større skibe. Temaer med praktiske øvelser Sejladsmanøvrer i fire trin: Dagtur for nybegyndere /ubefarne. Alt planlægges og drøftes inden turen. En befaren kan sejle med efter ønske. Vedkommendes rolle er konsulentens kun at svare på spørgsmål. Ungdomssejltur m. indbyrdes undervisning. Sikkerhed til søs. Vedligeholdelse i to trin: Periodiske såvel som årlige, gældende for motor, skrog med plankeskift og kalfatring samt rigning. Skibstømmeroplæg om plankeskift og kalfatring. Fortælling og foredrag Fortællestafet ugen igennem. Fortæl om dit skib. Hvordan lærte du at sejle. Fra ubefaren til befaren. Du udtrækker selv et centralt stikord/problemstilling i din fortælling, som du sender videre til at indgå i næste fortællers historie. Langturssejlads og sejladsplanlægning. Sejlads med skoleskibene. Heldags sejladsudflugt til Femø. Undervisning: Praktisk duelighedspensum. Sejlads med joller. Som sikkerhed vil der være en motorbåd til stede ved alle jollesejladser. Fiskeri. Carl Emil og Bastian debuterede som skibsbyggere på Fejø sidste år. Foto: Annette Dres Workshops: Skibsmandsarbejde. Tovværkssjov for børn. Bygning af tømmerflåde for børn. Der vil være en voksen tilstede hele tiden. Turnusordning? 18

19 Konkurrencer: Jollesejlads/kapsejlads/orienteringssejlads. Sømandskundskab. Fiskeri. Meditationsøvelser to gange hver dag. Eventuelt: Landskamp i rundebold. - Eftermiddagsudflugt. - Musik/sangarrangement. Det programsatte indhold suppleres af en opslagsbørs. Her kan stævnedeltagerne foreslå emner taget op en af dagene. I lighed med sidste år vil vi gerne opfordre folk, som vil bidrage med deres faglighed, til at melde ind tidligst muligt på TS hjemmeside. Praktiske oplysninger: Hvornår: Hverdagene i uge 28. Fra mandag morgen 7. juli til og med fredag 11. juli. Hvor meget: Deltagelse i stævnet er gratis. Der betales kostpenge, pr. dag 100 kr. for voksne. Halv pris for 4-12 år. Gratis for 0-3 år. Tilmelding: Senest 4. juni på TS hjemmeside. Indbetalingen af kostpengebeløbet på TS konto udgør tilmeldingen. Logimuligheder: På et af de større skibe for 200 kr. pr. døgn. Halv pris for unge under 25 år eller unge under uddannelse. Der findes bed and breakfast på øen. Der er campingplads lige ved havnen. Spisning: Fælles morgenmad med madpakke smøring og fælles aftensmad med madlavning på skift. I TS blad nr. 2 og på hjemmesiden vil der komme nærmere oplysninger om dagsprogrammerne og logiplads på skibene. LINDHEIM SUNDS får en line over til MA-RI ved skibsdagene Foto: Annette Dres 19

20 En uges træning i godt sømandskab for alle En gruppe TS-skibe indbyder alle interesserede til trænings-sejlads rundt om Sjælland i uge 26 slutningen af juni. Af Karsten Heide, arrangementsgruppen Det er med glæde, at vi kan melde om gentagelse af sidste års træningssejlads i uge 26. Samme uge i 2014 mødes flere skibe til en uges sejlads, hvor temaet igen er sømandskab og sikkerhed til søs. Hvor og for hvem Vi sejler i år fra Storebæltsområdet den ene eller anden vej om Sjælland til Øresundsområdet. Vi planlægger fælles øvelser hver dag indlagt i sejladsen. Det er et TS-arrangement åbent for alle TS skibe og personlige medlemmer af TS. Der er ca. 30 pladser på tre af træningsskibene, som man kan tilmelde sig. Det sker på TS hjemmeside. Andre skibe kan anmelde deres deltagelse, man er også velkommen til at slutte sig til sejladsen undervejs i uge 26. På kabysbesøg hos hinanden Dagene er indrammet af morgen- og aftenmøder, hvor vi henholdsvis planlægger og evaluere de enkelte dage. Der er mulighed for besætningsrotation mellem skibene som et forsøg på at gøre træningssejladsen til et besætningsfællesskab på tværs af og imellem alle skibene. Det blev kun i beskedent omfang benyttet sidste år. Forståeligt nok, da man som nyt besætningsmedlem har rigeligt at gøre med at lære ét skib at kende. I år forsøger vi at styrke fællesskabet mellem skibene ved at supplere med to kabysdage. Halvdelen af hvert skibs besætning er værter for et tilsvarende antal fra de andre skibe. Resten af skibets besætning er så gæster hos andre skibe. Den anden kabysdag er rollerne så naturligvis byttet om. Gæstevisitterne fordeles ved, at der udfærdiges et antal kort, svarende til halvdelen af besætningsantallet, med skibets navn. Kortene lægges frem med bagsiden opad til trækning blandt dagens gæster. Mange forskellige øvelser At læse skyerne. Oplæg om meteorologi. Niels fortæller om en oceansejlads på en hollandsk bark. At ligge underdrejet. Bugsering. Ankring. Sejladsplanlægning. Bliver gennemgået ved et oplæg. Derefter en sejlads igennem snævert/grundt farvand med mange afmærkninger. De enkelte skibe opfordres til at inddele vagthold med vagtskifte og dertil hørende procedure. Redningsøvelse med en sponseret redningsflåde. Den udløses, vendes og entres af havarister. SAR, Search And Rescue en eftersøgnings- og redningsøvelse i samarbejde med et marinehjemmeværnsdistrikt. En marinehjemmeværnskutter leder øvelsen. Deltagerpris og tilmelding 230 kr. pr. person pr. Dag. For unge under 30 år under uddannelse er prisen 130 kr. Derudover må der påregnes udgifter til proviantering, diesel samt evt. havnepenge. Sejladsen er planlagt til at vare 7 dage med påmønstring lørdag den 21. juni. Tilmelding foregår på TS hjemmeside senest den 4. juni. Det sker ved at indbetale kursusbeløbet 7x230 kr. = 1610 kr. eller 7x130 kr. = 910 kr. på TS konto. Mere detaljerede oplysninger kommer i TS-blad nr. 2 samt på hjemmesiden. 20

21 21 MARTHA, træningssejladsen uge 26, 2013, Foto Mads Knudsen

22 Tæringen truer både træ og metal Gode råd til at begrænse galvaniske strømme, der er et problem for alle både også uden motor. Af Finn Nielsen, Løgstør Bådebyggeri Foto Finn Nielsen, Løgstør Baadebyggeri Vore træskibe består desværre ikke kun af træ. Vi har beslag, bolte, spiger og ballastkøle af jern, vi har skruetøj, kølerør, klinker og evt. isforhudning af kobber og kobberlegeringer, samt forskellige andre ting af bly, aluminium og rustfrit/syrefast stål. Hvor disse metaldele befinder sig i saltvand, vil der let opstå en galvanisk strøm som giver en nedbrydning af et af metallerne. Jern under vand ruster ikke Hvis et stykke ubeskyttet jern placeres i den saltholdige luft, der er på et skib i havvand, vil det hurtigt blive angrebet af rust. Den bedste beskyttelse, vi kan give jernet, er en varmgalvanisering, hvor jernets overflade bliver dækket af et tyndt lag zink. Under vandet er der andre forhold. Her ruster jernet ikke, men til gengæld er det udsat for tæring. Årsagen er den spændingsforskel, der naturligt er mellem to forskellige metaller. Når de bliver forbundet ved hjælp af saltvandet, dannes der faktisk et batteri, og her vil den ene (den mindst ædle ) af elektroderne langsomt blive opløst. Det mere ædle metal er som regel kobber eller bronze, og det, som angribes, er jern. Men hvis man nu placerer et stykke metal, som er mindre ædelt end jern, nemlig zink, på skibsbunden, vil dette overtage tæringen og på den måde beskytte jernet. Derfor bruger vi zinkanoder, og vi placerer dem direkte på de jerndele (rorbeslag, jernkøl, stævnskinne m.m.), som skal beskyttes. For at opnå den bedst mulige virkning sørger vi for en god elektrisk forbindelse mellem anode og jern, dvs. enten svejser vi anoden fast, eller også gør vi den fast med bolte. Det er vigtigt at huske, at også både uden motor har tæringsproblemer. Bundmalingen indeholder nemlig kobber, og her må vi, i tillæg til anoderne, isolere jernet fra malingen. Det gør vi ved at smøre jernet med en specielt vandtæt grunder (hos Hempel hedder den Platin Primer), inden vi bundmaler. Træ angribes også Også træet kan blive nedbrudt på grund af galvaniske strømme. Hvor træet er i direkte kontakt med metal, kan der opstå en ionvandring udefra og ind igennem træet, som opløser bindemidlet i træet (lignin). Derved løsner træets fibre sig fra hinanden, og det mister fuldstændigt sin styrke. De mest aggresive angreb ses tilsyneladende ved kobber og kobberlegeringer, men også omkring jernbolte oplever man en nedbrydning, kendt som naglesyge. Hvis man har forbindelse mellem en eller flere af metaldelene og bådens elsystem, kan tendensen forstærkes. Her gælder det om at undgå direkte kontakt mellem metal og træ, hvor det er muligt. Skruer, spiger og bolte kan vi naturligvis ikke isolere fra træet, men her kan vi vælge syrefast stål, som iflg. mine observationer ikke rigtigt giver nogen skader på træet (er der mon andre, som har erfaret noget andet?). Omkring kølerørene er vi nu begyndt at indlægge bøsninger af nylon, og når vi monterer et stævnrør, lægger vi tjærefilt under både den udvendige og den indvendige flange, hvorpå vi støber beg omkring selve røret. Tjærefilt bruger vi også under forhudningspladerne og i det hele taget hver gang, vi gør et stykke metal fast på et stykke træ, også over vandet. Ud over beskyttelsen mod galvanisk nedbrydning opnår vi at beskytte metallet mod skadelige stoffer i træet (garvesyre i egetræ), og vi undgår risikoen for råd i træet pga. vand, der står under et beslag. 22

23 Topolet elsystem Motorens elsystem skal gerne være topolet. Ellers er der konstant spænding på motorblokken og dermed skrueakselen, skruen og stævnrøret. Hvis man har et enpolet elanlæg, vil det være en god vane at tage begge polsko af batteriet, når man forlader båden. Også landstrøm (230 V) kan give problemer på grund af jordfejl, og igen er det sikreste råd, desværre, at undgå at have strøm om bord, når det ikke er nødvendigt. Problemerne med galvanisk nedbrydning af træ er noget, man først er blevet rigtigt opmærksom på i de senere år, og der er stadig en del usikkerhed om, hvad der vil være den mest effektive løsning. Et drastisk forslag går ud på, at man helt skal holde op med at bruge zinkanoder logikken her er, at det er billigere at udskifte de forskellige jerndele under vandet end at risikere skader på klædning, køl og stævne. Den er jeg ikke helt med på vi har brugt anoder i al den tid, jeg har arbejdet som skibstømrer, og jeg har trods alt set flest fartøjer uden synlige skader. Men hvis jeg skal give nogle råd, som kan medvirke til at forhindre nedbrydning af både træ og metal, vil de lyde sådan: Undgå direkte kontakt mellem træ og metal. Mal alt jern under vandet med en isoleringsprimer. Mal gerne hele skibsbunden med en isoleringsprimer det giver en god, næsten vandtæt afdækning, og dermed mindre saltvand og ionvandring i træet. Brug et tilstrækkeligt antal anoder med god elektrisk kontakt til det, som skal beskyttes. Brug bolte og skruer af syrefast stål. Sørg for, at motorens elanlæg er topolet hvis ikke, så fjern polskoene fra batterierne, når der ikke er brug for strøm ombord. Undgå en jordplade udvendigt på skroget. Undgå at have landstrøm indkoblet, når det ikke er nødvendigt. Undgå at bruge for mange anoder et tydeligt tegn er, at malingen løsner sig omkring anoderne. Brug aldrig skroggennemføringer af messing. Overvej at bruge skroggennemføringer af plast i stedet for metal. Undgå at male anoderne det gøres lettest ved at skrue anoderne af, mens bunden males. Udskift anoderne, når man ikke længere kan tyde de bogstaver, der er præget på dem. Den galvaniske tæring kan også være hård ved træet, hvis for eksempel rør ikke pakkes ind. Foto: Finn Nielsen. 23

24 Medlemsmøde i Nakskov 1. og 2. marts Af Anette Dres Sommeren 2013 havde jeg - trods armen i gips - fornøjelsen af at deltage i Fyn Rundt om bord på EMANUEL og havde Ulrik Larsen som skipper. Som TS-bestyrelsens tovholder på medlemsmøder havde jeg forinden aftalt med Benny Jacobsen, der er TS-lokalmand for Lolland, at forårsturen 2014 skulle pågå i Nakskov, og stikordene var oprettelse af Plutteøen - herunder fondsstøtte til etablering, arbejdet med de unge på Lollands Produktionsskole, Nakskov Havns 100 års fødselsdag + nye lokaler samt praktiske opgaver i værkstedet. Selv havde jeg fremstilling af lejder som forslag, da jeg gennem årene flere gange på sommertogter har udlånt LOTTE BRINCHs til naboskibe, når ungerne om bord skulle have et havnebad! Alle fartøjer skal have en lejder om bord, måske er tovværket mørt på den, I har - i hvert fald er chancen for at lave en nu til stede. Eleverne på produktionsskolen har lavet trin på forhånd, så arbejdet vil have karakter af montering, og TS er sponsor på tov her til. Prøv at dreje en kofilnagle - hav gerne en model med egne dimensioner med. Et spændende varieret program venter, læs mere på TS hjemmeside, hvor også tilmelding skal ske: Programmet er ligeledes omtalt i TS-årbog Håber, vi ser mange medlemmer i Nakskov! Læs også Vandet Rundt side 16 Annette Dres, ombord på EMANUEL, med armen i gips Foto: Helle Harry Knudsen NH1 er altid klar til assistance. Foto: Annette Dres 24

25 Nyoptagne fartøjer TS byder velkommen til de nyoptagne fartøjer. Har du et fartøj til optagelse kan du gå ind på TS hjemmeside og finde optagelsespapirer - downloade eller kopiere og sende til sekretariatet. Adressen findes, som altid, på side 3. Tegninger: Sven Bülow ALMA, Wismar, Bornholmer Lachskutter, kravel eg på eg, bygget i Kerteminde i 1928, ca 12 BRT, Manfred Müller ALVA, Roskilde, jolle, lærk på eg, byggested og år ukendt, 1 BRT, Jesper Tornberg, ALVILDA, Frederikssund, drivkvase, lærk på eg, bygget i Hundige i 1911, 2 BRT, Søren Pilemann, AMANDA, Holbæk, fiskekutter, kravel eg på eg, bygget i Kerteminde i 1939, 13,31 BRT, Friedrich Meixner

26 Nyoptagne fartøjer Tegninger: Sven Bülow CHRISTINA, Skive, Colin Archer galease, eg, bygget i Frederikstad Norge i 1916, 14 BRT, Christian Østergaard DUE, Kvols, Blekinge Ege, klinkbygget ask på eg, bygget i 1983, 900 kg, Sara Deleuran FRIVAGT, Aarhus, Colin Archer, kravel lærk på eg, bygget i Randers i 1983, 5 BT, Hanne Stubbe JOSEPHINE, Frederiksværk, fiskekutter, kravel eg på eg, bygget i Holbæk i 1942, 11 BRT, Bo Brandt Petersen

27 Nyoptagne fartøjer SUS, Kalundborg, halvdæksbåd Helsingørjolle, fyr på ask, bygget i Kastrup i 1949, 1,61 BRT, Finn Frederiksen Indkaldelse til generalforsamling 2014 Generalforsamlingen 2014 afholdes i Flensborg søndag den 8. juni 2014 kl Dagsorden nedenfor i henhold til vedtægterne vil blive suppleret med indkomne forslag og oplysninger om hvem, der modtager valg. Dagsorden iflg. vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse af kontingent 6. Valg i henhold til 7 7. Eventuelt På valg er (pkt. 6): Formand: Lauge Damstrup (modtager genvalg) 2 bestyrelsesmedlemmer: Karsten Heide (modtager genvalg) Alexander Feirup (modtager genvalg) 2 bestyrelsessuppleanter: Jan Christensen Mads Knudsen 1 Revisor: Kirsten Hjort (modtager genvalg) 1 Revisorsuppleant: Poul Pilegård Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Kapsejlads på Flensborg Fjord i forbindelse med Rum-Regatta 2013, fjorden og havnen lægger op til mange aktiviteter med både store skibe og små joller når vi samles i juni måned.flensborg Rum Regatta sejles afholdes hver år i Kr. Himmelfarts ferien, weekenden inden pinse. Foto: Nis-Edwin List-Petersen 27

28 Træskibsammenslutningens Love 1 Navn Sammenslutningens navn er Træskibs Sammenslutningen Landsforeningen til bevarelse af ældre brugsfartøjer. 2 Formål Sammenslutningens formål er at fremme bevarelsen af ældre brugsfartøjer, herunder øge standarden for sømandskab, vedligeholdelse og sikkerhed ved fartøjernes brug, samt medvirke til at fartøjerne bevares under videst mulig hensyntagen til deres kulturhistoriske værdi. Sammenslutningen skal være et forum for gensidig vejledning og støtte i alle forhold, der vedrører medlemmernes fartøjer. Sammenslutningens fartøjer bør følge Skibstilsynets krav. Alle ombygninger skal foretages under videst mulig hensyntagen til håndværksmæssig kvalitet og fartøjets oprindelige udseende. Sammenslutningen søger samarbejde med foreninger med nærbeslægtede formål. I den sammenhæng har TS medvirket ved udarbejdelsen af et fælles europæisk charter for fartøjsbevaring - Barcelona Charteret, der redegør for filosofi og retningslinier for det kulturelle fartøjsbevaringsarbejde for sejlende skibe. TS har tiltrådt charteret, der udgør et selvstændigt bilag til denne paragraf. 3 Bemyndigelse TS repræsenterer træskibenes sag overfor offentlige myndigheder og andre institutioner. Lokale træskibsforeninger/ts-afdelinger kan dog bemyndiges til at repræsentere Sammenslutningen vedrørende lokale spørgsmål. 4 Medlemskab Alle interesserede, der vil støtte foreningens arbejde, kan optages i Træskibs Sammenslutningen som stemmeberettigede medlemmer. Medlemmerne kan få deres fartøjer optaget i fartøjsregisteret med ret til at føre foreningens stander under følgende forudsætninger: 1. at der er tale om et ældre brugsfartøj eller en materiale-ægte kopibygning. 2. at rigningen er i overensstemmelse med skibstypen, hvis fartøjet er sejlførende. 3. at ejeren (fartøjsrepræsentanten) udfylder foreningens fartøjsoplysningsskema, samt erklærer sig enig i Træskibs Sammenslutningens målsætning som formuleret i at fartøjet til enhver tid er ansvarsforsikret. Eksklusion af et medlem skal varsles skriftligt af bestyrelsen sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen og vedtages på denne af et flertal af de fremmødte medlemmer. 5 Generalforsamling Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i forbindelse med pinseregatta. Generalforsamlingen indvarsles til alle medlemmer senest 1 måned før. Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Kontingentet fastsættes på generalforsamlingen. Har medlemmet et fartøj, betales tillige et gebyr for dette. Gebyrets størrelse afhænger af fartøjets tonnage. Årskontingent og gebyr betales forud i januar kvartal. Kun fremmødte medlemmer uden kontingentrestance har stemmeret. Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse af kontingent 6. Valg i henhold til 7: a. formand/kasserer b. bestyrelsesmedlemmer c. bestyrelsessuppleanter d. 1 revisor e. 1 revisorsuppleant 7. Eventuelt 6 Regnskab Regnskabet revideres af den valgte revisor og skal forelægges på den årlige ordinære generalforsamling. Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskabet offentliggøres ved udsendelse til medlemmerne inden generalforsamlingen. 28 (korrekt udgave af love, jf fejl i Årbogen) 7 Bestyrelse Bestyrelsen består af 7 medlemmer. Valgperioden er 2 år. Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg i lige årstal. Kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige årstal. Formandsposten og mindst 3 af de øvrige bestyrelsesposter skal besættes med fartøjsrepræsentanter. Valgperioden for suppleanter og revisor er 1 år. 8 Lokalfolk Bestyrelsen opdeler efter behov landet i lokalområder og udpeger i samarbejde med lokale medlemmer lokalfolk til at repræsentere TS i disse lokalområder. Efter behov kan bestyrelsen nedsætte udvalg med bestemte arbejdsområder. Medlemmer af disse udvalg, samt lokalfolk tilsendes referater fra bestyrelsens møder. Bestyrelsen afholder mindst én gang om året et fællesmøde et centralt sted i landet for lokalfolk, udvalgsmedlemmer, bestyrelse o.a. 9 Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling indvarsles på samme måde som den ordinære. Beslutning herom kan træffes af bestyrelsen eller mindst 1/5 af medlemmerne. Dagsorden skal angives. Bestyrelsen er pligtig til at afholde en sådan generalforsamling senest 6 uger efter begæring er indgivet, dog således at juni, juli og august ikke medregnes. 10 Opløsning Forslag til sammenslutningens opløsning skal forelægges for en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Til opløsnings vedtagelse kræves mindst 2/3 af de fremmødte stemmer. Derudover kræves, at opløsning vedtages med samme majoritet på en ny generalforsamling, der afholdes indenfor 2 måneder derefter. Generalforsamlingen afgør, hvilken institution, forening, museum eller lignende, sammenslutningens aktiver skal tilfalde. Lovene er senest revideret på generalforsamlingen i Nyhavn 2011.

29 Maritimhistorisk konference i Aabenraa april bliver der afholdt en åben maritimhistorisk konference. Af Jens Riise Arrangører er Maritim Kontakt, et udvalg der ønsker at styrke forskningen i den maritime kulturarv og repræsenterer Danmark i en international kommission for maritim historie. De maritimhistoriske konferencer, der afholdes hvert andet år, er åbne for alle interesserede. Det bliver en weekend med foredrag, udflugt og bogaktion. Og ikke mindst en god mulighed for networking og kammeratligt samvær. Program og pris foreligger ikke endnu, men bliver slået op på Træskibssammenslutningens hjemmeside og på facebook. Interesserede er naturligvis også velkomne til at kontakte mig direkte: [email protected] Konferencegæsterne fik sig en bajer under besøget i Marineforeningen i Nakskov i 2012 Foto: Jens Riise 29

30 Helsingør inviterer til Sundtoldsmarked Af Knud Thatt Et marked som for 200 år siden blev sidste år afholdt for første gang i Helsingør. Det tiltrak 4000 mennesker til Havnepladsen. Der deltog mere end 100 frivillige i autentiske dragter, der formidlede og solgte produkter, som man kunne købe for 200 år siden. Der var friskfangede havfruer, skibsklarerere, soldater, rebslagere samt kvaksalver og andre markedshandlere. En stor dag! Sundtoldens museum, Skibsklarerergaarden, stod som arrangør. Sundtoldsmarked 2014 er år to i forhåbentlig mange års fortælling om Sundtolden. Nu udvides markedet til også at omfatte historiske skibe i Sundtoldens havn, og derfor indbydes TS medlemmer til deltagelse i historisk sundtoldsmarked lørdag den 23.august. Det historiske Sundtoldsmarked 2014 finder sted på Havnepladsen og på den tilstødende Kongekaj. Historiske sejlskibe deltagende i Sundtoldsmarked 2014 lørdag d. 23. august, kl Historiske sejlskibe tilbydes følgende betingelser i Helsingør Havn: Tidsrum: Fredag den 22.august 2014 kl søndag den 24.august 2014 kl Placering: Kongekajen Gratis ydelse: Havneafgift, vand og el Bemærk: Før indsejling skal havnevagt kontaktes på tlf I øvrigt henvises til Helsingør Havns hjemmeside. Sundtoldsmarkedet vil sætte pris på åbent skib, og giver mulighed for salg af tidstypiske varer i markedets åbningstid. Yderligere oplysninger og tilmelding til: Knud Thatt på tlf.: eller [email protected] 30

31 Specialer: Egetræ Robinie/Akacie Douglas gran Lærketræ Linolieprodukter Kæmpe lager midt i DK, på havnen i Svendborg. Hurtig levering af lagervarer til ønsket adresse. Tlf Indehaver : Christian Bidstrup Lundeborg Træ, Kullinggade 29, 5700 Svendborg VEDLIGEHOLD af JOLLER fod Smakkejoller sjægte - oselvere hækjoller og travaljer vil vedligeholdes SKAL vedligeholdes. Se det som en fornøjelse! Prøv det! Læs om det! TS har det! Hent selv hæftet på Navnestandere Foråret kommer (heldigvis) langsomt snigende. Få en ny navnestander til dit skib og glæd dig til at komme ud at sejle endnu mere end du plejer. Henvendelse: Asta Graunbøl. Tlf: mail: [email protected] OBS.! Ny mail.! 31

32 Skal du købe båd? - Det er købers marked og du står stærkt som køber men: Er båden teknisk set i orden? Er prisen rigtig på din drømmebåd? Mangler der dokumentation på båden? Skal drømmen blive virkelig uden smerte? Her får du kompetent rådgivning som køber: Hugo Hein & Partners DET BETALER SIG Ring til Hans-Ole Bergstrøm på Havnegade 17 b, 3600 Frederikssund Annoncepriser: Reproklar annoncetekst/billeder sendes på til TS-sekretariatet. TS er ikke MOMS-pligtig. Annoncerne bringes i TS-bladet, og for faste annoncører desuden på ts-skib.dk. Priser: Faste annoncører betaler årligt kr for en annonce i 4 blade og på ts-skib.dk. Én gang om året fakturerer TS-sekretariatet annoncen. Annoncer i enkeltblade koster: 1/4 side: kr /2 side: kr /4 side: kr /1 side: kr Fakturering sker ved annoncens bestilling. Efter aftale kan enkeltstående annoncer lægges på ts-skib i perioden indtil næste blad udkommer. Til fartøjsejere og fartøjsrepræsentanter Brug fartøjslisten på til formidling af oplysninger om dit skib. Få et billede med og oplys din korrekte mailadresse. TS-bestyrelsen eller Skibsbevaringsfonden har ind imellem brug for at kontakte/informere fartøjsejerne, og så er det ærgerligt, at kun halvdelen har oplyst en mailadresse. Desuden pynter det gevaldigt med et billede af dit flotte fartøj. Klik ind på fartoejsliste.html og find dit fartøj. Hvis der mangler billede og mailadresse, eller du har andre korrektioner, så informer pr. mail til [email protected] De bedste hilsner fra Egon Hansen, TS-fartøjsregistreringsafdelingen m.v. 32

33 Alle former for fartøjer modtages i kommission. Vi har mange ventende købere i vort kartotek til mange forskellige former for fartøjer. Ring uforbindende til os og hør nærmere. De får altid reel betjening. Østsjællands Yacht- og Skibssalgsbureau Mød os på Kom til Aalbæk Vi elsker træskibe (mellem Skagen og Frederikshavn) Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggeri sponserer havneafgiften i Aalbæk havn det første døgn for alle træbåde, der gæster havnen. [email protected] Sdr. Havnevej 65, 9982 Aalbæk Tlf:

34 Aktivitetskalender 2014 Danmark MARTS Medlemsmøde i Nakskov APRIL Maritimhistorisk konference MAJ 25. Kulturhavn Kronborg indvies. JUNI Pinsestævne i Flensborg Aalborg Regatta TS Uddannelse- og træningssejlads Tordenskioldsdage i Frederikshavn /7 Vinden Drar JULI Nordisk Kystkulturfestival Kuttertræf i Ebeltoft Nordisk Sejlads TS-Skibsdage på Fejø Øhavet Rundt Fyn Rundt AUGUST 2. Kapsejlads - Fejø Drivkvaselaug sammen med tyske Zeesboote Hajkutter Regatta Nysted Rostock Træf Fjordens Træbåde Verdensmesterskaber i Sjægtesejlads Kongelig Classic (Aabenraa - Flensburg) Nyhavns Kaffekop VM i Smakkesejlads Pokalsejlads SEPTEMBER 07. Kurs Aalborg Maritim Festival i Løgstør Limfjorden Rundt OKTOBER? Kulturnat. Aktiviteter på veteranskibe i Nyhavn Medlemsmøde 34

35 Aktivitetskalender 2014 Udland MAJ 28. 1/6 RUM-regatta, Flensburg JUNI 29. 5/7 Vinden Drar JULI Nordisk Sejlads /8 Tall Ships Race Ålands Sjødagar AUGUST Risø Trebåtfestival Hajkutter Regatta Nysted Rostock Hanse Sails Konkelig Classic, (Aabenraa- Flensburg) 35 Foto: Andrea Gotved

36 Afsender: Træskibs Sammenslutningen v. kasserer Egon Hansen Engbjerget Holbæk Meddel adresseændring til kassereren. Retuneres ved vedvarende adresseændring. Christian Mølsted. Solopgang v Drogden ( ) 36