Februar 2014 Årgang 43 nr. 1 ISSN

Transkript

1 Februar 2014 Årgang 43 nr. 1 ISSN Skibsdagene på Fejø trækker flere og flere TS-medlemmer, heldigvis også unge og endnu yngre. Læs om det spændende program i år, der netop har mange tilbud til børn og unge, på side Læs også en beretning fra de unge på vikingeskibet LINDHEIM SUNDS, der deltog sidste år, på side 7-9. Og så er der mulighed for at sejle og lære i en hel uge om bord på større TS-skibe inden Fejø-træffet - læs side Foto fra Skibsdagene Annette Dres

2 REDAKTIONEN: Redaktør: Andrea Gotved, Silkeborggade 10A, st. th, 2100 København Ø Redaktion: Nis Olsen, Slotsvej 12, Holbæk Jens Riise Kristensen, H/F Sundbyvester 2300 København S jens.riise.k@gmail.com Grafiker: Claus Lidbjerg, Søndertoften 178, 2630 Taastrup ts.grafiker@gmail.com Annoncer: Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand: Lauge Damstrup Brøndum, Slotsvej 12, Holbæk teamdamstrup@gmail.com Næstformand: Merete Ettrup, Slotsvej 12, 1, 4300 Holbæk merete.ettrup@gmail.com Kasserer: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk Bestyrelsesmedlem: Alexander Feirup, Brunsgårdvej 1, Nørlem 7620 Lemvig alexlist@hotmail.com Bestyrelsesmedlem: Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup karstenheide@mail.dk Bestyrelsesmedlem: Annette Dres Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 København S annettedres@hotmail.com Bestyrelsesmedlem: Sara Deleuran, Virksundsvej 62, 8831 Løgstrup, , saradeleuran@gmail.com 1.Suppleant: Jan Christensen, Ny Hagestedvej 51, 4532 Gislinge emma-anne-jan@jubii.dk 2.Suppleant Mads Knudsen, Havnepladsen 14, 0023, 4720 Præstø, , gaffelsejl@gmail.com Revisor: Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov kirsten@hjort.eu Revisor. supp.: Poul Pilegaard, Brolæggerstræde 20, 4300 Holbæk poulpilegaard41@gmail.com TS-LOKALFOLK: Nordjylland: Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg br@math.aau.dk Djursland: Geert Bilander Nedergade 30 A 8400 Ebeltoft geert@.bilander.dk Limfjorden: Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur / tousgaard.fur@fibermail.dk Østjylland: Vacant Sønderjylland: Maria Heebøll, Årøsund Havn 24, Årøsund, 6100 Haderslev heeboell@ .dk Ribe og Vadehavet: Preben Glud Skibbroen 29, Ribe pbglud@.mail.dk Østfyn: Vacant Vestfyn: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart jgsnug@profibermail.dk Sydfyn: Poul Erik Simonsen, Katterød Mark 7, 5600 Faaborg, / pouleriksimonsen@hotmail.com Nordsjælland: Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde ingelise@brandt.mail.dk Vestsjælland: Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev / kirstflem@gmail.com Sydsjælland Mads Knudsen, Havnepladsen 14, 0023, 4720 Præstø, , gaffelsejl@gmail.com Isefjord: Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke / sanderhoffhenning@gmail.com Køge Bugt: Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge / veritas5pak@live.dk Kbh. Nyhavn: Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S ericerichsen1@gmail.com Lolland: Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov galleybenny@gmail.com Falster: Henrik Andersen, Kongsnæstoften 7, 4850 Stubbekøbing gretheoghenrik@gmail.com Bornholm: Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne pfs@traebaade.dk TS - Repræsentanter i Skibsbevaringsfonden: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk Sven Irgens-Møller, Kirkegade 2, Jebjerg, 7870 Roslev sim@skivephs.dk REPRÆSENTANT I EMH: Nis-Edwin List-Petersen Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa nis-edwin@list-petersen.dk FORSIKRING: Dansk System Assurance KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø (hverdage 8-16) Knob, stik og splejs: Werner F. Nielsen, Mølstrupvej 70, 7480 Vildbjerg

3 Det koster meget sølv at vinde guld TS-sekretariatet v/lis Jensen Stendyssen Kirke Hyllinge Telefon: Webredaktør: Merete Ettrup Ekspedition af alle annoncer - dvs. medlemsannoncer (vises i bladet kun som en henvisning til hjemmesiden) og betalingsannoncer. TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk Webredaktør: Merete Ettrup (se bestyrelsen side 2) Medlemskontingent for 2013, kr. 350, - Ungdomskontingent u. 25 år, kr. 150, - Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelsesformularen på hjemmesiden. Foruden medlemskontingentet betales kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg: Joller og åbne både under 2 BRT kr. 0, - Fartøjer mellem 2 og 13, 9 BRT kr. 300, - Fartøjer mellem14 og 19, 9 BRT kr. 600, - Fartøjer mellem 20 og 49, 9 BRT kr. 900, - Fartøjer over 50 BRT kr. 1200, - For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander. Deadline blad den 23 marts Formanden har ordet om Røde Orm og fremtiden og forberedelserne til nyt sekretariat Da Røde Orm red hjem fra Vesterled, efter at han havde udrustet sin flåde på flere skibe, udbrød han: Det koster meget sølv at vinde guld!. Sådan har jeg det også efter et dejligt bestyrelsesmøde og efterfølgende kolofonmøde her i januar. Det koster mange penge, men vi kunne ikke få det billigere nogen steder. En enig bestyrelse støttede mig i at bruge kr. af vores arv til at ansætte Merete Ettrup i en tre måneders periode. En periode, der vil blive brugt til at få sendt et hav af fonds ansøgninger af sted, udvikle et idekatalog til erhvervslivet og de muligheder, der er for samarbejde her. Få oprettet en hvervekampagne, finde medlemstilbud, styrke vores netværk og meget mere. For mig er det et kæmpe skridt ind i fremtiden, en fremtid, der er så vigtig for vores skibe, ungdom og fremtidens arbejdspladser. Det er et brud med 42 år frivilligt arbejde, og flere kritikere mener, at nu er sjælen i TS væk. Dette er efter min mening forkert, da jeg kun kan se, at vi får udført et stykke arbejde, som forhåbentligt viser sig at åbne for mange muligheder og tilbud i fremtiden. Jeg har i mange år støttet mig til en læresætning, jeg lærte af en klog gammel kaptajn. Man skal selv hjælpe sine muligheder på vej, så husk at holde højde til luv. TS har sat kursen mod muligheder, der ligger til luv, og som ikke ville kunne nås med den gamle kurs. Så stræk pikfaldet og gå fem grader højere til vinden! Det startede dengang i 1972 med galeasen Brus, nu SKIBLADNER, den tremastede skonnert FULTON, tremastede skonnert ELINOR og jagten OTTO MATHISEN med Michael K, som blev TS første formand, samt flere andre fartøjer - Christian med sin tomastede skonnert ARON havde allerede været i gang en sæson eller to, da disse skibe samt smakkesejlerne fra Humlebæk og Sletten lagde grunden til TS med Ole Crumlin-Pedersen på Vikingeskibsmuseet og udstillingen Under sejl påny i 1971 som inspiration. Vi skylder disse pragtfulde og visionære folk at videreudvikle TS og forsøge at fremtidssikre den sejlende kulturarv. Vi skylder de unge nye søfolk og håndværkere at hjælpe til med at bevare og forbedre de jobs og muligheder, der er i de gamle skibe.og derfor sker det med god samvittighed og med troen på, at det er vigtigt at turde gøre noget, selv om det er svært at se, hvad der ligger under kimingen. En stolt og glad formand, Lauge Damstrup. 3

4 Tre måneder til at finde den nye kurs Bestyrelsen i TS har projektansat Merete Ettrup i tre måneder til at skabe grundlag for et fuldtidsbemandet sekretariat engang i fremtiden. Af Nis Olsen Formand Lauge Damstrup, betyder det, at skibet med navnet»nyt Sekretariat«nu har sluppet fortøjningerne og lagt fra kaj?»det er en lykkelig aftale, at vi har kunnet ansætte Merete i tre måneders projektjob, fordi muligheden for at forsøge at skabe det nye sekretariat nu er blevet konkret. Hun kan nu koncentreret bruge de tre måneder på fuld tid«, siger TSformanden og fortsætter:»det er en god ting for træskibene og for hele branchen, fordi der nu er nogen, som kan arbejde på at skabe relationer til erhvervsliv, politikere, fonde med videre, som der ikke har været der tidligere, hvor vi arbejdede ad frivillighedens vej. Bedre forhold for private og charterskibe»vi skal bruge chancen til at få de større visioner på plads, højne mulighederne for at skabe job i branchen, for at skabe noget stabilt fremadrettet. Chartermarkedet er gået i stå, alle skibe kæmper for at overleve, nogle har slet ikke været ude at sejle. Det er skidt, når charterflåden hænger i bremsen, for det er eksistensgrundlaget, der slår igennem til værfter, sejlmagere, blokmagere, hele vejen rundt. Også for os andre, som skal klare skibet på en privatøkonomi. Som jeg siger til Skibsbevaringsfonden: Vores private sejlende kulturarv er da lige så meget værd som museernes, så denne chance kan også være med til at forbedre forholdene for småskibsfolkene«.»det giver chance for at lancere ideen om, at med TS-skibene har vi et produkt og en atmosfære, der er helt unik. Det kan vi sælge, det kan erhvervslivet bruge. Det kan Danmark bruge. Tænk, hvis der er ti smakkejoller, der kan hjælpe dansk erhvervsliv i Brasilien ved at sejle dernede i forbindelse med OL. Det vil være noget for noget, vi skal nemlig bidrage og yde, vi skal ikke bare tigge om penge«. Pengene skal ud for at arbejde Er det ikke en stor mundfuld på tre måneder?»disse tre måneder skal munde ud i, at der ligger en rimelig konkret plan: Sådan skal vi gøre for at få sekretariatet. Forhåbentlig er der også kontakter til fonde med ansøgninger ude på en halv million kroner, og til erhvervslivet, så vi har en køreplan klar«. Er tre måneders løn ikke mange penge for foreningen at bruge på løn til Merete Ettrup?»TS har haft det nuværende niveau i mange, mange år. Som jeg ser det, var det begyndt at være en hensygnende forening. Det skal vi selvfølgelig have vendt. Derfor er det en investering at bruge på at få lavet den plan. Jeg synes ikke, det er forkert at bruge af den arv, der er givet til TS for at udvikle foreningen. Nu får pengene lov til at arbejde. Det er mange penge, et nyt storsejl, men hvis det kan give en halv million, er det ikke så mange. Vi har jo også taget de muligheder for støtte, der er i det offentlige system til at bringe lønomkostningerne ned«. Arbejdet op på højere niveau Nogle vil tvivle på, at man kan skaffe pengene på tre måneder?»nej, det kan vi ikke, men vi kan nå at få sat noget i gang, så der er grundlag for at arbejde videre og udvikle videre på. Allerede nu, få dage efter, begynder det at vise sig: Nu skal vi på Christiansborg til partipolitisk konference om kystkulturturisme. Det kan lade sig gøre, fordi der ikke er et arbejde, der skal passes et andet sted. Nu er det Meretes arbejde. Det er ikke noget, hun skal gøre efter kl. 16, når hun kommer hjem fra et andet arbejde, eller som jeg skal gøre det ude fra en slæbebåd uden telefonforbindelse«. 4

5 En enig bestyrelse sagde ja til projektet på tre måneder. Men hvorfor ansætte sin egen næstformand og ikke en udefra?»vi har taget en person, som kender TS indefra, og som har brugt rigtig mange frivillige timer i det forgangne år på at dygtiggøre sig. Det er prisværdigt, at TS har været så heldig at have en næstformand, som i sin fritid har gået på kursus for at blive dygtig til at samle penge til TS. Dette projekt handler om at dykke dybere ned, og hvis man starter med en ny, skal vedkommende bruge tid på at begynde forfra«. Gælder det også den kommende sekretariatsleder?»når udviklingen af sekretariatet er finansieret og kommet så langt, at der skal opslås en stilling som sekretariatsleder, skal der laves en jobbeskrivelse. Og så vil den dygtigste ansøger få jobbet. Det skylder vi den danske sejlende kulturarv og alle de job, der hænger fast i det. Tænk, at vi er med til at skabe job - der skal vi ikke have en eller anden amatør«. Vi skal tage os selv alvorligt»som ansvarlig formand skylder jeg hele branchen at gøre det her. Vi skaber jo job og omsætning. Det er ikke bare fordi vi synes, det er sjovt at lave en stavvending med en tremastet skonnert, men reelt fordi vi bidrager til husholdningen af Danmarks økonomi, til uddannelsen af de unge og til at hjælpe de ældre, der synes, det er spændende at være med i et laug for at sejle. Det er livskvalitet, vi skylder. Vi kan ikke være bekendt ikke at gøre det. Vi skal tage os selv og vores opgave alvorligt«, lyder det fra Lauge Damstrup.»Hvis vi gør det, vi hele tiden har gjort, får vi det, vi hele tiden har fået. Men hvis man ikke gør noget, vil foreningen syne hen. Bestyrelsen har udtrykt tillid til, at det er værd at gå videre med. Vi skal i dybden for at kunne forholde os til de forskellige spor og undersøge hvilke, der skal læges døde, og hvilke der skal føres videre. Vi vil ikke stå med et ufinansieret sekretariat. Så meget respekt har vi for pengene«. Medlemsskibene giver TS et produkt og en atmosfære, der er helt unik, siger Lauge Damstrup. Hvorfor skulle foreningen ikke hjælpe dansk erhvervsliv med ti smakkejoller til opvisning ved OL i Brasilien, hvis der bliver betalt for det? Foto: Jens Riise 5

6 Tre måneder til at blive klogere Merete Ettrup, hvad er dine opgaver i de tre måneder?»arbejdsbeskrivelsen er: At forberede ansøgninger for en halv million kroner og at forberede grundlaget for organisatoriske ændringer. Det er også at få beskrevet alle de projekter, vi gerne vil sætte i gang: Indtjening gennem egne aktiviteter i form af ansøgninger til fonde, igennem hvervekampagner og igennem erhvervssamarbejder. At blive klogere på det, opbygge kontakter og afsøge bæredygtigheden af nogle af alle vore ideer, som vi allerede har arbejdet med«, siger næstformanden.»det er også at undersøge sekretariatets bæredygtighed i opstartsfasen og i en fortsat drift. Hvilke konsekvenser har det at gå fra frivillig baseret organisation til en organisation med et professionelt sekretariat?«.»det er jo ikke sådan, at sekretariatet har åbent nu. Det er et konsulentjob i de tre måneder, der handler om at undersøge og komme dybere ned i ideer og prøve, om de kan bære«, tilføjer Merete Ettrup. Et hav af nye medlemmer Er det ikke ambitiøst, når I taler om at opnå medlemmer?»det er jo en af de fremtidige aktiviteter og det er ikke a-medlemmer. Skibene og de aktive medlemmer skal stadig være grundlaget i foreningen, men vi tænker på at åbne for støttemedlemmer, der kan markere deres opbakning til den sejlende kulturarv. Den mulighed bliver vi ustandseligt spurgt om fra vores egne medlemmer for eksempel ved stævnerne: Hvordan får vi fat i alle dem, der kommer og kikker, eller sejler med? Der er mange laugsmedlemmer, som på nuværende tidspunkt ikke har valgt at være medlem af TS i form af den fulde pakke «.»Men hvervning af støttemedlemmer kræver også, at foreningen konsoliderer sig på en anden måde og tydeligt er til stede ved stævner, politiske debatter og alt, hvad der relaterer sig til det maritime miljø. Og det falder igen tilbage på et professionelt sekretariat«. Ved sidste års TS-pinsestævne i Holbæk trak træskibene mere end tilskuere. Det kan være et godt grundlag for at hverve støttemedlemmer til træskibssagen. Foto: Andrea Gotved 6

7 Et stille døgn med Lindheim Sunds Sejl og årer er drivkraften, når glade unge fra Den frie Læreskole i Ollerup sejler danske farvande tynde i vikingeskibet Lindheim Sunds og Nordlandsbåden Vid Af Mads Petersen, næstformand og skipperaspirant 10:00 13/7-13 Farvandet vest for Lohals N, Ø. Vind 2 s/m NV Vejret er smukt! Om end lidt for lidt vind. Efter nogle skønne dage på Fejø med en masse hygge, vidensdeling og snak med andre træskibssejlere er vi nu på vej hjemad mod Rantzausminde. Dagen før havde der heller ingen vind været, og åledrivkvasen CONCORDIA var så flink at give både os og Nordlandsbåden Vid også fra Skibslag V et slæb fra Fejø til Langeland, så vi slap for at bruge rugbrødsmotoren hele vejen. Dagen havde været præget af smådrillerier imellem de to åbne både, mest fra Lindheim til Vid, da vi jo var både større og lå forrest. Aftenen og natten blev brugt på Lohals strand. Der blev hygget omkring bålet, lavet mad, fortalt røverhistorier, og folk tørnede tidligt ind; en del, inklusiv forfatteren, valgte at sove på skibet, som lå for svaj et stykke ude, en lidt kølig fornøjelse selv midt i juli. Men nu ligger vi altså her og vugger, vandet er klart, og halsen melder om marsvin ret forude og ørredstimer ret under. Folk daser, læser avisen (der er en eller anden, der har fået fat i den nye udgave), der bliver smurt madder, hyggesnakket og læst op af Jørn Riel om Grønland og selvbesmittelse. Sejlet blafrer og kun sjældent fanger det vind, skipperen og undertegnede snakker lidt om den kommende sejlads, dovent med denne vind bliver vi nødt til at overnatte i Lundeborg. Madderne går rundt, traditionen tro får skipper og rorgænger først, og fadet går derefter frem i skibet. Næste fad starter i halsen og går ned agter, livet er skønt! Uden mad og drikke... Foto: Bjarne Kristiansen 14:00 13/7-13 Nord for Rudkøbing ` 02`` N, Ø. Vind 12 s/m V Det er blæst op, en del faktisk! Vi går ned gennem Langelandsbæltet på en styrbords bidevind og med rebet sejl. Det er hårdt for den gamle kone, en råsejler er ikke så god på bidevind, men der er ingen nervøsitet, vi har været ude i det, der var værre, og skibet blev i vinters klargjort fra ende til anden af nogle få, men energiske folk for at blive klar til syn i foråret. Det er vores evige problem: Folk får job i det ganske land og flytter væk fra Ollerup og Den frie Lærerskole, hvor Lindheim Sunds i 70erne blev bygget af en energisk specialegruppe, og hvor mange af medlemmerne i dag lærer skibet at kende. Det kan godt være svært 7

8 at samle en stor nok flok til vedligeholdet. Nede ved styreåren går snakken om, hvad vi gør. Der er to muligheder. Enten kan vi gå op igennem Svendborgsund for at komme hjem, men både vind og strøm er imod, og farvandet er snævert. Ellers kan vi gå rundt om Tåsinge, en noget længere tur, men ikke så præget af strøm og snævre løb. Til gengæld skal vi under Langelandsbroen et sted, hvor strømmen kan være forræderisk selv i magsvejr. Og vinden ser ikke ud til at lægge sig foreløbig. Skipperen og undertegnede får pludselig den idé, at vi jo kan gå ind i Thurøbund og gå under dæmningen, hvis vi altså lige lægger masten ned først. Det sparer tid, og vi får en halvvind genialt! Planen bliver vendt og drejet, risikovurdering, er det forsvarligt, hvad vil give problemer (her bliver forfatteren nødt til at indrømme, at vi meget hurtigt fandt ud af, at der faktisk ingen risiko eller problemer var overhovedet). Den store plan bliver derefter fremlagt for folket og mødt med en vis skepsis. Irrelevante spørgsmål som: Har I prøvet det før? Er det sikkert? Kan man det? bliver mødt med ophøjet sindsro. Efter megen unødvendig palaver bliver det selvfølgelig til, at vi går til Thurø, dog med den lille ændring, at vi overnatter i skipperens kollektiv, som ligger lige i nærheden. morgenfriske unge vikinger sig ud for at lægge masten ned. Skibet er lagt til ved en bro, men alligevel er det ikke uden en vis spænding, at arbejdet begynder (en spænding, der selvfølgelig ikke bliver vist, da det jo bare er piece of cake det her). Det viser sig da også, at det ikke er helt så lige til, masten skal jo løftes op af mastefisken, før den kan lægges ned. Men med snilde og behændighed, en solid tripode og en hel del muskler, samt nogle hurtige kommandoer ligger masten fint ned gennem skibet. Resten af besætningen dukker op, skibet bliver pakket, og vi begiver os under dæmningen, som vi flot passerer, og en god rotur i modvind gennem Svendborgsund mod hjemhavn begynder. Endnu en dag på kontoret er vel overstået, og snakken går nede agter om, at nu skal vi have ændret på den mastefisk og sat en talje i forstaget, så vi kan lægge masten ned mere næste år. 09:00 14/7-13 Thurøbund N, Ø. Vind 5 s/m V Efter en aften i land med hygge, et par øl og en burger begiver syv Masten sættes, 8 Foto: Bjarne Kristiansen

9 Tre skibe fra Lærerskolen Vikingeskibet Lindheim Sunds er en rekonstruktion af Skuldelev V-fundet fra Roskilde Fjord. Hun blev bygget af en gruppe entusiatiske specialestuderende på Den frie Lærerskole i Ollerup på Sydfyn, hvor hun stadig har til huse. Skibet er dog ejet af Foreningen Skibslag V, der har medlemmer fra hele landet, da foreningen er åben for alle, lærerstuderende som udefrakommende, unge som gamle. Udover Lindheim Sunds, der er 17 meter lang og kan sejle med op til 31 personer, råder Skibslaget også over Nordlandsbåden Vid og Meginjollen Frillen. Lindheim Sunds sejler såvel med medlemmerne som med skoleklasser på dags- og ugeture. Skibslag V har førhen ikke været forbundet med Træskibs Sammenslutningen, men efter en invitation til Skibsdage på Fejø 2013 er et spirende samarbejde begyndt. Alle mand ved årene, Fejø 2013 Foto: Annette Dres 9

10 TS lokalfolk er foreningens hjerte Og nu skal hjertet have mere blod: Bestyrelsen vil styrke det lokale samarbejde. Men det kræver en gennemdiskuteret plan. Af: Merete Ettrup, næstformand Traditionen tro mødtes lokalfolk fra hele landet med TS bestyrelsen i den tredje weekend af januar. En slags nytårskur, hvor året bliver sat i gang med en udveksling af ideer, erfaringer og ikke mindst forventninger på tværs af landet og mellem lokalafdelingerne og bestyrelsen. Men hvem er egentlig TS lokalfolk? Hvordan bliver de valgt eller udpeget? Hvad er deres funktion? Hvad kan du som medlem bruge lokalfolkene til? Hvad kan TS forvente af lokalfolkene? Hvad forventer lokalfolkene sig af bestyrelsen? Som Flemming Olsen fra Vestsjælland bemærkede på mødet, så havde han prøvet at søge på efter noget, der kunne kaste lys over hans opgave som lokalmand men uden at have fundet noget brugbart. Og det er jo ikke fordi, det kommer bag på bestyrelsen, at en sådan beskrivelse mangler. De gange, det er forsøgt at formulere noget om lokalfolkenes opgave, er det strandet i uenighed om opgaverne og hvilke krav, TS kan tillade sig at stille. Det er egentlig heller ikke så underligt, for der har aldrig været et overordnet mål for lokalfolkene det er bare vokset frem og lokalt blevet formet til situationen i netop det enkelte lokalområde. Stor forskel lokalt Bestyrelsen havde valgt at bruge årets kolofonmøde til at diskutere lokalfolksstrukturen og er vi så blevet klogere? Det korte svar er nej. Men det lidt mere konstruktive svar er, at vi blev rigtig meget klogere på, hvordan det fungerer rundt i landet, og at der er mange hensyn til virkeligheden i de lokale havne, som vi skal holde os for øje, hvis vi vover os ud i at prøve at gøre strukturen lidt mere gennemskuelig. Faktum er, at rigtig mange steder i landet er der virkelig spændende og dynamiske kraftcentre omkring træskibene. Men hvorfor så overveje at ændre på lokalstrukturen? Fungerer det ikke, som det er nu? Svaret er jo, hvis TS skal fortsætte med at være den forening, den er i dag, med samme medlemstal og samme aktivitetsniveau. Og så alligevel ikke. En sag om valg af ny lokalmand i Ebeltoft skabte i efteråret røre og frustration. TS bestyrelsen tog udnævnelsen til efterretning men der var ikke enighed i Ebeltoft om udnævnelsen, og vreden vendte sig mod TS, der ikke havde tjekket, om udpegning af ny lokalmand var gået demokratisk til. Problemet er bare, at vi i TS vist ikke har et eneste eksempel på en demokratisk valgt lokalmand! Alene af den grund at de udnævnte lokalfolk ikke har direkte adgang til TS medlemskartotek så ingen ved reelt, hvor mange TS medlemmer, der hører til deres område. Hvor skal grænserne gå? Og det med området er så en af de andre udfordringer, vi ofte støder ind i. For der er aldrig slået reelle streger på et Danmarkskort, der gør det helt tydeligt hvilket geografisk område, man som lokalmand dækker. En ting er at tale med Koncentrerede miner på Kolofonmødet i Fredericia. Foto: Flemming Olsen 10

11 de andre TSere på havnen, men hvor mange af TS 850 medlemmer ved helt bestemt, hvor de hører til? Og stemmer det overens med, hvor TS/lokalfolkene skulle mene, at de hører til? Men er løsningen så, at TS skal bygge en struktur op, der kræver demokratisk valg af lokalmand? Weekendens diskussioner gjorde det klart, at ingen efterspørger lokale TS foreninger med generalforsamlinger, bestyrelser og valg af lokalmand. Lokalt er virkeligheden meget forskellig; fra Nyhavn, hvor ingen kommer ind under broen uden medlemskab af TS og til Århus, hvor træskibshavnen er for alt træ, der kan flyde bredt fortolket! Meldingen fra havne som Faaborg og Ribe, der har vokseværk og har fået forankret sig i lokalområdet i kraft af et godt samarbejde med ikke- TS skibe er, at det hverken vil styrke TS skibene eller det maritime miljø i disse byer at isolere sig som TS medlem. Flere medlemsaktiviteter Tankerne om at kigge lokalstrukturen efter i sømmene kommer også af bestyrelsens ønske om at udvide medlemskredsen og støtte op om endnu flere aktiviteter lokalt. En struktur, der ikke kun understøtter kraftcentrene, men også dækker de enligt liggende skibe. TS 417 fartøjer (opgjort 1. november 2013) er fordelt på 119 havne. I 50 af havnene ligger kun et enkelt skib og i 37 af havnene er der kun 2 eller 3 TS skibe. 136 af vores medlemsskibe ligger mere eller mindre isoleret, og hertil kommer, at 40 af TS skibene er hjemmehørende i udlandet. Det vil sige, at halvdelen af foreningens skibe ligger udenfor de større kraftcentre. Bestyrelsen må derfor spørge sig selv, om disse skibe er godt nok repræsenteret i vores nuværende lokalstruktur? Bestyrelsen må også se på, at der er TS skibe repræsenteret i 119 havne, mens det kun er 76 havne, der er med i Frihavnsordningen. Det er nærliggende at tænke, at en tættere kontakt til alle TS skibene kunne hjælpe med at forhandle endnu flere frihavnsaftaler på plads. Med ønsket om at udvide medlemsskaren følger også ønsket om at kunne tilbyde endnu flere aktiviteter til TS medlemmerne. I dag har vi ikke et registreringssystem, der gør det muligt for lokalfolkene at danne sig et overblik over, hvilke medlemmer, der hører til i lige netop deres område. Den ideelle situation må være, at ikke kun vores sekretær/ kasserer byder nye medlemmer velkommen, men at et medlemskab også giver kontakt til det lokale TS miljø og udløser invitationer til lokale aktiviteter. Støtte til den lokale kamp Og så har TS bestyrelsen et ønske om at komme mere på banen med at skabe aktiviteter lokalt i hele landet. Vi tror på, at en mere gennemskuelig lokalstruktur vil skabe nye netværk og samle kræfterne på tværs af havnene. Resultatet skulle gerne give flere tilbud om eksempelvis stævner, Skibsdage og sejladskurser til medlemmerne og gøre TS synlig i endnu flere havne end i dag. Vi tror på, at TS sammen med de lokale kræftcentre kan bakke bedre op, når den lokale bedding er i fare for at blive nedlagt, når TS skibene skal spille en aktiv rolle i lokalmiljøet, når ungdomsarbejdet skal styrkes omkring TS skibene - eller når en ny frihavnsaftale skal forhandles på plads. Lokalstrukturen i TS kan blive bedre, og en udvikling af den vil være et af de centrale områder, bestyrelsen skal tages fat på for at nå målet om at gøre TS til en vigtig medspiller i bevarelsen af den sejlende kulturarv både lokalt og nationalt. Bestyrelsen takker kolofonmødet for en livlig diskussion af, og vigtig indsigt i, de lokale forhold, som de udspiller sig lige nu. Foran ligger arbejdet med at udbygge og analysere den vigtige indsats, der foregår lokalt, og få den til at række ud til alle medlemmer og skibe. TS består (den 1. november 2013) af 417 skibe og 856 medlemmer. Næstformanden taler struktur på Kolofonmødet. Foto: Flemming Olsen 11

12 En pioner er afmønstret Mindeord over BONAVISTAs tidligere ejer, Per Kragh Thuesen Af: Nis Hammer, ex-bedstemand i BONAVISTA Torsdag 12. december 2013 døde Per Kragh Thuesen på et plejehjem i Birkerød i en alder af 86 år. Per Thuesen var siden starten af halvfjerdserne, hvor han købte BONAVISTA ud af fragtfarten, genopriggede den som skonnert og satte den i drift, og 30 år frem, en markant personlighed inden for chartersejlads med bevaringsværdige sejlskibe. Gennem den periode har tusinder af gæster fået uforglemmelige oplevelser om bord i skonnerten på dagture eller længere togter i hjemlige farvande og langs den svenske og norske kyst. Per Thuesen fik med sit skib sat nogle rammer op, som er årsag til utallige varige venskaber og sågar ægteskaber, og som også formåede at gøre gæsterne så interesserede i sejladsen, at flere af dem nu er aktive som fartøjsejere. Det skyldes ikke mindst, at sejlene ikke blev betragtet som en turistkulisse, men var en lidenskab, som skulle dyrkes og et redskab til fremdrivning, som skulle anvendes i videst muligt omfang -og det i øvrigt uanset om der var gæster om bord eller ej. For Per Thuesen var fuld sejlføring normalen også som menneske. Til trods for, at sæsonen for BONAVISTA, og dermed for Per Thuesen, nærmede sig 365 dage om året med sejlads om sommeren og lystfiskeri om vinteren, var vennerne altid velkomne om bord og blev godt behandlet og beværtet. For dem, som besøgte Per om bord, er det almen viden, at han gjorde et godt arbejde med hensyn til at udbrede kendskabet til Riga Balsam. Per Thuesen var en af de tidlige pionerer i sejlskibsbranchen, og som sådan havde han sine holdninger, som han ikke lod nogen chance gå fra sig for Per som opfattet af en tysk gæst gennem mange år at give til kende, og gerne formuleret på en underfundig men bestemt vis. Vi er mange, for hvem tilværelsen havde set meget anderledes ud, havde vi ikke mødt Per, og på disses vegne tør jeg godt tage mig den frihed at takke for at have været en del af hans verden. 12

13 Gamle nyheder fra Skibsbevaringsfonden Af Sven Irgens-Møller, formand for SBF Det er efterhånden en gammel nyhed, at Skibsbevaringsfonden yder rente og afdragsfri lån til bevaringsværdige skibe. Igennem fondens virke er der lånt mere end 55 millioner kroner til danske skibe, penge der er gået til en række projekter, lige fra enkelte reparationer for kroner til hele renoveringer for mange millioner kroner. Det er også en gammel nyhed, at træskibe helst skal sejles og løbende vedligeholdes. På trods af sejlads og løbende vedligehold trænger mange skibe til fornyelser og forbedringer af stort og småt. Det er her, Skibsbevaringsfonden kan komme ind for sammen med andre finansieringskilder at støtte skibsejerne i deres bevarelse af den sejlende kulturarv. Fonden tager imod ansøgninger en gang om året, (det er den 1. marts), hvorefter ansøgningerne gennemgås, tvivlsspørgsmål drøftes med ejerne, og til sidst behandler fondens bestyrelse indstillingerne fra fondens konsulenter, således at skibsejerne helst kan få besked inden sommerferien, om der er bevilget penge eller ej. Det er nok en gammel nyhed, at Skibsbevaringsfonden ikke har sin egen seddelpresse, men løbende må søge kulturministeriet og Tipsmidlerne om støtte. For tiden er der en bevilling på samlet 5,3 mill. kroner årligt. Nogle af pengene går til at fastholde og udvikle fondens organisation, således at der er kompetente konsulenter, der kan rådgive skibsejere og værfter i forbindelse med restaurering og ombygninger. Resten af pengene (ca. 4 mill. kroner) er øremærket rente- og afdragsfri lån til skibsejere. Det bør være en gammel myte, at samarbejdet med Skibsbevaringsfonden begrænser den enkelte skibsejers mulighed for selv at disponere sit skib. Tværtimod - det er hensigten, at lånemidlerne fra fonden skal give skibsejer en bedre mulighed for at nå i mål med den kulturhistoriske maritime arv, både igennem rådgivningen men ikke mindst igennem de konkrete forbedringer, skibene kan gennemgå ved hjælp af fondens midler. Pengene bliver bevilget som lån - men den særlige slags lån, der kun forfalder ved salg til udlandet, men i øvrigt er rente og afdragsfri ved en fornuftig brug af skibet. Fristen er nær for 2014, så gå ind på fondens hjemmeside: dk, undersøg ansøgningsprocedure - bliv ikke forskrækket af alle ordene. Hhar du et skib, der er kulturhistorisk bevaringsværdigt, og er der opgaver, du vil i gang med, så kontakt fondens konsulent. Fondens bestyrelse ser frem til en række relevante ansøgninger fra skibsejere med interesse for den sejlende kulturarv. 13

14 MA-RI Ex. H 649 Ellen Neptun S 147 Tekst og tegninger: Arne Gotved MA-RI er et af de bedste eksempler på et årelangt stædigt og meget vellykket bevaringsarbejdevi har i TS.Der er ikke gjort for meget, og ikke for lidt, men det der skal til for at bevare det autentiske skib og brugsbillede, samtidig med at skuden hele vejen igennem har været vel vedligeholdt, sødygtig og sejlende. Og så er det et af de ganske få klipper-byggede fartøjer vi har tilbage. Følgende beskrivelse af MA-RI er hentet fra min bog NYHAVN og træskibene`2011: Galeasen er ikke nogen almindelig fiskekutter - den er let bygget og ikke beregnet til hårdt arbejde men til høj fart, velegnet f.eks. som smuglerfartøj - og den blev da også allerede i 1923 opbragt af Det Danske Toldvæsen, fyldt med sprut og cigaretter. Beslaglagt af den Danske Stat, og solgt på auktion - og siden har den været i dansk eje, hvor den har sejlet som fiskekvase og fragtbåd. I 1970 køber fire unge venner skibet til fritidsbrug, og det er stadig de samme - nu 41 (44) år ældre - ejere der passer og sejler det smukke fartøj på enestående vis. MA-RI har haft fast plads i Nyhavn siden 1976, og gennem årene er der foretaget et solidt og velplanlagt restaurerings - og vedligeholdelsesarbejde ved kajen. Det flotte arbejde burde for længst have indbragt en medalje fra Købehavns Turistforening, men den fortjente hæder fik MA-RI i 2003 hvor skibet blev tildelt TS æresbeviset Jomfruen DATA Bygget: 1920 Type: Klipperbygget galease Sted: Warnemünde, Tyskland Fod: 35x10x7 BRT/GRT: 15 Motor: 128 HK 14

15 15

16 Vandet Rundt Plutteøens Bevaringsværft godt på vej Af Benny Jacobsen, TS-lokalmand på Lolland Plutteøens Bevaringsværft nærmer sig afslutningen på et omfattende projekt med opførelse af ny værkstedsbygning, handicaptoilet-bygning, og renovering af bedding. I skrivende stund er værkstedsbygningen færdigbygget og allerede taget i brug, hvor Fejøkvasen Kristian af Gilleleje nu nyder godt af de nye rammer. Der er skiftet to nye planker, fordækket bliver fornyet med nye dæksbjælker og planker, motoren er taget ud for eftersyn og udskiftning af udstødningsmanifold. En rigtig god opgave for eleverne på Lolland Produktionskole, som kan se fornuften i at renovere den jolle, der dagligt bringer dem frem til frokost på skolen i den anden ende af havnen. Et par Lynæsjoller har også fundet vej til værkstedet, blandt andet postbådchaufførens jolle, der skulle have en tråd bomuld, og Arne Gotveds lille Lynæs, nok den ældste og mindste af slagsen i Danmark, som står på trailer og venter på nye stævne, og hvad der ellers dukker op. Og flere står i kø udenfor. Foto: Benny Jakobsen Pladsen udnyttes på Plutteøen s Bevaringsværft. Foto: Benny Jacobsen Handicaptoilet-bygningen står nu på støbte sokler, og i disse dage er den nye kloakledning ved at blive nedgravet. Hvis alt går vel, kan vi nok benytte toilettet til medlemsmødet i marts. Beddingen er det sidste, vi tager fat på. Beddingsvognen skal have seks nye støtter og males op, men vi kommer nok til at forberede en totalrenovering med nye skinner, spilskur osv. inden for de næste år. Brugergruppen for Nakskov Fjord har fået tildelt 16

17 fondsmidler for 2,1 million kroner og er nu i gang med nye handicapbroer i Nakskov Fjord og Havn, bl.a. en på Plutteøen, som nok vil være i gang til medlemsmødet. De øvrige broer er Hestehoved Lystbådehavn, Slotø, Vejlø, Enehøje, Langø og Albuen. En mindre god nyhed er, at Søfartsstyrelsen har besluttet, at Albuen Fyr ved indsejlingen til Nakskov Fjord kan nedlægges, en dato er endnu ikke besluttet. Selv i en tid med GPS vil det være rart med faste pejlemærker især om natten. Hvem sagde Kystkultur? Et lille sprogkursus til medlemsmødet i marts! Plutteøen udtales på lollandsk Plåtøn,og til dem, der har øvet sig, er der en Maribo pilsner eller en hel kande brøndvand. Supplerende overnatningsmuligheder: Bed and Breakfast ved siden af Produktionskolen: Nakskov Bed & Breakfast, Midlerkampsvej 4, 4900 Nakskov Tlf Web: Plutteøens Bevaringsværft ønsker alle TS medlemmer velkommen til en inspirerende week-end Med venlig hilsen Benny Jacobsen, skonnert Johanne, Nakskov Havn 1, Lolland Produktionsskole, Lolland Kystkulturcenter og jagten Emanuel. Ydervæggen er masteskur. Foto: Benny Jakobsen Benny sætter tingene på plads, på en guidet tur på fjorden i Foto: Jens Riise På udkik efter lokalt nyt Med rubrikken Vandet Rundt vil TS-bladet bringe kortere artikler om havneliv og bådeforhold skiftende steder i Danmark. Inspirationen vil ofte komme fra TS lokalfolk, men alle er velkomne til at sende tip til ts.redaktion@gmail.com, eller ringe til et af redaktionens medlemmer: Andrea Gotved , Nis Olsen og Jens Riise

18 Fejø-skibsdage med fokus på børn og unge Nye, kommende søfolk skal i juli lære at sejle på egen hånd ved træning i joller eller på tømmerflåder Af Karsten Heide, arrangementsgruppen Foto Annette Dres For femte år i træk ser vi i arrangementsgruppen frem til at møde Jer til skibsdage. Traditionen tro er det også i år på Fejø i juli, nærmere betegnet uge 28. I fællesskab praktiserer vi foreningens formålsparagraf, håndtering og vedligeholdelse af de gamle skibe. Fra ubefaren til sømand... det må ikke glemmes, at ingen er født mester. Før man får lejlighed til at selv prøve, kan man ikke opnå noget kendskab til eller øvelse i at udføre et arbejde. Citat fra Håndbog i Praktisk Sømandskab, forfattet af Jens Kusk Jensen, 4. Udg. 1924, s I år vil vi på skibsdagene fokusere på to målgrupper, børn og unge. Selv om måske ikke alle i de to grupper kan sammenfattes under betegnelsen UBEFAREN, vil perspektivet være at begive os ind i det virvar af kundskaber, som ligger gemt i betegnelsen SØMANDSKAB. Bringe lidt orden og rækkefølge i dem og sætte dem sammen til en sejltur på egen hånd. Børnene bygger tømmerflåder med efterfølgende opgave at sejle en rute. Den ene vej for håndkraft og den anden vej for sejl. Der vil også være mulighed for børneundervisning i optimistjoller. De unge lærer at håndtere en jolle. Opgaven her er efterfølgende at sejle en kapsejlads. Der vil også blive mulighed for at gå sammen i en gruppe om at sejle et af de større skibe. Temaer med praktiske øvelser Sejladsmanøvrer i fire trin: Dagtur for nybegyndere /ubefarne. Alt planlægges og drøftes inden turen. En befaren kan sejle med efter ønske. Vedkommendes rolle er konsulentens kun at svare på spørgsmål. Ungdomssejltur m. indbyrdes undervisning. Sikkerhed til søs. Vedligeholdelse i to trin: Periodiske såvel som årlige, gældende for motor, skrog med plankeskift og kalfatring samt rigning. Skibstømmeroplæg om plankeskift og kalfatring. Fortælling og foredrag Fortællestafet ugen igennem. Fortæl om dit skib. Hvordan lærte du at sejle. Fra ubefaren til befaren. Du udtrækker selv et centralt stikord/problemstilling i din fortælling, som du sender videre til at indgå i næste fortællers historie. Langturssejlads og sejladsplanlægning. Sejlads med skoleskibene. Heldags sejladsudflugt til Femø. Undervisning: Praktisk duelighedspensum. Sejlads med joller. Som sikkerhed vil der være en motorbåd til stede ved alle jollesejladser. Fiskeri. Carl Emil og Bastian debuterede som skibsbyggere på Fejø sidste år. Foto: Annette Dres Workshops: Skibsmandsarbejde. Tovværkssjov for børn. Bygning af tømmerflåde for børn. Der vil være en voksen tilstede hele tiden. Turnusordning? 18

19 Konkurrencer: Jollesejlads/kapsejlads/orienteringssejlads. Sømandskundskab. Fiskeri. Meditationsøvelser to gange hver dag. Eventuelt: Landskamp i rundebold. - Eftermiddagsudflugt. - Musik/sangarrangement. Det programsatte indhold suppleres af en opslagsbørs. Her kan stævnedeltagerne foreslå emner taget op en af dagene. I lighed med sidste år vil vi gerne opfordre folk, som vil bidrage med deres faglighed, til at melde ind tidligst muligt på TS hjemmeside. Praktiske oplysninger: Hvornår: Hverdagene i uge 28. Fra mandag morgen 7. juli til og med fredag 11. juli. Hvor meget: Deltagelse i stævnet er gratis. Der betales kostpenge, pr. dag 100 kr. for voksne. Halv pris for 4-12 år. Gratis for 0-3 år. Tilmelding: Senest 4. juni på TS hjemmeside. Indbetalingen af kostpengebeløbet på TS konto udgør tilmeldingen. Logimuligheder: På et af de større skibe for 200 kr. pr. døgn. Halv pris for unge under 25 år eller unge under uddannelse. Der findes bed and breakfast på øen. Der er campingplads lige ved havnen. Spisning: Fælles morgenmad med madpakke smøring og fælles aftensmad med madlavning på skift. I TS blad nr. 2 og på hjemmesiden vil der komme nærmere oplysninger om dagsprogrammerne og logiplads på skibene. LINDHEIM SUNDS får en line over til MA-RI ved skibsdagene Foto: Annette Dres 19

20 En uges træning i godt sømandskab for alle En gruppe TS-skibe indbyder alle interesserede til trænings-sejlads rundt om Sjælland i uge 26 slutningen af juni. Af Karsten Heide, arrangementsgruppen Det er med glæde, at vi kan melde om gentagelse af sidste års træningssejlads i uge 26. Samme uge i 2014 mødes flere skibe til en uges sejlads, hvor temaet igen er sømandskab og sikkerhed til søs. Hvor og for hvem Vi sejler i år fra Storebæltsområdet den ene eller anden vej om Sjælland til Øresundsområdet. Vi planlægger fælles øvelser hver dag indlagt i sejladsen. Det er et TS-arrangement åbent for alle TS skibe og personlige medlemmer af TS. Der er ca. 30 pladser på tre af træningsskibene, som man kan tilmelde sig. Det sker på TS hjemmeside. Andre skibe kan anmelde deres deltagelse, man er også velkommen til at slutte sig til sejladsen undervejs i uge 26. På kabysbesøg hos hinanden Dagene er indrammet af morgen- og aftenmøder, hvor vi henholdsvis planlægger og evaluere de enkelte dage. Der er mulighed for besætningsrotation mellem skibene som et forsøg på at gøre træningssejladsen til et besætningsfællesskab på tværs af og imellem alle skibene. Det blev kun i beskedent omfang benyttet sidste år. Forståeligt nok, da man som nyt besætningsmedlem har rigeligt at gøre med at lære ét skib at kende. I år forsøger vi at styrke fællesskabet mellem skibene ved at supplere med to kabysdage. Halvdelen af hvert skibs besætning er værter for et tilsvarende antal fra de andre skibe. Resten af skibets besætning er så gæster hos andre skibe. Den anden kabysdag er rollerne så naturligvis byttet om. Gæstevisitterne fordeles ved, at der udfærdiges et antal kort, svarende til halvdelen af besætningsantallet, med skibets navn. Kortene lægges frem med bagsiden opad til trækning blandt dagens gæster. Mange forskellige øvelser At læse skyerne. Oplæg om meteorologi. Niels fortæller om en oceansejlads på en hollandsk bark. At ligge underdrejet. Bugsering. Ankring. Sejladsplanlægning. Bliver gennemgået ved et oplæg. Derefter en sejlads igennem snævert/grundt farvand med mange afmærkninger. De enkelte skibe opfordres til at inddele vagthold med vagtskifte og dertil hørende procedure. Redningsøvelse med en sponseret redningsflåde. Den udløses, vendes og entres af havarister. SAR, Search And Rescue en eftersøgnings- og redningsøvelse i samarbejde med et marinehjemmeværnsdistrikt. En marinehjemmeværnskutter leder øvelsen. Deltagerpris og tilmelding 230 kr. pr. person pr. Dag. For unge under 30 år under uddannelse er prisen 130 kr. Derudover må der påregnes udgifter til proviantering, diesel samt evt. havnepenge. Sejladsen er planlagt til at vare 7 dage med påmønstring lørdag den 21. juni. Tilmelding foregår på TS hjemmeside senest den 4. juni. Det sker ved at indbetale kursusbeløbet 7x230 kr. = 1610 kr. eller 7x130 kr. = 910 kr. på TS konto. Mere detaljerede oplysninger kommer i TS-blad nr. 2 samt på hjemmesiden. 20