Læringsmål for 1/2 2 år for aldersgruppen 3 6 år i Gladsaxe kommune.

Transkript

1 Læringsmål til støtte for institutionernes dokumentation af pædagogiske læreplaner Læringsmål for 1/2 2 år for aldersgruppen 3 6 år i Gladsaxe kommune. Dette notat udspringer bl.a. lov om Pædagogiske læreplaner (Lov 224 af 31.marts om ændring af lov om social service), hvori det forventes af den enkelte institution kan opstille / udarbejde begrundede og konkrete læringsmål indenfor hver af de 6 temaer loven formulerer, dels for alderen 1/2 2 år dels gruppen 3 6 år Med udgangspunkt i lovens forventninger og Målsætning for daginstitution og dagpleje I Gladsaxe (Gladsaxe byråd april 2000) har et udviklingsprojekt (DAP1 projektet Dokumentation Af Pædagogiske læreplaner, ) haft til opgave gennem et tilrettelagt udviklingsarbejde at formulere mål med henblik på forelæggelse og politisk beslutning som et tillæg til den nuværende Målsætning, så den matcher lovens forventninger. DAP1 projektet omfatter 5 daginstitutioner som i samvirke med pædagogiske konsulenter har arbejdet med læringsmålene i praksis. Op gavne blev defineret på følgende måde Der udarbejdes mål og hensigter for læring og udvikling for børnene. Mål som det forventes at pædagogerne planlægger i forhold til. Det forventes at børnene ved overgang fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole har haft mulighed for at få erfaringer med og erhverve sig viden i forhold til de opstillede mål. Målene skal knytte an til Gladsaxe kommunes læreplan. Målene skal dels knytte an til de fem kompetenceområder, dels til de mål som er beskrevet under hvert af de fem kompetenceområder. Målene beskrives så de fremstår med stigende progression på en sådan måde at barnets læring og udvikling henimod målene kan beskrives ud fra udvalgte konkrete eksempler og fortællinger, hentet fra praksis. Målene skal være formuleret så de kan fortælles og beskrives konkret - systematisk og metodisk, og således at det kan observeres, om børnene nærmer sig dem. Igennem processen i de fem institutioner har det været en del af opgaven at samle eksempler på aktiviteter / indhold / metoder, der fortæller om måder at arbejde med børnene på i praksis, der understøtter og styrker børnenes læring og udvikling i retning af de pædagogiske mål. Sådanne konkret praksiseksempler og fortællinger forventes at blive formidlet i vejledningshæfter efterfølgende En ramme for en pædagogisk udvikling. Målsætningsteksterne udgør en ramme, som den enkelte institution gennem sit årsplansarbejde (pædagogiske læreplan) og den enkelte pædagog udfolder i sit pædagogiske arbejde Teksterne har intention om og udgør et prioriteret forsøg på at angive udvalgte almene læringsmål for børn i den pågældende aldersgruppe for hvert af de seks grundlæggende kompetenceområder, som er nævnt 8i loven og Byrådets 1

2 målsætning for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe kommune progressionen indenfor den enkelte aldersgruppe er en opgave for den enkelte institution og pædagog. For at gøre målsætningsteksterne overskuelige og håndterbare har det ambitionen at kunne prioritere max 5-7 læringsmål for hvert kompetenceområde igennem den kommende udviklingsproces i praksis i de fem DAP institutioner. De ovenfor omtalte læringsmål refererer direkte til den overordnede målformulering i Gladsaxe kommunes Målsætning for daginstitution og dagpleje og er her indarbejdet i forbindelse med disse. Overgange fra den overordnede målformulering og de mere konkret læringsmål er formuleret med konkret udgangspunkt i det barne og læringssyn som ligger bag den nuværende målsætning for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe kommune, der angiver med hvilken retning pædagogens forventes at vurdere, hvad barnet har lært sig og hvad det kan betyde for den pædagogiske proces. Dette efterfulgt at de konkrete læringsmål inden overgang til børnehave (ca. 3 år) og ved overgang til skole (ca. 6 år) Eksempler på en eller flere aktiviteter som eksemplificerer måder at arbejde med børnene på vil blive beskrevet efterhånden som projektet skrider frem. Forventningen er, at sådanne eksempler / fortællinger efterfølgende bliver formidlet i et vejledningshæfte (2008) Målformuleringer for børn fra 1/2-2 år og fra 3-6 år. Nedenstående tekst tager udgangspunkt i Gladsaxe kommunes Målsætning for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe kommune og dens beskrivelse af de fem grundlæggende kompetencer som det forventes, at børnene tilegner sig i løbet af deres institutionsophold. Målene er udarbejdet med henblik på, at pædagogen kan følge det enkelte barns læring og udvikling i et pædagogisk tilrettelagt læringsmiljø. Grundlæggende kompetencer Som beskrevet i Målsætning for daginstitution og dagpleje I Gladsaxe kommune (s. 8) kan der konkretiseres nogle grundlæggende kompetencer, her ordnet i fem hovedkompetencer som det forventes, at børnene udvikler i løbet af deres ophold i institutionen. Det har i arbejdet vist sig fornuftigt at beskrive og udarbejde mål for at Udvikle og deltage i krops- og bevægelsesaktiviteter som en selvstændig ramme der er derfor beskrevet 6 kompetenceområder Fra fem til seks kompetencer Børnene skal via livet i institutionen: 1. Udvikle personlige og sociale kompetencer 2. Udvikle sproget og kommunikative færdigheder 3. Stifte bekendtskab med, lære og tilegne sig viden om natur 4. Stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om kultur 5. Lære at mestre praktisk-musiske aktiviteter, 6. herunder at udvikle og deltage i krops- og bevægelsesaktiviteter Opgaven for pædagogerne er indenfor hvert af kompetenceområderne, at involvere børnene i meningsskabende samvær og aktiviteter. Aktiviteterne skal være organise- 2

3 ret som processer, der opstår og udvikler sig projektorganiseret i et samspil mellem børn/børn og børn voksne, således at børnene får lyst til at involvere sig i udvikling af færdigheder, og erhverve sig viden indenfor det beskrevne kompetenceområde og værdisæt. Personlige og sociale kompetencer Børnene skal via livet i institutionen udvikle personlige og sociale kompetencer: Gennem en stabil tilknytning til voksne og aktivt samvær med kammeraterne har barnet mulighed for at udvikle selvhjulpenhed, positiv selvfølelse, et selvværd. Dvs. en tillid til egen formåen, hvilket danner grundlag for udvikling af social kompetence, dvs. lyst til og færdighed i at indgå i sociale relationer med andre børn. Det skaber grundlag for, at barnet kan håndtere konfliktsituationer og i det hele taget rustes til bedre at klare sig i modgang. Konkretiseret i forhold til livet i institutionen betyder det, at barnet skal: udvikle selvhjulpenhed, der bl.a. kommer til udtryk ved færdigheder med påklædning, personlig hygiejne, som f.eks. at kunne holde orden på egne sager, lægge på plads, binde sko, magte toilletbesøg og selv vaske hænder. udvikle en positiv selvopfattelse og en positiv holdning til egne læreprocesser. etablere kontakt til andre børn og voksne samt kunne og have lyst til at fastholde og videreudvikle sociale relationer med henblik på at opnå fælles mål. kunne betragte en situation med kammeraternes øjne, og i det hele taget se en sag fra flere synsvinkler. kunne lide at samarbejde, tage hensyn og have lyst til at vise omsorg for andre. kunne tage medansvar for fællesskabet, tage del i løsningen af konflikter. kunne indgå i komplekse gruppelege, bidrage med forslag og både tage initiativer og være i stand til at lytte og give plads til kammerater. udvikle en vis robusthed, dvs. en evne til at håndtere den modgang, som barnet også møder i hverdagslivet, f.eks. i form af uvenskab og konflikter. (Jf. Målsætning for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe kommune. Læringsmål ved overgang fra vuggestue / dagpleje til børnehave (ca. 3år) slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden som sætter det i stand til: At give udtryk for hvad det gerne vil, sprogligt, at give personligt udtryk for valg mellem flere muligheder og at sige fra hvis der er noget barnet bestemt ikke vil. At indgå i og fastholde en nær relation til kendte voksne i institutionen. At identificere et problem og få en voksen til at hjælpe sig med at løse det. Ud fra et foto eller ved at se i spejlet, at erkende at dét er mig og dét er en anden. At kende sin krop og benævne dele af kroppen med navn eller pege på kropsdelen når en voksen siger navnet. 3

4 at arbejde henimod at blive selvhjulpen og i en vis udstrækning at kunne gennemføre visse praktiske opgaver eller dele deraf, bl.a. at kunne: - tage tøj af og på, - vaske hænder, åbne for vandhanen, tørre hænder. - Dække bord. - Hjælpe til med at sætte ting på plads efter brug.. - at forstå rækkefølger, f. eks. først bukserne ned, så på wc, så bukserne op igen og så vaske hænder. At indgå i relation med og have et begyndende venskab med andre børn, udtrykke egne følelser og vise følelser for andre børn, samt udvise omsorg for andre børn, som udtrykker deres egne følelser. At lege enkle lege med andre (og ikke kun ved siden af) gå ind på andres forslag og selv komme med forslag til leg. Læringsmål ved overgang fra børnehave til skole. ( ca. 6 år ) Konkretiseret i forhold til livet i børnehaven betyder det at pædagogikken i de spontant med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden som sætter barnet i stand til: At beskrive og forklare sin intention med en plan for leg og brug af materialer. At deltage i komplekse arbejdsopgaver sammen med voksne, som barnet kender godt. At samarbejde om opgaver og følge regler. At modtage hjælp fra et andet barn og giver hjælp, at vise omsorg for andre børn og tage andre børn i forsvar. I de fleste tilfælde at løse problemer sammen med andre børn uafhængigt af voksne, og finde alternativer til løsning af problemer af forskellig karakter. At dele med andre børn og kunne håndtere regler for at skiftes At handle indsigtsfuldt og omsorgsfuldt på andre børns problemer. Udtrykke egne følelser, som glæde og vrede på en måde, så omgivelserne forstår, når barnet siger til og fra. At indgå i mere komplicerede lege, herunder rollelege aktivt, smidigt og med en vis social fantasi. Udvikle Sproget og kommunikative færdigheder Børnene skal via livet i institutionen udvikle sproget og kommunikative færdigheder Gennem meningsfulde samtaler med voksne, spontane og planlagte sproglige aktiviteter, samt social aktivitet og gruppelege med kammerater indgår børnene løbende i sproglige læreprocesser, hvorigennem de udvikler sproglige færdigheder og kommunikationskompetence. Konkretiseret i forhold til livet i institutionen betyder det, at barnet skal: have sproglige færdigheder, både i forhold til at gøre sig forståelig via det talte sprog, kunne udtrykke sine tanker, følelser, hensigter og beslutninger, samt kunne modtage og bearbejde sproglige formuleringer (i samtale, fortælling og oplæsning). have udviklet det danske sprog som en vigtig del af sin personlige og kulturelle identitet. kunne mestre varierede former for symboler i form af leg, tegning, dramatisering og have en begyn- 4

5 dende interesse for og kendskab til tegn i form af tal og bogstaver. have kendskab til forskellige kommunikationsmidler/billedsprog: Billeder og tekst, video, film, TV, m.v. have kendskab til og mulighed for at bruge forskellige former for informationsteknologi og interaktive medier; børnene tilegner sig gennem legen med forskellige computerprogrammer begyndende færdigheder, og kendskabet stimuleres via barnets nysgerrighed og fascination, f.eks. med tegne- og maleprogrammer, forskellige indlæringsspil og opslag i børneleksika. (Jf. Målsætning for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe kommune, 2000) Læringsmål ved overgang fra vuggestue / dagpleje til børnehave slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden som sætter det i stand til: At indlade sig i samtale evt. vise / sige noget til en voksen barnet ikke kender så godt. At søge andre børns selskab og lege parallelt og sammen, - og observere og imitere andre børn som leger i nærheden, samt voksne med henblik på at lære og bagefter bruge det observerede i egen leg. At reagere på en direkte sproglig henvendelse og på en indirekte henvendelse, - dvs. reagere på en henvendelse som ikke er direkte møntet på barnet selv, og vise at det lytter og handler derpå, og udvise interesse for at lytte og reagere så det fremgår at barnet forstår henvendelsen. At lege og involvere sig i forskellige aktiviteter over en vis tid, og f.eks. lege borte og blive fundet og i et vist omfang kunne skiftes og deltage i en aktivitet som går efter tur At vise interesse for bøger, i et vist omfang kunne referere indhold om dyr, børn, ting fra bogen. Bladre og finde bøger frem som det gerne vil have læst op. Begyndende sekvensering: start, midte og slut på en historie. At spørge efter særlige bøger, sange, rim og remser. Kende bøgerne på udseende og kunne synge med på kendte sange samt glædes over kendte rim og remser. Læringsmål ved overgang fra børnehave til skole Konkretiseret i forhold til livet i børnehaven betyder det at pædagogikken i de spontant med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden som sætter barnet i stand til: At forstå sproglige henvendelser og gennem handling vise at det sproglige udsagn er blevet forstået. At fortælle en ret detaljeret historie med start handling og slutning og give referat fra oplevelser med flere detaljer, - og fortælle historierne fra bøger for andre børn eller bamser og dukker. Med fornøjelse at gengive rim og remser og sange, som er lært udenad. 5

6 At kunne variere sin måde at tale på alt efter hvilken rolle barnet spiller i en rolleleg At skrive sit eget navn, evt. søskendes og venners navne, og at bruge legeskrivning på opfordring eller på egen hånd. At demonstrere en fornemmelse for bogstaver og tal, og forstå at ord kan bruges - til at give andre en besked, og skabe kontakt med andre. At lytte til højtlæsning, og legelæse selv fra bøger, - at slå op i bøger, følge teksten og læseretningen. At bruge forskellige former for informationsteknologi f.eks. tegne- og maleprogrammer, forskellige læringsspil og opslag på Internet / børneleksika, at vise et begyndende kendskab til at bruge et digitalt fotokamera / mobiltelefoni og f.eks. producere video eller radio. At kunne more sig over enkle eksempler på sproglig humor og underfundighed gåder, vitser, sjove ord samt selv kunne finde på. Parallelt med disse grundlæggende kompetencer bør formuleres mål, der knytter an til de øvrige sider af barnets udvikling, - den æstetiske, den etiske - moralske, den fysiske -motoriske og intellektuelle udvikling, - sider i personlighedsudviklingen, som bl.a. bringes i bevægelse gennem læreprocesser, der tager udgangspunkt i aktivitetsområder som sang, musik, gymnastik, rytmik, idræt, formning, drama, natur og teknik. (jf. målsætning for daginstitution og dagpleje, 2000) Stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om kultur Børnene skal via livet i institutionen stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om kultur: Barnet skal via samspil med de voksne og andre børn tage den danske kultur til sig, møde dens normer og værdier og udvikle forståelse og glæde ved de kulturelle frembringelser. Men også at skaffe sig indsigt i og respekt for andre kulturer. Konkretiseret i forhold til livet i institutionen betyder det, at barnet skal: erhverve sig viden om og blive fortrolig med den danske kultur og samfund samt historien, bl.a. glæde ved kulturens sange, fortællinger og historier, samt traditioner og højtider. erhverve sig en interesse for og kendskab til andre kulturer og mennesker med anden kulturbaggrund. (Jf. Målsætning for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe, 2000) Læringsmål ved overgang fra vuggestue / dagpleje til børnehave slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden som sætter det i stand til at; 6

7 Arbejde og lege med materialer som farver, maling, formbart materiale, og kunne tegne streger, punkter, lave former af plastiske materialer, som minder barnet om noget, det giver et navn Kende de mest almindelige sange som kendes i de fleste familier og nutidens sange Deltage i forberedelser af og gennemførelse af danske traditioner Glædes ved aktivt at fremstille genstande til udstillinger af egne værker Vise glæde og interesse for billeder og genstande, som repræsenterer andre kulturer Læringsmål ved overgang fra børnehave til skole Konkretiseret i forhold til livet i børnehaven betyder det at pædagogikken i de spontant med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden som sætter barnet i stand til: At synge de sange som gennem generationer har hørt til blandt småbørnssange, og synge de sange som knytter sig til danske traditioner og højtider Med nogen sikkerhed at kunne genfortælle et eventyr med start, midte og slutning At fortælle om børn i andre lande, og deres måde at leve på, og via billeder at genfortælle oplevelser med mad og skikke fra Danmark og andre lande Gennem leg at kunne demonstrere kendskab til familie, køkken, skovtur mv. Gennem leg og samtale, at udvise kendskab til og fortælle om de kendte udtryksformer; teater, musik, sang, aviser, blade, tegneserier m.m. og børns egne udtryksformer legetøj, kulturelle symboler, som tøj og samleobjekter. Stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om natur Børnene skal via livet i institutionen stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om natur: Børnene skal lære at bruge og færdes i naturen med respekt for denne. Børnene skal udvikle glæde ved naturen gennem læren om den, gennem oplevelser af og i naturen og derved få en forståelse for en bæredygtig brug af naturen. Konkretiseret i forhold til livet i institutionen betyder det, at barnet skal: erhverve sig erfaringer og viden om nærmiljøet. blive fortrolig med naturens planter og dyr, landskaber og årstider. erhverve sig mange erfaringer fra og viden om natur og økologi. udvikle en nysgerrighed og interesse for naturen, samt en lyst til at værne om og bevare naturen. lære om naturen, gennem oplevelser af og i naturen. ( jf. Målsætning for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe, 2000) Læringsmål ved overgang fra vuggestue / dagpleje til børnehave slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden som sætter det i stand til; 7

8 At færdes og lege med glæde i naturen og på legepladsen i al slags vejr At prøve kræfter med forhindringer i naturen så som bakker, klatrer over stammer, bane sig vej i krat og buske, lege med mudder og vand. Med nysgerrighed at samle dyr og planter i naturen Aktivt at deltage i pasning af planter ude og inde og dermed få mulighed for at vise hensyn og omsorg for naturen At demonstrere et aktivt udeliv på legepladsen. Læringsmål ved overgang fra børnehave til skole Konkretiseret i forhold til livet børnehaven betyder det at pædagogikken i de spontant med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden som sætter barnet i stand til: At fortælle om nærmiljøet, vise vej til de kendte steder i det nærmeste miljø, f.eks. butikker, parker, legepladser, - og udpege pejlemærker som skulpturer og pladser. At færdes i naturen på alle årstider, lægge mærke til vejret demonstrere kendskab til tid, afstande, vægt og længde f.eks. morgen, middag, aften kendskab til uret og klokken. At drage omsorg for planter inde og ude i institutionen, og demonstrere et begyndende kendskab til dyr og planters levevis At arbejde med små forsøg, indsamle ting fra naturen og undres over hvad de finder. At udvise interesse for og begyndende forståelse for sammenhænge for naturens kredsløb, f.eks. ved at samle bær og andet spiseligt i naturen sammen med voksne og andre børn - selv at deltage i at forbedre det nærmeste udemiljø. Stifte bekendtskab med og tilegne sig færdigheder i at mestre praktisk-musiske aktiviteter samt forskellige krops- og bevægelsesaktiviteter Børnene skal via institutionen stifte bekendtskab med og tilegne sig færdigheder i at mestre praktisk-musiske aktiviteter samt forskellige krops- og bevægelsesaktiviteter: Børnene skal inddrages i mangfoldige former for praktisk-musisk aktivitet, hvorigennem det tilegner sig et varieret æstetisk udtrykssprog. Barnet lever i en billedverden, hvorfor det skal støttes i at analysere, tolke og forstå billeder. Barnet skal støttes i at udvikle en skabende fantasi. Endvidere skal det have mulighed for at udvikle en sund krop og erhverve sig et alsidigt bevægelsesmønster. Konkretiseret i forhold til livet i institutionen betyder det, at barnet skal: udvikle en skabende fantasi og færdigheder i at udtrykke sig via praktisk-musisk virksomhed, bl.a. sang, musik, rytmik, dans, drama, leg, billede. opnå erfaringer med varierede former for billedudtryk (malerier, tegninger, fotos, tv - og computerbilleder), således at det moderne mediebarn både er i stand til personligt at tolke mængden af billedindtryk, ligesom det selv er aktiv producent af billeder. 8

9 udvikle en kontrol over kroppen samt en kropsbevidsthed, have udviklet grundlæggende grov - og finmotoriske færdigheder og evner og have et positivt syn på egen krop, samt erfaringer og viden om sundhed og om at passe på egen krop. udvikle et positivt syn på udeliv og ture, samt finde glæde ved leg på legepladsen. (jf. Målsætning for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe kommune, 2000) Dette kompetenceområde har vist sig fornuftigt at dele i to områder: Det praktiskmusiske og Krop og bevægelse. Det praktisk - musiske Læringsmål ved overgang fra vuggestue / dagpleje til børnehave: slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden som sætter det i stand til; At bruge farver af mange slags til at udtrykke sig med, på papir og pap Næsten, at kunne tegne sig selv. At klistre mange slags farvet papir på papir og pap. At bruge plastisk materiale til tredimensionelt arbejde. At bidrage til udstilling af egne billeder / fremstillinger. AT deltage i processer som indeholder musik, dans, optræden, - kombineret. Læringsmål ved overgang fra børnehave til skole Konkretiseret i forhold til livet i børnehaven betyder det at pædagogikken i de spontant med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden som sætter barnet i stand til: At bruge materialer på en fantasifuld måde til at bygge og konstruere ting som indeholder mindst tre detaljer, f.eks. laver et papkassehus med flere rum og en have. At tegne og male med mange detaljer, f.eks. personer med ansigt, sko, fint hår, noget i hænderne. At indgå i andre roller, deltage med lyst i teater, leger rollelege, klæder sig ud og påtage sig mange forskellige roller. At være rollefordeler og leder af fælles lege ved at instruere andre og selv lege med. At fremstille individuelle billeder, og tredimensionelle genstande til udstilling. tegne skitser og fotografere fra udstillinger som andre børn og kunstnere har lavet. At nyde optræden og musik lavet af andre og med lyst kopiere og inddrage det oplevede i egen leg og arbejde, At demonstrere en begyndende lyst til at bruge informationsteknologi til egen kulturfremstilling. 9

10 Krop og bevægelse Børnene skal via livet i institutionen stifte bekendtskab med og tilegne sig færdigheder i krops- og bevægelsesaktiviteter. Barnet skal have mulighed for at udvikle en sund krop og erhverve sig et alsidigt bevægelsesmønster. (jf. Målsætning for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe 2000). Læringsmål ved overgang fra vuggestue / dagpleje til børnehave: slutningen af vuggestuen/ dagplejen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden som sætter det i stand tit: At løbe, hoppe op i luften med begge ben samtidig, kunne klatre på trapper, stiger og på redskaberne på legepladsen. At bruge sansemotoriske færdigheder f.eks. smage, føle, puste, varme, kulde.. At bevæge sig rytmisk, danse til musik - deltage i rytmiske aktiviteter, f.eks. være med på en forhindringsbane og at lave en forhindringsbane i samarbejde med de andre børn og en voksen - vise begyndende interesse for lyde og takter At kunne balancere på en streg på gulvet, rulle og trille. At hjælpe med at stille redskaberne op og vente på tur til at krybe, kravle og springe når den voksne siger: Nu! At eksperimentere med f.eks. at sparke til en bold, kaste en bold, at dreje pedalerne på en cykel. Udforske sin motoriske kunnen og udfordre sig selv med: Se, hvad jeg kan, Se! Jeg cykler uden at holde Læringsmål ved overgang fra børnehave til skole Konkretiseret i forhold til livet i børnehaven betyder det at pædagogikken i de spontant med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden som sætter barnet i stand til : At deltage i komplekse motoriske udfoldelser, som at hoppe på flere måder, kaste og gribe en bold, løbe på trapper, klatre i træer, balancere, gå baglæns, øve sig i at flyde og svømme. At bruge begge hænder så den ene hånd støtter hvad den anden hånd gør f, eks knappe, lyne, spænde med nogen støtte. At synge og danse samtidig og følge rytmen, og synge og lave komplekse bevægelser som passer til sangen At rulle, trille, slå koldbøtter At snitte, skære, røre og ælte. Med lyst at deltage i idrætsaktiviteter og demonstrere kendskab til holdspil som f. eks fodbold, håndbold og kunne igangsætte kendte idrætslege og den store leg på legepladsen 10

11 Overordnet indholdsplan Med udgangspunkt i de i den kommunale målsætning formulerede værdier, formålet og de grundlæggende kompetencer / mål er der med Målsætningen fra 2000 besluttet indholdstemaer, som pædagogerne skal inddrage i såvel planlagte forløb som spontant opstået samvær med børnene. Disse indholdstemaer repræsenterer såvel den eksisterende kulturs værdier, børnenes egen kultur, samt aspekter af den viden og indsigt, som antages at være af afgørende betydning for at være på højde med den aktuelle samfunds- og kulturtilstand. Indholdstemaerne har en alsidig karakter. Et sådant alsidigt indhold kommer til udtryk såvel i hverdagslivets spontane, som i voksentilrettelagte aktiviteter. Der er ikke tale om en snæver dagsorden, men om væsentlige indholdsdimensioner, som personalet skal reflektere over og udforme, således at børnene kan erhverve sig erfaringer med disse i løbet af ugen, måneden og året: Indholdstemaer: 1. Barnet selv, dets familie og nære omgivelser 2. Legen 3. Venskab og fællesskab 4. Motorisk udfoldelse, fysiske aktiviteter, bl.a. rytmik og idræt. 5. Det æstetiske, bl.a. sang, musik og drama, billedkunst (tegne, male, modellere) 6. Sprog, tekst og kommunikation 7. Natur, teknik og miljø, økologi 8. Samfundet og de demokratiske processer 9. Globalisering og kulturelle forskelle 10. Det praktiske liv - at blive selvhjulpen. (jf. Målsætning for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe kommune.) Arbejdet med de grundlæggende kompetencer og børns læring i de to aldersgrupper skal ses i sammenhæng med den overordnede pædagogiske indholdsplan som den er beskrevet i Målsætning for daginstitution og dagpleje i Gladsaxe derfor henvises der til denne, som et hjælpsomt redskab når institutionerne skal opsamle og finde de konkrete eksempler og fortællinger fra praksis der relaterer sig til læringsmålene. 11