KIRKENS KORSHÆR I ODENSE ET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KIRKENS KORSHÆR I ODENSE ET"

Transkript

1 I 2013 har følgende fonde, legater, firmaer og personer på en særlig måde støttet Kirkens Korshær i Odense. Odense Kommune Socialministeriet Sundhedsstyrelsen Red Ink Plum Rises brød, Allegade Merrild Kaffe Gelsted slagteren Odd Fellow, Freja, loge 3. Odd Fellow, Rebekka loge 15, Semper Ardens. Odd Fellow, søsterloge Pax Eterna, loge 77. Funny Play Fyens Valgmenighed Veteran Club Dannevirke Forsvarsbrødrene for Odense og Omegn. Tom Nis Faxøe S Fond Odin Ys Men s Club Energi Fyn Albani Fonden Odense Lærerforening Folkekirker Brændholtfonden Fynske Frimurers fond Serapions-ordenen Ungdomsforeningen Odd Fellow Korshærskredsene i Hjallese og Østfyn Og ca 300 privat personer har giver gaver & ca. 200 har arbejdet som frivillige. Tak for de mange bidrag til Kirkens Korshærs arbejde og den store hjælpsomhed. Denne årsberetning er produceret uden udgift for Kirkens Korshær. Red Ink har tryllet med grafisk design, foto og rentegning. Niels Erik har hjulpet med tekstmæssige tilretninger. XXXXn har trykt med sikker og kyndig hånd. KIRKENS KORSHÆR I ODENSE ET 2013 ÅR MED MANGE UDFORDRINGER Læs om dette på side 2 ØGET PRES PÅ SAMFUNDETS SVAGESTE Læs mere side 29

2 ET ÅR MED FORANDRINGER Fælles årsrapport for Kirkens Korshærs aktiviteter i Odense i 2013 Efter det vellykkede 100 års jubilæum i 2012 tog vi i Kirkens Korshær fat på 2013 med viden om, at det ville blive et år med forandringer for Korshærens arbejde i Odense. Kære Læser! Du sidder nu med årsrapporten fra Kirken Korshær i Odense. Efter det vellykkede 100 års jubilæum i 2012 tog vi i Kirkens Korshær fat på 2013 med viden om, at det ville blive et år med forandringer for Korshærens arbejde i Odense. Især to nye afgørende ting var på tegnebrættet: 1. Åbning i marts af Kirkens Korshærs første stofindtagelsesrum for narkomaner 2. Flytning af Kirkens Korshærs aktiviteter i Pantheonsgade til Østergade i løbet af efteråret Begge aktiviteter løb planmæssigt af stabelen og kom til at gå godt. Det kan man læse mere om i denne årsrapport. Kirkens Korshær købte huset i Pantheonsgade i 1956, og det var i mange år Korshærens eneste arbejdssted i Odense. I 1984 kom herberget i Benediktsgade til, og 10 år senere startede arbejdet i Nørregade. Pantheonsgade 6 er nu tømt og sat til salg. Korshærsrådet har vurderet, at vi aktuelt ikke har brug for huset og formentlig heller ikke får brug for det i fremtiden. Men før beslutningen om at sælge blev truffet, har der været mange drøftelser, for der er naturligvis mange følelser knyttet til et sted, som har været ramme om så meget liv i så mange år. Siden flytningen fra Pantheonsgade er kvarteret blevet meget anderledes. Det liv, som mange brugere af Kirkens Korshær gav på godt og ondt, er nu forsvundet. Nogen savner det, for andre er det en lettelse. Korshærsrådet Kirkens Korshærs aktiviteter i Odense bindes sammen af et Korshærsråd. Rådet er ikke en bestyrelse, da Kirkens Korshær i Danmark er en juridisk enhed. Korshærsrådets opgave er at bidrage til den strategiske udvikling af Kirkens Korshærs lokale arbejde. Siden 2010 har Lars Rand Jensen været formand for Korshærsrådet. Efter tre år i formandsstolen valgte han at træde tilbage, og Korshærsrådet viste undertegnede den store tillid at pege på undertegnede som ny formand. Heldigvis har Lars Rand Jensen indvilget i at være næstformand. Af andre organisatoriske ændringer skal nævnes, at Frank Lindegaard Nielsen trådte ind i Korshærsrådet i januar 2013, og at Inger Bergeon ved årets udgang trådte ud af rådet efter otte år. Vi takker Inger for indsatsen. I det kommende år vil Korshærsrådets fokus først og fremmest være at bakke medarbejderne op, så de er i stand til at løfte de mange opgaver, der møder dem såvel i det daglige arbejde som i udviklingen af nye samarbejdsrelationer med eksterne samarbejdspartnere, især Odense Kommune. Alle medarbejdere og frivillige har ydet en meget stor og engageret indsats, og rådet ønsker at takke alle herfor. Kun ved at give vores fælles kræfter kan vi løfte opgaven: At give omsorg, varme og nærhed til vores allermest udsatte medborgere. HUSET I PANTHEONS- GADE HAR VÆRET VORES BASE SIDEN 1956 I 2013 BEGYNDTE ET NYE KAPITEL I VORES HISTORIE Kirkens Korshær har haft et meget tæt samarbejde med Odense Kommune og har nydt stor bevågenhed og opbakning til det arbejde, vi har i gang og også i forhold til nye opgaver som åbningen af stofindtagelsesrummet og bygningen af et nyt hus i Østergade. Korshærsrådet vil hermed gerne takke kommunens medarbejdere for det gode samarbejde. Janne Svärd, formand for Kirkens Korshær i Odense 2 3

3 ET HÅRDT ÅR PÅ GADEN I ODENSE Set gennem gadepræstens briller Af Peder Thyssen, gadepræst Flaskesamlerne har deres faste ruter i centrum, hvor de går fra affaldsspand til affaldsspand og kan på årsbasis finde et par tusinde flasker. Hårdt arbejde! Den faste mand sidder ved Sydbank og tigger til dagen og vejen uden at sige et ord. Længere nede ad gaden sidder to og sælger Hus Forbi, også for at få til livets ophold. Så er der de kendte butikstyve og de ukendte udenlandske tricktyve. Særligt de sidstnævnte har travlt op til jul. >> 4 5

4 Heinz Wolf tager hånd om Dag- og Natvarmestuen i Østergade Det har været et hårdt år på gaden i Odense. I årets løb har der været en del dødsfald, som er relateret til misbrugsmiljøet. Alt er sådan set, som det plejer, lige på nær, at der er kommet ro på i latinerkvarteret omkring Pantheonsgade. Efter at Kirkens Korshærs dagvarmestue er flyttet til Østergade, er de udsatte ikke mere så tydelige i gadebilledet, og det gør nok, at den almindelige borger føler sig mere tryg. Ligeledes behøver borgeren heller ikke længere tage stilling til andres livs elendighed, men kan koncentrere sig om sig selv og sit eget. Men selv om elendigheden er ude af syne, er den ikke borte. Den er flyttet til den nye varmestue på Østerbro. For samlet set har det været et hårdt år på gaden i Odense. På trods af mange gode tilbud fra det offentlige, Kirkens Korshær og andre aktører i miljøet, så er elendigheden ikke blevet mindre. I årets løb har der været en del dødsfald, som på en eller anden måde har været relateret til misbrugsmiljøet. Enten fordi man i en al for ung alder har junket eller drukket sig ihjel som følge af personlige og andre problemer. Eller fordi man efter et langt misbrugsliv har slidt sine indre organer op, så de er stået af. Det er typisk brugere, der for tyve år siden ville have mistet deres liv i en overdosis narko, men som på grund af den forbedrede indsats fra det offentlige og de private tilbud har fået tyve år mere at leve i. Men nu er det slut. Kroppen kan ikke mere. For de fleste har det dog været tyve gode ekstra år. BARE FORDI ELENDIG- HEDEN ER UDE AF SYNE, ER DEN IKKE BORTE. DEN ER BARE FLYTTET TIL ØSTERGADE Øget pres på samfundets svage Tilbageblikket over året viser, at presset på samfundets svageste ganske langsomt bliver øget. Det er blevet vanskeligere at få individuel udbetaling af offentlige ydelser, fordi det hele nu foregår centralt over Udbetaling Danmark. Alle skal kunne gå på nettet for at søge om boligtilskud og andet. Men det er vanskeligt med en Nem-ID, når man har svært ved at huske sit eget personnummer. Og så er der alle brevene fra det offentlige, 6 7

5 som man skal lukke op, tage stilling til og De skal hele tiden være på vej. Men spørgsmålet, om det ikke er bedre at være tage en sådan beslutning. reagere på. Blot tanken kan få en til at gå virkeligheden er, at de knap nok kan hjemme i Grønland, svarer de enstemmigt, Og det er nok også det overordnede >>FAKTA i sort. rumme det liv, som de lever her og nu. at det er langt bedre i Danmark. De vil ikke indtryk af året, der er gået: Trykket og For slet ikke at tale om resultat-baseret styring. På den ene side kan denne pædagogiske tilgang i tilbuddene sælges som mere omsorg og nærhed. Vi vil brugeren og ønsker, at han udvikler sig til noget bedre, det vil sige får et bedre liv. På den anden side er resultat-baseret styring også med til at lægge et pres på i forvejen svage og usikre mennesker. Hele denne pressede situation kan mærkes i gademiljøet. Der er en vis uro. Flere grønlændere Der er også kommet nye grupper, som har sluttet sig til gademiljøet. Det er frem for alt grønlænderne, og der er mange. Enkelte taler et hjælpeløst dansk, men som noget nyt er der også mange, der kun taler grønlandsk. De er kommet i det sidste års tid og vil gerne blive i Danmark. På tilbage. For forholdene i Grønland er så hårde, økonomisk og socialt, at det ikke er til at være i. Så hellere lægge sin kultur, familie og venner bag sig. - Man må virkelig være hårdt presset for at DET ER SVÆRT AT BRUGE NEM-ID, NÅR MAN IKKE KAN HUSKE SIT PERSONNUMMER presset på samfundets svageste grupper er blevet større. De offentlige økonomiske midler står ikke til rådighed i samme omfang som før. De udsatte og svage får i stigende grad lov til at mærke, hvad de er: En udgift for samfundet! På trods af, at det offentlige gør sig stor umage for at få pengene til at strække længere, så er det altid de svageste, der kommer til at mærke krisen mest. Det gør ondt at være vidne til! Gadepræsten laver opsøgende gadearbejde i Odense 48 tirsdage om året. Han uddeler: spisebilletter liter varme drikke ( kaffe, kakao og bouillon ) ruller Prinzenrolle cigaretter Dertil kommer et utal af samtaler 8 9

6 Af Kaj Skjølstrup, Korshærsleder 2013 har været et år, hvor der har været stor søgning til varmestuen. En af de ting, som vi har været meget spændte på, har været, hvordan flytningen af Dagvarmestuen fra Pantheonsgade til Østergade ville påvirke varmestuen i Nørregade. Hidtil har det været sådan, at tilbuddene i Pantheonsgade og Nørregade lå i hver sin ende af den indre by. Med flytningen af varmestuen fra Pantheonsgade til Østergade, fik varmestuen i Nørregade pludselig rollen som den mest centralt placerede varmestue i byen. I forvejen brugte mange af gadens folk pladsen foran Borgerservice i Skulkenborg som et populært opholdssted med let adgang til forsyninger af øl og spiritus fra Fakta, som hver dag er åben fra kl. 7 til 23. Brugerne Brugergruppen i varmestuen har igen i 2013 været en blanding af mennesker, som af forskellige grunde har haft behov for at benytte varmestuen. Den enkeltes baggrund og udfordringer er meget forskellige. Men samtidig er der nogle generelle problemstillinger i form af misbrug af alkohol, stoffer, hash og piller. For mange et blandingsmisbrug. Desuden har mange psykiske problemer, så som depression, post traumatisk stress, ADHD (damp) og Borderline (personlighedsforstyrrelse). En del er hjemløse, og overnatter på natvarmestuen, herberget eller er sofasovere, som overnatter hos venner og bekendte. Andre holder til i kolonihavehuse. De fleste har dog egen bolig, men føler, at de mangler et hjem, hvor de kan lide at være. Mange fortæller også, at de bruger varmestuen, fordi de søger samværet og fællesskabet. Det er et godt sted at komme og finde nogen at snakke med. Igen i 2013 har vi oplevet at mange af vores brugere er døde. Ifølge undersøgelser dør socialt udsatte 22 år før gennemsnitsdanskere. Vi kan konstatere, at vores brugere ofte trækker denne statistik i den gale retning. I 2013 har vi mødt mange nye brugere i varmestuen. Stort set er sammensætningen af brugergruppen stadig den samme som tidligere med 80 procent mænd og 90 procent etniske danskere. Der har blandt etniske danskere været en øget tilstrømning af grønlændere. Søgningen til varmestuen har været stigende, men vi har ikke præcise tal for antallet af brugere, fordi der ingen visitering er i et åbent tilbud. Det daglige besøgstal svinger en del, fra omkring 60 til 120 brugere om dagen. Gennemsnittet er omkring 80 forskellige brugere på en dag. Igen i år har der været en stigning i antallet af brugere, som spiser et varmt måltid mad i varmestuen. I forhold til 2012 er det en mindre stigning, men set i forhold til for 2 til 3 år siden, er der tale om en meget stor stigning. På trods af et større pres på varmestuen har antallet af karantæner været meget lavt. Enkelte har haft karantæne på grund af stofrelaterede brud på regler (handel og/eller indtagelse af stoffer) og andre har haft karantæne på grund af trusler og vold. Der har ikke været konflikter, som vi ikke selv har kunnet løse eller afvikle. Aktiviteter i varmestuen Mad er et væsentligt tilbud i varmestuen. Når vi åbner om morgenen kl er der gratis morgenmad bestående af havregryn, cornflakes, mælk, te, rugbrød, franskbrød, smør og marmelade. Desuden kan der købes kaffe, blødkogte æg, ost m.v. Til middag kan der købes et solidt måltid varm mad. Hos os er det som oftest mormor- mad med kartofler og sovs og diverse tilbehør. >> KIRKENS KORSHÆRS VARMESTUE I NØRREGADE

7 Som regel er der en god stemning i varmestuen, og man kan mærke glæden, der opstår mellem mennesker Det er tit meget traditionelle retter, men der er også plads til fornyelser. I de senere år er der blevet mere aftræk på grøntsager og nye slags tilbehør til maden. I varmestuen er der forskellige aviser, radio, to computere med internetadgang, gratis Wi Fi hotspot, så man kan komme på nettet med sin smartphone, eller bærbare pc/tablets. Endvidere er der mulighed for at se tv i en separat tv stue, hvor der også er mulighed for at ligge og slappe af på en briks. Der er to flotte nyrenoverede toiletter med bademulighed. Trænger man til rent tøj, kan man vaske, eller man kan få udleveret noget tøj fra vores tøjdepot. Tirsdag og fredag kommer hjemmesygeplejerskerne forbi ved middagstid. Onsdag er der tilbud om zoneterapi, torsdag om massage/ fysioterapi og fredag kan man få ordnet fødder. Endvidere tilbyder to af medarbejderne NADA ( akupunkturmetode ). Der er mulighed for bytning af kanyler i hele åbningstiden. Medarbejderne står til rådighed for samtaler og rådgivning, og kan være behjælpelig med kontakt til sagsbehandlere, støttekontaktpersoner, borgerservice, eller hvad der nu er behov for. En del brugere har postadresse i varmestuen. Årets forløb 2013 blev et travlt og godt år. Det er lykkedes os at holde stedet åbent og imødekomme rigtig mange af de behov, som brugerne har haft. Stedet har været ramme om mange dejlige oplevelser, hvor man rigtig har kunnet mærke omsorgen, varmen og nærværet. På trods af brugergruppens mange problemer er der som regel en god stemning, hvor man hygger sig med hinanden, og hvor man kan mærke den glæde, der opstår mennesker imellem. Generelt er brugerne meget glade for varmestuen og ønsker at den skal være et fristed og helt anderledes miljøet på gaden. En af medarbejdernes vigtige opgaver er at understøtte dette ønske, så det fortsat er godt og trygt at komme og være i varmestuen. Der skal værnes om rummeligheden og forskelligheden. Et af vores fokuspunkter er at hjælpe brugerne til at stresse af, fordi deres liv ofte er hektisk og forvirrende. Derfor er det vigtigt at møde brugerne dér, hvor de er, også når de er vrede, og nerverne hænger uden på tøjet. Så er det vigtigt ikke at føle sig vraget men elsket. (Som Gnags synger i en af deres sange: Elsk mig mest, når jeg mindst fortjener det). Det kan ofte være med til at forhindre konflikter brugerne imellem eller i forhold til medarbejderne. Brugerne påskønner stedet og er rigtig gode til at hjælpe hinanden, så der værnes om stedet, miljøet og kulturen. En af de ting, som har udviklet sig gennem årene, er måderne at sige tak på. - Tak for den gode mad, tak for snakken, tak for i dag. Nogle gange kan det være tomme fraser, men ofte er det en tak, som kommer fra hjertet. Det gør godt for dem, takken er rettet mod, men også for dem, der giver takken. Sundhedstilbuddene Sundhedstilbuddene i varmestuen har været efterspurgt. Især massage/ fysioterapi og fodpleje har været til gavn for rigtig mange, som har fået hjælp til at lindre basale smerter ved god og kyndig hjælp af professionelle behandlere. DET ER AFGØRENDE AT MØDE BRUGERNE, HVOR DE ER. OGSÅ NÅR DE ER VREDE, OG NERVERNE HÆNGER UDEN PÅ TØJET Mange af varmestuens brugere har et noget kaotisk liv bag sig, hvor man har været udsat for hårde belastninger af sin krop. Som oftest har man ikke gjort brug af sundhedssystemet, så der ligger mange og gamle skader, som skal løsnes op. Især ved hjælp af fysioterapi. En anden væsentlig bivirkning af misbrug er problemer med fødderne. Her har fodplejeren været til rigtig stor glæde for mange, som har fået ordnet deres fødder, så de igen får en 12 13

8 lettere gang på jorden. Nogle gange ser fodtussen nogle brugere, som virkelig er funktionshæmmede af deres problemer med fødderne. Der kan være tale om, at nogen har givet op og har levet med problemer, fordi de ikke har vidst, hvad de skulle stille op. Hvor skal man gå hen? Kan der gøres noget? Har man råd til det? Når man så oplever, at der er et tilbud, som er tilgængeligt i det miljø, man kender, så er det lettere at tage mod til sig og se, om der kan gøres noget. IT som en udfordring IT er en af tidens store udfordringer. Efterhånden skal flere og flere ting løses via internettet. Kontakt til banker, kommunen, skat, boligydelse, flytninger, sundhedsydelser, forbrugsafgifter o.s.v. skal løses digitalt. Det er en stor lettelse for mange, men også en stor udfordring for andre. En del brugere i varmestuen er fortrolige med mulighederne indenfor IT og er glade for de nye muligheder. Gennem mange år har vi haft to pc er med internetadgang i varmestuen. De er blevet brugt flittigt til underholdning og informationer m.v. Andre brugere har været usikre på eller lige frem bange for at bruge computerne. Derfor søgte vi og fik bevilget midler til et IT projekt, som blev indledt i Projektets formål er at tilbyde brugerne hjælp til at lære at bruge IT. Der har været holdt små kurser, hvor man sammen har kunnet få ny viden og afprøve mulighederne. Det viste sig imidlertid ikke at være den store succes. Derfor gik vi over til at tage nogle bærbare computere ind til et bord i varmestuen, og så har de frivillige sat sig ned sammen med den enkelte og hjulpet med at lære at bruge det, som vedkommende havde lyst til at få hjælp til. Denne metode har virket noget bedre. Men erfaringen er p.t. at det er op ad bakke med IT på varmestuen. Mange af brugerne har dårlige erfaringer med undervisning og er samtidig styret af misbrug. Det kan godt give en del forvirring i hovedet, som gør at det ikke er let at lære nye ting, hvor man skal huske koder og procedurer. Så det sker, at det, man lærer den ene uge, er glemt i næste uge. Derfor tager vi det stille og roligt, og vi tilbyder at gemme nogle centrale oplysninger, så vi kan hjælpe dem, når de har brug for at anvende f.eks. Nem ID. I november tilbød Borgerservice at komme en dag og lave straksudstedelse af Nem ID. Et godt tilbud, som mere end 15 af brugerne tog imod. Det var rigtig godt, og medarbejderne fra Borgerservice var virkelig hjælpsomme. Det var imponerende at så mange brugere havde fået samlet de forskellige papirer og dokumentationer sammen, som skal bruges for at lave en Nem ID. Det kan godt være, at de lige nu og her ikke kan finde ud af at bruge Nem ID, men ofte kan vi sætte os ned sammen med brugerne og gå ind på Skats hjemmeside eller gå ind og søge boligydelse. Det er så meget lettere, når man først er oprettet med Nem ID. Flere brugere Flytningen af den anden varmestue fra Pantheonsgade til Østergade blev drøftet meget i brugergruppen. Mange var bekymrede for, at flytningen ville medføre, at mange af brugerne fra Pantheonsgade fremover ville blive hængende i Nørregade. Den uge midt i oktober, hvor der var lukket i den anden afdeling p.g.a. flytning, var der meget stort tryk på hos os i Nørregade. Vi havde forberedt os og aflyst alle andre aktiviteter for at få det til at hænge sammen i den uge. Det kom til at gå godt, selv om vi måtte se lidt lempeligere på reglerne. Fokus var på, at det skulle gå godt, og så må man nogle gange vælge sine kampe med omhu. Efter åbningen af stedet i Østergade er der faldet mere ro på igen. Der er stadig flere brugere i Nørregade end tidligere, fordi vi ligger centralt i byen, hvor der er lettere adgang til alting. Gennem flere år er antallet af personer, som holder til på den anden side af gaden ved Skulkenborg, steget støt. Heldigvis er der god plads til, at der kan opholde sig mange mennesker, enten lige foran Borgerservice eller ovre på den anden side ned langs Fakta. Der kan sagtens opholde sig mellem 20 til 40 i området, der for et par år siden udlagt som helle, hvor det er i orden at gadefolket opholder sig, uden at blive gennet væk af vagter eller politi. Der blev samtidig lavet et flot arkitektonisk pissoir, så der var mulighed for at træde af på naturens vegne uden at stå til offentligt skue. Brugerne er selv meget opmærksomme på at få det til at fungere på en måde, så andre af byens borgere kan leve med, at de er der. F.eks. har vi en kost og skovl stående, som brugerne får med over på den anden side af gaden, når der trænger til at blive fejet kapsler og cigaretskodder sammen. Det er også vigtigt for brugerne at bevare et godt forhold til Fakta. Det er ugleset, at nogle stjæler fra butikken eller opfører sig provokerende derinde. Det sker, at nogle får at vide, at de er uønsket i butikken, og så hjælper man hinanden, så de andre tager cigaretter og øl med ud. På den måde er man med til at sikre et fornuftigt forhold til omgivelserne. Området på den anden side af gaden er et offentligt anliggende, som ikke er vores ansvar. Men stemningen på den anden side af gaden påvirker os meget inde i varmestuen, fordi der er megen trafik frem og tilbage mellem varmestuen og hellestedet. Vi er derfor også meget interesserede i, at det fungerer godt i vores nærmiljø, dels af hensyn til fortsat accept af varmestuens placering, dels for at sikre, at brugerne bliver så lidt udstillet og udskældt som muligt. Mange stofmisbrugere I marts måned åbnede et stofindtagelsesrum i varmestuen i Pantheonsgade, som siden flyttede med ud i Østergade. Vi var spændte på, hvordan det kunne mærkes i miljøet. Brugerne har været rigtig glade for tilbuddet, som har vist sin berettigelse og har reddet liv. Men samtidig må vi erkende, at der i Odense er rigtig mange aktive stofmisbrugere, så vi har ikke oplevet, at tilbuddet har ændret vores dagligdag i varmestuen i Nørregade. Vi kan se, at vores toiletter stadig bruges (uønsket) til at fixe på, og vi bytter stadig meget værktøj (kanyler og sprøjter) til brugerne. Medarbejderne i varmestuen Vi er i alt seks ansatte i varmestuen og byarbejdet, heraf er to på fuld tid, og øvrige er på reduceret tid. Normeringen i selve varmestuen er 118 lønnede timer om ugen til 31,25 timers åbning. En af medarbejderne var i årets løb på 3 måneders forældreorlov, og i den periode var der en vikar på, så huset kunne hænge sammen. Til varmestuen er der tilknyttet mellem 10 og 15 frivillige medarbejdere, som gør en fantastisk indsats og er med til at få køkkenet og varmestuen til at hænge sammen på den gode måde. Herudover har der i året været en række personer i virksomhedspraktik og arbejdsprøvning samt studerende. I efteråret havde vi i tre måneder en antropologistuderende, som var her for at se og beskrive den særlige varmestuekultur, og hvad den gør ved de mennesker, som benytter varmestuen. Vi er meget spændte på at se, hvad der kommer ud af det. Fremtiden Der er intet der tyder på, at behovet for og søgningen til varmestuen bliver mindre i de kommende år. De økonomiske forhold i samfundet og skellet mellem rig og fattig, indikerer, at der også fremover er nok af opgaver at tage fat på. Samtidig er der en meget stor gruppe mennesker, som har problemer med bolig, misbrug og andre psykiske og sociale vanskeligheder. I starten af 2014 er varmestuen i gang med at forberede en øget social indsats i varmestuen i samarbejde med Odense Kommune. Hvordan den endelige udformning bliver, ved vi endnu ikke, men vi håber, at vi fremover bliver i stand til at tilbyde brugere flere muligheder for at få hjælp og støtte til det, som de har brug for. FAKTA >> - Varmestuen har åbent på hverdage fra 7:15 til Dagligt besøges den af mellem 60 og 120 brugere brugere har dagligt spist varm mad i varmestuen en mindre stigning i forhold til året før, men en stigning på 30 procent i forhold til Økonomi: Varmestuen kostede tusinde kr i 2013, heraf bidrag Odense Kommune med t. kr. Øvrige indtægter er bruger betaling, PUF midler og Kirkens Korshærs Byarbejde bidrog med 628 t. kr. Adresse: Nørregade 48. Tlf ,

9 KIRKENS KORSHÆRS BYARBEJDE Du kan sige meget om Kirkens Korshærs byarbejde. Men uden frivillige og bidrag og gaver fra private og fonde går det ikke! Af Kaj Skjølstrup, Korshærsleder Byarbejdet er en fælles betegnelse for det Korshærsarbejde, som ikke er varmestue og herberg. Byarbejdet har udgangspunkt i Nørregade og rummer bl.a. fællesspisning, ture til husmandsstedet i Harndrup, indsamling og genbrug. Fællesspisningerne onsdag aften var igen i 2013 ramme om gode fællesskaber og aktiviteter. I 2013 deltog der i gennemsnit 40 brugere i spisningerne, en lille stigning i forhold til året før. Deltagelse i fællesspisningerne er gratis, og efter spisningen er der mulighed for at være med til forskellige aktiviteter. To gange om måneden er der korshærsgudstjeneste i Sct. Hans Kirke med efterfølgende kirkekaffe i Nørregade. Andre onsdage bliver vi i Nørregade, hvor vi synger sammen, hører fortællinger fra gadepræsten eller spiller banko. Tre gange flyttede fællesspisningerne til Kirkens Korshærs husmandssted lidt udenfor Harndrup. Igen i 2013 var to af aftnerne lagt i hænderne på folk udefra. I juni kom Red Ink og lavede grillaften i Harndrup og i december kom ungdomsforeningen fra Odd Fellow og lavede en før juleaften med dejlig mad og gaver til alle. Ud over spisninger har Harndrup været ramme om mange gode aktiviteter i Næsten hver tirsdag er en mindre gruppe taget afsted sammen med en medarbejder for at passe og pleje stedet. Der er bygninger, som skal vedligeholdes, græs, der skal slås, træer fældes og frugter 16 17

10 plukkes. Samtidig er der frisk luft og godt selskab. Der har også været udflugtsture, hvor der har været fokus på afslapning og nydelse. Endelig har der også været et par overnatningsture, hvor en gruppe har været afsted i flere dage. Genbrug - et vigtigt arbejdsområde Genbrug er også et at Kirkens Korshær vigtige arbejdsområder. Først og fremmest bidrager genbrugsbutikkerne med et godt overskud, som er med til at finansiere Kirkens Korshærs aktiviteter i Odense. Samtidig er butikkerne ramme om meget godt fællesskab og netværk både for de frivillige og for mange af kunderne, som kommer for at købe og snakke. Endelig er genbrug et godt alternativ til en brug og smid væk kultur. Ting kan få et nyt liv i et nyt hjem, og tøj kan blive brugt lidt mere, inden det kasseres. I 2013 har vi haft den udfordring, at vi skulle betale for at benytte genbrugspladserne for at aflevere de ting, som vi fik i genbrug, men som ikke kunne sælges. Heldigvis besluttede man sidst på året 2013 at fjerne denne afgift for genbrug i Odense Kommune. Det er vi rigtig glade for. GENBRUGSBUTIK- KERNE ER ET GODT ALTERNATIV TIL TIDENS BRUG-OG- SMID-VÆK-KULTUR Nødvendige bidrag og gaver Indsamling af penge er en nødvendig hed, for at få enderne til at hænge sammen. Vi har sendt en del ansøgninger til legater og fonde og har igen været heldige at få en del positive svar. I andre tilfælde har vi fået penge uden at sende en ansøgning eller er blevet opfordret til at sende en ansøgning. Det er rigtig dejligt at opleve, at vi har god bevågenhed fra fondsbestyrelser og andre. Udover fonde og legater, er der indsamlinger i kirker og andre steder, hvor folk mødes. En af de store glæder er de mange private gaver, vi hvert år modtager fra mennesker, som af en eller anden grund har valgt at støtte Kirkens Korshærs arbejde i Odense. Hvert år udsender vi fire nyhedsbreve, hvor vi fortæller om vores værdier og arbejde, og mange kvitterer ved at sende bidrag. Samlet set giver det mange penge til arbejdet. Samtidig er det også et godt signal om, at der er en stor gruppe mennesker, som bakker op om det, vi gør, og det vi står for i Kirkens Korshær. Basarer Igennem mange år har der været korshærskredse, som har lavet markeder og basarer i Hjallese og i Rynkeby. Et stort arbejde igennem længere tid, som munder ud i en festlig dag i november. I 2013 tog en kreds omkring Sanderum Kirke initiativ til en basar 1. søndag i advent til fordel for Kirkens Korshær og Reden i Odense. Det blev en god dag som gav mod på en gentagelse i Igennem mange år har vi haft en gadeindsamling 2. lørdag i december, hvor der er blevet samlet ind ved butikker og gågader. Denne indsamling aflyste vi i 2013, da der har været meget ekstra arbejde i Korshæren i løbet af 2013 med flytninger og rigtig mange brugere. Vi vil senere tage stilling til, om vi fremover vi genoptage gadeindsamlingen. Uden frivillige går det ikke Rigtig mange mennesker arbejder frivilligt i Kirkens Korshær i Odense. En gruppe på 12 til 15 frivillige hjælper til på skift med fællesspisningerne onsdag aften. Omkring 110 er frivillige i genbrugsbutikkerne og chauffører på lastbilen. Genbrugsbutikkerne drives udelukkende af frivillige medarbejdere, og i varmestuerne udfører de frivillige medarbejdere mange vigtige opgaver. I efteråret lancerede vi et tilbud for de frivillige med IT undervisning onsdag eftermiddag. Det gjorde vi, fordi vi oplevede, at en gruppe, især i genbrugsbutikkerne, havde svært ved at overskue alle de nye krav til Nem ID, netbank osv. En gruppe på 6 til 8 har været i gang, og det er stort, når de sender deres første mail til Kirkens Korshær. Undervisningen fortsætter i 2014, og den primære underviser er en anden frivillig. Den frivillige indsats er helt nødvendig for at få økonomi og arbejde til at hænge sammen. Samtidig er frivillige med til at gøre Kirkens Korshær til det den er, med de værdier og tanker, som bærer organisationen og menneskesynet

11 Af Anette Christiansen, afdelingsleder I oktober 2013 lukkede Kirkens Korshær alle sine aktiviteter i huset i Pantheonsgade 6, med andre mennesker eller tilbud om sine aktiviteter i huset i Pantheonsgade 6, efter at have drevet sociale tilbud dér til mindre aktiviteter, som fremmer fællesskab efter at have drevet sociale tilbud dér til nødstedte mennesker siden I stedet mellem mennesker. nødstedte mennesker siden I stedet åbnede Dagvarmestuen i helt nybyggede Den 4. marts 2013 åbnede åbnede Dagvarmestuen i helt nybyggede lokaler på adressen Østergade 55, samme Stofindtagelsesrummet i Pantheonsgade. lokaler på adressen Østergade 55, samme adresse som Natvarmestuen flyttede ud til Et tilbud for stofmisbrugere om at kunne adresse som Natvarmestuen flyttede ud til i sommeren Odense Kommune og indtage stoffer under overvågning i sommeren Odense Kommune og Socialministeriet har finansieret byggeriet af personale samt under hygiejniske Socialministeriet har finansieret byggeriet af den nye Dagvarmestue. forhold. Stofindtagelsesrummet er blevet af den nye Dagvarmestue. meget vel modtaget af brugerne, som KIRKENS KORSHÆRS VARMESTUER I ØSTERGADE 55 Året 2013 har været præget af store omvæltninger i Dagvarmestuen. I marts 2013 åbnede Kirkens Korshær i samarbejde med Odense Kommune et stofindtagelsesrum, det andet af slagsen i Danmark, i kælderen i Dagvarmestuen, som på daværende tidspunkt var placeret i Pantheonsgade 6. Dag- og Natvarmestuens brugere Brugerne af varmestuerne består hovedsagligt af mennesker med mange komplicerede problemstillinger, så som misbrug af alkohol og narkotika, kriminalitet, prostitution, psykisk sygdom, dårlig økonomi, hjemløshed, dårligt helbred, ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og ensomhed. Mange af brugerne har på samme tid flere af de ovenstående problemstillinger. Fælles for brugerne er, at de alle benytter sig af tilbuddet om at komme på varmestuerne, fordi det her er muligt at komme anonymt uden registrering og uden, at der stilles krav om forandring. I oktober 2013 lukkede Kirkens Korshær alle For brugerne er det muligt at komme og gå, som de er. Varmestuerne er et tilbud om omsorg, nærhed og varme. På varmestuerne er det også muligt at få hjælp til forandringer i sit liv, hvis en bruger ønsker dette. Personalet består foruden af frivillige medarbejdere også af fastansatte socialrådgivere, pædagoger samt sundhedsfagligt personale, som alle gerne vil vejlede og støtte brugere i en forandringsproces som det er, hver gang en bruger spørger om hjælp. Aktiviteter i Dagvarmestuen Omdrejningspunktet for aktiviteterne i Dagvarmestuen er at dække så mange basale behov for brugerne som overhovedet muligt. Det være sig behov for at få dagens varme måltid mad, samvær finder det meget trygt at kunne indtage deres stof under overvågning, således at hjælpen er hurtig på vej, hvis en bruger skulle indtage for mange stoffer. I stofindtagelsesrummet er det muligt at få rådgivning om skadereducerende injektionsmåder og misbrugsbehandling, og der arbejdes på en massiv brobygning til det etablerede sundhedssystem og kommunale system. I perioden 4. marts 2013 til den 31. december 2013 har Stofindtagelsesrummet været benyttet af i alt 216 brugere, og der har i alt været 3800 indtag af stoffer. En evalueringsrapport for det første år er under udarbejdelse og ventes klar medio marts Sundhedsrum I partnerskab med Odense Kommune har 20 21

12 Dagvarmestuen drevet et Sundhedsrum siden foråret 2012 gældende i en 2½ årig projektperiode. Sundhedsrummet er et tilbud om mindre sårbehandling, sundhedsfaglig rådgivning, samt henvisning og brobygning til det almindelige sundhedssystem. Indtil den har der været 142 brugere, som har benyttet sig af Sundhedsrummets forskellige tilbud. Det har været muligt at fastholde flere af brugerne og afslutte en behandling i sundhedssystemet. Det vurderes, at det ikke havde været muligt uden den massive støtte fra Sundhedsrummets medarbejder. Sundhedsrummets projektperiode er gældende hele 2014, derefter er det uafklaret om Sundhedsrummet fortsat er del af Dagvarmestuens tilbud. Af fællesskabsfremmende aktiviteter har der gennem 2013 været arrangeret bankospil, diverse spil i stuen, fællesspisninger, grillarrangementer hver torsdag i sommermånederne og juledekorationsdage. Højtiderne har været fejret i Dagvarmestuen. Juleaften 2013 blev fejret på lidt utraditionel vis, idet Restaurant Grøntorvet havde inviteret Dagvarmestuens brugere til julemiddag kl Et meget flot arrangement, som brugerne af Dagvarmestuen var meget glade og taknemmelige for. Fremskudt sagsbehandling En del brugere har igen benyttet tilbuddet om den fremskudte sagsbehandling, hvor en kommunal myndighedssagsbehandler er kommet på Dagvarmestuen og foretaget sagsbehandlingen i stedet for, at det skulle foregå på et kommunalt kontor. I efteråret 2013 blev der i Odense Kommune gennemført nogle omstruktureringer, som vil få betydning for den fremskudte sagsbehandling. Det er ikke afklaret i hvilken form denne ordning fortsætter. De brugere, som har benyttet sig af tilbuddet om den fremskudte sagsbehandling, har oplevet at få et kontinuerligt og bedre tillidsforhold til deres sagsbehandler. Foruden ovenstående aktiviteter tilbyder Dagvarmestuen rådgivning indenfor den sociale lovgivning, rusmiddelbehandling og sundhedsområdet. Personalet tager med som bisidder ud af huset, hvis en bruger ønsker dette. Der er på Dagvarmestuen adgang til bad og anden personlig hygiejne, herunder også mulighed for at købe eller bytte kanyler. Der er mulighed for at læse og se nyheder, at låne Dagvarmestuens telefon gratis til at ringe til offentlige myndigheder og ikke mindst mulighed for at spise dagens varme måltid mad og opleve socialt samvær. Årets gang i Dagvarmestuen Gennem hele året har Dagvarmestuen, først i Pantheonsgade 6, været besøgt af mange brugere, og efter udflytningen til Østergade har besøgstallet været endnu større. Brugerne har efterspurgt og benyttet sig af Dagvarmestuens forskellige tilbud. Rådgivningsdelen i Dagvarmestuen har til tider fyldt en del, der har været mange henvendelser om store eller små problematikker, nogle i lange forløb andre afsluttet efter kort kontakt til relevant myndighed. Fælles for disse forløb har været, at det for den, som har søgt hjælpen, har været uoverskueligt at finde en løsning på problemet selv. Gennem 2013 er det i stor grad lykkedes at få lavet mad i så store mængder, at de fleste har kunnet købe dagens varme ret. Der er fortsat stor søgning på maden, og det er stadigvæk en udfordring at dække behovet. Årets 2013 har været præget af mange forandringer for både brugere og personale. For brugerne er der kommet 2 nye faste medarbejdere ind i Dagvarmestuen i forbindelse med åbningen af stofindtagelsesrummet. Mange brugere har fra den første dag benyttet sig af tilbuddet om at komme i stofindtagelsesrummet. For nogle brugere har det været grænseoverskridende at skulle sidde foran personale eller andre brugere og indtage sine stoffer, men langt de fleste har for længst overvundet denne grænse. Brugerne af stofindtagelsesrummet har udvist stor samarbejdsvilje til at gøre stofindtagelsesrummet til et rigtig godt tilbud. Det er det tilbud i Dagvarmestuen, hvor der er suverænt færrest konflikter. Brugerne af stofindtagelsesrummet savner dog, at der er åbent i weekenderne. Flytningen var en udfordring Den største forandring for alle har dog været, da Dagvarmestuen i Pantheonsgade 6 lukkede ned den18. oktober Mange brugere er kommet i Dagvarmestuen gennem mange år, og nogle oplevede, at det var deres hjem og faste tilholdssted, som de nu mistede. Gennem hele byggeprocessen har Dagvarmestuens personale prøvet at inddrage og forberede brugerne på udflytningen, men det var stadig en udfordring. Efter at have lukket i 10 dage åbnede Dagvarmestuen i Østergade 55 i helt nybyggede lokaler. Lokaler som er bygget til formålet, at drive en Dagvarmestue med de funktioner, som vi nu har. For personalet var det også en udfordring at forlade et hus med megen sjæl og mange erfaringer og begynde forfra i et strømlinet, nybygget hus. Personalet gjorde sig mange tanker om, hvorvidt brugerne ville benytte den nye Dagvarmestue. Fra første åbningsdag og lige siden har Dagvarmestuen haft større besøgstal end i Pantheonsgade. Personalet er blevet udfordret af at skulle lære et nyt hus at kende samtidig med, at mange nye brugere begyndte at komme i Dagvarmestuen. På trods af dette oplever vi, at udflytningen til Østergade har været det hele værd, både for brugere og personale. I november måned lavede Stemmer på Kanten i samarbejde med Dagvarmestuen og Odense Kommune et kommunalt valgsted på Dagvarmestuen. 16 brugere afgav stemme på deres lokalpolitiker. Efterfølgende havde Stemmer På Kanten sponsoreret andesteg til Dagvarmestuens brugere. Sidst på året påbegyndte Dagvarmestuen en kortere møderække om indretning af gården i Østergade 55. Projekt gårdrum, et projekt under byfornyelsen af Østerbro, hvor kunstner Kenneth Balfeldt i samarbejde med brugere af Dagvarmestuen og personalet indretter gården efter de funktioner, som gården bliver brugt til. Gårdrummet forventes at være færdigt sidst på året Indtil gårdrummet er færdigt, er gården indrettet med diverse borde og bænkesæt. Tidligere erfaringer har lært os, at når der laves meget om i brugernes hverdag på Dagvarmestuen påvirker det konfliktniveauet blandt brugere. Der har da også sidst på året været en del flere konflikter end sædvanligt på Dagvarmestuen brugerne i mellem. Der har været en enkelt voldsom episode rettet mod personalet. Men taget i betragtning, 22 23

13 hvor store forandringer brugerne har været udsat for i forbindelse med udflytningen til et nyt sted, er det forløbet meget fint. Nøjagtigt som personalet har brugerne også lige skullet vænne sig til alt det nye. Langt de fleste brugere har kun givet positive tilkendegivelser om de nye lokaler. Aktiviteter i Natvarmestuen Natvarmestuens aktiviteter er begrænsede, da det overordnede pædagogiske formål er at skabe trygge og rolige rammer, således at brugerne kan få en god afslutning på en ofte hektisk og kaotisk dag. Den lange åbningstid giver brugerne stor mulighed for at kunne få dækket lidt af de mest basale behov. Det er muligt at få lidt at spise, snakke med andre brugere og personalet, få hjælp til problemløsning, læse avisen eller se dagens nyheder, at blive udhvilet samt sørge for at få lidt personlig hygiejne. Der tilbydes samvær og fællesskab, fejring af mærkedage og sportsbegivenheder samt fejring af højtiderne. Hele december måned har Natvarmestuen en pakkekalender til stor glæde for brugerne, som på skift trækker dagens pakke. Som tidligere år har Natvarmestuen igen modtaget penge fra Social- og Integrationsministeriets pulje Kuldeprojekt gældende fra 15. december 2012 til 31. marts Perioden med kuldeprojektpenge betyder, at der ingen lukkedage er i forbindelse med personalemøder, at pladskapaciteten er udvidet, således at ingen afvises på grund af pladsmangel, samt at der tilbydes gratis varm suppe hver aften. Årets gang i Natvarmestuen Natvarmestuens besøgstal har gennem de sidste år ligget stabilt på et gennemsnit på ca. 30 brugere pr. nat. Året 2013 har ikke været en undtagelse. Til gengæld er der mere flow i brugergruppen. Den faste kerne af brugere, som kommer der hver nat meget kontinuerligt, er blevet lidt mindre. Det opvejes så af brugere, som kommer mere eller mindre kontinuerligt i en kort periode. Gruppen af funktionelle hjemløse vurderes til at være vokset en lille smule. Der har gennem året været et meget lavt konfliktniveau i Natvarmestuen, både brugerne imellem og imellem brugere og personale. Dette på trods af, at en del brugere har været såvel fysisk som psykisk meget belastet. Fra Marts 2013 var Natvarmestuen nabo til en byggeplads i forbindelse med opførelsen af den nye Dagvarmestue i Natvarmestuens gård. Dette gav til tider Natvarmestuen nogle støjmæssige udfordringer om morgenen, når håndværkerne gik i gang med dagens arbejde. Ellers var der mange gode snakke om, hvordan bygningen kom til at se ud. Mange ideer og tanker blev vendt, mens bygningen blev til. Da byggeriet begyndte, blev drikkeskuret, som Odense Kommune havde etableret ved siden af Natvarmestuen, inddraget til byggeplads. Det gav ikke anledning til store problemer, da man under byggeriet fik en afskærmning til Natvarmestuens indgang, således at brugere kunne stå i læ, mens man ventede på, at Natvarmestuen åbnede. Efter sammenlægningen af Dag- og Natvarmestuen åbner Dagvarmestuens gård kl som alternativ til drikkeskuret. Inden åbningen og sammenlægningen af de 2 afdelinger på samme adresse var man i Natvarmestuen meget spændt, hvilke forandringer det ville medføre for såvel personalet som brugergruppen. Åbningen af den nye Dagvarmestue har ikke betydet ændringer i brugernes vaner eller gruppen af brugere af Natvarmestuen. Sammenlægningen har til gengæld betydet, at det er meget nemmere at lave en sammenhængende indsats for brugere, som er henvist fra Natvarmestuen til Dagvarmestuen, hvis de ønsker det. At have de 2 afdelinger og personalegrupper samlet igen styrker samarbejdet afdelingerne imellem. Fremtidige udfordringer Året 2013 bød på mange interne udfordringer for både Dag- og Natvarmestuen. Dagvarmestuens udfordringer bestod i etablering af stofindtagelsesrum, nye kollegaer, udflytning til en anden arbejdsplads alt sammen mens den almindelige drift af Dagvarmestuen kørte ved siden af. I Natvarmestuen blev noget af arbejdspladsen omdannet til en byggeplads, mens man gik og ventede på, hvilke forandringer det evt. ville medføre at flytte sammen med Dagvarmstuen igen. Samtidig blev Natvarmestuen udfordret af en langtidssygemelding. Udfordringerne i 2014 og vores fokuspunkt internt er stadig at udvikle Varmestuernes tilbud så de matcher de behov, som brugerne af Varmestuerne efterspørger. Vores arbejdsmiljø vil stadig være et fokuspunkt, idet der i begge afdelinger er sket mange forandringer gennem 2013, og fordi det er vigtigt stadig at have fokus på, at der er trivsel blandt alle medarbejdere. SAMMENLÆGNINGEN AF DAG- OG NAT VARMESTUEN HAR GJORT DET NEMMERE AT YDE EN SAMMENHÆNGENDE INDSATS OVER FOR BRUGEREN FAKTA >> Kirkens Korshærs Dagvarmestue Østergade 55, 5000 Odense C Tlf Driftsoverenskomst med Odense Kommune med et årligt budget ca. kr. 3 mil Besøgstallet ligger i gennemsnit mellem besøgende om dagen. Åbningstider Mandag lørdag kl Søn- og Helligdage kl Der er 4 fastansatte medarbejdere, 6 tilkaldevikarer, 3 medarbejdere udlånt fra Socialcentret til Sundhedsrum og stofindtagelsesrum, ca. 25 frivillige medarbejdere samt frivillige medarbejdere i diverse kommunale tilskudsordninger, folk i samfundstjeneste og studerende i praktikker. Sundhedsrummet i Dagvarmestuen Sundhedsrummet er finansieret af Sundhedsministeriet og Odense Kommune med et årligt budget på ca. kr. 1 mil Åbningstider Hverdage Kl Ellers efter aftale med sundhedspersonalet Stofindtagelsesrummet i Dagvarmestuen: Stofindtagelsesrummet er finansieret af Sundhedsministeriet og Odense Kommune med et årligt budget på ca. kr Åbningstider Hverdage kl Kirkens Korshærs Natvarmestue Tlf Driftsoverenskomst med Odense Kommune med et årligt budget på ca. kr.4,8 millioner. I perioden har Social- og Integrationsministeriet støttet Natvarmestuen med midler fra kuldeprojektpuljen med et beløb på kr Kuldeprojektet gør det muligt at øge pladskapaciteten og afskaffe lukkedage i vinterperioden. Besøgstallet ligger på gennemsnitlig med 30 besøgende pr. nat Åbningstider Natvarmestuen Alle dage Kl

14 KIRKENS KORSHÆRS HERBERG, BENEDIKTSGADE 23 I 2013 begyndte Kirkens Korshærs herberg en udvikling, der var nødvendig for at imødekomme kravene fra Odense Kommune og kravene og ønskerne fra de socialt udsatte, nødstedte og hjemløse mennesker, der kom til vores hus og i en periode havde brug for vores hjælp. Af Jan Lund Pedersen. Herbergets målgruppe er stadig hjemløse, nødstedte mennesker over 18 år og helst over 25 år, med svære sociale problemstillinger og misbrug. Flere af dem har desuden store udfordringer med deres psyke. Efter vores opfattelse blev problematikkerne, som beboere havde, mere og mere komplekse. Deres psykiske lidelser og sygdomme blev værre og værre. Selvmedicinering blev nødvendig for, at de kunne holde sig selv og deres liv ud, og det gjorde, at misbruget steg og steg. Netværk blev mindre eller forsvandt, og deres dagligdag, deres liv, smuldrede mellem hænderne på dem. Forandringen De 3 første måneder af 2013 havde vi fyldt huset lidt over halvt op. Det var vinter og koldt. Der var ingen ledige 110 pladser at få i Danmark udover på herberget - men de hjemløse valgte os fra. Vi stillede os selv spørgsmålet: Hvorfor?. Det, vi fandt frem til var, at vi måtte se anderledes på måden, vi gjorde tingene på og se anderledes på måden vi mødte menneskene på. Vi opdaterede samarbejdet med St. Dannesbo. Vi gjorde mere ud af at bruge de muligheder, der var online, f.eks. indmeldelse i boligforening, bank mm. Vi fik installeret trådløst netværk på beboergangen på 1. sal, og vi gjorde klar til 3 beboercomputere ekstra. Vi kiggede på den fysiske indretning af vores hus, lavede små justeringer, som kunne imødekomme efterspørgslerne. Disse ændringer af de fysiske rammer og nytænkning ind i gamle mønstre gjorde, at vi udviklede os individuelt og sammen som personalegruppe. Vi holdt fast i vores samarbejdsværktøj Udredning & Plan. Det bedste pædagogiske redskab, vi har kendt længe, men vi intensiverede samarbejdet med beboerne, så det blev endnu mere brugbart og frugtbart. Vi gik fra megen omsorg til styrket socialpædagogisk omsorg til forandring. Fra slutningen af april måned 2013 var vores hus igen fyldt helt op. - Så kan man selvfølgelig stille sig selv det spørgsmål: Er det så godt? Dagligdagen Vores dagligdag er fyldt med at yde socialpædagogisk omsorg til forandring og støtte. Støtte til den enkelte beboer i den forandring vedkommende selv ønsker og har brug for, for at kunne mestre eget liv. Vi støtter den enkelte beboer ved at være bindeled til det offentlige. Beboerne kan handle i Netto flere gange om ugen. Vi har altid et lager af tøj til mænd og kvinder, som vi deler ud af. Når det bliver koldere, modtager vi hjemmestrik fra kredsene og tøj fra andre, som selv har for meget og kan se, at andre ingenting har var et anderledes år, hvad forplejning angår. Vi har modtaget meget mere overskudsmad end tidligere. Vi har, på vegne af beboerne, modtaget mad fra mange forskellige foreninger, forretninger, møder mv. Jeg vil dog især fremhæve vores samarbejde med Café Kræz, der transporterede overskydende mad fra deres søndagsbrunch op til os og som vanligt slagteren i Gelsted. Gelsted Slagteren giver os slagtervarer, som vi deler ud sammen med rugbrød. De sidste mange år har Gelsted Slagteren været godhjertet over for vores beboere. Når han har tømt sit lager af varer, har han transporteret dem ind til os tak! I året der er gået, har vi også haft mere brug for vores usynlige kaffestue, Den Nødvendige Café. Som navnet siger, opstår caféen, når det er nødvendigt, dvs. når et menneske har brug for en kop kaffe og en snak. Eller fortæller navnet, at det er nødvendigt at have en café på herberget? Eller hedder den, hvad den hedder, fordi det er nødvendigt med en café, når vi hele tider drikker kaffe? I hvert fald er den stort set altid åben for gæster, og der er brug for den. Samarbejdspartnere I de forgangene år har vi haft et godt samarbejde med Ombold. Igen i 2013 afholdt vi de uofficielle Fynsmesterskaber i fodbold på vores fodboldbane. Som altid gik det i bedste ro og orden. Den årlige fodboldkamp mellem de hjemløse og byrådet blev ligeledes afviklet i efteråret. Tandbussen står bag ved herberget, som den har gjort i knap 4 år. Personalet i bussen er frivillige tandlæger og klinikassistenter fra de private tandlæger i Odense. Dette samarbejde, med Odense Kommune som projektejer, har været et fantastisk tilbud, ikke kun til vores beboere, men til alle socialt udsatte i kommunen. Hus Forbi, Hjemløseavisen, er i 2013 begyndt at holde deres månedlige sælgermøder i vores hus. Dette var ganske naturligt, da vi er den eneste distributør i Odense. AA anonyme alkoholikere - er kommet i vores hus hver 14.dag gennem de sidste par år. Udover de studerende, vi har i praktik, har vi åbnet op for, at flere studerende kommer på herberget, og udfører små opgaver, afprøver projekter eller løsninger. Vores prioritet er dog altid, at det skal være en berigelse for herbergets beboere. Det må aldrig udstille de mennesker, der midlertidigt bor på herberget. Den sidst ankomne samarbejdspartner er Louis Nielsen. I løbet af efteråret modtog jeg en henvendelse fra en repræsentant fra de 3 butikker, der er i Odense. De havde talt indbyrdes og nået til den konklusion, at der var mange socialt udsatte, der ikke prioriterede at få foretaget synsprøve eller at få briller. Det har de så ganske ret i. Derfor ville de indgå et samarbejde med herberget. Jeg sørgede for, at det blev rundsendt i miljøet, at Louis Nielsen mødte op på Kirkens Korshærs herberg fredag den 13. december. Som aftalt kom optikerne og foretog over 30 synstest, og efterfølgende fabrikerede de over 30 stk. læsebriller, afstandsbriller eller briller med glidende overgang hvad der nu var behov for. Udleveringen finder sted primo 2014, og Louis Nielsen har åbnet for, at de måske vil gentage succesen i Organisationen Igennem året, der er gået, har der været trukket kæmpe store veksler på personalet. Udvikling, forandringsprocesser, nye praksisser og meget mere. Vi har haft sygdom, vi har brugt mange vikarer, vi har haft et rengøringsfirma til at varetage rengøringsopgaven, da vores rengøringsassistent havde orlov. Det var en meget uheldig oplevelse. Herberget er et specielt hus med specielle mennesker, og det kunne rengøringsfirmaet ikke håndtere. Så da vores rengøringsassistent kom tilbage, var der fest og glade dage! Disse påvirkninger har gjort, at personalegruppen i perioder har været tyndslidt. Vi har holdt det for os selv og stadig ydet maksimalt for de nødstedte mennesker, der har boet i vores hus. Vi har talt sammen, diskuteret sammen og sammen er vi styrket kommet videre i processen. Herbergets bestyrelse blev fuldtallig for første gang i lang tid i Det skulle dog ændre sig drastisk i I starten af året udtrådte Erik Larsen, pga. manglende tid. Ultimo året valgte Niels Erik Kjær-Larsen at stoppe og endelig valgte Kaj Skjølstrup at stoppe i herbergets bestyrelse efter mange, mange år. Tak til alle for jeres indsats og for, at herberget måtte gøre brug af jeres tid og kompetencer. Frank Lindegaard Nielsen blev udpeget af Korshærsrådet i Odense til at sidde i herbergets bestyrelse og vi ser frem til et frugtbart samarbejde. Når regnestykket er gjort op, mangler bestyrelsen, ved udgangen af 2013 at få besat 2 pladser, men medlemmerne er fortrøstningsfulde og har potentielle emner i kikkerten. gavn for de mennesker, som kommer hos os. FAKTA >> Kirkens Korshærs Herberg. Benediktsgade Odense C Herberget har driftsoverenskomst med Odense Kommune, med et årligt budget på 6.4 mio. kr. Odense Kommunes nettoudgift på herberget var i 2013 på 1,1 mio. kr. Herberget har haft belægningsdage, svarende til 14,1 pr. dag, eller 83 %, ud af 17 pladser. Vi har haft 350 indskrivninger af 163 forskellige brugere. Den gennemsnitlige belægningstid pr. indskrivning var 14,66 dag. Heraf isoleret for Odense borgere gælder følgende: belægningsdage svarende til 7,5 pr. dag, eller 53 %, af de indskrevne. Vi har haft 221 indskrivninger af 99 forskellige individer. Den gennemsnitlige belægningstid pr. indskrivning var 12,34 dag. Åbningstider: Altid. 9 socialfaglige fuldtidsfastansatte medarbejdere. Ledelse, administration og rengøring 3 ansatte. 6-7 tilkaldevikarer, forskellige studerende, arbejdsprøvning

15 Af Anette Christiansen, afd. leder Dag- og Natvarmestuen KONTANTHJÆLPS- REFORMEN BLIVER EN UDFORDRING FOR KIRKENS KORSHÆR I ODENSE KIRKENS KORSHÆR FORVENTER ET ØGET PRES PÅ BESØGSTALLET I VARMESTUERNE I FREMTIDEN. VI REGNER MED, AT DER VIL KOMME ØGET EFTERSPØRGSEL PÅ RÅDGIVNING, SPECIELT OMKRING FORSØRGELSE OG BOLIGFASTHOLDELSE. ØGET PRES PÅ RÅD- GIVNINGEN 28 29

16 Når kontanthjælpen for unge under 30 erstattes af en uddannelseshjælp, vil vi få mange henvendelser fra unge vedr. mad og bolig Kirkens Korshær forventer et øget pres på besøgstallet i varmestuerne i fremtiden. Vi regner med, at der vil komme øget efterspørgsel på rådgivning, specielt omkring forsørgelse og boligfastholdelse. Vi har allerede set tendenser til, at mennesker, som ikke tilhører Varmestuernes målgruppe, har rettet henvendelse til os om rådgivning i forhold til forsørgelse eller madordninger. Vi forventer, at det tager lidt tid inden konsekvenserne af den nye kontanthjælpsreform slår igennem, men forudser, at vi vil få mange henvendelser vedrørende forsørgelse og boligrådgivning. Kontanthjælpsreformen implementeres fra 1. januar 2014 i kommunerne. En reform som betyder at kontanthjælp afskaffes for unge under 30 år uden uddannelse. I stedet indføres en ny ydelse, uddannelseshjælpen, som er på niveau med SU. Indsatsen tilrettelægges og inddeles efter, om den unge er uddannelsesparat eller aktivitetsparat. De unge, som er uddannelsesparate, er berettiget til uddannelseshjælp, hvor beløbet svarer til SU. De unge, som ikke er uddannelsesparate, men aktivitetsparate får, foruden uddannelsesydelsen, ret til et aktivitetstillæg. Den kontante ydelse følges op af en speciel indsats, f.eks. en mentorordning, for at bringe den unge tættere på uddannelsessystemet. I aftalen om En ny og særlig uddannelsesrettet indsats for unge som de politiske partier i Folketinget har indgået, tages der udgangspunkt i, at alle mennesker er uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Såfremt et menneske ikke er aktivitetsparat sættes diverse tiltag i gang. De mennesker, som søger Kirkens Korshærs forskellige tilbud, har mange komplekse problemstillinger i form af hjemløshed, misbrugsproblematikker, sundhedsmæssige problemer, økonomiske problemer, prostitution osv. At skulle få mennesker med så store komplekse problemstillinger gjort uddannelsesparate ser vi som en meget stor udfordring både for samfundet og for det enkelte menneske, som skal opfylde disse krav og forventninger. Forventninger, som vi oplever, at de mennesker, som benytter sig af vores tilbud, har svært ved at leve op til. Ikke fordi de ikke gider, men fordi de er udfordret af andre livsomstændigheder end de fleste. Når vi, personalet på Varmestuerne, snakker drømme med vores brugere, ønsker langt de fleste sig et almindeligt liv med arbejde, bil, hus og have. En tilværelse, hvor de ikke føler, at de ligger samfundet til last. At møde et menneske med krav og forventninger er respektfuldt, såfremt det er realistiske krav, der stilles. Hvis der ikke stilles krav til en, kan det nemt opfattes som om, man ikke er noget værd som menneske, og at der derfor ikke er brug for en. Det, som vi i Kirkens Korshær er bekymret for, er, hvilke krav der stilles til en gruppe meget sårbare mennesker. At retten til et forsørgelsesgrundlag, er afhængig af, at man efterlever krav, som man måske dårligt er i stand til. Bekymret for retssikkerheden Vi er samtidig bekymrede for, hvordan disse tiltag implementeres rundt om i kommunerne. Her et eksempel fra Fyn: Kerteminde Kommune skønner, at 86 % af kommunens unge under 30 år er uddannelsesparate, mens Svendborg Kommune skønner at kun 26% af deres unge under 30 år er uddannelsesparate. Den forskel kan ikke forklares med demografi, men må skyldes, at de faglige vurderinger af de unge er meget forskellige i de to kommuner. Et sådant eksempel må skabe bekymring for retssikkerheden, idet den hjælp, som den unge tilbydes altså er afhængig af, hvilken kommune man bor i. I kontanthjælpsreformen bliver de aktivitetsparate unge allerede ved visitationen mødt med et uddannelsespålæg med det mål at komme i ordinær uddannelse, uanset hvilke særlige udfordringer den unge måtte have. Denne vej til uddannelsessystemet beskrives i uddannelsespålægget. Derefter skal uddannelsesindsatsen til den aktivitetsparate unge tilpasses den enkelte unge. De unge, som har komplekse problemstillinger, får ret til en koordinerende sagsbehandler, som sikrer en tværfaglig og koordineret indsats på tværs af kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Der skal laves en individuelt tilrettelagt uddannelsesrettet indsats, hvor den unge skal have støtte og hjælp til at blive uddannelsesparat. Her kan der arbejdes både med skolefærdigheder og løsning af sociale problemer. Unge som ikke kan modtage tilbud om uddannelsesaktiviteter skal tilbydes en mentor, som skal støtte den unge, således at denne bliver uddannelsesparat. De mennesker, som vi møder i Kirkens Korshær, modtager i forvejen mange forskellige indsatser i det kommunale regi, det være sig misbrugsbehandling, fremskudt sagsbehandling, boligindsatser, sociale viceværter osv. Trods mange gode og faglige indsatser har en del af disse mennesker stadig meget lang vej til arbejdsmarkedet. Som med al indsats er der nogle mennesker som vil profitere af indsatsen, mens andre ikke vil opnå nogen effekt. Hvis de komplekse problemstillinger hos de mennesker, vi møder, var lette at løse, mener vi, at de ville være blevet løst for længst. Vores erfaring er, at vi opnår de bedste resultater for hvert enkelt menneske, når den pågældende selv er parat til forandring. Ikke når man bliver tvunget til det. Der er krav om tæt opfølgning af aktivitetsparate unge, som hver anden måned ved personligt fremmøde skal evaluere, om der er behov for justeringer i uddannelsesplanen for at målet kan nås. I Kirkens Korshær møder vi mange mennesker, som gennem årene er blevet sanktioneret i deres kontanthjælp, da de ikke har kunnet efterleve kravet om kvartalsvise opfølgninger. Om indsatsen med den koordinerende sagsbehandler og evt. en mentorordning kan medvirke til at undgå sanktionering må tiden vise. Reformen indeholder også et effektivt sanktionssystem, såfremt de krav, der stilles, ikke opfyldes. Der kan stilles krav om skærpet rådighed, hvor det kan være daglig fremmøde. Der skal desuden i sanktionssystemet tages højde for, at mennesker med komplekse problemstillinger ikke altid har mulighed for at efterleve de krav, som stilles. Hvad det konkret kommer til at betyde i praksis, må vi vente og se. Kriminalitet en risiko I Kirkens Korshær oplever vi, at mange af de mennesker, som benytter sig af vores forskellige tilbud, ikke kan nås med økonomiske sanktioner. En stor del af disse mennesker har meget dårlig økonomi, og har mange dage om måneden, hvor de skaffer penge gennem forskellige former for kriminalitet for at finansiere den livsførelse, som de har. Vi kan være bekymret for, at mennesker i afmagt over ikke at kunne efterleve uddannelseshjælpens krav, 30 31

17 vælger systemet helt fra og udelukkende ernærer sig ved kriminalitet og derved mister måske det sidste tilhørsforhold til normalsamfundet. De lavere ungesatser kan desuden begrænse de unges muligheder for at erhverve eller fasteholde en bolig. De unge, som ikke er i uddannelsessystemet, har ikke adgang til de billige studieboliger, og med huslejepriserne kan det være svært for de unge at kunne betale for en bolig. Denne udfordring står jo i kontrast til den indsats, som Hjemsløsestrategien skulle løse, herunder Housing First princippet. Gensidig forsørgelsespligt En anden del af kontanthjælpereformen, som vil udfordre mange mennesker, herunder vores brugere, er reglen om den gensidige forsørgelsespligt. Nyt er, at samlevende underlægges samme gensidige forsørgelsespligt som gifte. Dette får betydning for samlevende, hvor den ene er på kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Dér vil der kunne modregnes i kontanthjælpen eller uddannelseshjælpen, evt. vil man ikke have ret til nogen former for økonomisk hjælp, hvis den man samlever med, har formue eller for høj indtægt. En konsekvens af den gensidige forsørgerpligt og derved manglende forsørgelsesgrundlag kan være, at huslejen ikke længere kan betales og det derfor ikke længere er muligt at beholde sin bolig. En anden konsekvens kan være, at flere samlevende flytter fra hinanden, således at den gensidige forsørgerpligt ophører, og de derfor vil være berettiget til andre sociale ydelser. Vi må vente og se, hvordan konsekvenserne bliver i praksis.. Baggrunden for reformen er ønsket om at give alle unge mennesker de bedste muligheder for en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet, så de kan forsørge sig selv. Både for samfundet og for den unge kontanthjælpsmodtager er det jo ganske fornuftigt, at man ikke fastholder unge mennesker i et system, hvis der er ressourcer som kan bruges fornuftigt andre steder. Disse intentioner er det svært at være uenig i. HVIS DU IKKE PAS- SER IND I SYSTEMET, VIL DU FÅ ENDNU SVÆRERE VED AT KLARE DIG Vil følge udviklingen tæt Allerede inden reformen er implementeret har vi fået henvendelser, dels fra kommunale sagsbehandlere, dels fra mennesker som ikke tilhører vores målgruppe, om det er muligt at lave en aftale om forplejning, - et billigt måltid mad - da man er bange for konsekvenserne af reformen. Kirkens Korshær vil følge denne udvikling meget tæt, og melde tilbage med erfaringerne, dels til vores Landsorganisation, dels til relevante kommunale instanser. Vores bekymring er, at de mennesker, som ikke passer ind i de gængse systemer, og som har svært ved at klare livet i forvejen, bliver endnu dårligere stillet. Måske fordi de opgiver at prøve at honorere de krav, der stilles. Det er en smuk tanke, at vi ikke må opgive noget menneske i at blive en aktiv medborger i samfundet. Men for nogle mennesker kan det virke uoverskueligt. De mennesker, som vi møder i Korshæren, oplever sig ikke alle som medborgere, men mere som en belastning for samfundet. De bliver også mødt med kravet om at bidrage til samfundet gennem tilknytning til arbejdsmarkedet, en tilknytning som de måske aldrig har haft eller vil kunne opnå, ikke på grund af manglende vilje men som en følge af svære livsomstændigheder. >> 32 33

18 LANDSSTYRELSE/ KORSHÆRSCHEF KIRKENS KORSHÆRS ORGANISATION KORSHÆRSRÅD/ KORSHÆRSLEDERE Kirkens Korshær i Odense er en del af Kirkens Korshærs landsorganisation. Den øverste ledelse i Kirkens Korshær består af landsstyrelse og korshærschefen. I Odense er der nedsat et korshærsråd. Rådets primære funktion er at bidrage HERBERGS BESTYRELSE BYARBEJDE OG VARMESTUEN NØRREGADE VARMESTUE ØSTERGADE til udvikling og organisering af Korshærsarbejdet. Korshærsrådet er en samlende og forankrende enhed og skal på strategisk niveau deltage i kvalificeringen af det lokale arbejde. HERBERGET NATVARMESTUE ØSTERGADE Kirkens Korshærs Herberg har sin egen bestyrelse. KORSHÆRSRÅDET HOLDER 4 ORDINÆRE MØDER OM ÅRET. VED UDGANGEN AF 2013 ER FØLGENDE MED I RÅDET: Janne Svärd, formand, jurist og chefkonsulent i Fyns Politi. Lars Rand Jensen, næstformand, tidl. politimester. Karin Boll, pædagog og selvstændig erhvervsdrivende. Jan Buttrup-Larsen, speciallæge. Mogens Lindum, leder af Sct. Nikolaj Tjenesten. Jørgen Findsen, selvstændig erhvervsdrivende. Frank Lindegaard Nielsen, tidligere projektleder hos KMD. Jan Lund Pedersen, forstander på herberget. Heinz Wolf, korshærsleder, dagvarmestuen og natvarmestuen i Østergade. Kaj Skjølstrup, korshærsleder, byarbejde og varmestuen i Nørregade. Peder Thyssen, Korshærspræst Hanne B., medarbejderrepræsentant. Ved valget i december 2013, genopstillede valgmenighedspræst, Inger Hjuler Bergeon ikke. Hun var med i rådet i 8 år. På samme møde blev Janne Svärd valgt som ny formand, hvor hun afløste Lars Rand Jensen. Sekretær og koordinator for rådet er lederen af byarbejde, Kaj Skjølstrup. HERBERGETS BESTYRELSE BESTÅR AF: Anders Larsen, formand, jurist og lektor. Susanne Ydo, næstformand, politibetjent og kunstner. Frank Lindegaard Nielsen (fra 2014) Jan Stig Hansen (fra 2014). I efteråret 2013 udtrådte Niels Erik Kjær- Larsen og Kaj Skjølstrup, Korshærsleder. 34

Hvis man vil have folk til at opføre sig ordentligt, skal man også behandle dem ordentligt

Hvis man vil have folk til at opføre sig ordentligt, skal man også behandle dem ordentligt KIRKENS KORSHÆRS NYHEDSBREV ODENSE EFTERÅRET 2014 Hvis man vil have folk til at opføre sig ordentligt, skal man også behandle dem ordentligt Denne overskrift så jeg i Kristeligt Dagblad, og den fik mig

Læs mere

Korshær. og de frivillige. Hvad er et menneske værd?

Korshær. og de frivillige. Hvad er et menneske værd? I 2012 har følgende fonde, legater, firmaer og personer på en særlig måde støttet Kirkens Korshær i Odense. Odense Kommune Socialministeriet Sundhedsstyrelsen Red Ink Plum Rises brød, Allegade Merrild

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Nyhedsbrev. uge 45 2014

Nyhedsbrev. uge 45 2014 Nyhedsbrev uge 45 2014 Så er det blevet efterår, bladene har fået en anden farve og falder af træerne. Klokken er sat 1 time tilbage, og det betyde, at vi for en kort tid får lysere morgener men tidligere

Læs mere

Tilsynsnotat af 28 november 2012.

Tilsynsnotat af 28 november 2012. Tilsynsnotat af 28 november 2012. Navn: Silkeborg Krisecenter Lovgrundlag: Midlertidigt botilbud efter SEL 109 Adresse: E-mail: Grønnegade 14, 8600 Silkeborg krisecenter@silkeborg.dk Telefon: Tlf. 89 70

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv

Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv Få husly og find vejen tilbage til et bedre liv Blå Kors Pensionat tilbyder en midlertidig bolig til dig, der har problemer med hjemløshed.

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

svendborg 2011 Politikere i praktik

svendborg 2011 Politikere i praktik svendborg 2011 Politikere i praktik A- Klubben Dansk Flygtningehjælps Flygtningevenner, praktik 1 Dansk Flygtningehjælps Flygtningevenner, praktik 2 Folkekirkens Nødhjælp Kirkens Korshærs Varmestue Frivilligcenter

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service

Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service Socialpædagogisk vejledning Dagtilbud for voksne udviklingshæmmede Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service Lov om social service, 85, Kapitel 16, Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Kirkens Korshærs sociale arbejde

Kirkens Korshærs sociale arbejde Kirkens Korshærs sociale arbejde Brochuren: Udgives af Kirkens Korshær, Nikolaj Plads 15, 1067 København K. www.kirkenskorshaer.dk Kontakt: kk@kirkenskorshaer.dk Citater: Er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Center for Udvikling og Støtte Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Udarbejdet 1. marts 2015 1 Ydelseskatalog for Café Oasen Indhold Indledning... 3 Formål...

Læs mere

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Værkstedsgården, Kastanievej 28, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6605 Email: vaerkstedsgården@langelandkommune.dk Hjemmeside: vaerkstedsgaarden.langelandkommune.dk

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14 I denne udgave af nyhedsbrevet Efteråret er kommet...1 Røgfri på Arendalsvej...2 Fitness - så er vi igang...4 Trænger din økonomi til et servicetjek?...5 Café Solskin - en solskinshistorie...6 Bagagerumsmarked...8

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen det skete i uge 22 Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen i Skals. Denne aftale er nu udbygget,

Læs mere

INVITATION TIL NLD-LEJR 9. - 11. oktober 2015

INVITATION TIL NLD-LEJR 9. - 11. oktober 2015 INVITATION TIL NLD-LEJR 9. - 11. oktober 2015 Lejr for børn med diagnoser og deres familier NLD-lejren afholdes i naturskønne omgivelser i Fuglsø ved Mols Bjerge OPLEV Dejlige fællesrum Familieværelser

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Kære forældre! Jeres barn skal nu til at opleve livet i en børnehave. Barnet er måske vant til dagpleje eller vuggestue, og skal nu til

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie Smørhullet Skolen Fredag 1 Forældrekaffe Lørdag 2 Søndag 3 Mandag 4 Der arbejdes med perler i værkstedet DH omsorgsdag Tirsdag 5 Der arbejdes med perler i værkstedet 3.F: skole-hjem-samtaler Onsdag 6 Der

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE FORORD Mange ældre lever alene i København, og nogle er ensomme. For dem kan det være en stor udfordring at forlade hjemmet og deltage i nogle af de mange

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

Socialpædagogisk Vejledning

Socialpædagogisk Vejledning Til sagsbehandler og andre interessenter Socialpædagogisk Vejledning Støtte og vejledning i og uden for eget hjem 85 (Indeholder oversigt over ydelser) DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 2 Støtte

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

NYHEDSBREV TIL VÆRTER

NYHEDSBREV TIL VÆRTER NYHEDSBREV TIL VÆRTER NR. 1 Oktober 2011 1. ÅRGANG Formandens hjørne Af Carl Bratved Kære værter! Vi har nu overstået sommerferien, hvor der har været travlhed på Veteranhjemmet, men takket været jeres

Læs mere

Samværs- og aktivitetstilbud

Samværs- og aktivitetstilbud Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Udsat og sårbar i Odense. Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre

Udsat og sårbar i Odense. Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre Udsat og sårbar i Odense Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre 0 Indholdsfortegnelse Baggrund... 1 Mål... 1 Hjemløshed... 1 Misbrug... 2 Kriminalitet... 2 Prostitution... 3 Misbrug og prostitution...

Læs mere

Det er værd at vide om lejligheden

Det er værd at vide om lejligheden Redigeret juli 2012 Det er værd at vide om lejligheden Du lejer dig ind ved et ejendomscenter. Du flytter eller er flyttet ind på et plejecenter, - ikke et plejehjem. Det betyder, at den lejlighed, du

Læs mere

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog 1 Forord Denne medarbejderhåndbog er udarbejdet og godkendt af værkstedets brugerbestyrelse. I den finder du oplysninger om værkstedet som f.eks. arbejdstider,

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger.

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser

Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser Velkommen Akaciegården byder dig velkommen. På Akaciegården har vi 5 midlertidige Flexpladser. Hver bolig består af et dobbeltværelse indrettet

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvinder Herning er kommet godt fra start i dette nye år. Hvad kan lokke friske og aktive kvinder ud i sne, frost, kulde og... fra en håndboldkamp? - Det kunne

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Socialpsykiatrien. Socialpsykiatrien

Socialpsykiatrien. Socialpsykiatrien Socialpsykiatrien Socialpsykiatrien Indhold Hvilke opgaver har visitatorerne?... 4 Hvem kan henvende sig?... 4 Hvilke tilbud har vi?... 4 Bostøtte... 5 Boliger... 5 Beskæftigelse...6 Øvrige tilbud...8

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Nyhedsbrev. Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam. Frivillig Samråd Mors. I dette nummer: Nyhedsbrev 2, juni 2014

Nyhedsbrev. Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam. Frivillig Samråd Mors. I dette nummer: Nyhedsbrev 2, juni 2014 Nyhedsbrev Frivillig Samråd Mors Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam I dette nummer: Det Mobile Omsorgs & Aktivitetsteam på Mors Hjerneskadeforeningen - hvad er en hjerneskade? En dejlig eftermiddag...

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Mål for 2014 Evaluering af mål A: Arbejde med den narrative metode og brugen af FIT Da erfaringerne fra 2013 med den narrative metode og

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Til stede: Formand :Martin T. Christensen Næstformand: Lone Marquardt Kasserer: Erik Grønnehave Hansen Annelise Klausen: Medlem Henning (Bruger af Oasen og

Læs mere

Aalykkeskolens SFO. ...en god start

Aalykkeskolens SFO. ...en god start Aalykkeskolens SFO...en god start Velkommen til Aalykkeskolens SFO Aalykkeskolens SFO består af 180 dejlige børn og ca. 14-16 voksne. At starte i SFO: Det er en stor omvæltning at komme fra børnehave til

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

HJEMMET HJEMMET HJEMMET. Nyhedsbrev uge 10 2015

HJEMMET HJEMMET HJEMMET. Nyhedsbrev uge 10 2015 META Nyhedsbrev uge 10 2015 Dagene er blevet lysere og længere og vi glæder os til foråret, vel vidende at der sagtens kan komme meget mere vinter i marts måned. Vintergækkene står nu i fuldt flor, og

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere