Korshær. og de frivillige. Hvad er et menneske værd?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Korshær. og de frivillige. Hvad er et menneske værd?"

Transkript

1 I 2012 har følgende fonde, legater, firmaer og personer på en særlig måde støttet Kirkens Korshær i Odense. Odense Kommune Socialministeriet Sundhedsstyrelsen Red Ink Plum Rises brød, Allegade Merrild Kaffe Gelsted slagteren Hven vil være millionær Hjælp en hjemløs Odense Y s Men s Club Folkekirker Odense Valgmenighed Brændholtfonden Fynske Frimurers fond Serapion Logen N.O. Andersens legat Rosilde Højgård Kartofler Hotpaper Ungdomsforeningen Odd Fellow Albani Bryggeriet Korshærskredsene i Hjallese og Østfyn Og ca 300 privat personer har giver gaver og ca. 200 har arbejdet som frivillige. Tak for de mange bidrag til Kirkens Korshærs arbejde og den store hjælpsomhed. Denne årsberetning er produceret uden udgift for Kirkens Korshær. Red Ink har tryllet med grafisk design, foto og rentegning. Niels Erik har hjulpet med tekstmæssige tilretninger. Clausen Grafisk har trykt med sikker og kyndig hånd. Dalum Papir har sponseret det lækre genbrugspapir, som beretningen er trykt på. Kirkens Korshær i Odense Kirkens 2012 Korshær og de frivillige Læs om dette arbejde på side 4-5. Hvad er et menneske værd? Læs mere side 10-11

2 Et spændende jubilæumsår Fælles årsrapport for Kirkens Korshærs aktiviteter i Odense i 2012 Det er nu tredje gang, vi har udarbejdet en fælles årsrapport om Korshærens virke i Odense med det formål at synliggøre, hvad der er sket i årets løb, og hvilke holdninger og værdier, der ligger til grund for arbejdet. Kære Læser! Du sidder nu med årsrapporten fra Kirken Korshær i Odense. Det er nu tredje gang, vi har udarbejdet en fælles årsrapport om Korshærens virke i Odense med det formål at synliggøre, hvad der er sket i årets løb, og hvilke holdninger og værdier, der ligger til grund for arbejdet. Korshærsrådet i Odense har til opgave at binde arbejdet i Korshæren sammen. Det skal sikre gode rammer for arbejdet, økonomisk og værdimæssigt, skabe relationer til baglandet, kirker og kommune samt til Kirkens Korshærs landsorganisation har været et spændende år, hvor Korshærsrådet har drøftet mange emner og truffet vigtige beslutninger. Endvidere har rådet været aktiv i drøftelser med Odense kommune samt i fejringen af Kirkens Korshærs 100 års jubilæum. I forbindelse med 100 års festen for frivillige og ansatte i Kirkens Korshær i Odense opsummerede jeg værdigrundlaget for Kirkens Korshær på følgende måde: Basal livsnødvendig hjælp og menneskelig varme. Ikke at gøre mennesker til formål for noget andet end sig selv. At sætte indsatsen for det udsatte menneske forud for den organisatoriske fremgang og succes. At forme organisationen efter de udfordringer, der stilles eller opstår som følge af samfundsændringer. At de projekter, vi tager op, og de arbejdsopgaver, vi fremmer, er til umiddelbar og mærkbar hjælp og lindring for det enkelte udsatte menneske, uanset om der er tale om mistrivsel, nød, angst, psykisk og somatisk sygdom, afhængighed, dyb ensomhed eller usunde forhold. nødvendig hjælp. menneskelig varme. og Et tæt samarbejde gør forskellen. Fra Kirkens Korshær vil vi gerne sige tak til alle, som i årets løb har taget del i opgaverne og til alle, som har bidraget med tid, ting og penge. Vi er taknemlige for, at så mange mennesker lever aktivt med i Kirkens Korshærs arbejde. Tak til samarbejdspartnere og til Odense Kommune for et godt og udfordrende samarbejde. Lars Rand Jensen, formand for Kirkens Korshær i Odense 2 3

3 Kirkens Korshær og de frivillige Frivillige har været et bærende element, siden Kirkens Korshærs start for 100 år siden. Af Kaj Skjølstrup, Korshærsleder Det frivillige arbejde er også i dag en nødvendighed for, at opgaverne i Kirkens Korshær kan løses. I Odense har vi godt 200 registrerede frivillige, og dertil kommer en stor gruppe, der hjælper ad hoc, når der skal løses særlige opgaver. Samlet set bidrager de frivillige på utallige måder til at gøre Kirkens Korshær mangfoldig og vidtfavnende. Først og fremmest bidrager de med en uvurderlig arbejdsmængde og en helt nødvendig økonomi, som gør det muligt at hjælpe mange mennesker. >> 4 5

4 Samlet set bidrager de frivillige på utallige måder til at gøre Kirkens Korshær mangfoldig og vidtfavnende. Desuden går de ud i deres egne netværk med familie og venner og er ambassadører for Kirkens Korshær ved at fortælle om arbejdet og betydningen af at være noget for andre. På den måde er Kirkens Korshær med helt fremme, hvor der tales meget om betydningen af den frivillige indsats på mange forskellige områder i samfundet. Forskere og politikere mener, at de frivillige fremover skal løfte en endnu større del af opgaverne, for at velfærdssamfundet fortsat kan bestå! Historisk har andre sociale/diakonale organisationer den samme baggrund som Kirkens Korshær. De startede i stor udstrækning i perioden 1880 til 1920 af ildsjæle, og ganske langsomt udviklede de sig med flere og flere ansatte. Da bistandsloven kom i midt halvfjerdserne, fik mange overenskomster og blev finansieret af stat, amt og kommuner, og frivilligheden blev afløst af professionelle medarbejdere. Det var lettere at ansætte folk og få penge fra det offentlige. Det skete også i Kirkens Korshær, hvor f.eks. herbergerne fik overenskomst. Det betød, at Kirkens Korshær ikke længere skulle samle penge ind til driften. Men hvor mange andre organisationer lænede sig tilbage og glædede sig over offentlig finansiering, så glædede man sig også i Kirkens Korshær, men her så man samtidig muligheden for at gå ind i andre opgaver, som lå og ventede på at blive udført. Derfor fastholdt Kirkens Korshær mange frivillige medarbejdere og indsatsen med at skaffe frivillige midler. Så frivillige og frivillighed har altid været en nødvendighed i Kirkens Korshær Men ikke kun en nødvendighed - også en kvalitet, som gør indsatsen til noget andet og mere end det, de ansatte kan. De frivillige i Kirkens Korshær løser forskellige opgaver, som har forskellige formål og effekter. 6 7

5 Frivillige med bruger kontakt I dagvarmestuerne i Pantheonsgade og Nørregade, natvarmestuen i Østergade og byarbejdet i Nørregade arbejder ansatte og frivillige sammen. Arbejdsopgaverne er alt fra indkøb, madlavning, samtaler, IT, opvask, rengøring, tøjudlevering, servicering osv. De frivillige indgår efter lyst og evner i de forskellige områder, og er med til at skabe et levende miljø, som er mangfoldigt og rummeligt. Med deres indsats er de med til at gøre Kirkens Korshær til mere end en institution. Her kommer nogen og arbejder med, uden at få løn for det. Det giver brugerne en tro på, at de er værd at være sammen med og værd at gøre noget for. De frivillige kommer som et frisk pust og skaber den gode forstyrrelse i dagligdagen hos de fastansatte, som gør, at de beslutninger der tages, de regler der laves, er forståelige og giver bedre mening. Som frivillig på arbejdsstederne møder man de mennesker, som man hjælper. Man kan se det direkte, at det man gør, betyder noget for andre. Men at være frivillig betyder også relationer til andre frivillige og til de ansatte. Samtidig indgår man i et fællesskab med Kirkens Korshærs brugere. Her brydes fordomme ned, og livet bliver rigere, når man giver og får Genbrugsbutikkerne De fleste frivillige i Kirkens Korshær i Odense, arbejder i forsyningstropperne. De skaffer penge til arbejdet gennem overskud fra genbrugsbutikkerne. Der er 5 butikker, hvor overskuddet går til Odense. I 2012 solgte de frivillige genbrugsvarer for kr. og leverede tøj mv. til uddeling på varmestuerne, herberget og via korshærspræsten til indsatte i arresten. De frivillige i butikkerne har ansvaret for deres egen butik. De sørger for at butikken er åben, hjælper kunderne, modtager varerne. Derudover skal de sørge for at tage imod varer, som gives til butikkerne, sortere dem, prismærke, få dem ind i butikken, så de kan sælges til kunderne. Herudover skal de pynte op, rydde op og der skal gøres rent, så butikken er imødekommende. Butikkerne skal også være et sted, hvor der er tid til at slå en sludder af med kunderne. I dag kommer alle mulige slags mennesker i butikkerne, det er ikke længere kun mennesker, som kommer, fordi tingene er billige. I dag er det også den særlige atmosfære i butikkerne, chancen for at gøre et kup, der lokker. Men der kommer også mennesker, som gerne vil ind og snakke lidt med de frivillige i butikkerne. De frivillige er normalt på arbejde én gang om ugen, og man arbejder altid sammen med en anden medarbejder. Medarbejderne mødes med mellemrum til butiksmøder, hvor retningslinjerne aftales. Hver butik har en frivillig leder, som binder enderne sammen. De frivillige har mange forskellige baggrunde for at gå ind i arbejdet. Enkelte har stået i butik før, men de fleste har aldrig tidligere været i branchen. De gamle frivillige lærer de nye op i de forskellige opgaver også i, hvad ting skal koste. Det er fantastisk, at det kan lade sig gøre, at 20 til 30 forskellige mennesker kan få en butik til at fungere, når der ikke er en gennemgående fast person hver dag. Men mangfoldigheden blomstrer, og det lykkes, at få det til at hænge sammen. Som frivillig er man med i et fællesskab, som for nogle udvikles til et personligt venskab, hvor man også mødes i andre sammenhænge. Ellers byder frivilligheden på mange gode oplevelser i butikkerne og arbejdet giver god mening, for man ved at man arbejder for en større sag. En anden del af forsyningstropperne er aktive i kreds-arbejde, hvor en gruppe mennesker mødes jævnlig for at producere ting til basar og marked. Disse netværk har udviklet sig til gode fællesskaber, hvor man er sammen for at skaffe penge, men samtidig også hjælper og bakker hinanden op i livets medgang og modgang. Bestyrelsesarbejde Arbejde i bestyrelse og korshærsråd er også frivilligt arbejde. Kirkens Korshærs herberg har en bestyrelse, som har det overordnede ansvar, og Kirkens Korshær i Odense har et korshærsråd, som udgør et samlende organ om Kirkens Korshærs arbejde. I såvel bestyrelse som råd gøres strategiske og værdipolitiske overvejelser om retningen i det daglige arbejde på såvel kort som lang sigt. Der arbejdes desuden med planer for at skaffe midler til arbejdet, ligesom der skabes kontakter til såvel erhvervslivet som til personer i den kommunale og den kirkelige verden. Andre frivillig opgaver En stor gruppe mennesker hjælper Kirkens Korshær med konkrete opgaver, uden de er registreret som frivillige på traditionel vis. Det kan f.eks. være de kvinder, der året rundt er i gang med at stikke sokker, som vi deler ud til brugerne på arbejdsstederne. Eller frivillige, der påtager sig opgaven med layout på årsrapporten og andre pr. initiativer. Eller frivillige, der hjælper med at bage kage onsdag aften eller til særlige arrangementer, hvor vi har brug for en håndsrækning. Eller frivillige, der hjælper med gadeindsamlingen 2. lørdag i december. Eller frivillige, der hjælper med pasningen af vores hus i Harndrup. Eller frivillige, der hjælper med IT. Eller med kørselsopgaver i genbrug og når andre varer skal hentes og bringes, affald skaffes væk, kartofler hentes osv. Nogle af de frivilliges ægtefæller kommer også og hjælper, når der skal hænges en lampe op i genbrugsbutikken, der skal stilles op til basarer, november marked, eller hvad der ellers sker i løbet af året. 8 9

6 Af Peder Thyssen, korshærs- og gadepræst Alting skal foregå hurtigt og effektivt. Vi får ressourcer skal række til flere og flere. menneskelig værdi og værdighed, blot vi kun tildelt et bestemt antal minutter hos Mange kan ikke klare arbejdsmarkedet, finder det frem og holder fast i det. lægen, vi skal udskrives fra sygehuset, helst fordi det går for hurtigt, og alt skal være Fokus må være på mennesket. Og før vi er blevet indlagt, robotter skal tage sig så effektivt. Lægevidenskaben kan mere mennesket har værdi, fordi det er skabt af de gamle, og den personlige betjening og mere, men det påvirker udgifterne, og i Guds billede. Mennesket har i sig selv hos Borgerservice bliver erstattet af en sal patienterne forlanger at få den bedste værdi. Det må være udgangspunktet med computere. De, der kan finde ud af behandling (med rette). Der bliver flere for enhver menneskelig omgang med det, er heldige, de, der ikke kan, er det bare ældre, som trænger til hjælp og omsorg. hinanden og ethvert menneskeligt skabt ærgerligt for. Men der bliver færre til at bære de fælles system. Mister vi det fokus, så krakelerer alt. Og der er en del, der ikke kan finde ud udgifter. Vi sidder ligesom i en fælde og Så bliver der koldt over alt. Men har vi det af det. Særligt blandt Kirkens Korshærs kan ikke røre os uden at træde på nogen. med, så fremvokser der en varme, der kan brugere, men også mange andre grupper gøre underværker. Denne menneskelige i samfundet. Det er en udfordring i sig Mister værdighed værdi møder vi kun i mødet med andre selv at finde ud af en computer. Men så Det værste i hele denne udvikling er, at vi mennesker. For den er ikke teoretisk og skal der også en Nem-Id til for i det hele mister værdighed. Når embedsmanden, abstrakt, men den er helt konkret og kan taget at komme ind på de sider, man har sagsbehandleren og politikeren er presset kun skabes af mennesker, for mennesker brug for. Derefter skal man finde de rigtige af tid og manglende økonomiske midler, og mellem mennesker. Signalet, vi sender ansøgningsblanketter, der så skal udfyldes så glemmer de let, at det er mennesker, om, at den anden har værdi, vender og tilbagesendes til rette sted. Det er en de har med at gøre. Intentionerne er de tilbage til os med samme besked: Du har næsten umenneskelig udfordring, når man bedste, men der er ikke tid og overskud til også værdi for mig. Er det så ikke bare har svært ved at læse og skrive, når Nem- at se det nødlidende menneske på den en gensidig bekræftelse uden virkeligt Id ens koder danser rundt inde i hovedet anden side af bordet, og så skærer man indhold? Nej, for det er på den måde, vi på en, og tankerne flyver i øst og vest. igennem, så tallene passer på bundlinjen. gør livet værd at leve for hinanden. Det er ikke en værdig måde at behandle På den måde mistes værdigheden på de mest udsatte i vores samfund på. Det er begge sider. Det offentlige opleves som Det er i dette felt, Kirkens Korshær i Odense en effektiv måde at hægte disse grupper koldt, den nødstedte som at være ude i arbejder og ser sin udfordring. af den almindelige samfundsudvikling, så kulden. Mennesket har ingen værdi mere, de ikke bliver en del af vores samfund på det gælder om at få tingene til at gå op. lige fod med andre. Det er hverken rimeligt Når det først er sådan, er vi blevet rigtig eller samfundstjenligt. På den anden side er vi klar over, at vi lever i et samfund, hvor de økonomiske fattige. Det behøver dog ikke være sådan. For vi lever, og livet er rigt og fuld af glæder og >> Hvad er et menneske værd? Det er et godt spørgsmål i en tid, hvor der tales rigtigt meget om den menneskelige værdi, og hvor man meget gerne vil have fokus på den enkelte. På den anden side, så lever vi også i en tid, hvor der netop ikke er tid til den enkelte og til at tage hensyn til mennesket

7 Kirkens Korshær driver i Odense 2 dagvarmestuer, 1 natvarmestue og 1 herberg. Af Anette Christiansen, afdelingsleder Brugerne De forskellige afdelinger arbejder ud fra samme menneskesyn og værdigrundlag, men varetager forskellige opgaver. I varmestuerne kan brugerne være anonyme, og der arbejdes ikke nødvendigvis på at ændre brugernes livssituation. På Herberget, hvor beboerne kan være i op til 14 dage, bliver beboeren registreret med personnummer. Fælles for afdelingerne er, at vi her møder mennesker, som har brug for vores tilbud. Brugerne af Kirkens Korshærs tilbud er mennesker med hver deres livshistorie og hver deres individuelle problemstilling. Vi møder mennesker, som har komplicerede sociale problemstillinger, såsom hjemløshed, blandingsmisbrug, prostitution, psykisk sygdom, personlighedsforstyrrelse, dårlig økonomi, kriminalitet og ensomhed. En del af brugerne lever et hektisk liv hver dag, 365 dage om året, som handler om egen overlevelse. Som misbruger skal man have dækket sine behov for stoffer/ alkohol, så man ikke bliver abstinent. Man skal have skaffet penge til at finansiere sit misbrug, skaffe penge til at betale husleje, mad og andre almindelige fornødenheder. Som hjemløs eller funktionel hjemløs, skal man finde steder at være hele døgnet. At leve hele sit liv på gaden, i varmestuer og herberger er opslidende. Når man opholder sig på et af stederne, underlægges man grundreglerne for stedet og kan ikke altid selv bestemme, hvem man skal være i stue med, hvilket program fjernsynet står på, om der er nok ro til at hvile, samt hvilken mad, man skal spise. Massive problemstillinger For mennesker med massive problemstillinger kan det være svært at realisere sig selv og sin drøm. At opretholde en kontinuerlig forsørgelse eller tage kontakt til sin sagsbehandler kan være uoverskueligt. Nogle af de mennesker som vi møder i Korshæren, har svært ved at indgå i sociale fællesskaber og honorere de krav som samfundet stiller. Dette medfører nogle gange, at de bliver udelukket fra fællesskaber og tilbud om hjælp i en periode. Der stilles ikke krav om forandring, men hvis brugeren ønsker at lave forandringer i sit liv, vil Kirkens Korshær gerne støtte brugeren i denne forandring. Kirkens Korshær tager altid udgangspunkt i, hvad brugeren ønsker hjælp til, uanset om det drejer sig om at få hjælp til at komme i bolig, spise kontinuerligt, eller hvordan man snakker mere hensigtsmæssigt med andre. Selvom mange af de mennesker som vi møder i Kirkens Korshær har svære problemstillinger i deres liv, vælger de livet til. De kommer hos os og deltager i fællesskabet med medarbejderne og andre brugere. Brugerne deler åbent ud af deres liv, både sorger og glæder. De bidrager med det, de nu er i stand til på den enkelte dag. Nogle gange har de overskud til at hjælpe til med lidt praktisk på vores arbejdssteder, andre dage har brugeren behov for at lette sit hjerte, og andre dage har brugeren måske overskud til at deltage i bankospil. Fælles er dog, at alle mennesker vokser, når de føler sig som en del af et fællesskab. Skal inkluderes i samfundet En del af de mennesker som vi møder lever på kanten af eksklusion fra samfundet. De modtager ikke altid den hjælp, som de har behov for og er berettiget til. Det kan være, at de ikke henvender sig om en given problematik fx hos sundhedsvæsenet, når de er syge, eller hos kommunen med et givent socialt problem, fordi de giver op på forhånd. Mange har den selvopfattelse, at de er andenrangsborgere, som ingen ønsker at have med at gøre og helst ikke vil se i gadebilledet. Vi arbejder på at få de mennesker inkluderet i samfundet igen, således at de benytter sig af de rettigheder, de har som borger i Danmark. Samtidig arbejder vi på at finde steder, hvor de kan opholde sig i gadebilledet i rolige omgivelser og i eksistens med andre mennesker

8 Varmestuen i Nørregade Velkommen her falder nemt og venlighed er en trend Af Kaj Skjølstrup, Korshærsleder Overskriften er et citat fra en sang af Allan Olsen, hvor han drømmer om et Danmark, hvor velkommen falder nemt og venlighed er en trend. Samme drøm har vi i Kirkens Korshær. Vi drømmer om at skabe steder, hvor mennesker kan føle sig velkomne, og hvor trenden er venlighed. Et af de steder er huset Nørregade 48, som siden 1994 har været base for Kirkens Korshærs varmestue og byarbejde. Målet er at skabe et fristed som alternativ til gaden. Et sted, hvor man bliver mødt med venlighed og kan føle sig velkommen, uanset hvem man er, og hvorfor man kommer. Der skal være rummelighed, og der skal være venlighed. Der skal være mulighed for at være i fred, og der skal være mulighed for at få hjælp. Målt på antallet af besøgende er stedet en succes. Hver dag kommer mellem 65 og 100 mennesker, som bruger huset og de forskellige tilbud, som stedet er ramme om. I varmestuen er samvær og fællesskab samt basal livshjælp grundelementerne. Medarbejderne, såvel de frivillige som de ansatte, skal sørge for at skabe rummelighed, så der bliver plads til alle på en ordentlig måde, bl.a. ved at afværge eller afhjælpe konflikter på varmestuen. En bevidst pædagogisk strategi gør, at det faktisk lykkes det meste af tiden så der er hyggeligt og rart at være i varmestuen for alle. Den basale livshjælp består af praktisk omsorg i form af mad, bad og tøj m.v. Der er hver dag gratis morgenmad og Kaj Skjølstrup Byarbejdet og varmestuen i Nørregade

9 billig varm mad. Maden fylder meget i hverdagen og er vigtig i forhold til overlevelse, men medvirker også til at skabe velvære og den gode stemning, som er vigtig for menneskelig værdighed. I 2012 spiste i gennemsnit 32 brugere om dagen varm middagsmad. Det er 6 flere end året før. Det daglige antal spisende svinger fra 20 til 45, så det er en udfordring for medarbejderne at disponere sådan, at der er mad nok, uden at der går for meget til spilde. Det er vigtigt for os, at maden er god og billig, så alle har mulighed for at spise med. Mange af brugerne har rod i deres økonomi, og det kan være svært at få pengene til at række. Det kan betyde, at de ind imellem må undvære maden. Derfor har vi gennem 20 år haft gratis fællesspisninger onsdag aften, og i de senere år har gode mennesker doneret penge, så vi har haft mulighed for at give spisebilletter til trængende, som så har kunnet spise sig mætte. En god snak Dagligdagen i varmestuen er præget af den gode stemning, hvor der samtales på kryds og tværs mellem brugerne og medarbejderne. Emnerne er mangfoldige, og tit er dagens begivenheder genstand for drøftelser. Andre gange er det en fortælling om gode eller dårlige oplevelser. Men der er også samtaler brugere og medarbejdere imellem om det, som kan trykke og gøre dagen trist og grå! Bekymringer om helbred, misbrug, hjemløshed, tanker der myldrer, tro og tvivl, konflikter, skuffelser, familie og venner. Nogle gange skal der kun lyttes, andre gange ønsker brugerne hjælp til at kunne forandre. Det er vigtigt, at det er brugerne, der sætter dagsorden, og bestemmer hvad der skal ske. Det er brugeren, der er hovedpersonen, og det er ikke medarbejderens ønske om at lave om eller forbedre/forandre, der skal sætte dagsordenen. Men brugerne skal vide, at medarbejderne er klar til at hjælpe og eventuelt skabe kontakt til andre, f.eks. behandlingstilbud, støtte- kontaktpersoner, boligforeninger, sundhedssystemet osv. Sundhedstiltag I 2011 ophørte sundhedsprojektet, som blev betalt af Sundhedsstyrelsen. Men vi har valgt at fortsætte tilbud om zoneterapi om onsdagen, massage/ fysioterapi om torsdagen og fodpleje om fredagen. Når der er tid og behov, er der også mulighed for at få Nada, akupunkturbehandling mod misbrug. Desuden kommer der en hjemmesygeplejerske fra Odense Kommune tirsdag og torsdag i en time. I Vinteren 2012 fik vi kr. til sundhed fra TV-udsendelsen Hvem vil være millionær to skuespillere donerede deres præmie til sundhedsarbejdet. Disse sundhedstiltag er med til at lette livet for vores brugere og fjerne deres smerter. Det giver øget livskvalitet og mindsker behovet for deres smertelindrende selvmedicinering i form af alkohol, piller og stoffer. IT i hverdagen Igennem mange år har vi haft to pc er stående i varmestuen til fri afbenyttelse for brugerne. De er blevet brugt flittigt af mange til at spille på, tjekke nyheder, finde oplysninger, og i de seneste år har mange oprettet profiler på Facebook, så de kan have kontakt til venner og familie, for nogle en kontakt, som afløser den mere direkte af slagsen, som kan være vanskelig i virkeligheden. Nogle få er også begyndt at kunne fylde taletid på mobilen, tjekke bankkonto og andre lidt mere udfordrende opgaver. I 2012 søgte vi og fik midler fra Socialministeriet til et ITprojekt med det formål at øge kendskab til og brug af pc blandt socialt udsatte. Vi har igangsat undervisning i hold og individuel læring, så endnu flere kan og tør bruge de muligheder, IT giver, og som bliver mere og mere nødvendigt for at være i kontakt med det offentlige og med banker. I projektet er det vigtigt at møde brugerne på det niveau, de er. Nogle har aldrig rørt en pc, andre er ret avancerede og vil gerne lære fra sig. De første erfaringer har været positive, mange vil gerne lære nyt, selv om det er svært at huske koder, og selv om man hører om misbrug af oplysninger på 16 17

10 internettet. Vi tror på, at mange kan lære noget, og at en del vil få Nem ID, så de er med på det nyeste. Lige nu er status den, at en proces er i gang, og flere og flere får mod på, at IT også er for dem. Mad og underholdning Fællesspisningerne onsdag aften har i 2012 også være meget besøgt. I gennemsnit kom der 39 brugere til spisning, hvor der året før var 34. Vi har ikke nogen forklaring på, hvorfor der i 2012 har været større antal brugere til spisning både om dagen og aftenen end tidligere, men det er tydeligt, at der er brug for det, og at det er noget, som brugerne sætter pris på. Tre gange i løbet af året rykkede fællesspisningerne til Harndrup, hvor Kirkens Korshær har et nedlagt husmandssted. Aftenen i juni blev en særlig oplevelse, hvor firmaet Red Ink (som også frivilligt laver layaut på vores årsrapport) stod for aftenen. De havde sat pavilloner op på plænen, dækket langbord med flot lånt service og blomster. De serverede tre retter mad, alt sammen lavet på grillen af udsøgte råvarer, portionsanrettet og utroligt lækkert. Det var en oplevelse at være en del af, se hvordan de fleste nød at blive kræset for, og flere sagde, at sådan en opdækning havde de ikke oplevet i flere år, ja for nogles vedkommende ikke siden de blev konfirmeret. Efter maden var der underholdning, hvor unge mennesker lavede teatersport med inddragelse af tilskuerne. Det var utrolig flot og sjovt, og der blev grinet igennem. Sådan en oplevelse blev der talt længe om, for tænk at nogen gad gøre alt det for sådan nogen som os! Huset i Harndrup Stedet i Harndrup gav i 2012 gode oplevelser til mange brugere. De fleste tirsdage var der mulighed for at komme med på arbejdsture. Her blev der slået græs, fældet træer, malet, bygget brændeskur m.v. Der var også flere små lejre, hvor en gruppe tog af sted i nogle dage, dels for at hygge sig sammen og dels for at lave projekter, bl.a. et shelter-projekt af egne træer. Økonomi Kirkens Korshærs varmestue i Nørregade får et tilskud fra Odense Kommune, som dækker 60 procent af udgifterne. Resten af udgifterne til Varmestuens drift og de øvrige driftsudgifter til byarbejdet dækkes via tilskud fra Socialministeriet og overskud fra genbrug, indsamlinger, fonde, legater, basarer mv. Igen i 2012 var vi på gaden for at samle ind den 2. lørdag i december. 4 gange om året sender vi Nyhedsbreve til venner af Kirkens Korshær som kvitterer ved at sende bidrag til arbejdet. I 2012 kom der kr. fra private mennesker, som gerne vil bidrag til, at vi kan hjælpe de mennesker vi møder i Kirkens Korshær i Odense. Det er utroligt mange penge, og det er dejligt, at mange på denne konkrete måde viser, at de gerne vil bære et medansvar for mennesker, som ikke alle har fået samme vilkår og muligheder i livet som en selv blev igen et godt år, hvor vi ved hjælp af frivillige og ansatte medarbejdere, gaver og hjælpsomhed, kunne gøre en væsentlig indsat for de mennesker, vi gennem året mødte i Kirkens Korshær. Vi håber at vi også i 2013 kan sikre, at velkommen her falder nemt, og venlighed er en trend. Hjemmeside: Mail: Tlf: (hverdag ml. 8 13) Varmestuen er åben hverdage 7:15 13:30 Fællesspisning onsdag aften kl. 17:30 Åben fra 17 20:30 Varmestuen besøges dagligt af 65 til 100 brugere. 32 spiser varm mad 39 deltager i fællesspisningen onsdag. Varmestuen kostede kr., heraf bidrog Odense Kommune med kr. Byarbejdet kostede kr. Udover tilskud fra kommunen, kom indtægterne fra Socialministeriet, genbrug, private gaver, fonde, legater og arv. Fakta om Kirkens Korshærs byarbejde og varmestue i Nørregade 48 >> 18 19

11 Dagvarmestuen i Pantheonsgade Stor søgning - få konflikter Dagvarmestuen besøges dagligt af mellem brugere, som benytter de forskellige tilbud. Nogle kommer på grund af det sociale samvær, andre for at spise. Nogle for at få rådgivning eller anden hjælp, andre kommer, fordi de ikke har andre steder at være. Men uanset årsagen til, at man er bruger af Dagvarmestuen, er man velkommen til at komme og gå, som man er. Af Anette Christiansen, afdelingsleder Aktiviteter Dagvarmestuen har i 2012 haft tilbud om små aktiviteter. Der har været bankospil, små kreative aktiviteter, fisketure og biografture. Antallet af deltagere har været meget varierende, dog er bankospil altid en yndet aktivitet. Højtiderne fejres på traditionel vis. Til juleaften deltog omkring 70 brugere, som alle nød godt af den gode julemad, som en frivillig kok i år havde lavet. Gennem hele året er der én gang om måneden kommet en frivillig veterinærsygeplejerske for at behandle brugernes hunde samt udlevere gratis hunde- og kattemad. Brugerne er meget glade for dette tilbud, da de ønsker at behandle deres hunde bedst muligt. En del brugere har igen benyttet tilbuddet om den fremskudte sagsbehandling, hvor en kommunal myndighedssagsbehandler kan komme på Dagvarmestuen og lave sagsbehandlingen i stedet for, at det skal foregå hos kommunen. Dagvarmestuen åbnede i partnerskab med Odense Kommune et Sundhedsrum den 15. maj. Sundhedsrummet er et tilbud om mindre sårbehandling og sundhedsfaglig rådgivning. Desuden 20 21

12 fungerer det som brobygning til det almindelige sundhedssystem. 71 brugere har benyttet sig af tilbuddet, og det vurderes, at den massive støtte fra Sundhedsrummets medarbejder har været helt afgørende for, at flere brugere har kunnet afslutte en behandling i sundhedssystemet. Foruden de her nævnte aktiviteter tilbyder Dagvarmestuen rådgivning indenfor den sociale lovgivning samt rusmiddelbehandling. Hvis en bruger ønsker det, tager medarbejderne med som bisidder ud af huset. Der er adgang til bad og anden personlig hygiejne, herunder også mulighed for at købe eller bytte kanyler. Der er mulighed for at læse og se nyheder, gratis at låne Dagvarmestuens telefon til at ringe til offentlige myndigheder og ikke mindst mulighed for at spise dagens varme måltid og få socialt samvær. Brugerne Året 2012 har været præget af stor travlhed. Mange har benyttet sig af Dagvarmestuens forskellige tilbud. Der har været stor søgning til støtte og rådgivning hos Dagvarmestuens socialrådgivere i forbindelse med spørgsmål til den sociale lovgivning. Mange brugere har meget svært ved at navigere i systemet, og flere brugere giver op i forhold til at søge hjælp, da det bliver for uoverskueligt, trods mulighed for massiv støtte fra Dagvarmestuens medarbejdere. En del brugere har gennem året 2012 haft store helbredsmæssige problemer efter et mangeårigt misbrug. Det har betydet, at der gennem Dagvarmestuens nyoprettede Sundhedsrum har været en mulighed for at tilbyde brugerne mindre behandlinger i Sundhedsrummet. Sundhedsrummet har desuden haft tæt samarbejde med det offentlige sundhedssystem for at afhjælpe brugerens helbredsmæssige situation. Flere af sundhedsrummets tiltag har været livreddende for enkelte brugere. Der har været usædvanlige mange brugere, som har fået en overdosis enten på Dagvarmestuen eller i nærmiljøet. Dagvarmestuens medarbejdere har ydet livreddende førstehjælp både i Dagvarmestuen, samt i det omkringliggende nærmiljø, når medarbejderne har fået kendskab til, at en bruger har fået en overdosis. Med en hurtig indsats fra medarbejderne og de tilkaldte ambulancefolk er det lykkedes at redde alle. Der har været meget stor søgning til Dagvarmestuen og især til den varme mad, som serveres hver dag til middag. Dagvarmestuen har lavet ekstra store mængder mad for at kunne følge med behovet. Køkkenets kapacitet er nu udnyttet fuldt ud, og det er ikke muligt at øge mængden af den varme mad yderligere. Året har været præget af meget få konflikter i Dagvarmestuen på trods af, at der har været rigtig mange brugere med mange massive sociale, misbrugsog helbredsmæssige problemer. Der har været mange gode stunder året igennem med brugere, som har ytret stor taknemmelighed overfor varmestuens arbejde. Fremtidige udfordringer Kirkens Korshær tager nu hul på to nye kapitler i sin lange historie. Fra marts 2013 kan Dagvarmestuen tilbyde brugeren adgang til et stofindtagelsesrum, hvor brugeren under opsyn af personale kan indtage sine medbragte stoffer. Det er en stor udfordring at skulle igangsætte og implementere dette tilbud i Dagvarmestuens øvrige tilbud. Nye metoder og arbejdsgange skal afprøves og dokumenteres, alt sammen med øje for at gøre stofindtagelsesrummet til et solidt og trygt tilbud. Stofindtagelsesrummet bliver det andet af slagsen i Danmark. Dagvarmestuen flytter i oktober 2013 til nybyggede lokaler i Østergade 55, således at både Dag og Natvarmestuen igen er samlet på samme adresse. Det er Odense Kommune, som bygger og stiller huset til rådighed for Kirkens Korshærs Dagvarmestue. Huset er bygget efter alle Korshærens ønsker og de specielle forhold, der skal tages i betragtning, når der skal drives en varmestue. Dermed afsluttes der et kapitel i Pantheonsgade 6, et hus som Kirkens Korshær har ejet siden 1956, og hvor der har været drevet socialt arbejde i forskellige former i mange år. Bygningerne i Pantheonsgade ejes af Kirkens Korshær, og det er ikke afgjort, hvad lokalerne skal bruges til efter Dagvarmestuens udflytning. Kirkens Korshærs Dagvarmestue Pantheonsgade Odense C Tlf Driftsoverenskomst med Odense Kommune med et årligt budget på kr. 3 mio. Besøgstallet ligger i gennemsnit mellem besøgende om dagen. Åbningstider: Mandag lørdag kl Søn- og Helligdage kl >> fakta om Kirkens Korshærs Dagvarmestue Pantheonsgade 6 Der er 4 fastansatte medarbejdere, 7 tilkaldevikarer, 1 medarbejder udlånt fra Socialcentret til Sundhedsrummet, ca. 25 frivillige medarbejdere, samt frivillige medarbejdere i diverse kommunale tilskudsordninger, folk i samfundstjeneste og studerende i praktikker

13 Trygge og rolige rammer Natvarmestuen besøges af omkring 35 forskellige brugere. Nogle kommer på Natvarmestuen hver nat for at sove og er der i hele åbningstiden, andre kommer og deltager i socialt samvær i nogle timer, mens andre igen kun lige er forbi for at få sig en hurtig kop kaffe. døgnkiosk med ølsalg lige i nærheden. Lokalerne er meget bedre indrettet, og ikke nær så lydhør. Der har været flere brugere som er plejekrævende. Brugere som har brug Af Anette Christiansen, afdelingsleder Natvarmestuen besøges af omkring 35 forskellige brugere. Nogle kommer på Natvarmestuen hver nat for at sove og er på skift trækker dagens pakke. Som tidligere år har Natvarmestuen igen modtaget penge fra Social- og Integrationsministeriets pulje Kuldeprojekt gældende fra 15. december 2011 for hjælp til f.eks. at komme i bad, inden at det er værdigt for ham eller hende at blive tilbudt en madras. Andre brugere har brug for hjælp til at komme op og ned fra madrassen. En enkelt bruger har fravalgt at få forsørgelse, da brugeren ikke ønsker at fakta om Kirkens Korshærs Natvarmestue Østergade 55 der i hele åbningstiden, andre kommer og deltager i socialt samvær i nogle timer, mens andre igen kun lige er forbi for at få sig en hurtig kop kaffe. Natvarmestuen flyttede til Østergade 55 i juni 2011, og det er gået over al til 31. marts Perioden med kuldeprojektpenge betyder, at der ingen lukkedage er, at pladskapaciteten er udvidet, samt at der tilbydes gratis varm suppe hver aften. I tilknytning til Natvarmestuens bygning har være i det kommunale system. Konflikterne i Natvarmestuen har været ganske begrænsede, der har dog været en mindre overfaldsepisode på en medarbejder. Episoden var ganske tilfældig, og ikke rettet mod Natvarmestuen Kirkens Korshærs Natvarmestue Østergade Odense C Tlf forventning. Brugerne har meget hurtigt accepteret den nye Natvarmestue, som er blevet en naturlig del af deres rutiner. Aktiviteter Natvarmestuens aktiviteter er begrænsede, da det overordnede pædagogiske formål er at skabe trygge og rolige rammer, således at brugeren kan få en rolig afslutning på en ofte hektisk og kaotisk dag. Den lange åbningstid giver brugeren stor mulighed for at kunne få lidt at spise, snakke med andre og medarbejderne, søge hjælp til problemløsning, læse avisen eller se dagens nyheder, at blive udhvilet samt at kunne forrette lidt personlig hygiejne. Der tilbydes samvær og fællesskab, fejring af mærkedage og sportsbegivenheder, samt fejring af højtiderne. Hele december måned har Natvarmestuen en pakkekalender til stor glæde, hvor brugerne Odense Kommune opstillet et drikkeskur, hvor brugere kan tage ophold hele døgnet rundt. Det har været en meget stor succes, idet brugerne om natten - ganske tæt på Natvarmestuen og personalet - kan gå ud og drikke en øl eller klare de fornødenheder, som skal til for at klare natten igennem. Ofte når medarbejderne møder ind, har der været brugere, som har siddet i skuret og hygget sig, og ventet på at Natvarmestuen åbner. Året generelt 2012 har været et ganske roligt år på Natvarmestuen. Der har været mange brugere som overnatter og som bruger Natvarmestuen som et cafétilbud, enten om aftenen eller om morgenen lige inden at rusmiddelcentret åbner. Der er langt mere ro til at hvile eller sove end da Natvarmestuen lå i Pantheonsgade, da der ikke lige er en eller personligt mod medarbejderen, gerningsmanden var ikke kendt af Natvarmestuen og ikke en del af miljøet omkring Natvarmstuen. Således kan vi roligt sige at 2012 har været præget af meget god stemning i Natvarmestuen, samt mange brugere har fundet frem til Natvarmestuen hele året igennem. Gennem året har Natvarmestuen henvist brugere til vores relevante samarbejdspartnere, som alle er meget samarbejdsvillige, det være sig den kommunale sagsbehandler, OUH, Herberget, St. Dannesboe uden deres store vilje til at få tingene til at lykkedes også i nattetimerne, ville det ikke være muligt at lave vores arbejde ordentlig. Afstanden mellem Dag- og Natvarmestuen har haft stor betydning for brugerne, som henvises fra Nat- til Dagvarmestuen. Da Dag- og Natvarmestuen lå i samme bygning kom ca. 50% af alle henviste brugere fra Natvarmestuen og fik hjælp i dagtimerne. Dette fremmøde faldt markant med udflytningen til Østergade, et kvalificeret gæt vil være at omkring 10% af de henviste møder op nu. Derfor vil det lette brugernes mulighed for at få hjælp ved igen at samle de 2 afdelinger på samme adresse. Kommende udfordringer 2013 byder igen Natvarmestuen på nye udfordringer. Således skal vi finde en besparelse i budgettet på ca. 7%. Gennem effektivisering af arbejdsgange håber vi at kunne overholde det nye budget, uden at det kommer til at gå ud over Natvarmestuens åbningstider. Fra marts 2013 omdannes Natvarmestuens gård til en byggeplads, mens bygningen til den nye Dagvarmestue opføres. At samle de 2 afdelinger igen på samme adresse betyder ændringer i Natvarmestuens rutiner. Medarbejderne kan nu lave et mundtligt overlap hver morgen og derved have et meget tættere samarbejde om den enkelte bruger, som søger hjælp. Samtidig giver samlingen af afdelingerne anledning til en række spørgsmål, som vi først kan få svar på efter udflytningen. Vil der i morgencaféen komme flere brugere, som venter på at Dagvarmestuens gårdtilbud åbner? Vil flere brugere fra Dagvarmestuen blive i Østergade og vente, indtil Natvarmestuen åbner? Vores forhåbninger er, at vi ved igen at samle de 2 afdelinger på samme adresse vil styrke det sociale arbejde til gavn for de mennesker, som kommer hos os. Driftsoverenskomst med Odense Kommune med et årligt budget kr. 5,3 mio. I perioden har Social- og Integrationsministeriet støttet Natvarmestuen med midler fra kuldeprojektpuljen med et beløb på kr ,- Kuldeprojektet gør det muligt at øge pladskapaciteten og afskaffe lukkedage i vinterperioden. Besøgstallet ligger på gennemsnitlig med 35 besøgende pr. nat Åbningstider Alle dage Kl >> Der er 10 fastansatte medarbejdere, 5 tilkaldevikarer og ca. 10 frivillige medarbejdere, folk i samfundstjeneste og studerende i praktikker

14 Af Jan Lund Pedersen, forstander Driftsoverenskomst gav ny virkelighed JAN LUND PEDERSEN Herberget, Benediktsgade har nok været det mest turbulente år i herbergets snart 30 årige historie. Vores målgruppe er den samme, men opgaven er blevet ændret, og rammerne er anderledes. Trods den store omvæltning i herbergets dagligdag har det ikke ændret på det faktum, at vores fokus altid vil være på beboerne. HERBERGET I BENEDIKTS- GADE 26 27

15 Fakta om HERBERGET, BENEDIKTSGADE 23 >> Herberget Benediktsgade 23, 5000 Odense C Tlf Belægningsstatistik for Herberget Antal overnatninger: / 84,4 procent (2011: 5312/ 85,6 procent). Antal indskrivninger: 543 Antal forskellige cpr nr. : 168 Heraf Odense-borgere: Antal overnatninger: 2862, Antal indskrivninger: 304, Antal forskellige cpr. Nr. : 96 Antal gennemsnitlige belægningsdage for Odense-borgere: 9,41. Beboerne Herbergets målgruppe er stadig hjemløse over 18 år og helst over 25 år med svære sociale problemstillinger og misbrug. Flere af de mennesker, der kommer til vores dør, har desuden store udfordringer med deres psykiske velbefindende, og enkelte er blevet diagnosticeret. I første halvår af 2012 så vi en tendens til flere henvendelser fra mennesker, der ikke tilhørte vores målgruppe. Vores opgave var så at klæde dem bedst muligt på, så de i mødet med deres respektive sagsbehandlere i kommunen kunne forklare, at de ikke hørte til på et herberg og at det var kommunens forpligtelse at hjælpe dem videre. I sidste halvår af 2012 fik vi den opfattelse, at kommunen havde øget fokus på, om de mennesker, de sendte videre til herberget, tilhørte målgruppen. Organisatorisk Den 1. april trådte herbergets nye driftsoverenskomst med en anderledes opgavebeskrivelse - i kraft. Den nye aftale betød samtidig, at de økonomiske rammer ændrede sig, og det førte til rokeringer i medarbejderstaben. 30. april havde herbergets mangeårige forstander, John Arvid Skovhus Nielsen, sin sidste arbejdsdag. Han havde da løst sin store sidste opgave omkring forhandlingerne om herbergets nye overenskomst og havde ansat det personale, der var brug for på det nye herberg. 1. maj tiltrådte den nye forstander, og han skulle ikke bevæge sig langt fra sit tidligere job. Blandt en række kvalificerede ansøgere faldt bestyrelsens valg nemlig på Jan Lund Pedersen, der hidtil havde været stedfortræder på herberget. Samtidig var der også vagtskifte i herbergets bestyrelse, idet formanden, Laila Groes, havde ønsket at træde ud af bestyrelsen på grund af arbejdspres i sit præstejob. Ny formand blev Anders Larsen. Desuden indtrådte Erik Larsen i bestyrelsen, som hermed for første gang i lang tid var fuldtallig. Indsatsen Opgaven ændrede sig i Før den nye driftsoverenskomst var vores opgave at finde en mere permanent løsning på den enkelte beboers hjemløshed. Det gjorde vi ved at motivere til indmeldelse i boligforeninger og efterfølgende motivere dem til at ændre på egen livssituation og støtte dem i arbejdet med at søge økonomiske midler til at realisere deres drøm om at få fod under eget bord. Det var vi rigtig gode til, og i årets første fire-fem måneder flyttede vi 14 af vores beboere ud i deres nye boliger. Selv om driftsoverenskomsten trådte i kraft 1. april, var vi som organisation først klar til de nye udfordringer fra 1. juni. Fra den dag startede vores nye virkelighed. Vi skulle ikke længere boligplacere beboerne. Odense-borgere måtte kun være hos os i gennemsnitlig 14 dage, så skulle de overflyttes til St. Dannesbo. Denne opgave, som vi selv havde indvilliget i, gav personalet visse udfordringer. Medarbejderne oplevede, at der ikke længere var ret meget plads til relationsarbejdet med beboerne. Endnu værre var det, at der var beboere, der ikke ville på St. Dannesbo og i stedet lod sig udskrive til gaden! Det er hverken foreneligt med andre dele af aftalen eller med Korshærens værdier. Når man som ansat på herberget bliver nødt til at udskrive en beboer til gaden pga. en skrivebordsaftale, gør det ondt i hjertet! Dagligdagen Vores dagligdag er stadig styret af at yde socialpædagogisk omsorg, støtte den enkelte beboer og være bindeled mellem beboer og sagsbehandler. På herberget kan man altid få en kop kaffe eller noget at spise. Vores køkkenfaciliteter rækker ikke til at fremstille store kulinariske retter, men derimod har vi masser af slagtervarer fra Gelsted Slagteren, som vi deler ud sammen med rugbrød, vi selv har købt. De sidste par år har Gelsted Slagteren været så god ved vores beboere, at han to gange årligt har tømt sit varelager og transporteret produkterne ind til os fantastisk! Beboerne kan handle i Netto fem gange om ugen. Her har de mulighed for at købe ind til det, de har lyst til at spise. Medarbejderne er altid behjælpelige med at lave en indkøbsliste eller finde de ingredienser, der skal bruges i en bestemt ret. Turen til Netto er et stykke pædagogisk værktøj i bestræbelserne på at gøre den enkelte beboer klar til et liv i egen bolig. Efter indkøbsturen er det også beboeren selv, der skal lave sin mad. Her kan medarbejderne også give den nødvendige støtte og vejledning. Takket være Kirkens Korshærs byarbejde har vi altid et lager med tøj til uddeling til både kvinder og mænd, store og små, tykke og tynde. Når året går på hæld, og det bliver koldere, modtager vi hjemmestrik fra kredsene og andre, der tænker på de mennesker, som midlertidigt bor hos os. Tak for det. Et par hjemmestrikkede strømper bringer altid glæde og varme. Udredning og Plan Vores altoverskyggende fokus i 2012 har været Udredning og Plan (UP). Et dokumentationsværktøj, et elektronisk beboersystem og et vigtigt socialpædagogisk værktøj. En måde at dokumentere på, hvad der er sket i en beboers liv de sidste tre år, og dokumentere planen for fremtiden. Det er i samarbejdet med den enkelte beboer, at vi kan gøre en forskel. Ud fra beboerens historie og vores nysgerrighed kan vi sammen sætte en anden dagsorden for beboerens liv. Undervejs i processen er det gået op for os, at det er i samarbejdet omkring UP, at relationen udvikler sig. Så bedst, som vi troede, at dette relationsarbejde ikke længere kunne finde sted, fandt vi en anden vej til netop dette. Vi har desuden været så heldige, at vores socialrådgiver har udarbejdet en manual til udarbejdelse af UP, som har vist sig at være et fantastisk værktøj

16 Af Peder Thyssen, korshærs- og gadepræst Møder de socialt udsatte - uden skjult dagsorden! GAdepræstens arbejde handler om at møde de socialt udsatte, dér hvor de er, både på gaderne, varmestuerne og i Odense arrest, i den tilstand, de er, og som de gerne vil mødes. Man venter ikke på, at disse mennesker opsøger præsten, men præsten kommer dér, hvor de er. Og det er godt at han kommer, for man orker ikke at opsøge ham, og så kan det også være lige meget. Eller også sidder man så fast i Odense arrest, at man ikke kan mødes med ham. Eller også skammer man sig så dybt over livet, at man helst ville grave sig ned. Men det er godt at mødes med præsten, for her kommer der en, der ikke har anden dagsorden end at møde mennesket og snakke om, at mennesket har værdi. Det er stort hver gang, og det skaber noget nyt hver gang. Nemlig lys ind i den tilværelse, som kan synes så mørk og ufremkommelig at bevæge sig i. Det er en god ting at blive accepteret som den, man er, og med de udfordringer, som man har. Men der kan udover de sjælelige byrder, man bærer på, være helt konkrete spørgsmål til dagen og vejen. Hvor får jeg råd til noget varmt at spise? Hvor kan jeg sidde i ro og tørvejr og få noget varme? Hvor kan jeg opholde mig, uden at nogen vil trække deres hjælp ned over hovedet på mig? Til det første spørgsmål kan siges, at gadepræsten har delt ca spisebilletter ud i årets løb. Spisebilletter til et måltid varm mad i en af Kirkens Korshærs varmestuer (hvor der er tørvejr, ro, og hvor man selv beder om den hjælp, man vil have). Et måltid, der ikke kun mætter, men som også er med til at skabe et fællesskab, når man spiser sammen. Der er skænket 250 liter varm kakao, 200 liter kaffe og 100 liter bouillon, samt udleveret et utal af Prinzenrolle chokoladekiks, hundegodbidder, varme hjemmestrikkede sokker, huer, vanter og halstørklæder. Den sjælelige og fysiske varme hører sammen og er med til at skabe helhedsoplevelsen af, at man er noget værd. De mennesker, præsten møder på sin tur gennem byen, har ikke forandret sig ret meget gennem årene. Dog må man sige, at mange flere mennesker i miljøet er synligt dårlige i dag. Livet vil ikke hænge sammen for dem. Det er for uoverskueligt, for svært og for kaotisk. Så derfor bliver man, hvor man er, for det er det, man kan forholde sig til. Man lever i dag og tænker ikke på i morgen. Populært orkester Til gadearbejdet hører også Kirkens Korshærs hjemløseorkester Baggårdsbandet. Det har i årets løb været rundt i hele Danmark for at give koncerter og har på den måde glædet mange mennesker, men ikke mindst sig selv. Bandets medlemmer er blevet set for noget godt og har i den måde, de er blevet modtaget på, mærket, at de har værdi. Den største oplevelse i året har været udgivelsen af Baggårdsbandets første CD. Den blev indspillet i foråret og sommeren og udgivet til Kirkens Korshærs 100 års fødselsdag. Oplevelsen af at have et produkt i sin hånd af sin egen kunnen er guld værd. For nu er det ikke kun manifesteret i en flygtig koncert, at man er noget ved musikken. Nu er der bevis på det. Det er med til at skabe lys i livet

17 Kirkens Korshær har i mange år arbejdet ud fra en omsorgs- og skadereducerende tankegang. Af Anette Christiansen, afdelingsleder Stofindtagelsesrum Et gammelt ønske bliver opfyldt Målet i vores arbejde er ikke at forandre brugerne, hvis de ikke ønsker en forandring. Men i stedet giver vi den enkelte bruger viden og redskaber, der kan medvirke til at reducere de skader, som de kan påføre sig pga. en hård livsførelse. Tankegangen bag varmestuerne er at give brugerne en mulighed for mad, rent tøj, bad, samvær, rådgivning, medmenneskelig omsorg og ikke mindst en kanylebytteordning. Kirkens Korshærs afdelinger i Odense har i mange år byttet kanylesæt for stofmisbrugerne, som indtager stofferne intravenøst. En ordning, som gennem alle årerne er finansieret af Odense Kommune og har haft stor betydning for stofmisbrugerne, som ikke længere behøver at skulle dele beskidte kanyler med andre stofmisbrugere og dermed udsætte sig for en stor risiko for at blive smittet med Hepatitis eller HIV. Gennem de sidste år har vi udleveret destilleret vand til brugerne, således at stofferne kan opløses i rent vand. Inden kanylebytteordningen blev udvidet til også at omfatte destilleret vand, blev stofferne nogle gange opløst med væske fra eksempelvis vandpytter, øl, urin eller hvad der ellers var til rådighed. Denne blanding sprøjtede stofmisbrugeren ind i sine årer m.m. Resultatet var, at stofmisbrugere ofte havde meget store bylder, som krævede akut lægebehandling. Kirkens Korshær har i mange året arbejdet med det dilemma, at vi kunne udlevere rene kanylesæt til stofmisbrugerne, men kun henvise dem til gaden, når stofferne skulle indtages. På den ene side kunne stofmisbrugeren blive smittet med alvorlige sygdomme, hvis vedkommende ikke havde rent kanylesæt. På den anden side kunne stofmisbrugeren med det rene kanylesæt indtage stoffet i en baggård uden opsyn med risiko for, at stofmisbrugeren kunne risikere at dø, hvis vedkommende fik for meget stof. Dette førte til, at Korshæren for omkring 5 år siden intenst forsøgte at finde en løsning på dette dilemma. Da lovgivningen ikke tillod stofindtagelsesrum, var der ikke så mange andre muligheder end at begynde at tale stofmisbrugernes sag i det politiske system. Det var der også andre interesseorganisationer, som gjorde. Da regeringsskiftet kom i 2011, blev der politisk flertal på Christiansborg for at gennemføre florsøg med stofindtagelsesrum. I juni 2012 vedtog folketinget, at det var muligt for kommunerne at åbne stofindtagelsesrum under helt specifikke betingelser. Det er ikke nogen enkel lovgivning, bl.a. kræver det en dispensation fra loven om euforiserende stoffer, idet en stofmisbruger skal have mulighed for legalt at bevæge sig hen til stofindtagelsesrummet, med sit ulovlige stof, så længe, at mængden af stoffer kun anses for at være til stofmisbrugeren eget behov. Odense Kommune har indgået en partnerskabsaftale med Kirkens Korshær i Odense om driften af et stofindtagelsesrum. Der er nedsat en styregruppe bestående af Kirkens Korshær, Fyns Politi, Odense Kommune, Sundhedsrummet og Rusmiddelscenteret. Trygge omgivelser Formålet med et stofindtagelsesrum er at tilbyde stofmisbrugere med stærk og lang stofafhængighed at kunne indtage deres stoffer under hygiejniske forhold og under opsyn af uddannet personale. Stofmisbrugeren kan i trygge omgivelser indtage sit stof. Hvis der ønskes rådgivning, behandling eller sundhedstiltag, henvises der til Varmestuens øvrige tilbud, herunder socialrådgivere og Sundhedsrummet. I Sundhedsrummet kan stofmisbrugeren få undervisning i personlig hygiejne omkring stofindtagelse samt fixeteknikker. Kirkens Korshær har i mange år henvist stofmisbrugerne til at indtage deres stof udenfor Korshærens områder. Med et stofindtagelsesrum, håber Korshæren at kunne give stofmisbrugerne et værdigt alternativ til stofindtag i baggårde, på gaden og i opgange. Det er uværdigt, uhygiejnisk og utrygt for stofmisbrugeren, og utrygt for de mennesker, som kommer forbi umiddelbart i forbindelse med stofindtaget. Gennem tilbuddet om et stofindtagelsesrum håber vi, udover at kunne redde liv og give værdige og sundhedsmæssigt forsvarlige rammer at indtage sit stof i, også at kunne få kontakt til stofmisbrugere som i dag ikke har nogen eller kun sporadisk kontakt til offentlige eller private tilbud til stofmisbrugere. Stofindtagelsesrummet er indrettet i kælderen i Dagvarmestuen i Pantheonsgade. Åbningstiderne er i hverdagene i tidsrummet fra Stofindtagelsesrummet åbnede i marts 2013 for stofmisbrugerne. Når en stofmisbruger ønsker at benytte stofindtagelsesrummet, henvender denne sig ved disken i Dagvarmestuen. Her bliver stofmisbrugeren registreret under et kaldenavn, og når der er plads i stofindtagelsesrummet, følger personalet vedkommende ned i rummet. Her bliver stofmisbrugeren igen registreret, dels med kaldenavn og dels med hvilket stof der ønskes indtaget. Fire pladser Stofindtagelsesrummet har i alt fire pladser, hvoraf den ene plads kan afskærmes således, at stofmisbrugeren, som indtager sine stoffer mere intimt i f.eks. lysken, kan gøre det i mere private omgivelser. Stofmisbrugeren får stillet relevante remedier til rådighed, herunder en venescanner som kan hjælpe stofmisbrugeren til at finde en egnet åre at bruge til stofindtaget. Stofmisbrugeren medbringer selv det stof, der skal indtages. Ved en mulig overdosis er personalet uddannet i førstehjælp og vil når det skønnes nødvendigt - praktisere dette, indtil Falck ankommer. I Kirkens Korshær er der altid fokus på, om brugeren ønsker hjælp til at ændre sit liv, uanset om det drejer sig om hjælp til at komme i bolig, til lægen, betale regninger eller komme i behandling for sit misbrug. Kirkens Korshær ser frem til at åbne stofindtagelsesrummet, da vi mener og tror, at det er endnu et godt tilbud til stofmisbrugerne, som passer godt ind i den vifte af tilbud som vores varmestuer i forvejen tilbyder. Erfaringer fra andre stofindtagelsesrum, eksempelvis Drop In i Hamborg, viser at det ved at skabe rolige og trygge omgivelser til stofmisbrugerne, når stofferne skal indtages, er muligt for personalet at skabe relationer til stofmisbrugerne. Gennem dette relationsarbejde og anerkendelse af stofmisbrugerens problemstillinger, er det lykkedes i Hamborg at hjælpe stofmisbrugere til en generel bedre sundhedstilstand, bedring i boligsituation samt få flere i rusmiddelbehandling. Kirkens Korshær tror ikke, at et stofindtagelsesrum vil betyde, at alle stofmisbrugere kun benytter sig af stofindtagelsesrummet, når stofferne skal indtages. Der vil stadig være stofmisbrugere, som vil indtage stoffer under uværdige forhold i en baggård. Men vi håber at kunne reducere dette antal med vores tilbud. Vi tror heller ikke, at et stofindtagelsesrum medfører, at alle vil søge behandling for stofmisbruget. Der vil være stofmisbrugere, som ikke ønsker eller magter at være i et stofindtagelsesrum eller at gennemføre en rusmiddelbehandling. Men stofindtagelsesrummet kan tilbyde et trygt og sundhedsmæssigt forsvarligt sted at indtage sit stof, uanset om stofmisbrugere ønsker ændring i sit liv

18 Landsstyrelse/ korshærschef Kirkens Korshærs organisation korshærsråd/ korshærsledere Kirkens Korshær i Odense er en del af Kirkens Korshærs landsorganisation. Den øverste ledelse i Kirkens Korshær består af landsstyrelse og korshærschefen. I Odense er der nedsat et korshærsråd, som sammen med korshærslederne i herbergs bestyrelse Byarbejde og varmestuen Nørregade varmestue Pantheonsgade praksis har ansvaret for koordineringen af det lokale arbejde. Kirkens Korshærs Herberg har sin egen bestyrelse. herberget natvarmestue østergade Kirkens Korshær blev 100 år Korshærsrådet holder 4 ordinære møder om året. 12. oktober 1912 blev Kirkens Korshær stiftet i København. Det blev fejret landet over, også i Odense. Sekretær og koordinator for rådet er lederen af byarbejde, Kaj Skjølstrup. Korshærsrådet består af: Jørgen Findsen, selvstændig erhvervsdrivende. Frank Lindegaard Nielsen (fra 2013) Jan Lund Pedersen, forstander på herberget. Herbergets bestyrelse BESTÅR AF: Anders Larsen, formand, jurist og lektor. I samarbejde med Ugeavisen Odense blev der lavet en ekstra udgave om Kirkens Korshær, som kom rundt til alle husstande i Odense lørdag d. 29. september. I den jubilæumsgudstjeneste i Domkirken og efterfølgende reception på rådhuset, for venner og samarbejdspartnere til Kirkens Korshær. Det blev en skøn aften, hvor brugerne fik en fin tre retters menu, serveret af rigtige tjenere, og der var levende musik fra Baggårdsbandet. Det var dejligt at se, Lars Rand Jensen, formand, tidl. Politimester. Janne Svärd, næstformand, jurist og leder i Fyns Politi. Karin Boll, pædagog og selvstændig erhvervsdrivende. Inger Hjuler Bergeon, valgmenighedspræst. Jan Buttrup-Larsen, speciallæge. Heinz Wolf, korshærsleder, dagvarmestuen i Pantheonsgade og natvarmestuen i Østergade. Kaj Skjølstrup, korshærsleder, byarbejde og varmestuen i Nørregade. Peder Thyssen, Korshærspræst Steen Christensen, medarbejderrepræsentant. Niels Erik Kjær-Larsen, næstformand og redaktør. Susanne Ydo, kunstner Erik Larsen, tidl. skoleinspektør. Kaj Skjølstrup, Korshærsleder. efterfølgende måned blev der fulgt op med flere artikler om Korshærens arbejde. Samme lørdag var Kirkens Korshær på Flakhaven med præsentation af arbejdet og Kirkens Korshærs Baggårdsband spillede. Merrild medvirkede med rocketmen, som delte kaffe og flyers ud i gågaderne. I samme uge var der udstilling på Rigtig mange kom og var med til at gøre dagen festlig. Lørdag d. 6. oktober blev der holdt fest for frivillige og ansatte medarbejdere. Alle festlighederne blev indledt torsdag d. 27. september med en fest for brugerne i Kirkens Korshær. Denne fest blev holdt på Odense Rådhus, hvordan de mange gæster nød at blive kræset for og se hvordan de påskønnede, at det var dem, der var i centrum for en usøgt middag i byens fineste hus. Det var en stor succes, som der er blevet talt meget om efterfølgende. Tak til alle, som medvirkede og deltog i festlighederne omkring jubilæet, og tak for gaver til Kirkens Korshær. Mogens Lindum, leder af Sct. Nikolaj Tjenesten. Flakhaven af Jens Galchiøts hjemløse statuer. Torsdag d. 4. oktober var der hvor der var plads til at dække festligt op ved langborde. Kaj Skjølstrup, korshærsleder 34 35

Korshær. og de frivillige. Hvad er et menneske værd?

Korshær. og de frivillige. Hvad er et menneske værd? I 2012 har følgende fonde, legater, firmaer og personer på en særlig måde støttet Kirkens Korshær i Odense. Odense Kommune Socialministeriet Sundhedsstyrelsen Red Ink Plum Rises brød, Allegade Merrild

Læs mere

Hvis man vil have folk til at opføre sig ordentligt, skal man også behandle dem ordentligt

Hvis man vil have folk til at opføre sig ordentligt, skal man også behandle dem ordentligt KIRKENS KORSHÆRS NYHEDSBREV ODENSE EFTERÅRET 2014 Hvis man vil have folk til at opføre sig ordentligt, skal man også behandle dem ordentligt Denne overskrift så jeg i Kristeligt Dagblad, og den fik mig

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

svendborg 2011 Politikere i praktik

svendborg 2011 Politikere i praktik svendborg 2011 Politikere i praktik A- Klubben Dansk Flygtningehjælps Flygtningevenner, praktik 1 Dansk Flygtningehjælps Flygtningevenner, praktik 2 Folkekirkens Nødhjælp Kirkens Korshærs Varmestue Frivilligcenter

Læs mere

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22. Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

FRISTEDET. Dumpen 5A, st. 8800 Viborg. Tlf. 86100806

FRISTEDET. Dumpen 5A, st. 8800 Viborg. Tlf. 86100806 HER FRISTEDET Dumpen 5A, st. 8800 Viborg Tlf. 86100806 Åbningstider: Mandag - Fredag 10.00-20.00 Tirsdag 10.00-16.00 Lørdag - Søndag og helligdage 10.00-20.00 Tirsdag Sind Ungdom 16.00-21.00 Alle dage

Læs mere

KIRKENS KORSHÆR I ODENSE ET

KIRKENS KORSHÆR I ODENSE ET I 2013 har følgende fonde, legater, firmaer og personer på en særlig måde støttet Kirkens Korshær i Odense. Odense Kommune Socialministeriet Sundhedsstyrelsen Red Ink Plum Rises brød, Allegade Merrild

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Aktiviteter med beboerne

Aktiviteter med beboerne Aktiviteter med beboerne Vinteren har stået på mange sjove, hyggelige og traditionsbåndende aktiviteter sammen med de skønne beboere i klynge 1. I december blev der hver dag hygget med kalendergaver, et

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Lilleskov

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Lilleskov De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue

Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue Overgang fra hjem til vuggestue. Vuggestuen er ofte barnets første rigtige møde med nye og anderledes omgivelser, hvor det indgår i en sammenhæng med andre børn

Læs mere

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune Social- og Sundhedsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt,Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Dato: 14. april 2016 Sagsnr.: 2015-013258-1 Telefon +45 8888 5500

Læs mere

Nyhedsbrev. uge 45 2014

Nyhedsbrev. uge 45 2014 Nyhedsbrev uge 45 2014 Så er det blevet efterår, bladene har fået en anden farve og falder af træerne. Klokken er sat 1 time tilbage, og det betyde, at vi for en kort tid får lysere morgener men tidligere

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Tryghed & Trivsel ÅRET DER GIK Tak for deltagelsen ved arrangementerne og tak for jeres engagement i Boligorganisationen Tårnbyhuse og de respektive afdelinger. Vi ser frem

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Velkommen i børnehaven

Velkommen i børnehaven Velkommen i børnehaven I Børnehuset Kogletræet Kære Vi byder dig og din familie velkommen i Børnehuset Kogletræet. Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende. Du skal starte på De voksne på stuen

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Hvad er Skovbørnehaven i St. Bøgeskov? Verdens dejligste børnehave med højt til

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Værestedsstrategien i praksis hvordan gør vi

Værestedsstrategien i praksis hvordan gør vi Værestedsstrategien i praksis hvordan gør vi Til brug for implementeringsprocessen vedr. at bringe projekt SIV til drift efter 1. januar 2017, uddybes værestedernes rolle i overensstemmelse med værestedsstrategien

Læs mere

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Præsentation af værkstedet Kunne du tænke dig at lave dig egen hjemmeside, eller går du med en drøm om, at lære at fotografere eller måske lave din egen film,

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Med venlig hilsen Gert Pedersen Frelsens Hær Helsingør Mobil:

Med venlig hilsen Gert Pedersen Frelsens Hær Helsingør   Mobil: Anmodning om økonomisk støtte fra Frelsens Hær Helsingør: Frelsens Hær (FH) tillader sig hermed at fremsende en ansøgning om økonomisk støtte til vort sociale arbejde i Helsingør for næste budget år 2017

Læs mere

Notat vedr. analyse af Værestedet.

Notat vedr. analyse af Værestedet. HANDICAP- OG PSYKIATRIAFDL. Dato: 20.07.2009 Notat vedr. analyse af Værestedet. Værestedet flytter pr. 1.9.2009 til nye lokaler i Humlehuset på Bryggerivej. Efter aftale med direktør Ulla Andersen er der

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Nyhedsbrev Uge 6 2015

Nyhedsbrev Uge 6 2015 Nyhedsbrev Uge 6 2015 Et helt nyt år er godt i gang, og vi glæder os til at udfylde det med mange aktiviteter, oplevelser og stjernestunder for beboerne på Meta. Vi har nu lavet nyhedsbrev i et år, og

Læs mere

Samværs- og aktivitetstilbud

Samværs- og aktivitetstilbud Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45

Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45 Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45 Indholdsfortegnelse Sociale begivenheder...3 Filmaftener...3 Julefrokost...3 Lan-Partys...4 Madklub...4 Tour de Chambre...5 Øvrige arrangementer...6

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

Velkommen i Vuggestuen Mælkevejen til dig og dine forældre. Vuggestuen Mælkevejen Vadgårdsvej 17 6830 Nr. Nebel Telefon: 51 72 87 90

Velkommen i Vuggestuen Mælkevejen til dig og dine forældre. Vuggestuen Mælkevejen Vadgårdsvej 17 6830 Nr. Nebel Telefon: 51 72 87 90 Velkommen i Vuggestuen Mælkevejen til dig og dine forældre Vuggestuen Mælkevejen Vadgårdsvej 17 6830 Nr. Nebel Telefon: 51 72 87 90 Hvem er vi: Vuggestuen startede op 1. august 2014, som en del af børnehaven

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Velkommen til Dagcenteret på Damgården

Velkommen til Dagcenteret på Damgården Velkommen til Dagcenteret på Damgården Plejecenter Øst Svendborg Kommune Velkommen til dagcenteret på Damgården Plejecenter Damgården er en del af Plejecenter Øst i Svendborg Kommune. Damgården er beliggende

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Bålfest Bålfest deltager vi traditionelt i hvert år, i det forgangne år kom vi ved arrangementet igennem med stor succes,der var bred forældre opbakning af både børnehave forældre,

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Særnummer om Det Store Frivilligmarked 2010

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Særnummer om Det Store Frivilligmarked 2010 NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Særnummer om Det Store Frivilligmarked 2010 Det Store Frivilligmarked 2010 Lørdag den 28. august kl. 11.00-15.00 på Gammel Torv i Aalborg Hvert år den sidste lørdag i august

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

INDBLIK I BRUGERBEHOV

INDBLIK I BRUGERBEHOV INDBLIK I BRUGERBEHOV FØRSTE SKRIDT MOD VELFÆRDSTEKNOLOGI TIL DET SOCIALE OMRÅDE I KØBENHAVN FOKUS PÅ VOKSNE Ved IS IT A BIRD 19. januar 2014 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Introduktion fra

Læs mere

Karneval i Aalborg Øst

Karneval i Aalborg Øst Karneval i Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Juni BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens hjemmeside under DUS, hvor alle månedens billeder ligeledes kan ses Læs om Karneval i Aalborg

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Nyhedsbrev fra klynge 2

Nyhedsbrev fra klynge 2 Nyhedsbrev fra klynge 2 Så blev det til det sidste nyhedsbrev i år 2014. Den har stået på masser af julehygge i december måned, hvilket nyhedsbrevet også bærer præg af. Der har været en fantastisk opbakning

Læs mere

MÅNEDSBREV FOR JUNI 2014

MÅNEDSBREV FOR JUNI 2014 MÅNEDSBREV FOR JUNI 2014 Kalenderen 1 Isabella (1. klasse) 8 år 16 Hele Fritteren på Katbakken Karoline J.P. (0. klasse) 7 år Peter (3. klasse) 10 år 2 Frittervenner kommer 17 Stjerneskuddene kommer på

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

«Bruger_Initial» Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45

«Bruger_Initial» Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45 «Bruger_Initial» Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45 Indholdsfortegnelse Sociale begivenheder... 3 Facebook.3 Julefrokost..3 Madklub..3 Sommerfest 4 TDC (Tour de Chambres)..4 Vi har

Læs mere

Plejecentre i Esbjerg Kommune

Plejecentre i Esbjerg Kommune Velkommen til Esbjerg Kommunes plejecentre Denne pjece giver dig information om tilbud og muligheder for hjælp, pleje, kost og aktiviteter på Esbjerg Kommunes plejecentre. Desuden kan du læse om, hvad

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd Via Magistraten. Den 31. maj Placering af stofindtagelsesrum

Indstilling. Til Aarhus Byråd Via Magistraten. Den 31. maj Placering af stofindtagelsesrum Indstilling Til Aarhus Byråd Via Magistraten Den 31. maj 2013 1. Resume På baggrund af byrådsbeslutning om etablering af stofindtagelsesrum i Aarhus skal der tages stilling til placering og drift. Forvaltningen

Læs mere

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL NYT FRA PLADS TIL FORSKEL Juni 2016 BJERGPOSTEN o Præsentation af PLADS TIL FORSKEL o Invitation til Sct. Hans o Familieaften på Borgen o Sommerferieaktiviteter Hvad er PLADS TIL FORSKEL og hvem er vi?

Læs mere

Bilag 4. Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min

Bilag 4. Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min Bilag 4 Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min B: Inden for denne her tid har det primært været østeuropæere der har været i Mariatjenesten,

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2013. Den 31. januar var første gang Vibeke Follesen og Trine Flørnæs slog dørerne op til cafemøder på Cafe Zingoni Vini i Nørreport

ÅRSRAPPORT 2013. Den 31. januar var første gang Vibeke Follesen og Trine Flørnæs slog dørerne op til cafemøder på Cafe Zingoni Vini i Nørreport ÅRSRAPPORT 2013 Den 31. januar var første gang Vibeke Follesen og Trine Flørnæs slog dørerne op til cafemøder på Cafe Zingoni Vini i Nørreport Centret Holstebro. Møderne har nu kørt et helt år og fortsætter

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Sommerskole. Sommerskole i Kirkeladen. En verden udenfor. Fællesskab på den fede måde

Sommerskole. Sommerskole i Kirkeladen. En verden udenfor. Fællesskab på den fede måde Sommerskole En verden udenfor Fællesskab på den fede måde 2013 Sommerskole i Kirkeladen Kære sommerskoledeltagere. Efter en skøn uge i dejligt selskab, synes vi, at I skal vide, at det var skønt at være

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Den 12. maj 2012. Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Tilbudstype og form Adresse Telefonnummer E-mail adresse

Læs mere

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen det skete i uge 22 Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen i Skals. Denne aftale er nu udbygget,

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Mindfulness & singleture

Mindfulness & singleture 016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Eve Nyd en uge i balance sammen med andre der rejser alene Mindfulness & singleture Mindfulness

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet. At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende

ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet. At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende At stå overfor døden er altid svært. Dødsøjeblikket er

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

VELKOMMEN TIL OLLERUP PLEJECENTER

VELKOMMEN TIL OLLERUP PLEJECENTER VELKOMMEN TIL OLLERUP PLEJECENTER 1 Postadresse Plejecenter Vest Ollerup Plejecenter Svendborgvej 16 5762 Vester Skerninge Telefon Sektionsleder Berit Klit Larsen 20141138 Mobil Husets 20162693 Telefon

Læs mere

4. Forebyggelse af social isolation

4. Forebyggelse af social isolation 4. Forebyggelse af social isolation Tilværelsen på skibe kan være præget af monotoni, få rekreationsmuligheder, lang tids adskillelse fra familien, afgrænsede fysiske rammer og begrænsede sociale kontakter.

Læs mere