Afbud fra: Kulturarvschef Jens Toftgaard, formand for BYFO Birthe Iuel og medlem af Nyborg Byråd Anja Kongsdal.

Transkript

1 DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN c/o Slots- og Kulturstyrelsen, BRV H.C. Andersens Boulevard København V (sekretær Jeanne Wied, tlf /faglig sekretær Mia Kroer Ræbild, tlf ) REFERAT af Det Særlige Bygningssyns møde den 27. april 2017 Den 27. april 2017 Fra Bygningssynet deltog: Formand, adj. professor, arkitekt MAA Lars Juel Thiis, arkitekt Holger Bisgaard, arkitekt MAA Trine Neble, professor, arkitekt MAA Mogens A. Morgen, seniorforsker Ulla Kjær, arkitekt Peter Hee, arkitekt MAA Dorte Mandrup Poulsen, arkitekt Jannik Nyrop og landskabsarkitekt MDL Annemarie Lund. Afbud fra: Kulturarvschef Jens Toftgaard, formand for BYFO Birthe Iuel og medlem af Nyborg Byråd Anja Kongsdal. Fra Slots- og Kulturstyrelsen deltog: Enhedschef Merete Lind Mikkelsen, kunsthistoriker Nanna Secher Larsen, kunsthistoriker Jeppe Priess Gersbøll, arkitekt Mia Kroer Ræbild, arkitekt Julie Fallon, arkitekt Lisbeth Pepke, arkitekt Birte Skov, specialkonsulent Caspar Jørgensen og kontorfunktionær Jeanne Wied(referent). Dagsorden 1. Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 16. marts Der var ingen kommentarer til referatet. 2. Meddelelser 2.1 Orientering om personalesituation Merete Lind Mikkelsen orienterede om en nær forestående genbesættelse af ledig stilling som sagsbehandler. Desuden har endnu en sagsbehandler opsagt sin stilling. 2.2 Orientering om nyt medlem til Det Særlige Bygningssyn Merete Lind Mikkelsen bød velkommen til landskabsarkitekt Annemarie Lund, der er udpeget af Danske Landskabsarkitekter som nyt medlem. Annemarie Lund præsenterede sig selv. 2.3 Orientering om fremtidige møder Merete Lind Mikkelsen meddelte, at synet fastholder 8 møder årligt. Møderne udvides med en halv time pr. gang. Næste møde afholdes i Nykøbing F. Peter Hee udtrykte i den forbindelse et ønske om, at mødetid planlægges, så det passer med togenes ankomsttider. Merete Lind Mikkelsen orienterede om, at der planlægges afholdelse af reception i Nykøbing F i juni Orientering om Merete Lind Mikkelsen orienterede om, at Kulturministeriet har stadfæstet Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse om ikke at frede Ringbo i Gladsaxe Kommune. 1

2 2.5 Orientering om Merete Lind Mikkelsen orienterede om, at Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet ikke at frede Enghavevej 10-14, Københavns Kommune. 2.6 Orientering om indkommet klage over ophævelse af fredning af O. C. Hammersvej 2, Fanø Kommune Merete Lind Mikkelsen orienterede om, at Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse er påklaget til Kulturministeren. 3. Liste over byggesager i perioden 18. februar 2017 til 30. marts Lars Juel Thiis havde ønsket yderligere oplysninger i følgende to byggesager: Strandingskroen, Høkervej 2, Jammerbugt Kommune og Badstuegade 1H, Aarhus Kommune. Der foreligger pt. ikke fyldestgørende materiale til en vurdering af sagerne. Materiale er rekvireret. 3.2 Der var ingen spørgsmål til byggesagslisten over egne bygninger. 3.3 Der var ingen spørgsmål til klagesagslisten. 4. Skulpturparken i Herning Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse er påklaget til Kulturministeren. 5. Byggesager 5.1 Gothersgade 8A, Boltens Gård, Københavns Kommune (16/04246, forelagt af Julie Fallon) Bygningssynets indstilling: Det Særlige Bygningssyn finder, at der er tale om en unik bygning med en unik indretning, da der er meget få Købmandsgårde med for-, side- og baghus tilbage i det indre København. Den nye viden fra den bygningshistoriske undersøgelse, der fortæller, at side- og baghus, har indeholdt store rum, giver mening i forhold til vinduessætningen og de smalle piller med paneler. På trods af de mange indvendige ombygninger, der har fundet sted i Baron Boltens gård, er en stor del af den originale planløsning bevaret, samt mange ældre bygningsdele som døre, paneler, stuk osv. Det vil styrke de bærende fredningsværdier, hvis disse store rum kunne bevares eller retableres. Synet indstiller til at: - Der kan indrettes én lejlighed i henholdsvis for- og baghus med skillevæg i 5. fag i sidehus, hvor trappen oprindeligt lå. - Oprindelig planløsning/stuktur skal principielt bevares. Synet kan pege på følgende mulige undtagelser: - I sidebygningen kan der på alle etager etableres mindre rum, hvor vægge går fra bagvæg til facade (uden bagvedliggende gang). - Dog kan planløsning i sidebygning på 2. etage godt anvendes, hvor badeværelser ligger mod bagvæg. - I baghus på 2. etage kan eksisterende indretning bevares, men på første sal skal det store rum over de 6 fag bevares. - Køkkener etableres i sidehus, som de oprindeligt har været og ikke i smigfagsstuerne. - Badeværelser etableres bedst i sidehuset. Hvis løsning ønskes, hvor badeværelser indrettes i kammer i forhuset, skal disse tegnes med fritstående indretning, der bevarer panelerne i fuldt omfang. - Tagetagen vil kunne indrettes, men uden bad og køkken, da de medfølgende installationer og bygningsarbejder ikke hører til på spidsloftet. Der vil ikke kunne etableres flere tagvinduer. 5.2 Bernstoffsgade 10-22, Københavns Hovedbanegård, Københavns Kommune (17/02718, forelagt af Birte Skov) Bygningssynets indstilling: 2

3 DSB har udarbejdet en masterplan, hvis mål er at skabe bedre forhold for de rejsende ved at forbedre og forny servicetilbuddene i banegårdshallen, skabe bedre flow gennem hallen for det øgede antal passagerer, der følger af den kommende metrostation samt skabe en mere imødekommende facade og pladsdannelse mod Reventlowsgade. Det Særlige Bygningssyn stiller sig overordnet positivt over for DSB s ønske om at fjerne de eksisterende fire forretningsøer i banegårdshallen og etablere et nyt forretningsområde i en ny form. Bygningssynet finder dog ikke, at arkitekturen i de foreslåede nye forretningsenheder forholder sig til hovedbanegårdens unikke fredningsværdier, som især knytter sig til den stramme, fagdelte geometri i den bærende hovedkonstruktion og til de mange detaljer i murværk, træ og jern. De nye butikkers udformning skal begrundes specifikt i forhold til stedets unikke værdier, og der skal tages bevidst stilling til deres placering i hallens hierarki. Enhederne bør udføres i høj håndværksmæssig kvalitet og detaljering med gedigne, traditionelle materialer, der harmonerer med den fredede bygning, og som kan tåle et stort slid over en lang årrække. Bygningssynet stiller sig ikke afvisende over for, at butikkerne bliver forsynet med punktvise overbygninger således, at butiksenhederne bliver mere fortættede former og dermed ikke breder sig ud over det foreslåede store areal. Det skal dog sikres, at udsynet til de store gavlvinduer og generelt til den imponerende hovedkonstruktion og rummeligheden i hallen ikke bliver forstyrret. Bygningssynet finder ikke, at der kan placeres en butiksenhed midt i tværaksen mellem billetsalget mod Vesterbrogade og de travleste to midterste perroner. I forbindelse med så omfattende ændringer af den store hal bør det undersøges, om de to glasrør i hallens ender (hvor TV2 m.fl. har kontorer) kan nedtages og erstattes med inventar, der i højere grad understøtter hallens arkitektur og den frie udsigt til interiørets gavle. Det Særlige Bygningssyn stiller sig positivt til ønsket om at ændre facaden og indrette butikker i den smalle bygning langs Reventlowsgade således, at bygningen åbner sig mere mod gaden og den nye metrostation i Stampesgade. Bygningssynet finder det væsentligt, at der som grundlag for det endelige projektforslag til udformning af facaden udarbejdes en restaureringsholdning på baggrund af arkitektoniske studier af banegårdens andre facader. Der bør tages konkret udgangspunkt i de væsentligste bærende fredningsværdier, der ligger i den eksisterende fagopdeling og detaljering med pilastre og murbuer i forskellig størrelse samt i de gedigne og traditionelle materialer. Det Særlige Bygningssyn ønsker at få forelagt et nyt projektforslag både til etablering af nye butikker i banegårdshallen og til ændring af den smalle bygning langs Reventlowsgade. 5.3 Rungsted Strandvej 219 og 221, Sophienberg, Hørsholm Kommune (16/06521, Forelagt af Julie Fallon) Bygningssynets indstilling: Det er synets holdning, at store dele af fredningsværdierne hidrører fra en nytolkning opført i Ib og Jørgen Rasmussens fortolkning ville man nok ikke have lavet idag, men den er typisk for en fraktion af datidens restaureringsfilosofi. For at få et dybere indblik i de værdier, der knytter sig til slottets oprindelse, er en historisk arkivundersøgelse, om primært haven, blevet udført. Denne peger på, at der er kulturhistoriske værdifulde fortællinger, som er vigtige at bevare. En fortælling om: det ældste Sophienberg, bygning og have som helhed, der kan anses at være Eigtveds generalprøve, for så vidt som han ikke tidligere havde haft mulighed for, uden kollegers forudgående eller samtidige indblanding, at realisere sine ideer om en fornem bolig og dens nærmeste omgivelser. Det havde han her, og det sikrer Sophienberg en fremskudt plads i en Eigtved-monografi (Voss, Knud, Arkitekten Nicolai Eigtved, , Nyt Nordisk Forlag 1971, s Kunstbiblioteket). 3

4 De bærende fredningsværdier, som er rammen om denne fortælling knytter sig i bygningens ydre til den oprindelige barokke og delvist genskabte, fritliggende slotsbygning. Herunder til de få oprindelige bygningsdele. I hovedbygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de få bevarede dele af den oprindelige planløsning samt den traditionelle materiale holdning. I haveanlægget knytter de bærende fredningsværdier sig til den bevarede hovedform som rammen omkring en lysthave, der hører sig til et slot i barokken. Herunder den omgivende mur, den markerede akse, og opdelingen i henholdsvis den skrånende have mod Øresund, og mod vest en have med store blomsterbede, buksbom og takstræer nærmest slotte og de 4 store felter længst mod øst. Herunder særligt den originale eller ældre beplantning som bøgehækkene, søjletaksen og to parklinde, den gamle kastanieallé mod nord samt den omgivende mur og de seks lindetræer på det skrånende areal mod Øresund. Synet finder på bagrund af ovenstående: - At man, på det foreliggende grundlag, ikke kan afvise, at Sophienberg godt ville kunne opdeles i ejerlejligheder, såfremt indretningen forholder sig til Eigtveds oprindelige tanker med slottet. Herunder at midteraksen ikke blændes og ej heller stuerne en-suite i den ældre del. Materialer skal være af høj kvalitet med en bevidst arkitektonisk bearbejdning. - At der ikke kan bygges i de 4 felter mod vest som ansøgt, da fortællingen om en til slottet hørende, større lysthave udført efter barokkens idealer, derved vil gå tabt. - Nedrivning af de to ikke fredede pavilloner vil godt kunne finde sted, da disse er opført i et for 1990 erne tidstypisk udtryk, der ikke bidrager positivt til de bærende fredningsværdier. - Der vil evt. kunne etableres ny bebyggelse her, såfremt den underordner sig barokhavens grundlæggende ide, samt udtrykker en bevidst arkitektonisk bearbejdning i forhold til Eigtveds oprindelige tanker. 5.4 Alléen 2-26, Kastrup Værk, Bryggergården, Tårnby Kommune (17/00623, forelagt af Julie Fallon) Bygningssynets indstilling Det Særlige Bygningssyn er enig i, at de foreslåede tagetager potentielt kan udnyttes ud fra følgende betragtninger: - At hovedtrapperne er ført derop, hvilket viser, at de i tidens løb har været udnyttet. - Der er bygningshistoriske spor, både i tagværk og i arkivmateriale for, at der har været kviste på i hvert fald bygning 1. - En del af tagværket er udskiftet og materialet i sig selv indeholder derfor ikke længere bærende fredningsværdier. - At bygningerne i kastrupværk har haft en omskiftelig historie ved løbende at ændre sig i forhold til skiftende behov. Dette bidrager til et broget eller differentieret udtryk, hvilket også kan også være et bærende element i fremtiden. Dette gælder både det ydre og det indre. Det Særlige Bygningssyn finder dog, at indgrebene i tagetagerne er for omfattende, hvad angår nye tagvinduer og kviste, og indstiller til følgende indgreb i tagfladerne som tålegrænse: Bygning 1: - Der kan etableres 5 kviste, hvor der er spor efter tidligere kviste. - Den øverste kvist skal være mindre en de øvrige. 4

5 Bygning 3: - Der skal etableres færre kviste suppleret med et mindre antal tagvinduer. Det må godt fremstå ukontrolleret, så tagfladerne ikke bliver for pæne. Bygning 4 og 5: - Spidsloftet ville godt kunne udnyttes, men de 29 tagvinduer, som ønskes etableret, kan ikke accepteres. - Der ville evt. kunne etableres 6 stk. 9-stens nederst på begge sider og 3 stk. 6-sten øverst på begge sider. - Alternativt bevares de eksisterende vinduer uden, at der etableres flere i den øverste del. Bygning 6: - Synet indstiller til, at eksisterende elevatortårn ombygges til trappe i sin nuværende form. - Synet finder, at de 3 foreslåede kviste er for voldsomt og umotiveret et indgreb i tagfladen. - Der bør kun etableres få yderligere tagvinduer. 6. Ophævelse af fredning 6.1 Sankt Hansgade 11, Rughavegård, Roskilde Kommune (17/02564, forelagt af Jeppe Priess Gersbøll) Det Særlige Bygningssyn finder, at stuehuset (1854) på Rughavegård i det ydre i store træk har bevaret et senklassicistisk udtryk, herunder med pudsede facader, centrale frontkviste og trekantsfrontispicer, gesimser med tandsnit, tegltag med halvvalmede gavle samt tofløjet hoveddør, korspostvinduer og torammede vinduer, hvoraf en del er oprindelige. Dog har bygningen i kraft af forskellige ombygninger i løbet af det 20. århundrede fået svækket sine kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, herunder ved tilføjelsen af tagterrassen med kvistdør over havestuen, blændingen af mange vinduer og de uafklarede adgangsforhold i sydgavlen. Udskiftningen af taget og Velux-vinduerne med fladbuede kviste samt etableringen af symmetri i rygningen ved tilføjelse af en skorstenspibe har bidraget positivt til en styrkelse af helheden. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at Rughavegård grundlæggende ikke repræsenterer noget væsentligt eller velbevaret eksempel på det danske landsted en tradition der grundlagdes i midten af 1700-tallet og snarere udgør et sent eksempel fra midten af 1800-tallet, hvor det borgerlige, danske villakvarter i stedet var under udvikling. I det indre er bevaret elementer af den oprindelige planløsning, herunder med entré med trapperum, en havesal i form af en stor stue modsat indgangen, der på traditionel vis er flankeret af værelser og funktionsrum samt med de private værelser på første sal. I tillæg til planløsningens stedvise opbrydning herunder ved havestuen og den fjernede skillevæg mellem gang og køkken præges stuehuset på markant vis af en nyere materialeholdning, der er karakteristisk for 1970 ernes boligaptering. Det gælder især brugen af kork på gulve og på trappen til første sal, murermesterbuen og vægbeklædningerne samt lofterne på første sal med gipsplader, de nyere fyldingsdøre samt pladedøre med tilhørende gerichter, der snarere afspejler parcelhusets end landstedets indretningsnormer. De få tilbageværende oprindelige og ældre bygningsdele- og detaljer i det ydre især hovedøren, korspostvinduer og torammede vinduer og i det indre, kældertrappen, dele af trappen til første sal samt vinduesindfatninger og -tilbehør samt loftstukkatur, vurderes ikke at være tilstrækkeligt til en opretholdelse af fredningen. 6.2 Torvet 1, Hillerød Kommune (17/01816, forelagt af Lisbeth Pepke) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at ejendommen Torvet 1, Hillerød Kommune, opført 1834 og 1880, har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fortsat fredning. 5

6 I det ydre har Torvet 1 i store træk bevaret en traditionel fremtræden, dog er alle vinduer og døre udskiftet, ligesom kvistene på gård-siderne er fornyet og forøget i antal. Disse ændringer har svækket bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. I det indre er plandispositionerne i de tre længer kendetegnet ved nyere planløsninger og nyere overflader, herunder nye gulve, vægge, gipslofter, glatte døre, samt interne trapper. Den ændrede planløsning og rumfordeling samt den nyere materialeholdning passer ikke til bygningens alder eller øvrige arkitektoniske udtryk, hvilket i høj grad har svækket fredningsværdierne. Det anbefales, at ejendommen Torvet 1, 3400 Hillerød, udpeges som bevaringsværdig. 6.3 Helsingørsvej 5A, Fredensborg Kommune (17/02451, forelagt af Mia Kroer Ræbild) Det Særlige Bygningssyn finder, at de fire sammenbyggede længer (1783) på Helsingørsvej 5A, Fredensborg Kommune, ikke længere har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen. Lille Wendorf har i det ydre stort set bevaret et traditionelt udtryk, dog er både vinduer og døre nyere. Lille Wendorf udgør et markant element i gadebilledet, der vidner om Fredensborgs tidlige bebyggelse med bondegårde med større jordtilliggender, men bygningens autenticitet og integritet er lav på grund af de nære omgivelser i form af nybyggeri og parkeringsarealer samt grundens beskedne areal. Den tidligere bondegård har således mistet sin karakter og sit grundlag, hvorfor den miljømæssige værdi er svært forringet. I det indre er planløsningens ældre hovedtræk bevaret, men en nyere rumfordeling med særskilte køkkener og badeværelser til ejendommens fem lejligheder kom til i 1970 erne. Grundplanen blev rationaliseret og tidens knopskydninger fjernet, hvorved fortællingen om ejendommens oprindelige disponering forsvandt ligesom de fire længers indvendige hierarki, omend man bibeholdt ejendommens mindre rum. Ejendommens indre kendetegnes ved overflader og bygningsdele fra 1970 erne, der hverken passer til bygningens alder eller ydre arkitektoniske udtryk. De få ældre bevarede bygningsdele vurderes ikke at være tilstrækkelige til en opretholdelse af fredningen. Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at Lille Wendorfs kulturhistoriske fredningsværdier kan opretholdes og indstiller derfor, at fredningen ophæves. Samtidig skal Det Særlige Bygningssyn dog anbefale Fredensborg Kommune at værne ejendommens ydre igennem den kommunale planlægning. 6.4 Vestergade 29-31, Københavns Kommune (16/10718, forelagt af Jeppe Priess Gersbøll) Det Særlige Bygningssyn finder, at begge forhusene i Vestergade som følge af de talrige ombygninger og ukarakteristiske tilføjelser både i det ydre og det indre ikke længere har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen. I det ydre fremstår forhusenes facader dog velintegrerede i Vestergades gadebillede i kraft af bygningernes klassicistiske elementer som kvadrede underfacader, kordongesimser, glatpudsede overfacader samt korspostvinduer med todelte underrammer. Den brede og sammenhængende hovedgesims understreger samtidig bygningshistorisk samhørigheden med Vestergade 33, der sammen med disse huse blev væsentligt ombygget i begyndelsen af 1900-tallet. I det indre er sket en række ændringer, der forringer bygningernes arkitektoniske og kulturhistoriske værdi, og som ikke meningsfuldt lader sig rekonstruere. Det gælder navnlig de store ændringer af adgangsforholdene, herunder ombygningerne af portrummene og den manglende hovedtrappe i Vestergade 31 med deraf tilhørende utraditionelle planløsninger til følge. Generelt for begge forhuse er 6

7 tillige nye gulve, mange nye døre, nedsænkede lofter, glasvægge og nye vægoverflader, der navnlig er fra omkring år Samlet set vurderer Det Særlige Bygningssyn derfor, at de få tilbageværende fredningsværdier ligger i Vestergade 29 de ældre korspostvinduer, hovedtrapperummet, dele af planløsningen samt de oprindelige eller ældre snedkerdetaljer og at disse ikke er tilstrækkelige til en opretholdelse af fredningen af forhusene i Vestergade Samtidig skal Bygningssynet dog anbefale Københavns Kommune gennem en bevarende lokalplan at værne om forhusenes facader. 6.5 Strandgade 33, Striglerhuset, Svendborg Kommune (17/02783, forelagt af Nanna Secher Larsen) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at Striglerhuset, Strandgade 33 i Troense, Svendborg Kommune, har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen. Striglerhuset har i det ydre overvejende bevaret et traditionelt udtryk, der harmonerer med bygningens beliggenhed i det ældste Troense, som går tilbage til 1700-tallets sidste halvdel. I det indre er planløsningen væsentligt ombygget særligt omkring den åbne forbindelse mellem køkken og den store gennemlyste stue, og bygningen fremstår, på nær enkelte ældre døre, overalt med nyere overflader og bygningsdele. Det Særlige Bygningssyn finder, at Striglerhusets fredningsværdier i overvejende grad er gået tabt i det indre og ikke meningsfuldt kan genskabes. Bygningens overordnede traditionelle udtryk bør dog opretholdes og bevares, således at bygningen fortsat vil indgå i det samlede, historiske bymiljø, der præger Troense. 6.6 Strandgade 37, Svendborg Kommune (17/02807, forelagt af Jeppe Priess Gersbøll) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at ejendommen Strandgade 37, 5700 Tåsinge, Svendborg Kommune længere har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen. Ejendommen vurderes at være så ombygget, at fredningsværdierne ikke meningsfuldt lader sig genoprette. I det ydre fremtræder forhuset mod vejen som en repræsentant for byggestilen i Troense, dog er taget belagt med tagplader af fibercement, en skorstenspibe er fjernet, det oprindelige hovedindgang er udvidet og den ældre dør delvist fjernet og i gavltrekanterne er der termovinduer. Endvidere er forhuset udvidet med et sidehus mod haven i 1960 erne, hvis vinduesformater og høje skorstenspibe ikke harmonerer med forhusets traditionelle arkitektoniske udtryk. I det indre er bygningerne kendetegnet ved nyere overflader, både i stueplan og i tagetagen. I stueplan er der fjernet skillevægge, således at der skabt en stor vinkelformet og gennemlyst stue, og i forhusets ene ende er der indrettet en selvstændig bolig med nyere overflader. Hertil kommer, at der er bevaret meget få ældre bygningsdele og detaljer. Disse ændringer i grundplanen samt den nyere materialeholdning hovedsageligt fra udvidelsen og ombygningen i 1960 erne har i høj grad svækket bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. På denne baggrund vurderes det derfor ikke, at Strandgade 37 har tilstrækkelige værdier til, at fredningen kan opretholdes. Bygningens overordnede traditionelle udtryk bør dog opretholdes og bevares, således at bygningen fortsat vil indgå i det samlede, historiske bymiljø, der præger Troense. 7

8 6.7 Troense Strandvej 48, Svendborg Kommune (17/02810, forelagt af Jeppe Priess Gersbøll) Det Særlige Bygningssyn finder, at Troense Strandvej 48 i store træk har bevaret et traditionelt ydre, dog er bygningen omkring 1960 udvidet med en tilbygning, hvis store ateliervinduer og støttemure ikke passer til forhusets traditionelle arkitektoniske udtryk. Endvidere har ovenlys i tagfladerne på såvel forhus og udhus samt forlængelsen af udhuset med en garagetilbygning fra 1986 med to tofløjede porte mod vejen svækket de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. I det indre findes en delvist bevaret langsgående midtskillevæg, dog har placeringen af køkkenet mod vejen, forstuens nedlæggelse samt den store stue med dens synlige, bærende stolper svækket fredningsværdierne. Endvidere har inddragelsen af udhusets tagetage over garagen og værkstedet til beboelse svækket bygningens kulturhistoriske værdi væsentligt. I forhusets indre er kun bevaret få ældre bygningsdele og -detaljer, herunder enkelte bræddegulve, synlige loftsbjælker og loftsbrædder samt fyldingsdøre, hvilket ikke vurderes at være tilstrækkeligt til en opretholdelse af fredningen. Bygningens overordnede traditionelle udtryk bør dog opretholdes og bevares, således at bygningen fortsat vil indgå i det samlede, historiske bymiljø, der præger Troense. 6.8 Grønnegade 22, Svendborg Kommune (17/02923, forelagt af Nanna Secher Larsen) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at Grønnegade 22 i Troense, Svendborg Kommune, har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen. Grønnegade 22 har i det ydre, på nær den brede kvist, den ene skorstenspibe, den franske altandør og sidehusets anselige størrelse, bevaret et traditionelt udtryk, der harmonerer med bygningens beliggenhed i det ældste Troenses bebyggelse fra i 1700-tallets sidste halvdel. I det indre er planløsningen væsentligt ombygget, herunder forhusets store, gennemlyste stuer og idet bygningen, på nær det synlige bjælkelag, overalt fremstår med nyere overflader og bygningsdele. Det Særlige Bygningssyn finder, at Grønnegade 22s fredningsværdier i overvejende grad er gået tabt i det indre og ikke meningsfuldt kan genskabes. Bygningens overordnede traditionelle udtryk bør dog opretholdes og bevares således, at bygningen fortsat vil indgå i det samlede, historiske bymiljø, der præger Troense. 6.9 Gerritsgade 31E, Svendborg Kommune (17/02814, forelagt af Jeppe Priess Gersbøll) Det Særlige Bygningssyn finder, at Gerritsgade 31 E i det ydre er kendetegnet ved store, nyere glaspartier og nyere døre med vinduespartier i øvre del, hvilket gør den historiske funktion som pakhus svært aflæselig og har svækket bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier væsentligt. I det indre er stueplanet kendetegnet ved en nyere planløsning og nyere overflader. I stueetagen findes et åbent restaurationslokale, hvorfra en nyere trappe leder til første salen, der er indrettet med et stort depotrum med håndvask og et toilet. Hertil kommer, at ydermuren til gården er fjernet i stueetagen og gården er opfyldt af en nyere tilbygning med pyramidetag af glas. Tagetagen er inddraget til depotrum og fremtræder med fast undertag og nyere overflader. Den ændrede planløsning og nyere materialeholdning passer ikke til bygningens alder eller oprindelige arkitektoniske udtryk, hvilket i høj grad har svækket fredningsværdierne. De få ældre bygningsdele der er bevaret begrænser sig til enkelte synlige konstruktioner, hvilket ikke vurderes at være tilstrækkeligt til en opretholdelse af fredningen. 8

9 6.10 Ramsherred 2, Svendborg Kommune (17/02944, forelagt af Nanna Secher Larsen) Det særlige Bygningssyn finder ikke, at ejendommen Ramsherred 2, Svendborg Kommune, opført 1886, har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fortsat fredning. I det ydre har Ramsherred 2 i store træk bevaret en traditionel fremtræden, dog er de oprindelige portfløje med fyldinger udskiftet med store termoglaspartier, ligesom kvisten mod gården er forsynet med termovinduer. De vandrette bånd under vinduerne i stuen og på første sal (samt under de smalle vinduer i de murede kviste mod Torvet) har fået pålagt en iøjnefaldende zinkafdækning, men fremstod oprindeligt af murede formsten. Zinkafdækningerne kaster nu en kraftig skygge og har en afvigende farve mod det røde murværk. Endelig er der på bagsiden af garagen opført en overdækning i stål og plexiglas. Disse ændringer har yderligere svækket bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. I det indre er plandispositionerne i begge længer kendetegnet ved nyere planløsninger og nyere overflader, herunder nye gulve, vægge, gipslofter og glatte døre. Den ændrede planløsning og rumfordeling samt den nyere materialeholdning passer ikke til bygningens alder eller øvrige arkitektoniske udtryk, hvilket i høj grad har svækket fredningsværdierne. Det Særlige Bygningssyn finder derfor, at Ramsherred 2s fredningsværdier særligt i det indre er gået tabt og ikke meningsfuldt kan genskabes. Det Særlige Bygningssyn finder imidlertid, at bygningen har stor miljømæssig værdi i kraft af sin størrelse og placering centralt i Svendborg. Bygningens historicistiske stiludtryk bør opretholdes og bevares, således at den fortsat vil indgå i det samlede, historiske bymiljø. Det Særlige Bygningssyn indstiller derfor til Slots- og Kulturstyrelsen, at Ramsherred 2, Svendborg Kommune, udpeges som bevaringsværdig. 7. Fredning og fredningsudvidelse 7.1 Kullinggade 29, Baagøe & Riber, Svendborg Kommune (17/01427, forelagt af Caspar Jørgensen) Det Særlige Bygningssyn finder, at pakhuset mod syd opført med 15 fag 1821 og forlænget til 28 fag 1834, pakhuset mod nord opført 1842, pladskontor opført 1903, villaen opført 1886 og med ombygget tagetage 1974, tømmerskuret til opskåret trælast og bygningsartikler opført 1904, og den tilhørende plads med bolværk anlagt 1821, Kullinggade 29, Svendborg Kommune, har både de arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, der kan begrunder en fredning. Formålet med fredningen er at sikre opretholdelsen af Baagøe & Ribers Plads som et hovedværk i dansk erhvervsbyggeri, et vidnesbyrd om en købmandshandel af national betydning og i særdeleshed om en innovativ storkøbmands virksomhed under den såkaldte kornsalgsperiode i 1800-tallet. De to Pakhuse: Ved de to pakhuse knytter de bærende fredningsværdier sig i det ydre til bygningernes ubrudte, pudsede murflader opdelt af døre og lugeåbninger, stående på en pudset sokkel, og dækket af et teglhæng tag med store ubrudte flader taktfast opdelt af hejsekviste. Det bør fremgå, at det ikke er vinduer men luger beregnet for godshåndtering og udluftning. I det indre knytter fredningsværdierne sig til de ubrudte etagedæk, til de bærende konstruktioner i form af bjælker, stolper skråstivere og spær, samt til tekniske detaljer knyttet til håndteringen af kornet som f.eks. huller i gulvet, false på stolperne og brædder til indsætning heri (uagtet de ikke er nagelfaste), hejsevinder, korntørringskammeret med træriste og ventilationssystem, drivaksler mv. Hertil kommer de småsprossede vinduer. 9

10 Pladskontoret: Ved pladskontoret knytter de bærende fredningsværdier sig i det ydre til de grundmurerede flader opdelt af dannebrogsformede vinduer på en pudset sokkel og dækket af et pyramideformettag med ubrudte flader og en enkel skorstenspibe i toppen. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den uændrede rumopdeling og snedkerdetaljer som paneler, vinduer og dørindramninger. Afgørende er den enkle/nøgtne udtryk, der er karakteristisk for en økonomibygning. Villaen: Ved Villaen knytter de bærende fredningsværdier i det ydre til den røde blankmur, stukornamenterne, de oprindelige vinduer og de murede skorstenspiber. I det indre knytter fredningsværdierne til rumopdelingen herunder skorstenenes placering og til snedkerarbejder som paneler- og vindues- og dørindramninger, stukkaturer samt generelt til den oprindelige materialeholdning. Tømmerskur: Ved tømmerskuret knytter fredningsværdierne sig til skurets konstruktion af tømmer, dækplankerne samt det papklædte tag, således at denne bygning, der er afgørende for forståelsen af storkøbmandens virksomhed, sikres. Pladsen med bolværk Formålet er at fastholde karakteren af havneoplagsplads på området mellem Villaen, de to pakhuse og havnefronten og at bevare bolværket. De bærende fredningsværdier er derfor knyttet til bolværket og grusbelægningen således at områdets fysiske karakter af havneoplagsplads sikres. 8. Lovændring Merete Lind Mikkelsen orienterede om status på det igangværende lovarbejde. Merete Lind Mikkelsen oplyste om, at ministeren indkalder synet til nyt interessentmøde den 19. maj 2017, kl , hvor forslag til ændring af bygningsfredningsloven præsenteres. 9. Eventuelt 10