NOTAT VURDERING AF REFLEKSION FRA SOLFANGER- OG SOLCEL- LEANLÆG
|
|
- Sara Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT VURDERING AF REFLEKSION FRA SOLFANGER- OG SOLCEL- LEANLÆG Revision 03 Dato Udarbejdet af HLKS Kontrolleret af ALBC Godkendt af MRML Beskrivelse Notat vedr. vurdering af refleksion fra solfanger og solcelleanlæg Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T F
2 NOTAT VURDERING AF REFLEKSION FRA SOLFANGER- OG SOLCELLEANLÆG INDHOLD 1. Formål og baggrund 1 2. Tekniske specifikationer vedrørende refleksion fra solvarmeanlæg Solvarmepaneler Solceller 1 3. Blænding og refleksion 1 4. Erfaringer med refleksion fra solvarmeanlæg i forbindelse med flyvning 2 5. Flyvestation Skrydstrup Ind- og udflyvningskorridorer Beregning af refleksion i flyvekorridorer Beregningsmetode og data Retning og højde af refleksion Solens position Skyggevirkning Vejrforhold Scenarie for refleksionsberegning Beregningsresultater Fotodokumentation af refleksion fra eksisterende solvarmeanlæg ved overflyvning Vurdering af refleksion 13 Bilag 1 16 BILAG Bilag 1: Reflektionsnotat fra Flyvevåbnet, Figther WingSkrydstrup af 18. januar [DO NOT delete the following line since it contains a section break delete this field before printing]
3 FORMÅL OG BAGGRUND Vojens Fjernvarme påtænker at etablere et solvarmeanlæg med solvarmepaneler og tilhørende solceller til strømproduktion nord for Flyvestation Skrydstrup. Anlægget er placeret nord for Tingvejen i Vojens på matriklerne 1077 og 211 samt dele af matrikel 1033 og 210 Skrydstrup, ejerlav Skrydstrup. Formålet med dette notat er at vurdere risikoen for refleksion af sollys fra anlægget, som potentielt kan medføre gener i ind- og udflyvningskorridorer ved Flyvestation Skrydstrup. Notatet baseres på tekniske specifikationer for solvarmepaneler og solcelleglas, erfaringer fra andre solcelleanlæg samt overflyvninger af eksisterende anlæg, hvor der er foretaget fotorekonisering. Derudover foretages der beregninger af, hvor i luftrummet refleksion fra anlægget potentielt vil forekomme og dette sammenholdes med ind- og udflyvningskorridorerne. 2. TEKNISKE SPECIFIKATIONER VEDRØRENDE RE- FLEKSION FRA SOLVARMEANLÆG Panelerne til solvarmeanlægget dækker et areal på ca m 2, og på den tilhørende varmecentral opsættes ca. 165 m 2 solceller til strømproduktion. 2.1 Solvarmepaneler Solvarmeanlægget etableres med solceller af typen AR coated Solar Glass fra Sunmark A/S. Solfangerpanelerne er antirefleksbehandlende (AR) og med en mat overflade. Solfangerne dækker et areal på ca m 2. Solvarmepanelerne opstilles orienteret mod syd med en vinkel på 40 i forhold til jordoverfladen. Solcellerne (glasset på solvarmepanelerne) har en transmittans på 0,96. Transmittansen er et udtryk for materialets gennemskinnelighed, defineret som den brøkdel af det indfaldende lys, som transmitteres. Dvs. at ca. 96 % af det lys, som rammer materialet, vil gennemtrænge materialet. De specifikke datablade for denne type solvarmepaneler er ikke tilgængelige til offentliggørelse pga. konkurrenceforhold. 2.2 Solceller Solcellemodulerne, der monteres på den sydvendte facade af varmecentralen er som udgangspunkt af typen GeneCIS-Solarmodul 75W fra Würth Solar. Der monteres ca. 165 m 2 solceller i en vinkel på 60 i forhold til jordoverfladen. I forbindelse med solvarmeanlægget opstilles udover selve solvarmepanelerne og solcellerne en række tekniske installationer, bl.a. forbindelsesslanger mellem panelerne, der beklædes med en rustfri strømpe. Der kan ikke udelukkes, at sådanne tekniske installationer vil kunne medføre refleksion af sollys, men det må antages at være i et langt mindre omfang end fra solpaneler og solceller. 3. BLÆNDING OG REFLEKSION Blænding fra solpaneler kan forekomme, når man ser refleksionen af solen eller af himlen i solpanelerne. Generelt har solpaneler en lav refleksionsevne og reflekterer lys dårligere end f.eks. almindelige vinduesglas og blanke glaserede tagsten, da solpanelets effektivitet afhænger af, at så meget sollys som muligt kan trænge ind i panelet.
4 0-2 Refleksionen forekommer enten som en spejlende refleksion eller som diffus refleksion. Spejlende refleksion er forårsaget af direkte spejling af solen i solpanelets overflade, hvor indfaldsvinkel er lig udfaldsvinkel jf. Figur 1. Ved diffus refleksion reflekteres den indkommende stråling derimod i mange retninger. Figur 1 Principskitse af spejlende og diffus refleksion. I dette notat behandles kun den spejlende solrefleksion i solpanelerne dvs., hvor indfaldsvinkel er lig udfaldsvinkel. Solpanelets refleksionsegenskaber, såsom spredning, retning og størrelse på refleksionen, afhænger af materialesammensætning, overfladeteksturen og selve opbygningen af solpanelerne, se afsnit 2. I dette notat ses der bort fra refleksionen af himmellys samt evt. blændingsgener fra solen, som ikke reflekteres direkte spejlende, da disse former for refleksioner, vil være svagere end direkte spejlende refleksion af sollys. Følelsen af blænding afhænger af mængden af det tilbagekastede lys fra solpanelerne, der rammer øjet, samt kontrastforholdet til de øvrige overflader i området. Eksempelvis vil blænding føles værst mod en sort baggrund (f.eks. jord/muld) sammenlignet med en hvid baggrund, der eksempelvis forekommer om vinteren, hvis jorden er snedækket. Derudover afhænger blændingsfølelsen af, hvor i synsfeltet blændingskilden optræder, og hvor stor en del af synsfeltet, som kilden optager. Nethindens adaption 1 og følsomhed overfor lys afhænger af de sete fladers indbyrdes luminans 2 i forhold til fladernes position i synsfeltet. I den primære synsretning kan øjet se i en høj detaljeringsgrad og er følsomt overfor høje luminanser. I øjets perifere synsfelt er detaljeringsgraden mindre. En blændingskilde, der optræder i det perifere synsfelt, vil derfor ikke udgøre en egentlig sikkerhedsrisiko for f.eks. piloter, selvom den kan virke irriterende. 4. ERFARINGER MED REFLEKSION FRA SOLVARME- ANLÆG I FORBINDELSE MED FLYVNING Der er i Danmark opstillet en række solfanger og solcelleanlæg bl.a. ved Kastrup Lufthavn samt ved Ærø Flyveplads. Ved Kastrup Lufthavn er der i år 2000 opstillet ca. 250 m 2 solceller på taget af Kastrup Koblingsstation. Solcellerne er orienteret mod syd og med en hældning på 30 grader. I forbindelse med opstillingen af anlægget blev der foretaget refleksions- og vinkelberegninger for at vurdere eventuelle flyvesikkerhedsmæssige gener for lufthavnen. Disse beregninger tog udgangspunkt i afstande på 1 og 1,5 km fra koblingsstationen, hvor solcellerne er monteret. Statens Lufthavnsvæsen godkendte det påtænkte anlæg uden bemærkninger. 1 Tilvænning. 2 Mål for lystæthed på en flade.
5 0-3 Nær Ærø Flyveplads er der opstillet et solfangeranlæg på m 2. Ifølge udsagn fra pilot Peter Nordquist fra Starling Air oplever han aldrig gener fra genskær fra solpanelerne. I de seneste par år er der etableret flere projekter med solpaneler i nærheden af store lufthavne uden, at der efterfølgende er konstateret uheld pga. blænding. Blandt de nyeste projekter kan nævnes Denver International Airport, hvor der er bygget et 1,6 MW system på lufthavnens brændstoffacilitet bestående af mere end solpaneler FLYVESTATION SKRYDSTRUP Flyvestation Skrydstrup er åben for alle typer civil luftfart, og fra lufthavnen foregår taxaflyvning, luftfragt og charterflyvninger. Til og fra lufthavnen flyver bl.a. F16 jagerfly og de mindre T17 propelfly, der begge benyttes af Flyvevåbnet. Det er Flyvevåbnet, der har ansvaret for flyvesikkerheden omkring lufthavnen. 5.1 Ind- og udflyvningskorridorer De efterfølgende figurer (Figur 2 - Figur 5) viser ind- og udflyvningskorridorer til og fra Flyvestation Skrydstrup for F16 jagerfly og T17 propelfly. Flyvekorridorerne er angivet med de sorte linjer og flyveretningens angivers af pilenes retning. Flyvekorridorerne skønnes at være repræsentative for den samlede anvendelse af Flyvestation Skrydstrup. Endvidere viser figurerne placeringen af det påtænkte solvarmeanlæg. Figur 2 Indflyvningskorridor ved visuel landingsrunde for F16 ved Flyvestation Skrydstrup med flyvehøjder. Placering af solfangeranlægget er markeret som en gul boks. 3 Jf. Indlæg af Steve Barrett hos Harris, Miller, Miller & Hanson inc., (rådgivende ingeniørfirma med speciale i støjvurderinger af lufthavne).
6 0-4 Figur 3 Indflyvningskorridor ved instrumentanflyvning for F16 ved Flyvestation Skrydstrup med flyvehøjder. Placering af solfangeranlægget er angivet med en gul boks. Figur 4 Fraflyvningskorridor med F16 fra Flyvestation Skrydstrup med flyvehøjder. Placering af solfangeranlægget er angivet med en gul boks.
7 0-5 Figur 5 Indflyvningskorridor ved visuel landingsrunde for T17 ved Flyvestation Skrydstrup med flyvehøjder. Placering af solfangeranlægget er markeret som en gul boks. Som det fremgår af Figur 2, Figur 3, Figur 4 og Figur 5 ligger flyvekoorridorerne for de valgte flytyper i m over jordoverfladen ( fod). Pga. landingsbanens øst-vest-gående orientering (jf. Figur 2- Figur 5) i forhold til området med solpaneler vil flytrafik, der enten lander eller letter, have solvarmeanlægget uden for den primære synsretning og dermed uden umiddelbar risiko for blænding. Risikoen for blænding er større i de situationer, hvor fly ved indflyvning svinger ind mod landingsbanen fra syd som vist i Figur 2 og Figur 5, idet evt. refleksion fra solfangeranlægget, kan ramme pilotens primære synsfelt, såfremt flyets orientering i luften muliggør dette. 5.2 Beregning af refleksion i flyvekorridorer Beregningsmetode og data Beregning af refleksionen i ind- og udflyvningskorridorerne ved Flyvestation Skrydstrup foretages ud fra kendskab til de konkrete ind- og udflyvningskorridorer og oplysninger om solens højde over jorden, solens indfaldsvinkel samt solpanelernes hældning i forhold til jordoverfladen. I dette afsnit præsenteres de benyttede begreber og beregningsmetoden. Det, der umiddelbart ønskes bestemt i refleksionsberegningen, er retningen på den spejlende refleksion (R), højdevinklen for refleksionen (h r ) og azimuthvinklen for refleksionen ( r ). Disse oplysninger skal sammenholdes med højden og retningen for flyvekorridorerne. Azimuthvinkelen er vinklen fra et objekt/position f.eks. refleksionens retning i forhold til nord målt i urets retning jf. Figur 6.
8 0-6 Figur 6 Definitionsskitse for azimuthsvinkel. I beregningerne er der ikke taget højde for solrefleksionens styrke og dæmpning ved lysstrålernes brydning i partikler i atmosfæren Retning og højde af refleksion Retningen på den spejlende refleksion af solen fra solpanelerne findes vha. vektorregning af retningsvektorerne for solens indfaldsretning (I), solpanelernes fladenormal (n) og det reflekterede sollys (R), idet solens indfaldsvinkel på solpanelerne (i) er lig med udfaldsvinklen på det reflekterede sollys (i) jf. Figur 7. Hvordan solens indfaldsvinkel (i) findes er beskrevet i afsnit Figur 7 Vektorprincip for beregning af retningsvektoren på det reflekterende sollys (R). Højdevinklen på solens refleksion (h r ) findes direkte via vektorberegningerne, mens refleksionens azimuthvinkel ( r ) skal bestemmes analytisk. Azimuthvinkel er refleksionens vinkel i forhold til retningen nord. Er refleksionens retning stik vest er refleksionens azimuthvinkel således 270 grader jf. Figur 6.
9 Solens position Solens indfaldsvinkel (i) på solpanelet kan udregnes ud fra kendskabet til solens position, der beskrives ved solhøjden over horisonten (h) og solens azimuth ( s ). Derudover skal solpanelernes orientering og hældning (ɤ) kendes jf. Figur 8. Figur 8 Principskitse til bestemmelse af solens indfaldsvinkel (i). Solhøjden (h) og solens azimuthvinkel ( s ) varierer over døgnet og over året, og kan beskrives i et soldiagram. På Figur 9 ses et soldiagram for Vojens for syv datoer over et år. På diagrammet angiver y-aksen solhøjden (h) og x-aksen solens azimuthvinkel ( s ). De blå linjer angiver solens dagsvariation over himlen på syv forskellige datoer over et år. Som det ses af figuren står solen højest på himlen 21. juni og lavest 21. december. Figur 9 Soldiagram for Vojens i sand soltid 4, der viser variationen af solens højdevinkel og azimuthvinkel over året Skyggevirkning Nærtliggende bebyggelse og beplantninger samt solpanelernes indbyrdes skyggevirkning vil medføre at på de tidspunkter, hvor solen enten står lavt på himlen, eller hvor solens refleksion på 4 Sand soltid er tiden regnet efter Solens faktiske bevægelse over himlen dvs. uden sommertid. Klokkeslættet efter sand soltid er defineret som Solens timevinkel + 12 h (før 1925 dog som Solens timevinkel). I sand soltid er et døgn tiden fra solen står højest på himlen - præcist i syd - til solen gør det næste gang.
10 0-8 solpanelerne spejles i en lav vinkel, vil der ikke kunne forekomme reflektionsgener for flytrafikken. Den eksakte skyggevirkning skal bestemmes ud fra kote-variationer i området samt højder på bygninger og træer m.m. I beregningsscenariet er der set bort fra denne skyggevirkning, og der er forudsat fri horisont Vejrforhold Risikoen for blænding afhænger ikke kun af solens position (dato og klokkeslæt), men også af den aktuelle vejrsituation. Klimadata for Syd- og Sønderjylland er vist i nedenstående Figur 10. Figur 10 Vejrdata fra DMI, der bl.a. viser antal solskinstimer i Syd- og Sønderjylland. Som det ses af figuren, er der stor variation i vejrforholdene. Eksempelvis ses, at der kun er solskinstimer i ca. 1/3 af dagtimerne, hvis man over årets 365 dage regner med, at der i gennemsnit er 12 dagtimer pr. døgn. I størstedel af tiden vil der derfor være overskyede vejrforhold, og der vil ikke være risiko for refleksioner. Der er her tale om en gennemsnitlig betragtning, og som det fremgår af Figur 10, kan der i sommerhalvåret forekomme flere solskinstimer end 1/3 af døgnet og modsat i vintermånederne. 5.3 Scenarie for refleksionsberegning For at beregne risikoen for refleksioner fra solvarmeanlægget ved ind- og udflyvninger til Flyvestation Skrydstrup, er der opstillet et beregningsscenarie. Scenariet er opstillet for et afgrænset vinkelområde, hvor flytrafikken under ind- og udflyvninger befinder sig i lav højde på mellem m ( fod) og indenfor solvarmeanlæggets refleksionsfelt. Vinkelområdet for anlæggets refleksionsfelt er angivet på Figur 11 og er fra 15 grader til 70 grader i forhold til syd. Dette svarer til vinklerne 165 til 250 grader i forhold til nord.
11 0-9 Figur 11 Oversigtsbillede med angivelse af vinkler og afstande i beregningsscenarie. Flyvehøjden er, som nævnt, fra m under ind- og udflyvningerne. Til beregningsscenariet skal der definere en højdevinkel for flytrafikken. Den største højdevinkel for flytrafikken i forhold til solvarmeanlægget findes i det punkt, hvor ind- og udflyvningskorridorerne er højest på himlen og tættest på solvarmeanlægget. Dette svarer til en flyvehøjde på 457 m og en afstand på ca. 2,5 km jf. Figur 12. Højdevinklerne for flyvekorridorerne er dermed op til 11 grader, og dette er således benyttet i beregningsscenariet. Figur 12 Definitionsskitse af maksimal højdevinkel for ud- og udflyvningskorridorerene ved Skrydstrup Flyveplads. Idet solens højde på himlen, og dermed solen indfaldsvinkel, ændres over døgnet og over året, jf. afsnit , er beregningsscenariet gennemført for tre hele døgn på tre datoer tre på et år: 20. januar, 20. marts og 20. juni. Således er solens variation hen over året og døgnet er repræsenteret i beregningerne.
12 0-10 For hver beregning på de tre datoer er beregningsscenariet gennemført med hældning af solpanelerne på 30, 40 og 60 grader. Det bemærkes, at de planlagte solpaneler til solvarmeanlægget påtænkes at opstilles med en hældning på 40 grader samt at solcellerne opstilles med en hældning på 60 grader. 5.4 Beregningsresultater Beregningsresultaterne fra scenariet er vist som refleksionskurver på Figur 13, Figur 14 og Figur 15. Hvert diagram viser resultatet for en dato (hhv. 20. januar, 20. marts og 20. juni). I diagrammerne er ind- og udflyvningsområdet, der er defineret i det opstillede scenarie jf. afsnit 5.3, markeret med rosa farve. Markeringen angiver en flyvehøjde på m, der omsættes til en højdevinkel på 0-11 grader, og et vinkelområde på 165 til 250 grader i forhold til nord. Kurverne på diagrammerne angiver, hvor refleksion fra solvarmeanlægget vil forekomme, afhængigt af solens højde (h s ) over jordoverfladen og dens vinkel i forhold til nord (azimuth ( s )). Kurvenes farve (grøn, rød eller blå) angiver hvilken hældning af solpanelerne, der er benyttet i beregningen. Beregningerne er som nævnt foretaget ved en hældning af solpanelerne på hhv. 30, 40 og 60 grader. Ved en azimuth på 90 grader står solen stik øst. Der er ikke taget højde for skygning fra evt. nærtliggende bebyggelse og beplantninger samt solpanelernes indbyrdes skyggevirkning, og det er antaget, at der er klart solskinsvejr. Der er således tale om en beregning af, hvorvidt vinkelområdet for refleksioner vil være sammenfaldende med i det vinkelområde, som der flyves i. Figur 13 Refleksionskurver for solens spejling i sand soltid. Beregning for 20. januar (20. november).
13 0-11 Figur 14 Refleksionskurver for solens spejling i sand soltid. Beregning for 20. marts (20. september). Figur 15 Refleksionskurver for solens spejling i sand soltid. Beregning for 20. juni. Som det ses af diagrammerne, gælder det, at jo større vinkel på solpanelerne, jo tættere vil refleksionskurverne komme på ind- og udflyvningsområdet. Derudover ses det, at jo lavere solhøjden er, jo større sandsynlighed er der for sammenfald mellem refleksionerne og ind- og udflyvningsområdet. Dette hænger sammen med, at når solens højdevinkel øges, så falder solens indfaldsvinkel i forhold til det vinkelrette plan på solpanelerne jf. Figur 7 (normal-vektoren til fladen). Idet refleksionsvinkelen er lig solens indfaldsvinkel, og at flyvekorridorerne har en højde-
14 0-12 vinkel på op til 11 grader jf. beregningsscenariet, vil en lavere solhøjde øge sammenfaldet mellem de to felter. Beregningerne for 20. januar dvs. vintermånederne, viser, at vinkelområdet for refleksionsfeltet ikke være sammenfaldende med vinkelområdet for flyvningerne i det opstillede scenarie, hverken ved en hældning på solpanelerne på 30, 40 eller 60 grader jf. Figur 13. Beregningerne for 20. marts, dvs. de tidlige vinter- og tidlige forårsmåneder, viser, at vinkelområdet for refleksionsfeltet ikke være sammenfaldende med vinkelområdet for flyvningerne i det opstillede scenarier ved en hældning på solpanelerne på 30 og 40 grader jf. Figur 14. Hvis solpanelerne har en hældning på 60 grader, vil der i morgentimerne og frem til ca. kl. 8 være sammenfald mellem refleksions- og flyvefeltet. Der er således risiko for, at der opleves refleksion fra panelerne i flyvekorridorerne jf. Figur 14. Beregningerne for 20. juni, dvs. sommermånederne, viser, at der ved en hældning på solpanelerne på 40 grader være sammenfald mellem refleksions- og flyvefeltet fra solopgang og ca. indtil kl. 7 jf. Figur 15. Ved en hældning af solpanelerne på 60 grader vil der hele døgnet være sammenfald mellem refleksions- og flyvefeltet, mens der ved en hældning af solpanelerne på 30 grader ikke vil være sammenfald jf. Figur 15. Tabel 1, Tabel 2 og Tabel 3 viser sammenhængen fra beregningsscenarierne mellem dagtimer og hvornår, der er sammenfald mellem flyvefeltet. Som det ses af tabellerne er der således ikke sammenfald mellem flyvefeltet opstillet i beregningsscenariet og refleksionsfeltet, når solpanelerne har en hældning på 30 grader i nogle af de tre tidspunkter på året. Tabel 1 Risiko for refleksion i flyvefeltet ved en vinkel på solpanler/solceller på 30 grader. De gråtonede felter markerer, hvor der er beregnet et overlap mellem flyvekorridorer og refleksionsfelt. 20. jan. 20. mar. 20. jun. Sol op Sol ned Tabel 2 Risiko for refleksion i flyvefeltet ved en vinkel på solpanler/solceller på 40 grader. De gråtonede felter markerer, hvor der er beregnet et overlap mellem flyvekorridorer og refleksionsfelt. 20. jan. 20. mar. 20. jun. Sol op Sol ned Tabel 3 Risiko for refleksion i flyvefeltet ved en vinkel på solpanler/solceller på 60 grader. De gråtonede felter markerer, hvor der er beregnet et overlap mellem flyvekorridorer og refleksionsfelt. 20. jan. 20. mar. 20. jun. Sol op Sol ned
15 FOTODOKUMENTATION AF REFLEKSION FRA EKSISTE- RENDE SOLVARMEANLÆG VED OVERFLYVNING For yderligere at belyse risikoen for generende refleksion fra solvarmeanlægget ved flyvninger til og fra Flyvestation Skrydstrup, er der foretaget en række overflyvninger af eksisterende solvarmeanlæg i Danmark, og anlæggene er fotograferet for at dokumentere graden af refleksion. Positioner og afstande ved overflyvningerne er anlæggene er nærmere beskrevet i bilag 1. Til sammenligning er flyvekorridorerne i Flyvestation Skrydstrup i en højde af m ( fod). Flyvningerne er foretaget af Flyvevåbnet i fly af typen T-17 henholdsvis den 20. oktober 2010, 30. november 2010 og 15. december Flyvningerne er foretaget i klart solskinsvejr, for at opnå de bedste betingelser for refleksion fra de overfløjne anlæg. De overfløjne anlæg og deres størrelse er angivet i Tabel 4. Tabel 4 Oplysninger om overfløjne solvarmeanlæg. Varmeværk Fabrikat Hældning [ ] Areal [m 2 ] Adresse Gram Fjernvarme Arcon Sønderbyvej 24 Sønderborg Fjernvarme Sunmark Mommarkvej, Sønderborg Tørring Varmeværk Sunmark Søndre Fælledvej N N N Koordinater E E E I bilag 1 ses de fotografier der blev taget under overflyvningen af anlæggene i Gram og Tørring. Det ses af fotografierne, at der ikke er registreret refleksion fra de pågældende anlæg. 7. VURDERING AF REFLEKSION For at piloter skal kunne opleve en blænding fra solvarmeanlægget, der udgør en egentlig sikkerhedsrisiko, kræver det en situation, hvor flyets orientering, vejrforholdene samt solens position medfører, at reflekteret sollys rammer ind i cockpittet og kan ses af piloten. Derudover skal pilotens primære synsretning være orienteret mod området med solpanelerne, og piloten skal desuden være så tæt på området, at solpanelerne reelt udgør en blændingsrisiko. Primært synsfelt og flyets orientering Pga. landingsbanens orientering jf. Figur 2- Figur 5 i forhold til området med solpaneler, vil flytrafik, der enten lander eller letter, i langt størstedelen af tiden, have solvarmeanlægget uden for den primære synsretning og dermed nedsætte risikoen for blænding. I de situationer, hvor flyet ved indflyvning svinger ind mod landingsbanen fra syd som vist i Figur 2 og Figur 5, vil solvarmeanlægget være i det primære synsfelt for piloten, og en potentiel refleksion vil kunne genere piloten. Udover flyets direkte orientering mod solanlægget, har det også betydning for risikoen for gener fra refleksion, at flyets horisontale orientering og cockpittet er orienteret, så dette er muligt. Skyggevirkning og vejrforhold Bebyggelse og beplantning tæt på området med solpanelerne vil forårsage skyggevirkning af solen og solens refleksion. Dette forhold er ikke medtaget i vurderingen, men det vil medvirke til at risikoen for reflektionsgener reduceres yderligere.
16 0-14 En betingelse for, at spejlende refleksion kan forekomme, er, at der er solskinsvejr, og jf. klimadata fra DMI for fra Syd- og Sønderjylland, viser, at der i ca. 2/3 af dagtimerne i løbet af et år, ikke er solskin. Hermed er betingelserne for refleksion kun tilstede i 1/3 af dagtimerne over året. Der er her tale om en gennemsnitlig betragtning, således, at der i sommermånederne forekommer flere end 1/3 solskinstimer i dagtimerne og i vintermånederne færre. Sammenfald mellem refleksionsområde og flyvekorridorer Beregningerne af refleksionsområdet og flyvekorridorerne viser, at hvis der opsættes solpaneler med 60 graders hældning, vil der i sommerhalvåret være sammenfald mellem refleksionsområdet fra panelerne og flyvefeltet til/fra lufthavnen. Derudover viser beregningerne, at der også vil være sammenfald i de tidlige morgentimer i foråret. Opsættes solpaneler med 40 graders hældning, vil risikoen for sammenfald mellem refleksionsområdet og flyvekorridorerne være størst i sommerhalvåret om morgen, men i de øvrige beregningsscenarier, er der ikke sammenfald mellem de to områder. For solpaneler med 30 graders hældning viser beregningerne, at der ikke vil være sammenfald mellem refleksionsområdet og flyvekorridorerne, og der vil derfor ikke være risiko for, at refleksion fra solvarmeanlægget vil genere piloten. Det er antaget, at beregningsscenarierne for de tre udvalgte datoer, er repræsentative hhv. sommermånederne, det tidlige forår og efteråret. Da der er udelukkende tale om en vinkelberegning, er der således heller ikke taget højde for refleksionens lysstyrke og dæmning af denne i atmosfæren. Derudover er betydningen af størrelsen arealet med solfangerne/solceller er ikke vurderet. Erfaringer fra overflyvninger af andre solvarmeanlæg Erfaringer fra overflyvning af solvarmeanlæg Kastrup Lufthavn, Ærø Flyveplads og Denver International Lufthavn, viser, at der ikke opleves gener fra refleksion af sollys fra anlæggene. Disse anlæg er dog mindre end det påtænkte anlæg ved Flyvestation Skrydstrup. Flyvevåbnets overflyvninger og fotodokumentation fra efteråret 2010 af eksisterende anlæg i Danmark, viser ikke refleksioner, der kan være til gene for flytrafikken. Sammenfatning Som der fremgår af ovenstående skal en lang række faktorer være opfyldt for at, der kan forekomme refleksion af sollys fra det påtænkte solvarmeanlæg ved Vojens, der rammer i flyvekorridorerne og vil genere piloter ved ind- og udflyvninger i Flyvestation Skrydstrup. Samlet set vurderes det, at risikoen for, at disse faktorer er til stede på samme tid, og at der vil opleves gener fra refleksion fra solvarmeanlægget ved flyvninger til og fra Flyvestation Skrydstrup, ikke er væsentlig. Dette gælder for et solvarmeanlæg med sydvendte paneler med en hældning på grader. Ved det påtænkte solvarmeanlæg i Vojens opføres solpanelerne (til varmvandsproduktion) med en hældning på 30 grader. På baggrund af de indsamlede oplysninger i nærværende notat vurderes det derfor, at der ikke er væsentlig risiko for, at flyvesikkerheden på Flyvestation Skrydstrup påvirkes ved etablering af anlægget. For sydvendte paneler med en hældning på 60 grader, kan der i sommermånederne forekomme sammenfald mellem refleksionsfeltet og flyvekorridorerne til/fra lufthavnen, og under de rette betingelser mht. vejrforhold, kan der potentielt være en risiko for refleksioner, der kan ses af piloten i cockpittet. Ved det påtænkte anlæg i Vojens opsættes solcellerne (til elektricitetsproduktion) i en vinkel på 60 grader. Idet solcellerne opstilles på et areal af ca. 165 m 2 og vil bestå af materialer der ikke er særlig reflekterende vurderes evt. refleksion fra solcellerne ikke at udgøre en væsentlig risiko for flyvesikkerheden på Flyvestation Skrydstrup.
17 Hidtidige erfaringer fra flyvning nær solpaneler har ikke kunne dokumentere refleksionsgener. Dette blev i 2010 ligeledes dokumentet af Flyvevåbnet ved fotorekonisering fra anlæg med solpaneler fra anlæg i Danmark, der er sammenlignelige med det planlagte solplanelanlæg ved Vojens. 0-15
18 0-16 BILAG 1 REFLEKTIONSNOTAT FRA FLYVEVÅBNET, FIGHTER WING SKRYDSTRUP AF 18. JANUAR 2011
19
20
21
22
23 Fotoserie af solvarmeanlæg ved Gram, kl Figur 1: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (1) Figur 2: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (2) 1/18
24 Figur 3: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (3) Figur 4: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (4) 2/18
25 Figur 5: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (5) Figur 6: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (6) 3/18
26 Figur 7: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (7) Figur 8: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (8) 4/18
27 Figur 9: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (9) Figur 10: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (10) 5/18
28 Figur 11: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (11) Figur 12: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (12) 6/18
29 Fotoserie af solvarmeanlæg ved Gram, kl : Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (1) Figur Figur 14: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (2) 7/18
30 Figur 15: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (3) Figur 16: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (4) 8/18
31 Fotoserie af solvarmeanlæg ved Tørring, kl Figur 17: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (1) Figur 18: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (2) 9/18
32 Figur 19: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (3) Figur 20: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (4) 10/18
33 Figur 21: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (5) Figur 22: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (6) 11/18
34 Figur 23: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (7) Figur 24: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (8) 12/18
35 Figur 25: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (9) Figur 26: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (10) 13/18
36 Fotoserie af solvarmeanlæg ved Tørring, kl Figur 27: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (1) Figur 28: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (2) 14/18
37 Figur 29: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (3) Figur 30: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (4) 15/18
38 Figur 31: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (5) Figur 32: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (6) 16/18
39 Figur 33: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (7) Figur 34: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (8) 17/18
40 18/18 Figur 35: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (9)
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Haderslev Kommune Tekst Solvarmeanlæg: Vojens Fjernvarme ønsker at udvide solvarmeproduktionen
Læs mereSekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde
Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstantens dele Sekstantens enkeltdele. Sekstanten med blændglassene slået til side. Blændglassene skal slås til, hvis man sigter mod solen. Version:
Læs mereNOTAT. 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde på Midtfjell
NOTAT Projekt Vindklimavurdering for kommende boligområde på Kunde Gjesdal Kommune Notat nr. 1 Dato 2014-03-25 Til Fra Marianne Berge Nina Gall Jørgensen 1. Vindklimavurdering for kommende boligområde
Læs mereEvaluering af Soltimer
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning
Læs mereLuftrums-klasse G Generelt er luftrummet i Danmark, uden for kontrolzoner og TMA er, luftrums-klasse G fra jorden (GND) op til 3500 fod.
VFR-pilot info VFR-pilot info Denne information er udarbejdet af Naviair for at sætte fokus på flyvesikkerheden og belyse områder, der er vigtige at være opmærksom på som VFR pilot for at undgå uautoriseret
Læs mereNuuk, Fremtidig lufthavn
BILAG 6 Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavnsvæsen Nuuk, Fremtidig lufthavn Banelængder og flytyper 24.02.2006 INUPLAN A/S Sag: 76016.94 NIRAS Greenland A/S Sag: 76016.94 Banelængder og flytyper Indholdsfortegnelse:
Læs mereBilag 1: Visualiseringer af stationer
BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station
Læs mereMatematikprojekt Belysning
Matematikprojekt Belysning 2z HTX Vibenhus Vejledning til eleven Du skal nu i gang med matematikprojektet Belysning. Dokumentationen Din dokumentation skal indeholde forklaringer mm, således at din tankegang
Læs mereTeknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15
Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereSVM1220 2 Luftrekognoscering, Sorø sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.11. Kampagne 18 07 2008
SVM1220 2 Luftrekognoscering, Sorø sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.11. Kampagne Luftrekognoscering fra Gørlev Flyveplads over ruten: Sæby/syd for Tissø, Ruds Vedby, Skellebjerg, Dianalund,
Læs mereVejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade
Vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger med MicroShade Dette er en vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger ved brug af MicroShade. Vejledningen beskriver mndighedskrav og -vejledninger
Læs mereDet godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 25.10.L02 for Varde Kommune
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Egebjergvej 4, 6818 Årre som følge af opstilling af vindmøller ved Ulvemosen og Bækhede Plantage i henhold til lokalplan nr. 25.10.L02 for
Læs mereNy vejledning om måling af støj fra vejtrafik
Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København
Læs merePROJEKT OPTRÆKSBANE SVÆVEFLYVNING MED PARAGLIDER
PROJEKT OPTRÆKSBANE SVÆVEFLYVNING MED PARAGLIDER PARAGLIDERKLUBBEN WINGOVER AUGUST 2009 Projektorientering for sponsorer Udarbejdet til brug ved ansøgning om fondsmidler til indkøb af optræksspil. Introduktion
Læs mereMemo. Århus Kommune, Trafik & Veje Notat vedrørende ny lufthavn placeret på Østhavnen i Århus. Anton Iversen, Trafik & Veje. Hans R. Grønne m.fl.
Memo Titel Dato 1 marts 2010 Til Århus Kommune, Trafik & Veje Notat vedrørende ny lufthavn placeret på Østhavnen i Århus Anton Iversen, Trafik & Veje COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon
Læs mereSEJERØ BUGT HAVMØLLEPARK FLYTRAFIK
Til Energinet.dk Dokumenttype Baggrundsrapport Dato April 2015 SEJERØ BUGT HAVMØLLEPARK FLYTRAFIK SEJERØ BUGT HAVMØLLEPARK FLYTRAFIK Revision 4 Dato 2015-04-15 Udarbejdet af HEH Kontrolleret af JCXS Godkendt
Læs mereGør både dig og dit hus glad
Vejledning i placering og montage af SolarMagic Juni 2011 www.solarmagic.dk Denne vejledning viser, hvordan SolarMagic kan placeres og monteres på huset, så der opnås størst mulig effekt af anlægget. Det
Læs mereMicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning
MicroShade Datablad Type: MS-A MicroShade er en effektiv solafskærmning, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af rustfrit stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.
Læs mereAB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER
AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning
Læs mereREFLEKTION eller GLANS standarder
Flensbjerg 8 Fax: + 3943 7768 DK-49 Holeby, Lolland Phone : + 3943 7767 export@dansksolenergi.dk VAT id.: DK288323 REFLEKTION eller GLANS standarder Der findes ikke en let måde, at matematisk beregne eller
Læs mereKvalitetssikring af Mulighedsstudie vedrørende lokalisering af ny lufthavn på Færøerne. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 1 2. Data og referencer 2 3. Vurdering af analysen af de 4 alternativer 3 3.1 Generelle forudsætninger 3 3.2 Alternativ 1: Eysturoy på næsset mellem Toftir og
Læs mereNOTAT. Hvidovre Friluftsbad solvarme
NOTAT Hvidovre Friluftsbad solvarme MULTIHUSET Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Ejendomsafdelingen Energikonsulent: Per Bæk Nielsen Dato: 23. marts 2015/pnv Da Hvidovre Friluftsbad
Læs mereDenne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator.
Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator. Tilykke med din nye vedvarende energikilde. Før montage af anlægget bør denne vejledning grundig læses igennem. For optimal ydelse
Læs mereVINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende
VINDMØLLER MÅRUP GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være CO 2-neutral i 2030. Derfor ønsker Byrådet at give gode muligheder for produktion af vedvarende energi. På den
Læs mereProjektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro
Projektbeskrivelse Vindmøller ved Kjellingbro Marts 2014 1 Udarbejdet af: Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS Magnoliavej 16, 7700 Thisted Mail: mogens.leth@gmail.com Tlf. 40 59 17 01 2 Indledning Denne projektbeskrivelse
Læs mereScreening efter VVM-reglerne Opførsel af solfangeranlæg i tilknytning til Voerså Kraftvarmeværk a.m.b.a. Frederikshavn Kommune
Dato: 7. marts 2016 Screening efter VVM-reglerne Opførsel af solfangeranlæg i tilknytning til Voerså Kraftvarmeværk a.m.b.a. VVM Myndighed Basis oplysninger Frederikshavn Kommune Tekst Projekt beskrivelse
Læs mereT I L L Æ G N R. 2 5. Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025. KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune
Forslag T I L L Æ G N R. 2 5 for et teknisk område, Solvarmeanlæg ved Mangehøje i Jelling Hører til lokalplan nr. 1196 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune
Læs mereDANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND
DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Til Svæveflyveklubberne MEDDELELSE NR. 11 FLYVNING NR. 02 DATO: 06.03.2006 Emne: PFT-teori 2006. Hermed fremsendes
Læs mere16. august 2010 ARØ/JLI
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. matr. nr. 44a, 44e, 44f, 98a og 98dd, Vassingerød By, Uggeløse, som følge af opstilling af vindmøller i henhold til lokalplan 3-349A for Allerød Kommune
Læs mereIndkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller
Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen
Læs mereType: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning
Datablad Type: MS-A Vertical MicroShade er en familie af effektive solafskærmninger, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mere1.3 BL 7-10, Bestemmelser om definitioner vedrørende lufttrafiktjeneste, seneste udgave.
Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-9 Bestemmelser om ubemandede friballoner Udgave 3, 3. oktober 2014 I medfør af luftfartslovens 82 og 151, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28. august 2013,
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereLav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller
Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent
Læs mereGrundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej
Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk
Læs mereDansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede
Læs mereFORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSY- NING AF SENGELØSE
Til Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.a Dokumenttype Rapport Dato August 2014 FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSY- NING AF SENGELØSE Endeligt udkast 29-08-2014 FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSYNING AF SENGELØSE
Læs mereUdkast til sammenfattende redegørelse ved endelig vedtagelse af
BY, ERHVERV OG KULTUR Udkast til sammenfattende redegørelse ved endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 42 og lokalplan 14.B12.1 for et boligområde ved Grøndahlsvej i Herning Ved den endelige vedtagelse
Læs mereIndsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden
Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden Hermed gør Lene og Bjarne Bliddal Krogstrupvej 11, 7400 Herning indsigelse mod opstilling af Gaia 10 KW mølle på Krogstrupvej 20, sags nr. 02.34.02-p19-586-15
Læs mereIndsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:
Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som
Læs mereI alt 346 solpaneler. Flow: 68 m3/h. 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: Transmissionsledning fra solvarmeanlæg til kraftværket: 175 meter
VVM-screening af Solfangeranlæg i Mou Dato: 05-06-2012 Sagsnr.: 2012-24099 Dok.nr.: 2012-177531 Init: BKR VVM-screeningen er foretaget efter VVM-bekendtgørelsens bilag 3. Dette bilag fastlægger kriterier,
Læs mereRækkehusbebyggelsen Åbrinken - Principiel tilladelse til solceller
Åbent punkt Byplanudvalget den 11-04-2012, s.1 Rækkehusbebyggelsen Åbrinken - Principiel tilladelse til solceller 1. Sagsfremstilling Grundejerforeningen Åbrinken ønsker at opsætte solcelleanlæg på sydvente
Læs mereKatalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger
Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af
Læs mereRINGSTED BANEGÅRDSPLADS
Til Ringsted Kommune Trafik, Vej og Park Rønnedevej 9 4100 Ringsted Att. Charlotte Brenneke Larsen Dokumenttype Notat Dato September 2013 Vurdering af trafikforholdene for taxier på. [Valgfri 2 - If no
Læs mereIntroduktion. Arbejdsspørgsmål til film
OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet
Læs mereGrundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde
Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde CVR-NR. 18 41 18 30 BANK 3543 3534028210 DATO 2008.11.24 SAG NR. 9149 REF. FHH Vedr. etablering af
Læs mereTabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40
SOLHØJDEKURVER Solhøjdekurver Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. 22. mar. 22. sep. kl. retning retning lys- skyggefra syd fra nord hældning længde 6,18 90 90 0,0 7,17
Læs mereNOTAT VEJTRAFIKSTØJ. Der er regnet på eksisterende forhold, samt forholdene 2025 med det nye tilslutningsanlæg.
NOTAT VEJTRAFIKSTØJ Projekt Ombygning af Aulbyvej Kunde Middelfart Kommune Notat nr. 2 Dato 2012-07-27 Til Fra KS Ditte Storm, Middelfart Kommune Jacob Storm Jørgensen Ole Funk Knudsen 1. Indledning I
Læs mereKøretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre.
Et regneark til beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 29. april 2015 Forord Regnearket erstatter det regneark, der er omtalt i notatet Et regneark til beregning af luminans af vejtavler af 27.
Læs mereBilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber
Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber 0. Introduktion Dette bilag indeholder de definitioner, der specielt benyttes ved specifikation af vejtavlers lystekniske egenskaber, og det angiver målemetoder.
Læs mereTerrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning
Terrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning NØDVENDIGT VÆRKTØJ BESTANDDELE Tegningen viser en 3,0 meter bred udførelse. Antallet af bestanddele varierer efter størrelsen (se listen på næste side)
Læs mereRegler for etablering og drift af private flyvepladser
Regler for etablering og drift af private flyvepladser Møde i Boulstrup Forsamlingshus 28. Januar 2016 Eva Nielsen Anders Madsen Center for luftfart Trafik og Byggestyrelsens Center for luftfart varetager
Læs mereVVM-screening af opstilling af en husstandsvindmølle ved ejendommen Lundsø 1, 6400 Sønderborg
VVM-screening af opstilling af en husstandsvindmølle ved ejendommen Lundsø 1, 6400 Sønderborg VVM Myndighed Projekt beskrivelse jf. anmeldelse Opstilling af en 10 kw husstandsvindmølle/vindrose af typen
Læs mereBILAG 4 STØJBEREGNINGER. Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten
BILAG 4 STØJBEREGNINGER Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten Bilag til orienteringsmateriale om nye vindmøller på Køge Havn Adresse Støjniveau Brogade 22 34-40 db (nat)
Læs mereLokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup
Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Januar 2013 1 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens
Læs mereRapport fra arbejdsgruppen for vurdering af fremtidig anvendelse af bane 12/30 i Københavns Lufthavn, Kastrup
Rapport fra arbejdsgruppen for vurdering af fremtidig anvendelse af bane 12/30 i Københavns Lufthavn, Kastrup Maj 2003 Side Indholdsfortegnelse 2 1. Indledning, vurderinger og konklusioner 3 2. Arbejdsgruppens
Læs mereUDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR
UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2
Læs mereNotat Energipark ved DNV-Gødstrup
Notat Energipark ved DNV-Gødstrup Projektleder: Thomas Jørgensen/Lillian Kristensen Dato: 30. august 2015 Generelt For at DNV-Gødstrup kan opfylde energikravene til bygningsklasse 2020 er der behov for
Læs mereBrydningsindeks af vand
Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål
Læs mereBILAG 5 SKYGGEKAST. Fra side 103 nederst (fra afsnit 6.3) til 106 (til afsnit 6.3.4.) i VVM-rapporten
BILAG 5 SKYGGEKAST Fra side 103 nederst (fra afsnit 6.3) til 106 (til afsnit 6.3.4.) i VVM-rapporten Bilag til orienteringsmateriale om nye vindmøller på Køge Havn Hvis en støjmåling efter opstilling af
Læs mereH E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I
NOTAT Sag: Danmarks Keramikmuseum - Grimmerhus - 12-265 Emne: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Dato: 04-12-2012 Vedr.: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Tilbygningen
Læs mereFP10. 1 Kan Charlotte få råd til at bo i. 2 Patienter med forbrændinger 3 Antal personer indlagt på. 4 Figurfølger 5 Diofantiske trekanter. lejlighed?
FP10 10.-klasseprøven Matematik Maj 2015 1 Kan Charlotte få råd til at bo i lejlighed? 2 Patienter med forbrændinger 3 Antal personer indlagt på hospitaler i Danmark 4 Figurfølger 5 Diofantiske trekanter
Læs mereBESTEMMELSE AF FLYSTØJ ANALYSE AF METODER TIL BESTEMMELSE AF STØJTAL FOR ULTRALETTE LUFTFARTØJER
D A N S K U L T R A L E T F L Y V E U N I O N BESTEMMELSE AF FLYSTØJ ANALYSE AF METODER TIL BESTEMMELSE AF STØJTAL FOR ULTRALETTE LUFTFARTØJER 1 1. S E P T E M B E R 2 0 1 3 RESUMÉ En række forskellige
Læs mereStatens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart
Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 3-31 Selvvalg af helikopterflyvepladser Udgave 1, 1. juli 1987 I medfør af 82 og 149, stk. 8, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408
Læs mereEnglenes rolle på dommedag i Kristendom og Islam
Englenes rolle på dommedag i Kristendom og Islam En komparativ primærkilde analyse af Biblen og Koranen Af Jimmie Winther Nielsen Aalborg Seminarium Hold 25.8 Engle er mærkværdige væsner, de optræder i
Læs mereSpørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område
Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område Baggrund Sydtrafik udarbejdede i 2009 sin første trafikplan (8-siders resumé vedlagt som bilag). Trafikplanen bygger i væsentlig grad
Læs mereAfgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler Anders Kokborg.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Søndervej 48, 4700 Næstved som følge af opstilling af vindmøller ved Saltø Gods i henhold til lokalplan nr. 057 for Næstved Kommune 28.
Læs mereTaksationsmyndigheden har vurderet, at den planlagte opstilling af vindmøller ikke vil forårsage værditab på jeres beboelsesejendom.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Engvangvej 1, som følge af opstilling af vindmøller ved Faster-Astrup i henhold til lokalplan nr. 285b for Ringkøbing-Skjern Kommune 8.
Læs mereProjekt. Opførelse af arkitekttegnet funkishus Gøngehusvej 254
Projekt Opførelse af arkitekttegnet funkishus Gøngehusvej 254 Beskrivelse af ønsket opførelse af enfamiliehus Oversigt over omkringliggende bebyggelse, arkitektur og landskab Projektets idé og tanke Huset:
Læs mereFORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013
Næsbjerg Rousthøje Årre Roust 28 FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereDebatoplæg Vindmøller i Kastrup Enge
Debatoplæg Vindmøller i Kastrup Enge INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG I PERIODEN FRA DEN 3. APRIL 2013 TIL DEN 1. MAJ 2013 Vindmøller i Kastrup Enge Baggrund Danmarks nationale energipoltitiske målsætning
Læs mereSkrevet af stud. geom. Martin Hedegaard, Aalborg Universitet, virksomhedspraktikant
Laserscanning af Boy Skrevet af stud. geom. Martin Hedegaard, Aalborg Universitet, virksomhedspraktikant hos AAKJAER Landinspektører. Kunstværket Boy blev skabt af den australske kunstner Ron Muecks i
Læs mereVirkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant
Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske
Læs merePlanlægning. Planlægning. November 2011. Januar 2013. Tillæg nr. 29. Til Kommuneplan 2009 FORSLAG. Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m.
Planlægning Januar 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 29 Til Kommuneplan 2009 FORSLAG Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m. 2 Indholdsfortegnelse INDHOLD Indledning... 5 Retningslinjer...
Læs mereSnittegning og foto Side 2 af 7
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 14 Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som vindspærre Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm
Læs mereRING SØPARK - BRÆDSTRUP. Fremtidens fjernvarme i et bæredygtigt energisystem
RING SØPARK - BRÆDSTRUP Fremtidens fjernvarme i et bæredygtigt energisystem Ring Søpark-projektet udføres i et samarbejde mellem: Rambøll PlanEnergi ArCon Solvarme Advansor varmepumpeanlæg Danfoss SKALA
Læs mereAnmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune
27. november 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune Indsendt af gårdejer Hans Michaelsen, Kalkværksvej 7, 7790 Thyholm Tage Kristensen, Havrelandsvej 9, 7790 Thyholm På lokaliteten
Læs meresolvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,
Side Solvarmebaseret fjernvarme: Konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret solvarmebaseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, samt tekniskøkonomiske konsekvenser
Læs mereTrigonometri. Store konstruktioner. Måling af højde
Trigonometri Ordet trigonometri er sammensat af de to ord trigon og metri, hvor trigon betyder trekant og metri kommer af det græske ord metros, som kan oversættes til måling. Så ordet trigonometri er
Læs mereLyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a.
Lyssætning af museumsudstillinger Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lys nok? Øjet er i stand til at adaptere med en faktor 5.000 Enheder Candela kommer af candle. Er et udtryk for en lyskildeintensitet,
Læs mereAnmeldelse af vindmøller
Anmeldelse af vindmøller Vindmølleområde T18 ved Fonvad i Herning Kommune Visualisering af 4 nye møller ved Fonvad set fra Odinsvej 21. oktober 2013 Ansøger og baggrund Erik Fiedler Jensen, Helstrupvej
Læs mere2. Christian den Fjerde. Årsplan 2015 2016 (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11
Lærer. Pernille Holst Overgaard Lærebogsmateriale. Format 2 Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 33-36 Elevbog s. 2-11 Additions måder. Vi kende forskellige måder at Addition arbejder med addition
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand
Læs mereNOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk
NOTAT Dato: 28.02.2013 Vedr.: Solceller på Stilling Skole Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk Byg & Ejendom Dir. tlf.: 8794 7715 Fax: 8689 1596 Knudsvej 34 8680 Ry Skanderborg
Læs mereIndsigelse mod Vejen Kommunes Vindmølleplan.
Indsigelse mod Vejen Kommunes Vindmølleplan. Kære byråd, forvaltning, Udvalg for Teknik & Miljø samt andre interessenter. Dette er min indsigelse mod, den nuværende vindmølleplan der skal åbne op for etablering
Læs mereBaggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 9. oktober 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Ruhøjvej 10, Moestrup.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Ruhøjvej 10, Moestrup, 8983 Gjerlev J som følge af opstilling af vindmøller ved Allestrupgård i henhold til lokalplan nr. 565 for Randers Kommune
Læs mereFysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.
Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har
Læs mereGS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger
GS solvarmeventilation 20 Brugervejledning til GS-luftsolfanger Indhold: Solcellepanel med solceller og ventilator Varmeregulator Plastrør diameter 100 mm, længde 63 cm, inkl. trækring) Flangesamling beregnet
Læs mereC Model til konsekvensberegninger
C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv
Læs mereREFLEKTION eller GLANS standarder
Dansk Solenergi ApS Flensbjerg 8 Phone :+ 3536 7777 DK 49 Holeby, Lolland REFLEKTION eller GLANS standarder Der findes ikke en let måde, at matematisk beregne eller beskrive på fyldestgørende måde problematikken
Læs mereSE TRAFIK TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION AF UDVALGTE VEJE I AABENRAA KOMMUNE. Teknisk notat ver. 2.
SE TRAFIK TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION AF UDVALGTE VEJE I AABENRAA KOMMUNE. Teknisk notat ver. 2. SE Trafik Side 1 af 19 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492
Læs mereKoldingegnens Lufthavn Lufthavnsvej 1 6580 Vamdrup. CVR nr. 26 69 86 87. Tillæg til miljøgodkendelse
Koldingegnens Lufthavn Lufthavnsvej 1 6580 Vamdrup CVR nr. 26 69 86 87 Tillæg til miljøgodkendelse 1200 årlige skolehelikopteroperationer på Koldingegnens Lufthavn ApS, matr. nr. 6a Bønstrup By, Vamdrup
Læs mereDANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838
Ikke-autoriseret oversættelse 2/12 DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838 Denne standard er frit oversat fra engelsk og må ikke anvendes som reference. Bilag er ikke oversat, men medtaget på originalsproget.
Læs mereSTØJ FRA HELIKOPTERFLYVEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2
TØNDER KOMMUNE STØJ FRA HELIKOPTERFLYVEPLADS ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning 2 2 Beregningsforudsætninger
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mere