NOTAT VURDERING AF REFLEKSION FRA SOLFANGER- OG SOLCEL- LEANLÆG

Transkript

1 NOTAT VURDERING AF REFLEKSION FRA SOLFANGER- OG SOLCEL- LEANLÆG Revision 03 Dato Udarbejdet af HLKS Kontrolleret af ALBC Godkendt af MRML Beskrivelse Notat vedr. vurdering af refleksion fra solfanger og solcelleanlæg Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T F

2 NOTAT VURDERING AF REFLEKSION FRA SOLFANGER- OG SOLCELLEANLÆG INDHOLD 1. Formål og baggrund 1 2. Tekniske specifikationer vedrørende refleksion fra solvarmeanlæg Solvarmepaneler Solceller 1 3. Blænding og refleksion 1 4. Erfaringer med refleksion fra solvarmeanlæg i forbindelse med flyvning 2 5. Flyvestation Skrydstrup Ind- og udflyvningskorridorer Beregning af refleksion i flyvekorridorer Beregningsmetode og data Retning og højde af refleksion Solens position Skyggevirkning Vejrforhold Scenarie for refleksionsberegning Beregningsresultater Fotodokumentation af refleksion fra eksisterende solvarmeanlæg ved overflyvning Vurdering af refleksion 13 Bilag 1 16 BILAG Bilag 1: Reflektionsnotat fra Flyvevåbnet, Figther WingSkrydstrup af 18. januar [DO NOT delete the following line since it contains a section break delete this field before printing]

3 FORMÅL OG BAGGRUND Vojens Fjernvarme påtænker at etablere et solvarmeanlæg med solvarmepaneler og tilhørende solceller til strømproduktion nord for Flyvestation Skrydstrup. Anlægget er placeret nord for Tingvejen i Vojens på matriklerne 1077 og 211 samt dele af matrikel 1033 og 210 Skrydstrup, ejerlav Skrydstrup. Formålet med dette notat er at vurdere risikoen for refleksion af sollys fra anlægget, som potentielt kan medføre gener i ind- og udflyvningskorridorer ved Flyvestation Skrydstrup. Notatet baseres på tekniske specifikationer for solvarmepaneler og solcelleglas, erfaringer fra andre solcelleanlæg samt overflyvninger af eksisterende anlæg, hvor der er foretaget fotorekonisering. Derudover foretages der beregninger af, hvor i luftrummet refleksion fra anlægget potentielt vil forekomme og dette sammenholdes med ind- og udflyvningskorridorerne. 2. TEKNISKE SPECIFIKATIONER VEDRØRENDE RE- FLEKSION FRA SOLVARMEANLÆG Panelerne til solvarmeanlægget dækker et areal på ca m 2, og på den tilhørende varmecentral opsættes ca. 165 m 2 solceller til strømproduktion. 2.1 Solvarmepaneler Solvarmeanlægget etableres med solceller af typen AR coated Solar Glass fra Sunmark A/S. Solfangerpanelerne er antirefleksbehandlende (AR) og med en mat overflade. Solfangerne dækker et areal på ca m 2. Solvarmepanelerne opstilles orienteret mod syd med en vinkel på 40 i forhold til jordoverfladen. Solcellerne (glasset på solvarmepanelerne) har en transmittans på 0,96. Transmittansen er et udtryk for materialets gennemskinnelighed, defineret som den brøkdel af det indfaldende lys, som transmitteres. Dvs. at ca. 96 % af det lys, som rammer materialet, vil gennemtrænge materialet. De specifikke datablade for denne type solvarmepaneler er ikke tilgængelige til offentliggørelse pga. konkurrenceforhold. 2.2 Solceller Solcellemodulerne, der monteres på den sydvendte facade af varmecentralen er som udgangspunkt af typen GeneCIS-Solarmodul 75W fra Würth Solar. Der monteres ca. 165 m 2 solceller i en vinkel på 60 i forhold til jordoverfladen. I forbindelse med solvarmeanlægget opstilles udover selve solvarmepanelerne og solcellerne en række tekniske installationer, bl.a. forbindelsesslanger mellem panelerne, der beklædes med en rustfri strømpe. Der kan ikke udelukkes, at sådanne tekniske installationer vil kunne medføre refleksion af sollys, men det må antages at være i et langt mindre omfang end fra solpaneler og solceller. 3. BLÆNDING OG REFLEKSION Blænding fra solpaneler kan forekomme, når man ser refleksionen af solen eller af himlen i solpanelerne. Generelt har solpaneler en lav refleksionsevne og reflekterer lys dårligere end f.eks. almindelige vinduesglas og blanke glaserede tagsten, da solpanelets effektivitet afhænger af, at så meget sollys som muligt kan trænge ind i panelet.

4 0-2 Refleksionen forekommer enten som en spejlende refleksion eller som diffus refleksion. Spejlende refleksion er forårsaget af direkte spejling af solen i solpanelets overflade, hvor indfaldsvinkel er lig udfaldsvinkel jf. Figur 1. Ved diffus refleksion reflekteres den indkommende stråling derimod i mange retninger. Figur 1 Principskitse af spejlende og diffus refleksion. I dette notat behandles kun den spejlende solrefleksion i solpanelerne dvs., hvor indfaldsvinkel er lig udfaldsvinkel. Solpanelets refleksionsegenskaber, såsom spredning, retning og størrelse på refleksionen, afhænger af materialesammensætning, overfladeteksturen og selve opbygningen af solpanelerne, se afsnit 2. I dette notat ses der bort fra refleksionen af himmellys samt evt. blændingsgener fra solen, som ikke reflekteres direkte spejlende, da disse former for refleksioner, vil være svagere end direkte spejlende refleksion af sollys. Følelsen af blænding afhænger af mængden af det tilbagekastede lys fra solpanelerne, der rammer øjet, samt kontrastforholdet til de øvrige overflader i området. Eksempelvis vil blænding føles værst mod en sort baggrund (f.eks. jord/muld) sammenlignet med en hvid baggrund, der eksempelvis forekommer om vinteren, hvis jorden er snedækket. Derudover afhænger blændingsfølelsen af, hvor i synsfeltet blændingskilden optræder, og hvor stor en del af synsfeltet, som kilden optager. Nethindens adaption 1 og følsomhed overfor lys afhænger af de sete fladers indbyrdes luminans 2 i forhold til fladernes position i synsfeltet. I den primære synsretning kan øjet se i en høj detaljeringsgrad og er følsomt overfor høje luminanser. I øjets perifere synsfelt er detaljeringsgraden mindre. En blændingskilde, der optræder i det perifere synsfelt, vil derfor ikke udgøre en egentlig sikkerhedsrisiko for f.eks. piloter, selvom den kan virke irriterende. 4. ERFARINGER MED REFLEKSION FRA SOLVARME- ANLÆG I FORBINDELSE MED FLYVNING Der er i Danmark opstillet en række solfanger og solcelleanlæg bl.a. ved Kastrup Lufthavn samt ved Ærø Flyveplads. Ved Kastrup Lufthavn er der i år 2000 opstillet ca. 250 m 2 solceller på taget af Kastrup Koblingsstation. Solcellerne er orienteret mod syd og med en hældning på 30 grader. I forbindelse med opstillingen af anlægget blev der foretaget refleksions- og vinkelberegninger for at vurdere eventuelle flyvesikkerhedsmæssige gener for lufthavnen. Disse beregninger tog udgangspunkt i afstande på 1 og 1,5 km fra koblingsstationen, hvor solcellerne er monteret. Statens Lufthavnsvæsen godkendte det påtænkte anlæg uden bemærkninger. 1 Tilvænning. 2 Mål for lystæthed på en flade.

5 0-3 Nær Ærø Flyveplads er der opstillet et solfangeranlæg på m 2. Ifølge udsagn fra pilot Peter Nordquist fra Starling Air oplever han aldrig gener fra genskær fra solpanelerne. I de seneste par år er der etableret flere projekter med solpaneler i nærheden af store lufthavne uden, at der efterfølgende er konstateret uheld pga. blænding. Blandt de nyeste projekter kan nævnes Denver International Airport, hvor der er bygget et 1,6 MW system på lufthavnens brændstoffacilitet bestående af mere end solpaneler FLYVESTATION SKRYDSTRUP Flyvestation Skrydstrup er åben for alle typer civil luftfart, og fra lufthavnen foregår taxaflyvning, luftfragt og charterflyvninger. Til og fra lufthavnen flyver bl.a. F16 jagerfly og de mindre T17 propelfly, der begge benyttes af Flyvevåbnet. Det er Flyvevåbnet, der har ansvaret for flyvesikkerheden omkring lufthavnen. 5.1 Ind- og udflyvningskorridorer De efterfølgende figurer (Figur 2 - Figur 5) viser ind- og udflyvningskorridorer til og fra Flyvestation Skrydstrup for F16 jagerfly og T17 propelfly. Flyvekorridorerne er angivet med de sorte linjer og flyveretningens angivers af pilenes retning. Flyvekorridorerne skønnes at være repræsentative for den samlede anvendelse af Flyvestation Skrydstrup. Endvidere viser figurerne placeringen af det påtænkte solvarmeanlæg. Figur 2 Indflyvningskorridor ved visuel landingsrunde for F16 ved Flyvestation Skrydstrup med flyvehøjder. Placering af solfangeranlægget er markeret som en gul boks. 3 Jf. Indlæg af Steve Barrett hos Harris, Miller, Miller & Hanson inc., (rådgivende ingeniørfirma med speciale i støjvurderinger af lufthavne).

6 0-4 Figur 3 Indflyvningskorridor ved instrumentanflyvning for F16 ved Flyvestation Skrydstrup med flyvehøjder. Placering af solfangeranlægget er angivet med en gul boks. Figur 4 Fraflyvningskorridor med F16 fra Flyvestation Skrydstrup med flyvehøjder. Placering af solfangeranlægget er angivet med en gul boks.

7 0-5 Figur 5 Indflyvningskorridor ved visuel landingsrunde for T17 ved Flyvestation Skrydstrup med flyvehøjder. Placering af solfangeranlægget er markeret som en gul boks. Som det fremgår af Figur 2, Figur 3, Figur 4 og Figur 5 ligger flyvekoorridorerne for de valgte flytyper i m over jordoverfladen ( fod). Pga. landingsbanens øst-vest-gående orientering (jf. Figur 2- Figur 5) i forhold til området med solpaneler vil flytrafik, der enten lander eller letter, have solvarmeanlægget uden for den primære synsretning og dermed uden umiddelbar risiko for blænding. Risikoen for blænding er større i de situationer, hvor fly ved indflyvning svinger ind mod landingsbanen fra syd som vist i Figur 2 og Figur 5, idet evt. refleksion fra solfangeranlægget, kan ramme pilotens primære synsfelt, såfremt flyets orientering i luften muliggør dette. 5.2 Beregning af refleksion i flyvekorridorer Beregningsmetode og data Beregning af refleksionen i ind- og udflyvningskorridorerne ved Flyvestation Skrydstrup foretages ud fra kendskab til de konkrete ind- og udflyvningskorridorer og oplysninger om solens højde over jorden, solens indfaldsvinkel samt solpanelernes hældning i forhold til jordoverfladen. I dette afsnit præsenteres de benyttede begreber og beregningsmetoden. Det, der umiddelbart ønskes bestemt i refleksionsberegningen, er retningen på den spejlende refleksion (R), højdevinklen for refleksionen (h r ) og azimuthvinklen for refleksionen ( r ). Disse oplysninger skal sammenholdes med højden og retningen for flyvekorridorerne. Azimuthvinkelen er vinklen fra et objekt/position f.eks. refleksionens retning i forhold til nord målt i urets retning jf. Figur 6.

8 0-6 Figur 6 Definitionsskitse for azimuthsvinkel. I beregningerne er der ikke taget højde for solrefleksionens styrke og dæmpning ved lysstrålernes brydning i partikler i atmosfæren Retning og højde af refleksion Retningen på den spejlende refleksion af solen fra solpanelerne findes vha. vektorregning af retningsvektorerne for solens indfaldsretning (I), solpanelernes fladenormal (n) og det reflekterede sollys (R), idet solens indfaldsvinkel på solpanelerne (i) er lig med udfaldsvinklen på det reflekterede sollys (i) jf. Figur 7. Hvordan solens indfaldsvinkel (i) findes er beskrevet i afsnit Figur 7 Vektorprincip for beregning af retningsvektoren på det reflekterende sollys (R). Højdevinklen på solens refleksion (h r ) findes direkte via vektorberegningerne, mens refleksionens azimuthvinkel ( r ) skal bestemmes analytisk. Azimuthvinkel er refleksionens vinkel i forhold til retningen nord. Er refleksionens retning stik vest er refleksionens azimuthvinkel således 270 grader jf. Figur 6.

9 Solens position Solens indfaldsvinkel (i) på solpanelet kan udregnes ud fra kendskabet til solens position, der beskrives ved solhøjden over horisonten (h) og solens azimuth ( s ). Derudover skal solpanelernes orientering og hældning (ɤ) kendes jf. Figur 8. Figur 8 Principskitse til bestemmelse af solens indfaldsvinkel (i). Solhøjden (h) og solens azimuthvinkel ( s ) varierer over døgnet og over året, og kan beskrives i et soldiagram. På Figur 9 ses et soldiagram for Vojens for syv datoer over et år. På diagrammet angiver y-aksen solhøjden (h) og x-aksen solens azimuthvinkel ( s ). De blå linjer angiver solens dagsvariation over himlen på syv forskellige datoer over et år. Som det ses af figuren står solen højest på himlen 21. juni og lavest 21. december. Figur 9 Soldiagram for Vojens i sand soltid 4, der viser variationen af solens højdevinkel og azimuthvinkel over året Skyggevirkning Nærtliggende bebyggelse og beplantninger samt solpanelernes indbyrdes skyggevirkning vil medføre at på de tidspunkter, hvor solen enten står lavt på himlen, eller hvor solens refleksion på 4 Sand soltid er tiden regnet efter Solens faktiske bevægelse over himlen dvs. uden sommertid. Klokkeslættet efter sand soltid er defineret som Solens timevinkel + 12 h (før 1925 dog som Solens timevinkel). I sand soltid er et døgn tiden fra solen står højest på himlen - præcist i syd - til solen gør det næste gang.

10 0-8 solpanelerne spejles i en lav vinkel, vil der ikke kunne forekomme reflektionsgener for flytrafikken. Den eksakte skyggevirkning skal bestemmes ud fra kote-variationer i området samt højder på bygninger og træer m.m. I beregningsscenariet er der set bort fra denne skyggevirkning, og der er forudsat fri horisont Vejrforhold Risikoen for blænding afhænger ikke kun af solens position (dato og klokkeslæt), men også af den aktuelle vejrsituation. Klimadata for Syd- og Sønderjylland er vist i nedenstående Figur 10. Figur 10 Vejrdata fra DMI, der bl.a. viser antal solskinstimer i Syd- og Sønderjylland. Som det ses af figuren, er der stor variation i vejrforholdene. Eksempelvis ses, at der kun er solskinstimer i ca. 1/3 af dagtimerne, hvis man over årets 365 dage regner med, at der i gennemsnit er 12 dagtimer pr. døgn. I størstedel af tiden vil der derfor være overskyede vejrforhold, og der vil ikke være risiko for refleksioner. Der er her tale om en gennemsnitlig betragtning, og som det fremgår af Figur 10, kan der i sommerhalvåret forekomme flere solskinstimer end 1/3 af døgnet og modsat i vintermånederne. 5.3 Scenarie for refleksionsberegning For at beregne risikoen for refleksioner fra solvarmeanlægget ved ind- og udflyvninger til Flyvestation Skrydstrup, er der opstillet et beregningsscenarie. Scenariet er opstillet for et afgrænset vinkelområde, hvor flytrafikken under ind- og udflyvninger befinder sig i lav højde på mellem m ( fod) og indenfor solvarmeanlæggets refleksionsfelt. Vinkelområdet for anlæggets refleksionsfelt er angivet på Figur 11 og er fra 15 grader til 70 grader i forhold til syd. Dette svarer til vinklerne 165 til 250 grader i forhold til nord.

11 0-9 Figur 11 Oversigtsbillede med angivelse af vinkler og afstande i beregningsscenarie. Flyvehøjden er, som nævnt, fra m under ind- og udflyvningerne. Til beregningsscenariet skal der definere en højdevinkel for flytrafikken. Den største højdevinkel for flytrafikken i forhold til solvarmeanlægget findes i det punkt, hvor ind- og udflyvningskorridorerne er højest på himlen og tættest på solvarmeanlægget. Dette svarer til en flyvehøjde på 457 m og en afstand på ca. 2,5 km jf. Figur 12. Højdevinklerne for flyvekorridorerne er dermed op til 11 grader, og dette er således benyttet i beregningsscenariet. Figur 12 Definitionsskitse af maksimal højdevinkel for ud- og udflyvningskorridorerene ved Skrydstrup Flyveplads. Idet solens højde på himlen, og dermed solen indfaldsvinkel, ændres over døgnet og over året, jf. afsnit , er beregningsscenariet gennemført for tre hele døgn på tre datoer tre på et år: 20. januar, 20. marts og 20. juni. Således er solens variation hen over året og døgnet er repræsenteret i beregningerne.

12 0-10 For hver beregning på de tre datoer er beregningsscenariet gennemført med hældning af solpanelerne på 30, 40 og 60 grader. Det bemærkes, at de planlagte solpaneler til solvarmeanlægget påtænkes at opstilles med en hældning på 40 grader samt at solcellerne opstilles med en hældning på 60 grader. 5.4 Beregningsresultater Beregningsresultaterne fra scenariet er vist som refleksionskurver på Figur 13, Figur 14 og Figur 15. Hvert diagram viser resultatet for en dato (hhv. 20. januar, 20. marts og 20. juni). I diagrammerne er ind- og udflyvningsområdet, der er defineret i det opstillede scenarie jf. afsnit 5.3, markeret med rosa farve. Markeringen angiver en flyvehøjde på m, der omsættes til en højdevinkel på 0-11 grader, og et vinkelområde på 165 til 250 grader i forhold til nord. Kurverne på diagrammerne angiver, hvor refleksion fra solvarmeanlægget vil forekomme, afhængigt af solens højde (h s ) over jordoverfladen og dens vinkel i forhold til nord (azimuth ( s )). Kurvenes farve (grøn, rød eller blå) angiver hvilken hældning af solpanelerne, der er benyttet i beregningen. Beregningerne er som nævnt foretaget ved en hældning af solpanelerne på hhv. 30, 40 og 60 grader. Ved en azimuth på 90 grader står solen stik øst. Der er ikke taget højde for skygning fra evt. nærtliggende bebyggelse og beplantninger samt solpanelernes indbyrdes skyggevirkning, og det er antaget, at der er klart solskinsvejr. Der er således tale om en beregning af, hvorvidt vinkelområdet for refleksioner vil være sammenfaldende med i det vinkelområde, som der flyves i. Figur 13 Refleksionskurver for solens spejling i sand soltid. Beregning for 20. januar (20. november).

13 0-11 Figur 14 Refleksionskurver for solens spejling i sand soltid. Beregning for 20. marts (20. september). Figur 15 Refleksionskurver for solens spejling i sand soltid. Beregning for 20. juni. Som det ses af diagrammerne, gælder det, at jo større vinkel på solpanelerne, jo tættere vil refleksionskurverne komme på ind- og udflyvningsområdet. Derudover ses det, at jo lavere solhøjden er, jo større sandsynlighed er der for sammenfald mellem refleksionerne og ind- og udflyvningsområdet. Dette hænger sammen med, at når solens højdevinkel øges, så falder solens indfaldsvinkel i forhold til det vinkelrette plan på solpanelerne jf. Figur 7 (normal-vektoren til fladen). Idet refleksionsvinkelen er lig solens indfaldsvinkel, og at flyvekorridorerne har en højde-

14 0-12 vinkel på op til 11 grader jf. beregningsscenariet, vil en lavere solhøjde øge sammenfaldet mellem de to felter. Beregningerne for 20. januar dvs. vintermånederne, viser, at vinkelområdet for refleksionsfeltet ikke være sammenfaldende med vinkelområdet for flyvningerne i det opstillede scenarie, hverken ved en hældning på solpanelerne på 30, 40 eller 60 grader jf. Figur 13. Beregningerne for 20. marts, dvs. de tidlige vinter- og tidlige forårsmåneder, viser, at vinkelområdet for refleksionsfeltet ikke være sammenfaldende med vinkelområdet for flyvningerne i det opstillede scenarier ved en hældning på solpanelerne på 30 og 40 grader jf. Figur 14. Hvis solpanelerne har en hældning på 60 grader, vil der i morgentimerne og frem til ca. kl. 8 være sammenfald mellem refleksions- og flyvefeltet. Der er således risiko for, at der opleves refleksion fra panelerne i flyvekorridorerne jf. Figur 14. Beregningerne for 20. juni, dvs. sommermånederne, viser, at der ved en hældning på solpanelerne på 40 grader være sammenfald mellem refleksions- og flyvefeltet fra solopgang og ca. indtil kl. 7 jf. Figur 15. Ved en hældning af solpanelerne på 60 grader vil der hele døgnet være sammenfald mellem refleksions- og flyvefeltet, mens der ved en hældning af solpanelerne på 30 grader ikke vil være sammenfald jf. Figur 15. Tabel 1, Tabel 2 og Tabel 3 viser sammenhængen fra beregningsscenarierne mellem dagtimer og hvornår, der er sammenfald mellem flyvefeltet. Som det ses af tabellerne er der således ikke sammenfald mellem flyvefeltet opstillet i beregningsscenariet og refleksionsfeltet, når solpanelerne har en hældning på 30 grader i nogle af de tre tidspunkter på året. Tabel 1 Risiko for refleksion i flyvefeltet ved en vinkel på solpanler/solceller på 30 grader. De gråtonede felter markerer, hvor der er beregnet et overlap mellem flyvekorridorer og refleksionsfelt. 20. jan. 20. mar. 20. jun. Sol op Sol ned Tabel 2 Risiko for refleksion i flyvefeltet ved en vinkel på solpanler/solceller på 40 grader. De gråtonede felter markerer, hvor der er beregnet et overlap mellem flyvekorridorer og refleksionsfelt. 20. jan. 20. mar. 20. jun. Sol op Sol ned Tabel 3 Risiko for refleksion i flyvefeltet ved en vinkel på solpanler/solceller på 60 grader. De gråtonede felter markerer, hvor der er beregnet et overlap mellem flyvekorridorer og refleksionsfelt. 20. jan. 20. mar. 20. jun. Sol op Sol ned

15 FOTODOKUMENTATION AF REFLEKSION FRA EKSISTE- RENDE SOLVARMEANLÆG VED OVERFLYVNING For yderligere at belyse risikoen for generende refleksion fra solvarmeanlægget ved flyvninger til og fra Flyvestation Skrydstrup, er der foretaget en række overflyvninger af eksisterende solvarmeanlæg i Danmark, og anlæggene er fotograferet for at dokumentere graden af refleksion. Positioner og afstande ved overflyvningerne er anlæggene er nærmere beskrevet i bilag 1. Til sammenligning er flyvekorridorerne i Flyvestation Skrydstrup i en højde af m ( fod). Flyvningerne er foretaget af Flyvevåbnet i fly af typen T-17 henholdsvis den 20. oktober 2010, 30. november 2010 og 15. december Flyvningerne er foretaget i klart solskinsvejr, for at opnå de bedste betingelser for refleksion fra de overfløjne anlæg. De overfløjne anlæg og deres størrelse er angivet i Tabel 4. Tabel 4 Oplysninger om overfløjne solvarmeanlæg. Varmeværk Fabrikat Hældning [ ] Areal [m 2 ] Adresse Gram Fjernvarme Arcon Sønderbyvej 24 Sønderborg Fjernvarme Sunmark Mommarkvej, Sønderborg Tørring Varmeværk Sunmark Søndre Fælledvej N N N Koordinater E E E I bilag 1 ses de fotografier der blev taget under overflyvningen af anlæggene i Gram og Tørring. Det ses af fotografierne, at der ikke er registreret refleksion fra de pågældende anlæg. 7. VURDERING AF REFLEKSION For at piloter skal kunne opleve en blænding fra solvarmeanlægget, der udgør en egentlig sikkerhedsrisiko, kræver det en situation, hvor flyets orientering, vejrforholdene samt solens position medfører, at reflekteret sollys rammer ind i cockpittet og kan ses af piloten. Derudover skal pilotens primære synsretning være orienteret mod området med solpanelerne, og piloten skal desuden være så tæt på området, at solpanelerne reelt udgør en blændingsrisiko. Primært synsfelt og flyets orientering Pga. landingsbanens orientering jf. Figur 2- Figur 5 i forhold til området med solpaneler, vil flytrafik, der enten lander eller letter, i langt størstedelen af tiden, have solvarmeanlægget uden for den primære synsretning og dermed nedsætte risikoen for blænding. I de situationer, hvor flyet ved indflyvning svinger ind mod landingsbanen fra syd som vist i Figur 2 og Figur 5, vil solvarmeanlægget være i det primære synsfelt for piloten, og en potentiel refleksion vil kunne genere piloten. Udover flyets direkte orientering mod solanlægget, har det også betydning for risikoen for gener fra refleksion, at flyets horisontale orientering og cockpittet er orienteret, så dette er muligt. Skyggevirkning og vejrforhold Bebyggelse og beplantning tæt på området med solpanelerne vil forårsage skyggevirkning af solen og solens refleksion. Dette forhold er ikke medtaget i vurderingen, men det vil medvirke til at risikoen for reflektionsgener reduceres yderligere.

16 0-14 En betingelse for, at spejlende refleksion kan forekomme, er, at der er solskinsvejr, og jf. klimadata fra DMI for fra Syd- og Sønderjylland, viser, at der i ca. 2/3 af dagtimerne i løbet af et år, ikke er solskin. Hermed er betingelserne for refleksion kun tilstede i 1/3 af dagtimerne over året. Der er her tale om en gennemsnitlig betragtning, således, at der i sommermånederne forekommer flere end 1/3 solskinstimer i dagtimerne og i vintermånederne færre. Sammenfald mellem refleksionsområde og flyvekorridorer Beregningerne af refleksionsområdet og flyvekorridorerne viser, at hvis der opsættes solpaneler med 60 graders hældning, vil der i sommerhalvåret være sammenfald mellem refleksionsområdet fra panelerne og flyvefeltet til/fra lufthavnen. Derudover viser beregningerne, at der også vil være sammenfald i de tidlige morgentimer i foråret. Opsættes solpaneler med 40 graders hældning, vil risikoen for sammenfald mellem refleksionsområdet og flyvekorridorerne være størst i sommerhalvåret om morgen, men i de øvrige beregningsscenarier, er der ikke sammenfald mellem de to områder. For solpaneler med 30 graders hældning viser beregningerne, at der ikke vil være sammenfald mellem refleksionsområdet og flyvekorridorerne, og der vil derfor ikke være risiko for, at refleksion fra solvarmeanlægget vil genere piloten. Det er antaget, at beregningsscenarierne for de tre udvalgte datoer, er repræsentative hhv. sommermånederne, det tidlige forår og efteråret. Da der er udelukkende tale om en vinkelberegning, er der således heller ikke taget højde for refleksionens lysstyrke og dæmning af denne i atmosfæren. Derudover er betydningen af størrelsen arealet med solfangerne/solceller er ikke vurderet. Erfaringer fra overflyvninger af andre solvarmeanlæg Erfaringer fra overflyvning af solvarmeanlæg Kastrup Lufthavn, Ærø Flyveplads og Denver International Lufthavn, viser, at der ikke opleves gener fra refleksion af sollys fra anlæggene. Disse anlæg er dog mindre end det påtænkte anlæg ved Flyvestation Skrydstrup. Flyvevåbnets overflyvninger og fotodokumentation fra efteråret 2010 af eksisterende anlæg i Danmark, viser ikke refleksioner, der kan være til gene for flytrafikken. Sammenfatning Som der fremgår af ovenstående skal en lang række faktorer være opfyldt for at, der kan forekomme refleksion af sollys fra det påtænkte solvarmeanlæg ved Vojens, der rammer i flyvekorridorerne og vil genere piloter ved ind- og udflyvninger i Flyvestation Skrydstrup. Samlet set vurderes det, at risikoen for, at disse faktorer er til stede på samme tid, og at der vil opleves gener fra refleksion fra solvarmeanlægget ved flyvninger til og fra Flyvestation Skrydstrup, ikke er væsentlig. Dette gælder for et solvarmeanlæg med sydvendte paneler med en hældning på grader. Ved det påtænkte solvarmeanlæg i Vojens opføres solpanelerne (til varmvandsproduktion) med en hældning på 30 grader. På baggrund af de indsamlede oplysninger i nærværende notat vurderes det derfor, at der ikke er væsentlig risiko for, at flyvesikkerheden på Flyvestation Skrydstrup påvirkes ved etablering af anlægget. For sydvendte paneler med en hældning på 60 grader, kan der i sommermånederne forekomme sammenfald mellem refleksionsfeltet og flyvekorridorerne til/fra lufthavnen, og under de rette betingelser mht. vejrforhold, kan der potentielt være en risiko for refleksioner, der kan ses af piloten i cockpittet. Ved det påtænkte anlæg i Vojens opsættes solcellerne (til elektricitetsproduktion) i en vinkel på 60 grader. Idet solcellerne opstilles på et areal af ca. 165 m 2 og vil bestå af materialer der ikke er særlig reflekterende vurderes evt. refleksion fra solcellerne ikke at udgøre en væsentlig risiko for flyvesikkerheden på Flyvestation Skrydstrup.

17 Hidtidige erfaringer fra flyvning nær solpaneler har ikke kunne dokumentere refleksionsgener. Dette blev i 2010 ligeledes dokumentet af Flyvevåbnet ved fotorekonisering fra anlæg med solpaneler fra anlæg i Danmark, der er sammenlignelige med det planlagte solplanelanlæg ved Vojens. 0-15

18 0-16 BILAG 1 REFLEKTIONSNOTAT FRA FLYVEVÅBNET, FIGHTER WING SKRYDSTRUP AF 18. JANUAR 2011

19

20

21

22

23 Fotoserie af solvarmeanlæg ved Gram, kl Figur 1: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (1) Figur 2: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (2) 1/18

24 Figur 3: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (3) Figur 4: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (4) 2/18

25 Figur 5: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (5) Figur 6: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (6) 3/18

26 Figur 7: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (7) Figur 8: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (8) 4/18

27 Figur 9: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (9) Figur 10: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (10) 5/18

28 Figur 11: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (11) Figur 12: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (12) 6/18

29 Fotoserie af solvarmeanlæg ved Gram, kl : Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (1) Figur Figur 14: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (2) 7/18

30 Figur 15: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (3) Figur 16: Foto af solvarmeanlæg ved Gram, kl (4) 8/18

31 Fotoserie af solvarmeanlæg ved Tørring, kl Figur 17: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (1) Figur 18: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (2) 9/18

32 Figur 19: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (3) Figur 20: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (4) 10/18

33 Figur 21: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (5) Figur 22: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (6) 11/18

34 Figur 23: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (7) Figur 24: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (8) 12/18

35 Figur 25: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (9) Figur 26: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (10) 13/18

36 Fotoserie af solvarmeanlæg ved Tørring, kl Figur 27: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (1) Figur 28: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (2) 14/18

37 Figur 29: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (3) Figur 30: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (4) 15/18

38 Figur 31: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (5) Figur 32: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (6) 16/18

39 Figur 33: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (7) Figur 34: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (8) 17/18

40 18/18 Figur 35: Foto af solvarmeanlæg ved Tørring, kl (9)