PENDLING I NORDJYLLAND I

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PENDLING I NORDJYLLAND I"

Transkript

1 PENDLING I NORDJYLLAND I

2 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i Tabel 2 Udvikling i arbejdspladser og pendling i Nordjylland Tabel 3 Udviklingen i ind- og udpendling fra 1994 til 2007 i Nordjylland Figur 1 IND OG UD- PENDLING I KOMMUNERNE I NORDJYLLAND I 1994 OG Figur 2 NETTO IND- OG UDPENDLING I NORDJYLLAND I 2006 OG FIGUR 2.1 NETTO IND- OG UDPENDLING I NORDJYLLAND... 7 Figur 3 UDVIKLINGEN I IND- OG UDPENDLINGEN I NORDJYLAND Pendling mellem kommunerne i Nordjylland... 9 Kort fortalt:... 9 Tabel 4 Pendling mellem kommunerne i Nordjylland FIGUR 4. ANDELEN DER BOR OG ARBEJDER I DE ENKELTE KOMMUNER I NJL OG ANDELEN DER PENDLER UD TIL EN ANDEN KOMMUNE FIGUR 5. ANDELEN DER PENDLER IND TIL EN NORDJYSK KOMMUNE OG ANDELEN DER BOR OG ARBEJDER I ARBEJDSSTEDSKOMMUNEN Tabel 5 Udviklingen i ind- og udpendlingen fra 2006 til 2007 og pendlingens bidrag til væksten i beskæftigelsen FIGUR 6 UDPENDLINGENS BIDRAG TIL VÆKSTEN I BESKÆFTIGELSEN FRA 2006 TIL FIGUR 7 ANDELEN AF ARBEJDSPLADSER SKABT VIA UDPENDLING OG INTERNT I KOMMUNENERNE I NJL14 FIGUR 8 INDPENDLINGENS BIDRAG TIL VÆKSTEN I BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND FRA 2006 TIL FIGUR 9 ANDELEN AF ARBEJDSPLADSER SKABT VIA INDPENDLING OG INTERNT I KOMMUNERNE I NORDJYLLAND FIGUR 10 IND- OG UDPENDLINGENS BIDRAG TIL VÆKST I BESKÆFTIGELSEN Gensidigt pendlingsforhold internt i Nordjylland og naturlige arbejdskraftoplande...17 Kort fortalt Figur 11 ARBEJDSKRAFTOPLANDE I NORDJYLLAND Figur 11.1 PENDLINGSMÆSSIG SAMMENHÆNG MELEM KOMMUNER OG GRUPPER AF KOMMUNER I NORDJYLLAND I Pendlingsafstand i Nordjylland Kort fortalt: Tabel 6 Afstandspendling i Nordjylland Tabel 7 De beskæftigedes gennemsnitlige afstand mellem bopæl og arbejdssted i Km FIGUR 12 AFSTANDSPENDLING I REGIONERNE i FIGUR 13 AFSRTANDSPENDLING I NORDJYLLAND Tabel 8 Gennemsnitlig afstand mellem bopæl og arbejdssted i Km. efter køn FIGUR 14 MÆNDS OG KVINDERS PENDLING I NORDJYLLAND I Erhvervspendling i Nordjylland Kort fortalt Tabel 9 Erhvervspendling i Nordjylland Tabel 10 Brønderslev Tabel 11 Frederikshavn Tabel 12 Hjørring Tabel 13 Jammerbugt Tabel 14 Læsø Tabel 15 Mariagerfjord Tabel 16 Morsø Tabel 17 Rebild Tabel 18 Thisted Tabel 19 Vesthimmerland Tabel 20 Aalborg Bilag... 33

3 Resume Nordjyderne pendler som aldrig før. Udpendlingen fra Nordjylland er samlet set steget med 35,9%, og indpendlingen til Nordjylland er steget med 30,3% fra Morsø, Mariagerfjord, Thisted og Brønderslev kommuner har alle haft en vækst i indpendlingen på over 75% fra 94 til 07 Aalborg, Thisted og Frederikshavn kommuner har alle haft en vækst i udpendlingen på over 65% fra 94 til 07 Aalborg kommune er det helt store trækplaster for beskæftigede fra hele Nordjylland. Over pendler ind til Aalborg kommune, og mere end pendler dagligt ud af kommunen. Pendling bidrager til vækst i beskæftigelsen. 44,9% af væksten i beskæftigelsen fra i Nordjylland blev skabt ved, at en nordjyde krydsede en kommunegrænse, pendlede ud, og fandt et arbejde i en anden kommune end bopælskommunen. Udpendlingen fra de nordjyske kommuner har bidraget med flere beskæftigede efter bopæl fra ,4% af alle nye arbejdspladser, skabt i kommunerne i Nordjylland, stammer fra, at folk fra andre kommuner pendler ind til en kommune i Nordjylland. Indpendlingen til de nordjyske kommuner har bidraget med flere beskæftigede efter arbejdssted fra Det nordjyske arbejdsmarked går i vidt omfang på tværs af kommunegrænser, og en stor del af væksten i beskæftigelsen stammer fra pendling på tværs af kommunegrænser. Nordjyderne pendler til månen og tilbage igen 14 gange dagligt. Nordjyderne har i gennemsnit 19,9 km. på arbejde - og lige så langt hjem igen. Hvis alle beskæftigede tager på arbejde og hjem igen, er den samlede afstand på over 10 mio. km. Det svarer til 14 gange turen til månen og tilbage igen. Mænd pendler 7,5 km. længere end kvinder. De Nordjyske mænd har i gennemsnit 23,4 km. på arbejde, og kvinderne har 15,9 km. på arbejde. Flere kvinder end mænd har under 30 km. på arbejde, og flere mænd end kvinder har over 30 km. på arbejde. Pendling bidrager til flest job inden for offentlige og personlige tjenester. Udpendlingens vækstbidrag på beskæftigede efter bopæl fordeler sig med 25,6% inden for offentlige og personlige tjenester, med 20,7% inden for finansiering og forretningsservice og med 15,5% inden for bygge og anlæg. Indpendlingens vækstbidrag på beskæftigede efter arbejdssted fordeler sig med 30,3% inden for offentlige og personlige tjenester, 20,6% inden for industrien og 15,9% inden for finansiering og forretningsservice. 3

4 1. Arbejdspladser og pendling Pendling handler om, at de beskæftigede er villige til at bo et sted og arbejde et andet sted. Pendling beskriver den geografiske mobilitet på arbejdsmarkedet. Mobilitet på arbejdsmarkedet er med til at sikre større balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft og derved modvirke eller reducere ubalancer som flaskehalse. Det er derfor vigtigt, at der er stor mobilitet på arbejdsmarkedet. Hvis viljen til at arbejde langt fra bopælen stiger, øges mobiliteten på arbejdsmarkedet, og der sikres et større udbud af arbejdskraft til de job, der er. Pendlingen måles bl.a. ved at sammenholde antallet af beskæftigede med bopæl i et område, med antallet, der arbejder i det samme område, men som ikke bor der. Kort fortalt Nordjylland er en udpendlingsregion, hvor flere pendler ud af regionen end ind til regionen. Over pendler ud af Regionen, og knap pendler ind til regionen fra andre dele af landet. Nordjyderne er blevet meget mere mobile i perioden Udpendlingen er steget med over 65% i en række kommuner, og indpendlingen er steget med over 75% i en række kommuner. Alle kommuner har oplevet både stigende udpendling og stigende indpendling fra De fleste kommuner i Nordjylland er nettoudpendlingskommuner og sender mere arbejdskraft ud af kommunen, end de tiltrækker fra andre kommuner, men Aalborg, Thisted, Frederikshavn og Mariagerfjord tiltrækker mere arbejdskraft, end de sender ud af kommunen, og de er derfor for nettoindpendlingskommuner. Af tabel 1 fremgår, at Nordjylland samlet set er en udpendlingsregion, hvor flere pendler ud end ind. Der er en udpendling på , hvilket svarer til, at 5,9% af de beskæftigede med bopæl i Nordjylland arbejder uden for Nordjylland. Samtidig tiltrækker Nordjylland beskæftigede mod bopæl uden for Nordjylland, hvilket svarer til at 4,4% af arbejdspladserne med arbejdssted i Nordjylland dækkes af personer med bopæl uden for Nordjylland. Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007 Arbejdspladser, ind - og udpendling i NJL i 2007 Antal Antal Antal Andel Antal Andel Antal Andel Arbejdspladser (efter bopæl) 1 Arbejdspladser (efter arbejdssted) 2 Bor og arbejder i samme kommune Beskæftigede efter bopæl Udpendling Andel efter bopæl Indpendling Andel efter arbejdssted Region Nordjylland * ,1% ,9% ,4% Brønderslev ,9% ,1% ,1% Frederikshavn ,4% ,6% ,2% Hjørring ,4% ,6% ,8% Jammerbugt ,8% ,2% ,2% Læsø ,1% 95 9,9% 95 9,9% Mariagerfjord ,2% ,8% ,8% Morsø ,4% ,6% ,6% Rebild ,4% ,6% ,5% Thisted ,0% ,0% ,0% Vesthimmerland ,5% ,5% ,8% Aalborg ,4% ,6% ,8% Kilde: Danmarks Statistik, PendAB11. Egne beregninger. * Pendling regionalt er i forhold til resten af landet og er ikke en sum af de enkelte kommuner i Nordjylland. 1 Arbejdspladser efter bopæl er beskæftigede med bopæl i en given kommune, uanset i hvilken kommune de er beskæftiget. 2 Arbejdspladser efter arbejdssted er beskæftigede som arbejder i en given kommune, uanset i hvilken kommune de bor. 4

5 Stor forskel i ind- og udpendlingen Der er nordjyder, som både bor og arbejder i Nordjylland, hvilket svarer til 94,1% af de beskæftigede efter bopæl. Der er dog store variationer imellem de enkelte kommuner mht., hvor stor en del af de beskæftigede der både bor og arbejder i kommunen og dermed, hvor stor en del der pendler til og fra den enkelte kommune. Rebild har størst andel udpendlere. 53,6% af de beskæftigede med bopæl i Rebild kommune arbejder i andre kommuner end Rebild, mens 46,6% bor og arbejder i Rebild. Læsø har omvendt den laveste andel udpendlere med kun 9,9% af de beskæftigede, som arbejder uden for Læsø, hvilket svarer til, at 95 beskæftigede med bopæl på Læsø arbejder i en anden kommune. Aalborg kommune er den største indpendlingskommune med indpendlere, mens pendler ud af Aalborg kommune for at arbejde. Flere pendler ud af Nordjylland fra Af tabel 2 fremgår, at der er blevet flere beskæftigede med bopæl i Nordjylland fra og flere beskæftigede efter arbejdssted. Det svarer til, at udpendlingen er steget med 316 mere, end indpendlingen er steget. Udpendlingen fra Nordjylland er steget med 809 personer, og indpendlingen er steget med 493 personer. Nordjylland er i lidt højere grad blevet en udpendlingsregion fra Der er samtidig blevet flere, der både bor og arbejder i Nordjylland, og det er en vækst på 2,5%. Jammerbugt kommune har haft den største %-vise stigning i udpendlingen på 7,4%, hvilket svarer til en stigning på 518 personer, og har samtidig haft den mindste antalsmæssige stigning i indpendlingen på 60 personer, hvilket svarer til en vækst på 1,8%. Aalborg kommune har haft den største antalsmæssige stigning i både ud- og indpendling på hhv. 911 udpendlere og indpendlere. Det svarer til en %- vis vækst på 5,9% udpendlere og 5,6% indpendlere i Aalborg kommune. Tabel 2 Udvikling i arbejdspladser og pendling i Nordjylland Udvikling i arbejdspladser og pendling i Nordjylland Arbejdspladser (efter bopæl) Arbejdspladser (efter arbejdssted) Bor og arbejder i samme kommune Udpendling (pct. efter bopæl) Indpendling (pct. efter arbejdssted) Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Region Nordjylland ,6% ,5% ,5% 809 4,9% 493 4,0% Brønderslev 452 2,6% 498 3,5% 39 0,4% 413 5,8% ,8% Frederikshavn 732 2,4% 723 2,4% 493 2,0% 239 4,6% 230 4,2% Hjørring 680 2,1% 426 1,4% 292 1,1% 388 5,7% 134 2,6% Jammerbugt 483 2,5% 25 0,2% -35-0,3% 518 7,4% 60 1,8% Læsø -29-2,9% -32-3,2% -26-2,9% -3-3,1% -6-5,9% Mariagerfjord 634 3,0% 562 2,7% 312 2,1% 322 5,5% 250 4,2% Morsø 127 1,2% 248 2,3% 180 2,1% -53-2,3% 68 3,3% Rebild 407 2,7% 372 3,3% 136 2,0% 271 3,4% 236 5,4% Thisted 378 1,6% 345 1,4% 284 1,3% 94 4,1% 61 2,1% Vesthimmerland 570 3,0% 587 3,2% 358 2,6% 212 4,5% 229 5,4% Aalborg ,1% ,2% ,6% 911 5,9% ,6% Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger. 30% flere pendler til Nordjylland, og 36% flere pendler ud af Nordjylland fra Af tabel 3 fremgår, at der har været en høj vækst i både ind- og udpendlingen i Nordjylland i perioden De beskæftigedes mobilitet er øget med 30,3% indpendling til Region Nordjylland, hvilket svarer til flere indpendlere til regionen, og udpendlingen fra Nordjylland er øget med 35,9%, hvilket svarer til en vækst på udpendlere fra regionen. På tværs af kommunegrænserne er mobiliteten øget i alle kommuner. Den største vækst i indpendlingen har været på Læsø med næsten en 10 dobling. Der er dog kun tale om en antalsmæssig vækst på 86 personer fra 9 til 95 indpendlere. Den største antalsmæssige vækst i indpendlingen har været i Aalborg kommune med flere indpendlere, hvilket svarer til en vækst på 55,6%. Samtidig er udpendlingen fra Aalborg taget til med 6.430, hvilket svarer til en vækst på 65,3%. En række kommuner har haft en stor vækst i indpendlingen. Morsø, Mariagerfjord, Thisted og Brønderslev 5

6 har således alle haft en vækst i indpendlingen på over 75%. Udpendlingen fra kommunerne er ligeledes steget markant. Aalborg, Thisted og Frederikshavn har alle haft en vækst i udpendlingen på over 65%. Tabel 3 Udviklingen i ind- og udpendling fra 1994 til 2007 i Nordjylland. Udviklingen i pendlingen Udv. indpendling Udv. udpendling Indpendling Udpendling i NJL Antal Pct. Antal Pct. Region Nordjylland* ,3% ,9% Brønderslev ,4% ,1% Frederikshavn ,6% ,7% Hjørring ,5% ,0% Jammerbugt ,4% ,8% Læsø ,6% 28 41,8% Mariagerfjord ,1% ,6% Morsø ,7% ,4% Rebild ,9% ,6% Thisted ,2% ,1% Vesthimmerland ,3% ,9% Aalborg ,6% ,3% Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger & Undersøgelse af pendlingsmønstre i Region Nordjylland Rambøll Management, Figur 1 IND OG UD- PENDLING I KOMMUNERNE I NORDJYLLAND I 1994 OG Ind- og udpendling i kommunerne i Nordjylland i 1994 og Aalborg Fr.havn M a.fjord Hjørring V.H.land Rebild Br.slev Jam.bugt Thisted M orsø Læsø NJL Indpendling Indpendling Udpendling Udpendling Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11 & Undersøgelse af pendlingsmønstre i Region Nordjylland Rambøll Management, Figur 1 viser, at der har været en betydelig vækst i både ind- og udpendlingen i alle kommuner i Nordjylland og i både ind- og udpendlingen fra Nordjylland i forhold til resten af landet jf. tabel 3. Forskellene i pendlingen afspejler ligeledes to forskellige konjunktursituationer på arbejdsmarkedet var bunden af en lavkonjunktur, mens 2007 er toppen af en højkonjunktur. Pendlingen afspejler dermed det generelle aktivitetsniveau, og udviklingen i pendlingen afspejler, at aktivitetsniveauet og beskæftigelsen generelt set er steget i perioden

7 De fleste kommuner er udpendlingskommuner Det fremgår af figur 2, at flertallet af kommunerne har en negativ nettoindpendling i 2006 og 2007 (indpendling udpendling), og der er dermed flere, der pendler ud af kommunen end ind til kommunen. Kommuner med en positiv nettoindpendling er indpendlingskommuner og er afhængige af at tiltrække beskæftigede fra andre kommuner, og kommuner med en negativ nettoindpendling er afhængige af at kunne afsætte beskæftigede til andre kommuner. Figur 2 viser, at Nordjylland er en udpendlingsregion, med en nettoudpendling på beskæftigede. Aalborg kommune har den klart højeste nettoindpendling blandt de nordjyske kommuner med flere indpendlere end udpendlere. Derefter kommer Thisted med 546 flere indpendlere end udpendlere, og Frederikahavn har 214 flere indpendlere end udpendlere. Desuden har Mariagerfjord 20 flere indpendlere end udpendlere. Jammerbugt har det største underskud i nettoindpendlingen med flere udpendlere end indpendlere. Derefter kommer Rebild kommune med flere udpendlere end indpendlere. Figur 2 NETTO IND- OG UDPENDLING I NORDJYLLAND I 2006 OG 2007 NJL i alt Jam.bugt Rebild Br.slev Hjørring V.him.land Morsø Læsø Ma.fjord Fr.havn Thisted Aalborg Netto- Indpendling i NJL i 2006 og Aalborg Thisted Fr.havn Ma.fjord Læsø Morsø V.him.land Hjørring Br.slev Rebild Jam.bugt NJL i alt Udv Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger. FIGUR 2.1 NETTO IND- OG UDPENDLING I NORDJYLLAND 7

8 Nye tendenser i kommunernes nettoindpendling Figur 3 viser den antalsmæssige udvikling i ind- og udpendlingen og udviklingen i nettoindpendlingen. Udviklingen i nettoindpendlingen viser tendenserne for, hvordan pendlingen har udviklet sig og kan komme til at udvikle sig i kommunerne, før de kan aflæses i den aktuelle nettoindpendling jf. figur 2. Det fremgår af figur 3, at en række kommuner har haft en negativ udvikling i nettoindpendlingen og dermed i stigende grad er blevet afhængige af, at de beskæftigede har fundet arbejde i andre kommuner. Det drejer sig om Frederikshavn, Jammerbugt, Hjørring, Rebild, Brønderslev og Vesthimmerland. Jf. figur 2 fremgår det, at Frederikshavn er en nettoindpendlingskommune, men jf. figur 3 fremgår det, at Frederikshavn har haft det største fald i nettoindpendlingen, og dermed kan Frederikshavn skifte fra at være en nettoindpendlingskommune til en nettoudpendlingskommune inden for de næste 2-3 år, hvis udviklingen fortsætter. De øvrige kommuner med en negativ udvikling i nettoindpendlingen er allerede nettoudpendlingskommuner [jf. figur 2] og har befæstet deres position som udpendlingskommuner. De er i stigende grad blevet afhængige af at kunne afsætte de beskæftigede til andre kommuner. Samtidig har en række kommuner haft en positiv udvikling i nettoindpendlingen, og de er i stigende grad blevet afhængige af at kunne tiltrække arbejdskraft fra andre kommuner. Det er Læsø, Mariagerfjord, Thisted, Morsø og Aalborg. Heraf er Aalborg, Mariagerfjord og Thisted allerede nettoindpendlingskommuner, og de andre er på vej til at blive det, hvis tendensen fortsætter. Figur 3 UDVIKLINGEN I IND- OG UDPENDLINGEN I NORDJYLAND Aalborg Morsø Thisted Mariagerfjord Læsø Vesthimmerland Brønderslev Rebild Hjørring Jammerbugt Frederikshavn Udviklingen i ind- og ud- pendlingen i kommunerne i Nordjylland Udv. i indpendling Udv. i udpendling Udv. i netto-indpendling Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger & Undersøgelse af pendlingsmønstre i Region Nordjylland Rambøll Management,

9 2. Pendling mellem kommunerne i Nordjylland Kort fortalt: Der er beskæftigede med bopæl i de nordjyske kommuner. Heraf arbejder i en anden kommune end bopælskommunen, også uden for Nordjylland. Det svarer til, at 23,4% af de beskæftigede efter bopæl pendler ud af en kommune i Nordjylland for at arbejde. Der er , der arbejder i de nordjyske kommuner. Heraf bor i en anden kommune, end de arbejder. Det svarer til, at 22,2% af de beskæftigede efter arbejdssted pendler ind til en kommune i Nordjylland, også fra andre regioner. Pendling ud af kommunerne i Nordjylland har samlet bidraget til, at flere med bopæl i Nordjylland fik et arbejde fra Det svarer til, at 44,9% af væksten i beskæftigelsen efter bopæl var et resultat af udpendling. Udpendlingen har bidraget med flere beskæftigede i alle nordjyske kommuner fra , undtagen på Læsø og Morsø. I Aalborg har udpendlingen bidraget med 911 nye arbejdspladser efter bopæl, 518 i Jammerbugt og 413 i Brønderslev fra Pendling ind til en kommune i Nordjylland har samlet bidraget til, at flere fik et arbejde i Nordjylland. Det svarer til, at 42,4% af væksten i beskæftigelsen efter arbejdssted var et resultat af indpendling fra Indpendling har bidraget til nye arbejdspladser i alle de nordjyske kommuner, undtagen på Læsø. I Aalborg har indpendlingen bidraget til nye arbejdspladser, 60 nye arbejdspladser i Jammerbugt og 459 i Brønderslev fra

10 Overblik over pendlingen i Nordjylland Tabel 4 viser pendlingen mellem kommunerne i Nordjylland. De fleste bor i den samme kommune, som de arbejder, men der er også stor pendling på kryds og tværs mellem alle de nordjyske kommuner. Det fremgår bl.a., at beskæftigede med bopæl i Brønderslev kommune arbejder i Frederikshavn kommune. I Brønderslev kommune bor der beskæftigede som også arbejder i Brønderslev kommune, mens der bor i Brønderslev kommune, som arbejder i en anden kommune og som derfor pendler ud af kommunen. Der er derfor beskæftigede, som bor i Brønderslev kommune. Tabel 4 Pendling mellem kommunerne i Nordjylland. Bopæl Pendling i Nordjylland i 2007 Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Uden for NJL Beskæftigede i alt (efter arbejdssted) Indpendling i alt Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Uden for Danmark Uden for NJL Beskæftigede i alt (efter bopæl) Udpendling i alt Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger. Arbejdssted Udpendling [beskæftigede der arbejder i en anden kommune end bopælskommunen] + = Beskæftigede efter bopæl Indpendling [beskæftigede der bor i en anden kommune end arbejdskommunen] + = Beskæftigede efter arbejdssted af de beskæftigede, der pendler ud af Brønderslev kommune, pendler til Aalborg kommune, som dermed er den vigtigste udpendlingskommune for Brønderslev. Det fremgår desuden af tabel 4, at der er , som arbejder i Brønderslev kommune, hvoraf også bor i kommunen. Der er derfor en indpendling til Brønderslev kommune på beskæftigede fra andre kommuner af dem, der pendler ind til Brønderslev kommune, kommer fra Aalborg kommune, som derved også er den vigtigste indpendlingskommune for Brønderslev. Der er beskæftigede med bopæl i de nordjyske kommuner. Heraf arbejder i en anden kommune end bopælskommunen, også uden for Nordjylland. Det svarer til, at 23,4% af de beskæftigede efter bopæl pendler ud af en kommune i Nordjylland for at arbejde. Der er , der beskæftigede i de Nordjyske kommuner efter arbejdssted. Heraf bor i en anden kommune, end de arbejder. Det svarer til, at 22,2% af de beskæftigede efter arbejdssted pendler ind til en kommune i Nordjylland, også fra andre regioner. 10

11 77% af nordjyderne bor i den samme kommune som de arbejder Figur 4 viser fordelingen mellem dem, der bor og arbejder i den samme kommune, og dem der pendler ud af bopælskommunen og arbejder i en anden kommune, end de bor. Det fremgår bl.a., at Rebild med 53,6% udpendlere er den kommune i Nordjylland, hvor flest arbejder i en anden kommune, end de bor. Samtidig fremgår det, at Læsø med 90,1% er den kommune, hvor flest bor og arbejder i Nordjylland. Læsø og Thisted er meget lokale arbejdsmarkeder, hvor 90% bor og arbejder i samme kommune, mens de beskæftigede i bl.a. Rebild og Brønderslev i høj grad pendler til andre kommuner. Gennemsnittet for de beskæftigede efter bopæl i kommunerne i Nordjylland er på 76,6% internt beskæftigede og 23,4%, der pendler ud af kommunen. FIGUR 4. ANDELEN DER BOR OG ARBEJDER I DE ENKELTE KOMMUNER I NJL OG ANDELEN DER PENDLER UD TIL EN ANDEN KOMMUNE Andel af beskæftigede med bopæl i kommunen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andelen af de beskæftigede der pendler ud af kommunen og som arbejder internt i bopælskommunen i 2007 Rebild Br.slev Jam.bugt Ma.fjord V.him.land NJL gns. Hjørring Morsø Fr.havn Aalborg Thisted Læsø Internt beskæftigede 46,4% 56,9% 61,8% 71,2% 74,5% 76,6% 78,4% 79,4% 82,4% 83,4% 90,0% 90,1% I alt udpendlere 53,6% 43,1% 38,2% 28,8% 25,5% 23,4% 21,6% 20,6% 17,6% 16,6% 10,0% 9,9% Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger. 78% af nordjyderne arbejder i den samme kommune som de bor Figur 5 viser fordelingen mellem dem, der bor og arbejder i den samme kommune og dem, der pendler ind til arbejdsstedskommunen. Det fremgår bl.a., at Rebild med 60,5% indpendlere er den kommune i Nordjylland, med den største andel indpendlere. Samtidig fremgår det, at Læsø med 90,1% er den kommune, hvor flest bor og arbejder i Nordjylland. Læsø og Thisted er meget lokale arbejdsmarkeder hvor 90% bor og arbejder i samme kommune, mens de beskæftigede i bl.a. Rebild og Brønderslev i høj grad pendler til andre kommuner. Gennemsnittet for de beskæftigede efter arbejdssted i kommunerne i Nordjylland er på 77,8% internt beskæftigede og 22,2%, der pendler ind til kommunen. FIGUR 5. ANDELEN DER PENDLER IND TIL EN NORDJYSK KOMMUNE OG ANDELEN DER BOR OG ARBEJDER I ARBEJDSSTEDSKOMMUNEN. Andel af beskæftigede med arbejdssted i kommunen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andelen af de beskæftigede der pendler ind til kommunen og som arbejder internt i arbejdsstedskommunen i 2007 Rebild Br.slev Ma.fjord V.H.land Aalborg NJL gns. Jam.bugt Morsø Fr.havn Hjørring Thisted Læsø Internt beskæftigede 60,5% 67,9% 71,2% 76,2% 77,2% 77,8% 77,8% 80,4% 81,8% 83,2% 88,0% 90,1% I alt indpendlere 39,5% 32,1% 28,8% 23,8% 22,8% 22,2% 22,2% 19,6% 18,2% 16,8% 12,0% 9,9% Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger. 11

12 Pendling bidrager til øget beskæftigelse Tabel 5 sætter fokus på udviklingen i både ind- og udpendlingen fra 2006 til 2007 for kommunerne i Nordjylland. Heraf kan man bl.a. se pendlingens bidrag til væksten i beskæftigelsen. Det fremgår, at pendlingen i væsentlig grad bidrager til væksten i beskæftigelsen, både efter bopæl og efter arbejdssted. Der er skabt nye arbejdspladser efter bopæl i Nordjylland fra Heraf stammer de fra, at personer har fundet arbejde i en anden kommune, end de bor i, og det svarer til, at 44,9% af væksten i beskæftigelsen efter bopæl stammer fra udpendling. Samtidig er der skabt nye arbejdspladser efter arbejdssted i Nordjylland, heraf er skabt ved, af kommunerne tiltrækker arbejdskraft fra andre kommuner i form af indpendling, og det svarer til, at 42,4% af væksten i beskæftigelsen efter arbejdssted stammer fra indpendling fra andre kommuner. Eksemplificeret fremgår det af tabel 5, at der er skabt 452 nye arbejdspladser i Brønderslev kommune efter bopæl dvs. der er 452 flere, som bor i Brønderslev, som har fået et arbejde på et år. Samtidig fremgår det, at kun 39 af disse personer har fået arbejde i Brønderslev kommune, mens 413 af de nye arbejdspladser for beskæftigede, der bor i Brønderslev, stammer fra, at de pendler ud til en anden kommune. Det svarer til, at 91,4% af de nye arbejdspladser for de beskæftigede i Brønderslev kommune stammer fra udpendling til andre kommuner. Udpendlingen bidrager derved markant positivt til væksten i beskæftigelsen efter bopæl. Det fremgår desuden, at 285 og dermed størsteparten - af væksten i arbejdspladser for Brønderslevs vedkommende, stammer fra pendling til Aalborg kommune. Tabel 5 viser desuden, at der er skabt 498 nye arbejdspladser i Brønderslev kommune efter arbejdssted fra 2006 til Dvs. der er 498 flere, der har fået arbejde i Brønderslev kommune. Men det fremgår samtidig, at kun 39 af disse personer bor i Brønderslev kommune, mens hovedparten af væksten i beskæftigelsen efter arbejdssted i form af 459 personer bor i en anden kommune end Brønderslev. Det svarer til at indpendlingen til Brønderslev bidrager med 92,2% af væksten i antal arbejdspladser efter arbejdssted. Indpendlingen har ligeledes en markant positiv effekt på væksten i beskæftigelsen efter arbejdssted. Samtidig fremgår det, at den største vækst i indpendlingen til Brønderslev kommune stammer fra Hjørring kommune med en vækst på 165 indpendlere fra Hjørring til Brønderslev kommune i perioden Jammerbugt kommune har haft en negativ vækst fra i beskæftigelsen på 35 beskæftigede blandt dem, der både bor og arbejder i kommunen, og en samlet fremgang i beskæftigelsen efter arbejdssted på 25 personer. Samtidig har indpendlingen bidraget med 60 nye arbejdspladser fra personer fra andre kommuner. Det betyder, at indpendlingens bidrag til væksten (60 beskæftigede) giver sig udslag i en meget stor %-vis vækst på 240% - altså mere end det dobbelte af det den samlede vækst (25 beskæftigede). I Jammerbugt har udpendlingen bidraget til 518 nye arbejdspladser ved udpendling til andre kommuner, og samlet set er der kommet 483 nye arbejdspladser efter bopæl. Pendlingen bidrager igen med mere end den samlede vækst pga. den faldende beskæftigelse blandt dem, der både bor og arbejder i Jammerbugt og derfor giver udpendlingen et bidrag på 107% til væksten i beskæftigelsen efter bopæl. Jammerbugt er i stigende grad blevet afhængig af udpendlerne. På Mors og Læsø har udpendlingen bidraget negativt til væksten i beskæftigelsen efter bopæl. På Læsø er der samlet set 3 færre udpendlere, og 26 færre med bopæl og arbejdssted på Læsø, og beskæftigelsen er derfor faldet med 29 personer efter bopæl. Faldet i udpendlingen bidrager negativt med 10,3% af faldet i beskæftigelsen efter bopæl på Læsø, og indpendlingen bidrager ligeledes negativt til beskæftigelsen med et fald på 6 indpendlere ud af en samlet nedgang i beskæftigelsen efter arbejdssted på 36 beskæftigede og dermed et fald på 18,8%. På Mors har der været en positiv udvikling på 180 for beskæftigede med bopæl og arbejdssted i kommunen. Den samlede beskæftigelse efter bopæl er dog kun steget med 127, fordi der er 53 færre med bopæl på Mors som pendler ud af kommunen for at arbejde. Til gengæld har indpendlingen bidraget positivt til væksten i beskæftigelsen efter arbejdssted, med en vækst på 68 indpendlere, og det svarer til en vækst på 27,4%. 12

13 Overblik over udviklingen i pendlingen Tabel 5 Udviklingen i ind- og udpendlingen fra 2006 til 2007 og pendlingens bidrag til væksten i beskæftigelsen Bopæl Udviklingen i pendlingen i Nordjylland fra 2006 til 2007 Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Uden for NJL Nye arbejdspladser i alt (arbejdssted) - heraf bidrag fra indpendling: Indpendlingens bidrag til væksten i arbejdspladser (arbejdssted) Brønderslev ,2% Frederikshavn ,8% Hjørring ,5% Jammerbugt ,0% Læsø ,8% Mariagerfjord ,5% Morsø ,4% Rebild ,4% Thisted ,7% Vesthimmerland ,0% Aalborg ,6% U. for Danmark Uden for NJL Nye arbejdspladser i alt (bopæl) heraf bidrag fra udpendling: Udpendlingens bidrag til væksten arbejdspladser 91,4% 32,7% 57,1% 107,2% (-)10,3% 50,8% -41,7% 66,6% 24,9% 37,2% 31,0% (bopæl) Arbejdssted Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger. Udvikling i udpendlingen. [Udv. i antal beskæftigede efter bopæl pga. udpendling] Udvikling i indpendlingen. [Udv.i antal beskæftigede efter arbejdssted pga. indpendling] + = Nye arbejdspladser efter bopæl + = Nye arbejdspladser efter arbejdssted I Nordjylland er flere kommet i beskæftigelse fra efter bopæl. Heraf er (44,9%) kommet i arbejde ved at pendle ud af en kommune i Nordjylland til en anden kommune, end de bor i også til kommuner uden for NJL - og (55,1%) har fundet et arbejde i den samme kommune i Nordjylland, som de bor i. Figur 6 viser fordelingen mellem arbejdspladser skabt internt i den enkelte kommune og arbejdspladser skabt ved udpendling til en anden kommune end bopælskommunen. Det fremgår, at Aalborg scorer klart højest, med flere beskæftigede, der både bor og arbejder i kommunen, mens 911 flere med bopæl i Aalborg har fundet beskæftigelse via udpendling til en anden kommune. Udpendlingen har bidraget med 31,0% af beskæftigelsesvæksten i Aalborg. I Brønderslev stammer næsten hele væksten i beskæftigelsen efter bopæl (91,4%) - fra udpendling, og i Jammerbugt fremgår det, at der er skabt flere arbejdspladser ved udpendling (107,2%) end den samlede vækst, pga. af en faldende beskæftigelse blandt de der bor og arbejder i Jammerbugt. 13

14 Udpendlingen bidrager til vækst i beskæftigelsen FIGUR 6 UDPENDLINGENS BIDRAG TIL VÆKSTEN I BESKÆFTIGELSEN FRA 2006 TIL Udpendlingens bidrag til vækst i beskæftigelsen fra 2006 til 2007 i Nordjylland Aalborg Fr.havn Hjørring Ma.fjord V.H.land Jam.bugt Br.slev Rebild Thisted Morsø Læsø NJL Udv. i arbejdspladser i alt efter bopæl Arbejdspladser skabt via udpendling Arbejdspladser skabt internt i kommunen Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger. Figur 7 viser andelen af arbejdspladser skabt ved udpendling til andre kommuner og internt i den enkelte kommune fra Det fremgår, hvilke kommuner der er mest afhængige af udpendling som en kilde til vækst i beskæftigelsen, og hvilke kommuner der selv skaber størstedelen af væksten internt i kommunen. Kommuner med en høj andel arbejdspladser skabt ved udpendling er afhængige af udpendling som en kilde til vækst, og kommuner med en lav andel arbejdspladser skabt ved udpendling er mindre afhængige. Yderpunkterne viser Jammerbugt som kun har haft en vækst i beskæftigelsen efter bopæl, fordi kommunens borgere pendler til en anden kommune for at arbejde, og Morsø der udelukkende har haft vækst i beskæftigelsen, fordi der er skabt nye arbejdspladser internt i Morsø kommune, samtidig med at antallet af udpendlere fra Mors er faldet. Jammerbugt og Morsø er hinandens modsætninger mht. pendlingens bidrag til væksten i beskæftigelsen. Gennemsnittet for udpendlingens bidrag til væksten i beskæftigelsen efter bopæl i Nordjylland er på 44,9%, mens 55,1% af de nye arbejdspladser blev skabt i den samme kommune, som de beskæftige boede i. FIGUR 7 ANDELEN AF ARBEJDSPLADSER SKABT VIA UDPENDLING OG INTERNT I KOMMUNENERNE I NJL 150% Andel arbejdspladser skabt via udpendling og internt i kommunen % 100% 75% 50% 25% 0% 107,2% -7,2% 8,6% 91,4% 33,4% 66,6% 42,9% 57,1% 49,2% 50,8% 55,1% 44,9% 62,8% 37,2% 67,3% 32,7% 69,0% 31,0% 75,1% 24,9% 89,7% 10,3% 141,7% -25% -41,7% -50% Jam.bugt Br.slev Rebild Hjørring Ma.fjord I alt - NJL V.H.land Fr.havn Aalborg Thisted Læsø Morsø Arbejdspladser skabt internt i kommunen Arbejdspladser skabt via udpendling Nye arbejdspladser i alt - efter bopæl Arbejdspladser skabt internt i kommunen -7,2% 8,6% 33,4% 42,9% 49,2% 55,1% 62,8% 67,3% 69,0% 75,1% 89,7% 141,7% Arbejdspladser skabt via udpendling 107,2% 91,4% 66,6% 57,1% 50,8% 44,9% 37,2% 32,7% 31,0% 24,9% 10,3% -41,7% Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger. 14

15 Indpendlingen bidrager til væksten i beskæftigelsen Fra 2006 til 2007 er der kommet flere i beskæftigelse efter arbejdssted. Heraf er (42,4%) kommet i arbejde ved at pendle ind til en kommune i Nordjylland også fra kommuner uden for NJL - og (57,6%) har fundet et arbejde i den samme kommune i Nordjylland, som de bor i. Figur 8 viser fordelingen mellem arbejdspladser skabt internt i den enkelte kommune og arbejdspladser skabt ved indpendling til en anden kommune end bopælskommunen. Det fremgår, at Aalborg scorer klart højest, med flere beskæftigede der både bor og arbejder i kommunen, mens flere med bopæl uden for Aalborg har fundet beskæftigelse ved at pendle ind til Aalborg. Indpendlingen har bidraget med 38,6% af beskæftigelsesvæksten i Aalborg. I Brønderslev stammer næsten hele væksten i beskæftigelsen efter arbejdssted (92,2%) - fra indpendling, og i Jammerbugt fremgår det, at der er skabt flere arbejdspladser ved indpendling (240%) end den samlede vækst, pga. af en faldende beskæftigelse blandt de der bor og arbejder i Jammerbugt. FIGUR 8 INDPENDLINGENS BIDRAG TIL VÆKSTEN I BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND FRA 2006 TIL Indpendlingens bidrag til vækst i beskæftigelsen i Nordjylland fra 2006 til Aalborg Fr.havn V.H.land Ma.fjord Br.slev Hjørring Rebild Thisted Morsø Jam.bugt Læsø NJL Udv. i arbejdspladser i alt efter arbejdssted Arbejdspladser skabt via indpendling Arbejdspladser skabt internt i kommunen Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger. FIGUR 9 ANDELEN AF ARBEJDSPLADSER SKABT VIA INDPENDLING OG INTERNT I KOMMUNERNE I NORDJYLLAND % 225% 200% 175% 150% 125% 100% 75% 50% 25% 0% -25% -50% -75% -100% -125% -150% 240,0% -140,0% Andel arbejdspladser skabt via indpendling og internt i kommunen ,8% 92,2% 36,6% 63,4% 55,5% 44,5% Arbejdspladser skabt internt i kommunen Arbejdspladser skabt via indpendling Nye arbejdspladser i alt - efter arbejdssted Arbejdspladser skabt internt i kommunen -140,0% 7,8% 36,6% 55,5% 57,6% 61,0% 61,4% 68,2% 68,5% 72,6% 81,3% 82,3% Arbejdspladser skabt via indpendling 240,0% 92,2% 63,4% 44,5% 42,4% 39,0% 38,6% 31,8% 31,5% 27,4% 18,8% 17,7% Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger. 57,6% 42,4% 61,0% 39,0% Jam.bugt Br.slev Rebild Ma.fjord I alt - NJL V.H.land Aalborg Fr.havn Hjørring Morsø Læsø Thisted Figur 9 viser andelen af arbejdspladser skabt ved indpendling til den enkelte kommune og internt i den enkelte kommune fra Det fremgår, hvilke kommuner der er mest afhængige af indpendling som en kilde til vækst i beskæf- 61,4% 38,6% 68,2% 31,8% 68,5% 31,5% 72,6% 27,4% 81,3% 18,8% 82,3% 17,7%

16 tigelsen, og hvilke kommuner der selv skaber størstedelen af væksten i beskæftigelsen efter arbejdssted internt i kommunen. Kommuner med en høj andel arbejdspladser skabt ved indpendling er afhængige af indpendling som en kilde til vækst, og kommuner med en lav andel arbejdspladser skabt ved indpendling er mindre afhængige. I det ene yderpunkterne findes Jammerbugt, som kun har haft en vækst i beskæftigelsen efter arbejdssted, fordi virksomhederne har kunnet tiltrække arbejdskraft fra andre kommuner via indpendling, mens beskæftigelsen er faldet for dem, der både bor og arbejder i Jammerbugt. Der er skabt 60 nye arbejdspladser i Jammerbugt via indpendling, men den samlede vækst i beskæftigelsen efter arbejdssted kun var på 25 arbejdspladser, fordi der er blevet 35 færre som både bor og arbejder i jammerbugt kommune fra 2006 til Der er tale om forholdsvis små tal, og %-tallene bliver derfor for store. I den anden ende af skalaen ligger Thisted, hvor det kun er 17,7%, af væksten i beskæftigelsen efter arbejdssted der stammer fra indpendling, mens 82,3% af væksten i beskæftigelsen er skabt, via personer der også bor i Thisted kommune. Gennemsnittet for indpendlingens bidrag til væksten i beskæftigelsen efter arbejdssted i Nordjylland er på 42,4%, mens 57,6% af de nye arbejdspladser blev skabt i den samme kommune, som de beskæftige boede i. Overblik over pendlingens bidrag til væksten i beskæftigelsen FIGUR 10 IND- OG UDPENDLINGENS BIDRAG TIL VÆKST I BESKÆFTIGELSEN Indpendlingens bidrag til vækst i beskæftigelsen efter arbejdssted & Udpendlingens bidrag til vækst i beskæftigelsen efter bopæl Aalborg Jam.bugt Br.slev Hjørring Ma.fjord Rebild Fr.havn V.H.land Thisted Læsø Morsø NJL Beskæftigelsesvækst pga. udpendling Beskæftigelsesvækst pga. indpendling Udpendlingens bidrag til samlet vækst 31,0% 107,2% 91,4% 57,1% 50,8% 66,6% 32,7% 37,2% 24,9% 10,3% -41,7% 44,9% Indpendlingens bidrag til samlet vækst 38,6% 240,0% 92,2% 31,5% 44,5% 63,4% 31,8% 39,0% 17,7% 18,8% 27,4% 42,4% Figur 10 viser pendlingens samlede bidrag til væksten i beskæftigelsen fra 2006 til Indpendlingen bidrager med nye arbejdspladser efter arbejdssted, og udpendlingen bidrager med nye arbejdspladser efter bopæl. 16

17 3. Gensidigt pendlingsforhold internt i Nordjylland og naturlige arbejdskraftoplande Kort fortalt Næsten alle kommuner har pendlingsmæssige relationer til de øvrige kommuner i Nordjylland. Men nogle kommuner har et særligt tæt internt pendlingsmæssigt forhold. Der er tre grupper af kommuner der har et særligt højt internt gensidigt pendlingsforhold og som derfor kan betragtes som hinandens naturlige arbejdskraftoplande. Det er: o o o Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland Thisted og Morsø. Aalborg og Læsø har ikke har et særligt højt gensidigt pendlingsforhold til andre enkeltkommuner i Nordjylland. Jammerbugt har et gensidigt pendlingsforhold, men det er til de to forskellige grupper af kommuner som indeholder hhv. Brønderslev og Mariagerfjord. Jammerbugt er derfor placeret for sig selv. I Nordjylland foregår størsteparten at pendlingen i Nord Sydgående retning og kun i begrænset omfang i Øst Vestgående retning. Det nordjyske arbejdsmarked går i vidt omfang på tværs af kommunegrænser, og en stor del af væksten i beskæftigelsen stammer fra pendling på tværs af kommunegrænser. Figur 11 ARBEJDSKRAFTOPLANDE I NORDJYLLAND 17

18 Figur 11.1 viser en pendlingsmæssig sammenhæng mellem kommunerne i Nordjylland. Kommunerne er grupperet efter to overordnede kriterier. Det er størst mulig antalsmæssig pendling, mellem kommuner der er grupperet sammen, og høj antalsmæssig gensidighed i pendlingen. Begge kriterier er vurderet ud fra hver enkelt kommunes synsvinkel. Figurerne repræsenterer tre forskellige pendlingsbetragtninger. 1) Boksene er, kommuner der er grupperet sammen, fordi de har et særligt højt gensidigt internt pendlingsforhold. Der er lagt vægt på, at det skal være et højt gensidigt pendlingsforhold. For Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring kommuner betyder det ex. at 40,7% af al den pendling de tre kommuner samlet foretager til andre kommuner bliver inden for disse tre kommuner. Kommuner der ikke er grupperet sammen med andre har ikke et særligt højt gensidigt pendlingsforhold med andre kommuner men kan godt have et højt ensidigt pendlingsforhold til andre kommuner. Næsten alle kommuner har en stor udpendling til Aalborg kommune, men Aalborg kommune har ikke en ret stor udpendling til andre enkeltkommuner (målt i andel af Aalborgs samlede udpendling). Derfor er Aalborg placeret alene. (%-beregningen er i forhold til den samlede udpendling fra kommunen) 2) %-tallene inden i boksene under kommunenavnene angiver en top 5 over de enkelte kommuners pendling til andre kommuner i Nordjylland. %-tallene viser hvor stor en andel af de beskæftigede i den enkelte kommune, der arbejder i en anden kommune eller internt i den enkelte kommune. Det viser samtidigt, hvor de beskæftigede i de enkelte kommuner hyppigst pendler til. Det fremgår ex., at 56,9% af de beskæftigede i Brønderslev også arbejder i Brønderslev, mens 23,7% af de beskæftigede i Brønderslev kommune pendler til Aalborg kommune. (%-beregningen er i forhold til den samlede beskæftigelse i kommunen efter bopæl). 3) %- tallene inden i pilene angiver den andel, af kommunens samlede udpendling, som går til den/de andre kommuner. En kommunes udpendling er det antal, der ikke bor og arbejder i de samme kommune, mao. det samlede antal der pendler ud af kommunen. Ex. pendler 117 personer samlet set fra Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland til Morsø og Thisted. Denne pendling repræsenterer 0,61%, af den samlede pendling, der foretages fra Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerlands kommuner på i alt udpendlere også uden for Nordjylland. Den modsatte vej pendler 67 personer samlet set fra Morsø og Thisted til Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland. Det svarer til, at 1,4% af den samlede udpendling der er fra Morsø og Thisted går til Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland. (%- beregningen er i forhold til den samlede udpendling). Betragtningen vedr. kommuner, der pendlingsmæssigt hænger sammen, fokuserer udelukkende på Nordjylland under ét, og medtager ikke pendling mellem nordjyske kommuner og kommuner uden for Nordjylland. Dette belyses efterfølgende som supplement til den interne betragtning. Næsten alle kommuner har en høj andel af udpendlere til Aalborg kommune, men Aalborg kommune har ikke noget særligt højt udpendlingsforhold til nogen enkelt af de øvrige grupper af kommuner, og Aalborg er derfor placeret for sig selv. Læsø har et tæt pendlingsforhold til Frederikshavn, men den gruppe, Frederikshavn er placeret i, har til gengæld ikke noget særligt tæt pendlingsforhold til Læsø, og Læsø er derfor placeret for sig selv. Jammerbugt har et tæt pendlingsforhold til Vesthimmerland, Brønderslev og Hjørring. Da de er placeret i forskellige grupper af kommuner, kan Jammerbugt ikke entydigt placeres sammen med en bestemt gruppe af kommuner men er placeret for sig selv. Jammerbugt har dog et lidt tættere pendlingsmæssig relation, til gruppen der består af Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring, end til gruppen der består af Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland. 18

19 Figur 11.1 PENDLINGSMÆSSIG SAMMENHÆNG MELEM KOMMUNER OG GRUPPER AF KOMMUNER I NORDJYLLAND I [Kilde: Danmarks Statistik; PendAB11, egne beregninger. Arbejdssted Arbejdssted Boks 1 Bopæl Den interne pendling mellem Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring kommuner udgør 40,7 % af kommunernes samlede pendling til andre kommuner Brønderslev Frederikshavn Hjørring Brønderslev 56,9% Frederikshavn 82,4% Hjørring 78,4% Aalborg 23,7% Aalborg 5,4% Frederikshavn 6,6% Hjørring 7,1% Hjørring 5,1% Aalborg 6,0% Frederikshavn 5,8% Brønderslev 2,7% Brønderslev 4,0% Jammerbugt 2,6% Jammerbugt 0,2% Jammerbugt 1,1% Arbejdssted 38,7% pers. Boks 3 Bopæl Aalborg Aalborg 83,4% Rebild 2,3% Brønderslev 1,8% Jammerbugt 1,8% Vesthimmerland 1,4% 29,1% pers. 25,3% pers. 39,5% pers. 62,3% pers. 10,5% pers. 2,2% 417 pers. 14,1% pers. Boks 5 Bopæl Den interne pendling mellem Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland kommuner udgør 25,3 % af kommunernes samlede pendling til andre kommuner Mariagerfjord Rebild Vesthimmerland Mariagerfjord 71,2% Rebild 46,4% Vesthimmerland 74,5% Aalborg 7,2% Aalborg 30,9% Aalborg 7,0% Rebild 4,5% Mariagerfjord 9,3% Rebild 3,6% Vesthimmerland 2,0% Vesthimmerland 5,2% Mariagerfjord 2,9% Frederikshavn 0,2% Jammerbugt 0,6% Jammerbugt 1,6% Arbejdssted 0,23% 45 pers. 51,6% 49 pers. Boks 4 Bopæl Jammerbugt Jammerbugt 61,8% Aalborg 23,8% Vesthimmerland 3,2% Brønderslev 2,6% Hjørring 2,2% 10,6% 800 Pers. 4,3% 876 pers. 0,61% 117 1,4% 67 pers. 3,5% 164 pers. Arbejdssted Arbejdssted 5,2% 389 pers. Boks 2 Bopæl Læsø Læsø 90,1% Frederikshavn 4,0% Aalborg 0,8% Hjørring 0,8% Brønderslev 0,3% Boks 6 Bopæl Den interne pendling mellem Morsø og Thisted kommuner udgør 38,9% % af kommunernes samlede pendling til andre kommuner Morsø Thisted Morsø 79,4% Thisted 90,0% Thisted 9,7% Morsø 3,1% Aalborg 0,5% Jammerbugt 0,7% Vesthimmerlands 0,1% Aalborg 0,5% Jammerbugt 0,1% Vesthimmerland 0,2% 19

20 Stor pendling mellem kommuner på hver side af regionsgrænsen I forhold til de betragtninger der er over sammenhængende kommuner internt i Nordjylland, er der flere kommuner i Nordjylland som har et tæt pendlingsmæssigt forhold til kommuner i Midtjylland. Det er helt naturligt, at der pendles meget mellem kommuner, der ligger tæt sammen, uanset hvor regionsgrænsen går. [Bilag 1 viser pendlingen mellem Nordjylland og Midtjylland]. Mariagerfjord har en pendlingsmæssig relation til Randers og Viborg. De beskæftigede i Mariagerfjord pendler næsten lige så meget til Randers som til Aalborg. Konkret pendler 6,1% (1.309) af de beskæftigede i Mariagerfjord til Randers, og 3,4% (1.614) af de beskæftigede i Randers pendler til Mariagerfjord. 2,6% (562) af de beskæftigede i Mariagerfjord pendler til Viborg, mens 1,1% (533) pendler fra Viborg til Mariagerfjord. Thisted har en pendlingsmæssig relation til Skive og Struer. I Thisted pendler de beskæftigede lidt mere til Skive og Struer kommuner end til Jammerbugt kommune. 1,0% af de beskæftigede i Thisted, pendler til hhv. Skive og Struer hvilket svarer til hhv. 238 og 231 personer. Det er kun 0,7%, af de beskæftigede i Thisted der pendler til Jammerbugt kommune. Samtidig pendler 2,6% af de beskæftigede i Struer og 0,9% af de beskæftigede i Skive til Thisted. Mors har en pendlingsmæssig relation til Skive. På Mors pendler 6,1% af de beskæftigede til Skive, hvilket svarer til 672 personer. Omvendt pendler 3,7% af de beskæftigede i Skive til Morsø, hvilket svarer til 939 personer. Vesthimerland har en pendlingsmæssig relation til Viborg. I Vesthimmerland pendler 5,2% af de beskæftigede til Viborg, hvilket svarer til personer. Det er flere, end der pendler fra Vesthimmerland til Mariagerfjord og Rebild. Omvendt pendler 1,2% af de beskæftigede i Viborg kommune til Vesthimmerland kommune, hvilket svarer til 583 personer. For Mariagerfjord, Thisted, Vesthimmerland og Morsøs vedkommende er der et tydeligt gensidigt pendlingsforhold til kommuner fra region Midtjylland, og disse kommuner udgør samtidig det nordjyske grænseområde mellem region Nordjylland og Midtjylland. I pendlingsmæssig sammenhæng er det derfor hensigtsmæssigt, at supplere oversigten over de interne pendlingsforhold i Nordjylland, med betragtninger over pendlingen til Midtjylland, specielt for kommuner i grænseområdet mellem regionerne. 20

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg Tema: Erhverv og beskæftigelse nr. 2 2016 Nye virksomheder 7% flere nye CVR-numre i 1. kvartal 2016 sammenlignet med 1. kvartal 2015 Iværksættere

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Job i Nordjylland. Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft

Job i Nordjylland. Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft Job i Nordjylland Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft Indholdsfortegnelse Resume...3 Indledning...4 Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft...5 Figur 1 Antal job på JobNet i Nordjylland

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Analyserapport 2010 Februar 2010

Analyserapport 2010  Februar 2010 Analyserapport 2010 Februar 2010 Indholdsfortegnelse 1: Indledning... 3 2: Udfordringer og muligheder på det nordjyske arbejdsmarked... 4 3: Udfordringer, der knytter sig til udviklingen på det nordjyske

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne ud i oplandet D en 26. juni 2014 Mens det for en del yder- og landkommuner kan være en udfordring at tiltrække nye borgere generelt, kan det være en særlig

Læs mere

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger 1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100) Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som

Læs mere

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Analyse: Afdækning af Rebild kommunes erhvervslivs temperatur, ønsker og behov mod det mål at sikre de bedst mulige rammer for etablering og udvikling. Baggrund

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Juni 21 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne September 2015 Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne Sammenlignet med resten af landet er yderkommunerne væsentligt bedre til at holde en nær kontakt til virksomhederne. Knap halvdelen af virksomhederne

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Pendlermønstre. Favrskov Kommune pr. 01.01.2013

Pendlermønstre. Favrskov Kommune pr. 01.01.2013 Pendlermønstre Favrskov Kommune pr. 01.01.2013 Notat Pendlermønstre Favrskov Kommune er i høj grad en pendlerkommune. 6 ud af 10 beskæftigede bevæger sig hver dag til arbejde uden for kommunen. Samtidig

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 04. december 2008 kl. 15:00 i Jobcenter

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 04. december 2008 kl. 15:00 i Jobcenter Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 04. december 2008 kl. 15:00 i Jobcenter Indholdsfortegnelse 145. "Udbud af arbejdskraft - Den demografiske udfordring" 3 146. Orientering om pendling i Nordjylland

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Oktober 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedsrådene på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, september 2006 Indholdsfortegnelse 0. Forord...4 1. Arbejdskraftbalancen

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg nr. 1 2014 BEDRE Overblik Temperaturen på Aalborg Foråret er over os. Vi mærker det i luften, og i denne udgave af BEDREOverblik kan vi også konstatere

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Kommunenotat Rebild 2015

Kommunenotat Rebild 2015 Kommunenotat Rebild 215 Befolkning og arbejdsmarked Rebild Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg.

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet en redegørelse, der beskriver de regionale vækst- og udviklingsvilkår, som ligger til grund for den fremtidige

Læs mere

Pendling blandt elektrikere

Pendling blandt elektrikere Faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, pendler i gennemsnit 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Det er 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Analysen viser desuden,

Læs mere

Dagsorden for Det Lokale Beskæftigelsesråds møde den 22. oktober 2008 kl. 14:00 i Jobcenter

Dagsorden for Det Lokale Beskæftigelsesråds møde den 22. oktober 2008 kl. 14:00 i Jobcenter Dagsorden for Det Lokale Beskæftigelsesråds møde den 22. oktober 2008 kl. 14:00 i Jobcenter Indholdsfortegnelse 186. Godkendelse af dagsorden 71 187. Godkendelse af referat 72 188. Status "Projekt Rummelige

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS. Nr. 3 maj / juni 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige

LEDIGHED OG INDSATS. Nr. 3 maj / juni 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige LEDIGHED OG INDSATS Orientering om ledighed, beskæftigelse, ministermål og jobcentrets resultater. Nr. 3 maj / juni 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Hver anden lærling pendler efter læreplads

Hver anden lærling pendler efter læreplads Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere

Det går tilbage for den tidlige jobindsats

Det går tilbage for den tidlige jobindsats Organisation for erhvervslivet november 2009 Det går tilbage for den tidlige jobindsats AF ØKONOMISK KONSULENT ULLA SILBYE, USI@DI.DK Tempoet i den kommunale beskæftigelsesindsats er faldet. Men hvis alle

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune 213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik

Læs mere

Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer

Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer A N A L Y S E Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer Danske Regioners nye analyse viser, at de beskæftigede danskere i stigende grad er villige

Læs mere

Sjællandsk arbejdsmarked i europæisk top

Sjællandsk arbejdsmarked i europæisk top Sjællandsk arbejdsmarked i europæisk top Hovedresultater De beskæftigede i Danmark pendler meget. 8,4 pct. arbejder i en anden region end der hvor de bor. Det er højt i en EU sammenligning, hvor det tilsvarende

Læs mere

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten NR. 7 OKTOBER 2011 Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten Der er store forskelle mellem den boligskat de enkelte boligejere i Danmark betaler, og nogle betaler ganske meget, trods skattestoppet.

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Arbejdspapir nr. 2, marts 2007: Beskæftigelsesregion Nordjylland Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Telefon: 7222 3600 Hjemmeside: www.brnordjylland.dk

Læs mere

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

NOTAT. Udviklingen sygedagpengeområdet og beskæftigelse for Integranter I 1. kvartal 2008 i

NOTAT. Udviklingen sygedagpengeområdet og beskæftigelse for Integranter I 1. kvartal 2008 i 1 NOTAT Udviklingen sygedagpengeområdet og beskæftigelse for Integranter I 1. kvartal 2008 i Notatet supplerer plancher fra Beskæftigelsesregionen til møde mellem det regionale Beskæftigelsesråd og det

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS. Nr. 1 marts 2014. Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige

LEDIGHED OG INDSATS. Nr. 1 marts 2014. Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige LEDIGHED OG INDSATS Orientering om ledighed, beskæftigelse, ministermål og jobcentrets resultater. Nr. 1 marts 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Beskæftigelsesudviklingen på virksomheder beliggende i Aalborg Kommune

Beskæftigelsesudviklingen på virksomheder beliggende i Aalborg Kommune mar-08 jul-08 nov-08 mar-09 jul-09 nov-09 mar-10 jul-10 nov-10 mar-11 jul-11 nov-11 mar-12 jul-12 nov-12 mar-13 jul-13 nov-13 mar-14 jul-14 nov-14 mar-15 21. oktober 2015 Init.: joa Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE Til Social- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede i Region Midtjylland - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Februar 2012 Indhold Fremskrivning af udbuddet af pædagoger i Region Midtjylland...3

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere