Virksomhedsplan 2015

Transkript

1 Virksomhedsplan 2015

2 Indholdsfortegnelse Organisation... 3 Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... 4 Institutionens grundlæggende opgaver... 4 Vision, mission og værdier... 6 Bofællesskabets organisation og funktion... 7 Struktur... 8 De tre teams A, B, C... 8 Ydelser... 9 Fagligt fundament Medicinhåndtering Samarbejdspartnere Aktivitets- og værestedet Udflytning fra bofællesskabet Kirsten Marie - et uddannelsessted Særligt for løntilskudsjob/virksomhedspraktik Opfølgning udviklingsmål Udviklingsmål Afrunding

3 Organisation Institutionens navn Bofællesskabet Kirsten Marie Adresse Vinkelvej 3-5, 2800 Kgs. Lyngby Telefon Fax Hjemmeside Institutionstype Selvejende bofællesskab med driftsoverenskomst med Lyngby- Taarbæk Kommune Lovgrundlag Bofællesskabet Kirsten Marie er oprettet i henhold til almenboliglovens 105, stk. 2, med socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85. Der ydes endvidere støtte til eksterne borgere i egen bolig efter servicelovens Kapacitet 24 moderne 1. værelses lejligheder med stue, køkken og badeværelse. Aktivitets- og værested med i alt 30 pladser. Bestyrelsens sammensætning Servicedelen Boligdelen Konstitueret forstander Ida Hoeck, formand Peter Clemmesen, næstformand Jytte Skjøt Møller Povl-Christian Jensen Søren Peder Rasmussen Ida Hoeck, formand Peter Clemmesen, næstformand Jytte Skjøt Møller Povl-Christian Jensen Søren Peder Rasmussen Christina Baad Jeppesen Organisatorisk tilhørsforhold Fonden Mariehjemmene, Virumgårdsvej 18, 2830 Virum

4 Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie Bofællesskabet Kirsten Marie blev etableret 15. marts 1999 i en dengang ny opført bygning, og afløste det privatejede Pensionat Søvighus, som Fonden Mariehjemmene overtog driften af 1. oktober Bofællesskabet Kirsten Marie er en del af Fonden Mariehjemmene. Fonden Mariehjemmene er en paraplyorganisation for selvejende institutioner, der yder praktisk og personlig bistand til ældre mennesker og andre målgrupper. Fonden er en privat, uafhængig, non-profit organisation, som på et humanitært grundlag samarbejder med regioner og kommuner samt andre interesserede samarbejdspartnere om at tilbyde boliger, pleje, omsorg og socialpædagogisk bistand til mennesker, som har behov herfor. Fonden Mariehjemmene har siden 1958 været en troværdig, solid og veldreven organisation. Den er uafhængig og har intet tilhørsforhold til religiøse eller politiske foreninger eller bevægelser. 4 Bofællesskabet Kirsten Marie har indgået driftsoverenskomst med Lyngby-Taarbæk Kommune. Det betyder, at psykisk sårbare voksne borgere fra Lyngby-Taarbæk Kommune har førsteret til pladserne i Bofællesskabet Kirsten Marie. Øvrige pladser tilbydes til borgere fra andre kommuner. Bofællesskabet består af 24 boliger med et tilknyttet aktivitets- og værested. Bofællesskabet er etableret efter Lov om social service samt Lov om almene boliger. Institutionens grundlæggende opgaver Formål Bofællesskabet Kirsten Maries formål er: At medvirke til at voksne mennesker med funktionsnedsættelse grundet psykisk sårbarhed støttes til at udvikle og/eller fastholde en positiv livskvalitet, psykiske, fysiske og sociale funktioner samt egen identitet via individuelle udviklingsforløb. Der er en forventning om - og arbejdes hen imod - at borgeren på sigt kan flytte i egen bolig, med eller uden støtte. Fokus er på at genvinde/udvikle de kompetencer, der skal til for at mestre et liv i egen bolig. Aktivitets- og værestedet Kirsten Maries formål er: At give brugerne mulighed for at indgå i socialt samvær med andre mennesker i trygge rammer. Herunder at danne fællesskaber - etablere samt vedligeholde bekendtskaber og/eller venskaber. At tilbyde forskellige aktiviteter, arrangementer og udflugter m.m., som er bredt varieret og tilpasset brugernes aktuelle ressourcer, behov og ønsker. Fokus er på at støtte brugerne i at genvinde/udvikle tabte/nye kompetencer via deltagelse i diverse aktiviteter og tiltag. Desuden er formålet at give brugerne varierede oplevelser. Aktivitets- og værestedet kan samtidigt indgå i bofællesskabets udslusningsproces, så beboere, der fraflytter bofællesskabet, kan benytte stedet som en naturlig tilknytning.

5 Det kan samtidigt fungere som et sted, hvor mulige fremtidige beboere kan komme for at lære bofællesskabet nærmere at kende. Målgruppe Bofællesskabets målgruppe er: Kirsten Marie henvender sig til psykisk sårbare voksne mennesker i alderen år, som har behov for et midlertidigt tilbud. Beboerne har behov for individuel støtte, hjælp og omsorg til stabilisering af psykiske og sociale forhold samt udvikling af personlige ressourcer. Beboerne støttes endvidere i at udvikle/genvinde kompetencer, der på sigt gør det muligt at leve et meningsfuldt liv uden for Bofællesskabet Kirsten Marie i egen bolig. Det kan for eksempel være voksne mennesker med: Skizofreni - Depression - Angst Spiseforstyrrelse Manier Personlighedsforstyrrelser - Følger af misbrug - Selvskadende adfærd - OCD. 5 Aktivitets- og værestedets målgruppe er: Aktivitets- og værestedet Kirsten Marie er målrettet psykisk sårbare voksne mennesker, som har vanskeligt ved at benytte sig af samfundets almindelige muligheder for fritid og samvær og derfor har behov for et socialt tilhørssted og aktiviteter i mere beskyttede og trygge rammer. Brugerne er fortrinsvis bosiddende i Lyngby-Taarbæk Kommune i eller uden for Kirsten Marie. Henvendelse fra andre kommuner tages der stilling til i det enkelte tilfælde.

6 Vision, mission og værdier Værdigrundlag At der vises respekt og gives plads til den enkelte beboers personlighed, behov og ønske for udvikling. At beboere og personale har medindflydelse og medansvar for det sociale fællesskab, de praktiske opgaver og graden af involvering. At der udvises tolerance og accept, stilles krav og gives støtte til den enkelte beboer. At der er fokus på ressourcer frem for begrænsninger. At beboerens bolig respekteres som ukrænkelig, og at fællesarealerne benyttes efter ønske. 6 Vision Kirsten Marie Vi inspirerer og sætter spor i socialpsykiatrien. Mission At skabe et trygt fundament, hvor psykisk sårbare mennesker kan komme sig. Værdier Vi ser det hele menneske Med respekt for vilkår og vægt på ressourcer. Vi leverer høj faglighed Som indebærer individuelle løsninger, nærvær, vedholdenhed og nytænkning. Vi er tydelige I kommunikationen, holdninger og organisering.

7 Bofællesskabets organisation og funktion Bestyrelse(r) i Bofællesskabet Kirsten Marie Bestyrelsen for servicedelen Ida Hoeck, formand Peter Clemmensen, næstformand Povl-Christian Jensen Jytte Skjøt Møller Søren Peder Rasmussen Bestyrelsen for boligdelen Ida Hoeck, formand Peter Clemmensen, næstformand Povl-Christian Jensen Jytte Skjøt Møller Søren Peder Rasmussen Fonden Mariehjemmene Regnskab, løn, bolig og konsulentbistand 7 Konstitueret forstander Christina Baad Jeppesen Hus A Hus B Hus C Aktivitets- og værestedet Administrativ medarbejder Praktiske medarbejdere 85/mentor Ledelsen Den daglige ledelse består af konstitueret forstander Christina Baad Jeppesen. Personale Der er i alt 29 medarbejdere i Bofællesskabet Kirsten Marie, og medarbejderne fordeler sig således: 3 pædagoger 1 pædagogmedhjælper 1 ergoterapeut 7 sosu-assistenter 1 beskæftigelsesvejleder 1 administrativ medarbejder 1 praktisk medarbejder 1 pædagogstuderende 1 ergoterapeut stud. 1 sosu-assistent elev 1 frivillig 1 tegne/male underviser 9 afløsere, som bruges ved ferie, sygdom etc.

8 3 af ovenstående er i fleksjob (en sosu-assistent, en pædagog og vores administrative medarbejder). Vi oplever, at de har betydelige kompetencer, som vi sætter stor pris på, er glade for og meget gerne gør brug af i Kirsten Marie. Vi har ligeledes ansat medarbejdere i fleksjob, fordi vi ønsker at tage et medansvar for medarbejdere, der ikke nødvendigvis kan arbejde 37 timer pr. uge, og som i øvrigt har visse fysiske begrænsninger. Medarbejdergruppen er karakteriseret ved at være dedikeret i deres arbejde med beboere, pårørende og samarbejdspartnere. I Bofællesskabet Kirsten Marie er der tradition for lange ansættelser, der er medvirkende til en høj grad af stabilitet og kontinuitet i en kompleks samt udfordrende hverdag. Der er endvidere stor lyst og evne blandt medarbejderne til aktivt at indgå i kompetenceudvikling, ligesom medarbejdergruppen er nysgerrige, ansvarlige og omstillingsparate. 8 Struktur Der er i alt 24 boliger i Bofællesskabet Kirsten Marie. Boligerne er fordelt i tre adskilte huse med henholdsvis 10, 10 og 4 ét-værelses lejligheder. Husene er forbundet med Aktivitets- og værestedet Kirsten Marie. Aktivitets- og værestedet er en integreret del af bofællesskabet, og benyttes af alle husets beboere samt eksterne brugere til social færdigheds-træning, samvær, aktivitet, fælles arrangementer, højtider m.m. Husene med 10 boliger samt Aktivitets- og værestedet, er bygget i to etager - huset med 4 boliger er i én etage. Alle boliger er indrettet med bad, toilet og trinet tekøkken. I hvert af husene med 10 boliger er der tillige indrettet fælles opholdsstuer samt køkken/spisestue, hvor måltiderne tilberedes og indtages. Huset med 4 boliger har kombineret køkken/spise- og opholdsstue til fælles brug. I kælderetagen er der blandt andet indrettet fælles vaskeri. De tre teams A, B, C I Kirsten Marie er der 3 teams. Team A, B og C. Hvilket team den enkelte beboere tilknyttes besluttes ud fra, hvor der vurderes at være et match eks. i forhold til kontaktperson og øvrige beboere i teamet. I alle 3 teams er det målsætningen, at beboerne byder ind med det, de kan og støttes i at udvikle sociale, personlige og praktiske kompetencer - herunder deres selvstændighed. I den enkelte sag tages der stilling til, hvilken af de 3 takster Kirsten Marie har (698 kr., 754 kr., kr. per døgn) som den aktuelle beboer skal høre under udfra den enkeltes behov og omfanget af dette.

9 Ydelser 85 (lov om social service)- støtte til eksterne borgere 85 fungerer som en helhedsorienteret indsats, hvor medarbejderen støtter borgeren i eget hjem til at udvikle egne brugbare løsninger og strategier i forhold til de problematikker, der præger dennes liv. Borgeren skal således støttes i egen udvikling via den indsats, som medarbejderen yder. Der er tale om en støtte til, at borgeren gør disse ting. Et af målene med indsatsen er, at borgeren skal opleve høj grad af livskvalitet ud fra borgerens egen definition af, hvad der karakteriserer dette. Høj grad af selvbestemmelse i støtteforløbet skal gøre det muligt for den enkelte at være med til at træffe afgørelser i eget liv og tage ansvar for egen udvikling. 9 Indsatsen fokuserer særligt på at styrke den enkelte borgers selvstændighed at fremme et selvstændigt liv og give borgeren en oplevelse af at udnytte sine ressourcer bedst muligt. En central del af indsatsen er desuden at arbejde med borgerens netværk ved at støtte borgeren i at vedligeholde sociale relationer eller hjælpe borgeren med at skabe sådanne. Derigennem søger indsatsen at bryde med ensomhed og isolation. Det er hensigten, at den enkelte medarbejders indgående kendskab til borgeren skal gøre det muligt at sætte realistiske mål i samarbejde med borgeren og målrette den specifikke indsats. I forhold til den enkelte borgers behov for støtte foretages der i kommunen en individuel vurdering af vedkommendes behov for hjælp. Ydelsens indhold Ydelserne har udgangspunkt i en faglig vurdering og bevillingen, hvor hensigten er at understøtte borgerens hverdag og den enkeltes mulighed for at blive så selvstændig og selvhjulpen som muligt. Der er blandt andet sigte på: - At forbedre mulighederne for borgerens livsudfoldelse gennem kontakt, støtte og omsorg samt tilbud om samvær og aktiviteter. - At vedligeholde og forbedre borgerens sociale og personlige funktionsniveau samt udviklingsmuligheder. - At forebygge eskalering af problemer. Ydelsen kan omfatte: Praktisk bistand i hjemmet ud fra selvhjælpsprincippet, fx indkøb, madlavning, rengøring, tøjvask samt personlig hygiejne. Støttende samtaler, fx til at håndtere hverdagen og sindslidelsen, fastholde aftaler, træffe valg, tage ansvar for egne beslutninger, blive mere klar på egne behov og ønsker.

10 Hjælp til planlægning og strukturering af hverdagen, fx planlægning og prioritering af daglige gøremål, skabe forudsigelighed og struktur, styre egen økonomi, adfærdsregulerende støtte og vejledning. Træning af sociale og praktiske færdigheder, fx træne daglige og sociale færdigheder/kompetencer, herunder indkøb, rengøring, kørsel med offentlige transportmidler, læge- og tandlægebesøg, cafébesøg, invitere gæster, besøge venner, komme i dagtilbud. Støtte til deltagelse og ledsagelse i aktiviteter udenfor boligen, fx støtte til at deltage i almindelige tilbud i lokalmiljøet, særligt tilrettelagte tilbud, væresteder, klubber, idræt, m.m. med henblik på at bryde og forebygge eventuel ensomhed og isolationstendens. Støtte til at vedligeholde eller opnå kontakt til socialt netværk, fx støtte til at kontakte/besøge familie/nærtstående, venner og bekendte samt deltagelse i diverse arrangementer, fester m.m. Støtte borgeren i samtaler med andre i netværket med henblik på at give indblik i borgerens ressourcer og manglende kompetencer. 10 Støtte til at deltage i aktiviteter i Aktivitets- og værestedet Kirsten Marie, fx træne relationer i trygge og forudsigelige rammer, træne sociale og praktiske kompetencer sammen med andre samt deltage i konkrete gruppeaktiviteter som fx male-, musik- eller madlavningsgruppe, afspænding, gåture, udflugter m.m.. Støtte til at samarbejde med psykiatriske systemer og øvrige strukturer, fx kommunen, egen læge, speciallæger, jobcenter, distriktspsykiatrien, m.m. Det er altid den enkelte borgers sagsbehandler/kommune, der bevilliger støtten og definerer støttens omfang og mål. Særlig mentor-støtte i forbindelse med beskæftigelse Der ydes endvidere en særlig støtte og rådgivning til eksterne borgere, der er i beskæftigelse, på vej i beskæftigelse eller har svært ved at fastholde en beskæftigelse. Mentor støtter borgeren med at se de mønstre, der medvirker til, at borgeren fungerer godt ift. sin arbejdsplads, og mentor støtter endvidere borgeren til at se uhensigtsmæssige mønstre, der er forstyrrende ift. arbejdet. Mentor har fokus på hele personen og de ressourcer, der er til stede, og gennem samtale og praktiske øvelser støttes borgeren i at forøge andelen af konstruktive handlinger, så borgeren kan genskabe eller etablere et stabilt og trygt forløb ift. arbejdet. Mentor tager ligeledes gerne med ud på arbejdspladsen og fortæller og/eller underviser de nærmeste kolleger i, hvordan de bedst støtter op omkring en kollega, der er psykisk sårbar, så de på arbejdspladsen undgår gætterier, rygter mv. ift. den psykisk sårbare borger. Ydelsens omfang Støtten igangsættes efter henvisning fra sagsbehandler i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor også omfang og varighed af støtten fastsættes.

11 Medarbejderen besøger som oftest borgeren på aftalte tidspunkter. Støtten foregår som hovedregel på hverdage mellem kl i borgerens hjem. I særlige tilfælde sker kontakten efter kl. 16. I særlige tilfælde kan der forekomme opsøgende arbejde fx i forbindelse med forværring af en sindslidelse. Der tilbydes besøg ved hospitalsindlæggelse eller lign. 104 (lov om social service) 11 Ydelsens indhold Åbningstiderne i Aktivitets- og Værestedet er: Hverdage kl Weekender kl og det er ikke alle timer, der er dækket ind af personaler fra Aktivitets- og værestedet, men der er altid personale at finde og kontakte i huset i dette tidsrum. I weekenden benyttes Aktivitets- og værestedet af bostedet til fælles spisning og socialt samvær. Aktivitets- og værestedet fungerer som et aktivitetssted, hvor brugerne kan deltage i forskellige aktiviteter som fx madlavning, tegne/maling, udflugter og samtidig som et værested, hvor brugerne kan komme uforpligtende og få en kop kaffe, læse avisen og få socialt samvær. Tilbuddet er fleksibelt sammensat og kan opdeles i fire hovedområder: Støtte til at afdække og afklare interesser, ønsker, kompetencer og behov i forbindelse med samværs- og aktivitetstilbud. Brugernes ønsker og behov for aktiviteter afdækkes med henblik på udvikling, motivation og indflydelse i forhold til den enkelte brugers livsudfoldelse. Der afholdes blandt andet brunchmøde en gang om måneden, hvor medarbejdere og brugere i samarbejde planlægger hvilke aktiviteter og arrangementer, der skal foregå den kommende måned. Der er løbende opfølgning i forhold til såvel interne som eksterne brugere med henblik på fleksibilitet og muligheder i dagligdagen, aktiviteter, idéer til udflugter m.m. Støtte til at indgå i og deltage i sociale fællesskaber og samvær med andre. Brugerne støttes i at være en del af et socialt fællesskab. Medarbejderne støtter i konfliktsituationer og i at gøre vanskelige situationer håndterbare. Brugerne skal opleve tryghed, og tilbuddet skal være medvirkende til at skabe tydelige og genkendelige rammer, hvor sociale fællesskaber udvikles og trives. Støtte til at indgå og deltage i forskellige aktiviteter. Brugerne støttes i at deltage i diverse aktiviteter såvel i Aktivitets- og værestedet Kirsten Marie som i aktiviteter udenfor huset.

12 Flere aktiviteter lægges fast på bestemte ugedage, hvilket giver stabilitet og gør det forudsigeligt for brugerne i forhold til, hvad de kan forvente af aktiviteter. Der hænges opslag op om aktiviteter, hvor brugerne tilmelder sig. Dette er med til at fastholde brugerne i at deltage, ligesom personalet kan følge op og støtte brugeren i at deltage. Støtte til personlige forhold. Brugerne støttes i sundhedsmæssige henseender. Der er fx fokus på at tilbyde en sund og varieret kost, ligesom brugerne støttes i at reflektere over kost og livsstil. Der tilbydes vejledning og dialog ved forandringer i brugerens helbred, fx ved diabetes. Observeres forandret sindstilstand hos en bruger, drøftes det i et samarbejde mellem brugeren og kontaktpersonen med henblik på forståelse og eventuelt løsning af problemet. Det kan endvidere omhandle brugerens økonomiske mellemværende med Aktivitets- og værestedet, fx i forhold til aktiviteter, kost, m.m. 12 Samværsdelen kan fx være samtaler, drøftelser, nyhedstime, spil (fx Nintendo Wii, dart og bordfodbold), hygge, fælles spisning, madlavning, indkøb, rengøring, massage, m.m. Aktivitetsdelen kan fx være tegne- og maleundervisning, gå-gruppe, musikcafé, filmcafé, kreative aktiviteter (udarbejdelse af smykker, tasker, decoupage m.m.), forskellige idrætstilbud, udflugter, fredagscafé, brunchmøde, arrangementer, fester, it-undervisning, morgengymnastik, madklub, m.m. Ydelser, der ikke indgår Der ydes ikke tilbud om hjælp til personlig hygiejne, pleje, m.m. 105 (bofællesskab efter almenboligloven med socialpædagogisk støtte efter 85 i lov om social service) Almenboligloven ( 105) udgør det juridske grundlag for selve boligen. Boligen udlejes til den enkelte beboer, det vil sige, at vedkommende skal underskrive en lejekontrakt. Der er ingen tidsbegrænsninger for et ophold, idet lejekontrakten som udgangspunkt ikke kan opsiges af kommunen. Formålet med tilbuddet er, at beboeren i en fysisk boligmæssig ramme får mulighed for at udvikle, fastholde eller undgå tab af kompetencer, så beboeren bliver i stand til at leve et så selvstændigt liv som muligt. For beboeren er der ikke udgifter forbundet med ydelsen efter 105 udover udgifter i forbindelse med husleje, lys, vand og varme. 85 (lov om social service) beboere på Bofællesskabet Kirsten Marie Ydelsens indhold I Bofællesskabet Kirsten Marie kan den enkelte beboer få støtte efter 85 i Lov om social service. Ydelserne tilbydes inden for den ramme af aktiviteter, som hverdagen består af. Nogle ydelser tilbydes individuelt, andre ydelser tilbydes til flere beboere på samme tid og ofte tilbydes flere ydelser på én gang.

13 Det gælder fx støtte til at tilberede måltider, det at spise sammen og den efterfølgende oprydning, eller til at indgå i sociale sammenhænge i huset samt i Aktivitets- og værestedet. Hensigten er at understøtte beboerens hverdag og den enkeltes mulighed for at blive så selvstændig og selvhjulpen som muligt. Ydelsen kan omfatte: Støttende samtaler, fx til at håndtere hverdagen og sindslidelsen (herunder reaktionsmønstre og tanker), fastholde aftaler, træffe valg, tage ansvar for egne beslutninger, blive mere klar på egne behov og ønsker, sygdomsindsigt, fornemme egne og andres grænser, konflikthåndtering, adfærdsregulerende støtte og vejledning. Hjælp til planlægning og strukturering af hverdagen, fx planlægning og prioritering af daglige gøremål, skabe forudsigelighed og struktur, styre og administrere egen økonomi og indgå i fællesskabet. 13 Træning af sociale og praktiske færdigheder, fx at træne daglige og sociale færdigheder/kompetencer, herunder støtte til personlig hygiejne, indkøb, madlavning, kostvejledning, rengøring, tøjvask, kørsel med offentlige transportmidler, læge- og tandlægebesøg, cafébesøg, at invitere gæster, besøge venner og komme i dagtilbud. Støtte til at bevare og/eller udvikle sundhedsfremmende foranstaltninger, fx støtte til indsigt i og forståelse for egen situation og livsførelse, gennemføre nødvendig helbredsmæssig udredning og behandling. Støtte til deltagelse og ledsagelse til aktiviteter udenfor bofællesskabet, fx støtte til at deltage i almindelige tilbud i lokalmiljøet, særligt tilrettelagte tilbud (væresteder, klubber, idræt) med henblik på at bryde og forebygge eventuel ensomhed og isolationstendens. Det kan ligeledes være i relation til lønnet eller frivillig beskæftigelse, kontakt til jobcenter, deltage i jobafklarende samtaler samt opfølgningssamtaler og undersøgelse af uddannelsesmuligheder samt behandling. Det kan også være biograf- og teaterture samt ferier. Støtte til at vedligeholde eller opnå kontakt til socialt netværk, fx støtte til at kontakte/besøge familie/nærtstående, venner samt bekendte og deltagelse i diverse arrangementer (fx fester, overnatning m.m.). Støtte beboeren i samtaler med andre i netværket med henblik på at give indblik i beboerens ressourcer og manglende kompetencer. Deltage i aktiviteter i Aktivitets- og værestedet Kirsten Marie, fx at træne relationer i trygge og forudsigelige rammer, træne sociale og praktiske kompetencer sammen med andre samt deltage i konkrete gruppeaktiviteter, som fx male-, musik- eller madlavningsgruppe, afspænding, gåture, udflugter. Samarbejde med psykiatriske systemer og øvrige strukturer Med henblik på at optimere en koordineret indsats i forhold til psykiatriske systemer og øvrige strukturer deltager Bofællesskabet Kirsten Marie blandt andet i et formaliseret samarbejde med Distriktspsykiatrien Virum.

14 Ydelsens omfang Der er medarbejdere til rådighed alle ugens dage mellem kl I tidsrummet mellem kl er der en sovende nattevagt i huset, som beboerne kan kontakte, hvis der er behov herfor. Fagligt fundament Der arbejdes ud fra et helhedssyn på den enkelte beboer, hvor fokus er på ressourcer, udvikling, værdighed, nærvær og anerkendelse. Beboerne får støtte til at skabe en tilværelse med en så høj grad af livskvalitet som muligt for den enkelte. Dette suppleres med fokus på udviklingsmuligheder afspejlet af den enkelte beboers ressourcer og ønsker under hensyntagen til dennes sindslidelse. 14 Der fokuseres på at skabe forudsigelighed og struktur ved planlægning og indarbejdelse af rutiner, så dette på sigt kan blive en naturlig del af den enkelte beboers hverdag. Der arbejdes ud fra nedenstående: Navn: Systematik: Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi er en metode, der anerkender det unikke ved hvert menneske. Det er en struktureret og problemorienteret form, der har til formål at lære den enkelte at ændre i tanke(r) og/eller handlemåder. Det handler meget overordnet om at erstatte negative automatiske tanker med alternative rationelle tanker. Individuelle samtaler, evt. ud fra diverse skemaer. En integreret metode i det daglige arbejde som vi hele tiden forholder os til og arbejder ud fra. I nogle tilfælde meget specifikt. Beboeren støttes via samtale/skema til at omstrukturere automatiske negative tanker og fastsætte mål/delmål for egen indsats. Effekten er god og mærkbar i de aktuelle situationer/samtaler. Det virker angstdæmpende og giver beboeren ro i både de akutte situationer og de længerevarende forløb. På de længerevarende forløb oprettes en handleplan. Metoden giver beboerne konkrete strategier/værktøjer, som øger deres evne til at håndtere deres lidelse, tage ansvar og dermed få en bedre hverdag. Navn: COPM (Canadian Occupational Performance Measure) et ergoterapeutisk redskab.

15 Systematik: Formålet med COPM er at udrede den enkelte beboers opfattelse af egen aktivitetsudførelse. COPM er et individualiseret ergoterapeutisk redskab til resultatmåling af beboerens egen vurdering af tilfredshed med udøvelsen af vigtige daglige aktiviteter. COPM fokuserer på beboerens egne roller og omgivelser og sikrer derved, at de identificerede problematikker er relevante for beboeren. At beboeren inddrages i processen sikrer en beboercentreret indsats. Det gør det meningsfuldt for den enkelte beboer og øger motivationen. Der er specifikke instruktioner og metoder for, hvordan COPM anvendes og scores og et dertil hørende undersøgelsesskema. COPM udføres første gang ca. en måned efter indflytning. Derefter løbende når der er arbejdet tilfredsstillende med de identificerede aktivitetsproblematikker/ønsker fra sidste COPM interview. Der aftales ved udførsel af COPM interview, hvornår evalueringen skal finde sted. Det kan variere meget, da det afhænger af hvor mange og hvor omfattende problemer/ønsker, der skal arbejdes med. COPM scoringerne/resultaterne dokumenteres i de årlige statusbeskrivelser/handleplaner. På den måde gøres beboernes progression synlig og målbar for både beboeren, Kirsten Marie og eksterne samarbejdspartenere. Via COPM identificerer beboeren konkrete mål/delmål som pågældende ønsker at arbejde med/udvikle. Efterfølgende fastsættes dato for evaluering i samarbejde med personalet, og der udarbejdes endvidere en handleplan for den enkelte identificerede problematik. Det har en god effekt at inddrage beboeren på den måde. Det øger motivationen og gør forandringer over tid synlige. Nogle beboere kan opleve, at de ikke har gjort fremskridt i udførelsen af aktiviteter, men de oplever en større tilfredshed med udførelsen. Det kan skyldes, at de har fået større erkendelse af deres formåen/situation, eller har fået fokus på andre værdier i deres liv. 15 Navn: Relationsarbejde Relationsarbejde er det betydningsfulde møde mellem mennesker. Relationsarbejdet er fundamentet for at føle sig værdsat og for at kunne arbejde med sig selv, etablere nye relationer og kunne indgå i andre sammenhænge. Forankret i støttevejleder-funktionen indgår beboer og medarbejder i et ligeværdigt partnerskab og samarbejde med beboerens levede liv i fokus.

16 Relationsarbejde beror på professionelt samvær og samtale præget af faglighed, autenticitet, overblik, medmenneskelighed og nærvær med respekt for den enkeltes integritet. Relationsarbejde kræver tid, da det giver ro og mulighed for at arbejde i det tempo, den enkelte beboer kan magte. Systematik: Relationsarbejde baseres på et struktureret samarbejde med udgangspunkt i beboerens handleplan og aftale om rammerne for samarbejdet og støttevejlederens funktion og opgaver. 16 Formålet er at skabe og fastholde en relation, hvor beboeren oplever tryghed, tillid og respektfuld tro på egen evne og ret til at bestemme over eget liv. Målet for dette fastsættes i samarbejde med beboeren i indflytningsfasen og udvikles evt. løbende. Det er altafgørende for den fremtidige udvikling, at der er en god relation mellem beboerne og personalet. Relationsarbejde har stor effekt og er derfor en stor del af det daglige arbejde. Navn: Systematik: Social færdighedstræning Social færdighedstræning fokuserer på udvikling og fastholdelse af sociale færdigheder. Social færdighedstræning øger evnen til at forstå og handle i sociale situationer, og til at håndtere problemer, konflikter og følelsesladede situationer. Den sociale færdighedstræning foregår hele tiden løbende eksempelvis i spisesituationer, diverse aktiviteter, møder, udflugter osv. både i husene og specielt i Aktivitets- og værestedet. Her holdes alle større arrangementer, der fejres højtider, ligesom der dagligt er et bredt udvalg af aktiviteter. Løbende. I samarbejde med beboeren fastsættes behov og ønsker for social færdighedstræning evt. ved et handleplansmøde. Ud fra dette udarbejdes en handleplan på træningen. Effekten er udviklingen af de sociale kompetencer fx at omgås andre og rumme andre. Deltagernes kompetencer til at kommunikere mere effektivt med andre øges, og de kan i højere grad reflektere over sig selv i relation til andre mennesker.

17 Navn: Systematik: Recovery Der arbejdes ud fra tanken om, at psykisk sårbare mennesker kan komme sig helt eller delvist. Vores opgave består i at skabe så gode forudsætninger som muligt herfor. Tilgangen er ressourceorienteret med fokus på de ressourcer, det enkelte menneske har. Der er tale om en dyb, personlig samt individuel proces. Selvom recovery er en personlig proces, udfoldes processen med at komme sig i et socialt rum. Andre mennesker spiller derfor også en rolle. Løbende Målet er at blive i stand til at leve et tilfredsstillende og meningsfyldt liv på trods af de begrænsninger, en sindslidelse kan føre med sig. Det tager tid at komme sig, og det er individuelt, hvor lang tid det tager og i hvilken grad, men sindslidelsen skal ikke ses som en integreret del af den enkelte. 17 Navn: Systematik: Whole Life medborgerskab Der arbejdes ud fra en helhedsorienteret indsats, som tager udgangspunkt i mennesker frem for systemer og strukturer. Vi ser psykiske problemer i relation til hele livet og møder hele mennesker, - som gyldige borgere; med færdigheder, rettigheder, behov, roller og vaner på lige fod med alle andre borgere i samfundet. Der arbejdes med medindflydelse samt medansvar med henblik på at udvikle beboernes selvstændighed og medborgerskabskompetencer. Løbende Målet er at støtte beboerne til at udvikle deres medborgerskabskompetencer og blive mere selvstændige og dermed rustede til at kunne klare et liv i egen bolig på sigt. Effekten ses ved, at beboerne udvikler deres kompetencer, selvstændighed og evne til at handle hensigtsmæssigt på hverdagens udfordringer.

18 Navn: Systematik: Motivationsarbejde En væsentlig del af støtten er motivationsarbejde. Der er fokus på at motivere beboeren til at modtage de ydelser, der for den enkelte er meningsfulde - og som det fagligt vurderes, at den enkelte vil kunne profitere af. Der tages udgangspunkt i muligheder/ressourcer frem for begrænsninger. Via COPM og støttende samtaler hjælpes beboerne til at identificere aktivitetsproblematikker, ønskede mål og hvad der for dem er meningsfuldt og dermed motiverende at arbejde med i forhold til den enkeltes udvikling. Løbende Målet er at motivere beboerne til at deltage samt tage ansvar og del i deres egen udvikling. Effekten ses, når det lykkedes at få beboerne til at deltage i aktiviteter, hvorigennem de udvikler sig både fysisk, psykisk og socialt ved at få implementeret meningsfulde aktiviteter i deres hverdag. 18 Navn: Systematik: Pædagogisk plan Der tilrettelægges kort tid efter indflytning en pædagogisk plan for den enkelte beboer, i overensstemmelse med kommunens 141 handleplan og beboerens egne ønsker ud fra de ressourcer Bofællesskabet Kirsten Marie har til rådighed. Den pædagogiske plan (skemaet) udarbejdes i dialog med den enkelte beboer for at sikre, at vedkommende får indflydelse på eget liv. Planen tages op minimum 1 gang årligt. Den pædagogiske plan har til formål at beskrive og dokumentere, hvordan indsatsen konkretiseres og omsættes til praksis. Planen indeholder bl.a. delmål, mål og aftaler inden for de ydelser, som indgår i bevillingen. Derudover rummer den de aftaler, som træffes mellem beboeren og medarbejder (COPM resultater) - og som danner rammen om det konkrete samarbejde. Planen skal sikre, at der i det daglige arbejdes målrettet hen imod, at beboeren udnytter sine kompetencer og udviklingsmuligheder med henblik på at opnå den livskvalitet og det hverdagsliv, som den enkelte beboer har ressourcer til og ønske om at opnå.

19 Medicinhåndtering Alle beboere, der får medicin, får støtte/vejledning til at administrere/tage deres medicin efter behov. Behovet og omfanget af støtte er individuelt og varierer meget. Der er også beboere, der selv administrerer deres medicin, hvor aftalen er, at de henvender sig ved behov til personalet. Graden af støtte, og hvordan den gives, vurderes i det enkelte tilfælde i samarbejde med den enkelte beboer og dennes læge eller psykiater. I alle 3 huse er der en medicinansvarlig social- og sundhedsassistent, som har de fornødne kompetencer til at håndtere medicinen. De medicinansvarlige i Kirsten Marie er hele tiden i tæt kontakt med husets beboere, som får medicin. 19 Medicinen bliver doseret enten på ugebasis eller for 14 dage ad gangen. Beboerne får udleveret sin medicin enten 1 gang om ugen eller dagligt, hvor de får udleveret en endagsæske om morgenen. Resten af beboeren får med støtte udleveret deres medicin til husets måltider. Enkelte vælger som nævnt selv at administrere deres medicin, men kan altid få råd og vejledning. De medicinansvarlige har ansvar for at bestille medicin, ajourføre medicinskemaer, huske på blodprøvetagning, tale med beboernes egen læge eller psykiater vedr. medicinændringer m.m. og deltagelse ved møder, der omhandler medicinen. Vi har i øjeblikket 6 beboere, der får doseret deres medicin af apoteket. Medicinen bliver leveret hver 14. dag. For at være med i denne ordning, skal den pågældende beboer have få ændringer i sin medicin. Ordningen skal desuden ordineres af egen læge eller psykiater. Der er udarbejdet procedure for modtagelse af medicin og instruks for medicinhåndtering generelt, som alle ansatte kender til og er introduceret til. De medicinansvarlige samarbejder med hjemmepleje/sygeplejeklinik fra Træningscentret Møllebo, som kommer og giver 3 beboere depotmedicin og 1 beboer insulin. De medicinansvarlige informerer hjemmeplejen ved medicinændringer, eller når en beboer er indlagt, og igen når pågældende udskrives. De medicinansvarlige sørger for, at beboeren har den rette medicin hjemme samt at de hjælpemidler, der er behov for ved injektion af insulin, er til stede. Når vi får en ny kollega, er det de medicinansvarliges opgave at introducere den nye kollega til hverdagens medicinhåndtering, medicinrummet samt opfølgning på eventuelle spørgsmål løbende. Ved utilsigtede hændelser beskriver vi fejlen i Bosted systemet og indsender en anmeldelse til UTH.dk. Ved indtagelse af forkert medicin kontaktes psykiatrisk skadestue straks. Utilsigtede hændelser drøftes bl.a. på vores medicinansvarligmøder, som holdes hver 3. måned eller ved akutte problemstillinger. Her drøftes vores aktuelle udfordringer i forhold til medicin i hverdagen, kompetenceudvikling og kommende indsatsområder m.m..

20 Samarbejdspartnere Bofællesskabet Kirsten Marie har et stort netværk af samarbejdspartnere, og særlig tæt er samarbejdet med Lyngby-Taarbæk Kommune, med hvem bofællesskabet har en driftsaftale. Da Bofællesskabet Kirsten Marie ikke bare har beboere fra Lyngby-Taarbæk Kommune, er der endvidere samarbejde med omegnskommuner og én enkelt kommune på Fyn. Den enkelte beboers sagsbehandler er en vigtig og tæt samarbejdspartner i forhold til handleplansmøder, indflytninger, udflytninger m.m. I Lyngby-Taarbæk Kommune er der endvidere samarbejde med den kommunale institution Slotsvænget og ikke mindst med den anden selvejede aktør i den lokale socialpsykiatri, DSI NETTET. Vi har i fællesskab afholdt eks. førstehjælpskursus for medarbejdere, Medborgerskabskursus for beboere/brugere, sommerfest m.m. 20 Alle borgere får tilbud om at inddrage pårørende i samarbejdet med Bofællesskabet Kirsten Marie i det omfang, de har lyst til og behov for. Der er desuden et tæt formaliseret samarbejde med Distriktspsykiatrien, som kommer i vores hus fast hver anden måned for at gennemgå og møde de beboere, der er tilknyttet dem. I de tilfælde det er aktuelt og relevant for den enkelte beboer, samarbejder vi i forhold til misbrugsbehandling. Det samme gælder med arbejdspladser, alment praktiserende læge, speciallæge m.m., med ønsket om at støtte vores beboere bedst muligt i deres udvikling dér, hvor deres behov er. Vi samarbejder endvidere med kommunens hjemmepleje i forhold til de beboere, der skal have injektioner (depotmedicin), insulin, sårpleje m.m. Hjemmeplejen kommer ugentligt i Bofællesskabet Kirsten Marie. Behandlingspsykiatrien er ligeledes en samarbejdspartner i det øjeblik, beboere fra Bofællesskabet Kirsten Marie indlægges. Samarbejdet er særlig tæt og struktureret op til udskrivning, så det bliver en god og ikke mindst tryg oplevelse for beboeren at komme hjem, og der er klare aftaler om, hvordan det foregår. Da Bofællesskabet Kirsten Marie er en del af Fonden Mariehjemmene, er der et naturligt samarbejde med flere af de 17 institutioner, herunder institutioner der arbejder med mennesker med sindslidelse. Bofællesskabet Kirsten Marie har endvidere samarbejde med frivillighedscentret i Lyngby- Taarbæk Kommune. Lige nu har vi en frivillig, der kommer fast i huset 1 gang ugentligt, hvor hun har Litteraturgruppe. Kendetegnet for Bofællesskabet Kirsten Marie er, at vi gerne søger viden og samarbejde med mange andre aktører, så vi kan udvikle os og blive et bedre tilbud til nuværende og kommende beboere.