Virksomhedsplan 2013

Transkript

1 Virksomhedsplan Plads til forskellighed

2 Indholdsfortegnelse 1 Organisatoriske oplysninger 2 Grundlaget for Bofællesskabet 3 Institutionens grundlæggende opgaver 3 Målgruppe 4 Bofællesskabets organisation 5 1 Særligt for løntilskudsjob /virksomhedspraktik mv. 6 Bofællesskabet og de tre huse A, B, C 7 Fagligt fundament 8 Samarbejdspartnere 14 Aktivitets- og værestedet 14 Udflytning fra bofællesskabet 22 Ydelser 22 Værdigrundlag og visioner 26 Opfølgning på udviklingsmål Udviklingsmål Afrunding 34

3 Organisation Institutionens navn Bofællesskabet Kirsten Marie. Adresse Vinkelvej 3-5, 2800 Kgs. Lyngby. Telefon Fax Hjemmeside Institutionstype Selvejende bofællesskab med driftsoverenskomst med Lyngby- Taarbæk Kommune. Lovgrundlag Kirsten Marie drives efter Lov om social service samt Lov om almene boliger 104 & Kapacitet Personalenormering 24 moderne 1. værelses lejligheder med stue, køkken og badeværelse. Aktivitets- og værested med i alt 30 pladser. 15 pladser til beboere fra bofællesskabet. 15 pladser til eksterne brugere. 16,8 fuldtidsstilling. Bestyrelsens sammensætning Servicedelen Boligdelen Forstander Souschef Ida Hoeck, formand. Tine Pedersen, næstformand. Peter Clemmesen Jørn Moos (udpeget af Lyngby Taarbæk Kommune) Gitte Hesselvig Jytte Skjøt Møller Ida Hoeck, formand. Tine Pedersen, næstformand. Peter Clemmesen Jørn Moos Gitte Hesselvig Jytte Skjøt Møller Ole Nilsson Christina Baad Jeppesen Organisatorisk tilhørsforhold Fonden Mariehjemmene, Virumgårdsvej 18, 2830 Virum

4 Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie Bofællesskabet Kirsten Marie blev etableret 15. marts 1999 i en dengang ny opført bygning, og afløste det privatejede Pensionat Søvighus, som Fonden Mariehjemmene overtog driften af 1. oktober Bofællesskabet Kirsten Marie har indgået driftsoverenskomst med Lyngby-Taarbæk Kommune. Det betyder, at bofællesskabet som selvejende institution har forpligtet sig til at yde støtte og omsorg til borgere med sindslidelse fra Lyngby-Taarbæk Kommune - mod at kommunen dækker alle udgifter hertil inden for et nærmere aftalt budget. Bofællesskabet består af 24 boliger med et tilknyttet aktivitets- og værested. Bofællesskabet er etableret efter Lov om social service samt Lov om almene boliger. 3 Institutionens grundlæggende opgaver Formål Bofællesskabet Kirsten Maries formål er: At medvirke til at voksne mennesker med funktionsnedsættelse grundet psykisk sårbarhed, støttes til at udvikle og/eller fastholde en positiv livskvalitet, psykiske, fysiske og sociale funktioner samt egen identitet via individuelle udviklingsforløb. Der er en forventning om - og arbejdes hen imod- at borgeren på sigt kan flytte i egen bolig, med eller uden støtte. Aktivitets- og værestedet Kirsten Maries formål er: At skabe trygge rammer for mennesker med sindslidelse, der har brug for et sted at være i hverdagen. At give brugerne mulighed for at indgå i socialt samvær med andre mennesker, fx danne fællesskaber - etablere samt vedligeholde bekendtskaber og/eller venskaber. At tilbyde forskellige aktiviteter, arrangementer og udflugter, som er bredt varieret og tilpasset brugernes aktuelle ressourcer, behov og ønsker. At yde udvikling og en helhedsorienteret indsats, der er afpasset det enkelte menneskes behov og ønsker. At styrke den personlige udvikling og den enkelte brugers mulighed for indflydelse på egen tilværelse. Aktivitets- og værestedet kan samtidigt indgå i bofællesskabets udslusningspolitik, således at beboere, der fraflytter bofællesskabet, kan benytte stedet som en naturlig tilknytning. Det kan samtidigt fungere som et sted, hvor mulige fremtidige beboere kan komme for at lære bofællesskabet nærmere at kende.

5 Målgruppe Bofællesskabets målgruppe er: Bofællesskabet Kirsten Marie er et botilbud til voksne borgere med funktionsnedsættelse på grund af psykiske lidelser. Borgerne har behov for individuel støtte, hjælp og omsorg til stabilisering af psykiske og sociale forhold samt udvikling af personlige ressourcer. Bofællesskabet Kirsten Marie er fortrinsvis målrettet borgere bosiddende i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det omfatter borgere i alderen ca år. Aktivitets- og værestedets målgruppe er: Aktivitets- og værestedet Kirsten Marie er målrettet voksne mennesker med sindslidelse, som har vanskeligt ved at benytte sig af samfundets almindelige muligheder for fritid og samvær og derfor har behov for et socialt tilhørssted og aktiviteter i mere beskyttede og trygge rammer. Alle brugere skal fortrinsvis være bosiddende i Lyngby-Taarbæk Kommune i eller uden for Kirsten Marie og skal være i kontakt med behandlingssystemet. Brugerne kan bo i egen bolig uden støtte eller med støtte fra fx hjemmehjælp, støtte- og kontaktperson mm. Henvendelse fra andre kommuner tages der stilling til i det enkelte tilfælde. 4

6 Bofællesskabets organisation og funktion Organisation Bestyrelse(r) i Bofællesskabet Kirsten Marie Bestyrelsen for servicedelen Ida Hoeck, formand Tine Pedersen, næstformand Peter Clemmesen Jørn Moos Gitte Hesselvig Jytte Skjøt Møller. Bestyrelsen for boligdelen Ida Hoeck, formand Tine Pedersen, næstformand Peter Clemmesen Jørn Moos Gitte Hesselvig Jytte Skjøt Møller. 5 Ole Nilsson Forstander Christina Jeppesen Souschef og afdelingsleder i AV sted Fonden Marie Hjemmene Regnskab, bolig og andre konsulentydelser Aktivitets- og værested Hus A Hus B Hus C Praktisk medarbejder Rengøring IT /web Frivillig medarb SKP / Mentor Ledelsen Den daglige ledelse består af forstander Ole Nilsson samt Christina Jeppesen som er souschef og afdelingsleder i Aktivitets- og værestedet. Christina Jeppesen fungerer ligeledes som stedfortræder for forstander, når denne ikke er til stede. Christina Jeppesen vil ligeledes deltage i mødeaktiviteter udenfor Kirsten Marie sammen med forstander og alene som repræsentant for bofællesskabet Kirsten Marie. Pr. 1. januar 2012 blev der etableret et ledelsesteam bestående Ole Nilsson og Christina Jeppesen. Bofællesskabet Kirsten Marie har et stærkt ledelsesteam - der til enhver tid - kan matche de krav og forventninger, der stilles til en moderne organisation som Bofællesskabet Kirsten Marie.

7 Personale Der er 30 ansatte medarbejdere i Bofællesskabet Kirsten Marie, og medarbejderne fordeler sig på nedenstående uddannelsesmæssige baggrunde: 3 pædagoger 5 ergoterapeuter 7 sosu-assistenter 1 beskæftigelsesvejleder 1 rengøringsmedarbejder 1 praktisk medarbejder 1 stud. med. 1 medarbejder med brugererfaringer (MB) 1 ergoterapeut stud. 1 sosu-assistent stud. 2 frivillige 6 timelønnede medarbejdere under uddannelse, som bruges ved sygdom etc. Der er løbende tilknyttet eksterne medarbejdere til kompetenceudviklende forløb. 6 Medarbejdergruppen er karakteriseret ved at være dedikeret i deres arbejde med beboere, pårørende og samarbejdspartnere. I Bofællesskabet Kirsten Marie er der tradition for lange ansættelser, der er medvirkende til en høj grad af stabilitet og kontinuitet i en kompleks samt udfordrende hverdag. Der er endvidere stor lyst og evne blandt medarbejderne til aktivt at indgå i kompetenceudvikling, ligesom medarbejdergruppen er nysgerrige, ansvarlige og omstillingsparate. Særligt for løntilskudsjob/virksomhedspraktik Løntilskudsjob/virksomhedspraktik, der udvikler og kvalificerer arbejdsledige borgere med henblik på afklaring af fremtidige uddannelse- og beskæftigelsesforhold, herunder forsørgelsesgrundlag. Bofællesskabet Kirsten Marie forpligter sig som ansvarlig arbejdsplads til at være en aktiv medspiller i vores samfund, herunder at være ledige borgere behjælpelige med at blive kvalificeret til ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Bofællesskabet Kirsten Marie har mulighed for at tilbyde løntilskudsjob/praktik til borgere, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Bofællesskabet Kirsten Marie vil have plads til 1-2 borgere i løntilskudsjob/virksomhedspraktik, og de kan være beskæftiget inden for de mange fagområder, der er til stede i Bofællesskabet Kirsten Marie. Borgerne får et bredt kendskab til fagområder som social- og sundhedsassistent, pædagog, ergoterapeut praktiske medarbejdere, administrative medarbejdere mv. Borgere i løntilskudsjob/virksomhedspraktik i Bofællesskabet Kirsten Marie vil aldrig overtage job fra andre, for vi anser løntilskudsjob/virksomhedspraktik som værende uddannelsesstillinger, der kvalificere den enkelte til ordinært job eller uddannelse- og ikke som en erstatning for en anden medarbejder.

8 Bofællesskabet Kirsten Marie stiller store krav til alle, der ansættes i løntilskudsstillinger/ virksomhedspraktik, men vi stiller aldrig større krav end den enkelte kan indfri. Der gælder således de samme muligheder og forventninger til alle ansatte, uanset om der er tale om en medarbejder i et løntilskudsjob/virksomhedspraktik eller enhver anden ansat. Ansættelse i en løntilskudsstilling/virksomhedspraktik sker i princippet på samme måde som ved ordinær ansættelse, dog rekrutteres der via Jobcenter eller privat aktør. Kandidaten vil herefter blive indkaldt til ansættelsessamtale i Bofællesskabet Kirsten Marie. Inden der formuleres en endelig aftale om ansættelse i en løntilskudsjob, skal der være en klar plan for forløbet udarbejdet i et samarbejde mellem Bofællesskabet Kirsten Marie, borgeren samt Jobcenter/anden aktør. Som en del af planen indskrives, hvilke kurser mv. den pågældende borger skal deltage i, for at sikre størst mulig succes med forløbet på Bofællesskabet Kirsten Marie. 7 Bofællesskabet Kirsten Marie samarbejder tæt med jobkonsulenter under hele forløbet, således at der sikres en høj og ensartet kvalitet omkring løntilskudsjob/ virksomhedspraktik. Fundament for ansættelse i løntilskudsjob i Bofællesskabet Kirsten Marie, bygger på Bofællesskabet Kirsten Maries værdier om troværdighed, ansvarlighed og ligeværd. Struktur Der er i alt 24 boliger i Bofællesskabet Kirsten Marie. Boligerne er fordelt i tre adskilte huse med henholdsvis 10, 10 og 4 ét-værelses lejligheder. Husene er forbundet med Aktivitets- og værestedet Kirsten Marie. Aktivitets- og værestedet er en integreret del af bofællesskabet, og benyttes af alle husets beboere samt eksterne brugere til social færdigheds-træning, samvær, fælles arrangementer, højtider mm. Husene med 10 boliger samt Aktivitets- og værestedet, er bygget i to etager - huset med 4 boliger er i én etage. Alle boliger er indrettet med bad, toilet og trinettekøkken. I hvert af husene med 10 boliger er der tillige indrettet fælles opholdsstuer samt køkken/spisestue, hvor måltiderne tilberedes og indtages. Huset med 4 boliger har kombineret køkken/spise- og opholdsstue til fælles brug. I kælderetagen er der blandt andet indrettet fælles vaskeri. De tre huse A, B, C. Hus A er en mindre skærmet enhed. Der tages udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer. Det tilstræbes at opretholde beboerens færdigheder såvel socialt som fysisk og psykisk. Det er begrænset, hvor meget beboerne mestre at deltage i både praktisk og socialt, men der er hele tiden fokus på, at de udfordres med henblik på udvikling. Hus B og C har mange fælles træk, og det kan umiddelbart være vanskeligt at se den store forskel, men nuancerne er til stede. I begge huse inddrages beboerne meget i dagligdagens gøremål. Forskellen er at det forventes, at man stabilt kan indgå i de daglige opgaver, som indkøb, madlavning, rengøring af fælles arealer samt husmøder mm. i Hus B.

9 I Hus C er det ikke et krav, at beboerne skal eller ikke skal kunne deltage i dagligdagens gøremål. Dette vurderes ud fra den enkelte beboers ressourcer og kompetencer. Husets målsætning er, at hver enkelt beboer byder ind med det, de hver især mestrer med henblik på at udvikle deres ressourcer og selvstændighed. Alle 3 huse rummer trygge og kontinuerlige rammer. Fagligt fundament Der arbejdes ud fra et helhedssyn på den enkelte beboer, hvor fokus er på ressourcer, udvikling, værdighed, nærvær og anerkendelse. Beboerne får støtte til at skabe en tilværelse med en så høj grad af livskvalitet som muligt for den enkelte. Dette suppleres med fokus på udviklingsmuligheder afspejlet af den enkelte beboers ressourcer og ønsker, under hensyntagen til dennes sindslidelse. 8 Der fokuseres på at skabe forudsigelighed og struktur ved planlægning og ved indarbejdelse af rutiner, således at dette på sigt kan blive en naturlig del, af den enkelte beboers hverdag. Der arbejdes ud fra nedenstående: Navn: Systematik: Effekt: Kognitiv miljøterapi. Kognitiv miljøterapi er en struktureret og problemorienteret form, der har til formål at lære den enkelte at ændre i tanke(r) og/eller handlemåder. Det handler meget overordnet om at erstatte negative automatiske tanker med alternative rationelle tanker. Via individuelle samtaler, evt. ud fra diverse skemaer. En integreret metode i det daglige arbejde som vi hele tiden forholder os til og arbejder ud fra. I nogle tilfælde meget specifikt. Beboeren støttes via samtale/skema til at omstrukturere automatiske negative tanker og fastsætte mål/delmål for egen indsats. Effekten er god og mærkbar i de aktuelle situationer/samtaler. Det virker angstdæmpende og giver beboeren ro både i de akutte situationer og de længerevarende forløb. På de længerevarende forløb oprettes en handleplan. Metoden giver beboerne konkrete strategier/ værktøjer som øger deres evne til at håndtere deres lidelse, tage ansvar og dermed få en bedre hverdag. Navn: COPM (Canadian Occupational Performance Measure) et ergoterapeutisk redskab.

10 Systematik: Effekt: Formålet med COPM er at udrede den enkelte beboers opfattelse af egen aktivitetsudførelse. COPM er et individualiseret ergoterapeutisk redskab til resultatmåling af beboerens egen vurdering af tilfredshed med udøvelsen af vigtige daglige aktiviteter. COPM fokuserer på beboerens egne roller og omgivelser og sikrer derved, at de identificerede problematikker er relevante for beboeren. At beboeren inddrages i processen sikre en beboercentreret indsats. Det gør det meningsfuldt for den enkelte og øger motivationen. Der er specifikke instruktioner og metoder for, hvordan COPM anvendes og scores og et dertilhørende undersøgelsesskema. COPM udføres første gang ca. en måned efter indflytning. Derefter løbende når der er arbejdet tilfredsstillende med de identificerede aktivitetsproblematikker/ønsker fra sidste COPM interview. Der aftales ved udførsel af COPM interview hvornår evalueringen skal finde sted. Det kan variere meget, da det afhænger af hvor mange og hvor omfattende problemer/ønsker der skal arbejdes med. COPM scoringerne/resultaterne dokumenteres i de årlige statusbeskrivelser/handleplaner. På den måde gøres beboernes progression synlig og målbar for både beboeren, Kirsten Marie og eksterne samarbejdspartenere. Via COPM identificerer beboeren konkrete mål/delmål som pågældende ønsker at arbejde med/udvikle. Efterfølgende fastsættes dato for evaluering i samarbejde med personalet og der udarbejdes endvidere en handleplan for den enkelte identificerede problematik. Det har en god effekt at inddrage beboeren på den måde. Det øger motivationen og gør forandringer over tid synlige. Nogle beboere kan opleve, at de ikke har gjort fremskridt i udførelsen af aktiviteter, men de oplever en større tilfredshed med udførelsen. Det kan skyldes, at de har fået større erkendelse af deres formåen/situation eller har fået fokus på andre værdier i deres liv. 9 Navn: Relations arbejde. Relations arbejde er det betydningsfulde møde mellem mennesker. Relations arbejdet er fundamentet for at føle sig værdsat og for at kunne arbejde med sig selv, etablere nye relationer og kunne indgå i andre sammenhænge.

11 Forankret i støttevejleder-funktionen indgår beboer og medarbejder i et ligeværdigt partnerskab og samarbejde med beboerens levede liv i fokus. Systematik: Relations arbejde beror på professionelt samvær og samtale præget af faglighed, autencitet, overblik, medmenneskelighed og nærvær med respekt for den enkeltes integritet. Relations arbejde kræver tid, da det giver ro og mulighed for at arbejde i det tempo den enkelte beboer kan magte. Relations arbejde baseres på et struktureret samarbejde med udgangspunkt i beboerens handleplan og aftale om rammerne for samarbejdet og støttevejlederens funktion og opgaver. 10 Effekt: Formålet er at skabe og fastholde en relation, hvor beboeren oplever tryghed, tillid og respektfuld tro på egen evne og ret til at bestemme over eget liv. Målet for dette fastsættes i samarbejde med beboeren i indflytningsfasen og udvikles evt. løbende. Det er altafgørende for den fremtidige udvikling, at der er en god relation mellem beboerne og personalet. Relations arbejde har stor effekt, og er derfor en stor del af det daglige arbejde. Navn: Selvhjælpsgruppe. Selvhjælpsgruppen er et trygt forum med tillid, hvor man kan/tør/må åbne sig. Der er fokus på: Rummelighed- at blive rummet og at lære at rumme andre. At give/modtage erfaringer/værktøjer/mestringsstrategier altså at dele med andre. At opfatte problemer som udfordringer. At afhjælpe følelsen af at være alene med sit problem. Brugerindflydelse at tage ansvar og ejerskab overfor gruppen, sig selv og de problemer man tumler med. At deltagerne får hjælp til at begynde en proces, der giver positive forandringer. At skabe sociale relationer og blive i stand til at bruge hinanden. Der er ingen konkret metode eller redskaber. Beboere og personalet vælger i et ligeværdigt samarbejde emner, der er relevante - og hvordan, der arbejdes med emnerne.

12 Systematik: Effekt: Emnerne er meget varierende og omhandler forskellige udfordringer/problemer i livet såvel som glæder/succeser. For at kunne deltage i gruppen er det altafgørende at deltagerne forstår og formår at overholde tavshedspligt. Personalets rolle er at fungere som ordstyrer. Endvidere skal personalet være rollemodeller ved at være aktive deltagere i gruppen, bidrage personligt/professionelt uden at blive privat og illustrere almindelige menneskelige problemer. Gruppen mødes gennemsnitligt 1-2 gange om måneden. Inden den enkelte deltager starter i gruppen er denne informeret om tavshedspligt, mål og metode samt hvad der forventes af deltagerne i en selvhjælpsgruppe ved et møde med alle gruppens øvrige deltagere. Deltagerne selv giver jævnligt umotiveret udtryk for, at de synes det har god effekt for dem at komme i gruppen og være en del af et åbent og trygt forum, hvor rammerne er så meget anderledes end i dagligdagen. Det har god effekt, at personalet deltager aktivt i samtalen på lige fod med beboerne. På den måde bliver det tydeligt for beboerne, at alle udfordringer i livet ikke nødvendigvis er sygdomsrelateret, men derimod almene. Det har endvidere vist sig at have en god effekt i forhold til beboernes evne/overskud til at rumme hinanden også udenfor gruppen. 11 Navn: Systematik: Social færdighedstræning. Social færdighedstræning fokuserer på udvikling og fastholdelse af sociale færdigheder. Social færdighedstræning øger evnen til at forstå og handle i sociale situationer, og til at håndtere problemer, konflikter og følelsesladede situationer. Den sociale færdighedstræning foregår hele tiden løbende eksempelvis i spisesituationer, diverse aktiviteter, møder, udflugter osv. både i husene og specielt i Aktivitets- og værestedet. Her holdes alle større arrangementer, der fejres højtider, ligesom der dagligt er et bredt udvalg af aktiviteter. Løbende. I samarbejde med beboeren fastsættes behov og ønsker for social færdighedstræning evt. ved et handleplansmøde. Ud fra dette udarbejdes en handleplan på træningen.

13 Effekt: Effekten er udviklingen af de sociale kompetencer, fx at omgås andre, rumme andre. Deltagernes kompetencer til at kommunikere mere effektivt med andre øges og de kan i højere grad reflektere over sig selv i relation til andre mennesker. Navn: Systematik: Effekt: Recovery. Der arbejdes ud fra tanken om, at mennesker med en sindslidelse kan komme sig helt eller delvist. Vores opgave består i at skabe så gode forudsætninger som muligt herfor. Tilgangen er ressourceorienteret, med fokus på de ressourcer det enkelte menneske har. Der er tale om en dyb, personlig samt individuel proces. Selvom recovery er en personlig proces, udfoldes processen med at komme sig i et socialt rum. Andre mennesker spiller derfor også en rolle. Løbende Målet er at blive i stand til at leve et tilfredsstillende og meningsfyldt liv på trods af de begrænsninger, en sindslidelse kan føre med sig. Det tager tid at komme sig, og det er individuelt, hvor lang tid det tager og i hvilken grad, men sindslidelsen skal ikke ses som en integreret del af den enkelte. 12 Navn: Systematik: Whole Life medborgerskab. Der arbejdes ud fra en helhedsorienteret indsats, som tager udgangspunkt i mennesker frem for systemer og strukturer. Vi ser psykiske problemer i relation til hele livet og møder hele mennesker, - som gyldige borgere; med færdigheder, rettigheder, behov, roller og vaner, på lige fod med alle andre borgere i samfundet. Der arbejdes med medindflydelse samt medansvar med henblik på at udvikle beboernes selvstændighed og medborgerskabskompetencer. Løbende Målet er at støtte beboerne til at udvikle deres medborgerskabskompetencer og blive mere selvstændige og dermed rustet til at kunne klare et liv i egen bolig på sigt.

14 Effekt: Effekten ses ved at beboerne udvikler deres kompetencer, selvstændighed og evne til at handle hensigtsmæssigt på hverdagens udfordringer. Navn: Systematik: Effekt: Motivationsarbejde. En væsentlig del af støtten er motivationsarbejde. Der er fokus på, at motivere beboeren til at modtage de ydelser, der for den enkelte er meningsfulde - og som det fagligt vurderes, at den enkelte vil kunne profitere af. Der tages udgangspunkt i muligheder/ressourcer frem for begrænsninger. Via COPM og støttende samtaler hjælpes beboerne til at identificere aktivitetsproblematikker, ønskede mål og hvad der for dem er meningsfuldt og dermed motiverende at arbejde med i forhold til den enkeltes udvikling, Løbende Målet er at motivere beboerne til deltagelse og at tage ansvar og del i deres egen udvikling. Effekten ses, når det lykkedes at få beboerne til at deltage i aktiviteter, hvorigennem de udvikler sig både fysisk, psykisk og socialt ved at få implementeret meningsfulde aktiviteter i deres hverdag. 13 Navn: Pædagogisk plan. Der tilrettelægges kort tid efter indflytning en pædagogisk plan for den enkelte beboer, i overensstemmelse med kommunens 141 handleplan og beboerens egne ønsker ud fra de ressourcer Bofællesskabet Kirsten Marie har til rådighed. Den pædagogiske plan (skemaet) udarbejdes i dialog med den enkelte beboer for at sikre, at vedkommende får indflydelse på eget liv. Systematik: Planen tages op minimum 1 gang årligt. Den pædagogiske plan har til formål at beskrive og dokumentere, hvordan indsatsen konkretiseres og omsættes til praksis. Planen skal indeholde delmål, mål og aftaler inden for de ydelser, som

15 indgår i bevillingen. Derudover skal den rumme de aftaler, som træffes mellem beboeren og medarbejder - og som danner rammen om det konkrete samarbejde. Effekt: Planen skal sikre, at der i det daglige arbejdes målrettet hen imod, at beboeren udnytter sine kompetencer og udviklingsmuligheder med henblik på at opnå den livskvalitet og det hverdagsliv, som den enkelte beboer har ressourcer til og ønske om at opnå. 14 Samarbejdspartnere Bofællesskabet Kirsten Marie har et stort netværk af samarbejdspartnere, og særlig tæt er samarbejdet med Lyngby-Taarbæk Kommune, med hvem bofællesskabet har en driftsaftale, og derfor er en vigtig samarbejdspartner. I Lyngby-Taarbæk Kommune er der endvidere samarbejde med den kommunale institution Slotsvænget og ikke mindst med den anden selvejede aktør i den lokale socialpsykiatri, NETTET. Da Bofællesskabet Kirsten Marie ikke bare har beboere fra Lyngby-Taarbæk Kommune, er der endvidere samarbejde med omegnskommuner og én enkelt kommune på Fyn. Der er desuden et samarbejde med behandlingspsykiatrien. Da Bofællesskabet Kirsten Marie er en del af Fonden Marie Hjemmene, er der et naturligt samarbejde med flere af de 18 institutioner, herunder flere institutioner der arbejder med mennesker med sindslidelse. Bofællesskabet Kirsten Marie har endvidere samarbejde med en række interesseorganisationer. Kendetegnet for Bofællesskabet Kirsten Marie er, at vi gerne søger viden og samarbejde med mange andre aktører, således at vi kan udvikle os og blive et bedre tilbud til nuværende og kommende beboere. Aktivitets- og værestedet Aktivitets- og værestedet er overordnet delt i to. Det et til dels et aktivitetssted, hvor der er vægt på udvikling hos beboerne via deltagelse i diverse aktiviteter fokus på at tilbyde aktiviteter der appellerer til kompetenceudvikling og desuden giver den enkelte mulighed for gode oplevelser og samvær sideløbende med en personlig udvikling finder sted. Det er desuden et værested/ Lad mig være sted, hvor de beboere/brugere der har et behov for og ønske om at have et sted der tilbyder en kop kaffe, samvær og nærvær rummes uden krav om deltagelse i diverse aktiviteter med henblik på udvikling.

16 Aktivitetsdelen består eksempelvis af tegne- og maleundervisning, gå-gruppe/løbegruppe, litteraturgruppe, musikcafé, filmcafé, kreative aktiviteter, forskellige idrætstilbud, udflugter, afspænding, fredagscafé, brunchmøde, madklub, foredrag, arrangementer, ferier, fester mm. Nedenfor er en beskrivelse af nuværende aktiviteter i Aktivitets- og værestedet. De ændrer sig jævnligt, da vi hele tiden er meget fleksible og justerer udbuddet af tilbud/aktiviteter i samarbejde med beboerne/brugerne, således at de matcher deres ønsker, behov og kompetencer. Navn: Systematik: Effekt: Tegne/maling og andre kreative aktiviteter. Til tegne-/maling kommer der underviser udefra, som selv er kunstner - og rigtig dygtig til at motivere til kreative aktiviteter, udfordre og udvikle beboernes og brugernes kreative kompetencer, samt give konstruktiv feedback på dét den enkelte arbejder med. Der er ugentligt kreative formiddage, hvor der arbejdes på diverse kreative projekter. Beboerne/brugerne er med til at bestemme, hvad de har lyst til at arbejde med, fx grammofonpladeskåle, sæbe, olier, collager, bælter, smykker mm. Mange beboere/brugere er rigtig glade for tilbuddet om kreative aktiviteter og sætter stor pris på muligheden for at udfolde deres kreative side. Det afleder og flytter fokus fra eks. negative tanker, psykotiske symptomer mm. Der ligges vægt på beboerinddragelse, medbestemmelse, forudsigelighed, afledning og god planlægning. Tanken er at tilrettelægge den enkelte aktivitet, således at brugerne udfordres tilpas i forhold til tilstedeværende ressourcer. Ugentligt. Tegne/maling mandag, kl Kreative formiddage tirsdag, kl Målet er at give brugerne mulighed for at fordybe sig og udvikle sig gennem kreative aktiviteter, samtidig med de bliver afledt fra hverdagens problematikker/negative tanker mm. Den positive effekt er tydelig - især undervejs i processen, men bestemt også efterfølgende, når brugerne har skabt noget de er stolte af og får positive tilbagemeldinger på fra øvrige brugere. 15 Navn: Udflugter/ferier og gå-gruppe. Deltagelse i udflugter/ferier og gå-gruppe/løbegruppe er en måde, hvorpå brugerne kommer ud og bliver en del af verdenen udenfor Kirsten Marie, samtidig med deres sociale kompetencer udfordres og udvikles og de udøver motion. Der lægges vægt på gode

17 oplevelser, afledning og kompetenceudvikling, samt stimulation ved at deltage i noget nyt og anderledes end det hverdagen ellers byder på. Det er en god måde at have samtaler på, da det for mange er nemmere at åbne sig, mens man er aktiv - og andet end en selv er i fokus. Systematik: Effekt: Motivationsarbejde, beboerinddragelse, relations arbejde, kompetenceudvikling og social færdighedstræning. Ugentligt og derudover efter behov og når lysten/overskuddet er der. Målet er at udfordre brugerne og deres kompetencer, samt give dem mulighed for at få gode oplevelser og udvikle sig fysisk, psykisk og socialt gennem disse. Desuden at aflede brugerne fra hverdagens problematikker/negative tanker og introducere dem til samfundet udenfor Kirsten Marie. Effekten er god og mærkbar i de aktuelle situationer, hvor brugerne udtrykker glæde for forskellige oplevelser - og desuden over at få en pause fra deres problematikker. Effekten ses også ved at brugernes kompetencer/færdigheder i forhold til at være samfundsborger udvikles, fx det at være blandt andre (rumme og blive rummet social færdighedstræning), at benytte offentlig transport, benytte sig af lokal samfundets tilbud/muligheder mm. 16 Navn: Afspænding. Mange af brugerne har et stort behov for at blive støttet i at stoppe op og give sig selv en pause i hverdagen. Til afspænding støttes brugerne i at slappe af, mærke sig selv, være nærværende og finde ro. Afspændingen foregår ved, at alle deltagere ligger på madrasser med et tæppe over sig. Nogle få ønsker at sidde op. Der veksles mellem afspænding til afstressende musik, hvor den enkelte får ro til at fordybe sig - og afspænding, hvor brugerne guides verbalt gennem seancen. Systematik: Ugentligt. Hver tirsdag, kl Effekt: Målet er, at øge brugernes kropsopfattelse og støtte dem i at finde ro og være nærværende. Brugerne giver udtryk for, at afspændingen afhjælper angst og mindsker uro/rastløshed.

18 Navn: Systematik: Effekt: Idrætstilbud LIMONE. LIMONE er et idrætstilbud til mennesker med sindslidelse i Lyngby- Taarbæk Kommune. Mange af brugerne kæmper med overvægt, diabetes mm., hvorfor vi fokuserer meget på, at motivere brugerne til fysisk aktivitet. Der er evidens for en positiv effekt af fysisk aktivitet som supplement/erstatning til medicinsk behandling for mennesker med sindslidelse. Det er en god måde at være sammen med andre på - og dermed giver det også en mulighed for at udvide og styrke det sociale netværk. Erfaringsmæssigt er det vanskeligt for mange brugere at komme af sted - og vi ligger derfor stor energi i motivationsarbejdet. Hver torsdag tager vi fast til fitness i LIMONE, hvor vi stiller husets bus til rådighed. Inden afgang tilbereder vi lækre sunde smoothies, som de fysisk aktive kan nyde sammen. Ugentligt og når der er lyst/overskud til det, samt ved ekstraordinære arrangementer. Målet er at støtte brugerne i fysisk aktivitet og positiv livsstil, samtidig med deres psykiske og sociale kompetencer udfordres og udvikles. Brugerne selv måler som udgangspunkt effekten på fysiske resultater, men mærker også de psykiske og sociale sidegevinster ved større overskud og højere humør efter at have været afsted. 17 Navn: Brunchmøde. Vi har brugernes aktuelle ønsker og behov i fokus, og de inddrages derfor i planlægningen af, hvad der skal foregå i Aktivitets- og værestedet. Ca. en gang om måneden holder vi brunchmøde, hvor vi starter med at planlægge den kommende måned - og derefter tilbereder og spiser vi brunch sammen. Ofte skal brugerne støttes i at få defineret og klargjort behov samt interesser. Der ligges vægt på beboerinddragelse, medbestemmelse, forudsigelighed og god planlægning. Motivations- og relationsarbejdet er centralt. Systematik: Månedligt. Torsdag, kl

19 Effekt: Målet er at tilrettelægge den kommende måned, således at forskelligheden i brugergruppen udfoldes ved at der er tilbud som passer til alles interesser, ønsker og behov og brugerne udfordres tilpas i forhold til tilstedeværende ressourcer. Brugerne udtrykker for at være med i planlægningen og at deres ønsker høres og imødekommes. Dette er medvirkende til at øge motivationen for deltagelse i aktiviteterne. Navn: Madklub Mange af vores eksterne brugere bor alene. Det er meget begrænset mad mange fa r lavet og ikke altid sa varieret og sundt. Vi tilbyder derfor at de eksterne kan komme og fa et lækkert, sundt og billigt ma ltid mad hver torsdag aften og desuden være med til at tilberede det. Der er i denne aktivitet ogsa stor vægt pa fællesskab og det at etablere nye bekendtskaber og/eller venskaber samtidig med der er plads til at tale om og dele erfaringerne/udfordringerne ved at bo i egen bolig. Der ligges vægt pa brugerinddragelse, medbestemmelse, nærvær, plads til forskellighed og kompetenceudvikling. Motivations- og relations arbejde er centralt. 18 Systematik: Ugentligt. Torsdag kl Selve madklubben fra kl er kun for eksterne bruge, da vi mærker et behov for de ogsa har deres eget forum. Fra kl er der a bent for alle brugere og beboere i Kirsten Marie. Husets personale støder til og overtager fra kl. 19. Effekt: Praktisk: Ma let er at give de eksterne brugere et forum der er deres, hvor der er plads til at dele oplevelser og erfaringer, fa et godt og sundt ma ltid mad og udvikle sine sociale kompetencer sa vel som køkkenegenskaber. Brugerne selv udtrykker glæde for at være med i Madklubben ba de i forhold til maden og det sociale. Stemningen er altid god. Beboerne skal tilmelde/framelde sig senest onsdag kl. 16 hver uge sa ledes vi ved hvor mange der skal handles ind til. Dette gøres pa et skema/menuplan Madklub som hænger fast pa opslagstavlen. Der skal hver gang handles, laves mad og ryddes op. Brugerne inddrages i disse aktiviteter ud fra de ressourcer de hver især har. Det er et fælles projekt!

20 Der skal være minimum 2 deltagere for madklubben gennemføres. Der er 5 deltagere som er mere eller mindre faste. For at øge overførelsesværdien, altsa at lave mad der er realistisk brugerne selv har mod pa at tage med sig og lave i egne lejligheder tages der udgangspunkt i hvordan færdigretter kan piftes op og gøres lækre og ikke mindst sunde til fornuftige priser. 19 Navn: Systematik: Effekt: Film-/musikcafé. Musik-/filmcafé er stedet, hvor brugerne selv medbringer film og musik. Det at dele film og musikoplevelser udløser ofte god stemning samt snak om minder, der giver anledning til at dele oplevelser og erfaringer. Social færdighedstræning er en stor del af aktiviteten, da det handler om at lytte og give plads, samt dele og give. Ugentligt. Tirsdag, kl Hver anden uge er det musikcafé og hver anden uge filmcafé. At skabe et hyggeligt og stemningsfuldt forum med musik- og filmoplevelser i centrum. Brugerne har mulighed for at dele såvel gode som dårlige minder, erfaringer mm., samtidig med de er underholdt, afledt fra hverdagens problematikker/negative tanker og en del af et fællesskab. Effekten er hyggeligt samvær i trygge og kendte rammer med god stemning. De sociale kompetencer udvikles og flere brugere går roligere hjem efter at være blevet afledt og mødt positivt. Navn: Arrangementer/fester. For at støtte op om fællesskabet og desuden for at bryde med alvoren og give plads til sjov og hygge, har vi mange festlige traditioner i Kirsten Marie, som vi værner om. Aktiviteterne foregår i Aktivitets- og værestedet. Det er her vi ofte invitere samarbejdspartnere andre botilbud/aktivitets- og væresteder med henblik på mulighed for udvidelse af netværk. Beboerne/brugerne inddrages i det omfang de har lyst til det i planlægning og praktiske forberedelser. Der sørges for at gøre dette,

21 Systematik: Effekt: således at alles behov og ressourcer/kompetencer såvel som begrænsninger tilgodeses. Der er mange faste traditioner i forbindelse med diverse fester/arrangementer, bl.a. i forhold til de forskellige helligdage/højtider, som vi går meget op i - samtidig med at vi er åbne og meget fleksible i forhold til nye forslag og gør meget ud af brugerinddragelse. Af faste årlige fester/arrangementer kan eksempelvis nævnes jazzfestival, fastelavnsfest, påske- og julefrokost, julemarked, sommerbanko, pårørende dag. Målet er at styrke fællesskabet, at dyrke de sociale kompetencer og udfordre brugerne/beboerne, at bryde med hverdagen og alvoren samt have det sjovt og festligt sammen på tværs af husene i Kirsten Marie - og med eksterne brugere. Effekten er højt humør og god stemning blandt beboerne/brugerne, styrkelse af netværk og udvidelse/vedligeholdelse af bekendtskaber/venskaber samt afledning. 20 Navn: Systematik: Effekt: Fredagscafé. Hver fredag eftermiddag holdes der fredagscafé i Aktivitets- og værestedet. Det er meget forskelligt, hvad der er på programmet eksempelvis spil, quiz, Wii, bordfodboldkonkurrence, spil i haven, sang, lækkerier. Hensigten var fra start af, at have en anderledes dag i ugen, hvor det centrale skulle være fællesskab og samvær på tværs af husene, hvor både beboere og personaler deltager. Alle husets beboere og personaler mødes og har det det rart og sjovt sammen samt ønsker hinanden god weekend. Brugerinddragelse, motivationsarbejde, relations arbejde. Ved det månedlige brunchmøde er brugerne med til at bestemme, hvad der skal foregå i hver enkelt fredagscafé. Målet er at styrke fællesskabet og den enkeltes sociale kompetencer. Desuden at have et ugentligt forum, hvor både personalet og beboerne samt brugerne mødes på tværs i Kirsten Marie. Brugernes afledes fra hverdagens problematikker/negative tanker, der grines, hygges og fællesskabet blomstrer. Alle går på weekend med gode oplevelser.

22 Navn: Systematik: Effekt: Foredrag/temadage. Der er gennem årene afholdt flere foredrag/temadage i Aktivitetsog værestedet. Vi lytter til brugernes behov og ønsker samt opsøger aktuelle personer/emner, der kan være interessante at få ud med henblik på kompetenceudvikling, socialt samvær mm. Vi har eksempelvis haft dage med førstehjælp, brandkursus, information om arbejde, netværksfamilier, idrætstilbud. Zara Sobel har fortalt om positiv psykologi, der har været en sexolog, som fortalte om seksualitet og sindslidelse mm. Observation og afdækning af brugernes behov og ønsker, motivationsarbejde. Der handles på ønsker og behov, når disse opstår. Relevante emner/personer kontaktes. Målet er kompetenceudvikling. Brugernes kompetencer udvikles og styrkes, hvilket skaber glæde og øger selvstændigheden hos den enkelte. 21 Navn: Systematik: Økonomiforståelse. Økonomi er en svær størrelse for mange af bofællesskabets nuværende og tidligere beboere. Erfaringer viser, at beboerne ikke har de nødvendige kompetencer til at håndtere en hverdagsøkonomi. Der undervises i mindre grupper og individuelt efter behov, og undervisningen varetages af timelønnet medarbejder med speciale i økonomi. Der arbejdes med fysiske skabeloner, der er særligt udviklet til bofællesskabets beboere, og for de deltagere der har mod på det, arbejdes der med skabeloner mv. på computer. Deltagerne vil blive introduceret til netbank, Nem ID, E-boks, PBS, SMS saldo mv. Der vil være undervisning i gruppe hver 14. dag, og hertil kan kombineres individuel rådgivning efter nærmere aftalt behov. Målet er af den enkelte beboer bliver præsenteret for redskaber, der gør vedkommendei stand til at kontrollere sin økonomi og/eller få

23 indsigt i de mange værktøjer, der i dag gøres brug af i en moderne økonomisk hverdag. Effekt: Effekten er, at den enkelte beboer får indsigt i sin egen økonomi, således at han/hun kender de muligheder og begrænsninger, der findes i sin økonomi, hvilket medvirker til en tryghed omkring økonomien. Udflytning fra bofællesskabet Grundtanken bag at bo i Bofællesskabet Kirsten Marie er, at den enkelte beboer fraflytter Bofællesskabet Kirsten Marie, når denne er klar til at bo i egen bolig. For de fleste beboere vil der være tale om en krævende og spændende udviklingsproces over flere år. 22 Når beboeren første gang stifter bekendtskab med Bofællesskabet Kirsten Marie, bliver den enkelte mødt med en særlig forventning, om at han/hun vil arbejde aktivt for at tilegne sig de kompetencer, der skal være til stede med henblik på en tryg og planlagt udflytning på et senere tidspunkt. Dette er dog først aktuelt, når den enkelte beboer er klar til det, hvilket er meget individuelt. I bofællesskabet Kirsten Marie er der tilknyttet en støtte-vejleder til den enkelte beboer. Den enkelte beboer og støtte-vejlederen arbejder aktivt med de mål, de sammen har fastsat. Dette sker i et særligt samarbejde med sagsbehandler og den udarbejdede handleplan. Når beboeren sammen med støtte-vejleder og sagsbehandler er enige om, at de nødvendige kompetencer er til stede til at kunne fraflytte Bofællesskabet Kirsten Marie, indstilles beboeren til bolig. Beboeren ønsker som oftest at bo i Kgs. Lyngby, da vedkommende således kan vedblive med at have den nødvendige kontakt til Bofællesskabet Kirsten Marie. Det giver ligeledes mulighed for at beboeren kan bibeholde sin støtte-vejleder - og kontakten har stor betydning for den succesfulde udflytning samt i forhold til fremtiden i egen bolig. Ydelser 85 Ydelsens indhold Ydelserne har udgangspunkt i en faglig vurdering og bevillingen, hvor hensigten er at understøtte borgerens hverdag og den enkeltes mulighed for at blive så selvstændig og selvhjulpen som muligt. Der er blandt andet sigte på: - At forbedre mulighederne for borgerens livsudfoldelse gennem kontakt, støtte og omsorg samt tilbud om samvær og aktiviteter. - At vedligeholde og forbedre borgerens sociale og personlige funktionsniveau samt udviklingsmuligheder. - At forebygge eskalering af problemer.

24 Ydelsen kan omfatte: Praktisk bistand i hjemmet ud fra selvhjælpsprincippet, fx indkøb, madlavning, rengøring, tøjvask samt personlig hygiejne. Støttende samtaler, fx til at håndtere hverdagen og sindslidelsen, fastholde aftaler, træffe valg, tage ansvar for egne beslutninger, blive mere klar på egne behov og ønsker. Hjælp til planlægning og strukturering af hverdagen, fx planlægning og prioritering af daglige gøremål, skabe forudsigelighed og struktur, styre egen økonomi, adfærdsregulerende støtte og vejledning. Træning af sociale og praktiske færdigheder, fx træne daglige og sociale færdigheder/kompetencer, herunder indkøb, rengøring, kørsel med offentlige transportmidler, læge- og tandlægebesøg, cafébesøg, invitere gæster, besøge venner, komme i dagtilbud. 23 Støtte til deltagelse og ledsagelse i aktiviteter udenfor boligen, fx støtte til at deltage i almindelige tilbud i lokalmiljøet, særligt tilrettelagte tilbud, væresteder, klubber, idræt mm. med henblik på at bryde og forebygge eventuel ensomhed og isolationstendens. Støtte til at vedligeholde eller opnå kontakt til socialt netværk, fx støtte til at kontakte/besøge familie/nærtstående, venner og bekendte samt deltagelse i diverse arrangementer, fester mm. Støtte borgeren i samtaler med andre i netværket med henblik på at give indblik i borgerens ressourcer og manglende kompetencer. Støtte til at deltage i aktiviteter i Aktivitets- og værestedet Kirsten Marie, fx træne relationer i trygge og forudsigelige rammer, træne sociale og praktiske kompetencer sammen med andre samt deltage i konkrete gruppeaktiviteter, som fx male-, musik- eller madlavningsgruppe, afspænding, gåture, udflugter mm.. Støtte til at samarbejde med psykiatriske systemer og øvrige strukturer, fx kommunen, egen læge, speciellæger, jobcenter, distriktspsykiatrien mm. Særlig mentor støtte i forbindelse med beskæftigelse Der ydes endvidere en særlig støtte og rådgivning til eksterne borgere, der er i beskæftigelse, på vej i beskæftigelse eller har svært ved at fastholde en beskæftigelse. Mentor hjælper borgeren med at se de mønstre, der medvirker til at borgeren fungere godt ift. sin arbejdsplads, og mentor hjælper endvidere borgeren til at se uhensigtsmæssige mønstre, der er forstyrrende ift. arbejdet. Mentor har fokus på hele personen og de ressourcer der er til stede, og gennem samtale og praktiske øvelser støttes borgeren i at forøge andelen af konstruktive handlinger, således at borgeren kan genskabe eller etablere et stabilt og trygt forløb ift. arbejdet. Mentor tager ligeledes gerne med ud på arbejdspladsen og fortæller og/eller underviser de nærmeste kolleger i, hvordan de bedst støtter op omkring en kollega, der er psykisk sårbar, således at de på arbejdspladsen undgår gætterier, rygter mv. ift. den psykisk sårbare.

25 Ydelsens omfang Støtten igangsættes efter henvisning fra sagsbehandler i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor også omfang og varighed af støtten fastsættes. Medarbejderen besøger som oftest borgeren på aftalte tidspunkter. Støtten foregår som hovedregel på hverdage mellem kl i borgerens hjem. I særlige tilfælde sker kontakten efter kl. 16. I særlige tilfælde kan der forekomme opsøgende arbejde, fx i forbindelse med forværring af en sindslidelse. 24 Der tilbydes besøg ved hospitalsindlæggelse eller lign. 104 Ydelsens indhold Åbningstiderne i Aktivitets og Værestedet er: Alle ugens dage kl det er ikke alle timer der er dækket ind af personaler fra Aktivitetsog værestedet, men der er altid personale at finde og gå til i huset i dette tidsrum. I weekenden benyttes Aktivitets- og værestedet af bostedet til fælles spisning og socialt samvær. Aktivitets- og værestedet fungerer som et aktivitetssted, hvor brugerne kan deltage i forskellige aktiviteter som fx madlavning, tegne/maling, udflugter, og samtidig som et værested, hvor brugerne kan komme uforpligtende og få en kop kaffe, læse avisen og få socialt samvær. Tilbuddet er fleksibelt sammensat og kan opdeles i fire hovedområder: Støtte til at afdække og afklare interesser, ønsker, kompetencer og behov i forbindelse med samværs- og aktivitetstilbud. Brugernes ønsker og behov for aktiviteter afdækkes med henblik på udvikling, motivation og indflydelse i forhold til den enkelte brugers livsudfoldelse. Der afholdes blandt andet brunchmøde en gang om måneden, hvor medarbejdere og brugere i samarbejde planlægger, hvilke aktiviteter og arrangementer, der skal foregå den kommende måned. Der er løbende opfølgning i forhold til såvel interne som eksterne brugere med henblik på fleksibilitet og muligheder i dagligdagen, aktiviteter, idéer til udflugter m.m. Støtte til at indgå i og deltage i sociale fællesskaber og samvær med andre. Brugerne støttes i at være en del af et socialt fællesskab. Medarbejderne støtter i konfliktsituationer og i at gøre vanskelige situationer håndterbare. Brugerne skal opleve tryghed, og tilbuddet skal være medvirkende til at skabe tydelige og genkendelige rammer, hvor sociale fællesskaber udvikles og trives. Støtte til at indgå i og deltage i forskellige aktiviteter. Brugerne støttes i at deltage i diverse aktiviteter såvel i Aktivitets- og værestedet Kirsten Marie som i aktiviteter udenfor huset.

26 Flere aktiviteter lægges fast på bestemte ugedage hvilket giver stabilitet og gør det forudsigeligt for brugerne i forhold til hvad de kan forvente af aktiviteter. Der hænges opslag op om aktiviteter, hvor brugerne tilmelder sig. Dette er med til at fastholde brugerne i at deltage, ligesom vi kan følge op og støtte brugeren i at deltage. Støtte til personlige forhold. Brugerne støttes i sundhedsmæssige henseende. Der er fx fokus på, at tilbyde en sund og varieret kost, ligesom brugerne støttes i at reflektere over kost og livsstil. Der tilbydes vejledning og dialog ved forandringer i brugerens helbred, fx ved diabetes. Observeres forandret sindstilstand hos en bruger, drøftes det i et samarbejde mellem brugeren og kontaktpersonen med henblik på forståelse og eventuelt løsning af problemet. Det kan endvidere omhandle brugerens økonomiske mellemværende med Aktivitets- og værestedet, fx i forhold til aktiviteter, kost mm. 25 Samværsdelen kan fx være samtaler, drøftelser, nyhedstime, spil (fx Nintendo Wii, dart og bordfodbold), hygge, fælles spisning, madlavning, indkøb, rengøring, massage. Aktivitetsdelen kan fx være tegne- og maleundervisning, gå-gruppe, musikcafé, filmcafé, kreative aktiviteter (udarbejdelse af smykker, tasker, decopage m.m.), forskellige idrætstilbud, udflugter, fredagscafé, brunchmøde, arrangementer, fester. Ydelser, der ikke indgår Der ydes ikke tilbud om hjælp til personlig hygiejne, pleje m.m. 107 Ydelsens indhold I Bofællesskabet Kirsten Marie kan den enkelte beboer få støtte efter 85 i Lov om social service. Ydelserne tilbydes inden for den ramme af aktiviteter, som hverdagen består af. Nogle ydelser tilbydes individuelt, andre ydelser tilbydes til flere beboere på samme tid og ofte tilbydes flere ydelser på én gang. Det gælder fx støtte til at tilberede måltider, det at spise sammen og den efterfølgende oprydning, eller til at indgå i sociale sammenhænge i huset samt i Aktivitets- og værestedet. Hensigten er, at understøtte beboerens hverdag og den enkeltes mulighed for at blive så selvstændig og selvhjulpen som muligt. Ydelsen kan omfatte: Støttende samtaler, fx til at håndtere hverdagen og sindslidelsen (herunder reaktionsmønstre og tanker), fastholde aftaler, træffe valg, tage ansvar for egne beslutninger, blive mere klar på egne behov og ønsker, sygdomsindsigt, fornemme egne og andres grænser, konflikthåndtering, adfærdsregulerende støtte og vejledning. Hjælp til planlægning og strukturering af hverdagen, fx planlægning og prioritering af daglige gøremål, skabe forudsigelighed og struktur, styre og administrere egen økonomi, indgå i fællesskabet.

27 Træning af sociale og praktiske færdigheder, fx at træne daglige og sociale færdigheder/kompetencer, herunder støtte til personlig hygiejne, indkøb, madlavning, kostvejledning, rengøring, tøjvask, kørsel med offentlige transportmidler, læge- og tandlægebesøg, cafébesøg, at invitere gæster, besøge venner, komme i dagtilbud. Støtte til deltagelse og ledsagelse til aktiviteter udenfor bofællesskabet, fx støtte til at deltage i almindelige tilbud i lokalmiljøet, særligt tilrettelagte tilbud (væresteder, klubber, idræt) med henblik på at bryde og forebygge eventuel ensomhed og isolationstendens. Det kan ligeledes være i relation til lønnet eller frivillig beskæftigelse, kontakt til jobcenter, deltage i jobafklarende samtaler samt opfølgningssamtaler og undersøgelse af uddannelsesmuligheder samt behandling. Det kan også være biograf- og teaterturer samt ferier. 26 Støtte til at vedligeholde eller opnå kontakt til socialt netværk, fx støtte til at kontakte/besøge familie/nærtstående, venner samt bekendte og deltagelse i diverse arrangementer (fx fester, overnatning mm.). Støtte beboeren i samtaler med andre i netværket med henblik på at give indblik i beboerens ressourcer og manglende kompetencer. Deltage i aktiviteter i Aktivitets- og værestedet Kirsten Marie, fx at træne relationer i trygge og forudsigelige rammer, træne sociale og praktiske kompetencer sammen med andre samt deltage i konkrete gruppeaktiviteter, som fx male-, musik- eller madlavningsgruppe, afspænding, gåture, udflugter. Samarbejde med psykiatriske systemer og øvrige strukturer Med henblik på at optimere en koordineret indsats i forhold til psykiatriske systemer og øvrige strukturer, deltager Bofællesskabet Kirsten Marie blandt andet i et formaliseret samarbejde med Distriktspsykiatrien Virum. Ydelsens omfang Der er medarbejdere til rådighed alle ugens dage mellem kl I tidsrummet mellem kl er der en sovende nattevagt i huset, som beboerne kan kontakte, hvis der er behov herfor. Værdigrundlag At der vises respekt og gives plads til den enkelte beboers personlighed, behov og ønske for udvikling. At beboere og personale har medindflydelse og medansvar for det sociale fællesskab, de praktiske opgaver og graden af involvering. At der udvises tolerance og accept, stilles krav og gives støtte til den enkelte beboer. At der er fokus på ressourcer frem for begrænsninger. At beboerens bolig respekteres som ukrænkelig og at fællesarealerne benyttes efter ønske. Visioner At Kirsten Marie er et bofællesskab: hvor beboerne ved støtte/vejledning får lyst til og bliver i stand til at tage ansvar for og hånd om egen og fællesskabets tilværelse.