Skolestruktur. Vejen synes nu at være banet for en fællesskole. Børnehaveforældrene bliver inddraget i beslutningsprocessen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolestruktur. Vejen synes nu at være banet for en fællesskole. Børnehaveforældrene bliver inddraget i beslutningsprocessen."

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. juni Dansk Skoleforening for Sydslesvig Redaktionskomite: Per Gildberg, Bent Borg og Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Eleverne får fremover mulighed for at kreere deres egne -sider. Gustav Johannsens-Skolens R9a lægger ud med at skrive om, hvor sundt det er at dyrke sport og motion. Det har de haft som emnearbejde. Her øver eleverne sig på en ombrydningsskærm på Flensborg Avis. Eleverne bryster sig af, at de er den mest sporty klasse på Gustav Johannsen. Deres kondital kunne tyde på, at det ikke bare er pral. Midtersiderne 4 og 5 Ny hal. Ejderskolen i Rendsborg har måttet vente i 25 år. For nylig gik drømmen i opfyldelse. Takket være en storstilet gave fra A.P. Møller fonden og en ekstra bevilling fra Femmandsudvalget råder skolen nu over en flot sportshal ikke blot til sig selv men til hele mindretallet, som det blev fremhævet ved indvielsen. Der er højt til loftet synes A. P. Møller fondens direktør, Ove Hornby, (t.v.) og skoledirektør Anders Molt Ipsen åbenbart. Side 6 FOTO: GUSTAV JOHANNSEN-SKOLEN Seks skoler bakker op om Sønder Brarup Skolestruktur. Vejen synes nu at være banet for en fællesskole i Sønder Brarup. Børnehaveforældrene bliver inddraget i beslutningsprocessen. Efter mere end 40 år i Skoleforeningens tjeneste vil Aase Pejtersen nu nyde sit velfortjente otium. En stor Tak til Aase Pejtersen FLENSBORG. Sidste skoledag før sommerferien var i går også den allerallersidste dag for Aase Pejtersen som lærer på Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg. Efter mere end 40 års tro tjeneste ved Skoleforeningen har hun valgt at gå på pension. Ved skolens dimissionsfest forleden benyttede skoledirektør Anders Molt Ipsen lejligheden til at rette en stor tak til Aase Pejtersen for hendes utrættelige indsats gennem alle årene som lærer og leder af Gustav Johannsen-Skolens viden om berømte kor. - Aases indsats hører til i en særklasse. Dygtighed, flid, engagement og menneskelighed er gået op i en højere enhed. Der er tale om noget enestående, sagde skoledirektøren. - Aase har givet et utal af piger og drenge en særlig musikglæde, som de med garanti bærer med sig som noget, der er af betydning i deres liv. SØNDER BRARUP. Samarbejdsrådene ved seks ud af syv skoler går enstemmigt ind for forslaget om at gøre Sønder Brarup Danske Skole til fællesskole for Angel-området. Det fornødne elevgrundlag er dermed til stede. Kun Satrup afviser ikke helt uventet forslaget. Ikke fordi samarbejdsrådet dér er imod fællesskolen, men fordi forældrene fortsat ønsker at sende børnene videre til Flensborg efter sjette klasse. Forudsætningen for at oprette en fællesskole i Sønder Brarup var oprindelig, at alle skolerne i området skulle være med på ideen, for ellers ville der ikke være elever nok. I mellemtiden har Hatlund-Langballe imidlertid meldt sig under Sønder Brarups faner, og det opvejer rigeligt Satrups frafald. Mindretalspolitisk den bedste løsning De seks skoledistrikter, der i givet fald vil udgøre den påtænkte fællesskolekreds i Angel er Bøl/Strukstrup, Gulde, Hatlund-Langballe, Kaj Munk-Skolen i Kappel, Sønder Brarup og Sørup. Ud fra det nuværende elevgrundlag vil de tilsammen kunne levere gennemsnitlig 50 elever om året til fællesskolen. Det er mere end tilstrækkeligt til at opfylde den slesvig-holstenske skolelovs krav om mindst to parallel-klasser i hver fællesskoleårgang ( klasse). - Mindretalspolitisk set er en fællesskole i Sønder Brarup en langt bedre løsning end en centralisering i Det ser nu ud til, at Sønder Brarup Danske Skole bliver fællesskole for Angel. henholdsvis Flensborg og Slesvig, siger viceskoledirektør Uwe Prühs. Det vil styrke foreningslivet i området. Den videre køreplan ser således ud: Efter sommerferien vil skoledirektionen holde informationsmøder ved de enkelte skoler i Angel og derpå gennemføre en afstemning blandt alle forældre. Også forældrene til børnehavebørn vil fremover blive spurgt. Det har Styrelsen besluttet på sit seneste møde. Forældreafstemning i løbet af efteråret Uwe Prühs regner med, at afstemningen vil finde sted i løbet af det tidlige efterår. Samtidig vil skoledirektionen straks efter sommerferien gå i gang med at analysere behovet i Slesvig- Rendsborg området og i Flensborg. Ejderskolen i Rendsborg har med støtte fra samarbejdsrådet ved Vestermølle Danske Skole selv ytret ønske om at blive fællesskole. Analysen vil vise, om der er et tilstrækkeligt stort elevgrundlag. Afstemning i Slesvig inden jul Ellers må Rendsborg og Vestermølle nok regne med, at Styrelsen vil anbefale Fællesrådet at lægge de to skoler ind under Slesvig. Her er det Hiort Lorenzen-Skolen, der umiddelbart egner sig bedst som fællesskole. Uwe Prühs venter, at situationen i Slesvig/Rendsborg-området vil være afklaret i løbet af efteråret, så der kan holdes forældreafstemning inden jul. Flensborg, hvor samarbejdsrådene ved samtlige syv skoler, inklusive Duborg-Skolen, går ind for fællesskolen, må vente til engang i det ny år.

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. juni ARKIVFOTO Per Gildberg, næstformand i Skoleforeningen Vore skoler har krav på ligestilling ET AF DE centrale emner i dagens er problemstillingen i forbindelse med finansieringen af elevkørslen inden for vort skolesystem. VORES skolestruktur, som igen er et resultat af mindretallets bosætningsstruktur i landsdelen, fører til mange små enheder i et større geografisk område. Heraf følger, at en stor del af eleverne skal rejse i bus, tog eller taxi for at komme i skole og hjem igen. Dette betyder for Skoleforeningen udgifter til elevkørsel på ca. 3,3 mio. euro per år, svarende til ca. 6,5% ud af et samlet budget på ca. 50 mill. euro. UD AF DEN samlede sum på 3,3 mill. euro refinancieres ca. 30 procent af de offentlige kasser: Delstaten Slesvig-Holsten giver lidt over syv procent, elevernes kommuner sammenlagt under en procent, og amterne Slesvig-Flensborg, Nordfrisland og Rendsborg-Egernførde giver knap 22 procent. Kun delstatens tilskud er lovbestemt, mens tilskuddene fra kommunerne og amterne er»frivillige bidrag«, som varierer fra år til år og derfor ikke kan fast indkalkuleres ved budgetlægningen. 70 PROCENT af de samlede udgifter til elevkørsel skal dækkes af Skoleforeningen selv. En kendsgerning, som relativerer al snak om ligestilling med flertalsbefolkningen og modsiger de politiske partiers forsikringer om, at de støtter den særstatus, vore skoler har ifølge Slesvig- Holstens forfatning. I EUROPARÅDETS rammeaftale til beskyttelse af nationale mindretal er der tale om en»positiv forskelsbehandling«. I 1986 sagde den daværende ministerpræsident i Slesvig-Holsten, Uwe Barschel, i landdagen i Kiel, at mindretallet har krav på særskilt opmærksomhed på grund af de faktiske forskelle i hverdagen. FAKTA ER: Skoleforeningen har for tiden 49 skoler med ca elever samt 57 børnehaver med ca børn fordelt over hele Sydslesvig. Vort skolesystem (Schule in freier Trägerschaft) er en privatskole uden sammenligning med andre privatskoler her i landet. Vi er det danske mindretals offentlige skole uden alternativ. Afgangsbeviset fra vores skole er uden undtagelse ligestillet med afgangsbeviset fra den offentlige tyske skole. Forfatningen sikrer vore forældre retten til at vælge en mindretalsskole. Heraf følger logisk, at en sådan ret kun kan håndhæves, hvis sådanne skoler eksisterer. NÅR DET aktive valg af en mindretalsskole er foretaget, må det offentlige, som jo har indført almen skolepligt, også sørge for de nødvendige økonomiske rammebetingelser for at sikre skolens eksistens. Dertil hører selvfølgelig elevtransporten. Når vore skoler så ligger så decentralt, som de gør, og som de skal gøre for at sikre mindretallets eksistens som helhed og mindretallets kultur og bosætningsmønster, så skal det offentlige gennem delstat, amter og kommuner overtage en større del af kørselsudgifterne. Som borgere i Slesvig-Holsten, de fleste af os som tyske statsborgere, men som medlemmer af det danske mindretal, betaler vi skat i Slesvig- Holsten og kan derfor forlange økonomisk ligestilling med flertalsbefolkningen. En sådan ligestilling indebærer selvfølgelig, at vi også må acceptere eventuelle nedskæringer på skoleområdet, i lighed med det offentlige tyske skolevæsen. Vi arbejder hårdt for at opnå økonomisk ligestilling. En stor sten, som vi i fællesskab skal løfte af vejen, er den kæmpemæssige økonomiske belastning, som elevtransporten betyder for Skoleforeningen. PER GILDBERG Skolen bør komme forældrene i møde Blå bog Begitte Heupel, 42 år, gift, to sønner, der begge går på Jes Kruse-Skolen i Egernførde i hhv. 8. og 10. klasse efter sommerferien. Baggrund: Indfødt københavner. Kærligheden førte hende til Tyskland og siden til Sydslesvig. Ægtefællen arbejder som teknisk leder hos Siemens i Kiel. Aktiv i skoleforeningsarbejdet som samarbejdsog senere også fællesrådsmedlem, lige siden den ældste søn kom i børnehaven, kun afbrudt af en kort periode, mens familien en overgang boede i Danmark. Udannelse: Uddannet som sygeplejerske i Nordrhein-Westfalen. Arbejde: Skolesygeplejerske i Dansk Sundhedstjeneste gennem de seneste seks år med sæde i Slesvig. Tysk autoriseret instruktør i førstehjælp for sydslesvigske institutioner, foreninger m.v. Vagtskifte. Skolesygeplejerske Begitte Heupel fra Flækkeby afløser Anne Mette Holst Jensen i Skoleforeningens Styrelse. SLESVIG. - Hvis jeg ikke troede på at kunne udrette noget, var jeg ikke trådt ind i Styrelsen, siger Begitte Heupel, ny styrelsesrepræsentant for Rendsborg- Egernførde amt og mangeårigt aktivt medlem af Skoleforeningen. Hun afløser Anne Mette Holst Jensen, der efter syv års styrelsesarbejde mener at have aftjent sin værnepligt og nu at kunne tillade sig at række stafetten videre til sin suppleant. Vagtskiftet skete på det sidste styrelsesmøde før sommerferien. Når Anne Mette Holst Jensen har trukket sig, skyldes det dels, at indførelsen af fællesskolesystemet nu synes at være på rette vej, og dels at hendes yngste søn efter sommerferien tager på ungdomsskoleophold i Danmark. Når man ikke har børn i en af Skoleforeningens institutioner, bør man ikke sidde i et ledende organ, mener hun rent principielt. Helhjertet tilhænger af fællesskolen Ligesom sin forgænger er også Begitte Heupel helhjertet tilhænger af fællesskoleideen. Sammen med bl.a. Anne Mette Holst var hun i midten af 1990erne FOTO: ERICH KNEIDING Efterlyser et tættere samarbejde mellem skolerne og sundhedstjenesten: Skoleforeningens ny styrelsesmedlem, skolesygeplejerske Begitte Heupel. en af drivkræfterne bag omdannelsen af Jes Kruse- Skolen i Egernførde til Skoleforeningens første fællesskole. Som skolesygeplejerske har Begitte Heupel et godt indblik i dagligdagen på skolerne og i børnehaverne og kender til svaghederne. Det er en af grundene til, at hun går ind for fællesskolen. - I det traditionelle tyske skolesystem findes der ikke noget sikkerhedsnet, der opfanger svage elever. Vi har børn med alle mulige slags behov, men jo mere firkantet et system er, jo færre børn passer ind i det, påpeger hun, da»«besøger hende på Dansk Sundhedstjenestes kontor i Berliner Straße i Slesvig. Her har hun i de seneste to år virket som skolesygeplejerske for Slesvig og Angelområdet. I denne egenskab kunne hun i øvrigt godt tænke sig et endnu tættere samarbejde mellem skole og sundhedstjeneste. Informationsudvekslingen, synes hun, kunne være bedre. Det kan således undre hende, at der ikke er en repræsentant for skolesundhedstjenesten med til det årlige introduktionskursus for nye lærere og pædagoger. - Nyansatte i det sydslesvigske skolevæsen er ofte slet ikke klar over, hvad vi har at byde på, siger Begitte Heupel og nævner som nogle eksempler undervisning i kost og hygiejne, tandpleje, forebyggelse eller førstehjælp. Uvidenhed kan skabe misforståelser Situationen er alt for ny til, at hun ønsker at komme med en programerklæring for sit arbejde i Styrelsen. Men hun vil bl.a. bruge sin indflydelse på at forbedre dialogen mellem skole og forældre. - Jeg har indtryk af, at nogle skoleledere har en tendens til at lade forældrene svømme lidt ud på sidebanen. Det kan skabe misforståelser med et dårligt samarbejdsklima som følge. Jeg har oplevet forældre, som har hidset sig op på grund af ren og skær uvidenhed. Som leder er man forpligtet til at komme forældrene i møde, siger Skoleforeningens ny styrelsmedlem Heupel. Begitte

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. juni I kan være stolte af jeres skoler Fakta om skolekørslen Skoleforeningen driver 16 forskellige skolebusruter. I regnskabsåret 2001 blev 2537 elever, eller næsten halvdelen af samtlige danske skolebørn i Sydslesvig, befordret mellem skole og hjem. Heraf blev 1023 elever fra 7. klasse og opefter dagligt transporteret til Flensborg. De fleste ruter er integreret i det offentlige persontransportsystem, ÖPNV. De første elever skal allerede af sted ti minutter i seks hver morgen for at nå rettidigt i skole. En del elever fra yderområderne tilbringer hver dag sammenlagt fire timer og mere på landevejen. Elevtransporten udgør inklusive børnehavekørsel (i alt ca.4,15 mio. euro i 2201) ca. 6,5 procent af Skoleforeningens driftsbudget. Udgifterne til selve skolekørslen androg i ,3 mio. euro, svarende til 1303 euro pr. elev. Fra de tre amter i Sydslesvig modtog Skoleforeningen ca euro i tilskud (21,74 procent) fra delstaten ca euro (7,35 procent) og fra kommunerne omkring euro (0,72 procent). Resten på næsten 2,33 millioner euro (svarende til 70,20 procent af udgifterne) måtte Skoleforeningen selv udrede. Besigtigelse. Ministeriel arbejdsgruppe fra delstatsregeringen i Kiel fik lejlighed til at danne sig et indtryk af de sydslesvigske elevers lange skolevej og mindretalsskolernes kulturelle mangfoldighed under en rundtur til nogle af Skoleforeningens institutioner. SYDSLESVIG. En arbejdsgruppe under undervisningsministeriet og statskancelliet i Kiel har gennem det seneste halvandet år sammen med Skoleforeningen og SSWs landdagsgruppe kulegravet problematikken omkring finansieringen af det danske skolevæsen i Sydslesvig. I sidste uge inviterede Skoleforeningen arbejdsgruppen på en besigtigelsestur, så den ved selvsyn kunne danne sig et indtryk af, hvad den egentlig har at gøre med. For de flestes vedkommende var det det første bekendtskab med Sydslesvig. Rundturen førte fra Risum over børnehaven i Bramstedlund og Medelby Dansk Skole til Trene- Skolen i Tarp, og embedsmændene fra Kiel var tydeligt imponerede over det, de hørte og så. - Sådan en børnehave ville jeg have ønsket mig, da jeg var barn, udbrød formanden for udvalget, afdelingsleder i undervisningsministeriet Franziska Pabst spontant, da embedsmændene blev vist rundt i Bramstedlund Børnehave og oplevede dens store, fantasifuldt anlagte naturlegeplads. Hverken hærværk eller graffitti Flere af udvalgets medlemmer var højlig forbavsede over, at de hverken så graffitti, hærværk eller forfald, som det er tilfældet på så mange offentlige tyske skoler. Højst bemærkelsesværdigt, lød kommentaren, da lederen af Risum Danske Sole, Jörgen Jensen Hahn, en passant fortalte, at forældrene og personalet ved en frivillig arbejdsweekend for nylig selv havde shinet udenomsarelaerne ved skolen og børnehaven op. Embedsmændene var også stærkt imponerede over det engagement og den begejstring, institutionslederne de forskellige steder lagde for dagen. Aldrig set en kirkesal før I Medelby fortalte skoleinspektør Kaj Henken bl.a., at skolen også tjener som samlingssted for mindretallets foreninger og lærerstaben også efter skoletid engagerer sig i mindretalslivet. Gæsterne var benovede over, at et af klasseværelserne tjener som kirkesal med et vægalter bag en foldevæg. Sådan noget havde de aldrig set før. Rundturen sluttede i Tarp, hvor Trene-Skolens leder, Inger Pfingsten, bl.a. berettede om det tætte samarbejde med de tyske skoler i området. - I kan være stolte af jeres skolevæsen, sagde en synlig imponeret udvalgsformand til Skoleforeningens formand, Lone Schuldt. Skoleforeningens formand, Lone Schuldt, udveksler synspunkter med arbejdsgruppens formand, Franziska Pabst (t.h.), ved formiddagskaffen i Risum. Udvalgets rundtur startede i Nordfrisland på Risum Danske Skole, hvor skoleinspektør Jörgen Jensen Hahn bød på morgenmad og greb lejligheden til at fortælle om mindretallet inden for mindretallet, friserne. FOTO: ERICH KNEIDING Børnene i Bramstedlund Børnehave underholdt gæsterne fra Kiel med et lille udpluk af den danske sangskat. Som at påvise cirklens kvadratur Elevkørsel. Den ministerielle arbejdsgruppe, som kulegraver vilkårene for finansieringen af de danske skoler i Sydslesvig, regner med at at være klar med en indstilling til politikerne senest i løbet af foråret. TARP. - Vi har et tidsbegrænset og målrettet mandat og skal inden udgangen af landdagens valgperiode komme med konkrete forslag til, hvordan Slesvig- Holstens dansksindede befolkningsdel kan sikres økonomisk ligestilling på skoleområdet, siger delstatsregeringens mindretalskommiteret, Renate Schnack, som er ministerpræsident Heide Simonis personlige repræsentant i arbejdsgruppen. Afgørelsen ligger hos politikerne Renate Schnack regner med, at arbejdsgruppen vil få afklaret hele problematikken omkring finansieringen af mindretallets skolevæsen inden årets udgang. Der skal være et nyt udvalgsmøde i anden halvdel af august og muligvis endnu et i oktober. Efter en afsluttende rådslagning med SSWs landdagsgruppe vil arbejdsgruppen så tage fat på den afsluttende rapport og formulere sine anbefalinger. Den endelige afgørelse ligger hos politikerne, påpeger delstatens mindretalskommitteret. Uanset udfaldet finder hun selve den omstændighed bemærkelsesværdigt, at arbejdsgruppen er blevet nedsat på delstatsregeringens eget initiativ. - Det er så vidt jeg ved, første gang, at der forud for et lovinitiativ foregår et udvalgsarbejde af en sådan karakter. Det er kendetegnende for det gode forhold mellem delstatsregeringen og det danske mindretal, siger Renate Schnack. Afhængig af frivillige tilskud Det mest påtrængende problem, set fra Skoleforeningen, er finansieringen af elevbefordringen. I modsætning til selve skoledriften har mindretallets skolevæsen ingen lovkrav på offentlige tilskud til elevkørslen, men er helt afhængig af frivillige tilskud fra amterne og kommunerne. Da de offentlige kasser som bekendt er tomme, er det så som så med den kommunale velvilje. Skoleforeningen skal således selv bære godt 70 procent af de ca. 3,3 millioner euro (regnskabsår 2001, børnehavekørsel ikke iberegenet), elevtransporten årligt koster. Waldorf-skoler vil kræve samme ret Dansk elevkørsel forholdsvis dyrere I det offentlige tyske skolevæsen er forholdet omvendt proportional. Her skal den driftsansvarlige myndighed, i reglen kommunerne, ifølge loven bære en tredjedel og amterne to tredjedele af transportudgifterne. Dertil kommer, at den danske elevkørsel er forholdsvis dyrere pr. elev end den offentlige tyske skolekørsel, da mindretallets 49 skoler ligger spredt over hele Sydslesvig og der kun findes et gymnasium og fire realskoler i alt (Flensborg, Slesvig og Husum). Arbejdsgruppen fik lejlighed til at danne sig et indtryk af de lange afstande under sin besigtigelsestur i sidste uge. Den jurdisk og lovgivningsmæssigt mest holdbare løsning ville efter Skoleforeningens og SSWs opfattelse være at sidestille de danske skoler med de offentlige tyske og give dem status som mindretallets offentlige skolevæsen. Men så nemt går det ikke, mener afdelingsleder i undervisningsministeriet Franziska Pabst, som er formand for arbejdsgruppen. - Jeg har forståelse for Skoleforeningens holdning, men andre private skoleforeninger som f.eks. Waldorf-skolerne vil i så fald kunne fremsætte tilsvarende krav. Man kan ikke, som det danske mindretal gør det, organisere sit skolevæsen på privat grundlag og så samtidig være offentligt. Det er lige så umuligt som at påvise cirklens kvadratur. Godt grundlag Franziska Pabst mener dog, at udvalgsarbejdet har skabt et godt grundlag for de videre politiske forhandlinger. - Det er lykkedes os at opbygge en atmosfære af gensidig tillid og forståelse. Skoleforeningen har for første gang givet os et omfattende indblik i sine finanser, og vi har forsøgt at være lige så faire og åbne ved at fremlægge vore tal og tilskudsprincipper, siger lederen af Kiel-regeringens ministeriell arbejdsgruppe.

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. juni Emneundervisning. Eleverne i Gustav Johannsen-Skolens realklasse 9a holder meget af sport og motion og er overbeviste om, at de nok er skolens mest sporty klasse. Det kom de til at tale om i timen. Fint, sagde deres dansklærer, Lene Bastiansen, lad mig så se beviset. Ud af snakken kom der et tværfagligt undervisningsforløb. Elevern Ist Sport Mord eller bliver de fleste dræbt af kniv og gaffel FOTO: KARSTEN SÖRENSEN Vi er klasse R9a på Gustav Johannsen-Skolen - 12 piger og ni drenge - og vi begyndte ad mange omveje at skrive om temaet sport. Først var der vores forargelse over, at 7. og 8. klasserne pludselig fik en»indeordning«. D.v.s., at de ganske i modsætning til os, da vi var i den alder, må blive indenfor i alle pauserne, så disse»unger«hverken får motion eller frisk luft mellem kl. 8 og De bevæger sig knapt længere end til papirkurven, men også kun, hvis de ikke kan ramme den fra deres plads. Fra dette ubehagelige tema gik vi så igang med at snakke om vore egne vaner, om vores kondital. Vi fik hjælp fra sportslærerne til at måle vor kondi, og vi fandt ud af, at vi i 9. klasse hvad sport angår spreder os vidt. Der dyrkes: håndbold, badminton, bordtennis, tennis, ridning, skarpskydning, cheerleader, cykling, dans, svømning, dart, breakdance, fitness, DRK fitness og bjergvandring. Viljen og motivationen til at gå i gang med netop disse sportsarter er lige så forskelligartet som vi er det. Eleverne i R9a Vi har et kondital på næsten treds en halv Vi fire piger vil nu skrive om klassens dag i Förde Fitness. I femte time tog vi af sted. Det tager jo ikke så lang tid at komme derhen, bare lige over Eckenerstraße. Da vi ankom, stod en dame og tog venligt imod os. Vi klædte om. Desværre var der mange, der ikke havde sportstøj med, fordi vores lærerinde Lene ikke havde sagt besked tidligt nok (immer diese Lehrer). Nå, men ihvertfald måtte vi ikke gå med udendørssko på, derfor var der mange, der kun havde strømper på. Da vi gik i hallen, hvor muskelopbygningsredskaberne stod, fik vi tre cykler og tre pulsbånd til rådighed. I begyndelsen var det ret svært at forstå det hele med pulsmåling, watt o.s.v. Hver skulle cykle ti minutter, seks minutter med 100 watt og fire minutter indtil pulsen var på 180. Der var mange, der troede, at det ikke var så svært, men vi lagde hurtigt mærke til, at det er anstrengende at cykle i ti minutter. Hvor var vi glade, da vi så var færdige. Nå ja, nu havde vi nær glemt at fortælle, hvad det hele egentlig handler om. Vi ville lave konditest til og os selv. Det bedste var, at vi fik det hele gratis i Förde Fitness. Mange tak. Facitlisten Drengene: Bedste kondital blev scoret af Jesper Hoeg med 78,9. Laveste kondital havde A. med 50,2. Gennemsnittet lå på 57,75. Pigerne: Bedste kondital blev scoret af C. med 76,6. Laveste kondital havde N. med 16,5. Gennemsnittet lå på 47,75. Vi har diskuteret i klassen, hvad man kan gøre for at blive fysisk mere fit, og svaret er enkelt. Man skal op fra stolen og i gang; men som Tim siger: - Det skal være morsomt og afvekslende.»es gibt nichts Gutes, außer man tut es.«til sidst så nogle af de opnåede kondital: J. 78,9, C. 76,6, S. 73,9, N. 65,4, K. 57,7, T. 54,8, C. 53,8, A. 50,2. K. 50,2, M. 50,0, N. 39,0, S. 36,3, K.35,2, N. 16,5. Vi var selv med! Christina Viergutz, Saskia Krüger, Tina Jürgensen Nadja Maria Hansen Cheerleader-træning i SG Flensburg-Handewitt, som Saskia og C Doven teenager Cheerleader: Sjo Hvert femte barn i Europa bliver alt for fed, fordi de får for lidt bevægelse og spiser usundt. F.eks. André fra Handewitt. Han har kun 100 meter til busstoppestedet og 150 meter til skolen. Om eftermiddagen skal han minsandten selv gå de 250 meter til kiosken for at købe sig en pose chips, som han spiser om eftermiddagen foran fjernsynet. Efter aftensmaden beder hans mor ham om at gå lige 50 meter med hunden. Derefter går han helt forpustet i seng. I alt går han ca. en km. om dagen, og det er for dårligt for en 15-årig teenager. Hvis man spørger ham, hvorfor han laver så lidt sport, siger han bare, at han ikke har lyst, men vi tror, at det har noget med kammeratskab at gøre, fordi han bliver mobbet og næsten ikke har venner. Det er nemlig meget sjovere at dyrke sport med sine venner. Daniel Hinrichsen, Nadja Hansen Vi to er cheerleaders hos SG Flensburg-Handewitt. Vi er sammen om at være leaders for tiden og har meget ansvar over for alt og alle. Vores træner laver vore danse, og pyramiderne finder vi selv ud af, hvilken vi vil lave, og vi bygger dem op, sådan som vi vil. Men denne sportsart er også meget sjov og farlig i samme øjeblik. Lige for tiden har vi også mange gæsteopvisninger til mange forskellige fester. Hvad vi også får, er mange kritikker, mange positive og nogle nega- Sport er sund for kr Sport er vigtig for kredsløb, vægten, konditionen og sundheden. Christopher de San José er en sand mester i breakdance. Her demonstrerer han sin akrobatiske kunnen i Flensborg Avis kantine. Anstrengende idrætsgren Breakdance er en meget anstrengende sport, men ogsa meget farlig. Ved breakdance skal man bevæge sig meget, og derfor far man en god kondi. Der bliver brugt næsten alle muskler, når man laver breakdance og lytter til fede beats. Men det kan ogsa være et problem, når man ikke varmer rigtigt op. Ved breakdance får man mange venner, og det er sjovere, hvis man danser med nogle, som er gode til det. Det kan man især ved»battle of the Year«, som er verdensmesterskabet for breakdance. Hvert år kommer de bedste b-boys og b-girls fra over 15 lande til Tyskland. De bedste dansere laver en såkaldt battle, hvor der bliver kæmpet mod hinanden, men kun med dans og akrobatik. Christopher de San José Alt for få tilbud Ofte bliver der skrevet eller snakket om, at unge mennesker har for lidt kondi eller dyrker for lidt sport. I større byer har man mange muligheder for det, men når man, som vi, bor længere ude på landet, er det svært at finde nogen sport, som passer til en. Vi bor i Store Vi og Emmelsbøl. Hvis vi har fundet en passende sportsart, er der nogen gange for få medlemmer, pengene bliver knap i foreningen, og den lukker. Så skal man først finde en ny sportsart igen. Og i vores lille by er det ikke det letteste. Kritik: Vi synes, det er meget dårligt, at der kun i store byer er mange forskellige sportarter. Hos os er der sportsarter nok, men ikke de rigtige. Sanna og Kirsten Hvis man dyrker meget sport som jeg gør, er man på den rigtige vej for også at være i ligevægt med sig selv. For at opnå dette, er det selvfølgelig vigtigt, at ens interesse også går i denne retning og man føler at have lyst til at dyrke sport eller lignende. Det kan godt være svært for mennesker, der ikke har viljen og gejsten til at udfolde sig på sportslig vis. Disse personer skal først overvinde»den innerlichen Schweinehund«, men når man så er kommet igang, føler man sig bedre fra gang til gang. Husk opvarmning For at undgå skader er det nødvendigt med opvarming og stretching, selv om man kun 9a på besøg hos Flensborg Avis. S gik dansktimen for nylig i bladhu vil løbe en lille tur. Også efter endt træning skal man løsne musklerne for at undgå krampe og ømme muskler. Jeg har sport i skolen om mandagen, og om aftenen spiller vi foldbold i fritidshjemmet i

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. juni es side Vi elsker at spille og se fodbold Fodbold er en meget interessant sportsart. Mange elever i Tyskland spiller fodbold. Til fodbold bruger man en bold, 22 spillere og to dommere, den ene på den ene side og den anden på den modsatte side. Der findes mange forskellige lande, som spiller fodbold mod hinanden. For det meste er det drenge, der spiller fodbold, der findes også få piger, der spiller fodbold. VM er verdensmesterskabet i fodbold, som kommer hvert fjerde år. Det næste VM kommer i 2006 i Tyskland. Sidste år blev Tyskland vicemester. Det var tyskerne meget glade for. I hver landsby findes der en fodboldklub, så det er ikke svært at finde en klub i din nærhed. I en fodboldklub gælder det om at have et godt sammenhold, og man skal have en god kondi, for man skal løbe meget. Hvis man er målmand, så må man ikke være bange for bolden (det må man heller ikke som normal spiller), fordi man skal jo holde bolden og ikke løbe væk fra den. Vi er to piger og to drenge i vores klasse, der spiller fodbold. Christina, Tina, Kevin og Stefan, men vi spiller kun privat fodbold, fordi vi har ingen tid til at gå i en klub, fordi vi går i skole i så lang tid. Der skal vi desvære pukle så meget og svede, fordi vi skriver så meget. Vi får ikke engang mere»hitzefrei«(so eine S...) og måske har vi andre hobbyer, der skal opfyldes. Men hvis der er WM, så er det os, der er de første, der sidder foran fjernsynet og guffer chips og chokolade og drikker masser af energidrinks for ikke at falde i søvn. Tina Jürgensen, Stefan Knutzen, Christina Viergutz Kevin Crusius Håndbold kræver sammenhold Sammenholdet på et håndboldhold er meget vigtigt for udgangen af mange kampe, fordi det er en holdsport hvor man SKAL holde sammen for at få det bedst mulige resultat. Når man hele tiden skælder ud på medspillerne, mister man koncentrationen på målet med kampen, nemlig at vinde. Dette kan medføre, at man bliver skiftet ud og går hen og taber. Hermed har medspillerne også hurtig fundet syndebukken. På mit hold er der meget godt sammenhold. Jeg personlig kan ikke så godt med en af spillerne, fordi jeg synes, evnen til sammenspil ikke bliver prioriteret højt. Han vil hellere kaste på mål i stedet for. Selvfølgelig kan det også være min skyld, fordi min tankegang er forskellig fra hans, men»nobody is perfect«. Jeg er sikker på, at vi også kan få løst dette problem»sammen«. Sammen er vi stærke, det er vores motto. Sammen kan man løse mange problemer. Man skal bare give sig tid til at snakke om problemerne og ikke bare sluge dem i sig. Her er det ikke kun en selv, der bestemmer, man må også lytte til andre for at opnå en løsning og dermed styrke sammenholdet. Jesper Hoeg Bordtennis er krævende FOTO:ERICH KNEIDING ristina går op i med liv og sjæl. Mange tænker, at bordtennis ikke er en rigtig sportsart, men når man spiller i en forening og træner alvorligt, er det meget anstrengende. I bordtennis skal man i hvert fald have et godt bat. Man skal også kigge på sin benstilling. Der findes mange forskellige slagarter. Den nemmeste er contra. Det er et meget godt slag til opvarmning. Topspin er et slag til erfarene spillere. Før var bolden 38mm. Men nu er den på 40mm. Fedt. Så er det nemmere at spille. Vi synes, at det er for dårligt, at der ikke findes endnu et tghold til holdkamp i SdU. Nogle gange er der bordtennisskole, hvor mange unge træner og har det godt sammen. I det hele taget er bordtennis en meget konditionskrævende sportsart. En spiller, som hedder Timo Boll, er en af de bedste tyske bordtennisspillere og for mange et idol. Kevin, Axel og Kimo vt men farligt tive. De negative hører vi, og de interesser os meget, fordi vi lærer jo også af dem, for så ved vi, hvad vi laver forkert. Men også bruger man meget kondition, muskler og udholdelse. Hvad vi også laver, er at køre til camps hvor vi lærer mere op og sjæl om led i undervvisninngen foreset på Wittenberger Weg. Harreslev. Tirsdag går jeg til håndboldtræning fra kl. 17 til kl Onsdag er de to første timer i skolen reserveret til sporten. Om aftenen er der badmintontræning fra kl. 19 om cheerleader. I august i år skal vi igen til Kiel. Aerobic workshop har vi også lavet, fordi vi vil komme langt foran alle andre, fordi vi synes, at vi er gode. Saskia og Christina, R9a til kl. 21. Torsdag går jeg så til håndboldtræning igen. Cykler til og fra skole Hvis jeg så gider at lave noget om fredagen, tager jeg en lille løbetur. Jeg kører de ialt 7 km til og fra skolen på cykel (uanset vind og vejr). Da jeg har i sinde at købe mig en racercykel (når pengene hertil nu snart er sparet sammen), er det nærliggende, at jeg også vil bruge tid på at få gang i cykelverdenen. Week-enderne går så med lidt fodboldspil med vennerne eller også håndbold- eller badmintonturneringer. Når der er tid tilovers, sidder jeg med vennerne foran computeren. Nu kan man måske synes, det er for meget med al den sport. Her har jeg en grundregel der siger, at sålænge jeg kan og har lyst, bliver jeg ved. Du ved da aldrig, hvad der kan ske når som helst. Jesper Hoeg Idræt holder os i gang Sport er vigtig, for kondien og for sundheden. Når man ikke dyrker sport, bliver man hurtig tyk og slap. Musklerne bygges af, og man gider ikke bevæge sig mere end højst nødvendigt. Men det kan også ske, at man bliver syg af ikke at lave sport. Sport betyder for det meste at bevæge sig udenfor. Det vil sige, at man får frisk luft og sol nok. Hvis man nu ikke går ud, kan det hurtigt ske, at ikke kun musklerne bygges af, men også at immunsystemet svækkes. Og så bliver man hurtig syg. Sport er altså ikke kun et tidsfordriv men et hobby, der holder os i gang, kropsligt og åndeligt. Moiken Dart er også sport Nogle tror måske,at dart ikke er sport, men det er er det. Når man lærer dart i nogle timer, så er det rigtigt anstrengende, både for armen og for øjnene. Man kan spille to arter af dart:»e-dart«og»stil-dart«. Ved e-dart er det en elektronisk dartskive og ved stil-dart skal man tælle pointene selv. Jeg laver e-dart, fordi jeg synes, at det er sjovere. Og det er lettere at ramme noget, fordi ved stil-dart skal man have rigtige spidser. Der findes mange grupper, der spiller mod hinanden. I en gruppe er der fem spillere og mindst en reservespiller. Grupperne er indelt i nogle flere grupper: A, B, C og D. I A-gruppen er de grupper, der er meget gode, og i D-gruppen er de begyndere, der ikke er så gode. Jeg spiller i en D- gruppe, der hedder»grenz-wölfe«. Hvis der er en turnering, så går jeg derhen, fordi det er meget sjovt. Naturligvis kan jeg kun deltage i turneringer med min gruppe, eller når der er»børne-dart turnering«. Til denne turnering kan man gå, indtil man er 16. Nadine Asmus Dagens helt Kimo Lorentzen blev udnævnt til dagens sportshelt, da klassens danskundervisning for en stund blev flyttet til Flensborg Avis. Han cyklede de godt 12 kilometer fra hjemmet i Oversø til Wittenberger Weg på knap 25 minutter. Det er sjovt at gå til fitness At gå til fitness er meget fint. Hvis man går til fitness, kan man få meget hård træning. I et studio har man mange forskellige muligheder at dyrke sport. Man kan f.eks. lave muskelopbygning eller lave mere for sin kondi. Ved muskelopbygning Nok var Kimo en smule forsvedt, men ikke det mindste forpustet. - Du er simpelthen dagens sportshelt, sagde klassens dansklærer, Lene Bastiansen, der lige som sine elever holder meget af motion og frisk luft. (bodybuilding) skal man varme op. At varme op hedder»warm up«, og efter hver træning skal man køle af,»cool down«. Det er meget sjovt at gå til fitness, fordi man har mange forskellige aktiviteter, man kan vælge imellem. Tim-Sören

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. juni FOTOS: POVL KLAVSEN A. P. Møllerkoncernen A.P. Møller-Mærsk koncernen har sit hovedkontor på Esplanaden i København og beskæftiger over medarbejdere i mere end 100 lande. A.P. Møller-flåden tæller omkring 250 skibe på 12 millioner tons dødvægt og omfatter container-, tank-, gas-, bil- og forsyningsskibe samt specialskibe og borerigge. Ud over rederivirksomhed beskæftiger koncernen sig med efterforskning efter og produktion af olie og gas, skibsbygning, flytrafik, industrivirksomhed, detailhandel og IT-service. I 1904 stiftede den da 28-årige A.P. Møller sammen med sin far, kaptajn Peter Mærsk Møller, A/S Dampskibsselskabet Svendborg. Otte år senere grundlagde han Dampskibsselskabet af 1912 A/S. Disse to selskaber er for nylig blevet sluttet sammen i et stort selskab under navnet A. P. Møller-Mærsk A/S. Mærsk-navnet stammer fra A.P. Møllers farmor, Kiersten Pedersdatter Mærsk og kan spores tilbage til begyndelsen af det 16. århundrede. (kilde: A.P. Møller- Mærsk A/S) Ejderskolens ny hal byder på masser af plads til både skolen og foreningerne. Ny hal styrker skole- og foreningslivet i Rendsborg Ejderskolen i Rendsborg har langt om længe fået en ny hal - takket være en storslået gave fra A.P. Møller fonden. RENDSBORG. Der skulle gå et kvart århundrede, før drømmen gik i opfyldelse. Forrige weekend skete det: Ejderskolens ny hal stod klar til indvielse, 25 år efter, at skolen havde sendt sin første ansøgning af sted til Skoleforeningen. 16x24 meter med alskens faciliteter til idræt og gymnastik, fremragende akkustik, omklædningslokaler og en stor foyer til fri afbenyttelse for foreningerne til mødeaktiviteter. I Rendsborg har de grund til at være glade. Mange gæster fra nær og fjer Og det var de mange gæster fra nær og fjern så sandelig, da hallen forrige lørdag blev indviet af bl.a. direktøren for»a.p. Møller og Hustru Chastine Mc- Kinney Møllers Fond til almene Formaal«, Ove Hornby, som overbragte de bedste hilsener og lykønskninger fra skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller. Han ville ellers gerne selv have været til stede, men var forhindret på grund af den igangværende omstrukturering af A.P. Møller koncernen. Ove Hornby var fuld af beundring over hallens udseende og indretning og var besnæret af den gode akustik, som han syntes åbner mange perspektiver for mindretallets kulturelle liv. Første gang i 1978 Det var i 1978, for 25 år siden, Ejderskolen første gang sendte en ansøgning til Skoleforeningen om at måtte få en ny idrætshal, fordi gymnastiksalen inde i selve skolebygningen var blevet for lille til de mange elever, fortalte skoleinspektør Joachim Martin i sin velkomsttale. Der kom afslag og det gentog sig med jævne mellemrum i årene efter. Men skolen blev ved med at presse på, og i slutningen af året 2000 kom der langt om længe skred i tingene. Skoledirektionen henvendte sig til A.P. Møller fonden, og så gik det ellers slag i slag. Fondsbestyrelsen bevilgede 2,3 millioner mark (ca. 1,2 mio. euro) til opførelsen af sportshallen. Undervejs viste det sig, at beløbet ikke slog til, men Femmandsudvalget kom til undsætning og skaffede yderligere ca euro til veje. Så kunne byggeriet realiseres på det oprindelige grundlag. Og det har vi alle og ikke mindst foreningerne på Rendsborg-egnen grund til at glæde os over, fastslog skoledirektør Anders Molt Ipsen i sin indvielsestale og citerede skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller: - Alt, hvad der er værd at gøre, er værd at gøre ordentligt. Dette citat, fandt han, passer godt til det behov, hallen skal dække, de gode intentioner, der ligger bag bevillingerne til halbyggeriet, og den dygtighed, arkitekten og håndværkerne har udvist. Flot underholdning Skolen, Børnehaven Bydelsdorf og foreningerne på Rendsborg-kanten viste i et flot iscenesat underholdningsprogram, hvad hallen alt kan bruges til. Dagen sluttede med et festligt aftenarrangement med venner fra Danmark og hele Sydslesvig. Viceskoledirektør Uwe Prühs, der har tilbragt hele sin ungdom på Ejderskolen - hans far var pedel, og moderen skolesekretær - morede de mange gæster med en underholdende festtale. Hallen blev indviet på festlig vis. Skolen og foreningerne viste i et flot iscenesat underholdningsprogram, hvad hallen alt kan bruges til. Her er det børn fra Bydelsdorf Børnehave, der opfører sangspillet om den lille soldat, som ingen penge har. A.P. Møller fondens direktør, Ove Hornby, (t.v.) og skoledirektør Anders Molt Ipsen var fulde af beundring over hallens udseende og indretning. Pengene er givet godt ud, fandt fondsdirektøren. Hans hjerte bankede for Sydslesvig Fond. Havde det ikke været for for grundlæggeren af den danske, verdensomspændende A.P. Møller koncern, ville Ejderskolen og de danske foreninger i Rendsborg nok den dag i dag stå uden hal. Den gamle skibsreder Arnold Peter Møllers hjerte har altid banket for den danske sag i grænselandet, som han lige siden Sønderjyllands genforening med kongeriget i 1920 ydede ARKIVFOTO Skibsreder A.P. Møller omfattende finansiel støtte til. I 1936 oprettede han den første egentlige hjælpefond for danskheden nord og syd for grænsen. Dens opgave blev efter Anden Verdenskrig overtaget af en nyoprettet familiefond, som i 1953 blev delt i to. Den største af dem,»skibsreder A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal«, fik bl.a. til formål at støtte danskheden i Sydslesvig. I 1959 indstiftede A.P. Møller yderligere en»sydslesvigsk Hjælpefond«, hvis formål er at støtte dansksindede erhvervsdrivende i Sydslesvig efter mottoet hjælp til selvhjælp. Efter den gamle skibreders død i juni A.P. Møller blev 88 år - trådte sønnen Mærsk Mc-Kinney Møller i faderens fodspor og fortsatte helt i hans ånd, ikke mindst hvad angår diskretionen. Det er den dag i dag en velbevaret hemmelighed, hvor megen støtte A.P. Møller fonden i årenes løb har ydet til Sydslesvig. Mange millioner Fondsdirektør Ove Hornby vil dog røbe så meget, at det drejer sig om mange, mange millioner kroner til vidt forskellige opgaver. Herunder bl.a. Ansgarkirken ved Aabenraavej i Flensborg, som fonden i 1968 skænkede Dansk Kirke i Sydslesvig, og restauringen af Flensborghus. På skoleområdet kan fra nyere tid bl.a. nævnes Ejderskolen, som har fået donationer ved flere lejligheder, Jes Kruse-Skolen i Egernførde (ca 4 mio. kroner i 1975), Sønder Brarup Danske Skole og først og fremmest Ladelund Ungdomsskole. - Det har så afgjort været vort største enkeltprojekt, oplyser direktør Ove Hornby. Ungdomsskolen blev opført i 1980 udelukkende for A.P. Møller penge (ca. 20 mio. kroner) og er siden blevet tilgodeset med yderlige tre-fire millioner. Fonden ledes til daglig af direktør Ove Hornby og har en bestyrelse på syv med skibsreder Mærsk Mc- Kinney Møller i spidsen. Hvis nogen i Sydslesvig skulle opfatte A.P. Møller fonden som en evig malkeko, tager de fejl. Nok har fondsbestyrelsen ofte vist sig meget rundhåndet, når det gælder den sydslesvigske sag, men ansøgninger om finansiel støtte skal være særdeles velbegrundede og relevante, før de bliver taget i betragtning.

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. juni Gratis til Danevirke FOTO: ERICH KNEIDING Glæder sig til Før: Anders Marcussen Ny skoleleder på Før FØR. Når Vyk Danske Skoles 16 elever igen møder til undervisning efter sommerferien - på vadehavsøen Før sker det allerede tirsdag den 29. juli - vil de blive hilst velkommen af en helt ny lærerstab. Skoleforeningen har netop ansat den 49-årige overlærer ved Jens Jessen-Skolen i Flensborg Anders Marcussen som ny skoleinspektør i Vyk. Skolens to andre vakante lærerstillinger ventes besat, inden det ny skoleår begynder. Skoledirektionen har fået flere henvendelser fra lærere, der kunne tænke sig at tage en tørn på Før. Skolens hidtidige leder, Claus Tonsgaard-Hansen, har efter kun et år foretrukket at vende tilbage til Danmark. Den øvrige lærerstab har søgt nye udfordninger på fastlandet. Anders Marcussen, der er uddannet på det daværende lærerseminarium i Tønder, har siden 1985 undervist på Jens Jessen-Skolen i bl.a. tysk, dansk og geografi. Som indfødt nordfriser glæder han sig til at vende tilbage til sin hjemstavn. - Nu, da jeg nærmer mig de 50, synes jeg tiden må være inde til lidt luftforandring, siger Vyks ny skoleinspektør, som efter eget udsagn ikke har været på Før før. Danevirkegården har et godt tilbud til alle skoler i Slesvig- Flensborg Amt. Besøg Danevirke og oplev Sydslesvigs historie ganske gratis. Det kræver kun et par opringninger til trafikselskabet og museet. DANEVIRKE. I samarbejde med amtets trafikselskab, Kreisverkehrsbetriebe, tilbyder Danevirkegården sæsonen ud alle skoler i Slesvig-Flensborg Amt gratis transport og rundvisning i museet og den arkæologiske park, der er ved at opstå omkring det gamle danske forsvarsanlæg mod rigets fjender fra syd. Spændende fritidsaktiviteter inkluderet. Det er andet år i træk, Danevirkegården byder på denne gratis ordning. Men mærkeligt nok har kun en eneste dansk skole Andagt. Biskoppen spyede ild, spejderorkestret spillede swing og kirken genlød af begejstrede klapsalver fra over 900 sydslesvigske skolebørn. SLESVIGs agtværdige domkirke dannede kort før pinsen rammen om en særpræget andagt, der næppe er hverdagskost for trofaste kirkegængere. Nogle turister, der havde forvildet sig ind i kirken, måbede da også af forbavselse, da biskop Niels Henrik Arendt midt i sin prædiken pustede ild ud af munden som en anden markedsgøgler. hidtil reflekteret på tilbuddet, mens der er stor respons fra de tyske skoler i amtet. - Sidste år benyttede 15 tyske skoler, men slet ingen danske sig af tilbuddet. I denne sæson har der allerede været en syv-otte stykker på besøg, fortæller museumsinspektør Nis Hardt og undrer sig lidt over den manglende interesse fra amtets 21 danske skoler. Skoleforeningen er ellers informeret om ordningen, siger han. Ukendt ordning - Vi kendte slet ikke til museets tilbud, fortæller skoleinspektør Brenda Rudebeck fra Jaruplund Danske Skole, som for nylig drog til Danevirke i samlet flok som led i en emneuge. Hun havde allerede selv chartret en bus, da en elev tilfældigvis fortalte om gratisordningen. Og det lod Brenda Rudebeck sig selvfølgelig ikke sige to gange. Eleverne fra Jaruplund fik en spændende formiddag. Først så de film, og så Musuemsleder Nis Hardt viser skoleklasserne rundt og fortæller om Danevirke. fik de en kort rundvisning af museumsinspektøren i egen person. Bagefter kunne de skyde med bue og pil under sagkyndig vejledning og boltre sig på det næsten 14 kilometer lange voldkompleks. Nis Hardt fostrede sidste år ideen med gratis buskørsel til museet sammen med skovrider Werner Grow og formanden for foreningen Ochsenweg e.v., Bernd Zich, (foreningen til Oksevejens bevarelse) for Kirke og skole i samarbejde Biskoppen spyede ild, og 900 skoleelever jublede. Fem nye fritidsordninger FLENSBORG: Skoleforeningen opretter fra og med det ny skoleår yderligere fem skolefritidsordninger. Det sker ved Oksevejens Skole i Flensborg, i Bredsted, Nibøl, Store Vi og Skovlund-Valsbølle. Antallet af fritidsordninger ved de danske skoler i Sydslesvig kommer dermed op på 18. Alt i alt er der tilmeldt 256 børn. - Erfaringerne fra det første år viser, at skolefritidsordningen kører fint. Den er blevet en succes, der er kommet for at blive. Forældrene er meget glade for tilbuddet, siger sagsbehandler i skoledirektionen Gudrun von Oettingen. Ved flere skoler er over en tredjedel af eleverne tilmeldt skolefritidsordningen. Det gælder bl.a. Lyksborg (22 børn), Hatlund- Langballe (20), Trene-Skolen i Tarp (25) og Hanved (20). 15 kommuner har foreløbig imødekommet Skoleforeningens ansøgning om tilskud til fritidsordningerne. De fleste ligger i Slesvig-Flensborg amt, men der er også flere nordfrisiske kommuner, deriblandt Frederiksstad. Lyksborg giver det procentvis højeste tilskud: 3500 euro eller ca. 160 euro pr. barn. - Vi har fået det, vi har søgt om. Helt uden diskussion, fortæller Gudrun von Oettingen. Forældrebidraget fortsætter uændret i det ny skoleår. Afhængig af timetallet koster det mellem 45 og 85 euro om måneden at have sit barn i skolefritidsordningen. at få lokket flere skoleklasser til Danevirke. De tre henvendte sig til amtets trafikselskab, som reagerede usædvanlig hurtigt og ubureaukratisk. Gratis kørsel i hele sæsonen Der gik kun 14 dage, så var kørselsordningen på plads. Og den fortsætter som nævnt også i denne sæson til udgangen af oktober. - Det må da være et godt Fremgang i elevtallet tilbud, som ingen kan sige nej til, mener Nis Hardt. Gratis buskørsel kan bestilles hos Kreisverkehrsbetriebe, tlf /95910 og rundvisning på museet på tlf /37814, fax / Åbningstider tirsdag til fredag: kl. 9 til 17. Adresse: Danevirkegården, Ochsenweg 5, Dannewerk. Børnegudstjenesten var kulminationen på et fælles kirke-skole-projekt for 4. og 5. klasserne med titlen»tunger af ild«. Formålet med projektet var at give eleverne kendskab til pinsen og lære dem nogle af højtidens psalmer. Titlen refererer til det Ny Testamentes beretning om den første kristne pinsefest:... med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter, hvad Ånden indgav dem at sige (Apostlenes Gerninger. kapitel 2). Godt 900 elever fra 34 danske skoler deltog i det tværfaglige undervisningsprojekt, hvor eleverne lærte om pinsens betydning og oprindelse. Undervisningsmaterialet, som ifølge flere religionslæreres udsagn var meget flot og righoldigt, var stillet til rådighed af Dansk Kirke i Sydslesvig. For tre år siden samlede et lignende samarbejdsprojekt mellem kirken og Skoleforeningen omkring 1700 elever, fortæller menighedernes børne- og ungdomskonsulent, Thomas Hougesen. Han har været primus motor bag pinseprojektet. FLENSBORG. Elevtallet på de danske skoler i Sydslesvig er atter i fremgang. Ifølge Skoleforeningens seneste opgørelse her op til sommerferien er der tilmeldt i alt 556 nye elever i 1. klasserne. Det bringer det samlede elevtal ved det ny skoleårs begyndelse op på I forhold til i fjor er der tale om en samlet fremgang på lidt over 100. Skoleåret 2002/2003 startede med 5761 elever. Tallene er foreløbige og må derfor tages med et vist forbehold. Frem til det ny skoleår kan der erfaringsmæssigt ske frafald, siger viceskoledirektør Uwe Prühs, som regner med, at tilvæksten bliver lidt mindre, end billedet tegner sig for øjeblikket. Tendensen er dog entydig: Elevtallet er stigende. Ejderskolen i Rendsborg og Jes Kruse-Skolen i Egernførde topper listen med henholdsvis 34 (29 i fjor) og 32 nye elever (uændret) i 1. klasse. Bredsted Danske Skole ligger på tredjepladsen med 29 nye elever. Det er 17 mere end sidste år. Skolerne i Flensborg by holder status quo med i alt 123 nye elever (124 sidste år).. Størst er fremgangen på Cornelius Hansen-Skolen, hvor antallet af nye elever stiger fra 14 til 21. I Slesvig-Flensborg amt er nytilgangen af førsteårs elever steget fra 202 i fjor til 216. Her er det Trene-Skolen i Tarp, der noterer den største fremgang med 19 nye elever mod ni i fjor. I Nordfrislands amt er der trods den øgede søgning til Bredsted tale om tilbagegang. Der er indskrevet i alt 112 nye elever i 1. klasse mod 125 i fjor. På de seks skoler i Rendsborg-Egernførde amt er det samlede antal af nye førsteårs elever steget med tre til 95.

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. juni Interview. Der er utrolig megen bevægelse og mange visioner omkring det danske skolearbejde i Sydslesvig, mener det socialdemokratiske medlem af Femmandsudvalget, Frode Sørensen. Mindretallets skoler bør være i top SØNDERBORG. Som nybagt medlem af den danske stats Udvalg for Kulturelle Anliggender i Sydslesvig var Frode Sørensen i fjor for første gang med på udvalgets årlige besigtigelsestur til nogle af det danske mindretals institutioner. Det var en betagende oplevelse, som han synes mange i Danmark ville kunne få gavn af. - Mit indtryk er, at det danske mindretal i Sydslesvig bobler af gejst og entusiasme på en måde, som jeg gerne så kalkeret til os nord for grænsen. Kulturen gror på en sådan måde, at den også virker tiltrækkende på andre end dem, der på grund af dansk sindelag føler sig som en helt naturlig del af denne kultur, skrev han bagefter i en aviskronik. Da»«besøger ham i det hyggelige parcelhus i Sønderborgs udkant, lige for foden af Dybbøl Banke, glæder Frode Sørensen sig allerede til den næste besigtigelsestur i september. - Det er spændende at være med i mindretalsarbejdet, og jo mere man kommer ind i det, desto mere bliver man engageret og bidt af det, siger han. Mindretallet har hans personlige interesse Interessen for mindretallet er ikke af ny dato. Som historisk interesseret sønderjyde har han længe fulgt med i, hvad der rører sig syd for grænsen og været trofast deltager i de danske årsmøder. Og da han i 1998 blev valgt ind i Folketinget for første gang, tilkendegav han straks sin interesse for at efterfølge J. K. Hansen, når denne trak sig fra Femmandsudvalget. Det skete så i fjor. Det er mindretallets suveræne ret at organisere sig, som man nu engang synes er bedst. Blå bog: Frode Sørensen Frode Sørensen, der er 57 år, er lige så vaskeægte sønderjyde, som han er socialdemokrat af den gamle skole. Vejen til Folketinget (medlem siden 11. marts 1998) gik via formandsposten i Sparekassefunktionærernes Landsforening ( ) og kommunalpolitikken i Sønderborg. Indtil sin udnævnelse til skatteminister i december 2000 var han sit partis erhvervspolitiske ordfører i Folketinget. For tiden sidder han i bl.a. erhvervsudvalget og Folketingets kulturudvalg. Desuden er han medlem af Nordisk Råd. I foråret i fjor blev han medlem af Femmmandsudvalget, der fordeler de danske statstilskud til det danske mindretal i Sydslesvig. Frode Sørensen er født og opvokset i Toftlund, hvor han gik i lære i den lokale sparekasse, og har siden 1971 boet i Sønderborg. Til sidst var han bankfilialbestyrer i Guderup på Als. Han er meget historieinteresseret og læser seks gange om året historie på weekendseminarer på Århus Universitet. Hans store drøm er at beskæftige sig med Sønderjyllands historie, når han engang trækker sig tilbage fra politikken. Desuden er Frode Sørensen inkarneret jazzfan og trofast gæst på jazzfestivalen på Rømø, hvor familien har haft sommerhus de sidste 30 år. Årets netop overståede jazzfestival åbnede han for nylig med en selvskrevet sang. Blandt øvrige fritidsinteresser kan nævnes fodbold og især håndbold. Han undlader således ingen lejlighed til at se SG Flensburg-Handewitt spille på hjemmebane. Således også den afgørende kamp i maj mod Lemgo, som overborgmesteren i Flensborg havde sendt ham en personlig invitation til. Konen Dorit, som han været gift med i 32 år, arbejder som assistent på Sønderborg kommunebibliotek. Parret har to voksne døtre, der bor i København. Den ældste på 28 år er trådt i faderens fodspor, den yngste på 24 læser på Handelshøjskolen. Sommerferien går i år for fjerde gang til Bali. I vinterferien tilbringer ægteparret gerne en uge under varmere himmelsstrøg på f.eks. Madeira eller Teneriffa. Det er trist at opleve situationer, hvor sydslesvigske studerende i Danmark ikke bliver betragtet som danske men som tyskere. - Jeg handlede ganske målbevidst, både af personlig interesse, og fordi Socialdemokratiets Sønderborg-kreds har bestridt dette tillidshverv lige siden Peter Gorrsens tid i 1960erne, forklarer Frode Sørensen, som i grænselandet nok er mest kendt fra sin korte tid som utraditionelt tænkende skatteminister (december 2000 til november 2001), da han forsøgte at sætte en dæmper på danskernes storindkøb af sprut og cigaretter syd for grænsen ved hjælp af afgiftslettelser. - Når man ser det engagement, der ligger i mindretallet, må det være en naturlig ting for os i den nordlige del af det historiske Sønderjylland, at vi interesserer os for det, der foregår i Sydslesvig, siger han. Skolevæsenet er måske ikke det, en gammel bankmand, erhvervspolitiker og forhenværende skatteminister går mest op i, men Frode Sørensen er meget imponeret over den indsats, der ydes i mindretallets skoler og børnehaver. Fællesskoler vil højne kvaliteten - Der er utrolig megen bevægelse og mange visioner omkring skolevæsenet i Sydslesvig. For bare at nævne noget som fællesskolen. Her tror jeg virkelig, at Skoleforeningen har fat i noget, som er godt og hen ad vejen vil højne kvaliteten endnu mere. - Det er da heller ingen hemmelighed, fortsætter han, at Femmandsudvalget ser positivt på denne udvikling. Hvis de unge i mindretallet skal blive til noget, så skal vi sikre, at skolerne er topkvalificerede med hensyn til lærere og ligger mindst på niveau med det tyske flertals skoler. Han håber dog ikke, at udviklingen hen imod fællesskoler vil medføre så kraftig en centralisering, at de små skoler efterhånden vil forsvinde. Skoler kan selvfølgelig også blive for små, og der kan være fornuft i at sammenlægge nogle enkelte, hvis de ligger tæt på hinanden, men ellers bør de mindre skoler bevares, ikke mindst af hensyn til eleverne. Ingen har så lange skoleveje som de sydslesvigske elever, synes han. Opgaverne skal prioriteres nøje Omstruktureringen af mindretallets skolevæsen indebærer, at Skoleforeningen får et stort kapitalbehov. Frode Sørensen er på det rene med, at fordelingen af de danske statstilskud til Sydslesvig må prioriteres nøje i de kommende år. - Når Skoleforeningen skal have hovedparten af pengene, er det indlysende, at nogle organisationer måske får mindre, end de kunne ønske sig. Det er ikke uproblematisk, og det er vi da også opmærksomme på. På den anden side kan vi glæde os over, at regeringen ikke som på så mange andre områder har brugt grønthøstermetoden og beskåret Sydslesvig-bevillingen ekstraordinært, siger han. Fordelingen af midlerne vil fremover foregå i en aktiv dialog med organisationerne, men på en sådan måde, at der sagtens kan være områder som eksempelvis skolevæsenet, som Femmandsudvalget synes bør tilgodeses yderligere, både hvad angår anlægsbevillinger og driftsmidler, forudser Frode Sørensen. På sit allerførste klausurmøde var han lidt forundret over mindretallets decentrale struktur. - Den første tanke, der slog mig, var, at forretningsgangen nok kunne gøres lidt mere rationel. Det ville være nemmere og mere overskueligt at få materialet til budgetforhandlingerne i een pakke, fremfor at vi får det tilsendt fra alle sider. Men det er ikke noget, vi skal blande os i. Det er mindretallets suveræne ret at organisere sig, som man nu engang synes er bedst. Tilskuddene bliver anvendt optimalt At det engang imellem slår gnister mellem organisationerne eller nogle slår i bordet over for Femmandsudvalget, finder han udmærket. - Jeg synes, at det, vi får ud af de danske statsmidler, er så tæt på det optimale, som det kan være. Hvormed ikke være sagt, at der ikke er nogle ting, som kan ændres. Ligesom det det sidst skete med en uventet ekstrabevilling på euro til Flensborg Avis til styrkelse af lokalstoffet i yderområderne, kan det også fremover hænde, at Femmandsudvalget»som et lyn fra en klar himmel kommer med en selvkonstrueret idé«, bebuder Frode Sørensen, som godt kan leve med, at andre organisationer i givet fald måtte føle sig forfordelt. Hvad han imidlertid har svært ved at leve med, er den danske befolknings ringe kendskab til mindretallet. - Det er trist at opleve situationer, hvor sydslesvigske studerende i Danmark ikke bliver betragtet som danske men som tyskere. Der er brug for mere oplysning i Danmark Her skal der mere oplysningsarbejde til, mener Socialdemokratiets repræsentant i Femmandsudvalget. - Det store slæb må vi dog selv tage som politikere og medlemmer af Grænseforeningen og Foreningen Norden. Selvfølgelig i et samspil med de sydslesvigske organisationer. Frode Sørensen kunne godt ønske sig, at flere af hans folketingskollegaer ville deltage i årsmøderne. - De, der første gang har oplevet Sydslesvig, er alle uden undtagelse vendt tilbage med et indtryk af en kulturel rigdom, som er stærkere end mange steder i Danmark. Desværre er holdningen i vore partier ofte, at det må I sønderjyder tage jer af. Trods den ringe interesse i det brede danske samfund for Sydslesvig tror han ikke, at statstilskuddene til mindretallet er i fare i overskuelig fremtid. - Jeg har kun mærket små pip i retning af, at pengene kunne bruges på en bedre måde i Danmark. De fleste er klar over, at vi her støtter et stykke dansk kultur og dansk sindelag for at det kan trives, siger det socialdemokratiske medlem af Femmandsudvalget, Frode Sørensen.

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013 Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte

Læs mere

Årets gang 2007. 2007 Årgang 98, Miniput Yngste:

Årets gang 2007. 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: Årets gang 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: Årgang 98 har haft en meget flot sæson, hvor hovedmålet var at lære at spille den rigtige fodbold a la AB, og helst i den bedste

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Tovshøj-avisen Skoleavis for Tovshøjskolen Brabrand Århus

Tovshøj-avisen Skoleavis for Tovshøjskolen Brabrand Århus D E C E M B E R 2 0 1 0 Tovshøj-avisen Skoleavis for Tovshøjskolen Brabrand Århus Læs mere om: Første skoledag efter sommerferien - Side 3 - Fodboldtur til u-21 landskampen Danmark Litauen - Side 4 - Motionsdagen

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Ungdom. spot på sporten // JANUAR 2012. Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Ungdom. spot på sporten // JANUAR 2012. Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor: Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12 spot på sporten // JANUAR 2012 Hovedsponsor: GODT NYTÅR TIL ALLE... Selv om vi snart skriver medio januar, vil vi gerne benytte lejligheden til at ønske alle

Læs mere

Fra 40 til 11 og nu på vej op igen

Fra 40 til 11 og nu på vej op igen Fra 40 til 11 og nu på vej op igen Badmintonklubben i den lille sjællandske provinsby mistede først ¾-delen af alle sine ungdomsspillere efter den nye folkeskolelov. Men et gennemtænkt koncept præsenteret

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Fritids - og Ungdoms KLUB

VELKOMMEN TIL. Fritids - og Ungdoms KLUB 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Fritids - og Ungdoms KLUB Gørløse Fritids og Ungdomsklub Gørløse Fritids- og Ungdomsklub 2013-14 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder Anne -souschef Jannik -

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar - 2014 EM i Herning MIT 2013 Baltimore Jeg sidder på min seng her i Baltimore en solrig søndag formiddag, Det er min første rigtige fridag i 2014, ingen træning, ingen

Læs mere

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl. 19.00, i Vipperødhallen

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl. 19.00, i Vipperødhallen Generalforsamling Torsdag d. kl. 19.00, i Vipperødhallen Til stede: Fra bestyrelsen: Marianne, Charlotte, Mette, Malene, Anne Dorthe, samt 6 medlemmer. Fraværende: Morten, Pia 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen

Læs mere

Koncentration og trivsel

Koncentration og trivsel Koncentration og trivsel Svinninge Skytteforening skaber trivsel og bedre koncentrationsevne blandt unge på specialeskole. Nogle af skolens idrætstimer omlægges til den lokale skytteforening, hvor der

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014 ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014 DET SPORTSLIGE Vores far/mor/barn-hold har igen i år samarbejdet med gymnastikafdelingen, dette har været en et godt samarbejde. Gymnastikafdelingen har givet udtryk for

Læs mere

Referat fra Lægårdens Generalforsamling 22. maj 2010

Referat fra Lægårdens Generalforsamling 22. maj 2010 Referat fra Lægårdens Generalforsamling 22. maj 2010 0) Indkaldelse til generalforsamling I henhold til vedtægter er generalforsamlingen ikke indkaldt rettidigt. Dette skyldes at Årskonferencen indtil

Læs mere

Ungdom. spot på sporten // MARTs 2012. Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor:

Ungdom. spot på sporten // MARTs 2012. Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor: Ungdom Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene spot på sporten // MARTs 2012 Hovedsponsor: Ungdom FORÅRET ER PÅ VEJ - ØV :-) Foråret er på vej - både i flg. kalenderen og når vi kigger ud mod

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Så er det atter tid til at gøre status efter en tennissæson, der i 2015 har været præget af både traditionelle og nye tiltag.

Så er det atter tid til at gøre status efter en tennissæson, der i 2015 har været præget af både traditionelle og nye tiltag. Bestyrelsens beretning 2015 ENDELIG VERSION 30.12.2015 Så er det atter tid til at gøre status efter en tennissæson, der i 2015 har været præget af både traditionelle og nye tiltag. Den valgte bestyrelse

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

www.mellervangskolen.dk Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

www.mellervangskolen.dk Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden Børnerådsmøde i Pyramiden www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Marts BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens hjemmeside under DUS, hvor alle månedens billeder ligeledes kan ses Læs om Stamtræer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle

Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Kultur og Fritid Hedensted Kommune Introduktion Baggrund Fritid til Alle er et projekt, der arbejder for, at alle børn og unge i Hedensted Kommune skal have en

Læs mere

Formandens beretning 2012/2013

Formandens beretning 2012/2013 Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Viborg Nordbyen Ansøger Viborg Nørremarkens initiativgruppe Nordbyen i bevægelse Kontaktperson: Erik Ejlersen Adresse: Hermodsvej 23 Telefon: 21778811 Mail: erik.ejlersen@mail.dk

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang.

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang. Der kom flere end 100 nye pigespillere, da Mette Littau, tidligere elitespiller, og Mejrup GU inviterede til den nye sæson, så nu har klubben ni hold i turnering, og de bør have to hold mere Mette Littau

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen 1.11.2011 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen Til stede: Åse Jørgensen, Andreas André Pastorff, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Lars Wichmann,

Læs mere

Foreningen investerer i at udvikle lokalsamfundet

Foreningen investerer i at udvikle lokalsamfundet Foreningen investerer i at udvikle lokalsamfundet Åben skole som en investering i, at skolen også fremadrettet er åben. Perspektiverne rækker videre til et lille lokalsamfund, som har brug for at kunne

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 45+46 2012

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 45+46 2012 Nyt fra 0. årgang Juleværksted. Vi kan nu se en ende på vores hemmelige værksteds arbejde. Børnene har nydt at arbejde der nede i fred og ro. Vi har haft nogle gode snakke og vi voksne har nydt deres selskab

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 09/10 er det første skoleår hvor selvevalueringsobjektet tager udgangspunkt i elevernes fysiske

Læs mere

God sommer til alle på Bakkelandet

God sommer til alle på Bakkelandet Fredagsbrevet Light uge 26 26. juni 2015 Sommerskole 2015 Nimdrupvej 2a 8740 Brædstrup 75753888 kontor@bakkelandets-friskole.dk www.bakkelandets-friskole.dk Indhold De sidste dage.. Sommerskolen.. Nye

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Dansk Skoleforening for Sydslesvig Flensborg, den 02.11.2010

Dansk Skoleforening for Sydslesvig Flensborg, den 02.11.2010 Protokollat over Skoleforeningens ordinære fællesrådsmøde torsdag den 29. september 2011 på Jes Kruse-Skolen, Egernførde Mødet var indkaldt med følgende dagsorden: 1. Valg af mødeleder og protokolfører

Læs mere

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets Formand Thomas Auens Laursen samlede for tre år siden nogle gamle venner, der havde lagt fodbolden på hylden. I dag er der 55 seniorspillere i klubben. DEN NY KLUB HAR IKKE HAFT TILGANG FRA DEN EKSISTERENDE

Læs mere

Børneliv version 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel

Børneliv version 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel Børneliv version 2.0 Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel Viborg 7.oktober 2013 Fire vigtige spørgsmål.. Hvor mange 9-12-årige har en FB-profil og hvor mange 15-årige går det til fest hver uge?

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Formandsberetning 2015 Søllerød Senior Sport

Formandsberetning 2015 Søllerød Senior Sport Formandsberetning 2015 Søllerød Senior Sport Foreningens historie Søllerød Senior Sport er en fremragende forening, når vi selv skal sige det. Vi har eksisteret i 13 år, og kommunen har levet op til sin

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

Månedsinformation. Skole og SFO

Månedsinformation. Skole og SFO Månedsinformation Skole og SFO Februar 2014 Siden sidst Foråret og fremtiden banker på. Vi har alle nok bemærket, at det er blevet lysere om morgen og eftermiddagen, og vejret her i februar giver os i

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

Jeg smurte 100 sandwich og inviterede hele byen, men der kom ikke en eneste til åbent hus!

Jeg smurte 100 sandwich og inviterede hele byen, men der kom ikke en eneste til åbent hus! Jeg smurte 100 sandwich og inviterede hele byen, men der kom ikke en eneste til åbent hus! Badmintonklubben i den lille sjællandske by Dalby mistede størstedelen af sine børne- og ungdomsspillere efter

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Kapitel 1. Noget om årets gang

Kapitel 1. Noget om årets gang Kapitel 1 Noget om årets gang 1 4. Mennesker og måneder VOXPOP Er der en måned, du særlig godt kan lide, eller er der en, du ikke bryder dig om? Nina Ja... Jeg kan rigtig godt lide september. Efterårsmånederne

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

krydser grænsen Oldboys for at spille fodbold

krydser grænsen Oldboys for at spille fodbold 52 Oldboys krydser grænsen for at spille fodbold DGF-Flensborgs oldboyshold har hjemme i Flensborg, men holdet spiller med i DBU Jyllands turnering. Det betyder, at holdet hver anden uge skal krydse grænsen

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Ansøger Forening/Gruppe/råd: Kontaktperson: Adresse: Telefon: Mail: Mønsted Lokalråd, Mønsted Idrætsforening, Mønsted Håndværker- og Handelsstandsforening En borgergruppe bestående

Læs mere

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad

Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad Baggrund for inspirations folder: Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad I 2008 udarbejdede Høje Taastrup Kommune en kost politik og i opfølgning af denne udarbejdede Sengeløse Skole sin egen

Læs mere

Stillingsopslag - Ledige stillinger og månedslønnede vikariater ved skolerne

Stillingsopslag - Ledige stillinger og månedslønnede vikariater ved skolerne Flensborg, 28. april 2017 UP/AL Stillingsopslag - Ledige stillinger og månedslønnede vikariater ved skolerne Lærerstillinger og månedslønnede vikariater Der opslås et antal stillinger som lærer til besættelse

Læs mere

28/05-2014. Skrevet af: Amira og Mille.

28/05-2014. Skrevet af: Amira og Mille. 28/05-2014 I dag er det anden dagen. I går mødtes vi på stationen, og tog derefter toget til Ringsted, hvor der var en kort ventetid, efterfulgt af en lang tur hele vejen til Aalborg. På denne togtur var

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere