Fokus. Uhyggeligt mange leddegigtpatienter bliver invalideret af deres gigt, fordi. Gigt- og knoglesygdomme

Transkript

1 Gigt- og knoglesygdomme Nyhedsmagasin om forebyggelse og behandling Fokus magasinet Ny biologisk medicin virker bedre år for år Side 12 Århus: 100 uger Kalundborg: 2 uger FOTO: SARA SKYTTE Kun få med knogleskørhed behandles tilstrækkeligt Ud af de danskere med knogleskørhed behandles kun et lille antal effektivt med den nyeste medicin. Årsagen er dels, at de praktiserende læger ikke tager sig tid til den rette behandling, dels at hospitalernes ortopædkirurger og medicinere ikke arbejder tilstrækkeligt sammen. Overlæge Pia Eiken har påvist problemet i en stor undersøgelse Side 4 Pris 49,95 kr. September 2008 Opfindelsen af biologiske lægemidler har medført en revolution i behandlingen af leddegigt. Men kun alt for få patienter får den rette behandling. Store forskelle i dansk gigt-behandling Side 30 Den skjulte sygdom blandt unge kan kureres Side 40 Forsøg med ny behandling af diskusprolaps Side 46 Svigt sender gigtpatienter i kørestol Uhyggeligt mange leddegigtpatienter bliver invalideret af deres gigt, fordi de ikke får tilbudt den bedste behandling tidligt nok selv om den er til rådighed. Indf ørslen af de effektive biologiske lægemidler har ellers medf ørt en revolution i behandlingen af aggressiv leddegigt, men politikernes kassetænkning og konservatisme blandt reumatologerne betyder, at tusinder er underbehandlede. De får stort set kun trøstebehanding, fordi nøl og uenighed betyder, at mange patienter f ørst kommer i behandling syv til otte år for sent. Side 8-9

2 Pinex paracetamol Kroniske smerter? Vælg en skånsom behandling Pinex er velegnet som tillægsbehandling ved kroniske smerter: Kun få bivirkninger Skånsom mod maven Kan kombineres med de fleste lægemidler Pinex - når du har ondt Pinex (paracetamol). Anvendes ved svage smerter. Virker febernedsættende. Kan anvendes ved graviditet og amning. Dosering: Voksne: 1 g 3-4 gange dagligt, dog højst 4 g i døgnet. Børn: 50 mg/kg/ døgn fordelt på 3-4 doser. Bivirkninger: Bivirkninger er generelt sjældne. Hyppigst forekomne bivirkninger er urticaria og forøget levertransaminase. Følg vejledningen på pakningen eller lægens anvisning. Bemærk: Paracetamol i doser over ca g indebærer risiko for leverskade, eventuelt også livstruende leversvigt samt akut nyreskade. Man bør være opmærksom på samtidig behandling med anden paracetamolholdig medicin, især til børn. Giv aldrig børn under 2 år medicin uden lægens anvisning. Pakninger og priser maj 2008 (excl. recepturgebyr): Tabletter á 500 mg 20 stk. i blisterpakning: 18,75 kr., 50 stk. i plastboks: 28,25 kr., 100 stk.: 39,00 kr., 200 stk.: 62,15 kr., 300 stk.: 88,35 kr. Brusetabletter á 500 mg 20 stk. i blisterpakning: 24,75 kr. og 60 stk.: 59,30 kr. Pinex Junior oral opløsning á 24 mg/ml 60 ml: 22,20 kr og 200 ml: 38,35. Pinex Junior Suppositorier á 125 mg 10 stk.: 24,65 kr., á 250 mg 10 stk.: 24,60 kr., Pinex Suppositorier á 500 mg 10 stk.: 28,25 kr., á 1 g 10 stk.: 29,30 kr. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S. For dagsaktuelle priser se

3 Århus: 100 uger Kalundborg: 0 uger Opfindelsen af biologiske lægemidler har medført en revolution i behandlingen af leddegigt. Men kun alt for få patienter får den rette behandling. Fokus De står bag Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen står med det fælles firma Sundhedsmedierne ApS bag Fokusmagasinet. De er begge uddannede journalister og har i mange år arbejdet med sundhedsinformation. Sally Dorset har bl.a. været nyhedsredaktør og presse- og kommunikationschef hos Pfizer og er ejer af Sally Dorset Kommunikation. Nina Vedel- Petersen har siddet i chefredaktionen på B.T. og ejer sundhedsmagasinet Dagens Puls. Flov og uanstændig behandling Det gamle, danske ord forargelse er for længst erstattet af nye, smartere udtryk. Men det er god gammeldags forargelse i sin mest rendyrkede form, der slår en, når man stifter bekendtskab med de forhold, det danske samfund byder gigt- og knogleskørhedspatienter. Politisk nøl, systemmæssigt sjusk og alt for ringe sundhedsfaglig behandling præger patienternes hverdag. Mens kræftbehandling og hjerteplaner vækker stor mediemæssig opmærksomhed og giver politikerne stjerner i karakterbogen, går hundredtusinder af danskere med gigt og knogleskørhed rundt og bliver enten slet ikke eller alt for dårligt behandlet. Selv om der findes mange anerkendte behandlingsformer, som forebygger og forhindrer invaliditet, får kun en lille del af patienterne den bedste og mest effektive hjælp, der kan stoppe udviklingen i deres kroniske sygdom. Langt de fleste må finde sig i at skulle igennem den næstbedste behandling og får den måske endda f ørst, når skaderne på led og knogler er uoprettelige. Det værste er, at patienterne ikke selv ved, hvordan der skaltes og valtes med deres helbred. Med åbne øjne accepterer samfundet, at danske borgere lever et ringere liv, end de kunne. De bliver uarbejdsdygtige og socialt handicappede og får en tilværelse præget af smerter og fysisk uformåen indtil livet i mange tilfælde afkortes flere år f ør deres raske medborgeres. Danskerne holdes i uvidenhed om, hvilke præmisser der ligger bag behandlingsvalgene. I troen på det bedste i vores system går de fleste naturligvis ud fra, at de får den bedst tænkelige behandling. Men sådan er virkeligheden ikke. Den enkelte får den behandling, der nu menes at være råd til, og som ofte forældede regler foreskriver. Det er klart for enhver, at vi ikke alle kan få den dyreste medicin. Så ville samfundsøkonomien bryde sammen. Men de overordnede prioriteter, der har så uendelig stor betydning for den enkelte patient, burde i langt højere grad være gennemsigtige og bygge på topmoderne faglig viden. Alt andet er både flovt og uanstændigt i et velfærdssamfund. Fokusmagasinet Chefredaktører: Nina Vedel-Petersen, Sally Dorset I redaktionen: Jette Lüthcke, Mette Fensbo, Marie Lau, Majbritt Lund Lægefaglig konsulent: Praktiserende speciallæge, fmd. for Dansk Reumatologisk Selskab, Berit Schiøttz-Christensen Foto: Sara Skytte, Colourbox, hvor intet andet er nævnt Kreativ chef: Morten Ree Annoncechef: Susanne Hjorth Tryk: KSL Oplag: Fokusmagasinet distribueres til samtlige praktiserende læger, relevante ambulatorier, kommunale sundhedscentre, informationsansvarlige på apotekerne, Folketingets Sundhedsudvalg, Regionernes Sundhedsudvalg. Produceret af Sundhedsmedierne ApS Adresse: Fokusmagasinet, Chr. IX s Gade 5, 2, 1006 København K, Tlf.: / , Telefax: redaktion@fokusmagasinet.dk ISSN nummer: , CVR nummer: Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter m.v., der indsendes uopfordret. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Actavis Actera Klinik Boehringer-Ingelheim Bristol-Myers Squibb Center for Rygkirurgi Ciconia - Århus Privathospital Jørgen P. ApS MBT Danmark A/S Novartis Healthcare Nørmark Ortpædkirurgisk Klinik Osteroporoseforeningen Privathospitalet Valdemar Roche Sciencecenter - Skejby Vedbygaard Wyeth Efterår 2008: Hjertekar-sygdomme 2009: Ultimo jan./primo feb.: Psykiske sygdomme Ultimo marts: Allergi, hud Primo juni: Cancer Medio sep.: Astma- og lungesygdomme Medio nov.: Neurologi Indhold Manglende efterbehandling 4 Nyt liv til døde knogler 6 Gigtpatienter invalideres 8 Flere får nye hofter og knæ 10 Gigtmiddel virker på lang sigt 12 Symptomer på gigtsygdomme 14 Reumatologers ønsker 16 Gigt giver dyr regning 18 Hurtig indgriben er vigtig 20 Blodpropper kan forebygges 22 Scanner sporer svage knogler 24 Soldat eller ryg-invalid 25 Dårlige rygge blandt unge 26 Ny blodpropbehandling 28 De sorte pletter på kortet 30 Politikere slås om gigtplan 32 Sådan virker nye lægemidler 36 Mænd er svære at fange 38 Den skjulte sygdom 40 Smerter forpester livet 42 Positive tanker hjælper 44 Forsøg med binyrebark 46 Nakkesmerter kortlægges 48 Smerter i pengepungen 50 Ventetiden er lang hvis man bor vest for Storebælt FOTO: SARA SKYTTE

4 28% Grafisk set Fald i dødelighed ved forebyggende indsprøjtning Pia Eiken, overlæge, ph.d på Hillerød Sygehus Danmark halter mindst 10 år efter, og vi er langt dårligere til at behandle knogleskørhed end i mange andre lande Mange dødsfald kunne Godkendte og meget effektive behandlinger mod knogleskørhed efter hoftebrud benyttes kun i meget få tilfælde herhjemme. Det skyldes dels, at ældre patienter med hoftebrud og derved knogleskørhed ikke sendes videre fra ortopædkirurgerne til medicinerne, dels, at de praktiserende læger ikke bruger tid på den rette behandling. En årlig forebyggende indsprøjtning kunne mindske dødeligheden blandt knogleskørhedspatienter med 28 procent. Af Nina Vedel-Petersen Kun alt for få af de op imod danskere med knogleskørhed får den rette behandling for deres sygdom. En ny undersøgelse blandt danskere med knoglebrud viser, at kun en ud af ti kvinder indlagt på en ortopædisk afdeling med hoftebrud bliver sendt over gangen til den medicinske afdeling eller til egen læge for at blive behandlet for knogleskørhed. For mænd er tallet helt nede på en ud af 20. Og det er alvorligt. For 20 pct. dør inden for det f ørste år efter et hoftebrud. Det tal kunne nedsættes med 28 pct., hvis patienterne fik den rette behandling, siger overlæge på Nordsjællands Hospital i Hillerød, Pia Eiken. Hun tilf øjer, at cirka halvdelen af de ældre, der får et hoftebrud, kommer på plejehjem eller har brug for hjælpemidler efterf ølgende. I Danmark er knogleskørhedspatienter i behandling. Det tal burde være langt højere. Ud af de årlige cirka hoftebrudspatienter burde 80 pct. sættes i behandling. Det ville halvere deres risiko for senere at invalideres af flere knoglebrud. Efter en hofteoperation gøres der alt for mange steder ikke noget aktivt for, at patienterne kommer over til medicinerne og bliver undersøgt for årsagen til bruddet. Der er alt for dårlig koordination mellem ortopædkirurgerne og medicinerne, siger hun. Pia Eiken har tidligere foretaget en undersøgelse på ortopædkirurgisk afdeling hos patienter med hoftebrud, og her viste det sig, at 70 pct. af dem havde D-vitamin-mangel. Her kunne altså sættes forebyggende ind med meget enkle midler. Dertil kommer, at det kun er ganske få praktiserende læger, der tilbyder knogleskørhedspatienterne infusion med et forebyggende lægemiddel. Behandlingen, der er meget effektiv, tager nemlig i alt cirka 30 minutter af lægens konsultationstid. Og det mener mange praktiserende læger tilsyneladende ikke, de har tid til. Danmark halter mindst 10 år efter, og vi er langt dårligere til at behandle knogleskørhed end i mange andre lande. I England og dele af USA kommer hver tredje ældre patient med hoftebrud i behandling for knogleskørhed. Det handler om at få sat en behandling i gang, Pia Eiken, overlæge, ph.d på Hillerød Sygehus Ud af de årlige cirka hoftebrud burde 80 pct. sættes i behandling. Det ville halvere deres risiko for senere at invalideres af flere knoglebrud men vi kan dog konstatere, at det er gået lidt fremad gennem de syv år, undersøgelsen omfatter, men udenlandske erfaringer viser, at vi kan blive meget bedre. Der er meget at vinde, siger Pia Eiken. 4 Fokusgigt- og knoglesygdomme september 2008

5 Manglende opfølgning er invaliderende Behandling for knogleskørhed efter knoglebrud 80 % % burde komme i behandling Mænd Kvinder Nødvendigt Pas på din ryg! forhindres Med hensyn til behandling af knogleskørhed, halter Danmark mindst 10 år efter andre lande, siger overlæge, ph.d. Pia Eiken, Nordsjællands Hospital i Hillerød. Patienter invalideres unødigt De to problematikker den dårlige koordination mellem hospitalsafdelingerne og de praktiserende lægers manglende vilje eller mulighed for at give injektioner som forebyggende behandling betyder, at alt for mange knogleskørhedspatienter bliver invaliderede af deres sygdom. Langt de fleste patienter sendes nemlig bare hjem efter hofteoperationen til genoptræning og ingen yderligere sygdomsopsporing. Patienterne skal Pia Eiken Efter en hofteoperation gøres der alt for mange steder ikke noget aktivt for, at patienterne kommer over til medicinerne og bliver undersøgt for årsagen til bruddet selv være aktive og opsøge videre undersøgelser for årsagerne til knogleskørhed samt efterfølgende behandling pct. af de patienter, der kommer ind med hoftebrud eller for eksempel brud på håndleddet (som kan være et tidligt tegn på knogleskørhed), skulle i behandling. Det ville reducere risikoen for fremtidige knoglebrud og dødsfald, siger Pia Eiken og nævner, at hvis kræftlægerne kunne fremvise en sådan reduktion i dødeligheden, ville behandlingen blive indf ørt straks. Ud over kalk og D-vitamin findes der i dag mange typer behandling: Dels tabletter eller pulver, hvor cirka hver anden patient falder fra, dels f.eks. behandling med Aclasta, som patienten kun skal have en gang om året i form af en injektion. Denne behandling, der har flere fordele for patienterne, gives fra hospitalerne, men kun i begrænset grad af de praktiserende læger. De har nemlig ikke tiden og får ikke refusion for at bruge de ekstra minutter på deres patienter med knogleskørhed. De praktiserende læger er ikke meget for at give denne behandling. Og da de så sjældent gør det, får de ikke rutinen. På hospitalerne gør vi det. Men ikke i stort nok omfang, siger Pia Eiken.. Du sidder i bevægelse, stolen følger dig og dine bevægelser.. Med Swopper styrker og træner du ryg, lænd og mavemuskler og slitage forebygges.. Din ryg retter sig automatisk op, skulder *Returomkostninger betales af låner og nakkespændninger løsnes op.. Det er sjovt at Swoppe, humøret stiger når kroppen er i balance.. Udstillet på Museum of Modern Art i New York. SWOP dig i form! Design din gratis* prøvestol på www swopper.dk Jørgen P. ApS. Bjerringbrovej Rødovre At sidde fastlåst skader ryggen. Det er sundt for ryggen at swoppe.

6 Dr.med. Michael Ulrich-Vinther, Ortopædkir. Afd. Hver gang vi løser et problem, finder vi jo flere nye, vi kan forsøge at finde svaret på. Selv om vi ved, at metode A og metode B virker hver for sig, kan vi stadig forske i, om det virker mere end dobbelt så godt, når vi bruger dem sammen Forskning ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING, ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL. Knogler vækkes til live Forskere på Ortopædisk Forskningslaboratorium, Århus Universitetshospital, undersøger, om genterapi kan bruges til at få døde knogleimplantater til at vokse sammen med de levende knogler og dermed blive mere robuste. Af Majbritt Lund Når mennesker mangler noget af en knogle og får implanteret en ny, er den nye knogle tit meget skrøbelig. Det skyldes, at knogleimplantaterne er døde og derfor ikke indeholder de celler, der normalt får skelettet til at udskifte sig selv. Som f ølge heraf kan implantaterne ikke vokse naturligt sammen med de omkringliggende knogler. Tæt samarbejde En forskningsgruppe under ledelse af lektor, dr.med., ph.d., Michael Ulrich- Vinther og professor, dr.med., Kjeld Søballe, Ortopædkirurgisk Afdeling, Århus Universitetshospital, har siden 2000 haft tæt samarbejde med professor, ph.d. Edward Schwarz, Ortopædkirurgisk Forskningsafdeling, University of Rochester, NY, USA, hvor de undersøger, hvorledes de døde knogleimplantater kan gøres levende ved hjælp af gener. Forskningens overordnede formål er at optimere de genterapeutiske metoder, som allerede er udviklet og har vist sig at være effektive. Til det projekt har de netop fået 1,8 millioner kroner af Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom. De første Vi er de f ørste, der overfladebehandler knoglerne med gener, som vi ved, stimulerer knogledannelsen. De knoglestimulerende gener overf øres til knoglerne ved hjælp af en sukkergel, der opløses, efter at knogle-implantaterne er indopereret. I f ørste omgang tester vi dyreknogler for blandt andet at finde ud af, om vi kan putte dem i fryseren, uden at generne går i stykker. Det ville i teorien være praktisk, hvis man kunne have gen-behandlede knogler til at ligge klar på hylden hele tiden. Men det vil kræve en del sikkerhedsmæssige overvejelser og undersøgelser, inden For øjeblikket tester forskerne dyreknogler for at finde ud af, om de kan fryses ned, uden at generne går i stykker. metoden er klar til klinisk behandling af mennesker, og vi ved endnu ikke, hvornår det vil være aktuelt at gøre det, fortæller Michael Ulrich-Vinther. Ledbånd og sener Michael Ulrich-Vinther ser ikke arbejdet med levende knogleimplantater som et isoleret projekt, men mere som en løbende proces, der ikke foreløbig vil blive afsluttet, men som hele tiden inspirerer til nye projekter. Eksempelvis arbejder en ph.d.-studerende nu på, om genoverf ørselsmetoden kan benyttes til at gøre ledbånd og sener levende. På længere sigt kunne det blive relevant i behandlingerne af for eksempel korsbåndsskader i knæ samt overskårne bøje- og strækkesener i hænder. Hver gang vi løser et problem, finder vi jo flere nye, vi kan forsøge at finde svaret på. Selv om vi ved, at metode A og metode B virker hver for sig, kan vi stadig forske i, om det virker mere end dobbelt så godt, når vi bruger dem sammen, fortsætter Michael Ulrich- Vinther. Levende knogleimplantater De patienter, der eventuelt vil kunne få glæde af levende knogleimplantater, er enten patienter med komplicerede knoglebrud i forbindelse med knogleskørhed eller patienter, der har mistet knogler enten på grund af kræft eller infektion. De 1,8 millioner kr. gør det muligt for os at ansætte videnskabelige medarbejdere til projektet her og nu, men det er også en anerkendelse af projektet, at vi har fået så mange penge fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, siger Michael Ulrich-Vinther. 6 Fokusgigt- og knoglesygdomme september 2008

7 Et liv med gigt? EN.DKI Læs mere om gigt og behandlingsmuligheder på

8 Fokus Professor Henning Bliddal, Parker Instituttet Henning Bliddal er overlæge, dr. med og forskningsprofessor på Frederiksberg Hospital og Parker Instituttet, som han har været med til at opbygge. Har siden 2005 været formand for Sundhedsstyrelsens udvalg til udarbejdelse af nationalt program for behandling af knæartrose. Han er praktiserende reumatolog. Blev uddannet læge i 1978 og dr.med. i Rigets tilstand Det er ikke kun patienterne, der ofte lider unødigt. Det gør også ondt på nogle af lægerne, at mange patienter må gå med deres smerter i årevis. Nøl invaliderer gigtpatienter Leddegigtpatienter bliver invalideret permanent af deres gigt, fordi de ikke får tilbudt den bedste behandling tidligt nok selv om den er til rådighed. Det skyldes en blanding af kassetænkning og konservatisme blandt mange danske reumatologer, mener professor Henning Bliddal fra forskningsinstitutionen Parker Instituttet ved Frederiksberg Hospital. Af Jette Lüthcke Indf ørslen af de effektive biologiske lægemidler har medf ørt en revolution i behandlingen af aggressiv leddegigt. De biologiske lægemidler hæmmer i de fleste tilfælde inflammationen og de permanente erosionsskader i en sådan grad, at patienten ville kunne leve et almindeligt liv og ikke mindst fortsætte med at arbejde, hvis behandlingen blev iværksat i tide. Det gør den imidlertid sjældent. Blandt reumatologer hersker der nemlig stor uenighed om, hvornår man skal indlede en behandling med biologisk medicin. I dag iværksættes behandlingen i gennemsnit f ørst syv-otte år efter, at diagnosen er stillet. På dette tidspunkt har patientens knogler og led imidlertid taget permanent skade. Professor Henning Bliddal, Parker Instituttet ved Frederiksberg Hospital, er en af landets f ørende forskere i gigt. Henning Bliddal Det gælder nemlig om at give behandlingen, før patienten har fået så mange skader, at det næsten kun er trøstebehandling Han hører til blandt fortalerne for en meget tidlig indsats med biologisk lægemidler. Jeg mener, man skal begynde behandlingen med den form for biologisk lægemiddel, der hedder en TNF-alfa hæmmer, lige så snart man er sikker på, at patienten lider af en aggressiv form for gigt, der giver ledskader i form af erosion altså gnav. Så er det bare om at gå i gang. Det er skrap kost, der foregår inde i en patient, der har leddegigt. Immunsystemet gnaver sig ind i både ledfladen, i knoglen nedenunder og i ledbåndene, der sidder rundt om. Og måske også i senerne. Det er i virkeligheden en forfærdelig tanke at have sådan noget i sig, og disse patienter skal da have den bedst tænkelige behandling men den bliver f ørst givet sent i forløbet, fastslår Henning Bliddal. Konservativ kassetænkning I virkeligheden er modstandernes argumentation fordrejet. Vi burde behandle så mange som muligt med TNFalfa hæmmere og så prøve senere at 8 Fokusgigt- og knoglesygdomme september 2008

9 Fakta Prisen der skal betales Et års behandling, med biologisk medicin koster mellem og kr., og patienten har en chance på arbejdsmarkedet Venter vi med behandling bliver skaderne irreversible. Det betyder, at patienten må opgive sit arbejde og ender som invalid med kroniske smerter se, om det kan undværes igen, når gigten er bragt i ro. Med andre ord gøre lige det modsatte af politikken i dag, hvor vi behandler defensivt, dvs. vi venter, til sygdommen beviseligt ikke kan klares med de almindelige, relativt billigere stoffer. If ølge professoren skyldes modstanden mod den tidlige behandling med biologiske lægemidler primært to faktorer: økonomi og en udbredt konservatisme blandt danske reumatologer. Grunden til, at vi ikke er nået længere, skyldes reumatologerne, der for manges vedkommende hænger sig i meget konservative krav til sygdomsaktivitet, f ør den mere aktive behandling kommer på tale. I nogle tilfælde gør det så ondt på mig at sidde med f.eks. en ultralydsundersøgelse, der viser et aktivt angreb i patientens knogle, og skulle høre et argument om at patienten ikke skal i behandling, fordi der ikke er angreb på tilstrækkeligt mange led, eller at man endnu ikke kan se det på røntgenbilledet. Hvis alle vi fagfolk fælles havde sagt til politikerne, at vi har gigtpatienter, der bliver endnu mere mølædte, og deres hverdag bliver mere og mere grå, mens de går og venter på den bedste behandling: Det kan ikke være rigtigt, nu har vi stofferne, så I må gøre noget ved det! Havde vi været enige, var det selvf ølgelig blevet sådan. Du kan ikke i offentligheden modstå et stærkt fagligt argument, mener Bliddal. Tvivl om cancer Et af modstandernes argumenter er, at behandlingen med biologiske lægemidler øger risikoen for cancer. Det anfægter Bliddal ikke, men modargumenterer med, at risikoen er stor og måske endnu større ved ubehandlet leddegigt. Der er ikke enighed blandt fagfolk om risikoen for cancer, når man hæmmer immunsystemet, som man gør med biologiske lægemidler. Vi ved, at der vil komme en lille stigning i begyndelsen, men den er ikke større end stigningen, der alligevel findes pga. svær gigt. Og hvis folk udvikler gnav i leddene og bliver fuldstændig invaliderede, er det så ikke grund nok til at behandle med stoffer, der er relativt sikre? spørger Henning Bliddal Tusinder er underbehandlede Det andet modargument er prisen. Og de nye lægemidler er kostbare. Således koster et års behandling med biologisk medicin mellem og kroner. Men konsekvensen ved den konservative og på kort sigt billigere behandling er store. Skaderne er nemlig irreversible. Det betyder, at patienten må opgive sit arbejde og ender som invalid med kroniske smerter. Vi har en stor gruppe på flere tusinde gigtpatienter, der er underbehandlede. Forudsat selvf ølgelig, at du køber ideen med at gå tidligt ind. Det gælder nemlig om at give behandlingen, f ør patienten har fået så mange skader, at det næsten kun er trøstebehandling. Du får det aldrig rigtig godt, når du har blivende ledskader, forklarer Henning Bliddal. If ølge Bliddal undervurderer modstanderne mod at bruge biologiske lægemidler som f ørstevalg de menneskelige, sociale, økonomiske Henning Bliddal og samfundsmæssige konsekvenser for leddegigtpatienterne ved, at de i realiteten er underbehandlede. Der findes I virkeligheden er modstandernes også andre sygdomme, hvor patienterne ville kunne profitere af de nye be- argumentation fordrejet handlingsmuligheder. Det gælder f.eks. for patienter med psoriasis, spondylartropati og Bechterews Sygdom. Selv om der er lang vej endnu, mener Henning Bliddal, at det kun er et spørgsmål om tid, f ør biologisk medicin bliver standardbehandling som f ørstevalg. Alt andet lige bliver det standardbehandling. Det vil bare tage et stykke tid. Og når det efterhånden går op for gigtpatienterne, hvad de går glip af, vil de kræve det, slutter han september Gigt- og knoglesygdommefokus 9

10 Antal operationer fordelt på sygdom Slidgigt knæ Grafisk set Slidgigt hofter Brud på hofter Fokus Overlæge, Michael Rud Lassen Overlæge Michael Rud Lassen er klinikschef på Hørsholm Hospital. Han er forfatter til mere en 75 artikler i internationale tidsskrifter og har optrådt med ved mere end 50 præsentationer ved forskellige internationale møder. Er uddannet ved Københavns Universitet i Danskerne vil ikke finde sig i dårlige hofter eller knæ Stadig flere danskere gennemgår hofte- eller knæoperationer. Øget kropsvægt og flere ældre med krav om god livskvalitet er årsagen. Et stort antal får efterfølgende blodpropper, og i dag dør 1 procent af de hofteopererede inden for 60 dage. Den rigtige medicin ville forhindre de mange blodpropper. Af Nina Vedel-Petersen Dødsfald, der i antal svarer til, at der hvert år styrtede en jumbojet fyldt med danske passagerer ned. Sådan ser dødstatistikken ud for knæog hofteopererede patienter, der efterf ølgende får en blodprop. Lige nu er antallet af patienter, der venter på at blive opereret for dårlig hofte eller knæ, større end nogensinde. Den otte uger lange strejke i sundhedsvæsenet har betydet, at der er tre måneders ventetid, og at operationsforløbene er endnu mere pressede end ellers. Den situation aktualiserer problemet med risikoen for blodpropper efter knæ- og hofteoperationer endnu mere. Dels vil der disse måneder blive opereret usædvanligt mange, dels har personalet ekstra travlt, så den traditionelle, tidskrævende efterbehandling vil være under pres. Jeg tror ikke, at vi herhjemme ville acceptere så mange dødsfald, hvis det handlede om flystyrt. Man havde nok gjort noget for at forebygge dem. Men fordi dødsfaldene efter operationerne er så diffuse og spredt Fakta Farlige blodpropper En blodprop dannes i blodkarrene. De fleste blodpropper efter operation er ufarlige og kan måske ikke mærkes. En blodprop i et af de dybe blodkar, der leder blodet væk fra benene, kaldes dyb venøs trombose. Hvis blodproppen river sig løs fra karvæggen og føres med blodet op til lungerne, er den livsfarlig. Risikoen for blodprop stiger ved længere tids fysisk inaktivitet, som for eksempel sygeleje efter en operation. ud over mange steder, gøres der ikke nok for at redde de mange menneskeliv, siger Michael Rud Lassen, der i 25 år har forsket bl.a. i blodpropper, de seneste 10 år med Hørsholm Hospital som base. Der opereres årligt knæ og hofter på grund af slidgigt og blandt andet sportsskader, derudover hofteopereres ældre patienter på grund af lårbensbrud. I alt foretages ca knæ- og hofteoperationer. Blodpropper er den hyppigste årsag til, at den gruppe patienter genindlægges. Da man i gamle dage ikke benyttede medicin til forebyggelse af blodpropper, fik halvdelen af de opererede en blodprop. En tredjedel af de blodpropper var store og sad i låret, og en tredjedel af disse store blodpropper blev til de farlige, som sad i lungen. Men også i dag dør mange patienter af blodprop kort tid efter operationen. For de ældre patienter, der bliver hofteopereret, er dødeligheden i dag på 1 procent. Antallet af hofte- og knæoperationer er de seneste år steget, og der vil blive stadig flere de kommende år. Der bliver flere og flere ældre. Og de ældre er mere krævende end tidligere. De vil have en aktiv fritid, hvor de kan rejse og gøre, hvad der passer dem. Knæ- og hofteoperationer giver en fantastisk effekt på livskvaliteten, siger Michael Rud Lassen. Desuden har vægtproblemer også indflydelse på antallet af især knæoperationer. Jo tykkere man bliver, desto større er risikoen for slidgigt, siger han og nævner, at netop for de overvægtige patienter er der ekstra risiko for blodprop, da de ikke er så tilbøjelige til at bevæge sig efter operationen. 10 Fokusgigt- og knoglesygdomme september 2008

11 FIND DIG IKKE I SMERTER! Actera Klinikkerne er landsdækkende, og og det er altid en en erfaren sygeplejerske, der planlægger der planlægger behandlingen. behandlingen. Har du svært ved at klare gigtgener eller optræningen efter Har du svært ved at klare gigtgener eller optræningen operationer og sportsskader, efter operationer og sportsskader, kan Actera hjælpe dig. Har du daglige gener af din gigt samt svært kan Actera hjælpe dig. Har du daglige gener af din gigt samt svært ved at ved restituere at restituere / optræne / optræne din mobilitet din mobilitet efter f.eks. efter skuldre-/knæf.eks. skuldre-/knæ-/ankeloperationer /ankeloperationer eller efter sportsskader, eller efter kan sportsskader, du med fordel kan rette du henvendelse med fordel til rette Actera henvendelse klinikken. til Actera klinikken. Vi Vi ved, hvad Actera kan kan gøre gøre for dig for dig Actera skaber de optimale betingelser for for kroppens naturlige naturlige heling ved at forbedre cellernes stofskifte og og blodkredsløb. En En grundig forsamtale forsamtale og og kredsløbsmåling kredsløbsmåling er altid udgangspunktet for planlægning af behandlingsforløbet hos Actera. Vi laver også kontrolmålinger undervejs for at er altid udgangspunktet for planlægning af behandlingsforløbet hos Actera. Vi laver også kontrolmålinger undervejs for at sikre, at sikre, at kroppen reagerer positivt på behandlingen. kroppen reagerer positivt på behandlingen. Behandlingen er smertefri medicinfri uden bivirkninger og Behandlingen foregår ved er at smertefri placere elektromagnetiske medicinfri uden bivirkninger spoler på arme eller og foregår ben afhængig ved at placere af grundlidelse. elektromagnetiske spoler på arme eller ben afhængig af grundlidelse. Ring til din Actera Klinik i dag og Ring bestil din tid Actera til en kredsløbsmåling, Klinik i dag inkl. prøvebehandling. Og bestil tid til en kredsløbsmåling, inkl. gratis prøvebehandling. Sådan foregår Actera behandlingen Dit første besøg hos Actera Alt efter din grundlidelse, placeres elektromagnetiske Sådan foregår spoler Actera på behandlingen dine arme eller ben. Herved Dit en første efterfølgende besøg hos behandling. Actera Inden kredsløbsmålingen Du tilbydes en grundig kredsløbsmåling suppleret med stimuleres Alt efter din grundlidelse, kroppens placeres celler.kroppens elektromagnetiske celler spoler bl.a. på Du hviler tilbydes du i en 10 grundig min., så kredsløbsmåling blodtrykket suppleret når at stabilisere med en sig. styret dine arme af eller elektriske ben. Herved spændinger. stimuleres kroppens Actera celler. apparatets efterfølgende Kredsløbsmålingen behandling. er den samme, som anbefales af specielle Kroppens celler magnetfelter er bl.a. styret trænger af elektriske ind spændinger. i kroppen, Actera og Herefter førende hviler læger. du i 10 min. så blodtrykket stabiliseres inden her apparatets omdannes specielle magnetfeltet magnetfelter trænger til elektromagnetiske ind i kroppen, og her kredsløbsmålingen. Kredsløbsmålingen er den samme, som spændinger, omdannes magnetfeltet som optimerer til elektromagnetiske den elektriske spændinger, spænding optimerer på cellevæggen.din den elektriske spænding krop på er cellevæggen. afhængig af som anbefales Målingen af førende omfatter: læger. elektromagnetisk Din krop er afhængig af energi. elektromagnetisk Actera skaber energi. de optimale Målingen omfatter: Actera betingelser skaber de optimale for kroppens betingelser naturlige for kroppens heling, naturlige ved Blodtryk på begge arme at forbedre cellernes stofskifte og blodkredsløb. (for at undersøge arterieforgreningen i underbenet) heling, ved at forbedre cellernes stofskifte og blodkredsløb. Blodtryk på begge ankler Actera magnetfeltet får bl.a. kroppens celler til at Actera magnetfeltet får bl.a. kroppens celler til at frigive et virksomt enzym, som får de små blodårer til at udvide sig. Herved (for at undersøge arterieforgreningen i underbenet) Blodtryk ved begge storetæer frigive et virksomt enzym, som får de små blodårer Behandlingsprogram til at udvide sig. Herved forbedres iltforsyningen til Ud fra en sammenfatning af alle målinger, vil det vise cellerne, forbedres iltforsyningen og de kan til lettere cellerne, komme og de kan af lettere med komme affaldsprodukter. af sig, om du har nedsat kredsløb i underbenet. med affaldsprodukter. Behandlingsprogram Ud fra fra en undersøgelsen sammenligning af og alle måleresultatet målinger, vil det fastlægges vise sig, om det Actera Behandlingen apparatet foregår er fuldt velafprøvet påklædt, og og kun behandlingen de færreste kan du behandlingsprogram, har nedsat kredsløb i underbenet. vil passe optimalt til netop dig. har mærke været de elektromagnetiske på det skandinaviske felter under marked selve behandlingen. i snart 20 år. Over 1 mio. gange er patienter blevet Ud Såfremt fra undersøgelsen det vurderes, og måleresultatet du vil have fastlægges gavn af det en Actera behandlet Actera apparatet uden er én velafprøvet eneste og rapportering behandlingen om har været alvorlige på behandlingsprogram, behandling, vil du der blive vil informeret passe optimalt om, til netop hvor dig. mange bivirkninger. det skandinaviske marked i snart 20 år. Over 1 mio. gange er behandlinger du har brug for, samt hvilket resultat du patienter blevet behandlet uden én eneste rapportering Såfremt kan forvente. det vurderes, I dette at du forløb vil have måles gavn af dit en kredsløb Actera behandling, igen. Over om alvorlige 70% bivirkninger. af patienterne beretter om markante vil du blive informeret om, hvor mange behandlinger du har forbedringer efter behandlingsforløbet (stikprøve på brug Klinisk for, samt dokumentation hvilket resultat du kan forvente. I dette forløb Over 70% patienter). af patienterne beretter om markante forbedringer måles Klinisk dit dokumentation kredsløb igen. understøtter behandlingens efter behandlingsforløbet (stikprøve på patienter) effekt på en række lidelser, herunder mange af vor tids udbredte livsstils-sygdomme. Jylland Jylland Actera Klinik Århus, Lykkesholms Allé 102, 8260 Viby J, Actera Klinik Århus, Herning, Lykkesholms Østergade 7 Allé A, 102, 2. sal 8260, 7400 Viby Herning, J, Actera Klinik Herning, Frederikshavn, Østergade Danmarksgade 7 A, 2. sal, 19, Herning, Frederikshavn, Actera Klinik Frederikshavn, Esbjerg, Strandbygade Danmarksgade 65, 2. 19, sal, Frederikshavn, Esbjerg, Actera Klinik Kolding, Adelgade 14, 1. sal, 6000 Kolding, Fyn Fyn Actera Actera Sygeplejeklinik, Sygeplejeklinik, Landbrugsvej Landbrugsvej 8, 8, 5260, 5260, Odense Odense S, S, Sjælland Actera Klinik Helsingør, Fiolgade 10, 3000 Helsingør, Actera Klinik Østerbro, Strandboulevarden 117 st, 2100 København Ø, Actera Klinik Frederiksberg, Godthåbsvej 110, 2000 Frederiksberg, Actera Klinik Sydkysten, Egedal 1C, 2690 Karlslunde, Actera-behandlinger planlægges KUN af erfarne sygeplejersker Har du en eller flere af disse gener, så kan vi hjælpe dig: X dine symptomer af, klip ud og medbring til Actera Klinikken. Kolde hænder og fødder Stikkende / prikkende fornemmelse i fødderne Smerte / krampe ved gang Tunge / trætte ben Tennisalbue / musearm Sår der ikke heler Smerter i muskler og led Belastet kredsløb Kramper i benene Følger af diabetes Fordøjelsesproblemer - f.eks. forhøjet blodtryk Stress Smerter fra åreknuder Sportsskader Gigtsmerter HUSK: Vi udsteder også gavekort SVEND ERIK, SVANBORG Klinisk dokumentation Klinisk dokumentation understøtter behandlingens effekt på en række lidelser, herunder mange af vor tids udbredte livsstilssygdomme. Jeg har i 60 år døjet med kolde fødder så jeg kontaktede Actera Klinik Herning. Efter behandlingerne har jeg nu fået varme i fødderne. Jeg havde ligeledes åreknuder og hævede ben. Nu hæver benene ikke mere og åreknuderne er næsten svundet ind. Jeg kan kun anbefale behandlingen; så kontakt bare en Actera Klinik, det er et forsøg værd. Svend Erik Svanborg, Hjerm

12 Undersøgelsen: Totalt indgik 304 leddegigtpatienter, hvor behandling med metrotexat havde fejlet. Patienterne fik behandling med Orencia i kombination med metrotexat i tre år. Tørre tal 54% 46% 32% 68% 24% 76% Et studie viste, at hos 46 % af patienterne var destruktionen af led gået i stå efter et år......og af disse patienter var 68 % fortsat fri for yderligere destruktion efter 2 år......og heraf 76 % efter tre år. Undersøgelse Leddegigt kan bekæmpes Ny undersøgelse giver grund til optimisme på vegne af også hårdt ramte leddegigtpatienter. Virkningerne af det første middel inden for en ny klasse af biologiske lægemidler viser sig at have stadig bedre effekt på langt sigt. Af Nina Vedel-Petersen For patienter med leddegigt i moderat eller svær grad er der ny positiv viden om, at et nyt biologisk lægemiddel giver bedring af tilstanden mindst tre år efter behandlingens begyndelse. Nye forskningsresultater, der netop er offentliggjort, viser det glædelige resultat, at effekten øges hen over flere år. Hele tre internationale studier har allerede påvist, at patienter, der i rette tid behandles med det nye biologiske lægemiddel Orencia, får det bedre inden for det f ørste år. Det nye lægemiddel med en ny virkningsmekanisme mindsker mærkbart smerter, forbedrer funktionsevnen og øger livskvaliteten hos patienter med svær leddegigt. De får simpelthen flere gode dage, som dr. Michael H. Schiff, University of Colorado School of Medicine, Denver, Colorado, udtrykte det, da de ny resultater i forsommeren blev offentliggjort på den årlige internationale kongres for reumatologer (EULAR-2008 i Paris). Godt halvdelen af patienterne opnår allerede i løbet af kort tid en god effekt på sygdommens ledhævelser og på smerterne. Samtidig kan de fysisk mere, end de plejer at kunne. Ved de konventionelle gigtmidler oplever op til 90 pct. af patienterne en forsat udvikling i ledskader på trods af Den rette behandling forhindrer, at leddene forkrøbles. Og den gode nyhed er, at virkningen bliver bedre over årene. en tilsyneladende effektiv medicinsk behandling. Men nu viser et nyt studie, hvor 304 patienter indgik, at virkningen af den nye type biologisk medicin bliver stadig bedre over mindst tre år, formodentlig også over flere. 84 pct. af patienterne viste sig således at have mere og mere glæde af behandlingen efter tre år. Med den nye klasse af biologiske lægemidler lægges der altså stadig større afstand i tilstanden mellem patienter på konventionel medicin og patienter på det nye middel. Foreløbig påviser studier, at forskellen på patienternes tilstand øges over tre år, men flere forskere tør allerede nu gætte på, det samme vil vise sig, når 12 Fokusgigt- og knoglesygdomme september 2008

13 Fokus Udenlandske eksperter Poul Emery, professor i reumatologi og chef for forskningsafdelingen for muskel- og skeletsygdomme ved Leeds Institute of Molecular Medicine, University of Leeds. Professor Iain B. McInnes, professor for Experimental Medicine ved Centre for Rheumatic Diseases University, Glasgow. Doctor Michael H. Schiff er klinisk professor ved den reumatologiske afdeling på University of Colorado School of Medicine, Denver, Colorado. også på langt sigt midlet kan testes for virkninger i fem år. Det står altså nu klart, at Orencia ikke bare lindrer symptomerne, men over år også bremser sygdomsprocessen. Effekten bibeholdes og øges over tid. Patienternes sygdom sættes simpelthen langsomt i stå. Forandringen for disse mennesker er utrolig. Og perspektivet er, at vi nu Mange leddegigtpatienter invalideres, så de i løbet af sygdommens udvikling bliver så angrebet, at de ikke kan klare hverdagen. bevæger os fra at symptombehandle og dæmpe sygdommens udvikling til at forebygge med de nye midler, sagde professor Iain McInnes, University of Glasgow, ved den f ørste fremlæggelse af resultaterne. Han understregede yderligere, at en tidlig behandling, giver de bedste langtidsvirkninger. Fremtidsscenariet er, at vi med Michael H.Schiff Vi ser det i vores dagligdag, hvordan patienterne påvirkes i positiv retning. De kan pludselig gøre ting, de ikke har kunnet gøre længe den nye behandling kan bevæge os fra at symptombehandle leddegigt til at stoppe sygdommen og i sidste ende til at forebygge den, siger Iain McInnes. Og netop tanken om at forebygge sygdommen fokuserede professor Paul Emery, University of Leeds, også på. Han har testet effekten af at benytte midlet, endnu inden patienterne havde udviklet gigten. Vi har forsøgt at behandle patienter med de tidligste symptomer på noget, der kunne udvikle sig til gigt. Ved placebo udviklede 67 pct. gigt, mens 46 pct., som hurtigt fik Orencia, blev ramt af sygdommen. Og selv om vi kun behandlede i seks måneder, holdt effekten sig, siger han. Forskerne taler for, at man iværksætter forsøg, hvor patienter med de f ørste symptomer på leddegigt sættes i behandling med biologiske lægemidler og, at man derved muligvis får bevis for, at forebyggende behandling helt kan forhindre sygdommens udvikling. De tre anerkendte forskere, der optrådte på kongressen, oplever dagligt patienter få et langt bedre liv ved den nye behandlingsform. Vi ser det i vores dagligdag, hvordan patienterne påvirkes i positiv retning. De kan pludselig gøre ting, de ikke har kunnet gøre længe. Og de oplever ikke samme træthed, sagde Michael H.Schiff september Gigt- og knoglesygdommefokus 13

14 På kan du finde relevant viden, der hjælper til det bedst mulige liv med gigten. På finder du desuden information om sygdommen og dens behandling. På nettet Et godt liv med gigt Som det fremgår af skemaet, varierer symptomer og behandling inden for de forskellige gigtsygdomme. Men fælles for samtlige former er, at det er af afgørende betydning, hvordan man selv forholder sig til tilstanden og de livsbetingelser, sygdommen giver. En gigtsygdom kan betyde, at man oplever, at de daglige gøremål bliver vanskelige at udf øre. Det kan skyldes, at man ikke har den samme bevægelighed i leddene, at man har færre kræfter, eller at smerterne bliver stadig voldsommere. I forbindelse med mange former for gigt har kosten stor betydning. Og for nogle er motion et meget vigtigt middel til at holde symptomerne på afstand. Den rette medicinske behandling er også afgørende. For alle gælder det desuden, at hjælpemidler og gode råd om indretning og ergonomi kan afhjælpe mange af hverdagens problemer. Yderligere oplysninger om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning kan fås ved at henvende sig til kommunen, hvor ergoog fysioterapeuter rådgiver, vurderer behov for eventuelle foranstaltninger samt behandler ansøgninger om hjælpemidler. Fakta Artritis og artrose Alle typer er kroniske. Intensiteten varierer gennem tid, men de fleste former forværres over år. Artritis Artrose Leddegigt (a) Rygsøjlegigt (b) Slidgigt (c) Symptomer: Morgenstivhed o. 1 times varighed x x Smerter ved aktivitet x Smertelindring ved aktivitet x x Smerter i hvile x x Antal Ca. 1% Ca. 1% Langt de fleste (1) Debut oftest (år) Arveligt x x Lokalisation: Små fingerled x Speciel type (2) Store led i overkroppen x x x Store led i underkroppen x x x Ryggen x x Bækkenled x Undersøgelsesfund: Forhøjet sænkning og CRP (3) x x Reumafaktor (RF) (4) x HLA-B27 (5) x Medicinsk behandling: Smertestillende x x x Gigtmedicin DMARD (6) x x Biologiske midler x x Effekt af træning x x x Forebyggelse: Træning på motionsplan x Normal vægt x Ryge afholdenhed x x x Leddegigt Morgenstivhed Smertelindring ved aktivitet, forværring i hvile. Påvirkede blodprøver Røntgen viser karakteristiske afgnavninger af knogle Immunsystemer er påvirket Slidgigt Igangsætningsbesvær Smertelindring ved aktivitet, men forværring hvis aktiviteten fortsættes. Normale blodprøver Røntgen viser karakteristisk tilbygning af knogle. Immunsystemer er upåvirket. (a) reumatoid artritis eller RA. (b) spondylartritis: Morbus Bechterew, psoriasis artritis, reaktiv artritis, enteropatisk artritis og andre, (c) artrose i store eller små led samt ryggen ved degenerative forandringer. 1. Næsten alle har en eller anden form for slidgigt. 2. Ved en speciel type slidgigt er der forandringer i de små fingerled. 3. Forhøjede immunprøver. 4. Reumafaktor - en blodprøve. 5. HLA-B27 - en vævstype. 6. Langsigtet gigtmedicin. Benyt den nye behandlingsgaranti Fra 1. oktober 2007 har du ret til at vælge behandling på et privat sygehus, hvis du skal vente mere end 1 måned på behandling i det offentlige. Ciconia Aarhus Privathospital er et af Danmarks førende privathospitaler, og vi tilbyder undersøgelse og behandling af højeste kvalitet inden for 16 forskellige specialer. Her kan du komme til med det samme uanset om du betaler selv, benytter dig af det udvidede frie sygehusvalg eller har en sundhedsforsikring. Læs mere på send en mail til aarhus@ciconia.dk eller ring og hør, hvordan vi kan hjælpe dig. Saralyst Allé Højbjerg Tlf

15 RYGPROBLEMER SKAL BEHANDLES I TIDE Mange danskere med ondt i ryggen er sygemeldt i lang tid uden at blive undersøgt til bunds og flere ender med at miste deres arbejde. På privathospitalet Center for Rygkirurgi råder vi folk til at tage sagen i egen hånd. Vidste du at: Alvorlige rygproblemer kun bliver værre, hvis der ikke tages hånd om dem med det samme. Rygproblemer kræver en helhedsorienteret indsats: Hurtig diagnose og behandling samt opfølgning via motion og styrketræning. Det offentlige sygehus har pligt til at oplyse patienten om en behandlingsplan inden for otte dage, efter at sygehuset har modtaget henvisningen fra patientens egen læge. At patienter, der ikke inden for to måneder efter henvisning fra egen læge kan tilbydes forundersøgelse og behandling i det offentlige sygehusvæsen, ifølge loven har ret til at blive behandlet på et privat sygehus. Center for Rygkirurgi er et videns- og behandlingscenter med fokus på rygproblemer og rygoperationer. Vi tilbyder sammenhængende, individuelle behandlingsforløb uden ventetider og på det højest tænkelige faglige niveau. Booking Du kan træffe aftale på Telefon Man.-tors. kl Fredag kl Hans Bekkevolds Allé Hellerup Faciliteter Center for Rygkirurgi er indrettet med alle moderne faciliteter. Vi har 24 enkeltstuer, 3 operationsstuer, ambulatorium, røntgenfaciliteter og 2 MR-skannere til diagnosticering samt vort eget fysioterapeutiske team til forebyggende behandling og genoptræning.

16 Fakta Lovgivning Politik Den normale procedure, når nye lægemidler godkendes, er, at de først afprøves på få store hospitaler, ofte med forskningsafdelinger. Det gælder især lægemidler, der af den ene eller anden årsag anses for at være specielle de kan være specielt dyre eller specielt farlige. Sådan forholdt det sig også for biologiske gigtmidler, der er en dyr behandlingsform. I midten af 90erne blev behandlingen indført på visse universitetshospitalers reumatologiske afdelinger. Derefter fik centralsygehuse lov, og siden stort set alle hospitaler. Reumatologer ønsker mulighed for bedre behandling Privatpraktiserende reumatologer mener, at tiden nu er inde til, at også de kan behandle med biologiske lægemidler. I dag forudsætter den bedst mulige behandling ofte, at patienten må skifte behandlingssted. Af Nina Vedel-Petersen, foto Sara Skytte Der er i dag patienter, som ikke får den optimale behandling Mange tusinde gigtpatienter går til behandling hos privatpraktiserende reumatologer. Men de udsættes derved for en stor risiko for ikke at få den optimale behandling. Privatpraktiserende reumatologer må nemlig ikke behandle med biologiske lægemidler, der gennem de seneste ti år har været en kendt behandlingsform. Modsat f.eks. privatpraktiserende dermatologer, der i flere år har haft den mulighed. Biologiske lægemidler er dyre, og den politiske frygt er, at forbruget vil eksplodere. Men formand for Reumatologisk Selskab, overlæge Berit Schiøttz-Christensen, mener, at privatpraktiserende reumatologer vil forholde sig ansvarsfuldt til behandlingen. Selskabet er nu sam- Berit Schiøttz-Christensen men med Danske Reumatologers og Fysiurgers Organisation gået til Lægemiddelstyrelsen med en ansøgning om, at biologiske lægemidler fremover også kan ordineres i speciallægepraksis. Behandlingen med biologiske lægemidler blev f ørst indf ørt på få af landets universitetsafdelinger og siden på stadig flere offentlige hospitaler. Den udvikling anser Berit Schiøttz- Christensen for helt korrekt. Men nu mener hun og selskabet, at tiden er kommet til, at også de privatpraktiserende speciallæger bør kunne ordinere biologiske lægemidler. Den udvikling, vi har været igennem, er helt naturlig, og nu er der klar bane for at implementere biologiske midler i speciallægepraksis, blandt dem, der er uddannet til det og interesserede i det. Ikke nødvendigvis alle lige med det samme, siger hun. Hun understreger, at det naturligvis forudsætter, at der også i speciallægepraksis skal overholdes de samme krav, som stilles til sygehusafdelingerne. Systematisk opf ølgning og f.eks. samarbejde med universitetsafdelingerne, hvis der er tale om patienter med særligt komplicerede sygdomsforløb. Der er i dag patienter, som ikke får den optimale behandling. Når man går hos en privatpraktiserende speciallæge, skal man ud af det behandlingsforløb, man er i gang med, og ind i et nyt på sygehusafdelingen, hvis man skal behandles med biologiske midler. Det kan i sig selv få nogle til at være tilbageholdende over for en behandling, der ellers ville hjælpe patienten, siger hun. Desuden er der en risiko for, at en privatpraktiserende speciallæge, som ikke selv kender til behandlingen med et lægemiddel, ikke er så tilbøjelig til at se den behandlingsmulighed. Fremstår de nyere midler som lidt ukendt stof for den privatpraktiserende speciallæge, får de heller ikke den skærpede opmærksomhed over for denne mulighed, siger hun. Det vil være en helt naturlig udvikling, at vi kan udskrive den medicin, der er velkendt og veldokumenteret. Nogle argumenterer med, at der er tale om farlige stoffer. Ja, men der er jo så meget medicin, der er farligt, hvis ikke det bruges rigtigt, siger Berit Schiøttz-Christensen. Selskabets ansøgning er endnu ikke færdigbehandlet i Lægemiddelstyrelsen. Fakta Det vil være en helt naturlig udvikling, at vi kan udskrive den medicin, der for længst velkendt og veldokumenteret udtaler Berit Schiøttz-Christensen, formand, Dansk Reumatologisk Selskab Privatpraktiserende reumatologer eller speciallæger har overenskomst med Sygesikringen ligesom de praktiserende læger. 16 Fokusgigt- og knoglesygdomme september 2008

17 Det ligger i luften MEN DU KAN OGSÅ FÅ DET I HÅNDEN! Skriv til bolette@fokusmagasinet.dk Så sender vi Fokusmagasinet til dig for 49,95 kr. incl. moms, pakning og forsendelse. Fokusmagasinet - Mere viden gi r bedre sundhed!

18 Gigt i tal 5,5 8,4 gode leveår gode leveår Muskel- og skeletsygdomme berører ca danskere 43 pct. af alle langtidssygemeldinger skyldes problemer i bevægeapparatet 13 pct. af alle henvendelser til de praktiserende læger vedrører muskel- og skeletsygdomme Samlet udgør de samfundsøkonomiske omkostninger ved muskel- og skeletsygdomme ca. 25 mia. kr. årligt Gigt er den hyppigste årsag til kroniske smerter og en for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Grafisk set Gigtpatienter taber gode leveår Muskel- og skeletsygdomme er ikke den sygdom, flest mennesker dør af, men sammenligner man med andre store sygdomme, går gigtsygdommene værst ud over livskvaliteten, viser nye, reviderede tal fra Gigtforeningen. Af Jette Lüthcke Hjertekarsygdomme, sygdomme i åndedrætsorganer, i nerver og sanseorganer og gigtsygdomme udgør fire af de store tunge, sygdomsgrupper i det danske samfund. Men gigtsygdommene afskiller sig fra de andre lidelser på nogle helt specifikke områder. Hvor hjertekarsygdomme tegner sig for langt de fleste dødsfald, slår gigtsygdommene igennem på de mindre hard-core tal. Det viser helt nye data fra Gigtforeningen, hvor det fremgår, at gigtsygdomme i langt højere grad, end de tre andre sygdomsgrupper influerer negativt på livskvaliteten i form af funktionsnedsættelse, træthed og depression. Gigtpatienter har således en relativ lav dødelighed, men til gengæld oplever de det største tab af gode leveår. For en tyveårig mand svarer det til, at han mister 5,5 gode leveår, hvor kvinderne mister 8,4 år. Jeg er overrasket over, hvor mange gode leveår, der går tabt pga. muskel- og skeletsygdomme. Selvf ølgelig afhænger det af, hvor syg man er af sin gigt, men alle med en gigtsygdom oplever én eller anden form for funktionsbegrænsning og ikke mindst smerter, siger Gigtforeningens direktør, Lene Witte. I en tidligere undersøgelse spurgte Gigtforeningen til gigtpatienternes livskvalitet. Den viste, at 28 pct. af danskere f ølte, de måtte begrænse deres kontakt med andre mennesker, og at 60 pct. f ølte, de havde begrænsede muligheder for at dyrke eventuelle fritidsaktiviteter. Hvor hver tredje dansker f øler sig fuld af energi hele tiden, kan kun 16 pct. af de mennesker, der er ramt af gigt sige det samme. Fakta Det koster muskel- og skeletsygdommene samfundet Sundhedsvæsenet har meromkostninger på 8 mia. kr. til behandling af gigt. Produktionstabet som følge af gigtsygdommene udgør ca. 17 mia. kr. Samlet svarer det til en meromkostning for samfundet på ca. 25,2 mia. kr. Behandling af slidgigt og rygsygdomme koster årligt 3 mia. kr. Produktionstab pga. sygedage og førtidspensionering udgør ca. 7,5 mia. kr. KILDE: GIGTFORENINGEN 18 Fokusgigt- og knoglesygdomme september 2008

19 Samfundsmæssige konsekvenser Gigtsygdomme sammenlignet med andre store sygdomsgrupper Pct. af voksne Pct. af udskrivninger Nervesysten, sanseorganer Åndedræt Hjerte-kar Muskel og skelet Pct. af besøg pr. læge Pct. af førtidspension Pct. af dødsfald Antal tabte gode leveår Kolde: Statens Institut for Folkesundhed. Sundhed og sygelighed Vanskelige funktioner har besvær med at bruge arme og/eller hænder Bære indkøbsposer Knappe små knapper Åbne mælkekarton Åbne pålægspakke med små snipper Åbne dåse med træk-ring Åbne sodavand med skruelåg Åbne glas med skruelåg Åbne foliepakker Åbne blisterpakninger Åbne medicinglas Åbne tung dør Procent Andel med muskel- og skeletsygdomme Køn og alder i procent, 2005 Mænd Kvinder år år år 65+ Kilde: Statens Institut for Folkesundhed: Sundheds- og sygelighedensundersøgelsen Udover smerterne, den manglende energi og de mange begrænsninger i dagligdagen, lever en tredjedel af alle mennesker med ledde- og slidgigt med en forventning om, at deres sygdom kun bliver værre er ramt Sammenligner man med de tre andre sygdomsgrupper, er gruppen af gigtpatienter mere end dobbelt så stor, og i forhold til den samlede befolkning er ca danskere over 15 år på en eller anden måde berørt af en muskel- og skeletsygdom. Samme sygdomskategori tegner sig også for den kedelige rekord at være den største enkeltvirkende årsag til langtidssygemeldinger (nemlig 25 pct.), ligesom muskel- og skeletsygdomme er den næststørste årsag til nytildeling af f ørtidspension. De samlede samfundsøkonomiske omkostninger ligger på ca. 25 mia. kroner årligt, hvilket i grove tal svarer til prisen på en Storebæltsbro. Det er velfærdstruende, hvis vi ikke sadler om og får tilbudt disse mennesker en ordentlig behandling. For vi har viden nok til at gøre behandlingen og dermed deres livskvalitet - bedre, fastslår Lene Witte. Osteoporose er især kvindernes folkesygdom, fordi kvinder gennemsnitligt har en mindre knoglemasse og et forøget knogletab i årene omkring overgangsalderen, hvor produktionen af kvindeligt kønshormon holder op. Næsten hver 3. kvinde, der i dag er 50 år, vil på et tidspunkt blive ramt af et knoglebrud som følge af osteoporose. Vi vil gerne støtte disse mennesker og den forskning, som skal begrænse sygdommen i fremtiden. Vil du vide mere: Bestil et gratis nummer af vort medlemsblad på tlf mandag til torsdag kl eller mail til os på osteoporoseforeningen@adr.dk

20 Fokus Søren Jacobsen, Rigshospitalet Bremsning af knogle- og ledforandringer 80% 59% Enbrel og Methotrexate Grafisk set Kun Methotrexate Søren Jacobsen er speciallæge i intern medicin og reumatologi. I 1999 blev han overlæge ved Reumatologisk Klinik på Hvidovre Hospital. I 2002 blev han klinikchef på Reumatologisk Klinik på Bispebjerg Hospital og i 2004 på Rigshospitalet. Han er medlem af bestyrelsen for Gigtforeningen og ekstern konsulent for både Patientklagenævnet og Patientforsikringen. Desuden er han ekstern lektor ved Københavns Universitet. Han arbejder og vejleder i flere forskningsprojekter, som omhandler autoimmunitet og kronisk inflammation. Tidlig og potent behandling mest effektiv Hvis man griber tidligt ind, kan man hindre, at mange får deforme led og dermed på længere sigt bliver invalide og uarbejdsdygtige. Det er ikke kun en fordel for den enkelte, men også for samfundsøkonomien. I et nyt behandlingsstudie med det biologiske lægemiddel Enbrel kan man nu på røntgenbilleder se, at udviklingen af knogle- og ledforandringer kan standses hos 80 pct. af patienterne. De gode resultater opnås hos de patienter, der får biologisk behandling i kombination med det almindeligt brugte gigtmiddel Methotrexate. Af Sally Dorset, foto Sara Skytte underbygger i høj grad de hypoteser, der allerede dukkede op i midten af 90 erne, nemlig, at jo tidligere man griber ind, desto bedre kan man mindske sygdomsaktiviteten Studiet og hindre langvarige skader i forbindelse med leddegigt. Sådan siger klinikchef, dr.med. Søren Jacobsen fra Reumatologisk Klinik på Rigshospitalet om de data fra et omfattende internationalt studie, der blev offentliggjort i forsommeren på en stor international reumatologisk kongres i Paris. Cometstudiet viste, at man på røntgenbilleder hos 80 pct. af de patienter, der fik det biologiske lægemiddel Enbrel i kombination med det velkendte gigtmiddel Methotrexate, kunne se, at udviklingen af knogle- og ledforandringer var stoppet i modsætning til 59 pct. af de patienter, der udelukkende havde fået Methotrexate. Studiet viste også, at halvdelen af de patienter, der fik kombinationsbehandlingen, oplevede en klinisk Søren Jacobsen Tidlig, potent og aggressiv behandling er væsentlig for patienternes livsførelse remission, altså at sygdommen går helt i ro, mod kun 28 pct. hos de patienter, der kun fik behandling med Methotrexate. Funktionsmæssigt opnåede 55 pct. i kombinationsbehandling normalisering af forholdene mod kun 39 pct. hos de 20 Fokusgigt- og knoglesygdomme september 2008