Fokus. Uhyggeligt mange leddegigtpatienter bliver invalideret af deres gigt, fordi. Gigt- og knoglesygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus. Uhyggeligt mange leddegigtpatienter bliver invalideret af deres gigt, fordi. Gigt- og knoglesygdomme"

Transkript

1 Gigt- og knoglesygdomme Nyhedsmagasin om forebyggelse og behandling Fokus magasinet Ny biologisk medicin virker bedre år for år Side 12 Århus: 100 uger Kalundborg: 2 uger FOTO: SARA SKYTTE Kun få med knogleskørhed behandles tilstrækkeligt Ud af de danskere med knogleskørhed behandles kun et lille antal effektivt med den nyeste medicin. Årsagen er dels, at de praktiserende læger ikke tager sig tid til den rette behandling, dels at hospitalernes ortopædkirurger og medicinere ikke arbejder tilstrækkeligt sammen. Overlæge Pia Eiken har påvist problemet i en stor undersøgelse Side 4 Pris 49,95 kr. September 2008 Opfindelsen af biologiske lægemidler har medført en revolution i behandlingen af leddegigt. Men kun alt for få patienter får den rette behandling. Store forskelle i dansk gigt-behandling Side 30 Den skjulte sygdom blandt unge kan kureres Side 40 Forsøg med ny behandling af diskusprolaps Side 46 Svigt sender gigtpatienter i kørestol Uhyggeligt mange leddegigtpatienter bliver invalideret af deres gigt, fordi de ikke får tilbudt den bedste behandling tidligt nok selv om den er til rådighed. Indf ørslen af de effektive biologiske lægemidler har ellers medf ørt en revolution i behandlingen af aggressiv leddegigt, men politikernes kassetænkning og konservatisme blandt reumatologerne betyder, at tusinder er underbehandlede. De får stort set kun trøstebehanding, fordi nøl og uenighed betyder, at mange patienter f ørst kommer i behandling syv til otte år for sent. Side 8-9

2 Pinex paracetamol Kroniske smerter? Vælg en skånsom behandling Pinex er velegnet som tillægsbehandling ved kroniske smerter: Kun få bivirkninger Skånsom mod maven Kan kombineres med de fleste lægemidler Pinex - når du har ondt Pinex (paracetamol). Anvendes ved svage smerter. Virker febernedsættende. Kan anvendes ved graviditet og amning. Dosering: Voksne: 1 g 3-4 gange dagligt, dog højst 4 g i døgnet. Børn: 50 mg/kg/ døgn fordelt på 3-4 doser. Bivirkninger: Bivirkninger er generelt sjældne. Hyppigst forekomne bivirkninger er urticaria og forøget levertransaminase. Følg vejledningen på pakningen eller lægens anvisning. Bemærk: Paracetamol i doser over ca g indebærer risiko for leverskade, eventuelt også livstruende leversvigt samt akut nyreskade. Man bør være opmærksom på samtidig behandling med anden paracetamolholdig medicin, især til børn. Giv aldrig børn under 2 år medicin uden lægens anvisning. Pakninger og priser maj 2008 (excl. recepturgebyr): Tabletter á 500 mg 20 stk. i blisterpakning: 18,75 kr., 50 stk. i plastboks: 28,25 kr., 100 stk.: 39,00 kr., 200 stk.: 62,15 kr., 300 stk.: 88,35 kr. Brusetabletter á 500 mg 20 stk. i blisterpakning: 24,75 kr. og 60 stk.: 59,30 kr. Pinex Junior oral opløsning á 24 mg/ml 60 ml: 22,20 kr og 200 ml: 38,35. Pinex Junior Suppositorier á 125 mg 10 stk.: 24,65 kr., á 250 mg 10 stk.: 24,60 kr., Pinex Suppositorier á 500 mg 10 stk.: 28,25 kr., á 1 g 10 stk.: 29,30 kr. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S. For dagsaktuelle priser se

3 Århus: 100 uger Kalundborg: 0 uger Opfindelsen af biologiske lægemidler har medført en revolution i behandlingen af leddegigt. Men kun alt for få patienter får den rette behandling. Fokus De står bag Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen står med det fælles firma Sundhedsmedierne ApS bag Fokusmagasinet. De er begge uddannede journalister og har i mange år arbejdet med sundhedsinformation. Sally Dorset har bl.a. været nyhedsredaktør og presse- og kommunikationschef hos Pfizer og er ejer af Sally Dorset Kommunikation. Nina Vedel- Petersen har siddet i chefredaktionen på B.T. og ejer sundhedsmagasinet Dagens Puls. Flov og uanstændig behandling Det gamle, danske ord forargelse er for længst erstattet af nye, smartere udtryk. Men det er god gammeldags forargelse i sin mest rendyrkede form, der slår en, når man stifter bekendtskab med de forhold, det danske samfund byder gigt- og knogleskørhedspatienter. Politisk nøl, systemmæssigt sjusk og alt for ringe sundhedsfaglig behandling præger patienternes hverdag. Mens kræftbehandling og hjerteplaner vækker stor mediemæssig opmærksomhed og giver politikerne stjerner i karakterbogen, går hundredtusinder af danskere med gigt og knogleskørhed rundt og bliver enten slet ikke eller alt for dårligt behandlet. Selv om der findes mange anerkendte behandlingsformer, som forebygger og forhindrer invaliditet, får kun en lille del af patienterne den bedste og mest effektive hjælp, der kan stoppe udviklingen i deres kroniske sygdom. Langt de fleste må finde sig i at skulle igennem den næstbedste behandling og får den måske endda f ørst, når skaderne på led og knogler er uoprettelige. Det værste er, at patienterne ikke selv ved, hvordan der skaltes og valtes med deres helbred. Med åbne øjne accepterer samfundet, at danske borgere lever et ringere liv, end de kunne. De bliver uarbejdsdygtige og socialt handicappede og får en tilværelse præget af smerter og fysisk uformåen indtil livet i mange tilfælde afkortes flere år f ør deres raske medborgeres. Danskerne holdes i uvidenhed om, hvilke præmisser der ligger bag behandlingsvalgene. I troen på det bedste i vores system går de fleste naturligvis ud fra, at de får den bedst tænkelige behandling. Men sådan er virkeligheden ikke. Den enkelte får den behandling, der nu menes at være råd til, og som ofte forældede regler foreskriver. Det er klart for enhver, at vi ikke alle kan få den dyreste medicin. Så ville samfundsøkonomien bryde sammen. Men de overordnede prioriteter, der har så uendelig stor betydning for den enkelte patient, burde i langt højere grad være gennemsigtige og bygge på topmoderne faglig viden. Alt andet er både flovt og uanstændigt i et velfærdssamfund. Fokusmagasinet Chefredaktører: Nina Vedel-Petersen, Sally Dorset I redaktionen: Jette Lüthcke, Mette Fensbo, Marie Lau, Majbritt Lund Lægefaglig konsulent: Praktiserende speciallæge, fmd. for Dansk Reumatologisk Selskab, Berit Schiøttz-Christensen Foto: Sara Skytte, Colourbox, hvor intet andet er nævnt Kreativ chef: Morten Ree Annoncechef: Susanne Hjorth Tryk: KSL Oplag: Fokusmagasinet distribueres til samtlige praktiserende læger, relevante ambulatorier, kommunale sundhedscentre, informationsansvarlige på apotekerne, Folketingets Sundhedsudvalg, Regionernes Sundhedsudvalg. Produceret af Sundhedsmedierne ApS Adresse: Fokusmagasinet, Chr. IX s Gade 5, 2, 1006 København K, Tlf.: / , Telefax: ISSN nummer: , CVR nummer: Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter m.v., der indsendes uopfordret. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Actavis Actera Klinik Boehringer-Ingelheim Bristol-Myers Squibb Center for Rygkirurgi Ciconia - Århus Privathospital Jørgen P. ApS MBT Danmark A/S Novartis Healthcare Nørmark Ortpædkirurgisk Klinik Osteroporoseforeningen Privathospitalet Valdemar Roche Sciencecenter - Skejby Vedbygaard Wyeth Efterår 2008: Hjertekar-sygdomme 2009: Ultimo jan./primo feb.: Psykiske sygdomme Ultimo marts: Allergi, hud Primo juni: Cancer Medio sep.: Astma- og lungesygdomme Medio nov.: Neurologi Indhold Manglende efterbehandling 4 Nyt liv til døde knogler 6 Gigtpatienter invalideres 8 Flere får nye hofter og knæ 10 Gigtmiddel virker på lang sigt 12 Symptomer på gigtsygdomme 14 Reumatologers ønsker 16 Gigt giver dyr regning 18 Hurtig indgriben er vigtig 20 Blodpropper kan forebygges 22 Scanner sporer svage knogler 24 Soldat eller ryg-invalid 25 Dårlige rygge blandt unge 26 Ny blodpropbehandling 28 De sorte pletter på kortet 30 Politikere slås om gigtplan 32 Sådan virker nye lægemidler 36 Mænd er svære at fange 38 Den skjulte sygdom 40 Smerter forpester livet 42 Positive tanker hjælper 44 Forsøg med binyrebark 46 Nakkesmerter kortlægges 48 Smerter i pengepungen 50 Ventetiden er lang hvis man bor vest for Storebælt FOTO: SARA SKYTTE

4 28% Grafisk set Fald i dødelighed ved forebyggende indsprøjtning Pia Eiken, overlæge, ph.d på Hillerød Sygehus Danmark halter mindst 10 år efter, og vi er langt dårligere til at behandle knogleskørhed end i mange andre lande Mange dødsfald kunne Godkendte og meget effektive behandlinger mod knogleskørhed efter hoftebrud benyttes kun i meget få tilfælde herhjemme. Det skyldes dels, at ældre patienter med hoftebrud og derved knogleskørhed ikke sendes videre fra ortopædkirurgerne til medicinerne, dels, at de praktiserende læger ikke bruger tid på den rette behandling. En årlig forebyggende indsprøjtning kunne mindske dødeligheden blandt knogleskørhedspatienter med 28 procent. Af Nina Vedel-Petersen Kun alt for få af de op imod danskere med knogleskørhed får den rette behandling for deres sygdom. En ny undersøgelse blandt danskere med knoglebrud viser, at kun en ud af ti kvinder indlagt på en ortopædisk afdeling med hoftebrud bliver sendt over gangen til den medicinske afdeling eller til egen læge for at blive behandlet for knogleskørhed. For mænd er tallet helt nede på en ud af 20. Og det er alvorligt. For 20 pct. dør inden for det f ørste år efter et hoftebrud. Det tal kunne nedsættes med 28 pct., hvis patienterne fik den rette behandling, siger overlæge på Nordsjællands Hospital i Hillerød, Pia Eiken. Hun tilf øjer, at cirka halvdelen af de ældre, der får et hoftebrud, kommer på plejehjem eller har brug for hjælpemidler efterf ølgende. I Danmark er knogleskørhedspatienter i behandling. Det tal burde være langt højere. Ud af de årlige cirka hoftebrudspatienter burde 80 pct. sættes i behandling. Det ville halvere deres risiko for senere at invalideres af flere knoglebrud. Efter en hofteoperation gøres der alt for mange steder ikke noget aktivt for, at patienterne kommer over til medicinerne og bliver undersøgt for årsagen til bruddet. Der er alt for dårlig koordination mellem ortopædkirurgerne og medicinerne, siger hun. Pia Eiken har tidligere foretaget en undersøgelse på ortopædkirurgisk afdeling hos patienter med hoftebrud, og her viste det sig, at 70 pct. af dem havde D-vitamin-mangel. Her kunne altså sættes forebyggende ind med meget enkle midler. Dertil kommer, at det kun er ganske få praktiserende læger, der tilbyder knogleskørhedspatienterne infusion med et forebyggende lægemiddel. Behandlingen, der er meget effektiv, tager nemlig i alt cirka 30 minutter af lægens konsultationstid. Og det mener mange praktiserende læger tilsyneladende ikke, de har tid til. Danmark halter mindst 10 år efter, og vi er langt dårligere til at behandle knogleskørhed end i mange andre lande. I England og dele af USA kommer hver tredje ældre patient med hoftebrud i behandling for knogleskørhed. Det handler om at få sat en behandling i gang, Pia Eiken, overlæge, ph.d på Hillerød Sygehus Ud af de årlige cirka hoftebrud burde 80 pct. sættes i behandling. Det ville halvere deres risiko for senere at invalideres af flere knoglebrud men vi kan dog konstatere, at det er gået lidt fremad gennem de syv år, undersøgelsen omfatter, men udenlandske erfaringer viser, at vi kan blive meget bedre. Der er meget at vinde, siger Pia Eiken. 4 Fokusgigt- og knoglesygdomme september 2008

5 Manglende opfølgning er invaliderende Behandling for knogleskørhed efter knoglebrud 80 % % burde komme i behandling Mænd Kvinder Nødvendigt Pas på din ryg! forhindres Med hensyn til behandling af knogleskørhed, halter Danmark mindst 10 år efter andre lande, siger overlæge, ph.d. Pia Eiken, Nordsjællands Hospital i Hillerød. Patienter invalideres unødigt De to problematikker den dårlige koordination mellem hospitalsafdelingerne og de praktiserende lægers manglende vilje eller mulighed for at give injektioner som forebyggende behandling betyder, at alt for mange knogleskørhedspatienter bliver invaliderede af deres sygdom. Langt de fleste patienter sendes nemlig bare hjem efter hofteoperationen til genoptræning og ingen yderligere sygdomsopsporing. Patienterne skal Pia Eiken Efter en hofteoperation gøres der alt for mange steder ikke noget aktivt for, at patienterne kommer over til medicinerne og bliver undersøgt for årsagen til bruddet selv være aktive og opsøge videre undersøgelser for årsagerne til knogleskørhed samt efterfølgende behandling pct. af de patienter, der kommer ind med hoftebrud eller for eksempel brud på håndleddet (som kan være et tidligt tegn på knogleskørhed), skulle i behandling. Det ville reducere risikoen for fremtidige knoglebrud og dødsfald, siger Pia Eiken og nævner, at hvis kræftlægerne kunne fremvise en sådan reduktion i dødeligheden, ville behandlingen blive indf ørt straks. Ud over kalk og D-vitamin findes der i dag mange typer behandling: Dels tabletter eller pulver, hvor cirka hver anden patient falder fra, dels f.eks. behandling med Aclasta, som patienten kun skal have en gang om året i form af en injektion. Denne behandling, der har flere fordele for patienterne, gives fra hospitalerne, men kun i begrænset grad af de praktiserende læger. De har nemlig ikke tiden og får ikke refusion for at bruge de ekstra minutter på deres patienter med knogleskørhed. De praktiserende læger er ikke meget for at give denne behandling. Og da de så sjældent gør det, får de ikke rutinen. På hospitalerne gør vi det. Men ikke i stort nok omfang, siger Pia Eiken.. Du sidder i bevægelse, stolen følger dig og dine bevægelser.. Med Swopper styrker og træner du ryg, lænd og mavemuskler og slitage forebygges.. Din ryg retter sig automatisk op, skulder *Returomkostninger betales af låner og nakkespændninger løsnes op.. Det er sjovt at Swoppe, humøret stiger når kroppen er i balance.. Udstillet på Museum of Modern Art i New York. SWOP dig i form! Design din gratis* prøvestol på www swopper.dk Jørgen P. ApS. Bjerringbrovej Rødovre At sidde fastlåst skader ryggen. Det er sundt for ryggen at swoppe.

6 Dr.med. Michael Ulrich-Vinther, Ortopædkir. Afd. Hver gang vi løser et problem, finder vi jo flere nye, vi kan forsøge at finde svaret på. Selv om vi ved, at metode A og metode B virker hver for sig, kan vi stadig forske i, om det virker mere end dobbelt så godt, når vi bruger dem sammen Forskning ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING, ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL. Knogler vækkes til live Forskere på Ortopædisk Forskningslaboratorium, Århus Universitetshospital, undersøger, om genterapi kan bruges til at få døde knogleimplantater til at vokse sammen med de levende knogler og dermed blive mere robuste. Af Majbritt Lund Når mennesker mangler noget af en knogle og får implanteret en ny, er den nye knogle tit meget skrøbelig. Det skyldes, at knogleimplantaterne er døde og derfor ikke indeholder de celler, der normalt får skelettet til at udskifte sig selv. Som f ølge heraf kan implantaterne ikke vokse naturligt sammen med de omkringliggende knogler. Tæt samarbejde En forskningsgruppe under ledelse af lektor, dr.med., ph.d., Michael Ulrich- Vinther og professor, dr.med., Kjeld Søballe, Ortopædkirurgisk Afdeling, Århus Universitetshospital, har siden 2000 haft tæt samarbejde med professor, ph.d. Edward Schwarz, Ortopædkirurgisk Forskningsafdeling, University of Rochester, NY, USA, hvor de undersøger, hvorledes de døde knogleimplantater kan gøres levende ved hjælp af gener. Forskningens overordnede formål er at optimere de genterapeutiske metoder, som allerede er udviklet og har vist sig at være effektive. Til det projekt har de netop fået 1,8 millioner kroner af Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom. De første Vi er de f ørste, der overfladebehandler knoglerne med gener, som vi ved, stimulerer knogledannelsen. De knoglestimulerende gener overf øres til knoglerne ved hjælp af en sukkergel, der opløses, efter at knogle-implantaterne er indopereret. I f ørste omgang tester vi dyreknogler for blandt andet at finde ud af, om vi kan putte dem i fryseren, uden at generne går i stykker. Det ville i teorien være praktisk, hvis man kunne have gen-behandlede knogler til at ligge klar på hylden hele tiden. Men det vil kræve en del sikkerhedsmæssige overvejelser og undersøgelser, inden For øjeblikket tester forskerne dyreknogler for at finde ud af, om de kan fryses ned, uden at generne går i stykker. metoden er klar til klinisk behandling af mennesker, og vi ved endnu ikke, hvornår det vil være aktuelt at gøre det, fortæller Michael Ulrich-Vinther. Ledbånd og sener Michael Ulrich-Vinther ser ikke arbejdet med levende knogleimplantater som et isoleret projekt, men mere som en løbende proces, der ikke foreløbig vil blive afsluttet, men som hele tiden inspirerer til nye projekter. Eksempelvis arbejder en ph.d.-studerende nu på, om genoverf ørselsmetoden kan benyttes til at gøre ledbånd og sener levende. På længere sigt kunne det blive relevant i behandlingerne af for eksempel korsbåndsskader i knæ samt overskårne bøje- og strækkesener i hænder. Hver gang vi løser et problem, finder vi jo flere nye, vi kan forsøge at finde svaret på. Selv om vi ved, at metode A og metode B virker hver for sig, kan vi stadig forske i, om det virker mere end dobbelt så godt, når vi bruger dem sammen, fortsætter Michael Ulrich- Vinther. Levende knogleimplantater De patienter, der eventuelt vil kunne få glæde af levende knogleimplantater, er enten patienter med komplicerede knoglebrud i forbindelse med knogleskørhed eller patienter, der har mistet knogler enten på grund af kræft eller infektion. De 1,8 millioner kr. gør det muligt for os at ansætte videnskabelige medarbejdere til projektet her og nu, men det er også en anerkendelse af projektet, at vi har fået så mange penge fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, siger Michael Ulrich-Vinther. 6 Fokusgigt- og knoglesygdomme september 2008

7 Et liv med gigt? EN.DKI Læs mere om gigt og behandlingsmuligheder på

8 Fokus Professor Henning Bliddal, Parker Instituttet Henning Bliddal er overlæge, dr. med og forskningsprofessor på Frederiksberg Hospital og Parker Instituttet, som han har været med til at opbygge. Har siden 2005 været formand for Sundhedsstyrelsens udvalg til udarbejdelse af nationalt program for behandling af knæartrose. Han er praktiserende reumatolog. Blev uddannet læge i 1978 og dr.med. i Rigets tilstand Det er ikke kun patienterne, der ofte lider unødigt. Det gør også ondt på nogle af lægerne, at mange patienter må gå med deres smerter i årevis. Nøl invaliderer gigtpatienter Leddegigtpatienter bliver invalideret permanent af deres gigt, fordi de ikke får tilbudt den bedste behandling tidligt nok selv om den er til rådighed. Det skyldes en blanding af kassetænkning og konservatisme blandt mange danske reumatologer, mener professor Henning Bliddal fra forskningsinstitutionen Parker Instituttet ved Frederiksberg Hospital. Af Jette Lüthcke Indf ørslen af de effektive biologiske lægemidler har medf ørt en revolution i behandlingen af aggressiv leddegigt. De biologiske lægemidler hæmmer i de fleste tilfælde inflammationen og de permanente erosionsskader i en sådan grad, at patienten ville kunne leve et almindeligt liv og ikke mindst fortsætte med at arbejde, hvis behandlingen blev iværksat i tide. Det gør den imidlertid sjældent. Blandt reumatologer hersker der nemlig stor uenighed om, hvornår man skal indlede en behandling med biologisk medicin. I dag iværksættes behandlingen i gennemsnit f ørst syv-otte år efter, at diagnosen er stillet. På dette tidspunkt har patientens knogler og led imidlertid taget permanent skade. Professor Henning Bliddal, Parker Instituttet ved Frederiksberg Hospital, er en af landets f ørende forskere i gigt. Henning Bliddal Det gælder nemlig om at give behandlingen, før patienten har fået så mange skader, at det næsten kun er trøstebehandling Han hører til blandt fortalerne for en meget tidlig indsats med biologisk lægemidler. Jeg mener, man skal begynde behandlingen med den form for biologisk lægemiddel, der hedder en TNF-alfa hæmmer, lige så snart man er sikker på, at patienten lider af en aggressiv form for gigt, der giver ledskader i form af erosion altså gnav. Så er det bare om at gå i gang. Det er skrap kost, der foregår inde i en patient, der har leddegigt. Immunsystemet gnaver sig ind i både ledfladen, i knoglen nedenunder og i ledbåndene, der sidder rundt om. Og måske også i senerne. Det er i virkeligheden en forfærdelig tanke at have sådan noget i sig, og disse patienter skal da have den bedst tænkelige behandling men den bliver f ørst givet sent i forløbet, fastslår Henning Bliddal. Konservativ kassetænkning I virkeligheden er modstandernes argumentation fordrejet. Vi burde behandle så mange som muligt med TNFalfa hæmmere og så prøve senere at 8 Fokusgigt- og knoglesygdomme september 2008

9 Fakta Prisen der skal betales Et års behandling, med biologisk medicin koster mellem og kr., og patienten har en chance på arbejdsmarkedet Venter vi med behandling bliver skaderne irreversible. Det betyder, at patienten må opgive sit arbejde og ender som invalid med kroniske smerter se, om det kan undværes igen, når gigten er bragt i ro. Med andre ord gøre lige det modsatte af politikken i dag, hvor vi behandler defensivt, dvs. vi venter, til sygdommen beviseligt ikke kan klares med de almindelige, relativt billigere stoffer. If ølge professoren skyldes modstanden mod den tidlige behandling med biologiske lægemidler primært to faktorer: økonomi og en udbredt konservatisme blandt danske reumatologer. Grunden til, at vi ikke er nået længere, skyldes reumatologerne, der for manges vedkommende hænger sig i meget konservative krav til sygdomsaktivitet, f ør den mere aktive behandling kommer på tale. I nogle tilfælde gør det så ondt på mig at sidde med f.eks. en ultralydsundersøgelse, der viser et aktivt angreb i patientens knogle, og skulle høre et argument om at patienten ikke skal i behandling, fordi der ikke er angreb på tilstrækkeligt mange led, eller at man endnu ikke kan se det på røntgenbilledet. Hvis alle vi fagfolk fælles havde sagt til politikerne, at vi har gigtpatienter, der bliver endnu mere mølædte, og deres hverdag bliver mere og mere grå, mens de går og venter på den bedste behandling: Det kan ikke være rigtigt, nu har vi stofferne, så I må gøre noget ved det! Havde vi været enige, var det selvf ølgelig blevet sådan. Du kan ikke i offentligheden modstå et stærkt fagligt argument, mener Bliddal. Tvivl om cancer Et af modstandernes argumenter er, at behandlingen med biologiske lægemidler øger risikoen for cancer. Det anfægter Bliddal ikke, men modargumenterer med, at risikoen er stor og måske endnu større ved ubehandlet leddegigt. Der er ikke enighed blandt fagfolk om risikoen for cancer, når man hæmmer immunsystemet, som man gør med biologiske lægemidler. Vi ved, at der vil komme en lille stigning i begyndelsen, men den er ikke større end stigningen, der alligevel findes pga. svær gigt. Og hvis folk udvikler gnav i leddene og bliver fuldstændig invaliderede, er det så ikke grund nok til at behandle med stoffer, der er relativt sikre? spørger Henning Bliddal Tusinder er underbehandlede Det andet modargument er prisen. Og de nye lægemidler er kostbare. Således koster et års behandling med biologisk medicin mellem og kroner. Men konsekvensen ved den konservative og på kort sigt billigere behandling er store. Skaderne er nemlig irreversible. Det betyder, at patienten må opgive sit arbejde og ender som invalid med kroniske smerter. Vi har en stor gruppe på flere tusinde gigtpatienter, der er underbehandlede. Forudsat selvf ølgelig, at du køber ideen med at gå tidligt ind. Det gælder nemlig om at give behandlingen, f ør patienten har fået så mange skader, at det næsten kun er trøstebehandling. Du får det aldrig rigtig godt, når du har blivende ledskader, forklarer Henning Bliddal. If ølge Bliddal undervurderer modstanderne mod at bruge biologiske lægemidler som f ørstevalg de menneskelige, sociale, økonomiske Henning Bliddal og samfundsmæssige konsekvenser for leddegigtpatienterne ved, at de i realiteten er underbehandlede. Der findes I virkeligheden er modstandernes også andre sygdomme, hvor patienterne ville kunne profitere af de nye be- argumentation fordrejet handlingsmuligheder. Det gælder f.eks. for patienter med psoriasis, spondylartropati og Bechterews Sygdom. Selv om der er lang vej endnu, mener Henning Bliddal, at det kun er et spørgsmål om tid, f ør biologisk medicin bliver standardbehandling som f ørstevalg. Alt andet lige bliver det standardbehandling. Det vil bare tage et stykke tid. Og når det efterhånden går op for gigtpatienterne, hvad de går glip af, vil de kræve det, slutter han september Gigt- og knoglesygdommefokus 9

10 Antal operationer fordelt på sygdom Slidgigt knæ Grafisk set Slidgigt hofter Brud på hofter Fokus Overlæge, Michael Rud Lassen Overlæge Michael Rud Lassen er klinikschef på Hørsholm Hospital. Han er forfatter til mere en 75 artikler i internationale tidsskrifter og har optrådt med ved mere end 50 præsentationer ved forskellige internationale møder. Er uddannet ved Københavns Universitet i Danskerne vil ikke finde sig i dårlige hofter eller knæ Stadig flere danskere gennemgår hofte- eller knæoperationer. Øget kropsvægt og flere ældre med krav om god livskvalitet er årsagen. Et stort antal får efterfølgende blodpropper, og i dag dør 1 procent af de hofteopererede inden for 60 dage. Den rigtige medicin ville forhindre de mange blodpropper. Af Nina Vedel-Petersen Dødsfald, der i antal svarer til, at der hvert år styrtede en jumbojet fyldt med danske passagerer ned. Sådan ser dødstatistikken ud for knæog hofteopererede patienter, der efterf ølgende får en blodprop. Lige nu er antallet af patienter, der venter på at blive opereret for dårlig hofte eller knæ, større end nogensinde. Den otte uger lange strejke i sundhedsvæsenet har betydet, at der er tre måneders ventetid, og at operationsforløbene er endnu mere pressede end ellers. Den situation aktualiserer problemet med risikoen for blodpropper efter knæ- og hofteoperationer endnu mere. Dels vil der disse måneder blive opereret usædvanligt mange, dels har personalet ekstra travlt, så den traditionelle, tidskrævende efterbehandling vil være under pres. Jeg tror ikke, at vi herhjemme ville acceptere så mange dødsfald, hvis det handlede om flystyrt. Man havde nok gjort noget for at forebygge dem. Men fordi dødsfaldene efter operationerne er så diffuse og spredt Fakta Farlige blodpropper En blodprop dannes i blodkarrene. De fleste blodpropper efter operation er ufarlige og kan måske ikke mærkes. En blodprop i et af de dybe blodkar, der leder blodet væk fra benene, kaldes dyb venøs trombose. Hvis blodproppen river sig løs fra karvæggen og føres med blodet op til lungerne, er den livsfarlig. Risikoen for blodprop stiger ved længere tids fysisk inaktivitet, som for eksempel sygeleje efter en operation. ud over mange steder, gøres der ikke nok for at redde de mange menneskeliv, siger Michael Rud Lassen, der i 25 år har forsket bl.a. i blodpropper, de seneste 10 år med Hørsholm Hospital som base. Der opereres årligt knæ og hofter på grund af slidgigt og blandt andet sportsskader, derudover hofteopereres ældre patienter på grund af lårbensbrud. I alt foretages ca knæ- og hofteoperationer. Blodpropper er den hyppigste årsag til, at den gruppe patienter genindlægges. Da man i gamle dage ikke benyttede medicin til forebyggelse af blodpropper, fik halvdelen af de opererede en blodprop. En tredjedel af de blodpropper var store og sad i låret, og en tredjedel af disse store blodpropper blev til de farlige, som sad i lungen. Men også i dag dør mange patienter af blodprop kort tid efter operationen. For de ældre patienter, der bliver hofteopereret, er dødeligheden i dag på 1 procent. Antallet af hofte- og knæoperationer er de seneste år steget, og der vil blive stadig flere de kommende år. Der bliver flere og flere ældre. Og de ældre er mere krævende end tidligere. De vil have en aktiv fritid, hvor de kan rejse og gøre, hvad der passer dem. Knæ- og hofteoperationer giver en fantastisk effekt på livskvaliteten, siger Michael Rud Lassen. Desuden har vægtproblemer også indflydelse på antallet af især knæoperationer. Jo tykkere man bliver, desto større er risikoen for slidgigt, siger han og nævner, at netop for de overvægtige patienter er der ekstra risiko for blodprop, da de ikke er så tilbøjelige til at bevæge sig efter operationen. 10 Fokusgigt- og knoglesygdomme september 2008

11 FIND DIG IKKE I SMERTER! Actera Klinikkerne er landsdækkende, og og det er altid en en erfaren sygeplejerske, der planlægger der planlægger behandlingen. behandlingen. Har du svært ved at klare gigtgener eller optræningen efter Har du svært ved at klare gigtgener eller optræningen operationer og sportsskader, efter operationer og sportsskader, kan Actera hjælpe dig. Har du daglige gener af din gigt samt svært kan Actera hjælpe dig. Har du daglige gener af din gigt samt svært ved at ved restituere at restituere / optræne / optræne din mobilitet din mobilitet efter f.eks. efter skuldre-/knæf.eks. skuldre-/knæ-/ankeloperationer /ankeloperationer eller efter sportsskader, eller efter kan sportsskader, du med fordel kan rette du henvendelse med fordel til rette Actera henvendelse klinikken. til Actera klinikken. Vi Vi ved, hvad Actera kan kan gøre gøre for dig for dig Actera skaber de optimale betingelser for for kroppens naturlige naturlige heling ved at forbedre cellernes stofskifte og og blodkredsløb. En En grundig forsamtale forsamtale og og kredsløbsmåling kredsløbsmåling er altid udgangspunktet for planlægning af behandlingsforløbet hos Actera. Vi laver også kontrolmålinger undervejs for at er altid udgangspunktet for planlægning af behandlingsforløbet hos Actera. Vi laver også kontrolmålinger undervejs for at sikre, at sikre, at kroppen reagerer positivt på behandlingen. kroppen reagerer positivt på behandlingen. Behandlingen er smertefri medicinfri uden bivirkninger og Behandlingen foregår ved er at smertefri placere elektromagnetiske medicinfri uden bivirkninger spoler på arme eller og foregår ben afhængig ved at placere af grundlidelse. elektromagnetiske spoler på arme eller ben afhængig af grundlidelse. Ring til din Actera Klinik i dag og Ring bestil din tid Actera til en kredsløbsmåling, Klinik i dag inkl. prøvebehandling. Og bestil tid til en kredsløbsmåling, inkl. gratis prøvebehandling. Sådan foregår Actera behandlingen Dit første besøg hos Actera Alt efter din grundlidelse, placeres elektromagnetiske Sådan foregår spoler Actera på behandlingen dine arme eller ben. Herved Dit en første efterfølgende besøg hos behandling. Actera Inden kredsløbsmålingen Du tilbydes en grundig kredsløbsmåling suppleret med stimuleres Alt efter din grundlidelse, kroppens placeres celler.kroppens elektromagnetiske celler spoler bl.a. på Du hviler tilbydes du i en 10 grundig min., så kredsløbsmåling blodtrykket suppleret når at stabilisere med en sig. styret dine arme af eller elektriske ben. Herved spændinger. stimuleres kroppens Actera celler. apparatets efterfølgende Kredsløbsmålingen behandling. er den samme, som anbefales af specielle Kroppens celler magnetfelter er bl.a. styret trænger af elektriske ind spændinger. i kroppen, Actera og Herefter førende hviler læger. du i 10 min. så blodtrykket stabiliseres inden her apparatets omdannes specielle magnetfeltet magnetfelter trænger til elektromagnetiske ind i kroppen, og her kredsløbsmålingen. Kredsløbsmålingen er den samme, som spændinger, omdannes magnetfeltet som optimerer til elektromagnetiske den elektriske spændinger, spænding optimerer på cellevæggen.din den elektriske spænding krop på er cellevæggen. afhængig af som anbefales Målingen af førende omfatter: læger. elektromagnetisk Din krop er afhængig af energi. elektromagnetisk Actera skaber energi. de optimale Målingen omfatter: Actera betingelser skaber de optimale for kroppens betingelser naturlige for kroppens heling, naturlige ved Blodtryk på begge arme at forbedre cellernes stofskifte og blodkredsløb. (for at undersøge arterieforgreningen i underbenet) heling, ved at forbedre cellernes stofskifte og blodkredsløb. Blodtryk på begge ankler Actera magnetfeltet får bl.a. kroppens celler til at Actera magnetfeltet får bl.a. kroppens celler til at frigive et virksomt enzym, som får de små blodårer til at udvide sig. Herved (for at undersøge arterieforgreningen i underbenet) Blodtryk ved begge storetæer frigive et virksomt enzym, som får de små blodårer Behandlingsprogram til at udvide sig. Herved forbedres iltforsyningen til Ud fra en sammenfatning af alle målinger, vil det vise cellerne, forbedres iltforsyningen og de kan til lettere cellerne, komme og de kan af lettere med komme affaldsprodukter. af sig, om du har nedsat kredsløb i underbenet. med affaldsprodukter. Behandlingsprogram Ud fra fra en undersøgelsen sammenligning af og alle måleresultatet målinger, vil det fastlægges vise sig, om det Actera Behandlingen apparatet foregår er fuldt velafprøvet påklædt, og og kun behandlingen de færreste kan du behandlingsprogram, har nedsat kredsløb i underbenet. vil passe optimalt til netop dig. har mærke været de elektromagnetiske på det skandinaviske felter under marked selve behandlingen. i snart 20 år. Over 1 mio. gange er patienter blevet Ud Såfremt fra undersøgelsen det vurderes, og måleresultatet du vil have fastlægges gavn af det en Actera behandlet Actera apparatet uden er én velafprøvet eneste og rapportering behandlingen om har været alvorlige på behandlingsprogram, behandling, vil du der blive vil informeret passe optimalt om, til netop hvor dig. mange bivirkninger. det skandinaviske marked i snart 20 år. Over 1 mio. gange er behandlinger du har brug for, samt hvilket resultat du patienter blevet behandlet uden én eneste rapportering Såfremt kan forvente. det vurderes, I dette at du forløb vil have måles gavn af dit en kredsløb Actera behandling, igen. Over om alvorlige 70% bivirkninger. af patienterne beretter om markante vil du blive informeret om, hvor mange behandlinger du har forbedringer efter behandlingsforløbet (stikprøve på brug Klinisk for, samt dokumentation hvilket resultat du kan forvente. I dette forløb Over 70% patienter). af patienterne beretter om markante forbedringer måles Klinisk dit dokumentation kredsløb igen. understøtter behandlingens efter behandlingsforløbet (stikprøve på patienter) effekt på en række lidelser, herunder mange af vor tids udbredte livsstils-sygdomme. Jylland Jylland Actera Klinik Århus, Lykkesholms Allé 102, 8260 Viby J, Actera Klinik Århus, Herning, Lykkesholms Østergade 7 Allé A, 102, 2. sal 8260, 7400 Viby Herning, J, Actera Klinik Herning, Frederikshavn, Østergade Danmarksgade 7 A, 2. sal, 19, Herning, Frederikshavn, Actera Klinik Frederikshavn, Esbjerg, Strandbygade Danmarksgade 65, 2. 19, sal, Frederikshavn, Esbjerg, Actera Klinik Kolding, Adelgade 14, 1. sal, 6000 Kolding, Fyn Fyn Actera Actera Sygeplejeklinik, Sygeplejeklinik, Landbrugsvej Landbrugsvej 8, 8, 5260, 5260, Odense Odense S, S, Sjælland Actera Klinik Helsingør, Fiolgade 10, 3000 Helsingør, Actera Klinik Østerbro, Strandboulevarden 117 st, 2100 København Ø, Actera Klinik Frederiksberg, Godthåbsvej 110, 2000 Frederiksberg, Actera Klinik Sydkysten, Egedal 1C, 2690 Karlslunde, Actera-behandlinger planlægges KUN af erfarne sygeplejersker Har du en eller flere af disse gener, så kan vi hjælpe dig: X dine symptomer af, klip ud og medbring til Actera Klinikken. Kolde hænder og fødder Stikkende / prikkende fornemmelse i fødderne Smerte / krampe ved gang Tunge / trætte ben Tennisalbue / musearm Sår der ikke heler Smerter i muskler og led Belastet kredsløb Kramper i benene Følger af diabetes Fordøjelsesproblemer - f.eks. forhøjet blodtryk Stress Smerter fra åreknuder Sportsskader Gigtsmerter HUSK: Vi udsteder også gavekort SVEND ERIK, SVANBORG Klinisk dokumentation Klinisk dokumentation understøtter behandlingens effekt på en række lidelser, herunder mange af vor tids udbredte livsstilssygdomme. Jeg har i 60 år døjet med kolde fødder så jeg kontaktede Actera Klinik Herning. Efter behandlingerne har jeg nu fået varme i fødderne. Jeg havde ligeledes åreknuder og hævede ben. Nu hæver benene ikke mere og åreknuderne er næsten svundet ind. Jeg kan kun anbefale behandlingen; så kontakt bare en Actera Klinik, det er et forsøg værd. Svend Erik Svanborg, Hjerm

12 Undersøgelsen: Totalt indgik 304 leddegigtpatienter, hvor behandling med metrotexat havde fejlet. Patienterne fik behandling med Orencia i kombination med metrotexat i tre år. Tørre tal 54% 46% 32% 68% 24% 76% Et studie viste, at hos 46 % af patienterne var destruktionen af led gået i stå efter et år......og af disse patienter var 68 % fortsat fri for yderligere destruktion efter 2 år......og heraf 76 % efter tre år. Undersøgelse Leddegigt kan bekæmpes Ny undersøgelse giver grund til optimisme på vegne af også hårdt ramte leddegigtpatienter. Virkningerne af det første middel inden for en ny klasse af biologiske lægemidler viser sig at have stadig bedre effekt på langt sigt. Af Nina Vedel-Petersen For patienter med leddegigt i moderat eller svær grad er der ny positiv viden om, at et nyt biologisk lægemiddel giver bedring af tilstanden mindst tre år efter behandlingens begyndelse. Nye forskningsresultater, der netop er offentliggjort, viser det glædelige resultat, at effekten øges hen over flere år. Hele tre internationale studier har allerede påvist, at patienter, der i rette tid behandles med det nye biologiske lægemiddel Orencia, får det bedre inden for det f ørste år. Det nye lægemiddel med en ny virkningsmekanisme mindsker mærkbart smerter, forbedrer funktionsevnen og øger livskvaliteten hos patienter med svær leddegigt. De får simpelthen flere gode dage, som dr. Michael H. Schiff, University of Colorado School of Medicine, Denver, Colorado, udtrykte det, da de ny resultater i forsommeren blev offentliggjort på den årlige internationale kongres for reumatologer (EULAR-2008 i Paris). Godt halvdelen af patienterne opnår allerede i løbet af kort tid en god effekt på sygdommens ledhævelser og på smerterne. Samtidig kan de fysisk mere, end de plejer at kunne. Ved de konventionelle gigtmidler oplever op til 90 pct. af patienterne en forsat udvikling i ledskader på trods af Den rette behandling forhindrer, at leddene forkrøbles. Og den gode nyhed er, at virkningen bliver bedre over årene. en tilsyneladende effektiv medicinsk behandling. Men nu viser et nyt studie, hvor 304 patienter indgik, at virkningen af den nye type biologisk medicin bliver stadig bedre over mindst tre år, formodentlig også over flere. 84 pct. af patienterne viste sig således at have mere og mere glæde af behandlingen efter tre år. Med den nye klasse af biologiske lægemidler lægges der altså stadig større afstand i tilstanden mellem patienter på konventionel medicin og patienter på det nye middel. Foreløbig påviser studier, at forskellen på patienternes tilstand øges over tre år, men flere forskere tør allerede nu gætte på, det samme vil vise sig, når 12 Fokusgigt- og knoglesygdomme september 2008

13 Fokus Udenlandske eksperter Poul Emery, professor i reumatologi og chef for forskningsafdelingen for muskel- og skeletsygdomme ved Leeds Institute of Molecular Medicine, University of Leeds. Professor Iain B. McInnes, professor for Experimental Medicine ved Centre for Rheumatic Diseases University, Glasgow. Doctor Michael H. Schiff er klinisk professor ved den reumatologiske afdeling på University of Colorado School of Medicine, Denver, Colorado. også på langt sigt midlet kan testes for virkninger i fem år. Det står altså nu klart, at Orencia ikke bare lindrer symptomerne, men over år også bremser sygdomsprocessen. Effekten bibeholdes og øges over tid. Patienternes sygdom sættes simpelthen langsomt i stå. Forandringen for disse mennesker er utrolig. Og perspektivet er, at vi nu Mange leddegigtpatienter invalideres, så de i løbet af sygdommens udvikling bliver så angrebet, at de ikke kan klare hverdagen. bevæger os fra at symptombehandle og dæmpe sygdommens udvikling til at forebygge med de nye midler, sagde professor Iain McInnes, University of Glasgow, ved den f ørste fremlæggelse af resultaterne. Han understregede yderligere, at en tidlig behandling, giver de bedste langtidsvirkninger. Fremtidsscenariet er, at vi med Michael H.Schiff Vi ser det i vores dagligdag, hvordan patienterne påvirkes i positiv retning. De kan pludselig gøre ting, de ikke har kunnet gøre længe den nye behandling kan bevæge os fra at symptombehandle leddegigt til at stoppe sygdommen og i sidste ende til at forebygge den, siger Iain McInnes. Og netop tanken om at forebygge sygdommen fokuserede professor Paul Emery, University of Leeds, også på. Han har testet effekten af at benytte midlet, endnu inden patienterne havde udviklet gigten. Vi har forsøgt at behandle patienter med de tidligste symptomer på noget, der kunne udvikle sig til gigt. Ved placebo udviklede 67 pct. gigt, mens 46 pct., som hurtigt fik Orencia, blev ramt af sygdommen. Og selv om vi kun behandlede i seks måneder, holdt effekten sig, siger han. Forskerne taler for, at man iværksætter forsøg, hvor patienter med de f ørste symptomer på leddegigt sættes i behandling med biologiske lægemidler og, at man derved muligvis får bevis for, at forebyggende behandling helt kan forhindre sygdommens udvikling. De tre anerkendte forskere, der optrådte på kongressen, oplever dagligt patienter få et langt bedre liv ved den nye behandlingsform. Vi ser det i vores dagligdag, hvordan patienterne påvirkes i positiv retning. De kan pludselig gøre ting, de ikke har kunnet gøre længe. Og de oplever ikke samme træthed, sagde Michael H.Schiff september Gigt- og knoglesygdommefokus 13

14 På kan du finde relevant viden, der hjælper til det bedst mulige liv med gigten. På finder du desuden information om sygdommen og dens behandling. På nettet Et godt liv med gigt Som det fremgår af skemaet, varierer symptomer og behandling inden for de forskellige gigtsygdomme. Men fælles for samtlige former er, at det er af afgørende betydning, hvordan man selv forholder sig til tilstanden og de livsbetingelser, sygdommen giver. En gigtsygdom kan betyde, at man oplever, at de daglige gøremål bliver vanskelige at udf øre. Det kan skyldes, at man ikke har den samme bevægelighed i leddene, at man har færre kræfter, eller at smerterne bliver stadig voldsommere. I forbindelse med mange former for gigt har kosten stor betydning. Og for nogle er motion et meget vigtigt middel til at holde symptomerne på afstand. Den rette medicinske behandling er også afgørende. For alle gælder det desuden, at hjælpemidler og gode råd om indretning og ergonomi kan afhjælpe mange af hverdagens problemer. Yderligere oplysninger om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning kan fås ved at henvende sig til kommunen, hvor ergoog fysioterapeuter rådgiver, vurderer behov for eventuelle foranstaltninger samt behandler ansøgninger om hjælpemidler. Fakta Artritis og artrose Alle typer er kroniske. Intensiteten varierer gennem tid, men de fleste former forværres over år. Artritis Artrose Leddegigt (a) Rygsøjlegigt (b) Slidgigt (c) Symptomer: Morgenstivhed o. 1 times varighed x x Smerter ved aktivitet x Smertelindring ved aktivitet x x Smerter i hvile x x Antal Ca. 1% Ca. 1% Langt de fleste (1) Debut oftest (år) Arveligt x x Lokalisation: Små fingerled x Speciel type (2) Store led i overkroppen x x x Store led i underkroppen x x x Ryggen x x Bækkenled x Undersøgelsesfund: Forhøjet sænkning og CRP (3) x x Reumafaktor (RF) (4) x HLA-B27 (5) x Medicinsk behandling: Smertestillende x x x Gigtmedicin DMARD (6) x x Biologiske midler x x Effekt af træning x x x Forebyggelse: Træning på motionsplan x Normal vægt x Ryge afholdenhed x x x Leddegigt Morgenstivhed Smertelindring ved aktivitet, forværring i hvile. Påvirkede blodprøver Røntgen viser karakteristiske afgnavninger af knogle Immunsystemer er påvirket Slidgigt Igangsætningsbesvær Smertelindring ved aktivitet, men forværring hvis aktiviteten fortsættes. Normale blodprøver Røntgen viser karakteristisk tilbygning af knogle. Immunsystemer er upåvirket. (a) reumatoid artritis eller RA. (b) spondylartritis: Morbus Bechterew, psoriasis artritis, reaktiv artritis, enteropatisk artritis og andre, (c) artrose i store eller små led samt ryggen ved degenerative forandringer. 1. Næsten alle har en eller anden form for slidgigt. 2. Ved en speciel type slidgigt er der forandringer i de små fingerled. 3. Forhøjede immunprøver. 4. Reumafaktor - en blodprøve. 5. HLA-B27 - en vævstype. 6. Langsigtet gigtmedicin. Benyt den nye behandlingsgaranti Fra 1. oktober 2007 har du ret til at vælge behandling på et privat sygehus, hvis du skal vente mere end 1 måned på behandling i det offentlige. Ciconia Aarhus Privathospital er et af Danmarks førende privathospitaler, og vi tilbyder undersøgelse og behandling af højeste kvalitet inden for 16 forskellige specialer. Her kan du komme til med det samme uanset om du betaler selv, benytter dig af det udvidede frie sygehusvalg eller har en sundhedsforsikring. Læs mere på send en mail til eller ring og hør, hvordan vi kan hjælpe dig. Saralyst Allé Højbjerg Tlf

15 RYGPROBLEMER SKAL BEHANDLES I TIDE Mange danskere med ondt i ryggen er sygemeldt i lang tid uden at blive undersøgt til bunds og flere ender med at miste deres arbejde. På privathospitalet Center for Rygkirurgi råder vi folk til at tage sagen i egen hånd. Vidste du at: Alvorlige rygproblemer kun bliver værre, hvis der ikke tages hånd om dem med det samme. Rygproblemer kræver en helhedsorienteret indsats: Hurtig diagnose og behandling samt opfølgning via motion og styrketræning. Det offentlige sygehus har pligt til at oplyse patienten om en behandlingsplan inden for otte dage, efter at sygehuset har modtaget henvisningen fra patientens egen læge. At patienter, der ikke inden for to måneder efter henvisning fra egen læge kan tilbydes forundersøgelse og behandling i det offentlige sygehusvæsen, ifølge loven har ret til at blive behandlet på et privat sygehus. Center for Rygkirurgi er et videns- og behandlingscenter med fokus på rygproblemer og rygoperationer. Vi tilbyder sammenhængende, individuelle behandlingsforløb uden ventetider og på det højest tænkelige faglige niveau. Booking Du kan træffe aftale på Telefon Man.-tors. kl Fredag kl Hans Bekkevolds Allé Hellerup Faciliteter Center for Rygkirurgi er indrettet med alle moderne faciliteter. Vi har 24 enkeltstuer, 3 operationsstuer, ambulatorium, røntgenfaciliteter og 2 MR-skannere til diagnosticering samt vort eget fysioterapeutiske team til forebyggende behandling og genoptræning.

16 Fakta Lovgivning Politik Den normale procedure, når nye lægemidler godkendes, er, at de først afprøves på få store hospitaler, ofte med forskningsafdelinger. Det gælder især lægemidler, der af den ene eller anden årsag anses for at være specielle de kan være specielt dyre eller specielt farlige. Sådan forholdt det sig også for biologiske gigtmidler, der er en dyr behandlingsform. I midten af 90erne blev behandlingen indført på visse universitetshospitalers reumatologiske afdelinger. Derefter fik centralsygehuse lov, og siden stort set alle hospitaler. Reumatologer ønsker mulighed for bedre behandling Privatpraktiserende reumatologer mener, at tiden nu er inde til, at også de kan behandle med biologiske lægemidler. I dag forudsætter den bedst mulige behandling ofte, at patienten må skifte behandlingssted. Af Nina Vedel-Petersen, foto Sara Skytte Der er i dag patienter, som ikke får den optimale behandling Mange tusinde gigtpatienter går til behandling hos privatpraktiserende reumatologer. Men de udsættes derved for en stor risiko for ikke at få den optimale behandling. Privatpraktiserende reumatologer må nemlig ikke behandle med biologiske lægemidler, der gennem de seneste ti år har været en kendt behandlingsform. Modsat f.eks. privatpraktiserende dermatologer, der i flere år har haft den mulighed. Biologiske lægemidler er dyre, og den politiske frygt er, at forbruget vil eksplodere. Men formand for Reumatologisk Selskab, overlæge Berit Schiøttz-Christensen, mener, at privatpraktiserende reumatologer vil forholde sig ansvarsfuldt til behandlingen. Selskabet er nu sam- Berit Schiøttz-Christensen men med Danske Reumatologers og Fysiurgers Organisation gået til Lægemiddelstyrelsen med en ansøgning om, at biologiske lægemidler fremover også kan ordineres i speciallægepraksis. Behandlingen med biologiske lægemidler blev f ørst indf ørt på få af landets universitetsafdelinger og siden på stadig flere offentlige hospitaler. Den udvikling anser Berit Schiøttz- Christensen for helt korrekt. Men nu mener hun og selskabet, at tiden er kommet til, at også de privatpraktiserende speciallæger bør kunne ordinere biologiske lægemidler. Den udvikling, vi har været igennem, er helt naturlig, og nu er der klar bane for at implementere biologiske midler i speciallægepraksis, blandt dem, der er uddannet til det og interesserede i det. Ikke nødvendigvis alle lige med det samme, siger hun. Hun understreger, at det naturligvis forudsætter, at der også i speciallægepraksis skal overholdes de samme krav, som stilles til sygehusafdelingerne. Systematisk opf ølgning og f.eks. samarbejde med universitetsafdelingerne, hvis der er tale om patienter med særligt komplicerede sygdomsforløb. Der er i dag patienter, som ikke får den optimale behandling. Når man går hos en privatpraktiserende speciallæge, skal man ud af det behandlingsforløb, man er i gang med, og ind i et nyt på sygehusafdelingen, hvis man skal behandles med biologiske midler. Det kan i sig selv få nogle til at være tilbageholdende over for en behandling, der ellers ville hjælpe patienten, siger hun. Desuden er der en risiko for, at en privatpraktiserende speciallæge, som ikke selv kender til behandlingen med et lægemiddel, ikke er så tilbøjelig til at se den behandlingsmulighed. Fremstår de nyere midler som lidt ukendt stof for den privatpraktiserende speciallæge, får de heller ikke den skærpede opmærksomhed over for denne mulighed, siger hun. Det vil være en helt naturlig udvikling, at vi kan udskrive den medicin, der er velkendt og veldokumenteret. Nogle argumenterer med, at der er tale om farlige stoffer. Ja, men der er jo så meget medicin, der er farligt, hvis ikke det bruges rigtigt, siger Berit Schiøttz-Christensen. Selskabets ansøgning er endnu ikke færdigbehandlet i Lægemiddelstyrelsen. Fakta Det vil være en helt naturlig udvikling, at vi kan udskrive den medicin, der for længst velkendt og veldokumenteret udtaler Berit Schiøttz-Christensen, formand, Dansk Reumatologisk Selskab Privatpraktiserende reumatologer eller speciallæger har overenskomst med Sygesikringen ligesom de praktiserende læger. 16 Fokusgigt- og knoglesygdomme september 2008

17 Det ligger i luften MEN DU KAN OGSÅ FÅ DET I HÅNDEN! Skriv til Så sender vi Fokusmagasinet til dig for 49,95 kr. incl. moms, pakning og forsendelse. Fokusmagasinet - Mere viden gi r bedre sundhed!

18 Gigt i tal 5,5 8,4 gode leveår gode leveår Muskel- og skeletsygdomme berører ca danskere 43 pct. af alle langtidssygemeldinger skyldes problemer i bevægeapparatet 13 pct. af alle henvendelser til de praktiserende læger vedrører muskel- og skeletsygdomme Samlet udgør de samfundsøkonomiske omkostninger ved muskel- og skeletsygdomme ca. 25 mia. kr. årligt Gigt er den hyppigste årsag til kroniske smerter og en for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Grafisk set Gigtpatienter taber gode leveår Muskel- og skeletsygdomme er ikke den sygdom, flest mennesker dør af, men sammenligner man med andre store sygdomme, går gigtsygdommene værst ud over livskvaliteten, viser nye, reviderede tal fra Gigtforeningen. Af Jette Lüthcke Hjertekarsygdomme, sygdomme i åndedrætsorganer, i nerver og sanseorganer og gigtsygdomme udgør fire af de store tunge, sygdomsgrupper i det danske samfund. Men gigtsygdommene afskiller sig fra de andre lidelser på nogle helt specifikke områder. Hvor hjertekarsygdomme tegner sig for langt de fleste dødsfald, slår gigtsygdommene igennem på de mindre hard-core tal. Det viser helt nye data fra Gigtforeningen, hvor det fremgår, at gigtsygdomme i langt højere grad, end de tre andre sygdomsgrupper influerer negativt på livskvaliteten i form af funktionsnedsættelse, træthed og depression. Gigtpatienter har således en relativ lav dødelighed, men til gengæld oplever de det største tab af gode leveår. For en tyveårig mand svarer det til, at han mister 5,5 gode leveår, hvor kvinderne mister 8,4 år. Jeg er overrasket over, hvor mange gode leveår, der går tabt pga. muskel- og skeletsygdomme. Selvf ølgelig afhænger det af, hvor syg man er af sin gigt, men alle med en gigtsygdom oplever én eller anden form for funktionsbegrænsning og ikke mindst smerter, siger Gigtforeningens direktør, Lene Witte. I en tidligere undersøgelse spurgte Gigtforeningen til gigtpatienternes livskvalitet. Den viste, at 28 pct. af danskere f ølte, de måtte begrænse deres kontakt med andre mennesker, og at 60 pct. f ølte, de havde begrænsede muligheder for at dyrke eventuelle fritidsaktiviteter. Hvor hver tredje dansker f øler sig fuld af energi hele tiden, kan kun 16 pct. af de mennesker, der er ramt af gigt sige det samme. Fakta Det koster muskel- og skeletsygdommene samfundet Sundhedsvæsenet har meromkostninger på 8 mia. kr. til behandling af gigt. Produktionstabet som følge af gigtsygdommene udgør ca. 17 mia. kr. Samlet svarer det til en meromkostning for samfundet på ca. 25,2 mia. kr. Behandling af slidgigt og rygsygdomme koster årligt 3 mia. kr. Produktionstab pga. sygedage og førtidspensionering udgør ca. 7,5 mia. kr. KILDE: GIGTFORENINGEN 18 Fokusgigt- og knoglesygdomme september 2008

19 Samfundsmæssige konsekvenser Gigtsygdomme sammenlignet med andre store sygdomsgrupper Pct. af voksne Pct. af udskrivninger Nervesysten, sanseorganer Åndedræt Hjerte-kar Muskel og skelet Pct. af besøg pr. læge Pct. af førtidspension Pct. af dødsfald Antal tabte gode leveår Kolde: Statens Institut for Folkesundhed. Sundhed og sygelighed Vanskelige funktioner har besvær med at bruge arme og/eller hænder Bære indkøbsposer Knappe små knapper Åbne mælkekarton Åbne pålægspakke med små snipper Åbne dåse med træk-ring Åbne sodavand med skruelåg Åbne glas med skruelåg Åbne foliepakker Åbne blisterpakninger Åbne medicinglas Åbne tung dør Procent Andel med muskel- og skeletsygdomme Køn og alder i procent, 2005 Mænd Kvinder år år år 65+ Kilde: Statens Institut for Folkesundhed: Sundheds- og sygelighedensundersøgelsen Udover smerterne, den manglende energi og de mange begrænsninger i dagligdagen, lever en tredjedel af alle mennesker med ledde- og slidgigt med en forventning om, at deres sygdom kun bliver værre er ramt Sammenligner man med de tre andre sygdomsgrupper, er gruppen af gigtpatienter mere end dobbelt så stor, og i forhold til den samlede befolkning er ca danskere over 15 år på en eller anden måde berørt af en muskel- og skeletsygdom. Samme sygdomskategori tegner sig også for den kedelige rekord at være den største enkeltvirkende årsag til langtidssygemeldinger (nemlig 25 pct.), ligesom muskel- og skeletsygdomme er den næststørste årsag til nytildeling af f ørtidspension. De samlede samfundsøkonomiske omkostninger ligger på ca. 25 mia. kroner årligt, hvilket i grove tal svarer til prisen på en Storebæltsbro. Det er velfærdstruende, hvis vi ikke sadler om og får tilbudt disse mennesker en ordentlig behandling. For vi har viden nok til at gøre behandlingen og dermed deres livskvalitet - bedre, fastslår Lene Witte. Osteoporose er især kvindernes folkesygdom, fordi kvinder gennemsnitligt har en mindre knoglemasse og et forøget knogletab i årene omkring overgangsalderen, hvor produktionen af kvindeligt kønshormon holder op. Næsten hver 3. kvinde, der i dag er 50 år, vil på et tidspunkt blive ramt af et knoglebrud som følge af osteoporose. Vi vil gerne støtte disse mennesker og den forskning, som skal begrænse sygdommen i fremtiden. Vil du vide mere: Bestil et gratis nummer af vort medlemsblad på tlf mandag til torsdag kl eller mail til os på

20 Fokus Søren Jacobsen, Rigshospitalet Bremsning af knogle- og ledforandringer 80% 59% Enbrel og Methotrexate Grafisk set Kun Methotrexate Søren Jacobsen er speciallæge i intern medicin og reumatologi. I 1999 blev han overlæge ved Reumatologisk Klinik på Hvidovre Hospital. I 2002 blev han klinikchef på Reumatologisk Klinik på Bispebjerg Hospital og i 2004 på Rigshospitalet. Han er medlem af bestyrelsen for Gigtforeningen og ekstern konsulent for både Patientklagenævnet og Patientforsikringen. Desuden er han ekstern lektor ved Københavns Universitet. Han arbejder og vejleder i flere forskningsprojekter, som omhandler autoimmunitet og kronisk inflammation. Tidlig og potent behandling mest effektiv Hvis man griber tidligt ind, kan man hindre, at mange får deforme led og dermed på længere sigt bliver invalide og uarbejdsdygtige. Det er ikke kun en fordel for den enkelte, men også for samfundsøkonomien. I et nyt behandlingsstudie med det biologiske lægemiddel Enbrel kan man nu på røntgenbilleder se, at udviklingen af knogle- og ledforandringer kan standses hos 80 pct. af patienterne. De gode resultater opnås hos de patienter, der får biologisk behandling i kombination med det almindeligt brugte gigtmiddel Methotrexate. Af Sally Dorset, foto Sara Skytte underbygger i høj grad de hypoteser, der allerede dukkede op i midten af 90 erne, nemlig, at jo tidligere man griber ind, desto bedre kan man mindske sygdomsaktiviteten Studiet og hindre langvarige skader i forbindelse med leddegigt. Sådan siger klinikchef, dr.med. Søren Jacobsen fra Reumatologisk Klinik på Rigshospitalet om de data fra et omfattende internationalt studie, der blev offentliggjort i forsommeren på en stor international reumatologisk kongres i Paris. Cometstudiet viste, at man på røntgenbilleder hos 80 pct. af de patienter, der fik det biologiske lægemiddel Enbrel i kombination med det velkendte gigtmiddel Methotrexate, kunne se, at udviklingen af knogle- og ledforandringer var stoppet i modsætning til 59 pct. af de patienter, der udelukkende havde fået Methotrexate. Studiet viste også, at halvdelen af de patienter, der fik kombinationsbehandlingen, oplevede en klinisk Søren Jacobsen Tidlig, potent og aggressiv behandling er væsentlig for patienternes livsførelse remission, altså at sygdommen går helt i ro, mod kun 28 pct. hos de patienter, der kun fik behandling med Methotrexate. Funktionsmæssigt opnåede 55 pct. i kombinationsbehandling normalisering af forholdene mod kun 39 pct. hos de 20 Fokusgigt- og knoglesygdomme september 2008

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark. LEDDEGIGT I DANMARK ANNO 2008 700.000 danskere har muskel- og skeletsygdomme som f.eks. gigt. Denne rapport handler om de ca. 35.000 danskere, som lever et hæmmet liv med leddegigt. 4 ud af 10 af dem forventer

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

- STABILISERENDE RYGOPERATION

- STABILISERENDE RYGOPERATION Rygklinikken - STABILISERENDE RYGOPERATION Rygsøjlen Rygsøjlen består af 24 hvirvler samt korsbenet og halebenet. Ryghvirvlerne er bagtil forbundet ved små led (bueleddene). Fortil er de forbundet med

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt.

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt. En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig akut knæskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000 bliver opereret. Der findes to korsbånd i knæet, et forreste

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM NYHEDSMAGASIN TIL DIG DER TÆNKER PÅ SUNDHEDEN NR. 8, OKTOBER 2008 NYHEDER DAGENSPULS Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: Elsker pizza og søde sager Undgå tør hud: Brug mindre varmt

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet.

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Skulderbrud Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Skulderbrud opstår oftest,

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation

Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation Fysioterapeuter tilknyttet Ortopædkir. afd, RH RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation Generelt Der er ventetid på at få foretaget en rygoperation.

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Information om Stabiliserende rygoperation uden skinner og skruer

Information om Stabiliserende rygoperation uden skinner og skruer Information om Stabiliserende rygoperation uden skinner og skruer Ryg-sektionen Ortopædkirurgisk Afdeling Hvidovre Hospital 1 Hvem får tilbudt stabiliserende operation i ryggen?... 4 Forventninger til

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) Patientvejledning Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Helbredsforsikring. Accident både for privat- og firmamedlemmet. Nu har du mulighed for at købe helbredsforsikring gennem Patientforeningen.

Helbredsforsikring. Accident både for privat- og firmamedlemmet. Nu har du mulighed for at købe helbredsforsikring gennem Patientforeningen. Helbredsforsikring Accident både for privat- og firmamedlemmet Nu har du mulighed for at købe helbredsforsikring gennem Patientforeningen. Accident Sygdom og tilskadekomst er altid ubelejligt både for

Læs mere

Hovedpine - nej tak!

Hovedpine - nej tak! Hovedpine - nej tak! Gode råd om, hvorledes du forebygger og behandler hovedpine Spændingshovedpine En folkesygdom Spændingshovedpine er den mest almindelige type af hovedpine. Næsten halvdelen af den

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere