Tillykke med Herluf Trolles 500 års fødselsdag i dag. Tillykke ikke mindst til adelsmanden, søhelten og skolestifteren Herluf Trolle.

Transkript

1 TROLLETALE 2016 Go morgen - og tillykke alle sammen. Tillykke med Herluf Trolles 500 års fødselsdag i dag. Tillykke ikke mindst til adelsmanden, søhelten og skolestifteren Herluf Trolle. Herluf Trolle - smag på navnet og tænk på over, hvor meget og, hvor tit han er noget for jer - både I 6.klasseelever på sidste bænk, for jer kommende studenter, og alle I gamle elever og medarbejdere, der er mødt frem her til morgen. Hvor har han og hans hustru Birgitte Gøye dog betydet meget for rigtig mange mennesker: gennem århundreder ja fra 1565 for tusinder af kostelever - først kun drenge, så også piger og senere for ligeså mange dagelever. HT og BG s ideer og den symbolik de efterlod i disse stærke bygningsrammer, har været og er enorm: Daglig er navnene Herluf Trolle og Birgitte Gøye stemplet ind i os, gamle og nye artefakter står klart for os - i spisesalen, i festsalen, her i kirken, i sarkofagerne - foran skolebygningen, når vi ser Gøyeslægten og Trolleslægtens logoer på bogpapir, på sangbogen - og i de prægnante skolesange, som vi ynder altid at afsynge, når vi går ind i os selv: End lyser Skovklosters mure. Men ikke mindst deres tanker og visioner, som stadig præger os i vores virke. 1

2 Sikke stærke og markante personligheder de må have været. Efter 500 år stadig at stå så stærkt, at vi med stolthed refererer til dem, - også når vi sætter nye pejlemærker for vores skole. Det må da få èn til at blive både ydmyg og nysgerrig: for, hvad er det, der drager os alle? Hvad er det, der får jer 6.klasser - og alle I andre diple, os lærere, forældre og bestyrelse og alle, der besøger os, til at blive så suget ind af stedet, de hegnede her til en klosterlig have.. Er det ægteparrets livsgerninger eller er det helt heldigt og til tiden godt valgte symboler, der spiller sammen - og har spillet sammen i en vidunderlig, men tilfældig mosaik lige siden? Det tror jeg desværre ikke, at jeg kan - eller er i stand til at nå at svare fyldestgørende på - her til morgen. Men lad mig alligevel søge at komme lidt tættere ind på Herluf Trolle - skolens stifter og også på Birgitte Gøye. For er det trods alt ikke alt for godt til at være sandt? Dette billede af Herluf Trolle: en søhelt, en lærd adelsmand, kongens rådgiver, og så en meget passioneret og betænksom ægtemand? 2

3 En bog om Herluf Trolle, som er udkommet netop i dag den 14. januar 2016, sætter måske for første gang, i hvert fald i nyere tid, nogle spørgsmålstegn ved det, eller de billeder vi har af HT. Det er historikeren lektor Sebastian Olden-Jørgensen, som i sit nye værk i kapitel efter kapitel - så at sige - piller ved glorien af vores helt, Herluf Trolle. Han var ikke den store strategiske søhelt, snarere tværtimod, han var faktisk sat fra bestillingen som admiral før Frederik den 2. kom på tronen i 1559, han var ikke specielt lærd, hans besøg på tyske universiteter har næppe haft mere end meget kort varighed, og de få breve vi har fra ham til BG, antyder snarere et praktisk ægteskab end den store kærlighedshistorie, som vi ynder at fortælle. Så hvad er det hele så for noget? Har vi levet på en løgn eller to? Er Herluf og Birgitte blot nogle almindelige gemene adelsfolk, som der var flest af i 15- hundredetallet, og Herlufsholm bare en almindelig skole i nogle smukke rammer, der mere end blot tilfældigt i 1565 blev en skole for 42 diple - 21 sønner af adelsmænd og 21 sønner af andre ærlige mænd? Sebastian Olden-Jørgensen redder imidlertid os i et afsluttende kapitel i sin bog, hvor han samler stoffet til en karakteristik. Denne er baseret på redelig dokumentation, hvor han bl.a. på en meget spændende og ny måde får sat den danske adelsstands muligheder og betydning og således også HT og BG - ind i et anderledes perspektiv efter reformationen, en begivenhed, der jo styrkede kongen betydeligt - og dermed paradoksalt nok også adelen i forhold til kirke. 3

4 Sebastian Olden-Jørgensen skriver bl.a.: Hvad bliver der da tilbage efter den kritiske rekonstruktion af Trolles livsvej og aflivningen af myterne om den lærde, den historisk interesserede, den store kærlighed og søhelten: Ikke så lidt. HT fremstår som en pålidelig embedsmand, en skarp iagttager og omsorgsfuld ægtemand, dertil med et vist lune, en fairness i omgang med andre mennesker - også af lavere stand, og en mand med et uomtvisteligt personligt mod. Sebastian Olden-Jørgensen påpeger også, at HT var pålidelig og fin i situationer, hvor korrekthed, takt og finfølelse var afgørende. Selv om HT ikke var lærd, var han ikke dum, skriver Sebastian Olden-Jørgensen - hans breve viser en meget skarp iagttager - og han vidste, hvem han kunne stole på og forstod betydningen af samarbejde, netværk, moral og ikke mindst betydningen af informationer. Var HT så alligevel en helt - den helt vi ynder at se for os - kunne vi spørge i dag? Sikkert nok, men det er nok mere korrekt, at se ham som en hædersmand. Trolle var en dansk adelsmand, der bar sine guldkæder med stolthed, men også med ansvarsbevidsthed, sympati og langt fra med nogen selvfølgelighed - og dette, understreger Sebastian Olden-Jørgensen, er bemærkelsesværdigt hos et medlem af en elite, der efter en borgerkrig havde sat sig godt til rette i samfundets top. 4

5 Og så havde han ikke mindst i samklang med Birgitte Gøye en horisont, der viste forståelse for, at en del ikke den hele! - af adelens overvældende rigdom blev ført tilbage til de sociale, religiøse og kulturelle formål, den havde tjent før reformationen. For os på Herlufsholm er det mest interessante i den sammenhæng vel nok, at ægteparret meldte sig ud af kampen om at være mest prangende klædt, storladne fester og prangende arkitektur, da de stiftede Adelens frie Skole på Herlufsholm i Forklaringen på, at de stiftede skolen kan ikke alene findes i, at de var barnløse, men mere, at de havde forståelse for, at adelen ikke kun havde brug for mere jord, bedre økonomi og større pragt. Adelen havde sandelig også brug for uddannelse - der var ikke kun brug for mod og offervilje, men også for en institutionel ramme, der kunne rumme uddannelse, både intellektuelt, men også moralsk. At de mente det alvorligt kan f.o.f. aflæses af den beslutning Birgitte Gøye tog i 1567, da hun overdrog skolen til rigsrådet, for at sikre deres livsværk. Og at rigsrådet tog imod gaven skal vel også ses som en accept af, at uddannelse var og stadig er - så afgørende for et samfunds udvikling og dermed også i dag indgår med en væsentlig vægt i politikernes prioriteter. Og der er vi så i dag godt 450 år senere med vores store ambition om at udvikle skolen til en dansk skole i verdensklasse mao en smuk videreførelse af Herluf Trolle og Birgittte Gøyes fornemmelse af, hvad der vigtigt. Jeg ved ikke, hvor mange gange vi her på skolen er blevet drillet og lidt mobbet for den vision; men den er i virkelighed en videreførelse af stifternes bedste. 5

6 Det er nu i godt 22 år, at jeg har haft den glæde, men også udfordring at være Rektor på Herlufsholm. Jeg tiltrådte i november 1993, som den første Rektor udnævnt af en rigtig bestyrelse, på et tidspunkt, hvor Skolen havde været igennem en voldsom ledelseskrise, der havde efterladt, hvis jeg må tillade mig at anvende dette billede: mange sårede og lemlæstede på valen en krise, hvor Skolen havde været slæbt igennem mediernes vridemaskine og, hvor det alt sammen kunne se noget bekymrende ud. Jeg fik en klar opgave: At sikre Skolen, at bringe den på ret køl ved at se på traditioner, bevare og ændre, ja sågar afskaffe nogle traditioner, se på andre måder at gøre tingene på, skabe stolthed og respekt, øge fagligheden væsentligt, men også at fastholde den kant, Skolen både har og fortsat skulle have. En klog mand har sagt. Citat: Når man vil forandre eller ligefrem forbedre en stor organisation med gamle aner og dybe traditioner, så har man et problem. Store foretagender, uanset hvorledes de er finansieret eller hvem kunderne er, er overordentlig vanskelige at ændre. De har en sejhed, som nogle kalder virksomhedskultur, som bedst kan sammenlignes med en mellemting mellem et hangarskib og et stærkt familiesammenhold. Det er allerhelvedes svært at ændre kurs, og får man solgt idéen til nogle tanter og onkler i den ene ende af familien, så finder nogle fætre og kusiner, som ellers har hadet hinanden i årevis, pludselig sammen i fælles modstand mod det nye citat slut. Disse besynderlige vilkår fastholdelse, turn-around og udvikling har det været min opgave at arbejde ud fra og lur mig: Det vil når jeg nu til september i år fratræder som rektor også blive de vilkår, som en ny Heis vil stå med. 6

7 For at forklare dette besynderlige og til tider selvmodsigende paradoks, har jeg lyst til at gå lidt tilbage i Herlufsholms historie godt og vel 400 år hvor Arild Huitfeldt blev forstander. Bemærk: det var ikke Jørgen Hvidtfelts slægt, men også Arild var en streng herre. Han var den sidste forstander, der var i slægt med Herluf Trolle og Birgitte Gøye og han ligger faktisk begravet i kirken ved siden af de to men han er først for fremmest den Skoleherre, der lagde grunden til Skolens daglige værdier og elevernes adfærd på Skolen, da han forfattede de mest omfattende Skolelove siden Skolens grundlæggelse i Lad det være sagt med det samme: det gav ham ikke megen hæderfuld omtale blandt diplene, der gennem adskillige årtier havde et noget anstrengt forhold til ham og hans love. Skønt Arild Huitfelt døde i 1609, sluttede denne del af historien først i 1783, hvor Skolen købte ham en ny kiste til otte rigsdaler: inden da var det almindelig kutyme, at diplene der opfattede kirken som deres legeplads legede med hans balsamerede lig og blandt andet brækkede en storetå af. Skolelovene, som han forfattede for at få sat skik på diplene, er det, vi i dag ville kalde Skolehåndbogen. Det siger meget om tiderne, at mens man dengang kunne nøjes med 27 punkter kort og præcist formuleret så er vores Skolehåndbog i dag på 160 sider! Ikke desto mindre er et nærmere studium af Skolelovene fra 1605 interessant, idet disse ganske strenge regler på en overraskende måde trods alt stadig udgør rammen for dagliglivet på Herlufsholm nu noget mere humant udfærdiget og også efterlevet. 7

8 Bevæger vi os ind i Huitfelts Skolelove, springer det os hurtigt i øjnene, at der som nu er faste regler for, hvornår dagen starter (dengang var det kl. 5:00 om morgenen om vinteren, og kl. 4:00 om sommeren) men så skulle man til gengæld også være i seng kl. 9:00 om aftenen med andre ord er udsat sengning eksisterede ikke. Også brug af alkohol havde man et skarpt øje til og selvom alkohol i dag er mere almindeligt at kunne købe end før i tiden, så havde man et praktisk problem med, at drikkevandet omkring Næstved ofte var forurenet, således at man måtte tillade disciplene at drikke øl i stedet for vand - og det også i skoletiden. Man ville eller i hvert fald forsøgte man at kontrollere det: i 8 lyder det: Drikkelag og kortspil må ikke forekomme på humrene, og i 14: Når øl indbæres på Skolen, må den, som tørsten plager, gå ind og drikke, men ingen må tage noget med på hummeret. I parentes bemærket, var der faktisk et regulativ fra 1660, der bestemte, at der til hver discipel var beregnet 3½ pot øl, til hver lærer eller hører, som det hed den gang 6 potter øl og til Rektor 9 potter øl dagligt! Og bemærk, at måleenheden en pot svarer til 0,96 liter! Det var tider! Der lyder fra nogle et ønske ja, et krav om, at Skolens traditioner ikke må ændres selvom vi i grunden aldrig i dybden har gjort os helt klart, hvad traditioner egentlig er, hvem der skaber traditioner og, hvem der kan beslutte, hvad der fortsat skal være af traditioner. På den anden side tror jeg, at vi alle ubevidst præcis ved, hvad der er traditioner og, hvad der er dårlige vaner, umodne og skadebringende ritualer. 8

9 I virkeligheden så jeg helst, at vi undgik netop ordet tradition, fordi det ord så let kan spændes for en vogn, der, for den enkelte eller for en gruppe, bringer os ud af kurs, og som har det folkeforførende element i sig, at det - uden særlig omtanke og uden nogen form for konsekvens - kan blive til noget, der bare forlanges gentaget og gentaget og uden sammenhæng med Skolens værdier og mål. Jeg har tit tænkt på, hvad Herluf Trolle og Birgitte Gøye ville sige, hvis de pludselig kom tilbage og vandrede i Nyhave, og så de unge diple så fritidslivet, hørte om Round Square, erfarede om høj falighed og en dybt engageret lærerstab, fik forklaret diplenes servicearbejde, deltagelse i overlevelsesture og i konferencer og så Duke of Edinburgh-aktiviteterne hørte de unges gjaldende hurraråb til Fugleskydningen og de samme unges beruselse og lidt fuldskab til festerne, så de mere eller mindre reglementeret påklædte diple gå i byen og være en del af byen, og så dem uddanne sig i fag, de aldrig havde hørt om så dagelever og masser af piger, så diplene have et sandt venskab og kammeratskab sig imellem, så sovesalene og præfekterne og bordet, kirken og så videre Ville de nikke tilfredse og sige: Det var lige den Skole, vi gerne ville have, den udviklede sig til? Jeg tror, jeg kender svaret: jeg er sikker på, at Herluf og Birgitte ville nikke anerkendende til det, vi er i dag, selv om der ville være meget, de ikke kunne forstå eller fatte ligesom de ville støtte alle bestræbelserne for at bearbejde, forklare og se sammenhænge for den elev, der ikke forstod, hvad Herlufsholm kunne give ham eller hende. 9

10 Jeg vil lade jer selv reflektere over det men ordet solidaritet falder mig ind: Den fælles solidaritet over for konceptet, idéen, tankerne og den fælles interesse, som Skolen bygger på. Den udspringer af den fælles historie og de fælles værdier, som forener en gruppe eller en klasse - eller i vores tilfælde Herlufsholm og bygger på fælles kamp eller bestræbelser. Trollemorgen er for mig et af de tydeligste beviser på denne sammenhæng: fra 6. klasse til 3g underkaster man sig de krav, værdier og interesser, som gælder på Skolen vel vidende, at et sådant medlemskab betyder en vis underkastelse og således sætter visse grænser for individets frihed. Jeg har et vågent øje til denne solidaritet: Svigter den, svigtes hele Skolen. Men som jeg ser det, er det en af de stærkeste strømninger og følelser blandt elever nuværende som tidligere som det også er blandt hørere og ansatte i øvrigt. Den store og svære kunst er at balancere den udvikling, der er nødvendig med en fastholdelse af det, der giver os kant personligt, som gruppe, som Skole med andre ord fastholde de måder, vi er sammen på, som helt alene karakteriserer Herlufsholm, og i den balanceakt også at sikre, at de strømninger og ritualer, der kan være overleveret af tidligere elever, ikke får liv og næring til at sætte deres forkerte ansigt på Skolen og på eleverne. Det er her, at udfordringen er og i al fremtid vil være. Lad mig et kort øjeblik tage afsæt i litteraturforskeren Peter Thielsts bog fra 1995 om Søren Kierkegaard: Livet forstås baglæns - men leves forlæns. 10

11 Med andre ord, Herlufsholm forstås baglæns men må leves forlæns: Forstås baglæns af alle dem, der har forladt det elskede sted ved Susåen som studenter eller med andre eksaminer, som nu kun har minderne, kammeratskaberne, traditionerne, nostalgien tilbage men må leves forlæns: af alle os, der har arbejdstøjet og skoleuniformen på, der har de daglige udfordringer med at få livet til at antage de rigtige former, have det rigtige indhold på sovesale og i klasserum, få fester og ceremonier til at gå op i en højere enhed. Baglæns og forlæns hører sammen, uden det baglæns liv, ingen forlæns bevægelse. De to begreber støder undertiden sammen, ja, det er næsten helt unaturligt, hvis de ikke gør det men sammenstødet er med til at sikre, at livet og indholdet og udviklingen på Skolen sker. Så tak til Herluf Trolle og Birgitte Gøye, der er årsagen til, at vi er her til morgen, og igen i morgen og i overmorgen, og om et år osv. vi vil stadig være her. Vi tænker på jer, Herluf og Birgitte, dagligt og har jer stadig for øje i de bestræbelser, vi har for at I unge, som på et tidspunkt forlader os, kan blive samfundets gode medspillere og udviklere. Husk vi uddanner ikke eliten men til eliten Og husk så Herluf Trolles ord. Ja, vil vi have det søde, må vi også tage det sure med! Og ved at gøre hans ord til mine ønsker jeg endnu en gang vores Stifter hjertelig tillykke med den store runde dag- og alle I andre held og lykke - og tak. 11