tæt på kræft Ny luft til lungekræftpatienter Hurtige diagnoser redder liv side 6 Når kræft spreder sig side 16 Side 26

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tæt på kræft Ny luft til lungekræftpatienter Hurtige diagnoser redder liv side 6 Når kræft spreder sig side 16 Side 26"

Transkript

1 Nr. 2 Juni årgang Kræftens Bekæmpelse tæt på kræft Side 26 Ny luft til lungekræftpatienter Hurtige diagnoser redder liv side 6 Når kræft spreder sig side 16

2 indhold 03 Hvordan kan du hjælpe børn i kræftramte familier? 06 Hurtige diagnoser redder liv 12 Hellere tre gode måneder end seks i kemo 16 Når kræft spreder sig 20 Valgte forsikringen fra 22 Min søsters kræft har taget min familie 24 Alvorligt, men meningsfuldt 26 Ny luft til lungekræftpatienter 29 Kronprinsesse Mary åbnede årets solkampagne Leder Leif Vestergaard Pedersen, adm. direktør Diagnoser på rekordtid Patienten er træt, har tabt sig, hoster og har åndedrætsbesvær, har til tider smerter i store led, foreløbige blodprøver er normale. Her er tale om diffuse symptomer, som kan være vanskelige at tolke for den praktiserende læge. Flere end halvdelen af de godt nyt kræfttilfælde hvert år er så svære at afsløre, at der ofte går alt for lang tid, inden den rigtige diagnose bliver stillet, og behandlingen kan gå i gang. Vi ved, og vi har dokumenteret, at der hvert år både kan reddes liv og sikres bedre behandlingsresultater, hvis alle praktiserende læger får mulighed for at henvise denne store gruppe patienter til såkaldte diagnostiske centre, hvor der er hurtig og direkte adgang til alle former for undersøgelser. Kræftens Bekæmpelse har kæmpet for netop bedre, hurtigere og nemmere adgang til diagnostiske undersøgelser, diagnostiske centre til de ukarakteristisk syge og de såkaldte pakkeforløb, når der er begrundet mistanke om kræft. Vi har fået det sidste, men pakkerne kan ikke stå alene. I Kræftplan III er der fra 2012 afsat 85 millioner kroner til tidlig opsporing af kræft. Regeringen vil have oprettet udredningsog diagnosecentre med en bred vifte af specialister, der kan sikre patienterne hurtige undersøgelser, så de i løbet af senest én måned enten bliver frikendt for alvorlig sygdom eller har fået stillet en diagnose og fået en samlet behandlingsplan. Det er vi selvfølgelig særdeles tilfredse med. Det kan nærmest ikke gå stærkt nok med at komme i gang med etableringen. Silkeborg er gået foran med et godt eksempel. For os er det uhyre vigtigt med velfungerende centre i alle fem regioner, og vi ser gerne flere i de største af regionerne. De bør placeres, så alle specialisterne er i samme hus og dermed hurtige at få fat på. Kræftens Bekæmpelses model vil være en gevinst for alle patienter med diffuse symptomer. De diagnostiske centre kan blive et kvantespring i forbedringen af diagnostik på tværs af alle sygdomme. Og jeg tror dybest set ikke, det vil blive dyrere snarere tværtimod. 2 tæt på kræft Juni 2011

3 Nyt fra cancer.dk Børn i kræftramte familier: Hvordan kan du hjælpe dem? Når en i familien får kræft, ændrer det hverdagen for hele familien også børnene. Men hvordan støtter man børnene bedst i den nye hverdag? Hvad enten man er mor, far, bedsteforældre eller måske onkel eller tante, kan man gøre en forskel. I nye tekster på cancer.dk kan du få gode råd til, hvad du kan gøre. Børn har meget omsorg og hjælp at give familien i den svære tid. Af Hanne Sandvang Foto Tomas BerteLSen Hvis man har fået kræft og har hjemmeboende børn, kan man blive i tvivl om, hvordan man bedst støtter sine børn. Overskuddet er ofte mindre, og der er mange nye ting at tage stilling til: Hvordan får jeg bedst fortalt mit barn, at jeg er syg? Hvorfor mon Emil har ondt i maven? Hvordan taler jeg med ham om det? Der er mange dilemmaer, og måske er mor og far heller ikke helt enige om, hvad der er bedst for børnene. Sådan kan du hjælpe børnene På cancer.dk har vi lavet et nyt område, hvor du kan læse om børnenes behov, mens mor eller far er syg. Du kan også få konkrete forslag til, Børn har brug for: hvordan du kan tale med børnene, hvis de bliver stille og indadvendte, bliver meget vrede, eller hvis teenageren ikke har lyst til at være så meget hjemme. Det kan være svært at tage hul på snakken, men det er vigtigt. Det er ikke kun forældrene, der kan gøre en forskel for børnene. Også andre nære voksne bedsteforældre, morbror eller legekammeratens mor kan hjælpe til med barnets trivsel under mors eller fars sygdom. At kunne tale med de voksne om deres tanker. Børnene skal kunne spørge og få svar. At få omsorg og nærvær, også selv om sygdommen i perioder kan fylde meget. At holde fast i den kendte hverdag, så vidt det er muligt. At mor eller far fortæller det, hvis der sker ændringer eller f.eks. ny udvikling af sygdommen. Så skal de ikke gå og holde øje med det. At holde pauser fra hverdagen med sygdommen. Børn har brug for en forudsigelig hverdag Det er en god idé så vidt muligt at holde fast i børnenes kendte hverdag med børnehaven eller skolen, fritidsaktiviteterne og rutinerne derhjemme, mens mor eller far er syg. På den måde er der nogle faste holdepunkter i en hverdag, der ellers kan være forandret. Samtidig giver skolen og fodbolden børnene en pause fra sygdommen, hvor de kan lade op og samle energi. Vennerne kan også hjælpe familien Børnefamilier, der bliver ramt af kræft, har ofte begrænsede ressourcer og må prioritere kræfterne. Så det er en god idé at få hjælp til det praktiske i hverdagen slå græs, lave mad eller ordne huset så mor og far kan bruge kræfterne på at være sammen med børnene. Hvis man selv er syg, kan det være en idé at have nogle konkrete forslag parat, når vennerne siger Sig til, hvis der er noget, jeg kan gøre. Eller måske skal vennerne bare komme forbi med en pose boller eller en ret aftensmad, så familien ikke behøver at tage stilling til det. Læs meget mere og få konkrete råd på Juni 2011 tæt på kræft 3

4 kort nyt Senfølger går ud over livskvaliteten En spørgeskemaundersøgelse blandt færdigbehandlede kræftpatienter, som har deltaget i et rehabiliteringsforløb på Kræftens Bekæmpelses RehabiliteringsCenter Dallund viser, at 96 procent har senfølger efter deres kræftbehandling. 60 procent af dem angiver at have rigtig slemme senfølger. Og der er tale om symptomer/bivirkninger, der er knyttet til kræftsygdommen og behandlingen, som eksempelvis koncentrations- og søvnbesvær, træthed, muskel- og ledsmerter, hukommelsesbesvær og seksuelle problemer. Undersøgelsen slår fast, at kræftpatienter ikke kun slås med et enkelt symptom/ bivirkning af kræftbehandlingen, men slås med så mange, at det går ud over livskvaliteten og gør det svært at passe hverdagen og arbejdet, siger ph.d. studerende, cand. scient Trille Kristina Kjær, Kræftens Bekæmpelse, som står bag undersøgelsen. Cancerforum er også for pårørende Når en i familien får kræft, bliver de pårørende også ramt. Synes du, det er svært at være pårørende? Måske kan Kræftens Bekæmpelses onlineforum for kræftramte og deres pårørende være en hjælp for dig? Gruppen Behov for en snak for pårørende er en af de største på Cancerforum. Her støtter pårørende hinanden og finder hjælp til at tackle hverdagen og de svære følelser, når livet pludselig bliver vendt på hovedet. Gruppens medlemmer udveksler erfaringer og gode råd om alt fra sygdom, pleje og behandling til familieliv og seksualitet og ikke mindst om, hvad man som pårørende kan gøre for at hjælpe sig selv igennem forløbet. Du kan læse mere om Cancerforum og oprette en profil på Lotterier er Kræftens Bekæmpelses tredje største indtægtskilde Kræftens Bekæmpelses lotterier har en lang og glorværdig fortid. For godt 20 år siden var lotterierne flagskibet med 85 millioner kroner i overskud. Så kom Lotto og siden en stribe andre spil på banen, og overskuddet fra lotterierne faldt til under det halve. Siden har Kræftens Bekæmpelse arbejdet målrettet på at få lotterierne til at vokse. Eksempelvis har man øget antallet af lotterier og ændret på alle tænkelige store og små elementer, herunder også selve lotterimaterialet. Overskuddet fra årets 10 lotterier i 2010 blev på 53,7 millioner kroner. 4 tæt på kræft Juni 2011

5 30,5 millioner til kræftsagen Kræftens Bekæmpelses landsindsamling den 3. april gav 30,5 millioner kroner til foreningens arbejde med forskning, forebyggelse og rådgivning, støtte og vejledning til kræftpatienter og deres pårørende. Med 715 lokale indsamlingssteder dækkede indsamlingen alle områder af Danmark. Kræftens Bekæmpelses forskning er nummer et i Norden En rapport om kvaliteten af det videnskabelige arbejde på forskningsinstitutioner verden over placerer Kræftens Bekæmpelse som nummer 30 i verden og som nummer 1 i Norden. Kvaliteten af forskningen måles på, hvor stor en andel af de videnskabelige arbejder, der bliver offentliggjort i de 25 procent mest anerkendte tidsskrifter og på, hvor ofte andre forskere citerer fra artiklerne. Kræftens Bekæmpelse har på fem år offentliggjort 831 videnskabelige artikler. 86 procent af dem er offentliggjort i de bedste internationale tidsskrifter, og samlet bliver foreningens forskning citeret mere end dobbelt så meget som gennemsnittet af al forskning i verden. Solcremebrugere bliver oftere forbrændt Ifølge en undersøgelse af danskernes solferievaner er det den bevidste hensigt om at blive brun, der er den allerstørste risikofaktor i forhold til solskoldninger. Og det billede ændrer sig ikke, selv om man bruger solbeskyttelse. Faktisk bliver dem, der bruger solcreme, oftere solskoldede end andre, viser undersøgelsen. Vi kan konstatere, at der er en sammenhæng mellem solskoldninger og brug af solcreme, men vi kan for eksempel ikke se, om folk bruger solcreme, fordi de allerede er blevet forbrændt, eller fordi de vil undgå at blive det. Men vi ved fra andre undersøgelser, at danskerne bruger solcreme til at forlænge tiden i solen, og det kan være en af grundene til, at flere solcremebrugere bliver forbrændt, siger Brian Køster, forsker i Kræftens Bekæmpelse. Brug solcremen rigtigt Husk at smøre rigeligt solcreme på og smør den på i god tid. Smør igen ved længere tid i solen og efter at have været i vandet. Skal faktortallet holde, skal man smøre rigeligt solcreme på. En god tommelfingerregel er én håndfuld til én krop. Bliver solcremen smurt på i for tyndt lag, nedsættes dens faktortal og dermed den beskyttende virkning. Smører man sig f.eks. med faktor 15 i et tyndt lag, nedsættes beskyttelsen til ca. faktor to. Solcreme kan forlænge den tid, man kan være i solen, men det er ikke en fribillet til at være der i lang tid. Faktor 15 betyder, at det tager 15 gange så lang tid for huden at blive rød, men det forudsætter, at man har smurt sig med rigelige mængder. For de fleste danskere er faktor 15 tilstrækkeligt, men faktortallet kan med fordel sættes op, hvis man har meget lys hud, rejser på solferie, eller ikke kan undgå at være længe i solen. Husk at ingen solcreme kan stoppe UV-strålingen 100 procent. Læs mere på Juni 2011 tæt på kræft 5

6 6 tæt på kræft Juni 2011 Hurtige diagnoser redder liv

7 tema Hurtige diagnoser Med højt specialiserede diagnostiske centre landet over kan kræftdødeligheden nedsættes betragteligt. Mere end halvdelen af de godt nye kræfttilfælde hvert år er nemlig så vanskelige at afsløre, at der ofte går alt for lang tid, inden den præcise diagnose stilles, og behandlingen går i gang. Symptomer som diffuse smerter, utilpashed, træthed eller måske et mindre vægttab kan være vanskelige at tolke. Og ofte går kostbar tid til spilde, når patienterne sendes fra den ene undersøgelse til den anden på forskellige afdelinger på hospitalerne. Risiko for ventetider Nogle risikerer undervejs at havne på ventelister, fordi deres symptomer ikke er et oplagt tegn på kræft. Imens vokser risikoen for, at kræften udvikler sig til et alvorligere stade, og dermed forringes chancen for at overleve. I Kræftplan III er der fra næste år afsat 85 millioner kroner til tidlig opsporing af kræft hos disse mange tusinder af patienter med uklare symptomer, og erfaringerne fra de første diagnostiske centre rundt om i landet eksempelvis på Regionshospitalet i Silkeborg bekræfter da også værdien af hurtig og nem adgang til billeddiagnostik og med alle relevante specialer samlet under ét tag. 1-2 centre i hver region Kræftens Bekæmpelse har længe slået til lyd for nødvendigheden af højt specialiserede diagnostiske centre, 1-2 i hver region. Og seneste melding fra Danske Regioner lyder, at man er i fuldt sving med at effektivisere diagnostikken af patienter med uklare symptomer. Nåede ikke at blive rigtig bange Af Lone Zilstorff Foto NieLS Aage Skovbo Trods 66-årige Anna Østergårds diffuse symptomer ringede alarmklokkerne i baghovedet på familiens læge, Klaus Friis Andersen. Uden tøven henviste han hende derfor til udredning for okkult kræft på Regionshospitalet i Silkeborg. Et tætpakket undersøgelsesprogram afslørede hurtigt en sjælden, men meget alvorlig og ondartet form for blodkræft. Klaus Friis Andersen har fulgt Anna Østergård og hendes familie i den snes år, han har haft praksis i Silkeborg. I forsommeren 2010 fandt Anna Østergård det umanerligt svært at komme ovenpå igen efter en drøj omgang influenza. Appetitten var væk, og kiloene raslede af. Selv om hun nogle år tidligere var holdt op med at ryge, blev hun pludselig hurtigt forpustet og mærkede jævnligt smerter ved brystet. På trods af mange års fysisk hårdt arbejde med tunge løft som sygehjælper i nattevagt har Anna Østergård aldrig brudt sig om at rende lægen på dørene. Så det var faktisk hendes mand, der til sidst af lutter bekymring overtalte hende til at opsøge familiens læge. Hurtig reaktion Jeg kender jo Anna som en normalt meget energisk og frisk kvinde, der aldrig piver og tager alting i stiv arm, fortæller praktiserende læge Klaus Friis Andersen. Synet af den udmattede og noget afpillede 66-årige kvindelige patient fik ham derfor til at reagere prompte. Jeg kontaktede øjeblikkeligt vores eget sygehus her i Silkeborg, der jo har opbygget et særligt diagnostisk center og henviste Anna til ambulant udredning for okkult kræft, fortæller Klaus Friis Andersen og understreger, at tidligere ville han have været nødt til at indlægge en patient med tilsvarende symptomer til nærmere undersøgelser. Ideel løsning Derfor betegner han regionshospitalets tilbud om ambulant ekspresudredning af okkult kræft som en ideel løsning for langt de fleste patienter. De slipper for at blive indlagt og undgår belastende ventetider på diverse undersøgelser. For de praktiserende læger er det diagnostiske center også en rednings- Juni 2011 tæt på kræft 7

8 tema Hurtige diagnoser Blæksprutter i aktion planke, for vi er jo alle interesseret i hurtigst muligt at få stillet den rigtige diagnose. Okkult kræft Begrebet okkult kræft bruges, når læger på baggrund af forskellige symptomer får mistanke til en kræftsygdom, men hvor der ikke er en klar indikation for, hvor i kroppen kræften har sin oprindelse. Med andre ord: Symptomerne er ikke så klare, at lægen uden at ryste på hånden kan sende patienten direkte videre i et af de kendte kræftpakkeforløb, der eksempelvis omfatter bryst-, lungekræft eller kræft i tykog endetarm. Blodkræft For Anna Østergård resulterede ekspresudredningen med et utal af supplerende undersøgelser på sygehuset i Silkeborg i en hurtig diagnose, der afslørede en sjælden, men meget alvorlig og ondartet form for blodkræft. Og godt en måned efter sit første besøg hos Klaus Friis Andersen kunne hun således indlede behandlingen med kemoterapi. Ikke i Silkeborg, men på hospitalet i Viborg, som tog over, efter at diagnosen var stillet. Følte sig tryg Der er endnu ikke gået et år, siden Anna Østergård fik sin kræftdiagnose. Men i dag synes hun selv, at hun har det rigtig godt. Fra første færd har jeg følt, at der blev taget hånd om mig. Hele undersøgelsesforløbet gik så hurtigt, at jeg aldrig nåede at blive rigtig bange. Selvfølgelig vidste jeg inderst inde, at der var noget helt galt med mig. Også inden min mand fik sendt mig til lægen. I dag er jeg lykkelig over, at alt er gået så godt, siger hun. Anna Østergård passer nu sine regelmæssige kontrolbesøg og har indstillet sig på, at de skal fortsætte de næste mange år. I kommandocentralen fører forløbskoordinatorerne detaljeret logbog over hver eneste patient, der er henvist til ambulant udredning for en eventuel kræftsygdom. Frygten for ondartet sygdom nager, når patienterne og deres pårørende første gang møder op i den tværfaglige dagklinik, men udsigten til at få en hurtig diagnose tager toppen af det psykiske pres. Af Lone ZILStorff Foto NieLS Aage Skovbo Det er to garvede blæksprutter, der i dag kører på for fuld skrue i det, der fungerer som kommandocentralen i det diagnostiske udredningscenter på Regionshospitalet i Silkeborg. Forløbskoordinator Helena Gerfort tager imod dagens nyhenviste patienter og guider dem umiddelbart efter samtalen med den erfarne vagthavende læge i ambulatoriet videre i undersøgelsessystemet, mens kollegaen Anja Bøgelund sørger for at holde styr på, hvordan det går de mange andre patienter, der er undervejs i et udredningsforløb. Den tværfaglige dagklinik er et relativt nyt center, hvor praktiserende læger i Region Midtjylland ved mistanke om alvorlig sygdom kan henvise patienter med henblik på hurtig ambulant udredning, så den rigtige diagnose kan stilles. Centret er således centralt, når det gælder hurtig udredning af okkult kræft. Kommer til med det samme Knapt halvdelen af de patienter, der bliver henvist af deres egen læge på grund af mistanke om kræft, får deres første tid i diagnostikcentret inden for 24 timer. Resten må vente et par døgn, men for de allerflestes vedkommende indebærer lynudredningen, at de inden for ganske få uger kan få stillet den rette diagnose og derefter sendes videre i hospitalssystemet til behandling. 73-årige Ole Rentse Jensen og 62-årige Leif Steenkjær er blandt de patienter, tæt på kræft møder under et besøg i det diagnostiske center i Silkeborg, der i Region Midtjyllands hospitalsplan er tildelt opgaven som et såkaldt Center of Excellence. Radiologisk overlæge Peter Siem-Jørgensen og uddannelseslæge Lise Medrud analyserer formiddagens skanninger. 8 tæt på kræft Juni 2011

9 Selv om uroen nager hos 73-årige Ole Rentse Jensen fra Hornslet, er der overskud til en frisk bemærkning. Sygehuset har som eneste sted i Danmark samlet alle ni medicinske specialer under samme tag og kan derfor tilbyde hurtige udredningsforløb. Det udelukker ikke, at meget syge patienter bliver indlagt, men langt de fleste foretrækker ambulant udredning. En ting er at skulle igennem et utal af undersøgelser for at finde ud af, om det er en kræftsygdom, der er årsag til, at jeg skranter. Men hvis jeg tilmed var blevet indlagt, var jeg da blevet helt tosset oven i hovedet, siger Ole Rentse Jensen, der sammen med sin kone Bente Ginge Jensen for anden dag i træk har taget turen til Silkeborg fra parrets hjem i Hornslet nord for Århus. Tætpakket program Gårsdagens undersøgelsesprogram i Silkeborg var tætpakket med blandt andet diverse røntgenbilleder og ultralydsskanning. I alt tre undersøgelser på under to timer. Det er da fantastisk i stedet for at skulle gå og trækkes med undersøgelser, der kan strække sig over adskillige uger, siger Ole Rentse Jensen, der er dybt taknemmelig over, at alle løber så stærkt for at finde ud af, hvad han fejler. Alligevel plager uroen ham, og det går ud over nattesøvnen. Når man har tabt syv kilo på fire måneder, er træt som et ondt år og et tilskud af jern stadig ikke har hjulpet på den lave blodprocent og svimmelheden, må der være noget galt. Lægens plan for i dag er overskuelig. Friske blodprøver inden en knoglemarvsbiopsi. Og forude venter eksempelvis en kikkertundersøgelse af blæren. Kan også gå for hurtigt Men vi trækker den lige et par dage, selv om vi godt kan få en tid med det samme. Det hele kan også gå for hurtigt, mener hustruen Bente Ginge Jensen. Psyken og sjælen skal kunne følge med. Dette beskedne ønske har forløbskoordinator Helena Gerfort stor forståelse for. Vi fører en meget detaljeret logbog over forløbet for hver enkelt patient, også når det gælder om at tage særlige hensyn til private forhold, eller hvis en pårørende har behov for ekstra opmærksomhed og støtte, siger hun. For både Helena Gerfort og Anja Bøgelund er det yderst vigtigt hele tiden at lytte intenst til patienterne. Alle kæmper med angst og frygt for en ondartet diagnose. Nogle er i så stor krise, at tanken om selvmord ikke er fjern. Individuel omsorg Og netop fordi forløbskoordinatorerne kommer så tæt på patienterne, tilstræber de, at det altid er den samme, der følger patienten hele vejen igennem. For trods det overordnede mål om hurtig udredning skal der også være overskud til kærlig omsorg og fleksibilitet, når det gælder om at tage højde for at imødekomme den enkeltes behov. For Leif Steenkjær fra Silkeborg var det således af stor betydning at gennemføre en for længst planlagt fire ugers familieferie i Vietnam og Singapore, selv om at han netop var startet på et udredningsforløb for okkult kræft efter at have fået afkræf- Seneste fra logbogen Lungemedicinerne har nu konstateret, at Ole Rentse Jensen lider af asbestose. En lungesygdom, som skyldes indånding af asbeststøv. Desuden vil det tværfaglige team i Silkeborg have en grundig kikkertundersøgelse af hans tarmsystem. Også Leif Steenkjær er på vej til yderligere kikkertundersøgelser. Nu gælder det tyndtarmen. Leif Steenkjær tager striben af undersøgelser i stiv arm og er dybt taknemmelig over lægernes ihærdighed, når det gælder om at finde årsagen til hans store vægttab og lave blodprocent. Juni 2011 tæt på kræft 9

10 tema Hurtige diagnoser Der føres elektronisk logbog over hver patient. I dag er forløbskoordinator Helena Gerfort pennefører, mens kollegaen Anja Bøgelund er med på sidelinjen. Overlæge Birgit Larsen har nye oplysninger om en patient. Ledende overlæge Ulrich Fredberg lytter med. tet en første mistanke om en gigtsygdom. Ligesom ved tidligere besøg har Leif Steenkjær sin kone Else med i dag. Jeg er med af lyst, for jeg synes ikke, at Leif er rask, selv om han nødig vil indrømme det, siger Else Steenkjær. Besked samme dag Leif Steenkjær har inden for det sidste halve år tabt 10 kilo. Hans blodprocent er vedvarende for lav, og nu har en CT-skanning vist forandringer i luftvejene. Svarene fra dagens yderligere undersøgelser skal drøftes på den tværfaglige lægekonference om få timer. I løbet af eftermiddagen vil den vagthavende læge i ambulatoriet, Brian Bridal Løgstrup, ringe Leif Steenkjær op hjemme for at viderebringe ham resultatet og fortælle om det videre forløb. Begge mine brødre er døde af kræft, og nu har sygdommen også ramt min søster, så kræften ligger og lurer i vores familie, siger Leif Steenkjær, der for nylig trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Tilfredsheden med den ambulante udredning er stor hos ægteparret Steenkjær. Vi har virkelig følt os taget hånd om fra første færd, siger de samstemmende. Især værdsætter de lægens hurtige tilbagemeldinger hver gang, der foreligger nye undersøgelsesresultater. Ingen ventetid på CT-skanning Ifølge overlæge Birgit Larsen er en af fordelene ved det tværfaglige samarbejde i centret, at der kan reageres enormt hurtigt, hvis eksempelvis en ultralydsskanning afslører noget suspekt. CT-skanning udføres som regel samme dag eller inden for højst to hverdage, hvis ultralydsskanningen viser spredning Leif Steenkjær aftaler tid til supplerende undersøgelser med sin forløbskoordinator. eller tyder på alvorlige forandringer, forklarer hun. Det diagnostiske center i Silkeborg modtager i øjeblikket et halvt hundrede patienter fra nærområdet hver måned, alle henvist af deres praktiserende læge på grund af mistanke om okkult kræft. For procents vedkommende viser udredningen, at de rent faktisk har kræft. Stigende interesse Vi mærker en stadig stigende interesse for vores tilbud om hurtig ambulant udredning ved mistanke om alvorlig sygdom. Allerede nu kommer der sågar patienter fra Københavnsområdet og Fyn, fortæller ledende overlæge på medicinsk afdeling, Ulrich Fredberg. Læger fra samtlige medicinske specialer i centret mødes to gange dagligt for at konferere om de patienter, der er under udredning. På den måde er man hele tiden ajour med patientforløbene. Også når det drejer sig om udredningen af det stadig stigende antal danskere, der lider af flere alvorlige sygdomme på en gang. Det skønnes, at op imod 40 procent af alle kræftpatienter samtidig har en alvorlig kronisk lidelse det, man kalder komorbiditet. Og mens mange i dag kan leve længere med deres kræftsygdom end tidligere, så har denne store gruppe af patienter med komorbiditet ikke fået forlænget overlevelsen nævneværdigt de sidste 10 år. 10 tæt på kræft Juni 2011

11 kort nyt Regional kemoterapi til flere patienter På Herlev Hospital, Århus Sygehus og også snart på Odense Universitetshospital tilbyder man regional kemoterapi til kvinder med brystkræft, hvor sygdommen enten kun har spredt sig til leveren eller til både lever og knogler. Kræft i galdeblære og galdegange sidder i galdesystemet i leveren. Til denne patientgruppe tilbyder Herlev Hospital forsøgsbehandling med regional kombinationskemoterapi og ny biologisk terapi. Herlev Hospital har også en ny behandlingsforskrift klar med lever-regional kemoterapi til patienter med andre kræftsvulster, som har spredt sig til leveren. Man satser primært på behandling af patienter med tyk- og endetarmskræft, der har fået metastaser i leveren. Der er nemlig tale om en stor patientgruppe, og de har mulighed for at blive raske, hvis metastaserne i leveren kan fjernes. Læs mere på Livet skal leves til man dør Livet skal leves, selv om man er alvorligt syg af kræft. Men i dag er der desværre begrænset forskningsbaseret viden om, hvordan sundhedsvæsenet kan blive bedre til at hjælpe uhelbredeligt syge kræftpatienter, som ikke er tæt på at skulle dø. Det søger ph.d. studerende Lisbeth Sølver fra Bispebjerg Hospital at råde bod på. Ud fra de indledende resultater af hendes undersøgelse ser en stor del af problemet ud til at være, at der mangler planer og rammer for hjælp og støtte efter, at den kræftramte er udskrevet. De mangler viden om, hvad de kan få hjælp til, hvem de kan henvende sig til og hvor. I dag skal man selv være meget opsøgende, og det magter de færreste. Ifølge Lisbeth Sølver er der derfor behov for et stort tværfagligt samarbejde mellem praktiserende læger, hjemmesygeplejersker og fysioterapeuter. Kræftens Bekæmpelse støtter hendes forskning med kr. Kræftoverlevere får sunde børn Mange, som er blevet behandlet for kræft i barn- eller ungdommen, frygter, at deres børn også vil få kræft. Men den frygt behøver de ikke have. Det viser det hidtil største studie på området. Forskere på det finske cancerregister har fulgt patienter, som var blevet diagnosticeret med kræft, mens de var under 35 år i perioden 1953 til Vi kan meget sikkert sige, at kræftoverleveres børn ikke er i en særlig risikogruppe for at få kræft. Det er dejligt at få manet den usikkerhed i jorden, siger seniorforsker Jeanette Falck Winther fra Kræftens Bekæmpelse. Eneste undtagelse er de få procent af patienterne, som har haft en arvelig kræftsygdom i deres barndom. De nedarver den samme risiko til deres børn. Juni 2011 tæt på kræft 11

12 ellere tre gode måneder end seks i kemo 71-årige Otto Hansen har uhelbredelig tarmkræft. Faktisk fik han at vide, at han kun havde mellem tre og seks måneder tilbage at leve i. Det er nu halvandet år siden, og han lever stadigvæk fuldstændig, som han plejer. For at kunne gøre det, har han sagt nej til mere kemoterapi. Det tog for meget af livskvaliteten. Af Mai Brandi Ludvigsen Foto Jesper Kristensen Hvor meget skal man gå igennem for at få lov til at leve? Det har optaget Otto Hansen meget, siden han for halvandet år siden fik konstateret tarmkræft. Ikke så meget som mange går igennem, er han nået frem til. Han har snakket med mange, blandt andet to 80-årige kvinder, som var på samme krydstogt som Otto Hansen og hans kone Inger. Begge havde mistet deres mænd på grund af kræft, og set i bakspejlet ville de nok have valgt anderledes. Deres mænd fik simpelthen for lidt ud af kemoterapien. Otto Hansen synes, at der er for lidt fokus på livskvalitet, og efter sit eget bekendtskab med kemoterapi har han besluttet, at han vil have det godt frem for et længere liv. Jeg ved godt, at det er populært at sige, at nu skal vi leve livet, men det har jeg altid gjort. Jeg er meget meget glad for mit liv, og jeg vil leve det fuldt ud, ind til jeg bliver træt og indser, at jeg skal dø. Jeg bliver nok ikke 80 år, men det kan da være, at jeg er i live om et år, siger Otto Hansen, der er landmand. At der måske kun er et og ikke 10 år tilbage, kan han godt leve med, selv om det havde været dejligt med flere. Jeg vil meget gerne blive ved med at leve, men jeg er ikke bange for at dø. Jeg er aldrig vågnet om natten med mareridt. Det troede jeg, at jeg ville. Mellem tre og seks måneder tilbage Der var da ellers nok at få mareridt over i slutningen af 2009, hvor Otto Hansen opdagede, at han havde blod i afføringen. Han ringede til sin læge med det samme og fik en tid en time efter. En koloskopi fem dage senere afslørede en lille svulst, som lægen fortalte kunne være kræft. Så da Otto Hansen tog af sted til samtale om resultaterne af en skanning, var han allerede forberedt på, at det nok var kræft, og at han måske skulle opereres. Beskeden var dog langt værre. Otto Hansen, som på ingen måde kunne mærke, at han var syg, fik at vide, at kræften havde spredt sig til leveren, og at der ikke var noget at gøre. Han havde mellem tre og seks måneder tilbage at leve i. Jeg blev så gal så gal. Det er fuldstændig uacceptabelt at få sådan en besked. Jeg kunne jo ikke engang mærke, at jeg var syg. Lægen har puttet mig ind i noget statistik, og det har så slået fuldstændig fejl. Men jeg troede jo på det. Jeg troede, at jeg skulle dø om tre måneder, siger Otto Hansen. I 14 dage var han så gal og fortvivlet, at han godt kan forstå, at sådan en besked får nogle til at føle, at livet er så uoverskueligt, at de gerne vil dø hurtigst muligt. Heldigvis sørgede sygeplejersken, som var med til samtalen, for, at han kom til at tale med en anden læge. Han anbefalede kemoterapi, og Otto var parat til at gå i krig og sagde ja. De tilbød mig ni behandlinger, og efter seks sagde jeg stop. Jeg fik meget lidt ud 12 tæt på kræft Juni 2011

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015 Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune Forår 2015 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft KKR SJÆLLAND Titel: Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af:

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Kampen for det bedst mulige liv i den værst tænkelige situation

Kampen for det bedst mulige liv i den værst tænkelige situation Kampen for det bedst mulige liv i den værst tænkelige situation Af Marianne Tersgov Formand for Kræftforeningen De Aktive Kræftpatient i 16 år Jeg har i løbet af årene talt med hundredvis af kræftpatienter.

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Vi har også cystisk fibrose

Vi har også cystisk fibrose Patientinformation Vi har også cystisk fibrose fire historier Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Har du yderligere spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os: Bjørg Sørensen Tlf. 2887

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt)

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Amy Sleimann 5.B Gimsing Skole Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Velkommen Med mor på arbejde Jeg skulle egentlig havde været med min mor på arbejde på B&O, men i stedet var jeg indlagt på Århus

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere