tæt på kræft Ny luft til lungekræftpatienter Hurtige diagnoser redder liv side 6 Når kræft spreder sig side 16 Side 26

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tæt på kræft Ny luft til lungekræftpatienter Hurtige diagnoser redder liv side 6 Når kræft spreder sig side 16 Side 26"

Transkript

1 Nr. 2 Juni årgang Kræftens Bekæmpelse tæt på kræft Side 26 Ny luft til lungekræftpatienter Hurtige diagnoser redder liv side 6 Når kræft spreder sig side 16

2 indhold 03 Hvordan kan du hjælpe børn i kræftramte familier? 06 Hurtige diagnoser redder liv 12 Hellere tre gode måneder end seks i kemo 16 Når kræft spreder sig 20 Valgte forsikringen fra 22 Min søsters kræft har taget min familie 24 Alvorligt, men meningsfuldt 26 Ny luft til lungekræftpatienter 29 Kronprinsesse Mary åbnede årets solkampagne Leder Leif Vestergaard Pedersen, adm. direktør Diagnoser på rekordtid Patienten er træt, har tabt sig, hoster og har åndedrætsbesvær, har til tider smerter i store led, foreløbige blodprøver er normale. Her er tale om diffuse symptomer, som kan være vanskelige at tolke for den praktiserende læge. Flere end halvdelen af de godt nyt kræfttilfælde hvert år er så svære at afsløre, at der ofte går alt for lang tid, inden den rigtige diagnose bliver stillet, og behandlingen kan gå i gang. Vi ved, og vi har dokumenteret, at der hvert år både kan reddes liv og sikres bedre behandlingsresultater, hvis alle praktiserende læger får mulighed for at henvise denne store gruppe patienter til såkaldte diagnostiske centre, hvor der er hurtig og direkte adgang til alle former for undersøgelser. Kræftens Bekæmpelse har kæmpet for netop bedre, hurtigere og nemmere adgang til diagnostiske undersøgelser, diagnostiske centre til de ukarakteristisk syge og de såkaldte pakkeforløb, når der er begrundet mistanke om kræft. Vi har fået det sidste, men pakkerne kan ikke stå alene. I Kræftplan III er der fra 2012 afsat 85 millioner kroner til tidlig opsporing af kræft. Regeringen vil have oprettet udredningsog diagnosecentre med en bred vifte af specialister, der kan sikre patienterne hurtige undersøgelser, så de i løbet af senest én måned enten bliver frikendt for alvorlig sygdom eller har fået stillet en diagnose og fået en samlet behandlingsplan. Det er vi selvfølgelig særdeles tilfredse med. Det kan nærmest ikke gå stærkt nok med at komme i gang med etableringen. Silkeborg er gået foran med et godt eksempel. For os er det uhyre vigtigt med velfungerende centre i alle fem regioner, og vi ser gerne flere i de største af regionerne. De bør placeres, så alle specialisterne er i samme hus og dermed hurtige at få fat på. Kræftens Bekæmpelses model vil være en gevinst for alle patienter med diffuse symptomer. De diagnostiske centre kan blive et kvantespring i forbedringen af diagnostik på tværs af alle sygdomme. Og jeg tror dybest set ikke, det vil blive dyrere snarere tværtimod. 2 tæt på kræft Juni 2011

3 Nyt fra cancer.dk Børn i kræftramte familier: Hvordan kan du hjælpe dem? Når en i familien får kræft, ændrer det hverdagen for hele familien også børnene. Men hvordan støtter man børnene bedst i den nye hverdag? Hvad enten man er mor, far, bedsteforældre eller måske onkel eller tante, kan man gøre en forskel. I nye tekster på cancer.dk kan du få gode råd til, hvad du kan gøre. Børn har meget omsorg og hjælp at give familien i den svære tid. Af Hanne Sandvang Foto Tomas BerteLSen Hvis man har fået kræft og har hjemmeboende børn, kan man blive i tvivl om, hvordan man bedst støtter sine børn. Overskuddet er ofte mindre, og der er mange nye ting at tage stilling til: Hvordan får jeg bedst fortalt mit barn, at jeg er syg? Hvorfor mon Emil har ondt i maven? Hvordan taler jeg med ham om det? Der er mange dilemmaer, og måske er mor og far heller ikke helt enige om, hvad der er bedst for børnene. Sådan kan du hjælpe børnene På cancer.dk har vi lavet et nyt område, hvor du kan læse om børnenes behov, mens mor eller far er syg. Du kan også få konkrete forslag til, Børn har brug for: hvordan du kan tale med børnene, hvis de bliver stille og indadvendte, bliver meget vrede, eller hvis teenageren ikke har lyst til at være så meget hjemme. Det kan være svært at tage hul på snakken, men det er vigtigt. Det er ikke kun forældrene, der kan gøre en forskel for børnene. Også andre nære voksne bedsteforældre, morbror eller legekammeratens mor kan hjælpe til med barnets trivsel under mors eller fars sygdom. At kunne tale med de voksne om deres tanker. Børnene skal kunne spørge og få svar. At få omsorg og nærvær, også selv om sygdommen i perioder kan fylde meget. At holde fast i den kendte hverdag, så vidt det er muligt. At mor eller far fortæller det, hvis der sker ændringer eller f.eks. ny udvikling af sygdommen. Så skal de ikke gå og holde øje med det. At holde pauser fra hverdagen med sygdommen. Børn har brug for en forudsigelig hverdag Det er en god idé så vidt muligt at holde fast i børnenes kendte hverdag med børnehaven eller skolen, fritidsaktiviteterne og rutinerne derhjemme, mens mor eller far er syg. På den måde er der nogle faste holdepunkter i en hverdag, der ellers kan være forandret. Samtidig giver skolen og fodbolden børnene en pause fra sygdommen, hvor de kan lade op og samle energi. Vennerne kan også hjælpe familien Børnefamilier, der bliver ramt af kræft, har ofte begrænsede ressourcer og må prioritere kræfterne. Så det er en god idé at få hjælp til det praktiske i hverdagen slå græs, lave mad eller ordne huset så mor og far kan bruge kræfterne på at være sammen med børnene. Hvis man selv er syg, kan det være en idé at have nogle konkrete forslag parat, når vennerne siger Sig til, hvis der er noget, jeg kan gøre. Eller måske skal vennerne bare komme forbi med en pose boller eller en ret aftensmad, så familien ikke behøver at tage stilling til det. Læs meget mere og få konkrete råd på Juni 2011 tæt på kræft 3

4 kort nyt Senfølger går ud over livskvaliteten En spørgeskemaundersøgelse blandt færdigbehandlede kræftpatienter, som har deltaget i et rehabiliteringsforløb på Kræftens Bekæmpelses RehabiliteringsCenter Dallund viser, at 96 procent har senfølger efter deres kræftbehandling. 60 procent af dem angiver at have rigtig slemme senfølger. Og der er tale om symptomer/bivirkninger, der er knyttet til kræftsygdommen og behandlingen, som eksempelvis koncentrations- og søvnbesvær, træthed, muskel- og ledsmerter, hukommelsesbesvær og seksuelle problemer. Undersøgelsen slår fast, at kræftpatienter ikke kun slås med et enkelt symptom/ bivirkning af kræftbehandlingen, men slås med så mange, at det går ud over livskvaliteten og gør det svært at passe hverdagen og arbejdet, siger ph.d. studerende, cand. scient Trille Kristina Kjær, Kræftens Bekæmpelse, som står bag undersøgelsen. Cancerforum er også for pårørende Når en i familien får kræft, bliver de pårørende også ramt. Synes du, det er svært at være pårørende? Måske kan Kræftens Bekæmpelses onlineforum for kræftramte og deres pårørende være en hjælp for dig? Gruppen Behov for en snak for pårørende er en af de største på Cancerforum. Her støtter pårørende hinanden og finder hjælp til at tackle hverdagen og de svære følelser, når livet pludselig bliver vendt på hovedet. Gruppens medlemmer udveksler erfaringer og gode råd om alt fra sygdom, pleje og behandling til familieliv og seksualitet og ikke mindst om, hvad man som pårørende kan gøre for at hjælpe sig selv igennem forløbet. Du kan læse mere om Cancerforum og oprette en profil på Lotterier er Kræftens Bekæmpelses tredje største indtægtskilde Kræftens Bekæmpelses lotterier har en lang og glorværdig fortid. For godt 20 år siden var lotterierne flagskibet med 85 millioner kroner i overskud. Så kom Lotto og siden en stribe andre spil på banen, og overskuddet fra lotterierne faldt til under det halve. Siden har Kræftens Bekæmpelse arbejdet målrettet på at få lotterierne til at vokse. Eksempelvis har man øget antallet af lotterier og ændret på alle tænkelige store og små elementer, herunder også selve lotterimaterialet. Overskuddet fra årets 10 lotterier i 2010 blev på 53,7 millioner kroner. 4 tæt på kræft Juni 2011

5 30,5 millioner til kræftsagen Kræftens Bekæmpelses landsindsamling den 3. april gav 30,5 millioner kroner til foreningens arbejde med forskning, forebyggelse og rådgivning, støtte og vejledning til kræftpatienter og deres pårørende. Med 715 lokale indsamlingssteder dækkede indsamlingen alle områder af Danmark. Kræftens Bekæmpelses forskning er nummer et i Norden En rapport om kvaliteten af det videnskabelige arbejde på forskningsinstitutioner verden over placerer Kræftens Bekæmpelse som nummer 30 i verden og som nummer 1 i Norden. Kvaliteten af forskningen måles på, hvor stor en andel af de videnskabelige arbejder, der bliver offentliggjort i de 25 procent mest anerkendte tidsskrifter og på, hvor ofte andre forskere citerer fra artiklerne. Kræftens Bekæmpelse har på fem år offentliggjort 831 videnskabelige artikler. 86 procent af dem er offentliggjort i de bedste internationale tidsskrifter, og samlet bliver foreningens forskning citeret mere end dobbelt så meget som gennemsnittet af al forskning i verden. Solcremebrugere bliver oftere forbrændt Ifølge en undersøgelse af danskernes solferievaner er det den bevidste hensigt om at blive brun, der er den allerstørste risikofaktor i forhold til solskoldninger. Og det billede ændrer sig ikke, selv om man bruger solbeskyttelse. Faktisk bliver dem, der bruger solcreme, oftere solskoldede end andre, viser undersøgelsen. Vi kan konstatere, at der er en sammenhæng mellem solskoldninger og brug af solcreme, men vi kan for eksempel ikke se, om folk bruger solcreme, fordi de allerede er blevet forbrændt, eller fordi de vil undgå at blive det. Men vi ved fra andre undersøgelser, at danskerne bruger solcreme til at forlænge tiden i solen, og det kan være en af grundene til, at flere solcremebrugere bliver forbrændt, siger Brian Køster, forsker i Kræftens Bekæmpelse. Brug solcremen rigtigt Husk at smøre rigeligt solcreme på og smør den på i god tid. Smør igen ved længere tid i solen og efter at have været i vandet. Skal faktortallet holde, skal man smøre rigeligt solcreme på. En god tommelfingerregel er én håndfuld til én krop. Bliver solcremen smurt på i for tyndt lag, nedsættes dens faktortal og dermed den beskyttende virkning. Smører man sig f.eks. med faktor 15 i et tyndt lag, nedsættes beskyttelsen til ca. faktor to. Solcreme kan forlænge den tid, man kan være i solen, men det er ikke en fribillet til at være der i lang tid. Faktor 15 betyder, at det tager 15 gange så lang tid for huden at blive rød, men det forudsætter, at man har smurt sig med rigelige mængder. For de fleste danskere er faktor 15 tilstrækkeligt, men faktortallet kan med fordel sættes op, hvis man har meget lys hud, rejser på solferie, eller ikke kan undgå at være længe i solen. Husk at ingen solcreme kan stoppe UV-strålingen 100 procent. Læs mere på Juni 2011 tæt på kræft 5

6 6 tæt på kræft Juni 2011 Hurtige diagnoser redder liv

7 tema Hurtige diagnoser Med højt specialiserede diagnostiske centre landet over kan kræftdødeligheden nedsættes betragteligt. Mere end halvdelen af de godt nye kræfttilfælde hvert år er nemlig så vanskelige at afsløre, at der ofte går alt for lang tid, inden den præcise diagnose stilles, og behandlingen går i gang. Symptomer som diffuse smerter, utilpashed, træthed eller måske et mindre vægttab kan være vanskelige at tolke. Og ofte går kostbar tid til spilde, når patienterne sendes fra den ene undersøgelse til den anden på forskellige afdelinger på hospitalerne. Risiko for ventetider Nogle risikerer undervejs at havne på ventelister, fordi deres symptomer ikke er et oplagt tegn på kræft. Imens vokser risikoen for, at kræften udvikler sig til et alvorligere stade, og dermed forringes chancen for at overleve. I Kræftplan III er der fra næste år afsat 85 millioner kroner til tidlig opsporing af kræft hos disse mange tusinder af patienter med uklare symptomer, og erfaringerne fra de første diagnostiske centre rundt om i landet eksempelvis på Regionshospitalet i Silkeborg bekræfter da også værdien af hurtig og nem adgang til billeddiagnostik og med alle relevante specialer samlet under ét tag. 1-2 centre i hver region Kræftens Bekæmpelse har længe slået til lyd for nødvendigheden af højt specialiserede diagnostiske centre, 1-2 i hver region. Og seneste melding fra Danske Regioner lyder, at man er i fuldt sving med at effektivisere diagnostikken af patienter med uklare symptomer. Nåede ikke at blive rigtig bange Af Lone Zilstorff Foto NieLS Aage Skovbo Trods 66-årige Anna Østergårds diffuse symptomer ringede alarmklokkerne i baghovedet på familiens læge, Klaus Friis Andersen. Uden tøven henviste han hende derfor til udredning for okkult kræft på Regionshospitalet i Silkeborg. Et tætpakket undersøgelsesprogram afslørede hurtigt en sjælden, men meget alvorlig og ondartet form for blodkræft. Klaus Friis Andersen har fulgt Anna Østergård og hendes familie i den snes år, han har haft praksis i Silkeborg. I forsommeren 2010 fandt Anna Østergård det umanerligt svært at komme ovenpå igen efter en drøj omgang influenza. Appetitten var væk, og kiloene raslede af. Selv om hun nogle år tidligere var holdt op med at ryge, blev hun pludselig hurtigt forpustet og mærkede jævnligt smerter ved brystet. På trods af mange års fysisk hårdt arbejde med tunge løft som sygehjælper i nattevagt har Anna Østergård aldrig brudt sig om at rende lægen på dørene. Så det var faktisk hendes mand, der til sidst af lutter bekymring overtalte hende til at opsøge familiens læge. Hurtig reaktion Jeg kender jo Anna som en normalt meget energisk og frisk kvinde, der aldrig piver og tager alting i stiv arm, fortæller praktiserende læge Klaus Friis Andersen. Synet af den udmattede og noget afpillede 66-årige kvindelige patient fik ham derfor til at reagere prompte. Jeg kontaktede øjeblikkeligt vores eget sygehus her i Silkeborg, der jo har opbygget et særligt diagnostisk center og henviste Anna til ambulant udredning for okkult kræft, fortæller Klaus Friis Andersen og understreger, at tidligere ville han have været nødt til at indlægge en patient med tilsvarende symptomer til nærmere undersøgelser. Ideel løsning Derfor betegner han regionshospitalets tilbud om ambulant ekspresudredning af okkult kræft som en ideel løsning for langt de fleste patienter. De slipper for at blive indlagt og undgår belastende ventetider på diverse undersøgelser. For de praktiserende læger er det diagnostiske center også en rednings- Juni 2011 tæt på kræft 7

8 tema Hurtige diagnoser Blæksprutter i aktion planke, for vi er jo alle interesseret i hurtigst muligt at få stillet den rigtige diagnose. Okkult kræft Begrebet okkult kræft bruges, når læger på baggrund af forskellige symptomer får mistanke til en kræftsygdom, men hvor der ikke er en klar indikation for, hvor i kroppen kræften har sin oprindelse. Med andre ord: Symptomerne er ikke så klare, at lægen uden at ryste på hånden kan sende patienten direkte videre i et af de kendte kræftpakkeforløb, der eksempelvis omfatter bryst-, lungekræft eller kræft i tykog endetarm. Blodkræft For Anna Østergård resulterede ekspresudredningen med et utal af supplerende undersøgelser på sygehuset i Silkeborg i en hurtig diagnose, der afslørede en sjælden, men meget alvorlig og ondartet form for blodkræft. Og godt en måned efter sit første besøg hos Klaus Friis Andersen kunne hun således indlede behandlingen med kemoterapi. Ikke i Silkeborg, men på hospitalet i Viborg, som tog over, efter at diagnosen var stillet. Følte sig tryg Der er endnu ikke gået et år, siden Anna Østergård fik sin kræftdiagnose. Men i dag synes hun selv, at hun har det rigtig godt. Fra første færd har jeg følt, at der blev taget hånd om mig. Hele undersøgelsesforløbet gik så hurtigt, at jeg aldrig nåede at blive rigtig bange. Selvfølgelig vidste jeg inderst inde, at der var noget helt galt med mig. Også inden min mand fik sendt mig til lægen. I dag er jeg lykkelig over, at alt er gået så godt, siger hun. Anna Østergård passer nu sine regelmæssige kontrolbesøg og har indstillet sig på, at de skal fortsætte de næste mange år. I kommandocentralen fører forløbskoordinatorerne detaljeret logbog over hver eneste patient, der er henvist til ambulant udredning for en eventuel kræftsygdom. Frygten for ondartet sygdom nager, når patienterne og deres pårørende første gang møder op i den tværfaglige dagklinik, men udsigten til at få en hurtig diagnose tager toppen af det psykiske pres. Af Lone ZILStorff Foto NieLS Aage Skovbo Det er to garvede blæksprutter, der i dag kører på for fuld skrue i det, der fungerer som kommandocentralen i det diagnostiske udredningscenter på Regionshospitalet i Silkeborg. Forløbskoordinator Helena Gerfort tager imod dagens nyhenviste patienter og guider dem umiddelbart efter samtalen med den erfarne vagthavende læge i ambulatoriet videre i undersøgelsessystemet, mens kollegaen Anja Bøgelund sørger for at holde styr på, hvordan det går de mange andre patienter, der er undervejs i et udredningsforløb. Den tværfaglige dagklinik er et relativt nyt center, hvor praktiserende læger i Region Midtjylland ved mistanke om alvorlig sygdom kan henvise patienter med henblik på hurtig ambulant udredning, så den rigtige diagnose kan stilles. Centret er således centralt, når det gælder hurtig udredning af okkult kræft. Kommer til med det samme Knapt halvdelen af de patienter, der bliver henvist af deres egen læge på grund af mistanke om kræft, får deres første tid i diagnostikcentret inden for 24 timer. Resten må vente et par døgn, men for de allerflestes vedkommende indebærer lynudredningen, at de inden for ganske få uger kan få stillet den rette diagnose og derefter sendes videre i hospitalssystemet til behandling. 73-årige Ole Rentse Jensen og 62-årige Leif Steenkjær er blandt de patienter, tæt på kræft møder under et besøg i det diagnostiske center i Silkeborg, der i Region Midtjyllands hospitalsplan er tildelt opgaven som et såkaldt Center of Excellence. Radiologisk overlæge Peter Siem-Jørgensen og uddannelseslæge Lise Medrud analyserer formiddagens skanninger. 8 tæt på kræft Juni 2011

9 Selv om uroen nager hos 73-årige Ole Rentse Jensen fra Hornslet, er der overskud til en frisk bemærkning. Sygehuset har som eneste sted i Danmark samlet alle ni medicinske specialer under samme tag og kan derfor tilbyde hurtige udredningsforløb. Det udelukker ikke, at meget syge patienter bliver indlagt, men langt de fleste foretrækker ambulant udredning. En ting er at skulle igennem et utal af undersøgelser for at finde ud af, om det er en kræftsygdom, der er årsag til, at jeg skranter. Men hvis jeg tilmed var blevet indlagt, var jeg da blevet helt tosset oven i hovedet, siger Ole Rentse Jensen, der sammen med sin kone Bente Ginge Jensen for anden dag i træk har taget turen til Silkeborg fra parrets hjem i Hornslet nord for Århus. Tætpakket program Gårsdagens undersøgelsesprogram i Silkeborg var tætpakket med blandt andet diverse røntgenbilleder og ultralydsskanning. I alt tre undersøgelser på under to timer. Det er da fantastisk i stedet for at skulle gå og trækkes med undersøgelser, der kan strække sig over adskillige uger, siger Ole Rentse Jensen, der er dybt taknemmelig over, at alle løber så stærkt for at finde ud af, hvad han fejler. Alligevel plager uroen ham, og det går ud over nattesøvnen. Når man har tabt syv kilo på fire måneder, er træt som et ondt år og et tilskud af jern stadig ikke har hjulpet på den lave blodprocent og svimmelheden, må der være noget galt. Lægens plan for i dag er overskuelig. Friske blodprøver inden en knoglemarvsbiopsi. Og forude venter eksempelvis en kikkertundersøgelse af blæren. Kan også gå for hurtigt Men vi trækker den lige et par dage, selv om vi godt kan få en tid med det samme. Det hele kan også gå for hurtigt, mener hustruen Bente Ginge Jensen. Psyken og sjælen skal kunne følge med. Dette beskedne ønske har forløbskoordinator Helena Gerfort stor forståelse for. Vi fører en meget detaljeret logbog over forløbet for hver enkelt patient, også når det gælder om at tage særlige hensyn til private forhold, eller hvis en pårørende har behov for ekstra opmærksomhed og støtte, siger hun. For både Helena Gerfort og Anja Bøgelund er det yderst vigtigt hele tiden at lytte intenst til patienterne. Alle kæmper med angst og frygt for en ondartet diagnose. Nogle er i så stor krise, at tanken om selvmord ikke er fjern. Individuel omsorg Og netop fordi forløbskoordinatorerne kommer så tæt på patienterne, tilstræber de, at det altid er den samme, der følger patienten hele vejen igennem. For trods det overordnede mål om hurtig udredning skal der også være overskud til kærlig omsorg og fleksibilitet, når det gælder om at tage højde for at imødekomme den enkeltes behov. For Leif Steenkjær fra Silkeborg var det således af stor betydning at gennemføre en for længst planlagt fire ugers familieferie i Vietnam og Singapore, selv om at han netop var startet på et udredningsforløb for okkult kræft efter at have fået afkræf- Seneste fra logbogen Lungemedicinerne har nu konstateret, at Ole Rentse Jensen lider af asbestose. En lungesygdom, som skyldes indånding af asbeststøv. Desuden vil det tværfaglige team i Silkeborg have en grundig kikkertundersøgelse af hans tarmsystem. Også Leif Steenkjær er på vej til yderligere kikkertundersøgelser. Nu gælder det tyndtarmen. Leif Steenkjær tager striben af undersøgelser i stiv arm og er dybt taknemmelig over lægernes ihærdighed, når det gælder om at finde årsagen til hans store vægttab og lave blodprocent. Juni 2011 tæt på kræft 9

10 tema Hurtige diagnoser Der føres elektronisk logbog over hver patient. I dag er forløbskoordinator Helena Gerfort pennefører, mens kollegaen Anja Bøgelund er med på sidelinjen. Overlæge Birgit Larsen har nye oplysninger om en patient. Ledende overlæge Ulrich Fredberg lytter med. tet en første mistanke om en gigtsygdom. Ligesom ved tidligere besøg har Leif Steenkjær sin kone Else med i dag. Jeg er med af lyst, for jeg synes ikke, at Leif er rask, selv om han nødig vil indrømme det, siger Else Steenkjær. Besked samme dag Leif Steenkjær har inden for det sidste halve år tabt 10 kilo. Hans blodprocent er vedvarende for lav, og nu har en CT-skanning vist forandringer i luftvejene. Svarene fra dagens yderligere undersøgelser skal drøftes på den tværfaglige lægekonference om få timer. I løbet af eftermiddagen vil den vagthavende læge i ambulatoriet, Brian Bridal Løgstrup, ringe Leif Steenkjær op hjemme for at viderebringe ham resultatet og fortælle om det videre forløb. Begge mine brødre er døde af kræft, og nu har sygdommen også ramt min søster, så kræften ligger og lurer i vores familie, siger Leif Steenkjær, der for nylig trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Tilfredsheden med den ambulante udredning er stor hos ægteparret Steenkjær. Vi har virkelig følt os taget hånd om fra første færd, siger de samstemmende. Især værdsætter de lægens hurtige tilbagemeldinger hver gang, der foreligger nye undersøgelsesresultater. Ingen ventetid på CT-skanning Ifølge overlæge Birgit Larsen er en af fordelene ved det tværfaglige samarbejde i centret, at der kan reageres enormt hurtigt, hvis eksempelvis en ultralydsskanning afslører noget suspekt. CT-skanning udføres som regel samme dag eller inden for højst to hverdage, hvis ultralydsskanningen viser spredning Leif Steenkjær aftaler tid til supplerende undersøgelser med sin forløbskoordinator. eller tyder på alvorlige forandringer, forklarer hun. Det diagnostiske center i Silkeborg modtager i øjeblikket et halvt hundrede patienter fra nærområdet hver måned, alle henvist af deres praktiserende læge på grund af mistanke om okkult kræft. For procents vedkommende viser udredningen, at de rent faktisk har kræft. Stigende interesse Vi mærker en stadig stigende interesse for vores tilbud om hurtig ambulant udredning ved mistanke om alvorlig sygdom. Allerede nu kommer der sågar patienter fra Københavnsområdet og Fyn, fortæller ledende overlæge på medicinsk afdeling, Ulrich Fredberg. Læger fra samtlige medicinske specialer i centret mødes to gange dagligt for at konferere om de patienter, der er under udredning. På den måde er man hele tiden ajour med patientforløbene. Også når det drejer sig om udredningen af det stadig stigende antal danskere, der lider af flere alvorlige sygdomme på en gang. Det skønnes, at op imod 40 procent af alle kræftpatienter samtidig har en alvorlig kronisk lidelse det, man kalder komorbiditet. Og mens mange i dag kan leve længere med deres kræftsygdom end tidligere, så har denne store gruppe af patienter med komorbiditet ikke fået forlænget overlevelsen nævneværdigt de sidste 10 år. 10 tæt på kræft Juni 2011

11 kort nyt Regional kemoterapi til flere patienter På Herlev Hospital, Århus Sygehus og også snart på Odense Universitetshospital tilbyder man regional kemoterapi til kvinder med brystkræft, hvor sygdommen enten kun har spredt sig til leveren eller til både lever og knogler. Kræft i galdeblære og galdegange sidder i galdesystemet i leveren. Til denne patientgruppe tilbyder Herlev Hospital forsøgsbehandling med regional kombinationskemoterapi og ny biologisk terapi. Herlev Hospital har også en ny behandlingsforskrift klar med lever-regional kemoterapi til patienter med andre kræftsvulster, som har spredt sig til leveren. Man satser primært på behandling af patienter med tyk- og endetarmskræft, der har fået metastaser i leveren. Der er nemlig tale om en stor patientgruppe, og de har mulighed for at blive raske, hvis metastaserne i leveren kan fjernes. Læs mere på Livet skal leves til man dør Livet skal leves, selv om man er alvorligt syg af kræft. Men i dag er der desværre begrænset forskningsbaseret viden om, hvordan sundhedsvæsenet kan blive bedre til at hjælpe uhelbredeligt syge kræftpatienter, som ikke er tæt på at skulle dø. Det søger ph.d. studerende Lisbeth Sølver fra Bispebjerg Hospital at råde bod på. Ud fra de indledende resultater af hendes undersøgelse ser en stor del af problemet ud til at være, at der mangler planer og rammer for hjælp og støtte efter, at den kræftramte er udskrevet. De mangler viden om, hvad de kan få hjælp til, hvem de kan henvende sig til og hvor. I dag skal man selv være meget opsøgende, og det magter de færreste. Ifølge Lisbeth Sølver er der derfor behov for et stort tværfagligt samarbejde mellem praktiserende læger, hjemmesygeplejersker og fysioterapeuter. Kræftens Bekæmpelse støtter hendes forskning med kr. Kræftoverlevere får sunde børn Mange, som er blevet behandlet for kræft i barn- eller ungdommen, frygter, at deres børn også vil få kræft. Men den frygt behøver de ikke have. Det viser det hidtil største studie på området. Forskere på det finske cancerregister har fulgt patienter, som var blevet diagnosticeret med kræft, mens de var under 35 år i perioden 1953 til Vi kan meget sikkert sige, at kræftoverleveres børn ikke er i en særlig risikogruppe for at få kræft. Det er dejligt at få manet den usikkerhed i jorden, siger seniorforsker Jeanette Falck Winther fra Kræftens Bekæmpelse. Eneste undtagelse er de få procent af patienterne, som har haft en arvelig kræftsygdom i deres barndom. De nedarver den samme risiko til deres børn. Juni 2011 tæt på kræft 11

12 ellere tre gode måneder end seks i kemo 71-årige Otto Hansen har uhelbredelig tarmkræft. Faktisk fik han at vide, at han kun havde mellem tre og seks måneder tilbage at leve i. Det er nu halvandet år siden, og han lever stadigvæk fuldstændig, som han plejer. For at kunne gøre det, har han sagt nej til mere kemoterapi. Det tog for meget af livskvaliteten. Af Mai Brandi Ludvigsen Foto Jesper Kristensen Hvor meget skal man gå igennem for at få lov til at leve? Det har optaget Otto Hansen meget, siden han for halvandet år siden fik konstateret tarmkræft. Ikke så meget som mange går igennem, er han nået frem til. Han har snakket med mange, blandt andet to 80-årige kvinder, som var på samme krydstogt som Otto Hansen og hans kone Inger. Begge havde mistet deres mænd på grund af kræft, og set i bakspejlet ville de nok have valgt anderledes. Deres mænd fik simpelthen for lidt ud af kemoterapien. Otto Hansen synes, at der er for lidt fokus på livskvalitet, og efter sit eget bekendtskab med kemoterapi har han besluttet, at han vil have det godt frem for et længere liv. Jeg ved godt, at det er populært at sige, at nu skal vi leve livet, men det har jeg altid gjort. Jeg er meget meget glad for mit liv, og jeg vil leve det fuldt ud, ind til jeg bliver træt og indser, at jeg skal dø. Jeg bliver nok ikke 80 år, men det kan da være, at jeg er i live om et år, siger Otto Hansen, der er landmand. At der måske kun er et og ikke 10 år tilbage, kan han godt leve med, selv om det havde været dejligt med flere. Jeg vil meget gerne blive ved med at leve, men jeg er ikke bange for at dø. Jeg er aldrig vågnet om natten med mareridt. Det troede jeg, at jeg ville. Mellem tre og seks måneder tilbage Der var da ellers nok at få mareridt over i slutningen af 2009, hvor Otto Hansen opdagede, at han havde blod i afføringen. Han ringede til sin læge med det samme og fik en tid en time efter. En koloskopi fem dage senere afslørede en lille svulst, som lægen fortalte kunne være kræft. Så da Otto Hansen tog af sted til samtale om resultaterne af en skanning, var han allerede forberedt på, at det nok var kræft, og at han måske skulle opereres. Beskeden var dog langt værre. Otto Hansen, som på ingen måde kunne mærke, at han var syg, fik at vide, at kræften havde spredt sig til leveren, og at der ikke var noget at gøre. Han havde mellem tre og seks måneder tilbage at leve i. Jeg blev så gal så gal. Det er fuldstændig uacceptabelt at få sådan en besked. Jeg kunne jo ikke engang mærke, at jeg var syg. Lægen har puttet mig ind i noget statistik, og det har så slået fuldstændig fejl. Men jeg troede jo på det. Jeg troede, at jeg skulle dø om tre måneder, siger Otto Hansen. I 14 dage var han så gal og fortvivlet, at han godt kan forstå, at sådan en besked får nogle til at føle, at livet er så uoverskueligt, at de gerne vil dø hurtigst muligt. Heldigvis sørgede sygeplejersken, som var med til samtalen, for, at han kom til at tale med en anden læge. Han anbefalede kemoterapi, og Otto var parat til at gå i krig og sagde ja. De tilbød mig ni behandlinger, og efter seks sagde jeg stop. Jeg fik meget lidt ud 12 tæt på kræft Juni 2011

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft Personlige erfaringer med kræft Når du går gennem helvede så bliv ved med at gå!, Citat: Winston Churchill. Formålet med denne beskrivelse af min oplevelse som pårørende til min kones kræftforløb fra diagnose

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT Fortalt og tegnet af Lea Letén FORORD Dette er en bog om lungekræft for de mindre børn i alderen 3-6 år. Med sin ligefremme og dagligdags indfaldsvinkel giver

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Hurtigt fik jeg dog problemer igen og mine blodprøver ved næste tjek hos lægen var igen forhøjet.

Hurtigt fik jeg dog problemer igen og mine blodprøver ved næste tjek hos lægen var igen forhøjet. Kvinde, som er født i 1975. Sygdom: Hodgkin i 2002. Jeg er uddannet socialpædagog i 2001. Og i samme år blev jeg gift og købte hus med min mand. Der skete rigtig mange gode ting som desværre ikke varede

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere