tæt på kræft Ny luft til lungekræftpatienter Hurtige diagnoser redder liv side 6 Når kræft spreder sig side 16 Side 26
|
|
- Silje Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nr. 2 Juni årgang Kræftens Bekæmpelse tæt på kræft Side 26 Ny luft til lungekræftpatienter Hurtige diagnoser redder liv side 6 Når kræft spreder sig side 16
2 indhold 03 Hvordan kan du hjælpe børn i kræftramte familier? 06 Hurtige diagnoser redder liv 12 Hellere tre gode måneder end seks i kemo 16 Når kræft spreder sig 20 Valgte forsikringen fra 22 Min søsters kræft har taget min familie 24 Alvorligt, men meningsfuldt 26 Ny luft til lungekræftpatienter 29 Kronprinsesse Mary åbnede årets solkampagne Leder Leif Vestergaard Pedersen, adm. direktør Diagnoser på rekordtid Patienten er træt, har tabt sig, hoster og har åndedrætsbesvær, har til tider smerter i store led, foreløbige blodprøver er normale. Her er tale om diffuse symptomer, som kan være vanskelige at tolke for den praktiserende læge. Flere end halvdelen af de godt nyt kræfttilfælde hvert år er så svære at afsløre, at der ofte går alt for lang tid, inden den rigtige diagnose bliver stillet, og behandlingen kan gå i gang. Vi ved, og vi har dokumenteret, at der hvert år både kan reddes liv og sikres bedre behandlingsresultater, hvis alle praktiserende læger får mulighed for at henvise denne store gruppe patienter til såkaldte diagnostiske centre, hvor der er hurtig og direkte adgang til alle former for undersøgelser. Kræftens Bekæmpelse har kæmpet for netop bedre, hurtigere og nemmere adgang til diagnostiske undersøgelser, diagnostiske centre til de ukarakteristisk syge og de såkaldte pakkeforløb, når der er begrundet mistanke om kræft. Vi har fået det sidste, men pakkerne kan ikke stå alene. I Kræftplan III er der fra 2012 afsat 85 millioner kroner til tidlig opsporing af kræft. Regeringen vil have oprettet udredningsog diagnosecentre med en bred vifte af specialister, der kan sikre patienterne hurtige undersøgelser, så de i løbet af senest én måned enten bliver frikendt for alvorlig sygdom eller har fået stillet en diagnose og fået en samlet behandlingsplan. Det er vi selvfølgelig særdeles tilfredse med. Det kan nærmest ikke gå stærkt nok med at komme i gang med etableringen. Silkeborg er gået foran med et godt eksempel. For os er det uhyre vigtigt med velfungerende centre i alle fem regioner, og vi ser gerne flere i de største af regionerne. De bør placeres, så alle specialisterne er i samme hus og dermed hurtige at få fat på. Kræftens Bekæmpelses model vil være en gevinst for alle patienter med diffuse symptomer. De diagnostiske centre kan blive et kvantespring i forbedringen af diagnostik på tværs af alle sygdomme. Og jeg tror dybest set ikke, det vil blive dyrere snarere tværtimod. 2 tæt på kræft Juni 2011
3 Nyt fra cancer.dk Børn i kræftramte familier: Hvordan kan du hjælpe dem? Når en i familien får kræft, ændrer det hverdagen for hele familien også børnene. Men hvordan støtter man børnene bedst i den nye hverdag? Hvad enten man er mor, far, bedsteforældre eller måske onkel eller tante, kan man gøre en forskel. I nye tekster på cancer.dk kan du få gode råd til, hvad du kan gøre. Børn har meget omsorg og hjælp at give familien i den svære tid. Af Hanne Sandvang Foto Tomas BerteLSen Hvis man har fået kræft og har hjemmeboende børn, kan man blive i tvivl om, hvordan man bedst støtter sine børn. Overskuddet er ofte mindre, og der er mange nye ting at tage stilling til: Hvordan får jeg bedst fortalt mit barn, at jeg er syg? Hvorfor mon Emil har ondt i maven? Hvordan taler jeg med ham om det? Der er mange dilemmaer, og måske er mor og far heller ikke helt enige om, hvad der er bedst for børnene. Sådan kan du hjælpe børnene På cancer.dk har vi lavet et nyt område, hvor du kan læse om børnenes behov, mens mor eller far er syg. Du kan også få konkrete forslag til, Børn har brug for: hvordan du kan tale med børnene, hvis de bliver stille og indadvendte, bliver meget vrede, eller hvis teenageren ikke har lyst til at være så meget hjemme. Det kan være svært at tage hul på snakken, men det er vigtigt. Det er ikke kun forældrene, der kan gøre en forskel for børnene. Også andre nære voksne bedsteforældre, morbror eller legekammeratens mor kan hjælpe til med barnets trivsel under mors eller fars sygdom. At kunne tale med de voksne om deres tanker. Børnene skal kunne spørge og få svar. At få omsorg og nærvær, også selv om sygdommen i perioder kan fylde meget. At holde fast i den kendte hverdag, så vidt det er muligt. At mor eller far fortæller det, hvis der sker ændringer eller f.eks. ny udvikling af sygdommen. Så skal de ikke gå og holde øje med det. At holde pauser fra hverdagen med sygdommen. Børn har brug for en forudsigelig hverdag Det er en god idé så vidt muligt at holde fast i børnenes kendte hverdag med børnehaven eller skolen, fritidsaktiviteterne og rutinerne derhjemme, mens mor eller far er syg. På den måde er der nogle faste holdepunkter i en hverdag, der ellers kan være forandret. Samtidig giver skolen og fodbolden børnene en pause fra sygdommen, hvor de kan lade op og samle energi. Vennerne kan også hjælpe familien Børnefamilier, der bliver ramt af kræft, har ofte begrænsede ressourcer og må prioritere kræfterne. Så det er en god idé at få hjælp til det praktiske i hverdagen slå græs, lave mad eller ordne huset så mor og far kan bruge kræfterne på at være sammen med børnene. Hvis man selv er syg, kan det være en idé at have nogle konkrete forslag parat, når vennerne siger Sig til, hvis der er noget, jeg kan gøre. Eller måske skal vennerne bare komme forbi med en pose boller eller en ret aftensmad, så familien ikke behøver at tage stilling til det. has@cancer.dk Læs meget mere og få konkrete råd på Juni 2011 tæt på kræft 3
4 kort nyt Senfølger går ud over livskvaliteten En spørgeskemaundersøgelse blandt færdigbehandlede kræftpatienter, som har deltaget i et rehabiliteringsforløb på Kræftens Bekæmpelses RehabiliteringsCenter Dallund viser, at 96 procent har senfølger efter deres kræftbehandling. 60 procent af dem angiver at have rigtig slemme senfølger. Og der er tale om symptomer/bivirkninger, der er knyttet til kræftsygdommen og behandlingen, som eksempelvis koncentrations- og søvnbesvær, træthed, muskel- og ledsmerter, hukommelsesbesvær og seksuelle problemer. Undersøgelsen slår fast, at kræftpatienter ikke kun slås med et enkelt symptom/ bivirkning af kræftbehandlingen, men slås med så mange, at det går ud over livskvaliteten og gør det svært at passe hverdagen og arbejdet, siger ph.d. studerende, cand. scient Trille Kristina Kjær, Kræftens Bekæmpelse, som står bag undersøgelsen. Cancerforum er også for pårørende Når en i familien får kræft, bliver de pårørende også ramt. Synes du, det er svært at være pårørende? Måske kan Kræftens Bekæmpelses onlineforum for kræftramte og deres pårørende være en hjælp for dig? Gruppen Behov for en snak for pårørende er en af de største på Cancerforum. Her støtter pårørende hinanden og finder hjælp til at tackle hverdagen og de svære følelser, når livet pludselig bliver vendt på hovedet. Gruppens medlemmer udveksler erfaringer og gode råd om alt fra sygdom, pleje og behandling til familieliv og seksualitet og ikke mindst om, hvad man som pårørende kan gøre for at hjælpe sig selv igennem forløbet. Du kan læse mere om Cancerforum og oprette en profil på Lotterier er Kræftens Bekæmpelses tredje største indtægtskilde Kræftens Bekæmpelses lotterier har en lang og glorværdig fortid. For godt 20 år siden var lotterierne flagskibet med 85 millioner kroner i overskud. Så kom Lotto og siden en stribe andre spil på banen, og overskuddet fra lotterierne faldt til under det halve. Siden har Kræftens Bekæmpelse arbejdet målrettet på at få lotterierne til at vokse. Eksempelvis har man øget antallet af lotterier og ændret på alle tænkelige store og små elementer, herunder også selve lotterimaterialet. Overskuddet fra årets 10 lotterier i 2010 blev på 53,7 millioner kroner. 4 tæt på kræft Juni 2011
5 30,5 millioner til kræftsagen Kræftens Bekæmpelses landsindsamling den 3. april gav 30,5 millioner kroner til foreningens arbejde med forskning, forebyggelse og rådgivning, støtte og vejledning til kræftpatienter og deres pårørende. Med 715 lokale indsamlingssteder dækkede indsamlingen alle områder af Danmark. Kræftens Bekæmpelses forskning er nummer et i Norden En rapport om kvaliteten af det videnskabelige arbejde på forskningsinstitutioner verden over placerer Kræftens Bekæmpelse som nummer 30 i verden og som nummer 1 i Norden. Kvaliteten af forskningen måles på, hvor stor en andel af de videnskabelige arbejder, der bliver offentliggjort i de 25 procent mest anerkendte tidsskrifter og på, hvor ofte andre forskere citerer fra artiklerne. Kræftens Bekæmpelse har på fem år offentliggjort 831 videnskabelige artikler. 86 procent af dem er offentliggjort i de bedste internationale tidsskrifter, og samlet bliver foreningens forskning citeret mere end dobbelt så meget som gennemsnittet af al forskning i verden. Solcremebrugere bliver oftere forbrændt Ifølge en undersøgelse af danskernes solferievaner er det den bevidste hensigt om at blive brun, der er den allerstørste risikofaktor i forhold til solskoldninger. Og det billede ændrer sig ikke, selv om man bruger solbeskyttelse. Faktisk bliver dem, der bruger solcreme, oftere solskoldede end andre, viser undersøgelsen. Vi kan konstatere, at der er en sammenhæng mellem solskoldninger og brug af solcreme, men vi kan for eksempel ikke se, om folk bruger solcreme, fordi de allerede er blevet forbrændt, eller fordi de vil undgå at blive det. Men vi ved fra andre undersøgelser, at danskerne bruger solcreme til at forlænge tiden i solen, og det kan være en af grundene til, at flere solcremebrugere bliver forbrændt, siger Brian Køster, forsker i Kræftens Bekæmpelse. Brug solcremen rigtigt Husk at smøre rigeligt solcreme på og smør den på i god tid. Smør igen ved længere tid i solen og efter at have været i vandet. Skal faktortallet holde, skal man smøre rigeligt solcreme på. En god tommelfingerregel er én håndfuld til én krop. Bliver solcremen smurt på i for tyndt lag, nedsættes dens faktortal og dermed den beskyttende virkning. Smører man sig f.eks. med faktor 15 i et tyndt lag, nedsættes beskyttelsen til ca. faktor to. Solcreme kan forlænge den tid, man kan være i solen, men det er ikke en fribillet til at være der i lang tid. Faktor 15 betyder, at det tager 15 gange så lang tid for huden at blive rød, men det forudsætter, at man har smurt sig med rigelige mængder. For de fleste danskere er faktor 15 tilstrækkeligt, men faktortallet kan med fordel sættes op, hvis man har meget lys hud, rejser på solferie, eller ikke kan undgå at være længe i solen. Husk at ingen solcreme kan stoppe UV-strålingen 100 procent. Læs mere på Juni 2011 tæt på kræft 5
6 6 tæt på kræft Juni 2011 Hurtige diagnoser redder liv
7 tema Hurtige diagnoser Med højt specialiserede diagnostiske centre landet over kan kræftdødeligheden nedsættes betragteligt. Mere end halvdelen af de godt nye kræfttilfælde hvert år er nemlig så vanskelige at afsløre, at der ofte går alt for lang tid, inden den præcise diagnose stilles, og behandlingen går i gang. Symptomer som diffuse smerter, utilpashed, træthed eller måske et mindre vægttab kan være vanskelige at tolke. Og ofte går kostbar tid til spilde, når patienterne sendes fra den ene undersøgelse til den anden på forskellige afdelinger på hospitalerne. Risiko for ventetider Nogle risikerer undervejs at havne på ventelister, fordi deres symptomer ikke er et oplagt tegn på kræft. Imens vokser risikoen for, at kræften udvikler sig til et alvorligere stade, og dermed forringes chancen for at overleve. I Kræftplan III er der fra næste år afsat 85 millioner kroner til tidlig opsporing af kræft hos disse mange tusinder af patienter med uklare symptomer, og erfaringerne fra de første diagnostiske centre rundt om i landet eksempelvis på Regionshospitalet i Silkeborg bekræfter da også værdien af hurtig og nem adgang til billeddiagnostik og med alle relevante specialer samlet under ét tag. 1-2 centre i hver region Kræftens Bekæmpelse har længe slået til lyd for nødvendigheden af højt specialiserede diagnostiske centre, 1-2 i hver region. Og seneste melding fra Danske Regioner lyder, at man er i fuldt sving med at effektivisere diagnostikken af patienter med uklare symptomer. Nåede ikke at blive rigtig bange Af Lone Zilstorff Foto NieLS Aage Skovbo Trods 66-årige Anna Østergårds diffuse symptomer ringede alarmklokkerne i baghovedet på familiens læge, Klaus Friis Andersen. Uden tøven henviste han hende derfor til udredning for okkult kræft på Regionshospitalet i Silkeborg. Et tætpakket undersøgelsesprogram afslørede hurtigt en sjælden, men meget alvorlig og ondartet form for blodkræft. Klaus Friis Andersen har fulgt Anna Østergård og hendes familie i den snes år, han har haft praksis i Silkeborg. I forsommeren 2010 fandt Anna Østergård det umanerligt svært at komme ovenpå igen efter en drøj omgang influenza. Appetitten var væk, og kiloene raslede af. Selv om hun nogle år tidligere var holdt op med at ryge, blev hun pludselig hurtigt forpustet og mærkede jævnligt smerter ved brystet. På trods af mange års fysisk hårdt arbejde med tunge løft som sygehjælper i nattevagt har Anna Østergård aldrig brudt sig om at rende lægen på dørene. Så det var faktisk hendes mand, der til sidst af lutter bekymring overtalte hende til at opsøge familiens læge. Hurtig reaktion Jeg kender jo Anna som en normalt meget energisk og frisk kvinde, der aldrig piver og tager alting i stiv arm, fortæller praktiserende læge Klaus Friis Andersen. Synet af den udmattede og noget afpillede 66-årige kvindelige patient fik ham derfor til at reagere prompte. Jeg kontaktede øjeblikkeligt vores eget sygehus her i Silkeborg, der jo har opbygget et særligt diagnostisk center og henviste Anna til ambulant udredning for okkult kræft, fortæller Klaus Friis Andersen og understreger, at tidligere ville han have været nødt til at indlægge en patient med tilsvarende symptomer til nærmere undersøgelser. Ideel løsning Derfor betegner han regionshospitalets tilbud om ambulant ekspresudredning af okkult kræft som en ideel løsning for langt de fleste patienter. De slipper for at blive indlagt og undgår belastende ventetider på diverse undersøgelser. For de praktiserende læger er det diagnostiske center også en rednings- Juni 2011 tæt på kræft 7
8 tema Hurtige diagnoser Blæksprutter i aktion planke, for vi er jo alle interesseret i hurtigst muligt at få stillet den rigtige diagnose. Okkult kræft Begrebet okkult kræft bruges, når læger på baggrund af forskellige symptomer får mistanke til en kræftsygdom, men hvor der ikke er en klar indikation for, hvor i kroppen kræften har sin oprindelse. Med andre ord: Symptomerne er ikke så klare, at lægen uden at ryste på hånden kan sende patienten direkte videre i et af de kendte kræftpakkeforløb, der eksempelvis omfatter bryst-, lungekræft eller kræft i tykog endetarm. Blodkræft For Anna Østergård resulterede ekspresudredningen med et utal af supplerende undersøgelser på sygehuset i Silkeborg i en hurtig diagnose, der afslørede en sjælden, men meget alvorlig og ondartet form for blodkræft. Og godt en måned efter sit første besøg hos Klaus Friis Andersen kunne hun således indlede behandlingen med kemoterapi. Ikke i Silkeborg, men på hospitalet i Viborg, som tog over, efter at diagnosen var stillet. Følte sig tryg Der er endnu ikke gået et år, siden Anna Østergård fik sin kræftdiagnose. Men i dag synes hun selv, at hun har det rigtig godt. Fra første færd har jeg følt, at der blev taget hånd om mig. Hele undersøgelsesforløbet gik så hurtigt, at jeg aldrig nåede at blive rigtig bange. Selvfølgelig vidste jeg inderst inde, at der var noget helt galt med mig. Også inden min mand fik sendt mig til lægen. I dag er jeg lykkelig over, at alt er gået så godt, siger hun. Anna Østergård passer nu sine regelmæssige kontrolbesøg og har indstillet sig på, at de skal fortsætte de næste mange år. lzi@cancer.dk I kommandocentralen fører forløbskoordinatorerne detaljeret logbog over hver eneste patient, der er henvist til ambulant udredning for en eventuel kræftsygdom. Frygten for ondartet sygdom nager, når patienterne og deres pårørende første gang møder op i den tværfaglige dagklinik, men udsigten til at få en hurtig diagnose tager toppen af det psykiske pres. Af Lone ZILStorff Foto NieLS Aage Skovbo Det er to garvede blæksprutter, der i dag kører på for fuld skrue i det, der fungerer som kommandocentralen i det diagnostiske udredningscenter på Regionshospitalet i Silkeborg. Forløbskoordinator Helena Gerfort tager imod dagens nyhenviste patienter og guider dem umiddelbart efter samtalen med den erfarne vagthavende læge i ambulatoriet videre i undersøgelsessystemet, mens kollegaen Anja Bøgelund sørger for at holde styr på, hvordan det går de mange andre patienter, der er undervejs i et udredningsforløb. Den tværfaglige dagklinik er et relativt nyt center, hvor praktiserende læger i Region Midtjylland ved mistanke om alvorlig sygdom kan henvise patienter med henblik på hurtig ambulant udredning, så den rigtige diagnose kan stilles. Centret er således centralt, når det gælder hurtig udredning af okkult kræft. Kommer til med det samme Knapt halvdelen af de patienter, der bliver henvist af deres egen læge på grund af mistanke om kræft, får deres første tid i diagnostikcentret inden for 24 timer. Resten må vente et par døgn, men for de allerflestes vedkommende indebærer lynudredningen, at de inden for ganske få uger kan få stillet den rette diagnose og derefter sendes videre i hospitalssystemet til behandling. 73-årige Ole Rentse Jensen og 62-årige Leif Steenkjær er blandt de patienter, tæt på kræft møder under et besøg i det diagnostiske center i Silkeborg, der i Region Midtjyllands hospitalsplan er tildelt opgaven som et såkaldt Center of Excellence. Radiologisk overlæge Peter Siem-Jørgensen og uddannelseslæge Lise Medrud analyserer formiddagens skanninger. 8 tæt på kræft Juni 2011
9 Selv om uroen nager hos 73-årige Ole Rentse Jensen fra Hornslet, er der overskud til en frisk bemærkning. Sygehuset har som eneste sted i Danmark samlet alle ni medicinske specialer under samme tag og kan derfor tilbyde hurtige udredningsforløb. Det udelukker ikke, at meget syge patienter bliver indlagt, men langt de fleste foretrækker ambulant udredning. En ting er at skulle igennem et utal af undersøgelser for at finde ud af, om det er en kræftsygdom, der er årsag til, at jeg skranter. Men hvis jeg tilmed var blevet indlagt, var jeg da blevet helt tosset oven i hovedet, siger Ole Rentse Jensen, der sammen med sin kone Bente Ginge Jensen for anden dag i træk har taget turen til Silkeborg fra parrets hjem i Hornslet nord for Århus. Tætpakket program Gårsdagens undersøgelsesprogram i Silkeborg var tætpakket med blandt andet diverse røntgenbilleder og ultralydsskanning. I alt tre undersøgelser på under to timer. Det er da fantastisk i stedet for at skulle gå og trækkes med undersøgelser, der kan strække sig over adskillige uger, siger Ole Rentse Jensen, der er dybt taknemmelig over, at alle løber så stærkt for at finde ud af, hvad han fejler. Alligevel plager uroen ham, og det går ud over nattesøvnen. Når man har tabt syv kilo på fire måneder, er træt som et ondt år og et tilskud af jern stadig ikke har hjulpet på den lave blodprocent og svimmelheden, må der være noget galt. Lægens plan for i dag er overskuelig. Friske blodprøver inden en knoglemarvsbiopsi. Og forude venter eksempelvis en kikkertundersøgelse af blæren. Kan også gå for hurtigt Men vi trækker den lige et par dage, selv om vi godt kan få en tid med det samme. Det hele kan også gå for hurtigt, mener hustruen Bente Ginge Jensen. Psyken og sjælen skal kunne følge med. Dette beskedne ønske har forløbskoordinator Helena Gerfort stor forståelse for. Vi fører en meget detaljeret logbog over forløbet for hver enkelt patient, også når det gælder om at tage særlige hensyn til private forhold, eller hvis en pårørende har behov for ekstra opmærksomhed og støtte, siger hun. For både Helena Gerfort og Anja Bøgelund er det yderst vigtigt hele tiden at lytte intenst til patienterne. Alle kæmper med angst og frygt for en ondartet diagnose. Nogle er i så stor krise, at tanken om selvmord ikke er fjern. Individuel omsorg Og netop fordi forløbskoordinatorerne kommer så tæt på patienterne, tilstræber de, at det altid er den samme, der følger patienten hele vejen igennem. For trods det overordnede mål om hurtig udredning skal der også være overskud til kærlig omsorg og fleksibilitet, når det gælder om at tage højde for at imødekomme den enkeltes behov. For Leif Steenkjær fra Silkeborg var det således af stor betydning at gennemføre en for længst planlagt fire ugers familieferie i Vietnam og Singapore, selv om at han netop var startet på et udredningsforløb for okkult kræft efter at have fået afkræf- Seneste fra logbogen Lungemedicinerne har nu konstateret, at Ole Rentse Jensen lider af asbestose. En lungesygdom, som skyldes indånding af asbeststøv. Desuden vil det tværfaglige team i Silkeborg have en grundig kikkertundersøgelse af hans tarmsystem. Også Leif Steenkjær er på vej til yderligere kikkertundersøgelser. Nu gælder det tyndtarmen. Leif Steenkjær tager striben af undersøgelser i stiv arm og er dybt taknemmelig over lægernes ihærdighed, når det gælder om at finde årsagen til hans store vægttab og lave blodprocent. Juni 2011 tæt på kræft 9
10 tema Hurtige diagnoser Der føres elektronisk logbog over hver patient. I dag er forløbskoordinator Helena Gerfort pennefører, mens kollegaen Anja Bøgelund er med på sidelinjen. Overlæge Birgit Larsen har nye oplysninger om en patient. Ledende overlæge Ulrich Fredberg lytter med. tet en første mistanke om en gigtsygdom. Ligesom ved tidligere besøg har Leif Steenkjær sin kone Else med i dag. Jeg er med af lyst, for jeg synes ikke, at Leif er rask, selv om han nødig vil indrømme det, siger Else Steenkjær. Besked samme dag Leif Steenkjær har inden for det sidste halve år tabt 10 kilo. Hans blodprocent er vedvarende for lav, og nu har en CT-skanning vist forandringer i luftvejene. Svarene fra dagens yderligere undersøgelser skal drøftes på den tværfaglige lægekonference om få timer. I løbet af eftermiddagen vil den vagthavende læge i ambulatoriet, Brian Bridal Løgstrup, ringe Leif Steenkjær op hjemme for at viderebringe ham resultatet og fortælle om det videre forløb. Begge mine brødre er døde af kræft, og nu har sygdommen også ramt min søster, så kræften ligger og lurer i vores familie, siger Leif Steenkjær, der for nylig trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Tilfredsheden med den ambulante udredning er stor hos ægteparret Steenkjær. Vi har virkelig følt os taget hånd om fra første færd, siger de samstemmende. Især værdsætter de lægens hurtige tilbagemeldinger hver gang, der foreligger nye undersøgelsesresultater. Ingen ventetid på CT-skanning Ifølge overlæge Birgit Larsen er en af fordelene ved det tværfaglige samarbejde i centret, at der kan reageres enormt hurtigt, hvis eksempelvis en ultralydsskanning afslører noget suspekt. CT-skanning udføres som regel samme dag eller inden for højst to hverdage, hvis ultralydsskanningen viser spredning Leif Steenkjær aftaler tid til supplerende undersøgelser med sin forløbskoordinator. eller tyder på alvorlige forandringer, forklarer hun. Det diagnostiske center i Silkeborg modtager i øjeblikket et halvt hundrede patienter fra nærområdet hver måned, alle henvist af deres praktiserende læge på grund af mistanke om okkult kræft. For procents vedkommende viser udredningen, at de rent faktisk har kræft. Stigende interesse Vi mærker en stadig stigende interesse for vores tilbud om hurtig ambulant udredning ved mistanke om alvorlig sygdom. Allerede nu kommer der sågar patienter fra Københavnsområdet og Fyn, fortæller ledende overlæge på medicinsk afdeling, Ulrich Fredberg. Læger fra samtlige medicinske specialer i centret mødes to gange dagligt for at konferere om de patienter, der er under udredning. På den måde er man hele tiden ajour med patientforløbene. Også når det drejer sig om udredningen af det stadig stigende antal danskere, der lider af flere alvorlige sygdomme på en gang. Det skønnes, at op imod 40 procent af alle kræftpatienter samtidig har en alvorlig kronisk lidelse det, man kalder komorbiditet. Og mens mange i dag kan leve længere med deres kræftsygdom end tidligere, så har denne store gruppe af patienter med komorbiditet ikke fået forlænget overlevelsen nævneværdigt de sidste 10 år. lzi@cancer.dk 10 tæt på kræft Juni 2011
11 kort nyt Regional kemoterapi til flere patienter På Herlev Hospital, Århus Sygehus og også snart på Odense Universitetshospital tilbyder man regional kemoterapi til kvinder med brystkræft, hvor sygdommen enten kun har spredt sig til leveren eller til både lever og knogler. Kræft i galdeblære og galdegange sidder i galdesystemet i leveren. Til denne patientgruppe tilbyder Herlev Hospital forsøgsbehandling med regional kombinationskemoterapi og ny biologisk terapi. Herlev Hospital har også en ny behandlingsforskrift klar med lever-regional kemoterapi til patienter med andre kræftsvulster, som har spredt sig til leveren. Man satser primært på behandling af patienter med tyk- og endetarmskræft, der har fået metastaser i leveren. Der er nemlig tale om en stor patientgruppe, og de har mulighed for at blive raske, hvis metastaserne i leveren kan fjernes. Læs mere på Livet skal leves til man dør Livet skal leves, selv om man er alvorligt syg af kræft. Men i dag er der desværre begrænset forskningsbaseret viden om, hvordan sundhedsvæsenet kan blive bedre til at hjælpe uhelbredeligt syge kræftpatienter, som ikke er tæt på at skulle dø. Det søger ph.d. studerende Lisbeth Sølver fra Bispebjerg Hospital at råde bod på. Ud fra de indledende resultater af hendes undersøgelse ser en stor del af problemet ud til at være, at der mangler planer og rammer for hjælp og støtte efter, at den kræftramte er udskrevet. De mangler viden om, hvad de kan få hjælp til, hvem de kan henvende sig til og hvor. I dag skal man selv være meget opsøgende, og det magter de færreste. Ifølge Lisbeth Sølver er der derfor behov for et stort tværfagligt samarbejde mellem praktiserende læger, hjemmesygeplejersker og fysioterapeuter. Kræftens Bekæmpelse støtter hendes forskning med kr. Kræftoverlevere får sunde børn Mange, som er blevet behandlet for kræft i barn- eller ungdommen, frygter, at deres børn også vil få kræft. Men den frygt behøver de ikke have. Det viser det hidtil største studie på området. Forskere på det finske cancerregister har fulgt patienter, som var blevet diagnosticeret med kræft, mens de var under 35 år i perioden 1953 til Vi kan meget sikkert sige, at kræftoverleveres børn ikke er i en særlig risikogruppe for at få kræft. Det er dejligt at få manet den usikkerhed i jorden, siger seniorforsker Jeanette Falck Winther fra Kræftens Bekæmpelse. Eneste undtagelse er de få procent af patienterne, som har haft en arvelig kræftsygdom i deres barndom. De nedarver den samme risiko til deres børn. Juni 2011 tæt på kræft 11
12 ellere tre gode måneder end seks i kemo 71-årige Otto Hansen har uhelbredelig tarmkræft. Faktisk fik han at vide, at han kun havde mellem tre og seks måneder tilbage at leve i. Det er nu halvandet år siden, og han lever stadigvæk fuldstændig, som han plejer. For at kunne gøre det, har han sagt nej til mere kemoterapi. Det tog for meget af livskvaliteten. Af Mai Brandi Ludvigsen Foto Jesper Kristensen Hvor meget skal man gå igennem for at få lov til at leve? Det har optaget Otto Hansen meget, siden han for halvandet år siden fik konstateret tarmkræft. Ikke så meget som mange går igennem, er han nået frem til. Han har snakket med mange, blandt andet to 80-årige kvinder, som var på samme krydstogt som Otto Hansen og hans kone Inger. Begge havde mistet deres mænd på grund af kræft, og set i bakspejlet ville de nok have valgt anderledes. Deres mænd fik simpelthen for lidt ud af kemoterapien. Otto Hansen synes, at der er for lidt fokus på livskvalitet, og efter sit eget bekendtskab med kemoterapi har han besluttet, at han vil have det godt frem for et længere liv. Jeg ved godt, at det er populært at sige, at nu skal vi leve livet, men det har jeg altid gjort. Jeg er meget meget glad for mit liv, og jeg vil leve det fuldt ud, ind til jeg bliver træt og indser, at jeg skal dø. Jeg bliver nok ikke 80 år, men det kan da være, at jeg er i live om et år, siger Otto Hansen, der er landmand. At der måske kun er et og ikke 10 år tilbage, kan han godt leve med, selv om det havde været dejligt med flere. Jeg vil meget gerne blive ved med at leve, men jeg er ikke bange for at dø. Jeg er aldrig vågnet om natten med mareridt. Det troede jeg, at jeg ville. Mellem tre og seks måneder tilbage Der var da ellers nok at få mareridt over i slutningen af 2009, hvor Otto Hansen opdagede, at han havde blod i afføringen. Han ringede til sin læge med det samme og fik en tid en time efter. En koloskopi fem dage senere afslørede en lille svulst, som lægen fortalte kunne være kræft. Så da Otto Hansen tog af sted til samtale om resultaterne af en skanning, var han allerede forberedt på, at det nok var kræft, og at han måske skulle opereres. Beskeden var dog langt værre. Otto Hansen, som på ingen måde kunne mærke, at han var syg, fik at vide, at kræften havde spredt sig til leveren, og at der ikke var noget at gøre. Han havde mellem tre og seks måneder tilbage at leve i. Jeg blev så gal så gal. Det er fuldstændig uacceptabelt at få sådan en besked. Jeg kunne jo ikke engang mærke, at jeg var syg. Lægen har puttet mig ind i noget statistik, og det har så slået fuldstændig fejl. Men jeg troede jo på det. Jeg troede, at jeg skulle dø om tre måneder, siger Otto Hansen. I 14 dage var han så gal og fortvivlet, at han godt kan forstå, at sådan en besked får nogle til at føle, at livet er så uoverskueligt, at de gerne vil dø hurtigst muligt. Heldigvis sørgede sygeplejersken, som var med til samtalen, for, at han kom til at tale med en anden læge. Han anbefalede kemoterapi, og Otto var parat til at gå i krig og sagde ja. De tilbød mig ni behandlinger, og efter seks sagde jeg stop. Jeg fik meget lidt ud 12 tæt på kræft Juni 2011
Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.
Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereHIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET
HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.
Læs mereANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES
ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereKræftrådgivningen i Lyngby
Kontaktoplysninger til Brystkræftgruppen i Lyngby Har du behov for at tale med en vejleder, kontakt da: Birgitte Behrendt Kutter Administrativ koordinator Tlf. 45 97 4 15 E-mail: bbl@cancer.dk Kræftens
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mere21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'
21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereInformation til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereAlle fotos er modelfotos.
LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs merePORTRÆT // LIVTAG #6 2011
P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereTransskribering af samtale 1
Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereHIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv
HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereBetændelse i ryggens knogler
Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?
DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereMarys historie. Klage fra en bitter patient
Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mere12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark
Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs mereFra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet
Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden
Læs mereMit barnebarn stammer
Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereMikkel og Line får stråler
Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De
Læs mereDen sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer.
Den sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er
Læs mere1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen
Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du
Læs mereKræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén
Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT Fortalt og tegnet af Lea Letén FORORD Dette er en bog om lungekræft for de mindre børn i alderen 3-6 år. Med sin ligefremme og dagligdags indfaldsvinkel giver
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereEr du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel
Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs merePernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg
Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes
Læs mereSå effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft
Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,
Læs mereLinda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5
»Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereKRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE
KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen
Læs mere