Specialeseminar KU. 8. Maj 2018

Transkript

1 Specialeseminar KU 8. Maj 2018

2 Skatteankestyrelsen som arbejdsplads Over 500 medarbejdere fordelt på lokationer i København, Odense, Silkeborg og Aalborg. Skatteankestyrelsen behandler klagesager over SKAT s afgørelser inden for både vurderings- og skatteområdet. Skatteankestyrelsen er et fælles sekretariat for Landsskatteretten og en række regionale ankenævn.

3 Specialeemner i overblik 1. Fradrag for lønudgifter og andre omkostninger i forbindelse med udvidelse eller etablering af virksomhed 2. Den skattemæssige kvalifikation ved udlejning af fast ejendom, overvejelser om erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed 3. Hævning i virksomhedsordningen rækkevidden af fristreglerne 4. Transfer pricing dokumentationspligten i den nye skattekontrollov 5. Råstofafgift på nødder i EU-retligt perspektiv

4 Fradrag for lønudgifter og andre omkostninger i forbindelse med udvidelse eller etablering af virksomhed Højesteret har i to afgørelser af 30. juni 2017, SKM HR (Lån & Spar Bank A/S) og SKM HR (A/S Arbejdernes Landsbank), udtalt, at løn til fastansatte medarbejdere, der har været beskæftiget med udvidelse eller forsøg på udvidelse af en virksomhed ud over dens hidtidige rammer, ikke kan fradrages som driftsomkostninger, men må anses for etablerings- eller anlægsudgifter. Højesteretsdommene har medført, at der i ligningslovens 8N er indsat hjemmel til fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold m.fl. Bestemmelsen har fået tilbagevirkende kraft fra og med indkomståret Det følger heraf, at bestemmelsen også får betydning for verserende klagesager. Landsskatteretten vil formentlig i slutningen af 2018 træffe afgørelse i de første sager, der ligger i kølvandet af Højesterets domme og indførelsen af ligningslovens 8N. Emnet giver mulighed for nærmere at undersøge rækkevidden af den nye lovbestemmelse, herunder om bestemmelsen har betydning for gældende praksis. Du skal således arbejdes med ny lovgivning, der påvirker centrale skatteretlige begreber og som er af stor samfundsøkonomisk betydning. Du kan læse mere i bl.a. følgende artikler: RR (Bo Ascanius) SR-skat (Inge Langhave Jeppesen) TfS 2018, 103 (Niels Winther-Sørensen) SR-skat (Inge Langhave Jeppesen) RR (Bodil Christiansen, Tommy V. Christiansen) Kontaktperson: Morten Dresig Olsen tlf eller mail MDO@sanst.dk

5 Erhvervsmæssig/ikkeerhvervsmæssig udlejning af fast ejendom En gennemgang af retstilstanden ved bedømmelsen af hvorvidt udlejning fast ejendom er erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Emnet giver mulighed for at klarlægge en udvikling i den skatteretlige kvalifikation inden for et retsområde med mange aktører og væsentlige økonomiske interesser. Der er i de seneste års praksis indikation på, at retstilstanden kan ændre sig i relation til kriterierne anvendt ved den retlige kvalifikation af udlejningsaktiviteten. SKAT har gentagne gange udfordret den principielle opfattelse af, at udlejning af fast ejendom er erhvervsmæssig aktivitet. Landsskatteretten har i sin argumentation i afgørelser indenfor dette område ligeledes muligvis åbnet for en anvendelse af overvejelser omkring intensitet og rentabilitet, som kendes fra andre sondringer mellem erhverv og ikke-erhverv. For udlejning af beskedne ejendomme har intensitet og rentabilitet allerede holdt sit indtog, hvis underskuddet ikke blot var forbigående, samt at virksomheden alene var af underordnet omfang. Vil det have en spillover-effekt på resten af området for udlejning af fast ejendom? Det er derfor relevant at afklare: 1) Kan udgangspunktet om, at udlejning af fast ejendom som hovedregel kvalificeres som erhvervsmæssig virksomhed anses for at være under pres og over tid forventes omfattet af det gængse rentabilitetskrav og intensitet? 2) Hvordan vil disse almindelige kriterier anvendt ved sondringen erhvervsmæssig vs. ikke-erhvervsmæssig udspille sig på området for fast ejendom driftsherreløn, rentabilitet, intensitet? Baggrunden for overvejelsen om, hvorvidt retstilstanden fremadrettet er usikker og under forandring, findes bl.a. i følgende nyere afgørelser: SKM LSR SKM LSR SKM LSR LSR Kendelse af 26. september 2016 Andet relevant materiale: Bemærkningerne til VSL, lovforslag nr. 107, 1985/1986 Kontaktperson: Morten Dreisig Olsen telefon eller mail mdo@sanst.dk eller Klaus Uhre, telefon eller mail klu@sanst.dk.

6 Hævning i virksomhedsordningen rækkevidden af fristreglerne Ved et nyere styresignal, SKM SKAT, har SKAT sat fokus på en forholdsvis uset fristproblematik i virksomhedsordningen, som endnu ikke er afklaret i retspraksis. Hovedreglen er, at et aktiv skal være erhvervsmæssigt for at kunne indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens 1. Undtagelser hertil er finansielle aktiver, jf. lovens 1, stk. 2, og blandet benyttede aktiver, jf. lovens 1, stk. 3. Udgangspunktet er, at vurderingen af hvorvidt et aktiv er erhvervsmæssigt eller privat foretages på det tidspunkt, hvor aktivet placeres i virksomhedsordningen. Der kan dog efterfølgende ske ændring af vilkår, ny ejendomsvurdering mv., som medfører, at et aktiv har skiftet karakter. Emnet rummer således både en gennemgang af, hvilke aktiver kan indgå i virksomhedsordningen, hvor der særligt vedrørende udlån er en del nyere praksis, samt en gennemgang af skatteforvaltningslovens 26 og 27 og SKATs henvisning til retspraksis vedrørende skattepligtige, der i deres selvangivelse har disponeret retsstridigt. Der kan foretages en undersøgelse af, hvorvidt der er et hjemmelsgrundlag for SKATs udtagning af aktiver, i det første indkomst indenfor genoptagelsesfristen. Det er særligt i de tilfælde, hvor et aktiv blev placeret i virksomhedsordningen tilbage i 2004, men SKAT først i 2018 konstaterer, at aktivet var uretmæssigt anbragt, og herefter ifølge deres princip foretager udtagning af aktivet i Emnet er behandlet i en ikke-offentliggjort afgørelse af Landsskatteretten den 22. november 2017, j. nr Landsskatteretten vil højst sandsynligt træffe afgørelse i sager, der udelukkende omhandler problematikken, senere i Du kan læse mere i bl.a. SERV SR Kontaktperson: Signe Øgendahl Beeck på tlf eller mail SOB@sanst.dk

7 Transfer pricing dokumentationspligten i den nye skattekontrollov Folketinget har med lov nr af 19. december 2017 vedtaget en ny skattekontrollov, som træder i kraft den 1. januar Loven er en del af Retssikkerhedspakke III Klar og præcis lovgivning. I den nye skattekontrollov videreføres dokumentationspligten i den gældende skattekontrollovs 3B, stk. 5. Det er således fortsat et krav, at skattepligtige udfærdiger og opbevarer skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner, jf. den nye skattekontrollovs 39, stk. 1. Formuleringen i 39, stk. 3, 1. pkt. er imidlertid ny. Heraf fremgår: Den skriftlige dokumentation efter stk. 1 skal udarbejdes løbende og senest færdiggøres på tidspunktet, hvor oplysningsskemaet skal indgives til told- og skatteforvaltningen. Spørgsmålet er, om det nye stk. 3 indebærer en skærpelse af, hvad der skal foreligge på selvangivelsestidspunktet, eller om der blot er tale om en lovfæstelse af gældende praksis, som anført af skatteministeriet i forarbejderne til den nye skattekontrollov. Følgende kan i denne forbindelse analyseres: Hvad er baggrunden for dokumentationsreglerne? Hvad har skulle foreligge på selvangivelsestidspunktet historisk set og hvad skal foreligge efter de nye regler? Hvad har OECDs Transfer Pricing Guidelines anbefalet i henholdsvis 2010 og 2017? Hvilken rolle spiller OECDs Transfer Pricing Guidelines i forhold til fortolkningen af henholdsvis skattekontrollovens 3B, stk. 5 (kommende 39) og ligningslovens 2? Hvad betyder ændringen for de verserende retssager? Emnet er behandlet i Østre Landsrets dom af 28. marts 2018 (Skatteministeriet mod Microsoft Danmark ApS). Dommen er endnu ikke offentliggjort. Dommen er anket til Højesteret. Kontaktperson: Morten Dreisig Olsen telefon eller mail mdo@sanst.dk eller Klaus Uhre, telefon eller mail klu@sanst.dk.

8 Råstofafgift på nødder i EUretligt perspektiv Den - i offentligheden meget omstridte råstofafgift på nødder mv. er interessant i et EU-retligt perspektiv. Spørgsmålet er dog, om råstofafgiften overhovedet har haft sin berettigelse i den danske lovgivning. Er reglerne i strid med EU-rettens rammer for varernes fri bevægelighed, og medfører råstofafgiften reelt en forskelsbehandling af udenlandske og danske nødder mv.? Råstofafgiften på nødder mv. blev indført i 1922 med chokolade- og sukkervareafgiftsloven, og afgiften pålægges nødder mv., der produceres (avles) i Danmark eller importeres til Danmark. Hvornår afgiften skal betales, afhænger af om varen importeres eller produceres (avles). Derudover er afgiftssatsen forskellig alt efter hvilken nød, der produceres (avles)/importeres, og i hvilken grad nødden er behandlet. Det følger af EUF-traktatens artikel 28 og artikel 30, at der er forbud mod told og andre afgifter med tilsvarende virkning ved indførsel og udførsel af varer mellem EU-lande. Af artikel 110 fremgår det, at ingen medlemsstat må pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter, som er højere end de afgifter, der direkte eller indirekte pålægges indenlandske varer. Vi ønsker en analyse af, om råstofafgiften på nødder mv., jf. den nugældende 19 i chokolade- og sukkervareafgiftsloven er i overensstemmelse med EU-traktatens nugældende artikel 28, artikel 30 og artikel 110. Emnet giver mulighed for fordybelse i afgiftsområdet. Emnet giver endvidere mulighed for en større forståelse af EU-retten, og det komplekse samspil mellem national ret og EU-ret. Kontaktperson: Henriette Glerup tlf eller mail HG@sanst.dk

9 Ansøgningsprocedure Har du spørgsmål til specialeemne 1 og 2 er du velkommen til at kontakte Morten Dreisig Olsen telefon eller mail mdo@sanst. Ved spørgsmål til specialeemne 3 er du velkommen til at kontakte Signe Øgendahl Beeck eller mail sob@sanst.dk, telefon Ved spørgsmål til specialeemne 4 er du velkommen til at kontakte Morten Dreisig Olsen telefon eller mail mdo@sanst.dk Klaus Uhre, telefon eller mail klu@sanst.dk. Har du spørgsmål til specialemne 5, er du velkommen til at kontakte Henriette Glerup telefon eller mail HG@sanst.dk. Send din ansøgning til HR, Vibeke Bak Christensen, VBC@sanst.dk: I ansøgningen skal det fremgå, hvilket specialeemne du ønsker at skrive om, og hvorfor du er motiveret for at skrive om det pågældende emne. Du skal vedhæfte dit karakterblad og angive tidspunktet for den periode, du skriver specialet indenfor. HR screener ansøgningerne og vil sammen med fagkontoret udvælge de pågældende kandidater til specialeemnet. Spørgsmål til processen kan rettes til Vibeke Bak Christensen, telefon