Produktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca tons bær og frugt.
|
|
- Olivia Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Orskov Foods Kontaktperson Bo Møller Andersen Tlf Ørbæk Produktionen i Ørbæk består af 2 hovedprodukter: frosne bær og bærpuréer til industrikunder og frugt- og bærsaft, som dels afsættes til industrikunder og dels indgår i egne detail produkter. Disse produkter sælges under varemærket Naked Fruit. Produktionen er stort set kun baseret på danske råvarer. Fabrikken håndterer årligt ca tons bær og frugt. Vær opmærksom på Det er et ønske fra Orskov Foods at det samlede antal rundvisninger med klasser begrænses til ca. 2 om året. I forbindelse med rundvisning på Orskov Food skal der gennemgås og underskrives en hygiejne-erklæring, som skal efterleves under besøget (er vedlagt som bilag) Alle elever skal under besøget være iført kittel og hårnet. Laver eleverne en Google billed-søgning på produktet Naked fruit, som er produkt navnet på Orskov Foods most og juice, vil der bl.a. fremkomme nogle meget pornografiske billeder.
2 Undervisningsforløb om varedeklarationer og konservering Udarbejdet af Christian Uggerby, 4kløverskolen Introduktion. Undervisningsforløbet er især knyttet til faget fysik/kemi men med store muligheder for tværfaglige forløb med bl.a. fagene biologi og geografi. Som en del af forløbet kan der aftales en rundvisning på Orskov Foods fabrik i Ørbæk, afhængig af tidspunktet på året er der forskellige dele af produktionen, der lægges vægt på. Som eksempel kan nævnes perioden september til slut oktober, hvor der indleveres æbler fra private haver. I denne periode kunne hovedvægten ligge på produktionen af Orskov Foods juice og most serie med navnet: Naked Fruit Kernen i dette forløb er Varedeklarationer og konservering Mål for undervisningen Eleverne skal: Arbejde med læsning af faglige tekster på relevante hjemmesider. Kunne redegøre for indholdet af en varedeklaration. Kunne redegøre for energiindholdet i Kulhydrat, Protein og Fedt. Få et indblik i Orskov Foods produktion og historie. Kende til og kunne forklare centrale begreber i forhold til produktion af fødevarer. Kunne anvende biologiske og kemiske begreber til beskrivelse af produktionen. Kunne gennemføre enkelte forsøg, der viser delelementer af produktionen. Rammerne Forløbet er tilpasset klasses fysikundervisning og kan med fordel inddrages som en del af et emne om spiselig kemi. Varighed 3 4 dobbeltlektioner plus eventuelt besøg på Orskov Foods produktionsanlæg i Ørbæk. Forenklede fælles mål i forløbet Der bliver i dette forløb bl.a. arbejdet med følgende punkter i forenklede fælles mål (FFM) i fagene Fysik/kemi, Biologi og Geografi. Fysik/kemi Energiomsætning Partikler, bølger og stråling Stof og stofkredsløb Jorden og universet
3 Biologi Mikrobiologi Anvendelse af naturgrundlaget Geografi Demografi og Erhverv Jordkloden og dens klima Naturgrundlag og levevilkår Centrale faglige begreber I dette forløb er de centrale begreber: Varedeklaration, kulhydrat, protein, fedt, pasteurisering og konservering. Elevernes forudsætninger Eleverne skal kende til de relevante grundstoffer og opbygningen af enkle molekyler. Det vil også være til stor hjælp for eleverne, hvis de kender til reaktionsligninger. Derudover vil gode laboratorievaner være et must.
4 1. og 2. lektion Emnet introduceres og målene gennemgås med eleverne. Emnet indledes med en snak om hvad en varedeklaration er og skal indeholde. Der kigges evt. på forskellige varedeklarationer. Der følges op med en snak om energi-indholdet i henholdsvis kulhydrat, protein og fedt. (Øvelse 1A) Eleverne arbejder med udregning af energi-indholdet af kulhydrat, protein og fedt i forskellige varedeklarationer. (Øvelse 1B) Der snakkes om anbefalet energi indtag. /danske-naeringsstofsanbefalinger/#headeraaaa Der afsluttes med et kig på Fødevarestyrelsen kampagne 6 om dagen og 4. lektion Indledes med en snak om hvad E-numre er. Der laves en opgave om E-numre. (Øvelse 2) Dette leder frem til en snak om hvad konservering er og hvilke konserveringsmåder, der er. Produktionslinjen på Orskov Food bruges til at binde de efterfølgende forsøg op på. Der laves et forsøg med påvisning af stivelse. (Øvelse 3) Der startes op på et forsøg om indfrysning af frugt og grønt. (Øvelse 4) 5. og 6. lektion Forsøget om indfrysning af frugt og grønt fortsættes. Der laves et forsøg med pasteurisering. (Øvelse 5) Der laves en introduktion til et evt. besøg på Orskov Foods fabrik i Ørbæk. 7. og 8. lektion Rundvisning på Orskov Foods fabrik i Ørbæk med indsamling af information. 9. og 10. lektion Opsamling på alle forsøgene med tilknytning til Orskov Food o Snak om de enkelte forsøg med en perspektivering til produktionslinjen på Orskov Food i Ørbæk.
5 Øvelse 1A Udregning af energiprocenter Energiprocenter Den energi, vi får fra maden, kommer fra fedt, kulhydrat, protein og alkohol. Hvor mange procent af madens samlede energiindhold, der kommer fra hver af de enkelte næringsstoffer, fedt, protein, kulhydrat og alkohol angives ved en energiprocent, E%. Energiprocenter fortæller, om man spiser sundt Energiprocenterne kan bruges til at vurdere, om maden er sund lever op til de anbefalinger, der gælder for en sund kostsammensætning. Det anbefales, at i sund kost bør højst 30 % af energien komme fra fedt % bør komme fra kulhydrat og % fra protein. Hvor meget energi er der i fedt, protein og kulhydrat? 1g fedt = 37 kj 1g protein = 17 kj 1g Kulhydrat = 17 kj Beregning af energiprocenter Når man vi finde energiprocenten (E%) i forskellige fødevarer kan det gøres på følgende måde. 1. Find først ud af hvor meget energi (kj) der er i 100g af fødevaren 2. Find herefter ud af hvor mange gram fedt, protein og kulhydrat der er i produktet. 3. Udregn nu hvor meget energi (kj) man får fra henholdsvis fedt, protein og kulhydrat hvis man spiser 100g af produktet 4. Udregn nu hvor mange procent henholdsvis fedt, protein og kulhydrat udgøre af den samlede mængde energi. Eksempel - Makrel i tomat 100g giver 720 kj Fedt = 12g Protein = 13g Kulhydrat = 3,5g 12 x 37 = 444 kj 13 x 17 = 221 kj 3,5 x 17 = 59,5 kj Fedt: 444/720 x 100% = 61,7% Protein: 221/720 x 100% = 30,7% Kulhydrat: 59,5/720 x 100% = 8,3%
6 Øvelse 1B Udregning af energiprocenterne i 3 fødevarer Du skal beregne energiprocenterne i 3 fødevarer ud fra deres varedeklaration. Fødevarer 1 Navn: Samlet energi indhold i 100g af fødevaren Indhold i g Indhold i kj Udregning af E% E% Kulhydrat Protein Fedt Fødevarer 2 Navn: Samlet energi indhold i 100g af fødevaren Indhold i g Indhold i kj Udregning af E% E% Kulhydrat Protein Fedt Fødevarer 3 Navn: Samlet energi indhold i 100g af fødevaren Indhold i g Indhold i kj Udregning af E% E% Kulhydrat Protein Fedt Hvilke(n) af dine 3 fødevarer vil du betegne som sund?
7 Andre E 290 E 280 E 270 E 260 E 250 E 249 E 230 E 228 E 224 E 210 E 200 Øvelse 2 E-numre Undersøg forskellige grupper af fødevarer for konserveringsmidler Hyppigt anvendte konserveringsmidler har nummer E 200, E 210, E 224, E 228, E 230, E 249, E 250, E 260, E 270, E 280 og E 290 Besøg din lokale dagligvarebutik for at undersøge hvilke konserveringsmidler der er brugt i følgende fødevarer: Sæt kryds i skemaet Juice Sodavand Kødpølse, pølser Mayonaise, Dressing Brød Kager Marmelade, Syltetøj Ost Hvorfor tilsætter man konserveringsmiddel til fødevarer?
8 Øvelse 3 Påvisning af stivelse og glukose Sådan påviser du stivelse og glukose Stivelse: Hæld 5 ml stivelsesopløsning i et reagensglas og tilsæt 2 dråber iod-opløsning Tegning fra Ny Prisma 8 Kopimappe Bliver prøven blå-sort har du påvist stivelse Glukose: Hæld 5 ml glukoseopløsning i et reagensglas og tilsæt 5 ml benedicts opløsning. Sæt blandingen i et vandbad og opvarm det i nogle minutter. Du har påvist glukose, hvis der kommer et rødt bundfald Tegning fra Ny Prisma 8 Kopimappe Prøv nu at påvise stivelse og glukose af forskellige fødevarer: Skriv hvilken fødevarer du har valgt og sæt kryds ved henholdsvis stivelse og glukose hvis du påviser det Fødvarer Stivelse Glukose
9 Øvelse 4 Indfrysning af fødevarer Du skal i dette forsøg se på hvad der sker når man indfryser en fødevarer. Forsøget sættes i gang i dag og færdiggøres næste gang du har fysik/kemi. 1 - Tag en gulerod og læg den i fryseren. Hvad tror du der sker med guleroden? (Svares der på første dag) Hvad er der sket med guleroden når du har tøet den op? (Svares der på anden dag) Hvorfor er dette sket? Billede fra colourbox.dk
10 Øvelse 5 - Pasteurisering Du skal i dette forsøg se hvordan varme kan påvirke holdbarheden af en fødevarer: Du skal lave 2 ens blandinger. Forsøget kan gennemføres med friskpresset æblemost. Blandingen: I en 500 ml kolbe hældes 200 ml vand op. Derefter tilsættes du 25 g sukker og g frisk gær. Rør rundt indtil gær og sukker er opløst. Stil nu den første blanding et lunt sted. Den anden blanding varmes op til mellem 75 o C og 80 o C i 2 minutter. Herefter stilles den anden blanding ved siden af den første. Iagttagelser: Beskriv blandingernes udseende og lugt. Hvad er der sket med blandingerne efter 20 minutter? Blanding 1: Blanding 2: Hvad er der sket med blandingerne efter 1 time? Blanding 1: Blanding 2: Hvad er der sket med blandingerne efter en dag? Blanding 1: Blanding 2: Hvad er der sket med blandingerne efter en uge? Blanding 1: Blanding 2:
11 Hvad har varmen gjort ved den anden blanding?
12 Øvelse 6 Produktion på Orskov Food Denne øvelse knytter sig til et besøg på Orskov Food i Ørbæk. Du skal ved hjælp af tegninger, billeder og tekst lave en beskrivelse af den proces, som frugten kommer igennem ved Orskov Food I Ørbæk. Billede fra Orskovfoods.com Billede fra colourbox.dk Billede fra Orskovfoods.com
13 Ekstraopgave nr. 1 Fotosyntese a) Sæt kryds ved den afstemte reaktionsligning. H 2 O + CO 2 C 6 H 12 O 6 + O 2 4H 2 O + 2CO 2 C 6 H 12 O 6 + 2O 2 Billede fra colourbox.dk 6H 2 O + 6CO 2 C 6 H 12 O 6 + 6O 2 b) Beskriv med egne ord, hvad der sker ifølge den afstamte reaktionsligning. c) Du skal indsætte de manglende ord på de rigtige pladser. Ord der skal sættes ind. sikarene næringssalte livsfunktioner stivelse rodhårene vedkarene fotosyntese ledningsstrenge transpiration druesukker forbrænding Planter har transportsystemer. Vand og opløste Optages gennem. Transporten finder sted gennem som består af sikar og vedkar. Vand og næringssalte transporteres gennem. Vandtab fra bladene kaldes og er årsag til, at vandet trækkes fra rødderne og op gennem planten. Gennem transporteres opløst fra bladene, hvor det er dannet ved, til resten af planten. Sukkeret indeholder energi til plantens forskellige. Processen,
14 hvor sukker omdannes til energi, kaldes ånding eller. Sukker kan også omdannes til, som oplagres i forrådsorganer.
15 Ekstraopgave nr. 2 Klimazoner og Erhvervsfordeling a) Du skal farve klimabælterne på kortet. Tropisk = rød Subtropisk = gul Tempereret = grøn Polar = blå Billede fra Tjek på geografien - kopimappe b) Indtegn på kortet hvor Orskov Foods fabrikker ligger placeret. c) Hvilke klimazoner ligger Orskov Foods fabrikker i? Man deler erhverv op i tre kategorier. Primærerhverv, som f.eks. frugtavl, minedrift og fiskeri. Sekundærerhverv, som f.eks. forarbejdning af fødevarer, håndværkere og industri. Tertiæreerhverv, som f.eks. læger, butiksassistent og lærer. d) Hvilken af de tre kategorier er der flest af i Danmark? e) Hvilken af de tre kategorier hører Orskov Food til?
Koppers. Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark. Plant Manager
Koppers Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark Kontaktperson Dan Baade-Pedersen Plant Manager Tel +45 63 31 31 75 Mobile +45 20 10 89 00 PedersenDB@koppers.eu
Læs mereHold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.
Fysik og kemi. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og
Læs mereSamarbejde mellem skoler og virksomheder. Undervisningsidéer til samarbejde med udvalgte virksomheder i Nyborg Kommune
Samarbejde mellem skoler og virksomheder Undervisningsidéer til samarbejde med udvalgte virksomheder i Nyborg Kommune 10.11.2015 Version 10.11.15 Indholdsfortegnelse Forord... 5 NFS... 6 Undervisningsforløb
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereHvad skal der stå på varen?
Varedeklarationer Hvad skal der stå på varen? Det er lovpligtigt at deklarere mad- og drikkevarer, der sælges i Danmark. Deklarationen skal være letlæselig og på dansk eller et sprog, der til forveksling
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereSpiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Fødevarens energiindhold er angivet på varedeklarationen. Hvilken måleenhed angiver energiindhold i fødevarer? Sæt et kryds. kilogram
Læs mereOpgave 1.1 1 KemiForlaget
Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereByg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler.
Molekyler af alkohol Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler. 3.1 7.1 - Molekylbyggesæt Byg alkohol-molekyler med 1, 2 og 3 C-atomer og 1 OH-gruppe. Tegn deres stregformler her,
Læs mereNæringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?
Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du
Læs mereMADKEMI Et undervisningsforløb til natur/teknik
GD TIL NATURFAG Elevmateriale MADKEMI Et undervisningsforløb til natur/teknik 5. 6. KLASSETRIN Mad er også kemi Udviklet af: Inger Wøldike Bentley og Kirsten Wøldike. Redaktion: Erland Andersen, Jesper
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereIndledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.
1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,
Læs merewww.aalborg-friskole.dk
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for 9. klasse Fysik/Kemi 12/13 Materialer: Ny Prisma 9 Ny Prisma 9 kopimappe Undervisningen
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereMadkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97
Madkemi-forsøg Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Blodsukker Bakteriedyrkning Simpel forbrændingskonstatering Forbrænding hos mennesket Vand og kuldioxid Proteiner
Læs mereFælles mål 1 : Tværfaglighed:
Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling
Læs mereMADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER
4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
Læs mereÅrsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016
Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016 Fagformål for Natur/teknik: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereAktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin
Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.
Læs mereÅrsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden
Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende
Læs mere9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver
Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske
Læs mereFotosyntese og respiration, 7.-9.kl.
BIOLOGI Fotosyntese og respiration, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer 1. Eleverne skal kunne fortælle hvor organismers livsbetingelser organismers livsfunktioner
Læs mereBeregning af Energibehov og Mellemmåltid
Beregninger - 2 1 2 Beregning af Energibehov og Mellemmåltid 1. Eksempel: Tove Jensen (fra sidst) 2. Energibehov: 6960 kj Energibehov= Basalstofskifte x Fysisk Aktivitetsniveau (øgning i energibehov) 3.
Læs mereFællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi
Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Pæd. konsulent Brian Ravnborg brr@ucn.dk 72690855 Vejr og klima 8. klasse Fysik/kemi - Geografi anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen
Læs merePrøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10
Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 1. Hvad hedder den proces der foregår i planternes blade når energi fra solen omdannes til glukose? Fotosyntese 2. Hvorfor er cellemembranen afgørende for
Læs mereBesøgsprogram. Opgaver
Fra Affald til Energi, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, ressourcer, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem handson oplevelser at give dem en forståelse
Læs mereEnergiens vej til mennesket
Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet
Læs mereArtikel 1: Energi og sukker
Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.
Læs mereTeori 10. KlasseCenter Vesthimmerland
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;
Læs mereProjekt om sundhed. Fedme og overvægt
Projekt om sundhed Fedme og overvægt I rapporten vil der blive set nærmere på betydende faktorer for fedme og overvægt. Efterfølgende vil kendte og anerkendte målemetoder til udregning af fedtprocent præsenteres.
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som
Læs mereviden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8
viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mere2 år efter overvægtskirurgi
2 år efter overvægtskirurgi Typiske problemstillinger Utryghed omkring komplikationer Hvad kan jeg forvente af fremtiden? Risiko for gensyn med gamle vaner og vægtøgning Risiko for mangel på næringsstoffer
Læs mereNavn: Alliancegrød. Nettovægt: 200 g.
Navn: Alliancegrød. Ingredienser: Vand, Hindbær, Saft (Sukker, Saft fra koncentrat (æble-, rød drue-, ribs-, lilla gulerod-, citron-, solbær-, hyldebær- og kirsebær)), Solbær, Sukker, Ribs, Mod.tapiocastivelse.
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mereProviantplanlægning:
Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig KiloJoule (KJ) eller KiloCalorier (Kcal). Omregningsfaktoren er 4.2, hvilket vil
Læs mereERNÆRINGSPRODUKTER. Ernæringen du behøver Smagen du vil ha
ERNÆRINGSPRODUKTER Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt, og kombineret med
Læs mereÅrsplan for Sciencefagene i udskolingen
For skoleåret 2013-2014 på Skovgårdsskolen Mål: Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne opnår indsigt og tilegner sig viden i vigtige fænomener og sammenhænge i naturen,
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereGod smag, der styrker din krop
Arla Protin God smag, der styrker din krop til patienter og pårørende Med Valleprotein Serveringsforslag: Gifflar Et par gifflar er godt selskab til Arla Protin. De giver masser af energi (kalorier), er
Læs mereKrop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi
Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Oktober 2012. Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Oktober 2012 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs mereHVOR FORSVINDER RØGEN HEN?
KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? 36 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 37 Kapitel 4: Indhold: Dette kapitel ligger især vægt på, hvordan partiklerne og gasserne i røgen
Læs mereÅrsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Læs mereEn guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.
En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Nr. 47 397 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring Maj 2013
Læs merePædagogisk it-vejleder uddannelse. Tema 2, opgave 3 vurdering af digitale læremidler. Jacob Kjær Hansen 2006/2007 Side 1 af 10
Indledning Henvendelsen kommer fra en lærer der bla. underviser i hjemkundskab og idræt, og med udgangspunkt i disse fag har hun overvejet om kostberegningsprogrammet Kend din kost er en investering værd.
Læs mereSlutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereSpis brød til... Opgaveark. Opgaveark til Spis brød til... Opgave 4 side 1
Spis brød til... Opgaveark Opgaveark til Spis brød til... Opgave 4 side 1 Opgave 4: Hvad er madkvalitet? Et æble er ikke bare et æble. Æbler kan være røde, gule eller grønne, store eller små, sure eller
Læs mere5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192
5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur/teknologi. I det kommende år arbejder fagteamet med videre udvikling af undervisningen
Læs mereOpskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel!
Sportsbolle Sportsdrik Smoothie Nøddemix Knækbrød Sportsbolle Snack fad Guacamole Ernæringsenheden Holstebro Elitesport 2011 Opskrifter Unge & elitesport Opskrifter Unge & elitesport Smoothie ½ liter Supergod
Læs mereDanskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.
Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke
Læs mereEn guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.
En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end
Læs mereÅrsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:
Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereLokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe
Nemme veje til mere energi i maden Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe Kom smør eller olie i grød og kartoffelmos Kom fløde og pasteuriserede æggeblommer i færdigkøbt koldskål Kom fløde i kakaomælk
Læs mereMAD-SVIN-ERI. 1 sund 2 3 4 5 6 7 8 9 10 usund 1 GUS
MAD-SVIN-ERI Hvad vi skal lave er nu er at vi skal være mad detektiver, vi skal undersøge hvor sund eller usund mad er. Du vil sikkert blive overrasket. 1. Hvad tror du er sund og usund mad? Du har nu
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste
August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De
Læs mereDaglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereLet & Lækkert. 5 nye opskrifter på lette og lækre kager med Hermesetas SteviaSweet
Let & Lækkert 5 nye opskrifter på lette og lækre kager med Hermesetas SteviaSweet Nyd den rene søde smag i Hermesetas SteviaSweet. Steviol Glykosid som er et udtræk fra Steviaplanten produceres for Hermesetas
Læs mereHvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?
3 Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? Hvad vil det sige, at maden skal variere? Går I til noget sport i jeres fritid?
Læs mereGæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C
Molekyler af alkohol Byg molekylerne af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler Byg alkoholmolekyler med 1, 2 og 3 C atomer og 1 OH gruppe. Tegn deres stregformler her og skriv navnet ved. Byg
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereFamilie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 312 Offentligt Den 30.august 2005 Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark Indledning
Læs mere,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner.
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ,OWýRJýFDUERQGLR[LG Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. Disse tre forbindelser kan samles under det overordnede
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,
Læs mereSpis brød til... Opgaveark. Opgaveark til Spis brød til... Opgave 5 side 1
Spis brød til... Opgaveark Opgaveark til Spis brød til... Opgave 5 side 1 Opgave 5: Eksperimenter med brød I denne opgave skal du bage. Hvad du vælger at komme i (ingredienser), og de forskellige måder
Læs mereÅrsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09.
Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09. Uge 34: Introduktion til faget Vi taler om, hvad hjemkundskabsfaget går ud på og om, hvilke regler der er i hjemkundskabslokalet. Vi går ned og ser lokalet og
Læs mereÅrsplan 9. Klasse Fysik/Kemi Skoleåret 2016/17
Lærer: Anders. Undervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens fælles mål. Tema: Energi Uge 32-34 5 Eleven kan anvende og vurdere forskellige energimodeller Eleven har viden om energiformer og forsyning.
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereNår du skal tage på. små energirige måltider hver dag.
Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre
Læs mereKort om Eksponentielle Sammenhænge
Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.
Læs mereBørnebyens kostpolitik
Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken
Læs mereType 1-diabetes hos børn og unge
EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES
Læs mereHvor kommer energien fra?
Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve
Læs mereArtikel 2: Kulhydratkemi
Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereFysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
Læs mereÅrsplaner for undervisning i fysik/kemi, biologi og Geografi
Søg i emner Årsplaner for undervisning i fysik/kemi, biologi og Geografi 6. - 7. klasse 2017/2018 Geografi Biologi Fysik/kemi August 32 33 Den livgivende Jord mineraler, humus og kulstof i kredsløb med
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2013/2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig
Læs mereEnergiopgave til uge 44
Energiopgave til uge 44 Sonja Prühs Opgave 1) Beskriv en energistrøm med de forskellige energiformer energistrømmen går igennem fra solen til jorden og tilbage til universet. Energistrømmen I vælger skal
Læs mereKostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole
Kostpolitik for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Mad og måltider er ofte lig med glæde, nydelse og fællesskab. Det er alle vigtige elementer i oplevelsen af det gode efterskole- og højskoleliv.
Læs mereMADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG
1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.
Læs mereKræmmerhusets mad- og måltidspolitik
Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Overordnede rammer - visioner og mål for politikken Formålet med at have en mad- og måltidspolitik i Kræmmerhuset er at sikre den ernæringsmæssige kvalitet af den mad,
Læs mereMariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik
Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres
Læs mereDin årsplan er gemt
2018-2019 Din årsplan er gemt Geografi Biologi Fysik/kemi August 33 34 Lost at bruge, læse og lave kort Dyrenes verden tilpasninger og forskellighed En verden af atomer grundstoffer, atomer og molekyler
Læs mereKostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E
Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.
Læs mereForløbet består af 7 fagtekster, 12 opgaver, tip en 12 er, 5 praktiske aktiviteter, flere kemi-sudokuer og en mindre skriftlig elevopgave.
Atomer og molekyler Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: I forløbet Atomer og molekyler arbejdes der med helt grundlæggende kemiske begreber omkring stofopbygning, derfor bør temaet placeres
Læs mereOptimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning.
Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Hvad skal I så høre om? Hvorfor løber du? Det at have et mål med træningen. Den bevidste udøver. Træningsfysiologi. Aerob kapacitet og
Læs mereIntroduktion. Arbejdsspørgsmål til film
OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet
Læs mere