MED UDGANGSPUNKT I STEDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MED UDGANGSPUNKT I STEDET"

Transkript

1 MED UDGANGSPUNKT I STEDET Mulighedernes Land og det nye landdistriktsparadigme MULIGHEDERNES LAND

2 Med udgangspunkt i stedet, Mulighedernes Land og det nye landdistriktsparadigme er udgivet af Realdania. Publikationen er udarbejdet af Hausenberg ApS i samarbejde med Karen Skou, Realdania. Herudover er seniorrådgiver Hanne W. Tanvig fra Skov & Landskab, Københavns Universitet medforfatter på afsnittet Forskningsverdenen. Layout af Hausenberg ApS. Udgivet april 2008, trykt i 300 eksemplarer. Kontakt Projektsekretariat ved Hausenberg: Signe Sloth Hansen: / Realdania: Karen Skou: / Illustrationer Forside: istockphoto, Jean Schweitzer, s. 4: istockphoto, Knud Nielsen; s. 10: istockphoto, Irina Korshunova s. 15: istockphoto, Jean Schweitzer; s.16: Holm, Kristiansund 2003 s. 17: Riksantikvarieämbetet, Jan Norrman, 1988; s. 19: Julian Ross, s. 23, 24 og 25: Thomas Højrup; s. 30: s. 33: Naturnet s. 34: Baumkronenweg; s. 35: Toerisme Limburg; s. 41: Ludlow Town Council s. 44 og 45: Regionalentwicklungsverband Eferdings; s. 47 og 48: Trisurf, North West Devon LEADER+ s. 52 og 53: Noord-Beveland Toerisme; s. 57: Oliver Sajons; s. 61, 62 og 63: Forestry Commision Scotland Øvrige fotos af Hausenberg ApS ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Forord s. 5 Det nye landdistriktsparadigme s. 6 Forskningsverdenen s. 8 Best-practice til inspiration s. 14 Artikler: Stilhedens potentiale s. 16 Kooperativer den tredje sektor s. 19 Komplementaritet samarbejde mellem landsbyer s. 23 Fortidens potentiale s. 27 Tilgængelighed iscenesættelse som strategi s. 33 Slow Cities i kontrast til storbyernes fart s. 38 Ung på landet udvikling med og for unge s. 44 Udefra / indefra ideer på tværs af grænser s. 51 På egen hånd at løfte sig selv op med håret s. 56 Forankrede fyrtårne kampen for lokalt ejerskab s. 61

4

5 Forord Danmarkskortet ændres i disse år. Væksten centreres i regionen omkring Storkøbenhavn og pendlingsoplandet til det østjyske bybånd mellem Kolding og Randers. I det øvrige land er billedet mere blandet, men sværest ser det ud i de yderste områder i Danmark. Her mister landbrug og industri langsomt, men sikkert, deres betydning. Samtidig er der mange unge, som flytter væk, det er svært at tiltrække højtuddannede, og de nye vidensvirksomheder placerer sig kun sjældent i yderområderne. De traditionelle udviklingsstrategier og planlægningsværktøjer har på mange måder vanskeligt ved at tackle forandringerne. Der er brug for at udvikle og afprøve nye veje for at sikre levende og bæredygtige landdistrikter. Udgangspunktet er positivt, for på trods af de nævnte negative tendenser, rummer yderområderne samtidig nogle af Danmarks mest skattede landskaber og bygninger, og de er fyldt med personer og fællesskaber, som har drømme og visioner om nye udviklingsmuligheder for deres lokalområde. Mulighedernes Land er et partnerskabsprojekt mellem Realdania, Lolland Kommune, Thisted Kommune og Bornholms Regionskommune. Parterne er gået sammen om at gennemføre en række konkrete demonstrationsprojekter, der skal være afsættet for at udvikle og formidle nye strategier for landdistriktsudvikling med særligt fokus på bosætning, turisme og planlægning. Demonstrationsprojekterne vil være udpeget i efteråret 2008 og blive gennemført frem mod Læs mere på I denne publikation præsenteres de foreløbige resultater fra Mulighedernes Land. Det drejer sig dels om en undersøgelse af de temaer, som aktuelt præger den internationale landdistriktsforskning dels om en analyse af 17 internationale best-practice projekter. Best-practice projekterne præsenteres i 10 tematiserede artikler, der tidligere er blevet udsendt med nyhedsbrevet fra Mulighedernes Land, men som nu publiceres samlet for første gang. Analyserne er gennemført som en del af det tværgående arbejde i Mulighedernes Land, hvor der på tværs af de konkrete demonstrationsprojekter i de tre kommuner opbygges og formidles viden om udvikling i yderområder. Fælles for begge analyser er, at de centrerer sig omkring det, OECD har kaldt The New Rural Paradigm (det nye landdistriktsparadigme). Med begrebet forsøger OECD at sammenfatte de forandringer, som de ser inden for landdistriktspolitikken, hvor generelle støtteordninger som eksempelvis landbrugsstøtte erstattes af mere målrettede investeringer i projekter, der tager afsæt i de lokale steders potentialer investeringer i de såkaldte stedbundne ressourcer. Vi håber, at publikationen vil være til glæde for kommuner, landsbygrupper, forskere, studerende og alle andre med interesse for udviklingen af Danmarks yderste områder. God læselyst! Karen Skou, Realdania 5

6 Det nye landdistriktsparadigme Det nye landdistriktsparadigme blev som begreb for alvor slået fast med OECDs rapport The New Rural Paradigm, Policies and Governance fra I rapporten forsøger OECD at samle de mange forskellige tiltag til en ny landdistriktspoltik, som de ser i OECD-landene. Helt overordnet er det nye paradigme baseret på et opgør med den traditionelle landdistriktspolitik, som primært har haft fokus på at støtte landbruget og på at skabe lige udviklingsmuligheder alle steder i de enkelte lande. I det nye paradigme betragtes landdistrikterne bredere og mere nuanceret. Forenklet kan politikken siges at skifte fra at være baseret på, at alle steder skal behandles ens og med landbruget som primært erhverv, til at hvert sted skal udvikles på baggrund af egne forudsætninger og med en bred vifte af erhverv herunder erhverv, der er baseret på stedernes oplevelsesmæssige herlighedsværdier. Konkret betyder det også en bevægelse væk fra de store generelle støtteordninger såsom landbrugsstøtte til mere målrettede investeringer i særlige stedsspecifikke projekter, som modtager investering med det mål, at projekterne på sigt skal være økonomisk bæredygtige. Skiftet har også stor betydning i forhold til den måde, hvorpå politik udøves og projekter udvikles og gennemføres. Hvor den traditionelle landdistriktspolitik var sektororienteret (landbrug for Det nye landdistriktsparadigme: Formål Nøglesektor Nøgleredskab Væsentlige aktører Gammel politik Skabe lighed Skabe indkomst i landbruget Sikre konkurrencedygtigt landbrug Landbrug Subsidier Nationale regeringer Landmænd Ny politik Landdistrikternes konkurrencedygtighed Fremhævelse af lokale aktiver Udnyttelse af ubrugte ressourcer Forskellige sektorer i den rurale økonomi (eksempelvis rural turisme, fremstillingserhverv, informations- og kommunikationsindustri mm.) Investeringer Alle myndighedsniveauer (overnationalt, nationalt, regionalt og lokalt). Lokale interessenter (offentlige, private, NGO er) Oversat fra The New Rural Paradigm, Policies and Governance, OECD (2006:15) 6

7 sig, fiskeri for sig etc.), er det nye paradigme karakteriseret ved at være tværsektorielt. Dette har sin baggrund og mulighed i, at der tages udgangspunkt i det stedsspecifikke. Med afsæt i et specifikt sted er det muligt at samarbejde på tværs af de sektorer, som er relevante for det konkrete sted og dermed lave en koordineret og mere helhedsorienteret indsats. Relateret til tendensen mod tværsektorielt samarbejde ses også et skift fra en udpræget top-down styring mod en blanding af central styring (government) og lokal medbestemmelse (governance). Dette kommer blandt andet til udtryk i uddelingen af EUs LEADER-midler, hvor en række kriterier fastsættes centralt, mens den konkrete uddeling foregår lokalt igennem de såkaldte Lokale Aktions Grupper (LAGer). Bottom-up får altså på en række områder en større betydning, og der kommer dermed fokus på lokal forankring og lokalt ejerskab til de projekter og initiativer, der sættes i gang. Stedbundne ressourcer Stedet og dets særlige ressourcer er på mange måder det, som samler det nye paradigme. Men hvad ligger der i ideen om stedbundne ressourcer? Grundliggende er der tale om et bredt og dynamisk begreb, som udover det traditionelle erhvervsmæssige fokus også inkluderer kulturelle, oplevelsesmæssige og menneskelige ressourcer. Det stedbundne potentiale kan således ligge i landskabet, erhvervslivet, kulturen og menneskene på et sted, i stedets geografiske eller infrastrukturelle placering og position, eller i udviklingshistorien og de forandringer, et sted har gennemgået; for eksempel fra erhvervsfiskerleje til turist- og udflugtsmål med lystfiskeri som attraktion. Det afgørende er, at man ikke på forhånd kan lave en udtømmende liste over, hvilke ressourcer et sted rummer. Særligt de immaterielle ressourcer i form af selvforståelse, identitet, viden, social kapital og netværk forudsætter analyse og dialog, for at deres potentiale kan kortlægges og siden hen aktiveres. De 17 projekter, som beskrives i de efterfølgende 10 artikler, rummer på hver deres måde historier om, hvordan stedbundne ressourcer kan iværksættes. Mulige problemer Det nye landdistriktsparadigme er ikke nødvendigvis løsningen på alle problemer i landdistrikter og yderområder. Skiftet er nødvendigt og vigtigt særligt fordi det gamle perspektiv var orienteret mod at støtte landbrug og fiskeri, de primære erhverv, som nu mister betydning. Det nye perspektiv er bedre til at opfange de særlige muligheder, der er på det enkelte sted, og dermed udvikle skræddersyede udviklingsstrategier. Men det nye perspektiv har også sine svagheder. En af faldgruberne ved at fokusere meget lokalt er risikoen for at overse betydningen af store udefrakommende investeringer såsom infrastrukturelle tiltag eller andre større ikke-stedbundne initiativer. En anden problematik er, at bottom-up tilgangen på den ene side åbner for mere inddragelse og ejerskab på lokalt niveau, men på den anden side også skaber risiko for, at det bliver særinteresser og de stærke ildsjæle, som kommer til at dominere eventuelt på bekostning af at de svages behov bliver glemt. Dette behandles mere indgående i næste afsnit, Forskningsverdenen. 7

8 Forskningsverdenen Det nye landdistriktsparadigme er ved at slå igennem i den europæiske forskningsverden, selv om litteraturen ikke altid refererer til OECDs udlægning af paradigmet. Meget forskning handler dog fortsat om landbrugets udvikling og betydning for landdistrikterne. Forskningen om landdistriktsudvikling synes søgende og blandt andet peger flere forskere på behovet for nye metoder og begreber til at forstå og analysere landdistriktsudviklingen. Centralt for mange forskere er, at landdistriktsudvikling og -politik i bred forstand er kendetegnet ved en fragmenteret udvikling, og at udviklingen nærmere synes bestemt af lokale initiativer og projekter, end af planlægning og politik. Som en del af Mulighedernes Lands tværgående arbejde har Skov & Landskab ved Hanne W. Tanvig udarbejdet en status over forskningsverdenens syn på landdistriktsudvikling og -politik. Resultatet er rapporten International forskningsstatus - udvikling i landsbyer og landdistrikter. Rapporten kan downloades på Mulighedernes Lands hjemmeside I rapporten analyseres artikler fra tre europæiske akademiske tidsskrifter med fokus på landdistriktsudvikling og -politik samt perspektiver fra to europæiske Landdistriktsopfattelser og geografisk relevans: 1) Betinget af byudvikling 2) Betinget af mentale forestillinger og sociale konstruktioner 3) Betinget af egne udviklingskræfter Bynære landdistrikter Relevant, fordi udvikling betinget af byen vil være størst tæt på byen på grund af pendlingsafstande. Måske relevant, fordi opfattelsen forbindes med en bylivsstil og formentlig især realiseres i bynære landdistrikter på grund af beskæftigelsesmuligheder. Måske relevant, men incitamenterne er måske ikke så store, da man kan koble sig på byudviklingen. Yderområder Mindre relevant, fordi pendlingsafstande vil sætte grænser for udvikling på byens præmisser. Måske relevant, men objektivt set må det være sværere at fastholde drømmen om landidyl her, fordi den ofte er forbundet med bylivstil. Relevant, og incitamenterne er særligt store her, men måske er de lokale ressourcer ikke tilstrækkelige. 8

9 konferencer og endelig fra aktuel dansk litteratur om landdistriktsudvikling. Rapporten giver desuden et overblik og en status over projektverdenen med udgangspunkt i det europæiske LEADER+ program og Landdistriktspuljen i Danmark. Nedenfor præsenteres de væsentlige pointer fra rapporten med særligt fokus på, hvad forskerne siger om projektverdenen, og hvilke potentialer og udfordringer de ser i det nye landdistriktsparadigme. Landdistriktsbegrebet Der er generel enighed om, at landdistriktsbegrebet har ændret karakter i takt med landbrugets og fiskeriets svindende betydning i vidensamfundet. Førhen var landdistrikterne karakteriseret ved at have landbrug og eventuelt fiskeri som dominerende erhverv og kulturelt og identitetsmæssigt omdrejningspunkt. Fra et byperspektiv sås landdistrikterne som byens modpol, rekreative værested, fødekammer og udviklingsreserve. I dag ses der i forskningslitteraturen tre forskellige opfattelser af, hvad der driver landdistrikternes udvikling og definerer landdistriktsbegrebet: 1) betinget af byudvikling 2) betinget af mentale forestillinger om og konstruktioner af landlig idyl 3) betinget af lokalsamfundets egne udviklingskræfter Relevansen af de tre opfattelser afhænger af, hvor et landdistrikt ligger geografisk i forhold til større byer. De to førstnævnte opfattelser er mest relevante i områder tæt på større byer, mens den tredje opfattelse er mest relevant for områder langt fra større byer denne opfattelse er tillige den, der harmonerer bedst med OECDs opfattelse af det nye landdistriktsparadigme. I Mulighedernes Land er der fokus på yderområdernes muligheder for udvikling med udgangspunkt i de stedbundne kvaliteter og potentialer, og projektet lægger sig således tæt op af den sidstnævnte opfattelse (betinget af egne udviklingskræfter). Den neo-endogene model Det er kendetegnende for landdistriktspolitikken, at den drejer sig væk fra en sektorbestemt udviklingsstøtte centreret omkring landbruget til en territorielt bestemt udviklingspolitik, hvor der fokuseres på investeringer i lokale projekter. Drejningen omfatter desuden et større fokus på en bottom-up-orienteret tilgang til landdistriktsudvikling, frem for en ren top-down styret udvikling via for eksempel planlægning og politik. Styringen bliver således i højere grad lagt ud til lokale aktører og deres initiativer, mere eller mindre initieret af støtteprogrammer. Det afføder nye former for organisering blandt andet i tværgående netværk, der afløser tidligere hierarkiske, sektorbestemte strukturer. 9

10

11 I forskningslitteraturen forekommer den såkaldte neo-endogene model som et nyt begreb, der beskriver samspillet mellem lokalsamfundets endogene (egne) kræfter og de eksogene (ydre) relationer. Førstnævnte ses som en forudsætning for, at der overhovedet kan ske udvikling, mens sidstnævnte er afgørende for udvikling af økonomisk og strategisk karakter at initiativerne bliver til mere end tilfældige små projekter. I projektverdenen er EUs LEADER-programmer (hvis metode er indlejret i det nuværende Landdistriktsprogram) et eksempel på den neo-endogene model. LEADERs midler fordeles via Lokale Aktions Grupper (LAGer), der består af partnerskaber mellem borgere, virksomheder og myndigheder i et bestemt område. LAGerne etablerer sig selv lokalt og bestemmer selv, hvilken udvikling, der bør satses på. LEADER-midlerne til projekter uddeles på initiativ fra LAGerne, som tildeles en høj grad af styring og ansvar. LAGerne skal forud for ansøgninger om støtte til projekter udarbejde strategiske udviklingsplaner og forudsætningerne for at opnå støtte er, at projekterne har relevans i forhold til udviklingsplanen, at de er lokalt forankret, at der er lokal medfinansiering, og at de tager udgangspunkt i og styrker lokale kvaliteter. EU søger at sikre projekternes eksogene relationer dels gennem sammenhængende og langsigtede udviklingsstrategier for større geografiske områder dels gennem etablering af tværgående netværk mellem både nationale og internationale grupper med henblik på vidensdeling, innovation og frugtbare samarbejder. Om samspillet mellem de endogene og eksogene kræfter fungerer optimalt og efter hensigten, er der delte meninger om i evalueringerne af LEADERprojekterne. Og i forskningslitteraturen peges på en række indbyggede dilemmaer og udfordringer i den neo-endogene model og dermed også i det nye landdistriktsparadigme. Dilemmaer og udfordringer i det nye landdistriktsparadigme En helt grundliggende udfordring, som forskningen peger på, er, at det forudsætter store lokale kompetencer at kunne begå sig i det nye paradigme, hvorfor indsatserne koncentreres omkring ressourcestærke personer og steder. Denne opfattelse understøttes af undersøgelser, som viser, at befolkningen i bynære landdistrikter er bedre til at tiltrække udviklingsmidler sammenlignet med befolkningen i yderområderne, hvor ressourcerne ikke er så store. Der er altså en risiko for, at de svageste områder og befolkningsgrupper lades i stikken. Et væsentligt spørgsmål er derfor, hvordan de svageste grupper og områder sikres en plads i udviklingen? Derudover fører drejningen mod mere bottom-up til et dilemma, idet netværk af mere professionel strategisk og økonomisk karakter samtidig er afgørende for projekternes succes og bæredygtighed Erfaringer både fra projektverdenen og forskningslitteraturen viser, at lokale aktører og deres projekter er meget lokale, og at de ikke er gode (nok) til at koble de lokale og udefrakommende ressourcer. Spørgsmålet er her: Hvordan sikres en bæredygtig balance mellem på den ene side udvikling nedefra og med udgangspunkt i stedets ressourcer og kvaliteter, og på den anden side mere langsigtede strategier og økonomiske alliancer? 11

12 Et afledt dilemma af bottom-up drejningen handler om graden af styring og kontrol i forhold til det lokale ejerskab og engagement. Forskningslitteraturen viser, at det lokale ejerskab er størst, hvor der er mindst mulig styring udefra. Samtidig er der en tendens til, at staterne og EU øger styring og kontrol for at målrette og effektivisere midlerne i mere strategiske sammenhænge. Så hvordan fastholdes det lokale ejerskab, og hvordan sikres den nedefra kommende energi, samtidig med at projekterne geares til det nødvendige strategiske og økonomiske niveau? Forskningslitteraturen peger på et klart behov for at udvikle nye metoder og begreber til at forstå og måle effekten af de mange initiativer og projekter, som kendetegner det nye paradigme. Der er behov for en systematisk tilgang til og evaluering af projekters effekt over længere tid. Der er behov for at supplere traditionelle økonomiske, geografiske og demografiske parametre med nye begreber og metoder for at forstå betydningen af for eksempel lokal kompetenceopbygning og effekterne af de tværgående indsatser. Og der er behov for at vurdere indsatserne kvalitativt i forhold til den kontekst, de indgår i. En sidste udfordring er, at det nye landdistriktsparadigme risikerer at undergrave selve landdistriktsbegrebet. Når potentielt alle sektorer og faggrene inkluderes i landdistriktsudviklingen, bliver det vanskeligt overhovedet at tale om landdistriktsudvikling som en selvstændig kategori adskilt fra for eksempel regionaludvikling. Hvordan afgrænses begrebet? Og er der behov for det? Eller er mulighederne og åbningen i det nye paradigme netop, at der ikke er nogen grænser for, hvad der kan inkluderes i udviklingen? Måske er der snarere behov for at differentiere i forhold til de forskellige rammer for udvikling, som mere og mere afhænger af et områdes position og potentialer i det nationale og globale netværk af vækstcentre og yderområder. Mulighedernes Land De udpegede udfordringer og dilemmaer er i høj grad relevante for Mulighedernes Land. Perspektivet bag de konkrete demonstrationsprojekterne i de tre kommuner læner sig som nævnt op af det nye landdistriktsparadigme. Dette ses blandt andet ved, at projekterne skal tage udgangspunkt i de stedbundne ressourcer, ved at projekterne ikke er fokuseret på de traditionelle primære erhverv, men i stedet bosætning, turisme og planlægning. Dette ses tillige ved at støtten fra kommunerne og Realdania har form af investeringer, som skal føre frem til projekter, der på sigt er bæredygtige i sig selv. Blandt de udpegede dilemmaer er særligt spændingen mellem det lokale og det strategiske en udfordring for Mulighedernes Land. Det er et erklæret mål, at demonstrationsprojekterne skal føre til nye udviklingsstrategier for Danmarks yderområder. Der er således en ude- og ovenfrakommende strategisk interesse, der kobles med lokale ønsker og ideer i de konkrete 12

13 projekter, som realiseres. Succesen afhænger af de konkrete projekters lokale forankring og ejerskab. Hvordan skabes sammenhæng mellem disse to interesser? Arbejdet med dette dilemma vil være et af de emner, hvor der vil blive indsamlet viden på tværs af de konkrete projekter. En anden udfordring er spørgsmålet om selve projektlogikken spiller udviklingen i hænde til dem, som allerede er ressourcestærke. Bliver de svage glemt, fordi de ikke kan gøre sig gældende? Kan den strategiske interesse måske være et modspil, som sætter de ressourcesvage på dagsordenen? Eller kan de ressourcestærke fungere som lokomotiv for udvikling, som breder sig og derved også imødekommer de ressourcesvages behov? Denne udfordring vil også blive analyseret på tværs af demonstrationsprojekterne. 13

14 Best-practice til inspiration I forbindelse med Mulighedernes Land udarbejdes en international analyse, som skal bringe udenlandske erfaringer med udvikling af yderområder ind i den danske debat. I analysen undersøges, hvordan det nye landdistriktsparadigme har sat sig spor dels i forskellige nationale politikker for yderområder, dels hvordan det kommer til udtryk i udvælgelse og gennemførsel af konkrete udviklingsprojekter i yderområder. Den samlede analyse publiceres ultimo 2008, men med denne publikation præsenteres de første resultater fra den del af analysen, som fokuserer på projekter. I de efterfølgende afsnit præsenteres i alt 17 projekter, som beskrives i 10 artikler med hvert deres tema. I artiklerne beskrives, hvordan eksempelvis kulturarv, natur, landskab og stilhed kan være ressourcer for udvikling i yderområder. Artiklerne har som nævnt hver deres tema. Disse temaer kan enten tage udgangspunkt i en type af stedbunden ressource for eksempel kulturarv og stilhed eller i en måde, hvorpå de stedbundne ressourcer kan sættes i spil eksempelvis ved at udvikle et stort fyrtårnsprojekt eller ved at aktivere de lokale menneskelige ressourcer til gennemførelse af sociale arrangementer. Intentionen med artiklerne er, at trække udenlandske erfaringer ind i den danske debat om udvikling i yderområder og ikke mindst at inspirere til konkrete projekter i Mulighedernes land såvel som i andre sammenhænge. Baggrund for udvælgelse af projekter Projekterne i de følgende artikler er udvalgt ud fra, at de skal være best-practice ved at være succesfulde og have demonstrationsværdi. Derudover har der været fokus på, at projekterne skal være relateret til Mulighedernes Lands fokusområder: bosætning, turisme og planlægning. Der er fokus på projekter og ikke på nye former for lovgivning, tværsektorielt samarbejde eller andre initiativer, som primært er fokuseret på myndighedernes eget arbejde. Baggrunden for dette er, at Mulighedernes Land har fokus på at gennemføre konkrete projekter med særligt fokus på det byggede miljø. Nogle af projekterne er analyseret og beskrevet på baggrund af feltarbejde, interview og desk research, mens andre alene er baseret på desk research og telefoninterviews. 14

15

16 Stilhedens potentiale Stille og roligt Landdistrikterne har mange stille steder. Steder langt fra hovedvejenes kontinuerlige bilsummen og storbyernes stress. Steder hvor man kan følge en anden rytme og lade ørene tune ind på mere sagte lyde; biernes summen, køernes muh en og venners snak. I denne artikel sættes fokus på en af de kvaliteter, som særligt storbyboere sætter pris på. Muligheden for at komme væk fra larm og stress ved at leje et hus, et værelse eller købe et sommerhus eller en bolig Stille nummer og roligt to. Vi har kigget på to steder i Norden, henholdsvis Grip-øya i Norge og Högbonden Landdistrikterne i Sverige. har mange stille steder. Steder langt fra hovedvejenes kontinuerlige bilsummen og storbyernes stress. Steder hvor man kan følge en anden rytme og lade ørene tune ind på mere sagte lyde; biernes summen, køernes muhen og venners snak. I denne artikel sætter vi fokus på en af de Tømt kvaliteter, for som erhverv, særligt storbyboer men ikke sætter for mennesker pris på. Muligheden for at komme væk fra larm og stress Grip-øya, ved at leje Norge et hus, et værelse eller købe et sommerhus eller en bolig nr. to. Vi har kigget på to steder i Norden, henholdsvis Grip-øya i Norge og Högbonden i Sverige. Grip-øya: Tømt for erhverv, men ikke for mennesker 14 kilometer nordvest for Kristiansund i Norge ligger Grip-øya. I historiens løb er det lille øsamfund 14 km nordvest gang for på Kristiansund gang blevet i skyllet Norge bort ligger af Grip-øya. Atlanterhavet, I historiens men hver løb er gang det lille er det øsamfund stædigt gang blevet på gang genopbygget, blevet skyllet bort fordi af øen Atlanterhavet, lå attraktivt, men tæt hver på fiskefelterne. gang er det stædigt I sidste blevet halvdel genopbygget, af 1900-tallet fordi gik øen fiskeriet lå attraktivt, dog tæt tilbage, på fiskegrundene. lodseriet ligeså, I sidste og halvdel dermed af forsvandt 1900-tallet grundlaget gik fiskeriet for dog det tilbage, traditionelle lodseriet liv ligeså, på øen og dermed i 1974 forsvandt flyttede den grundlaget sidste fastboende. for det traditionelle liv på øen i 1974 flyttede den sidste fastboende. Alligevel er øen ikke tømt for funktion. Placeringen ude i Nordatlanten er stadig attraktiv, men nu Alligevel som et er afsides øen ikke sted, tømt hvor for funktion. man kan Placeringen tage hen ude i fritiden; i Nordatlanten husenes er usædvanligt stadig attraktiv, velholdte men nu som stand et afsides vidner sted, om hvor stedets man popularitet. kan tage hen Det i fritiden; er især husenes de gamle usædvanligt beboere, gripaværingerne velholdte stand vidner og deres om efterkommere, stedets popularitet. som Det ejer er og især omsorgsfuldt de gamle beboere, passer gripaværingerne de gamle huse, og der deres ikke efterkommere, er omfattet af som nogen ejer og omsorgsfuldt passer på de gamle huse, der ikke er omfattet af nogen form for bopælspligt. Øen er altså ikke alene attraktiv pga. den afsides og smukke placering, men også som et identitetsmæssigt fikspunkt for fraflyttere. 16 En af øens udfordringer er, at stedets popularitet truer stedets attraktivitet; følelsen af at være væk fra fastlandet i ro, fred og omgivet af gammelkendte naboer. I højsæsonen sætter færgen M/S Gripskyss op til 100 turister af hver dag. De er der kun i to timer, men deres støjende ankomst er en daglig påmindelse om, hvor sårbar stilheden er, og at det kan være et paradoks at ville skabe udvikling på

17 form for bopælspligt. Øen er altså ikke alene attraktiv på grund af den afsides og smukke placering, men også som et identitetsmæssigt fikspunkt for fraflyttere. Högbonden: Yderst, smukt og populært En af øens udfordringer er, at stedets popularitet truer stedets attraktivitet; følelsen af at være væk fra fastlandet i ro, fred og omgivet af gammelkendte naboer tiltrækker mange. I Högbonden ligger også afsides, længst ude i skärgården. Et oplagt sted for et fyr og dermed en fyrmester, højsæsonen hans sætter medhjælpere, færgen M/S deres Gripskyss familier op og til en 100 overgang turister tillige af hver en dag. lærerinde. De er Da der der kun var i to flest, boede timer, men der 21 deres personer, støjende men ankomst i 1963 flyttede er en den daglig sidste, påmindelse efter at fyret om, var hvor blevet sårbar automatiseret. stilheden er, og at det kan være et paradoks at ville skabe udvikling på basis af stilhed. Udover vedligeholdelse af selve fyrtårnet fik stedet herefter lov at passe sig selv indtil Da begyndte Læs mere Länsstyrelsen om Grip her: at istandsatte bygningerne og skabte derved grundlaget for et af de mest populære vandrehjem i Sverige. Hvorfor? Vandrehjemmets ejere beskriver det selv på den måde: Yderst, smukt og populært På Högbonden finns den sällsynta möjligheten att bara ta det lugnt och njuta av livet. Omgiven Högbonden, Sverige av öns fascinerande landskap med grottor och raviner kan du smaka den tystnad och stillhet som sinnet behöver. Strövtågen på denna karga klippa bjuder äventyr och spänning för både stora och Högbonden ligger også afsides, længst ude i Skärgården ved den svenske østkyst. Et oplagt små fötter. sted for et fyr og dermed en fyrmester, hans medhjælpere, deres familier og en overgang Högbonden ligger ud for kysten i Kransfors Kommune: Læs tillige mere en lærerinde. på vandrehjemmets Da der var hjemmeside: flest, boede der 21 personer, men i 1963 flyttede den sidste, efter at fyret blev automatiseret. Stilhed med mere - hvordan indfri stilhedens potentiale? Ud over vedligeholdelse af selve fyrtårnet fik stedet herefter lov at passe sig selv indtil Men da Länsstyrelsen begyndte at istandsætte bygningerne, skabte de samtidig grundlaget For for et mange af de mest især storbyboere populære vandrehjem er stilhed i og Sverige. ro en luksus, Hvorfor? som Vandrehjemmets man gerne rejser ejere langt beskriver efter. Som de to cases viser, så er stilheden dog som oftest kombineret med en anden form for luksus. Begge steder rummer kulturmiljøer og er omgivet af vand, men stilheden kan også kombineres med andre kvaliteter såsom skov, moderne arkitektur, sø, gourmet eller store åbne marker. Hvor ligger de stille steder i Danmarks yderområder? Hvor er de kombineret med andre kvaliteter? Kan stilheden indfries i samspil med de øvrige kvaliteter? Muligvis ligger det største potentiale i de mest afsides steder. 17

18 det selv på denne måde: På Högbonden finns den sällsynta möjligheten att bara ta det lugnt och njuta av livet. Omgiven av öns fascinerande landskap med grottor och raviner kan du smaka den tystnad och stillhet som sinnet behöver. Strövtågen på denna karga klippa bjuder äventyr och spänning för både stora och små fötter. Læs mere på vandrehjemmets hjemmeside: Stilhed med mere - hvordan indfries stilhedens potentiale? For mange især storbyboere er stilhed og ro en luksus, som man gerne rejser langt efter. Som de to cases viser, så er stilheden dog som oftest kombineret med en anden form for luksus. Begge steder rummer kulturmiljøer og er omgivet af vand, men stilheden kan også kombineres med andre kvaliteter såsom skov, moderne arkitektur, gourmet eller store åbne marker. Hvor ligger de stille steder i Danmarks yderområder? Hvor er de kombineret med andre kvaliteter? Kan stilheden indfries i samspil med de øvrige kvaliteter? Muligvis ligger det største potentiale i de mest afsides steder. Grip-øya er ikke alene attraktiv på grund af havudsigten og de gamle huse. Det er tillige et sted, som rummer en særlig betydning for tidligere beboere og deres efterkommere. Et sted, de gerne vil eje en bid af, besøge, bruge og vedligeholde, fordi de har en relation til stedet. Stilhedens rekreation kan på denne måde også kombineres med nostalgi drevet af den personlige historie. Er der steder, hvor man kan spore en tilsvarende udvikling? En landsby, et fiskerleje eller en mindre by? Hvordan kan en sådan stedstilknytning styrkes? Skal man passe på, at den ikke udvikler sig til at blive ekskluderende? Thisted Kommune har overvejet at oprette eksilklubber for personer, som er flyttet til Århus og København. Kunne disse bruges som platforme, der kobler storbyboer med landdistrikter? 18

19 Kooperativer den tredje sektor Udvikling i egne hænder Udvikling i egne hænder En klassisk problematik i yderområder er, at mindre lokalsamfund mister vitale servicefunktioner En klassisk på grund problematik af en kombination i yderområder af vigende er, at mindre kundegrundlag lokalsamfund og mister rationaliseringer. vitale servicefunktioner Dette gælder pga. dels en kombination den offentlige af vigende service kundegrundlag såsom skole, og hospital rationaliseringer. og børnehave, Dette dels gælder den dels private den offentlige service med service eksempelvis såsom skole, dagligvarebutikker, hospital og børnehave, kro og dels håndværkere. den private service med eksempelvis dagligvarebutikker, kro og håndværkere. For de fleste landsbyer er disse institutioner og forretninger mere end blot funktioner. Brugsen, posthuset For de fleste og frem landsbyer for alt er skolen disse er institutioner sociale og og identitetsmæssige forretninger mere holdepunkter, end blot funktioner. og lukninger Brugsen, mødes posthuset typisk og med frem for store alt protester. skolen er sociale På paradoksal og identitetsmæssige vis kan lukningerne holdepunkter, dog også lukninger fungere som mødes startpunkt typisk med for store ny protester. vitalitet. Det På paradoksal sker typisk vis ved kan at lukningerne landsbyboerne dog også på eget fungere initiativ som etablerer startpunkt for ny kooperativer, vitalitet. Det sker der typisk har til ved formål at landsbyboerne at etablere eller på videreføre eget initiativ de etablerer funktioner, kooperativer, som de mener, der har er til formål vitale. at etablere eller videreføre de funktioner, som de mener, er vitale. I denne artikel sætter vi fokus på den såkaldte tredje sektor, som består af foreninger, der i modsætning Denne artikel sætter fokus på den såkaldte tredje sektor, som består af foreninger, der i modsætning til den offentlige sektor, er privat ejet, men som modsat den private sektor ikke er til den offentlige sektor, er privat ejet, men som i modsætning til den private sektor ikke er orienteret mod økonomisk overskud. Hvordan kan de borger- og foreningsdrevne initiativer, der findes i denne orienteret mod økonomisk overskud. Hvordan kan de borger- og foreningsdrevne initiativer, sektor, sikre nogle af de værdier og kvaliteter, som er afgørende for at fastholde bosætningen i der landsbyerne? findes i denne sektor, sikre nogle af de værdier og kvaliteter, som er afgørende for at fastholde bosætningen i landsbyerne? The pub is the hub The pub is the hub Old Old Crown Crown Pub, Pub, England England I I landsbyen landsbyen Hesket Hesket Newmarket Newmarket i det det nordvestligste nordvestligste England England er er beboerne beboerne tæt tæt knyttet knyttet til til byens byens mikrobryggeri mikrobryggeri og og pub. pub. Begge Begge dele dele er er ejet ejet kooperativt kooperativt af landsbyboerne af landsbyboerne selv, drevet selv, drevet af en bestyrer, af en som står for den daglige drift, men med støtte fra en række af andelshaverne, der eksempelvis forsyner pubben med brød, supper og kager. Der er tale om to forskellige, men tæt forbundne kooperativer, hvor det første blev stiftet i 1999 for at undgå en lukning af mikrobryggeriet og det andet i 2003 for at sikre pubben. I begge tilfælde enten kunne eller ville den gamle ejer ikke drive forretningen videre, og satte den derfor til salg. 19

20 bestyrer, som står for den daglige drift, men med støtte fra en række af andelshaverne, der eksempelvis forsyner pubben med brød, supper og kager. Der er tale om to forskellige, men tæt forbundne kooperativer, hvor det første blev stiftet i 1999 for at undgå en lukning af mikrobryggeriet og det andet i 2003 for at sikre pubben. I begge tilfælde enten kunne eller ville den gamle ejer ikke drive forretningen videre, og satte den derfor til salg. Landsbyboerne blev nervøse for, at virksomhederne enten ville lukke helt eller blive opkøbt af en kæde/et større bryggeri, hvorfor man fik ideen til kooperativerne. 58 personer gik i 1999 sammen om at købe mikrobryggeriet, mens hele 125 gik sammen om at købe pubben. Hver lagde pund i forbindelse med købet, hvilket blev støttet med midler fra Cumbria regionen og nationalparken i området. Efter kooperativerne har fungeret i henholdsvis 8 og 4 år, er der stor tilfredshed med indsatsen. Øllen vinder jævnligt priser, pubbens omsætning er steget med 50 pct., og hertil kommer den lokale fornemmelse af at have gjort en forskel i fællesskab. Historien om Old Crown Pub har været i BBC, aviser mm. og har inspireret den britiske forening CAMRA Campaign for Real Ale, der udover at arbejde for godt øl også arbejder for at fastholde pubberne i Storbritannien. Med sloganet The pub is the hub argumenterer foreningen for, at en landsbys pub er ligeså vigtig som eksempelvis dens posthus og dagligvarebutikker ifølge en undersøgelse, som de selv har udarbejdet, støtter 84 pct. af briterne dette synspunkt. Samtidig lukker der hver måned i gennemsnit 26 pubber i Storbritannien. For at imødegå denne udvikling har de iværksat kampagnen Saving your local pub, hvor Old Crown Pub fremhæves som et foregangseksempel. Hjemmeside for Old Crown Pub: Hjemmeside for CAMRA: Rapporten Saving Your Local Pub: 20

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007 Komplementaritet samarbejde mellem landsbyer SEPTEMBER 2007 International analyse, inspirationsartikel 3 Landsbyer i netværk En rigtig landsby har firlængede gårde, en hvidkalket romansk kirke, en hyggelig

Læs mere

Fortidens potentiale

Fortidens potentiale Fortidens potentiale kulturarv som udviklingsressource OKTOBER 2007 International analyse, inspirationsartikel 4 Kulturarv som udviklingsressource Kornsiloer, firelængede bondegårde, mejerier, herregårde,

Læs mere

Mulighedernes Land Hvad er landdistrikternes rolle i det urbaniserede videnssamfund?

Mulighedernes Land Hvad er landdistrikternes rolle i det urbaniserede videnssamfund? 14. 26. maj juni 2008 Mulighedernes Land Hvad er landdistrikternes rolle i det urbaniserede videnssamfund? Af Signe Sloth Hansen, Hausenberg og Karen Skou, Realdania 14. maj 2008 Præmisserne for udvikling

Læs mere

Tilgængelighed. iscenesættelse som strategi. International analyse, inspirationsartikel 5 OKTOBER 2007

Tilgængelighed. iscenesættelse som strategi. International analyse, inspirationsartikel 5 OKTOBER 2007 Tilgængelighed iscenesættelse som strategi OKTOBER 2007 International analyse, inspirationsartikel 5 Det handler ikke kun om fysisk tilgængelighed By og land har altid suppleret hinanden. Landet har været

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Holdningspapir Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 2014-2020 Kommissionens forslag til EU s landdistriktspolitik 2014-2020 Europa-Kommissionen har fremlagt sit forslag til en

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Projektleder Karen Skou, Realdania Filantropiske strategiområder Byen Byggeriet Bygningsarven Særlige indsatsområder Yderområdernes potentialer Hvad er yderområdernes

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen Dato: 1. oktober 2015 Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Himmerlandsgade 27 9600 Aars Anna Oosterhof Mail: anoo@vesthimmerland.dk Prækvalifikation Konsulentydelser Nye spillere på hjemmebanen Vesthimmerlands

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Forankrede fyrtårne. kampen for lokalt ejerskab JANUAR

Forankrede fyrtårne. kampen for lokalt ejerskab JANUAR Forankrede fyrtårne kampen for lokalt ejerskab JANUAR 2008 Fyrtårnsprojekter Udvikling kan finde sted på mange måder. Det kan spænde fra de helt små lokale initiativer over mellemstore projekter til de

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20

LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20 LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20 Indledningsvist vil vi sige, at der er mange positive elementer i udkastet til det nye Landdistriktsprogram.

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Til borgmester og kommunaldirektør. Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Syddanske kommuner er en del af den Europæiske Kulturhovedstad 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune kan blive partner i et blomstrende kulturliv,

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører

Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Resume af Hanne Tanvig, Skov og Landskab, Københavns Universitet spændende oplæg på Ildsjælekonferencen

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer

Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer Bramstrup dannede rammen om det andet inspirationsarrangement i udviklingsforløbet Hjerteblod og Bundlinje. Overskriften for arrangementet

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 LAG Middelfart og projektet Hvem er LAG Middelfart? Forening under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 Landdistriktsprogrammets overordnede formål er at skabe attraktive

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Dialogbaseret planlægning i Jammerbugten

Dialogbaseret planlægning i Jammerbugten Dialogbaseret planlægning i Jammerbugten Kystzonen Ingen købstæder og større byer Kystlandingspladser (Norge) Tidligere sandflugt / klitplantager Større (lands)byer i baglandet Tre små jolle-havne Krejlere

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Kære alle Tusind tak for invitationen til festligholdelsen af 100 års jubilæet for Skyum forsamlingshus i dag. Det er en festdag, som jeg er glad for at få

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Borgere i Jyderup stifter community foundation

Borgere i Jyderup stifter community foundation Borgere i Jyderup stifter community foundation En borgergruppe i Jyderup ved Holbæk har netop stiftet en fond, som skal løse udkants-problemerne og fremme en positiv udvikling i området. Grundkapitalen

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Talenote. Indledning. For regeringen handler visionen om det gode liv på landet. Det kommer ikke af sig selv, men skal skabes.

Talenote. Indledning. For regeringen handler visionen om det gode liv på landet. Det kommer ikke af sig selv, men skal skabes. Det talte ord gælder Talenote Indledning Tak for invitationen til at tale om landdistriktsudvikling og regeringens målsætninger og visioner. Landdistrikternes dag er en markering af, at vi vil noget med

Læs mere

NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø

NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø Vi vil bevare det gode og udvikle noget nyt og endnu bedre derfor ønsker vi at skabe et netværks- og videnscenter for natur og miljø i Vejle.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi 1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Ø-politik i Lolland Kommune

Ø-politik i Lolland Kommune Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Fokus på Vækst og Resultater

Fokus på Vækst og Resultater Fokus på Vækst og Resultater Øget vækst - et pejlemærke i Strategi 2016 I strategi 2016 har vi defineret Øget vækst som, at vi skal udnytte de fordele, der er forbundet med Hedensted Kommunes beliggenhed

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Dør byliv uden butikker? Dør butikker uden byliv? Urban Lab konference den 5. november 2015 Dorthe Bjerre. SYNERGII Når jeg er færdig, så skulle i helst sidde inde

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, Kontroller ikke stavning eller grammatik KulturKANten Kulturaftale 2013-2016 Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

PRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER

PRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG FOLKEMØDET HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER Bornholm har med lanceringen af Folkemødet demonstreret, hvordan det er muligt at få succes

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?

Læs mere

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere