MED UDGANGSPUNKT I STEDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MED UDGANGSPUNKT I STEDET"

Transkript

1 MED UDGANGSPUNKT I STEDET Mulighedernes Land og det nye landdistriktsparadigme MULIGHEDERNES LAND

2 Med udgangspunkt i stedet, Mulighedernes Land og det nye landdistriktsparadigme er udgivet af Realdania. Publikationen er udarbejdet af Hausenberg ApS i samarbejde med Karen Skou, Realdania. Herudover er seniorrådgiver Hanne W. Tanvig fra Skov & Landskab, Københavns Universitet medforfatter på afsnittet Forskningsverdenen. Layout af Hausenberg ApS. Udgivet april 2008, trykt i 300 eksemplarer. Kontakt Projektsekretariat ved Hausenberg: Signe Sloth Hansen: / Realdania: Karen Skou: / Illustrationer Forside: istockphoto, Jean Schweitzer, s. 4: istockphoto, Knud Nielsen; s. 10: istockphoto, Irina Korshunova s. 15: istockphoto, Jean Schweitzer; s.16: Holm, Kristiansund 2003 s. 17: Riksantikvarieämbetet, Jan Norrman, 1988; s. 19: Julian Ross, s. 23, 24 og 25: Thomas Højrup; s. 30: s. 33: Naturnet s. 34: Baumkronenweg; s. 35: Toerisme Limburg; s. 41: Ludlow Town Council s. 44 og 45: Regionalentwicklungsverband Eferdings; s. 47 og 48: Trisurf, North West Devon LEADER+ s. 52 og 53: Noord-Beveland Toerisme; s. 57: Oliver Sajons; s. 61, 62 og 63: Forestry Commision Scotland Øvrige fotos af Hausenberg ApS ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Forord s. 5 Det nye landdistriktsparadigme s. 6 Forskningsverdenen s. 8 Best-practice til inspiration s. 14 Artikler: Stilhedens potentiale s. 16 Kooperativer den tredje sektor s. 19 Komplementaritet samarbejde mellem landsbyer s. 23 Fortidens potentiale s. 27 Tilgængelighed iscenesættelse som strategi s. 33 Slow Cities i kontrast til storbyernes fart s. 38 Ung på landet udvikling med og for unge s. 44 Udefra / indefra ideer på tværs af grænser s. 51 På egen hånd at løfte sig selv op med håret s. 56 Forankrede fyrtårne kampen for lokalt ejerskab s. 61

4

5 Forord Danmarkskortet ændres i disse år. Væksten centreres i regionen omkring Storkøbenhavn og pendlingsoplandet til det østjyske bybånd mellem Kolding og Randers. I det øvrige land er billedet mere blandet, men sværest ser det ud i de yderste områder i Danmark. Her mister landbrug og industri langsomt, men sikkert, deres betydning. Samtidig er der mange unge, som flytter væk, det er svært at tiltrække højtuddannede, og de nye vidensvirksomheder placerer sig kun sjældent i yderområderne. De traditionelle udviklingsstrategier og planlægningsværktøjer har på mange måder vanskeligt ved at tackle forandringerne. Der er brug for at udvikle og afprøve nye veje for at sikre levende og bæredygtige landdistrikter. Udgangspunktet er positivt, for på trods af de nævnte negative tendenser, rummer yderområderne samtidig nogle af Danmarks mest skattede landskaber og bygninger, og de er fyldt med personer og fællesskaber, som har drømme og visioner om nye udviklingsmuligheder for deres lokalområde. Mulighedernes Land er et partnerskabsprojekt mellem Realdania, Lolland Kommune, Thisted Kommune og Bornholms Regionskommune. Parterne er gået sammen om at gennemføre en række konkrete demonstrationsprojekter, der skal være afsættet for at udvikle og formidle nye strategier for landdistriktsudvikling med særligt fokus på bosætning, turisme og planlægning. Demonstrationsprojekterne vil være udpeget i efteråret 2008 og blive gennemført frem mod Læs mere på I denne publikation præsenteres de foreløbige resultater fra Mulighedernes Land. Det drejer sig dels om en undersøgelse af de temaer, som aktuelt præger den internationale landdistriktsforskning dels om en analyse af 17 internationale best-practice projekter. Best-practice projekterne præsenteres i 10 tematiserede artikler, der tidligere er blevet udsendt med nyhedsbrevet fra Mulighedernes Land, men som nu publiceres samlet for første gang. Analyserne er gennemført som en del af det tværgående arbejde i Mulighedernes Land, hvor der på tværs af de konkrete demonstrationsprojekter i de tre kommuner opbygges og formidles viden om udvikling i yderområder. Fælles for begge analyser er, at de centrerer sig omkring det, OECD har kaldt The New Rural Paradigm (det nye landdistriktsparadigme). Med begrebet forsøger OECD at sammenfatte de forandringer, som de ser inden for landdistriktspolitikken, hvor generelle støtteordninger som eksempelvis landbrugsstøtte erstattes af mere målrettede investeringer i projekter, der tager afsæt i de lokale steders potentialer investeringer i de såkaldte stedbundne ressourcer. Vi håber, at publikationen vil være til glæde for kommuner, landsbygrupper, forskere, studerende og alle andre med interesse for udviklingen af Danmarks yderste områder. God læselyst! Karen Skou, Realdania 5

6 Det nye landdistriktsparadigme Det nye landdistriktsparadigme blev som begreb for alvor slået fast med OECDs rapport The New Rural Paradigm, Policies and Governance fra I rapporten forsøger OECD at samle de mange forskellige tiltag til en ny landdistriktspoltik, som de ser i OECD-landene. Helt overordnet er det nye paradigme baseret på et opgør med den traditionelle landdistriktspolitik, som primært har haft fokus på at støtte landbruget og på at skabe lige udviklingsmuligheder alle steder i de enkelte lande. I det nye paradigme betragtes landdistrikterne bredere og mere nuanceret. Forenklet kan politikken siges at skifte fra at være baseret på, at alle steder skal behandles ens og med landbruget som primært erhverv, til at hvert sted skal udvikles på baggrund af egne forudsætninger og med en bred vifte af erhverv herunder erhverv, der er baseret på stedernes oplevelsesmæssige herlighedsværdier. Konkret betyder det også en bevægelse væk fra de store generelle støtteordninger såsom landbrugsstøtte til mere målrettede investeringer i særlige stedsspecifikke projekter, som modtager investering med det mål, at projekterne på sigt skal være økonomisk bæredygtige. Skiftet har også stor betydning i forhold til den måde, hvorpå politik udøves og projekter udvikles og gennemføres. Hvor den traditionelle landdistriktspolitik var sektororienteret (landbrug for Det nye landdistriktsparadigme: Formål Nøglesektor Nøgleredskab Væsentlige aktører Gammel politik Skabe lighed Skabe indkomst i landbruget Sikre konkurrencedygtigt landbrug Landbrug Subsidier Nationale regeringer Landmænd Ny politik Landdistrikternes konkurrencedygtighed Fremhævelse af lokale aktiver Udnyttelse af ubrugte ressourcer Forskellige sektorer i den rurale økonomi (eksempelvis rural turisme, fremstillingserhverv, informations- og kommunikationsindustri mm.) Investeringer Alle myndighedsniveauer (overnationalt, nationalt, regionalt og lokalt). Lokale interessenter (offentlige, private, NGO er) Oversat fra The New Rural Paradigm, Policies and Governance, OECD (2006:15) 6

7 sig, fiskeri for sig etc.), er det nye paradigme karakteriseret ved at være tværsektorielt. Dette har sin baggrund og mulighed i, at der tages udgangspunkt i det stedsspecifikke. Med afsæt i et specifikt sted er det muligt at samarbejde på tværs af de sektorer, som er relevante for det konkrete sted og dermed lave en koordineret og mere helhedsorienteret indsats. Relateret til tendensen mod tværsektorielt samarbejde ses også et skift fra en udpræget top-down styring mod en blanding af central styring (government) og lokal medbestemmelse (governance). Dette kommer blandt andet til udtryk i uddelingen af EUs LEADER-midler, hvor en række kriterier fastsættes centralt, mens den konkrete uddeling foregår lokalt igennem de såkaldte Lokale Aktions Grupper (LAGer). Bottom-up får altså på en række områder en større betydning, og der kommer dermed fokus på lokal forankring og lokalt ejerskab til de projekter og initiativer, der sættes i gang. Stedbundne ressourcer Stedet og dets særlige ressourcer er på mange måder det, som samler det nye paradigme. Men hvad ligger der i ideen om stedbundne ressourcer? Grundliggende er der tale om et bredt og dynamisk begreb, som udover det traditionelle erhvervsmæssige fokus også inkluderer kulturelle, oplevelsesmæssige og menneskelige ressourcer. Det stedbundne potentiale kan således ligge i landskabet, erhvervslivet, kulturen og menneskene på et sted, i stedets geografiske eller infrastrukturelle placering og position, eller i udviklingshistorien og de forandringer, et sted har gennemgået; for eksempel fra erhvervsfiskerleje til turist- og udflugtsmål med lystfiskeri som attraktion. Det afgørende er, at man ikke på forhånd kan lave en udtømmende liste over, hvilke ressourcer et sted rummer. Særligt de immaterielle ressourcer i form af selvforståelse, identitet, viden, social kapital og netværk forudsætter analyse og dialog, for at deres potentiale kan kortlægges og siden hen aktiveres. De 17 projekter, som beskrives i de efterfølgende 10 artikler, rummer på hver deres måde historier om, hvordan stedbundne ressourcer kan iværksættes. Mulige problemer Det nye landdistriktsparadigme er ikke nødvendigvis løsningen på alle problemer i landdistrikter og yderområder. Skiftet er nødvendigt og vigtigt særligt fordi det gamle perspektiv var orienteret mod at støtte landbrug og fiskeri, de primære erhverv, som nu mister betydning. Det nye perspektiv er bedre til at opfange de særlige muligheder, der er på det enkelte sted, og dermed udvikle skræddersyede udviklingsstrategier. Men det nye perspektiv har også sine svagheder. En af faldgruberne ved at fokusere meget lokalt er risikoen for at overse betydningen af store udefrakommende investeringer såsom infrastrukturelle tiltag eller andre større ikke-stedbundne initiativer. En anden problematik er, at bottom-up tilgangen på den ene side åbner for mere inddragelse og ejerskab på lokalt niveau, men på den anden side også skaber risiko for, at det bliver særinteresser og de stærke ildsjæle, som kommer til at dominere eventuelt på bekostning af at de svages behov bliver glemt. Dette behandles mere indgående i næste afsnit, Forskningsverdenen. 7

8 Forskningsverdenen Det nye landdistriktsparadigme er ved at slå igennem i den europæiske forskningsverden, selv om litteraturen ikke altid refererer til OECDs udlægning af paradigmet. Meget forskning handler dog fortsat om landbrugets udvikling og betydning for landdistrikterne. Forskningen om landdistriktsudvikling synes søgende og blandt andet peger flere forskere på behovet for nye metoder og begreber til at forstå og analysere landdistriktsudviklingen. Centralt for mange forskere er, at landdistriktsudvikling og -politik i bred forstand er kendetegnet ved en fragmenteret udvikling, og at udviklingen nærmere synes bestemt af lokale initiativer og projekter, end af planlægning og politik. Som en del af Mulighedernes Lands tværgående arbejde har Skov & Landskab ved Hanne W. Tanvig udarbejdet en status over forskningsverdenens syn på landdistriktsudvikling og -politik. Resultatet er rapporten International forskningsstatus - udvikling i landsbyer og landdistrikter. Rapporten kan downloades på Mulighedernes Lands hjemmeside I rapporten analyseres artikler fra tre europæiske akademiske tidsskrifter med fokus på landdistriktsudvikling og -politik samt perspektiver fra to europæiske Landdistriktsopfattelser og geografisk relevans: 1) Betinget af byudvikling 2) Betinget af mentale forestillinger og sociale konstruktioner 3) Betinget af egne udviklingskræfter Bynære landdistrikter Relevant, fordi udvikling betinget af byen vil være størst tæt på byen på grund af pendlingsafstande. Måske relevant, fordi opfattelsen forbindes med en bylivsstil og formentlig især realiseres i bynære landdistrikter på grund af beskæftigelsesmuligheder. Måske relevant, men incitamenterne er måske ikke så store, da man kan koble sig på byudviklingen. Yderområder Mindre relevant, fordi pendlingsafstande vil sætte grænser for udvikling på byens præmisser. Måske relevant, men objektivt set må det være sværere at fastholde drømmen om landidyl her, fordi den ofte er forbundet med bylivstil. Relevant, og incitamenterne er særligt store her, men måske er de lokale ressourcer ikke tilstrækkelige. 8

9 konferencer og endelig fra aktuel dansk litteratur om landdistriktsudvikling. Rapporten giver desuden et overblik og en status over projektverdenen med udgangspunkt i det europæiske LEADER+ program og Landdistriktspuljen i Danmark. Nedenfor præsenteres de væsentlige pointer fra rapporten med særligt fokus på, hvad forskerne siger om projektverdenen, og hvilke potentialer og udfordringer de ser i det nye landdistriktsparadigme. Landdistriktsbegrebet Der er generel enighed om, at landdistriktsbegrebet har ændret karakter i takt med landbrugets og fiskeriets svindende betydning i vidensamfundet. Førhen var landdistrikterne karakteriseret ved at have landbrug og eventuelt fiskeri som dominerende erhverv og kulturelt og identitetsmæssigt omdrejningspunkt. Fra et byperspektiv sås landdistrikterne som byens modpol, rekreative værested, fødekammer og udviklingsreserve. I dag ses der i forskningslitteraturen tre forskellige opfattelser af, hvad der driver landdistrikternes udvikling og definerer landdistriktsbegrebet: 1) betinget af byudvikling 2) betinget af mentale forestillinger om og konstruktioner af landlig idyl 3) betinget af lokalsamfundets egne udviklingskræfter Relevansen af de tre opfattelser afhænger af, hvor et landdistrikt ligger geografisk i forhold til større byer. De to førstnævnte opfattelser er mest relevante i områder tæt på større byer, mens den tredje opfattelse er mest relevant for områder langt fra større byer denne opfattelse er tillige den, der harmonerer bedst med OECDs opfattelse af det nye landdistriktsparadigme. I Mulighedernes Land er der fokus på yderområdernes muligheder for udvikling med udgangspunkt i de stedbundne kvaliteter og potentialer, og projektet lægger sig således tæt op af den sidstnævnte opfattelse (betinget af egne udviklingskræfter). Den neo-endogene model Det er kendetegnende for landdistriktspolitikken, at den drejer sig væk fra en sektorbestemt udviklingsstøtte centreret omkring landbruget til en territorielt bestemt udviklingspolitik, hvor der fokuseres på investeringer i lokale projekter. Drejningen omfatter desuden et større fokus på en bottom-up-orienteret tilgang til landdistriktsudvikling, frem for en ren top-down styret udvikling via for eksempel planlægning og politik. Styringen bliver således i højere grad lagt ud til lokale aktører og deres initiativer, mere eller mindre initieret af støtteprogrammer. Det afføder nye former for organisering blandt andet i tværgående netværk, der afløser tidligere hierarkiske, sektorbestemte strukturer. 9

10

11 I forskningslitteraturen forekommer den såkaldte neo-endogene model som et nyt begreb, der beskriver samspillet mellem lokalsamfundets endogene (egne) kræfter og de eksogene (ydre) relationer. Førstnævnte ses som en forudsætning for, at der overhovedet kan ske udvikling, mens sidstnævnte er afgørende for udvikling af økonomisk og strategisk karakter at initiativerne bliver til mere end tilfældige små projekter. I projektverdenen er EUs LEADER-programmer (hvis metode er indlejret i det nuværende Landdistriktsprogram) et eksempel på den neo-endogene model. LEADERs midler fordeles via Lokale Aktions Grupper (LAGer), der består af partnerskaber mellem borgere, virksomheder og myndigheder i et bestemt område. LAGerne etablerer sig selv lokalt og bestemmer selv, hvilken udvikling, der bør satses på. LEADER-midlerne til projekter uddeles på initiativ fra LAGerne, som tildeles en høj grad af styring og ansvar. LAGerne skal forud for ansøgninger om støtte til projekter udarbejde strategiske udviklingsplaner og forudsætningerne for at opnå støtte er, at projekterne har relevans i forhold til udviklingsplanen, at de er lokalt forankret, at der er lokal medfinansiering, og at de tager udgangspunkt i og styrker lokale kvaliteter. EU søger at sikre projekternes eksogene relationer dels gennem sammenhængende og langsigtede udviklingsstrategier for større geografiske områder dels gennem etablering af tværgående netværk mellem både nationale og internationale grupper med henblik på vidensdeling, innovation og frugtbare samarbejder. Om samspillet mellem de endogene og eksogene kræfter fungerer optimalt og efter hensigten, er der delte meninger om i evalueringerne af LEADERprojekterne. Og i forskningslitteraturen peges på en række indbyggede dilemmaer og udfordringer i den neo-endogene model og dermed også i det nye landdistriktsparadigme. Dilemmaer og udfordringer i det nye landdistriktsparadigme En helt grundliggende udfordring, som forskningen peger på, er, at det forudsætter store lokale kompetencer at kunne begå sig i det nye paradigme, hvorfor indsatserne koncentreres omkring ressourcestærke personer og steder. Denne opfattelse understøttes af undersøgelser, som viser, at befolkningen i bynære landdistrikter er bedre til at tiltrække udviklingsmidler sammenlignet med befolkningen i yderområderne, hvor ressourcerne ikke er så store. Der er altså en risiko for, at de svageste områder og befolkningsgrupper lades i stikken. Et væsentligt spørgsmål er derfor, hvordan de svageste grupper og områder sikres en plads i udviklingen? Derudover fører drejningen mod mere bottom-up til et dilemma, idet netværk af mere professionel strategisk og økonomisk karakter samtidig er afgørende for projekternes succes og bæredygtighed Erfaringer både fra projektverdenen og forskningslitteraturen viser, at lokale aktører og deres projekter er meget lokale, og at de ikke er gode (nok) til at koble de lokale og udefrakommende ressourcer. Spørgsmålet er her: Hvordan sikres en bæredygtig balance mellem på den ene side udvikling nedefra og med udgangspunkt i stedets ressourcer og kvaliteter, og på den anden side mere langsigtede strategier og økonomiske alliancer? 11

12 Et afledt dilemma af bottom-up drejningen handler om graden af styring og kontrol i forhold til det lokale ejerskab og engagement. Forskningslitteraturen viser, at det lokale ejerskab er størst, hvor der er mindst mulig styring udefra. Samtidig er der en tendens til, at staterne og EU øger styring og kontrol for at målrette og effektivisere midlerne i mere strategiske sammenhænge. Så hvordan fastholdes det lokale ejerskab, og hvordan sikres den nedefra kommende energi, samtidig med at projekterne geares til det nødvendige strategiske og økonomiske niveau? Forskningslitteraturen peger på et klart behov for at udvikle nye metoder og begreber til at forstå og måle effekten af de mange initiativer og projekter, som kendetegner det nye paradigme. Der er behov for en systematisk tilgang til og evaluering af projekters effekt over længere tid. Der er behov for at supplere traditionelle økonomiske, geografiske og demografiske parametre med nye begreber og metoder for at forstå betydningen af for eksempel lokal kompetenceopbygning og effekterne af de tværgående indsatser. Og der er behov for at vurdere indsatserne kvalitativt i forhold til den kontekst, de indgår i. En sidste udfordring er, at det nye landdistriktsparadigme risikerer at undergrave selve landdistriktsbegrebet. Når potentielt alle sektorer og faggrene inkluderes i landdistriktsudviklingen, bliver det vanskeligt overhovedet at tale om landdistriktsudvikling som en selvstændig kategori adskilt fra for eksempel regionaludvikling. Hvordan afgrænses begrebet? Og er der behov for det? Eller er mulighederne og åbningen i det nye paradigme netop, at der ikke er nogen grænser for, hvad der kan inkluderes i udviklingen? Måske er der snarere behov for at differentiere i forhold til de forskellige rammer for udvikling, som mere og mere afhænger af et områdes position og potentialer i det nationale og globale netværk af vækstcentre og yderområder. Mulighedernes Land De udpegede udfordringer og dilemmaer er i høj grad relevante for Mulighedernes Land. Perspektivet bag de konkrete demonstrationsprojekterne i de tre kommuner læner sig som nævnt op af det nye landdistriktsparadigme. Dette ses blandt andet ved, at projekterne skal tage udgangspunkt i de stedbundne ressourcer, ved at projekterne ikke er fokuseret på de traditionelle primære erhverv, men i stedet bosætning, turisme og planlægning. Dette ses tillige ved at støtten fra kommunerne og Realdania har form af investeringer, som skal føre frem til projekter, der på sigt er bæredygtige i sig selv. Blandt de udpegede dilemmaer er særligt spændingen mellem det lokale og det strategiske en udfordring for Mulighedernes Land. Det er et erklæret mål, at demonstrationsprojekterne skal føre til nye udviklingsstrategier for Danmarks yderområder. Der er således en ude- og ovenfrakommende strategisk interesse, der kobles med lokale ønsker og ideer i de konkrete 12

13 projekter, som realiseres. Succesen afhænger af de konkrete projekters lokale forankring og ejerskab. Hvordan skabes sammenhæng mellem disse to interesser? Arbejdet med dette dilemma vil være et af de emner, hvor der vil blive indsamlet viden på tværs af de konkrete projekter. En anden udfordring er spørgsmålet om selve projektlogikken spiller udviklingen i hænde til dem, som allerede er ressourcestærke. Bliver de svage glemt, fordi de ikke kan gøre sig gældende? Kan den strategiske interesse måske være et modspil, som sætter de ressourcesvage på dagsordenen? Eller kan de ressourcestærke fungere som lokomotiv for udvikling, som breder sig og derved også imødekommer de ressourcesvages behov? Denne udfordring vil også blive analyseret på tværs af demonstrationsprojekterne. 13

14 Best-practice til inspiration I forbindelse med Mulighedernes Land udarbejdes en international analyse, som skal bringe udenlandske erfaringer med udvikling af yderområder ind i den danske debat. I analysen undersøges, hvordan det nye landdistriktsparadigme har sat sig spor dels i forskellige nationale politikker for yderområder, dels hvordan det kommer til udtryk i udvælgelse og gennemførsel af konkrete udviklingsprojekter i yderområder. Den samlede analyse publiceres ultimo 2008, men med denne publikation præsenteres de første resultater fra den del af analysen, som fokuserer på projekter. I de efterfølgende afsnit præsenteres i alt 17 projekter, som beskrives i 10 artikler med hvert deres tema. I artiklerne beskrives, hvordan eksempelvis kulturarv, natur, landskab og stilhed kan være ressourcer for udvikling i yderområder. Artiklerne har som nævnt hver deres tema. Disse temaer kan enten tage udgangspunkt i en type af stedbunden ressource for eksempel kulturarv og stilhed eller i en måde, hvorpå de stedbundne ressourcer kan sættes i spil eksempelvis ved at udvikle et stort fyrtårnsprojekt eller ved at aktivere de lokale menneskelige ressourcer til gennemførelse af sociale arrangementer. Intentionen med artiklerne er, at trække udenlandske erfaringer ind i den danske debat om udvikling i yderområder og ikke mindst at inspirere til konkrete projekter i Mulighedernes land såvel som i andre sammenhænge. Baggrund for udvælgelse af projekter Projekterne i de følgende artikler er udvalgt ud fra, at de skal være best-practice ved at være succesfulde og have demonstrationsværdi. Derudover har der været fokus på, at projekterne skal være relateret til Mulighedernes Lands fokusområder: bosætning, turisme og planlægning. Der er fokus på projekter og ikke på nye former for lovgivning, tværsektorielt samarbejde eller andre initiativer, som primært er fokuseret på myndighedernes eget arbejde. Baggrunden for dette er, at Mulighedernes Land har fokus på at gennemføre konkrete projekter med særligt fokus på det byggede miljø. Nogle af projekterne er analyseret og beskrevet på baggrund af feltarbejde, interview og desk research, mens andre alene er baseret på desk research og telefoninterviews. 14

15

16 Stilhedens potentiale Stille og roligt Landdistrikterne har mange stille steder. Steder langt fra hovedvejenes kontinuerlige bilsummen og storbyernes stress. Steder hvor man kan følge en anden rytme og lade ørene tune ind på mere sagte lyde; biernes summen, køernes muh en og venners snak. I denne artikel sættes fokus på en af de kvaliteter, som særligt storbyboere sætter pris på. Muligheden for at komme væk fra larm og stress ved at leje et hus, et værelse eller købe et sommerhus eller en bolig Stille nummer og roligt to. Vi har kigget på to steder i Norden, henholdsvis Grip-øya i Norge og Högbonden Landdistrikterne i Sverige. har mange stille steder. Steder langt fra hovedvejenes kontinuerlige bilsummen og storbyernes stress. Steder hvor man kan følge en anden rytme og lade ørene tune ind på mere sagte lyde; biernes summen, køernes muhen og venners snak. I denne artikel sætter vi fokus på en af de Tømt kvaliteter, for som erhverv, særligt storbyboer men ikke sætter for mennesker pris på. Muligheden for at komme væk fra larm og stress Grip-øya, ved at leje Norge et hus, et værelse eller købe et sommerhus eller en bolig nr. to. Vi har kigget på to steder i Norden, henholdsvis Grip-øya i Norge og Högbonden i Sverige. Grip-øya: Tømt for erhverv, men ikke for mennesker 14 kilometer nordvest for Kristiansund i Norge ligger Grip-øya. I historiens løb er det lille øsamfund 14 km nordvest gang for på Kristiansund gang blevet i skyllet Norge bort ligger af Grip-øya. Atlanterhavet, I historiens men hver løb er gang det lille er det øsamfund stædigt gang blevet på gang genopbygget, blevet skyllet bort fordi af øen Atlanterhavet, lå attraktivt, men tæt hver på fiskefelterne. gang er det stædigt I sidste blevet halvdel genopbygget, af 1900-tallet fordi gik øen fiskeriet lå attraktivt, dog tæt tilbage, på fiskegrundene. lodseriet ligeså, I sidste og halvdel dermed af forsvandt 1900-tallet grundlaget gik fiskeriet for dog det tilbage, traditionelle lodseriet liv ligeså, på øen og dermed i 1974 forsvandt flyttede den grundlaget sidste fastboende. for det traditionelle liv på øen i 1974 flyttede den sidste fastboende. Alligevel er øen ikke tømt for funktion. Placeringen ude i Nordatlanten er stadig attraktiv, men nu Alligevel som et er afsides øen ikke sted, tømt hvor for funktion. man kan Placeringen tage hen ude i fritiden; i Nordatlanten husenes er usædvanligt stadig attraktiv, velholdte men nu som stand et afsides vidner sted, om hvor stedets man popularitet. kan tage hen Det i fritiden; er især husenes de gamle usædvanligt beboere, gripaværingerne velholdte stand vidner og deres om efterkommere, stedets popularitet. som Det ejer er og især omsorgsfuldt de gamle beboere, passer gripaværingerne de gamle huse, og der deres ikke efterkommere, er omfattet af som nogen ejer og omsorgsfuldt passer på de gamle huse, der ikke er omfattet af nogen form for bopælspligt. Øen er altså ikke alene attraktiv pga. den afsides og smukke placering, men også som et identitetsmæssigt fikspunkt for fraflyttere. 16 En af øens udfordringer er, at stedets popularitet truer stedets attraktivitet; følelsen af at være væk fra fastlandet i ro, fred og omgivet af gammelkendte naboer. I højsæsonen sætter færgen M/S Gripskyss op til 100 turister af hver dag. De er der kun i to timer, men deres støjende ankomst er en daglig påmindelse om, hvor sårbar stilheden er, og at det kan være et paradoks at ville skabe udvikling på

17 form for bopælspligt. Øen er altså ikke alene attraktiv på grund af den afsides og smukke placering, men også som et identitetsmæssigt fikspunkt for fraflyttere. Högbonden: Yderst, smukt og populært En af øens udfordringer er, at stedets popularitet truer stedets attraktivitet; følelsen af at være væk fra fastlandet i ro, fred og omgivet af gammelkendte naboer tiltrækker mange. I Högbonden ligger også afsides, længst ude i skärgården. Et oplagt sted for et fyr og dermed en fyrmester, højsæsonen hans sætter medhjælpere, færgen M/S deres Gripskyss familier op og til en 100 overgang turister tillige af hver en dag. lærerinde. De er Da der der kun var i to flest, boede timer, men der 21 deres personer, støjende men ankomst i 1963 flyttede er en den daglig sidste, påmindelse efter at fyret om, var hvor blevet sårbar automatiseret. stilheden er, og at det kan være et paradoks at ville skabe udvikling på basis af stilhed. Udover vedligeholdelse af selve fyrtårnet fik stedet herefter lov at passe sig selv indtil Da begyndte Læs mere Länsstyrelsen om Grip her: at istandsatte bygningerne og skabte derved grundlaget for et af de mest populære vandrehjem i Sverige. Hvorfor? Vandrehjemmets ejere beskriver det selv på den måde: Yderst, smukt og populært På Högbonden finns den sällsynta möjligheten att bara ta det lugnt och njuta av livet. Omgiven Högbonden, Sverige av öns fascinerande landskap med grottor och raviner kan du smaka den tystnad och stillhet som sinnet behöver. Strövtågen på denna karga klippa bjuder äventyr och spänning för både stora och Högbonden ligger også afsides, længst ude i Skärgården ved den svenske østkyst. Et oplagt små fötter. sted for et fyr og dermed en fyrmester, hans medhjælpere, deres familier og en overgang Högbonden ligger ud for kysten i Kransfors Kommune: Læs tillige mere en lærerinde. på vandrehjemmets Da der var hjemmeside: flest, boede der 21 personer, men i 1963 flyttede den sidste, efter at fyret blev automatiseret. Stilhed med mere - hvordan indfri stilhedens potentiale? Ud over vedligeholdelse af selve fyrtårnet fik stedet herefter lov at passe sig selv indtil Men da Länsstyrelsen begyndte at istandsætte bygningerne, skabte de samtidig grundlaget For for et mange af de mest især storbyboere populære vandrehjem er stilhed i og Sverige. ro en luksus, Hvorfor? som Vandrehjemmets man gerne rejser ejere langt beskriver efter. Som de to cases viser, så er stilheden dog som oftest kombineret med en anden form for luksus. Begge steder rummer kulturmiljøer og er omgivet af vand, men stilheden kan også kombineres med andre kvaliteter såsom skov, moderne arkitektur, sø, gourmet eller store åbne marker. Hvor ligger de stille steder i Danmarks yderområder? Hvor er de kombineret med andre kvaliteter? Kan stilheden indfries i samspil med de øvrige kvaliteter? Muligvis ligger det største potentiale i de mest afsides steder. 17

18 det selv på denne måde: På Högbonden finns den sällsynta möjligheten att bara ta det lugnt och njuta av livet. Omgiven av öns fascinerande landskap med grottor och raviner kan du smaka den tystnad och stillhet som sinnet behöver. Strövtågen på denna karga klippa bjuder äventyr och spänning för både stora och små fötter. Læs mere på vandrehjemmets hjemmeside: Stilhed med mere - hvordan indfries stilhedens potentiale? For mange især storbyboere er stilhed og ro en luksus, som man gerne rejser langt efter. Som de to cases viser, så er stilheden dog som oftest kombineret med en anden form for luksus. Begge steder rummer kulturmiljøer og er omgivet af vand, men stilheden kan også kombineres med andre kvaliteter såsom skov, moderne arkitektur, gourmet eller store åbne marker. Hvor ligger de stille steder i Danmarks yderområder? Hvor er de kombineret med andre kvaliteter? Kan stilheden indfries i samspil med de øvrige kvaliteter? Muligvis ligger det største potentiale i de mest afsides steder. Grip-øya er ikke alene attraktiv på grund af havudsigten og de gamle huse. Det er tillige et sted, som rummer en særlig betydning for tidligere beboere og deres efterkommere. Et sted, de gerne vil eje en bid af, besøge, bruge og vedligeholde, fordi de har en relation til stedet. Stilhedens rekreation kan på denne måde også kombineres med nostalgi drevet af den personlige historie. Er der steder, hvor man kan spore en tilsvarende udvikling? En landsby, et fiskerleje eller en mindre by? Hvordan kan en sådan stedstilknytning styrkes? Skal man passe på, at den ikke udvikler sig til at blive ekskluderende? Thisted Kommune har overvejet at oprette eksilklubber for personer, som er flyttet til Århus og København. Kunne disse bruges som platforme, der kobler storbyboer med landdistrikter? 18

19 Kooperativer den tredje sektor Udvikling i egne hænder Udvikling i egne hænder En klassisk problematik i yderområder er, at mindre lokalsamfund mister vitale servicefunktioner En klassisk på grund problematik af en kombination i yderområder af vigende er, at mindre kundegrundlag lokalsamfund og mister rationaliseringer. vitale servicefunktioner Dette gælder pga. dels en kombination den offentlige af vigende service kundegrundlag såsom skole, og hospital rationaliseringer. og børnehave, Dette dels gælder den dels private den offentlige service med service eksempelvis såsom skole, dagligvarebutikker, hospital og børnehave, kro og dels håndværkere. den private service med eksempelvis dagligvarebutikker, kro og håndværkere. For de fleste landsbyer er disse institutioner og forretninger mere end blot funktioner. Brugsen, posthuset For de fleste og frem landsbyer for alt er skolen disse er institutioner sociale og og identitetsmæssige forretninger mere holdepunkter, end blot funktioner. og lukninger Brugsen, mødes posthuset typisk og med frem for store alt protester. skolen er sociale På paradoksal og identitetsmæssige vis kan lukningerne holdepunkter, dog også lukninger fungere som mødes startpunkt typisk med for store ny protester. vitalitet. Det På paradoksal sker typisk vis ved kan at lukningerne landsbyboerne dog også på eget fungere initiativ som etablerer startpunkt for ny kooperativer, vitalitet. Det sker der typisk har til ved formål at landsbyboerne at etablere eller på videreføre eget initiativ de etablerer funktioner, kooperativer, som de mener, der har er til formål vitale. at etablere eller videreføre de funktioner, som de mener, er vitale. I denne artikel sætter vi fokus på den såkaldte tredje sektor, som består af foreninger, der i modsætning Denne artikel sætter fokus på den såkaldte tredje sektor, som består af foreninger, der i modsætning til den offentlige sektor, er privat ejet, men som modsat den private sektor ikke er til den offentlige sektor, er privat ejet, men som i modsætning til den private sektor ikke er orienteret mod økonomisk overskud. Hvordan kan de borger- og foreningsdrevne initiativer, der findes i denne orienteret mod økonomisk overskud. Hvordan kan de borger- og foreningsdrevne initiativer, sektor, sikre nogle af de værdier og kvaliteter, som er afgørende for at fastholde bosætningen i der landsbyerne? findes i denne sektor, sikre nogle af de værdier og kvaliteter, som er afgørende for at fastholde bosætningen i landsbyerne? The pub is the hub The pub is the hub Old Old Crown Crown Pub, Pub, England England I I landsbyen landsbyen Hesket Hesket Newmarket Newmarket i det det nordvestligste nordvestligste England England er er beboerne beboerne tæt tæt knyttet knyttet til til byens byens mikrobryggeri mikrobryggeri og og pub. pub. Begge Begge dele dele er er ejet ejet kooperativt kooperativt af landsbyboerne af landsbyboerne selv, drevet selv, drevet af en bestyrer, af en som står for den daglige drift, men med støtte fra en række af andelshaverne, der eksempelvis forsyner pubben med brød, supper og kager. Der er tale om to forskellige, men tæt forbundne kooperativer, hvor det første blev stiftet i 1999 for at undgå en lukning af mikrobryggeriet og det andet i 2003 for at sikre pubben. I begge tilfælde enten kunne eller ville den gamle ejer ikke drive forretningen videre, og satte den derfor til salg. 19

20 bestyrer, som står for den daglige drift, men med støtte fra en række af andelshaverne, der eksempelvis forsyner pubben med brød, supper og kager. Der er tale om to forskellige, men tæt forbundne kooperativer, hvor det første blev stiftet i 1999 for at undgå en lukning af mikrobryggeriet og det andet i 2003 for at sikre pubben. I begge tilfælde enten kunne eller ville den gamle ejer ikke drive forretningen videre, og satte den derfor til salg. Landsbyboerne blev nervøse for, at virksomhederne enten ville lukke helt eller blive opkøbt af en kæde/et større bryggeri, hvorfor man fik ideen til kooperativerne. 58 personer gik i 1999 sammen om at købe mikrobryggeriet, mens hele 125 gik sammen om at købe pubben. Hver lagde pund i forbindelse med købet, hvilket blev støttet med midler fra Cumbria regionen og nationalparken i området. Efter kooperativerne har fungeret i henholdsvis 8 og 4 år, er der stor tilfredshed med indsatsen. Øllen vinder jævnligt priser, pubbens omsætning er steget med 50 pct., og hertil kommer den lokale fornemmelse af at have gjort en forskel i fællesskab. Historien om Old Crown Pub har været i BBC, aviser mm. og har inspireret den britiske forening CAMRA Campaign for Real Ale, der udover at arbejde for godt øl også arbejder for at fastholde pubberne i Storbritannien. Med sloganet The pub is the hub argumenterer foreningen for, at en landsbys pub er ligeså vigtig som eksempelvis dens posthus og dagligvarebutikker ifølge en undersøgelse, som de selv har udarbejdet, støtter 84 pct. af briterne dette synspunkt. Samtidig lukker der hver måned i gennemsnit 26 pubber i Storbritannien. For at imødegå denne udvikling har de iværksat kampagnen Saving your local pub, hvor Old Crown Pub fremhæves som et foregangseksempel. Hjemmeside for Old Crown Pub: Hjemmeside for CAMRA: Rapporten Saving Your Local Pub: 20

Fortidens potentiale

Fortidens potentiale Fortidens potentiale kulturarv som udviklingsressource OKTOBER 2007 International analyse, inspirationsartikel 4 Kulturarv som udviklingsressource Kornsiloer, firelængede bondegårde, mejerier, herregårde,

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Projektleder Karen Skou, Realdania Filantropiske strategiområder Byen Byggeriet Bygningsarven Særlige indsatsområder Yderområdernes potentialer Hvad er yderområdernes

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

PÅ VEJ I MULIGHEDERNES LAND

PÅ VEJ I MULIGHEDERNES LAND PÅ VEJ I MULIGHEDERNES LAND Projektudvikling i det nye landdistriktsparadigme MULIGHEDERNES LAND På vej i Mulighedernes Land, Projektudvikling i det nye landdistriktsparadigme er udgivet af Realdania.

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

På egen hånd kan man løfte sig selv op ved håret? DECEMBER 2007

På egen hånd kan man løfte sig selv op ved håret? DECEMBER 2007 På egen hånd kan man løfte sig selv op ved håret? DECEMBER 2007 Indbyggere som stedbundne ressourcer EU, OECD og de fleste europæiske lande har alle igennem de sidste år ændret kurs i forhold til udvikling

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

international inspiration til danske YdEromrÅdEr trods darlige odds

international inspiration til danske YdEromrÅdEr trods darlige odds International inspiration til danske yderområder rods darlige odds trods dårlige odds international inspiration til danske yderområder Trods dårlige odds. International inspiration til danske yderområder

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE 1. marts 2013 BLENSTRUP - ST. BRØNDUM TERNDRUP SIEM HELLUM - BÆLUM med oplande. Erhvervsudvikling og levevilkår - lokale ressourcer og helhedsorienteret udvikling mellem samarbejdende lokalsamfund i den

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

ET ERHVERVSLIV I VÆKST

ET ERHVERVSLIV I VÆKST 2013 ET ERHVERVSLIV I VÆKST MED ATTRAKTIVE JOBMULIGHEDER Find dit næste job i Frederikshavn Kommune Et attraktivt sted at bo I Frederikshavn Kommune ser vi fremad. Her er man ikke er bange for at tænke

Læs mere

Hvad gør de i ind- og udland?

Hvad gør de i ind- og udland? Hvad gør de i ind- og udland? For at kunne skabe så godt et projekt som muligt i Vordingborg Kommune, vil vi lade os inspirere af og udveksle erfaringer med projekter, der minder om Kulturarvskommuneprojektet

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Lokale Udviklingsplaner generation 2:0 LUP 2:0. Strategisk Forretningsplanlægning for landdistrikterne

Lokale Udviklingsplaner generation 2:0 LUP 2:0. Strategisk Forretningsplanlægning for landdistrikterne Lokale Udviklingsplaner generation 2:0 LUP 2:0 Strategisk Forretningsplanlægning for landdistrikterne Januar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Hvorfor landdistriktsudvikling? 3 02 Hvad kan NIRAS tilbyde 4 03

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Potentialeplaner er det nye sort

Potentialeplaner er det nye sort Mantos tredje nyhedsbrev er på banen. I denne udgave forholder vi os blandt andet til de mange potentialeplaner, som i disse måneder bliver udarbejdet for en lang række kystbyer i Danmark, og som er en

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET Side 1 - et område under udvikling 800 års historie samlet på få m2 Middelalderbyen Sundtolden og søfart Renæssanceslottet Industrisamfundet Kultur

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Mulighedernes Land NYE VEJE TIL UDVIKLING I YDEROMRÅDER

Mulighedernes Land NYE VEJE TIL UDVIKLING I YDEROMRÅDER Mulighedernes Land NYE VEJE TIL UDVIKLING I YDEROMRÅDER Mulighedernes Land NYE VEJE TIL UDVIKLING I YDEROMRÅDER Mulighedernes Land NYE VEJE TIL UDVIKLING I YDEROMRÅDER er udgivet af Realdania som afslutning

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010 Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010 Hanne W. Tanvig Seniorrådgiver Skov & Landskab, Københavns Universitet hwt@life.ku.dk 3533 1710 Baggrund

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Juni 2010 Kære Rene Christensen, Formand for Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske

Læs mere

Lokalrådet Hashøj Nordvest. Vennelandsbyer. - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed

Lokalrådet Hashøj Nordvest. Vennelandsbyer. - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed Lokalrådet Hashøj Nordvest Vennelandsbyer - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed Udgiver Lokalrådet Hashøj Nordvest Bidragsydere Lokalrådet Hashøj Nordvest; Troels Brandt, Per Madsen. Hejninge/Stillige

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

TAK for donationen Hr. Fond. Fondsansøgninger. Nyborg Idræts Samvirke 17. april 2013. torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20

TAK for donationen Hr. Fond. Fondsansøgninger. Nyborg Idræts Samvirke 17. april 2013. torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20 Fondsansøgninger Nyborg Idræts Samvirke 17. april 2013 torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20 Værktøj til Ildsjæle www.foreningsforlaget.dk Bogens præmisser: Ingen liste over fonde Ingen analyser af

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Samsø 2.0. Dokumentation

Samsø 2.0. Dokumentation Samsø 2.0 Dokumentation SHARED SPACE Flinchs Hotel. Tranebjerg Fredag den 26. Oktober 2012 1 Samsø 2.0 Shared Space Indholdsfortegnelse Hvad kan vi i fællesskab? side 3 Velkommen side 3 Check-in. side

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR RKITEKTUREN REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR 2 FORORD FORORD 3 AF KULTUR- MINISTER Carina Christensen FOR- ORD VI SKAL TURDE TÆNKE VISIONÆRT Siden udgivelsen af den nationale arkitekturpolitik

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Forebyggende indsatser mod æresrelaterede vold/konflikter

Forebyggende indsatser mod æresrelaterede vold/konflikter Lokalt eller nationalt? Hvorfor? Hvem? Hvordan? Fordele og ulemper? Erfaringer fra Danmark Hvad kendetegner æresrelaterede konflikter? Komplicerede og indviklede Berører hele familien Kan udvikle sig voldsomt,

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

SAMSØ 2.0 KONFERENCE DEN 26. OKT0BER

SAMSØ 2.0 KONFERENCE DEN 26. OKT0BER Hvad mener du? Energiakademiet vil sammen med dig skabe fremtiden for Samsø. Derfor spørger vi dig: 1. Hvad synes du er det bedste ved Samsø? 2. Hvilke forandringer synes du, der er sket på Samsø i de

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side.

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvorfor kun spare millioner på nedskæringer, når kommuner kan spare milliarder på forebyggel En god start som forældre

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune

Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Realdania Baggrundsrapport til Udviklingsstrategi 2030 August 2014 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK

Læs mere

LandLabDK LOKALE UDVIKLINGSPLANER GENERATION 2:0 LUP 2:0. Strategisk forretningsplanlægning i Landdistrikterne

LandLabDK LOKALE UDVIKLINGSPLANER GENERATION 2:0 LUP 2:0. Strategisk forretningsplanlægning i Landdistrikterne LandLabDK LOKALE UDVIKLINGSPLANER GENERATION 2:0 LUP 2:0 Strategisk forretningsplanlægning i Landdistrikterne INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Hvorfor landdistriktsudvikling? 02 Hvad kan LandLabDK tilbyde? 03 Den

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense Projektbeskrivelse (billede af brugsen udefra) Etablering af Borger Invest Oddense ApS til investering, renovering og drift af ejendom til brug for Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere