Organdonationsdatabasen. Årsrapport januar december. National Klinisk Kvalitetsdatabase

Transkript

1 Organdonationsdatabasen Årsrapport januar december National Klinisk Kvalitetsdatabase

2 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Styregruppen for databasen har forestået den faglige kommentering og de anførte anbefalinger. Rapporten er opsat og redigeret af Dansk Center for Organdonation. Formand for Organdonationsdatabasen er centerleder Helle Haubro Andersen, Dansk Center for Organdonation. Epidemiolog for Organdonationsdatabasen i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) er Klinisk Epidemiolog, PhD Jane Nautrup Østergaard, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N, tlf janeos@rkkp.dk Redaktør på årsrapporten er Dansk Center for Organdonation, INCUBA, Skejby Palle Juul-Jensens Boulevard 82, 8200 Århus N, tlf skejby.dco@rm.dk Kontaktpersoner i Dansk Center for Organdonation er udviklingssygeplejerske Lone Bøgh, tlf loneboeg@rm.dk og AC-fuldmægtig Tina Meltzer Rørholm, tlf , tinaroer@rm.dk 1

3 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner og anbefalinger 3 2. Oversigt over alle indikatorer 5 3. Resultater for indikatorerne 6 Indikator 1: Kontakt til transplantationscenter 6 Indikator 2: Afslag fra pårørende 12 Indikator 3: Manglende opmærksomhed på organdonation Forløbsdiagram 21 Beskrivelse af forløbsdiagram 23 Patientgruppen opgjort på nationalt niveau; Beskrivelse af sygdomsområdet Datagrundlag Styregruppens medlemmer Appendiks 32 Appendiks I: Actioncard donordetektion 32 Appendiks II: Henvendelse fra Sundhedsstyrelsen til regionerne 33 Appendiks III: Registreringsark 35 Appendiks IV: Kommissorium for Styregruppen 38 Appendiks V: Folketingsbeslutning 39 Appendiks VI: Indikatorbeskrivelse 40 Appendiks VII: Forløbsdiagram 2016, Regionale kommentarer 45 2

4 1. Konklusioner og anbefalinger Årsrapporten er baseret på data udtrukket fra Landspatientregistret (LPR) og vedrører de patienter, der døde på en intensivafdeling i perioden fra 1. januar til 31. december Patienterne har modtaget intensivterapi eller intensivobservation og døde på en intensivafdeling. I løbet af 2016 og 2017 gik hospitalerne i Region Hovedstaden over til et nyt patientadministrativt system, Sundhedsplatformen. Fem intensivafdelinger i Region Hovedstaden har på grund af den nye platform ikke fået overført komplette organdonationsdata til LPR. Det drejer sig om intensivafdelinger på Bispebjerg Hospital, Nordsjællands Hospital Hillerød, Bornholms Hospital, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet afsnit Derudover er der en enkelt afdeling, der ingen data har overført til LPR i perioden, Herlev og Gentofte Hospital - Gentofte. I november 2017 gik alle hospitaler i Region Sjælland også over til Sundhedsplatformen og i den forbindelse er der ukomplette data fra alle intensivafdelingerne i denne region. Der er tale om et generelt problem med manglende overførsel af data til LPR fra Sundhedsplatformen og vedrører således ikke kun Organdonationsdatabasen (ODD). De manglende data har indflydelse på præcisionen af resultaterne for indikatorerne og på datakompletheden. På grund af dette, og de i forvejen få observationer, skal sammenligning af afdelinger og udvikling over år gøres med stor forsigtighed. Det er dermed særlig vigtigt i år, at de manglende data bliver efterindberettet og dermed øger datakompletheden for år 2017, hvilket vil blive fulgt i Årsrapport Indikatorresultater Af Årsrapporten fremgår det, at standarden for én af de tre indikatorer er nået. I det følgende gengives de væsentligste konklusioner og anbefalinger på baggrund af opgørelser af ODD's indikatorer i Indikator 1. Kontakt til transplantationscentret Der kan være tilfælde, hvor en umiddelbar potentiel donor ikke kan anvendes af medicinske årsager. Denne beslutning bør træffes af læger på transplantationscentrene, da disse er specialister i at vurdere de enkelte organers anvendelighed til transplantation. Det anbefales derfor, at lægerne på intensivafdelingerne altid kontakter et transplantationscenter, inden det besluttes, at en umiddelbar potentiel donor ikke skal være organdonor. På nationalt niveau var der i alt 47 patientforløb, hvor der blev truffet en lægefaglig beslutning om, at en umiddelbar potentiel donor ikke var egnet som organdonor. I 33 (70 %) af tilfældene blev beslutningen truffet efter drøftelse med et transplantationscenter. Standarden på 95 % for denne indikator er således ikke nået, men der ses en klar forbedring siden ODD blev etableret i 2011, men en stagnering henover de seneste år. Indikator 2. Afslag fra pårørende På nationalt plan blev pårørende til i alt 131 patienter informeret om muligheden for organdonation og 30 (23 %) afslog. Standarden på højst 15 % afslag er således ikke opnået. Andelen af afslag har siden 2011 varieret betydeligt, og der ses ikke nogen systematisk udvikling. Indikator 3. Manglende opmærksomhed på organdonation For at organdonation kan blive en mulighed, har det afgørende betydning, at man på intensivafdelingerne konstant har opmærksomhed på potentielle donorer. Indikatoren viser, at lægerne på nationalt plan i alle relevante tilfælde havde overvejet muligheden for organdonation. Standarden på højst 5% blev opnået, og der har været en positiv udvikling i indikatoren over de sidste 7 år. Anbefalinger fra styregruppen Dansk Center for Organdonation (DCO) har udviklet National Guideline for Organdonation, og styregruppen for ODD anbefaler, at man på intensivafdelingerne benytter guidelinen i alle donationsforløb. Guidelinen er tilgængelig via DCO's hjemmeside - og i en App version. Guidelinen er et praktisk hjælpeværktøj, som følger kronologien i et donationsforløb, og for hvert punkt er der handlingsanvisninger til, hvad der skal gøres på det pågældende tidspunkt i forløbet. Guidelinen er udarbejdet, så den også understøtter de tre indikatorer. Det fremgår blandt andet, hvornår det er 3

5 relevant at undersøge muligheden for organdonation, der er præcise kriterier for, hvornår transplantationscentret skal kontaktes og via App'en kan man ringe direkte til transplantationscentret for netop det område, man befinder sig i. Desuden indeholder Guidelinen en vejledning i kommunikation med pårørende om hjernedød og organdonation herunder handlingsanvisninger for strukturering af samtalerne, juridiske betingelser og en vejledning for journalføring. På baggrund af National Handlingsplan for Organdonation er best practice for organdonation blevet afdækket og beskrevet. Rapporten Best Practice for Organdonation skal understøtte afdelingernes opgaver i forbindelse med organdonation, herunder at opnå standarderne for indikatorerne. I forlængelse af rapporten har DCO udarbejdet en håndbog, som styregruppen anbefaler, at afdelingerne benytter, når der er behov for igangsætning af forbedringstiltag. DCO udbyder forskellige kurser til læger og sygeplejersker, og det anbefales, at undervisningsindsatsen fortsættes. Afdelinger, hvor der er observeret en høj afslagsfrekvens i 2017, bør være opmærksomme på, om der er sket ændringer på det organisatoriske område eller på procedurer, der kan have påvirket afslagsfrekvensen i negativ retning. Desuden anbefaler styregruppen, at der i de 4 neurointensive afdelinger er fokus på at øge andelen af samtaler om organdonation, hvor udrykningssygeplejersken deltager. Endelig anbefales det, at DCO følger op på ovenstående på de årlige møder med de relevante afdelinger. 4

6 2. Oversigt over alle indikatorer Indikatoropfyldelse % (95% CI 1 ) Indikator Standard Indikator 1: Kontakt til transplantationscenteret om potentielle donorer. Mindst 95% 70 (55; 83) 81 (71; 89) 74 (64; 83) 70 (58; 79) 43 (30; 57) Indikator 2: Afslag fra pårørende. Maks 15% 23 (16; 31) 30 (24; 37) 21 (15; 27) 31 (25; 38) 40 (32; 48) Indikator 3: Manglende opmærksomhed på organdonation. 1 95% sikkerhedsinterval Maks 5% 0 ( 0; 3) 2 ( 1; 6) 2 ( 0; 5) 5 ( 2; 9) 6 ( 3; 11) Sammendrag af det samlede datasæt I 2017 indberettede intensivafdelingerne dødsfald, såvel hjertedøde som hjernedøde patienter. I alt 197 (8 %) var potentielle donorer, hvilket vil sige, at patienternes tilstand umiddelbart opfyldte betingelserne for at konstatere hjernedøden. 66 blev registreret som organdonorer i Organdonationsdatabasen (ODD) via Landspatientregistret (LPR). Antallet af organdonorer svarer ikke 100% overens med opgørelsen fra Scandiatransplants database, dette er nærmere beskrevet under afsnit 6. Årsagerne til at de resterende 131, umiddelbart potentielle donorer, ikke blev organdonorer fordeler sig indenfor følgende kategorier: Lægefaglige årsager, i alt 65 tilfælde Samtykkebetingede årsager, i alt 45 tilfælde Andre årsager, i alt 6 tilfælde Årsager ikke angivet, i alt 15 tilfælde Det samlede datasæt er nærmere beskrevet under afsnit 4. Datasættet Opgørelsen, tabel 4a side 24, over patientgruppen i perioden viser, at antallet af dødsfald på intensivafdelingerne og antallet af potentielle organdonorer er markant lavere i 2017 sammenlignet med de seneste 6 år. Dette retter sig sandsynligvis til næste årsrapport, når efterregistreringer, især fra sygehuse der bruger sundhedsplatformen, bliver indberettet. Antallet af organdonorer har varieret mellem 58 og 103 over de sidste 7 år, tabel 4a side 24. I 2017 blev der registreret 103 organdonorer, jf. Scandiatransplants database, hvilket er det højeste årlige antal, siden hjernedødskriteriet blev indført i I gennemsnit er der anvendt 3,5 organer pr. donor i I perioden varierede andelen af patienter, der blev organdonorer ud af de potentielle donorer, mellem 26% og 36%, uden nogen systematisk udvikling henover årene, tabel 4b side 24. Da datakompletheden i 2017 er lav, har vi valgt ikke at beregne andelen af organdonorer ud af de potentielle organdonorer, da det ville give en kunstig høj andel. Dette vil blive genberegnet i Årsrapport

7 3. Resultater for indikatorerne I det følgende gennemgås Organdonationsdatabasens (ODD) 3 indikatorer, opgjort for perioden 2015 til og med Indikatoropgørelserne for 2015 og 2016 er genberegnet for at tage højde for opdatering af data, og de nuværende resultater kan derfor være forskellige fra de resultater, som findes i tidligere årsrapporter. I gennemgangen anvendes betegnelsen "en potentiel organdonor". Hermed menes en patient, hvis kliniske tilstand umiddelbart er forenelig med betingelserne for at kunne konstatere hjernedødens indtræden, dvs. patienten er bevidstløs, reaktionsløs og respirationsløs. De eksakte tal for tæller og nævner fremgår ikke af de afdelingsspecifikke og de regionale opgørelser i indikatortabellerne men udelukkende som procentangivelser med tilhørende konfidensintervaller. Dette skyldes, at der er tale om opgørelser med meget få patienter, som ikke må kunne identificeres. Dansk Center for Organdonation (DCO) kan dog fortsat udlevere de afdelingsspecifikke tal til den enkelte intensivafdeling. Indikator 1. Kontakt til transplantationscenter Der kan være tilfælde, hvor en umiddelbar potentiel organdonor, af lægefaglige årsager, ikke kan blive donor. Intensivafdelingernes læger bør kun træffe denne beslutning efter forudgående kontakt til et transplantationscenter, da det sundhedsfaglige personale på transplantationscentrene har en særlig forpligtigelse til at holde sig ajour på området. Indikatoren belyser i hvilket omfang den lægefaglige beslutning, om at en potentiel organdonor ikke skal være donor, træffes efter forudgående kontakt til et transplantationscenter. Tabel 1. Andelen af tilfælde hvor beslutningen, om at en potentiel organdonor ikke skal være donor, er truffet efter forudgående kontakt til et transplantationscenter. Standard 95 % Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ opfyldt nævner 1 % (95% CI 2 ) % (95% CI 2 ) % (95% CI 2 ) Danmark Nej 33/47 70 (55; 83) 81 (71; 89) 74 (64; 83) Hovedstaden Ja (40;100) 83 (61; 95) 82 (60; 95) Sjælland Nej - 27 ( 6; 61) 89 (52;100) 86 (42;100) Syddanmark Nej - 78 (40; 97) 89 (65; 99) 81 (54; 96) Midtjylland Nej - 87 (60; 98) 65 (43; 84) 70 (51; 85) Nordjylland Nej - 75 (35; 97) 100 (59;100) 57 (29; 82) Hovedstaden Ja (40;100) 83 (61; 95) 82 (60; 95) Bispebjerg Hospital (16;100) Herlev og Gentofte Hospital, Herlev Ja ( 3;100) 50 ( 1; 99) 0 ( 0; 98) Hvidovre Hospital ( 3;100) Nordsjællands Hospital - Hillerød ( 3;100) Rigshospitalet, Blegdamsvej, 2093 Ja ( 3;100) 85 (55; 98) 78 (40; 97) Rigshospitalet, Blegdamsvej, 2143 Ja ( 3;100) 100 (29;100) Rigshospitalet, Blegdamsvej, (40;100) 80 (28; 99) Rigshospitalet, Blegdamsvej, 4141 Ja ( 3;100) 50 ( 1; 99) 100 ( 3;100) 6

8 Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ opfyldt nævner 1 % (95% CI 2 ) % (95% CI 2 ) % (95% CI 2 ) Rigshospitalet, Glostrup ( 3;100) Sjælland Nej - 27 ( 6; 61) 89 (52;100) 86 (42;100) Holbæk Sygehus Ja ( 3;100) 100 ( 3;100) 100 (16;100) Nykøbing Falster Sygehus Nej - 50 ( 1; 99) 80 (28; 99) Sjællands Universitetshospital, Køge Nej - 0 ( 0; 60) 100 ( 3;100) 67 ( 9; 99) Sjællands Universitetshospital, Roskilde ( 3;100) Slagelse Sygehus Nej - 25 ( 1; 81) 100 ( 3;100) 100 (16;100) Syddanmark Nej - 78 (40; 97) 89 (65; 99) 81 (54; 96) Odense Universitetshospital, Afd. V Nej - 75 (35; 97) 100 ( 3;100) 71 (29; 96) Odense Universitetshospital, NIA Ja ( 3;100) 86 (57; 98) 75 (19; 99) Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg (16;100) Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus (16;100) 100 ( 3;100) Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus ( 3;100) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg ( 3;100) 100 ( 3;100) Midtjylland Nej - 87 (60; 98) 65 (43; 84) 70 (51; 85) Aarhus Universitetshospital, Operation og Intensiv Nord (NIA) Ja (54;100) 71 (29; 96) 86 (42;100) Aarhus Universitetshospital, Operation og Intensiv Syd (ITA) ( 0; 98) Aarhus Universitetshospital, Operation og Intensiv Syd (OVITA) Ja ( 3;100) 0 ( 0; 98) Aarhus Universitetshospital, Operation og Intensiv Øst (I) Ja ( 3;100) 56 (21; 86) 64 (31; 89) Regionshospitalet Herning Ja (16;100) 0 ( 0; 98) 50 ( 1; 99) Regionshospitalet Holstebro Ja ( 3;100) 0 ( 0; 98) 100 (16;100) Regionshospitalet Horsens Nej - 0 ( 0; 98) 100 (16;100) 100 ( 3;100) Regionshospitalet Randers Nej - 50 ( 1; 99) 100 (29;100) Regionshospitalet Silkeborg ( 0; 98) Regionshospitalet Viborg Ja ( 3;100) 100 (29;100) 100 ( 3;100) Nordjylland Nej - 75 (35; 97) 100 (59;100) 57 (29; 82) Aalborg Universitetshospital, Intensiv A: Almen (Afsnit R) (16;100) Aalborg Universitetshospital, Intensiv Afsnit ( 0; 98) Aalborg Universitetshospital, Intensiv B: Neuro og Traume (NOTIA) Ja (40;100) 100 (40;100) 63 (24; 91) Aalborg Universitetshospital, Intensiv C: Hjerte, Lunge og Kar (TIA) Nej - 33 ( 1; 91) 100 ( 3;100) 50 ( 7; 93) Regionshospital Nordjylland, Thisted Ja ( 3;100) 100 ( 3;100) Afdelinger der i perioden ikke har haft data, der indgår i beregningen af indikatoren fremgår ikke af tabellen. Tomme felter er et udtryk for, at afdelingen ikke har data, der indgår i beregningen af indikatoren det pågældende år. 1 Tæller/nævner (antal patienter der var bevidstløse, reaktionsløse, respirationsløse og respiratorbehandlet, som ikke blev donorer, og hvor afgørelsen blev truffet ud fra en lægefaglig beslutning efter kontakt til et transplantationscenter / antal patienter der var bevidstløse, reaktionsløse, respirationsløse og respiratorbehandlet, som ikke blev donorer, og hvor afgørelsen blev truffet ud fra en lægefaglig beslutning med eller uden kontakt til et transplantationscenter) 2 95% sikkerhedsinterval 7

9 Figur 1a. Kontakt til transplantationscenter opgjort på regionsniveau for 2017 Figuren viser punktestimater inklusive sikkerhedsintervaller for indikatoren. Standardværdien ( 95 %) er angivet ved den lodrette linje. 8

10 Figur 1b. Kontakt til transplantationscenter opgjort på afdelingsniveau for 2017 Figuren viser punktestimater inklusive sikkerhedsintervaller for indikatoren. Standardværdien ( 95 %) er angivet ved den lodrette linje. Afdelinger der ikke har haft data i 2017, der indgår i beregningen af indikatoren, fremgår ikke af figuren. 9

11 Figur 1c. Kontakt til transplantationscenter opgjort på nationalt niveau for perioden Figuren viser punktestimater inklusive sikkerhedsintervaller for indikatoren. Standardværdien ( 95 %) er angivet ved den vandrette linje. Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering til indikator 1 På nationalt niveau var der i alt 47 patientforløb, hvor der blev truffet en lægefaglig beslutning om, at en umiddelbar potentiel donor ikke var egnet som organdonor. I 33 (70 %) af tilfældene blev der taget kontakt til et transplantationscenter, inden den lægefaglige beslutning blev truffet. Dette var under de 95 %, som er standarden for indikatoren. Figur 1c viser udviklingen i indikatoropfyldelsen over de sidste 7 år, og der ses en klar forbedring i kontakt til transplantationscenter, men en stagnering henover de seneste år. På afdelingsniveau opnåede 14 afdelinger standarden. På disse afdelinger varierede antallet af patientforløb mellem 1 og 6. De 14 indberettede tilfælde, hvor der ikke blev taget kontakt til transplantationscenteret, fordeler sig på 7 afdelinger der både inkluderer afdelinger på universitetshospitaler og regionshospitaler. Den manglende indikatoropfyldelse på landsplan kan således ikke tilskrives specifikke afdelinger. Datakompletheden er desværre langt fra komplet og især Region Hovedstaden og til dels Sjælland mangler indberetninger. Derudover indgår der både på nationalt, regionalt og afdelingsniveau kun få patientforløb i henholdsvis tæller og nævner, hvorfor sikkerhedsintervallerne er ekstremt brede og sammenligninger på tværs af år, regioner og afdelinger må gøres med stor forsigtighed. Faglig klinisk kommentering fra styregruppen til indikator 1 Det sundhedsfaglige personale på transplantationscentrene har en central rolle i donorevalueringen, idet de har en særlig forpligtigelse til at holde sig ajour på området og har indsigt i de potentielle recipienters aktuelle tilstand. Det har derfor stor betydning, at lægerne på intensivafdelingerne er meget opmærksomme på at kontakte transplantationscentrene om alle potentielle donorer, for at få afklaret om organdonation er en mulighed. I DCO's National Guideline for Organdonation beskrives det, hvordan man enkelt kan kontakte transplantationscentre. Guidelinen er et praktisk hjælpeværktøj til læger og sygeplejersker til brug i donationsforløb, og den samler opdaterede versioner af alle de dokumenter, man kan få brug for i et donationsforløb. Guidelinen er opdelt i ni overordnede punkter som følger kronologien i et donationsforløb, og under hvert punkt er der konkrete handlingsanvisninger til, hvad der skal gøres på det pågældende tidspunkt i forløbet. Guidelinens første punkter indeholder præcise kriterier for, hvornår transplantationscentret skal kontaktes (appendiks I), og via App'en kan man ringe direkte til transplantationscentret for netop det område, man befinder sig i. Såvel webversionen som App'en er blevet 10

12 rigtig godt modtaget i intensivafdelingerne, og App'en er blevet downloadet gange, siden den blev tilgængelig i august Guidelinen er tilgængelig via DCO's hjemmeside og via App'en "Organdonation" og flere intensivafdelinger har desuden placeret guidelinen direkte som app på skrivebordet på lokale pc'er, for at styrke tilgængeligheden yderligere. DCO afholder desuden fortsat grundkurser i organdonation for læger og sygeplejersker, hvor undervisningen har stor fokus på donordetektion og afdelingernes kontakt til transplantationscentret. Som hjælp til at kvalitetssikre kontakten til transplantationscentrene om potentielle donorer kan afdelingerne desuden benytte Håndbog for implementering af Best Practice 1, som understøtter igangsætning af forbedringstiltag på donationsområdet. Anbefalinger til indikator 1 Styregruppen anbefaler: at personalet på intensivafdelingerne benytter National Guideline for Organdonation ved alle potentielle donationsforløb. I forhold til denne indikator er det især relevant at have fokus på de tre første punkter i guidelinen, som vedrører; 1) opmærksomhed på muligheden for organdonation før behandlingsophør af døende patienter med omfattende skader i hjernen. 2) vurdering af om patienten er en potentiel donor og 3) kontakt til transplantationscentret at afdelingerne fortsat benytter sig af Grundkursus om Organdonation at afdelingerne anvender Håndbog for implementering af Best Practice, når der er behov for igangsætning af forbedringstiltag at DCO følger op på ovenstående på de årlige møder med de relevante afdelinger 1 Håndbogen er tilgængelig på DCO's hjemmeside; organdonation.dk 11

13 Indikator 2. Afslag fra pårørende Pårørende har mulighed for at afslå organdonation. Denne indikator giver mulighed for at undersøge, hvor ofte dette finder sted. Tabel 2. Andelen af tilfælde hvor pårørende afslog organdonation. Standard 15% Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ opfyldt nævner 1 % (95% CI 2 ) % (95% CI 2 ) % (95% CI 2 ) Danmark Nej 30/ (16; 31) 30 (24; 37) 21 (15; 27) Hovedstaden Ja - 8 ( 0; 38) 29 (18; 42) 21 (11; 35) Sjælland Ja - 9 ( 0; 41) 11 ( 0; 48) 20 ( 1; 72) Syddanmark Nej - 28 (16; 43) 20 (11; 32) 18 ( 9; 32) Midtjylland Nej - 22 (11; 38) 45 (32; 59) 18 ( 9; 31) Nordjylland Nej - 29 (11; 52) 32 (14; 55) 27 (13; 46) Hovedstaden Ja - 8 ( 0; 38) 29 (18; 42) 21 (11; 35) Bispebjerg Hospital ( 0; 98) Herlev og Gentofte Hospital, Gentofte ( 0; 98) 0 ( 0; 98) Herlev og Gentofte Hospital, Herlev Nej - 33 ( 1; 91) 33 ( 1; 91) Hvidovre Hospital ( 0; 98) Nordsjællands Hospital - Hillerød Ja - 0 ( 0; 98) 0 ( 0; 98) 0 ( 0; 98) Rigshospitalet, Blegdamsvej, 2093 Ja - 0 ( 0; 84) 35 (21; 51) 26 (13; 44) Rigshospitalet, Blegdamsvej, 2143 Ja - 0 ( 0; 60) 33 ( 1; 91) 0 ( 0; 60) Rigshospitalet, Blegdamsvej, ( 0; 84) 17 ( 0; 64) Rigshospitalet, Blegdamsvej, 4141 Ja - 0 ( 0; 84) 0 ( 0; 71) 25 ( 1; 81) Rigshospitalet, Glostrup ( 0; 98) 0 ( 0; 84) Sjælland Ja - 9 ( 0; 41) 11 ( 0; 48) 20 ( 1; 72) Holbæk Sygehus ( 0; 98) 0 ( 0; 98) Nykøbing Falster Sygehus Ja - 0 ( 0; 60) 0 ( 0; 84) Sjællands Universitetshospital, Køge Nej - 20 ( 1; 72) 0 ( 0; 84) 0 ( 0; 98) Sjællands Universitetshospital, Roskilde Ja - 0 ( 0; 98) 0 ( 0; 98) 0 ( 0; 84) Slagelse Sygehus Ja - 0 ( 0; 98) 33 ( 1; 91) 100 ( 3;100) Syddanmark Nej - 28 (16; 43) 20 (11; 32) 18 ( 9; 32) Odense Universitetshospital, Afd. V Ja - 14 ( 2; 43) 25 ( 9; 49) 27 ( 6; 61) Odense Universitetshospital, NIA 3 Nej - 32 (16; 52) 19 ( 8; 35) 14 ( 4; 33) Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus Nej ( 3;100) Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Nej ( 3;100) 0 ( 0; 84) 33 ( 1; 91) Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus ( 1; 72) 0 ( 0; 84) Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Ja - 0 ( 0; 98) 50 ( 1; 99) Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Ja - 0 ( 0; 98) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg ( 0; 71) 12

14 Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ opfyldt nævner 1 % (95% CI 2 ) % (95% CI 2 ) % (95% CI 2 ) Midtjylland Nej - 22 (11; 38) 45 (32; 59) 18 ( 9; 31) Aarhus Universitetshospital, Operation og Intensiv Nord (NIA) 3 Ja - 10 ( 1; 30) 56 (35; 76) 21 ( 8; 41) Aarhus Universitetshospital, Operation og Intensiv Syd (ITA) Ja - 0 ( 0; 52) 60 (15; 95) 0 ( 0; 52) Aarhus Universitetshospital, Operation og Intensiv Øst (I) Nej - 64 (31; 89) 10 ( 0; 45) 36 (11; 69) Regionshospitalet Herning (19; 99) 0 ( 0; 84) Regionshospitalet Holstebro Ja - 0 ( 0; 98) 100 ( 3;100) 0 ( 0; 84) Regionshospitalet Horsens ( 1; 99) 0 ( 0; 98) Regionshospitalet Randers Ja - 0 ( 0; 98) 0 ( 0; 71) 0 ( 0; 60) Regionshospitalet Silkeborg ( 0; 98) Regionshospitalet Viborg Ja - 0 ( 0; 84) 40 ( 5; 85) 0 ( 0; 98) Nordjylland Nej - 29 (11; 52) 32 (14; 55) 27 (13; 46) Aalborg Universitetshospital, Intensiv A: Almen (Afsnit R) Nej - 33 ( 1; 91) 0 ( 0; 84) 75 (19; 99) Aalborg Universitetshospital, Intensiv Afsnit ( 0; 98) 0 ( 0; 98) Aalborg Universitetshospital, Intensiv B: Neuro og Traume (NOTIA) 3 Nej - 27 ( 8; 55) 39 (17; 64) 25 (10; 47) Aalborg Universitetshospital, Intensiv C: Hjerte, Lunge og Kar (TIA) Nej - 50 ( 1; 99) 0 ( 0; 98) 0 ( 0; 71) Regionshospital Nordjylland, Thisted Ja - 0 ( 0; 98) 0 ( 0; 98) Afdelinger, der i perioden ikke har haft data, der indgår i beregningen af indikatoren, fremgår ikke af tabellen. Tomme felter er et udtryk for, at afdelingen ikke har data, der indgår i beregningen af indikatoren det pågældende år. 1 Tæller/nævner (antal patienter der var bevidstløse, reaktionsløse, respirationsløse, respiratorbehandlet og hvor de pårørende blev informeret om muligheden for organdonation, men afslog / antal patienter der var bevidstløse, reaktionsløse, respirationsløse, respiratorbehandlet og hvor pårørende blev informeret om muligheden for organdonation) % sikkerhedsinterval. 3 Neurointensivt afsnit med indberetninger i

15 Figur 2a. Afslag fra pårørende opgjort på regionsniveau for 2017 Figuren viser punktestimater inklusive sikkerhedsintervaller for indikatoren. Standardværdien ( 15 %) er angivet ved den lodrette linje. 14

16 Figur 2b. Afslag fra pårørende opgjort på afdelingsniveau for 2017 Figuren viser punktestimater inklusive sikkerhedsintervaller for indikatoren. Standardværdien ( 15 %) er angivet ved den lodrette linje. Afdelinger der ikke har haft data i 2017, der indgår i beregningen af indikatoren, fremgår ikke af figuren. 15

17 Figur 2c. Afslag fra pårørende opgjort på nationalt niveau for perioden Figuren viser punktestimater inklusive sikkerhedsintervaller for indikatoren. Standardværdien ( 15 %) er angivet ved den vandrette linje. Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering til indikator 2 Indikatoren belyser, hvor ofte pårørende afslår organdonation, inklusiv de tilfælde hvor patienten eventuelt selv har ønsket at være donor. I 2017 blev pårørende til i alt 131 patienter informeret om muligheden for organdonation. På nationalt plan blev organdonation afslået af de pårørende i 30 (23%) tilfælde. Andelen af afslag har over de sidste 7 år varieret betydeligt, og der ses ikke nogen systematisk udvikling (figur 2c). Målsætningen på 15 % der giver afslag, blev ikke nået. På de 3 neurointensive afdelinger med indberetninger, beliggende i hhv Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland (markeret i tabel 2) varierede antallet af relevante patientforløb mellem 15 (Nordjylland) og 28 (Syddanmark) og andelen af patientforløb, hvor pårørende afslog, varierede fra 10% i Midtjylland til 32 % i Syddanmark. På afdelingsniveau opnår 9 afdelinger ikke standarden. Der ses stor variation mellem 0-100% afslag, og antallet af patientforløb varierer mellem 1 og 28. Datakompletheden er desværre langt fra komplet og især Region Hovedstaden og til dels Sjælland mangler indberetninger. Sammenligninger mellem regioner og afdelinger må gøres med stor forsigtighed på baggrund af den lave datakomplethed og det meget begrænsede antal patientforløb, og de deraf følgende brede sikkerhedsintervaller. Faglig klinisk kommentering fra styregruppen til indikator 2 Donorregistret rundede i million registreringer 2, men der er fortsat mange, der ikke har tilkendegivet deres holdning til organdonation, og de pårørende får derfor stor betydning i forhold til, om organdonation bliver en mulighed. En opgørelse fra Dansk Center for Organdonation (DCO) viser, at i 79 (76%) af de 103 donationsforløb der fandt sted i 2017, var det familien alene, der traf beslutningen 3. Af forløbsdiagrammet side 22 fremgår det, at i de tilfælde hvor patienten selv har ønsket at donere sine organer, var der i 2017 ingen tilfælde, hvor de pårørende modsatte sig dette. Familien fulgte således den afdødes ønske, når den var kendt. 2 Tilgængelig på organdonor.dk Tal og statistik 3 Tilgængelig på organdonation.dk Nyhedsbrev nr.1, feb

18 Som en hjælp til at styrke kommunikationen med de pårørende er der udarbejdet en Vejledning i kommunikation med pårørende om hjernedød og organdonation. Materialet er indarbejdet i National Guideline for Organdonation, så det er enkelt at finde relevante anvisninger, inden samtalerne påbegyndes. Desuden er der udviklet et betydeligt undervisningsmateriale på DCO's webunivers om kommunikation med pårørende (organdonation.dk), og DCO afholder kommunikationskurser om hjernedød og organdonation. Endvidere er der mulighed for at få deltagelse af en udrykningssygeplejerske til samtalerne med de pårørende. Udrykningsfunktionen er udbygget fra marts 2015, så der pr. automatik kan deltage en højt specialiseret sygeplejerske fra en af de neurointensive afdelinger i donationsforløb på alle intensivafdelinger. Udrykningssygeplejerskerne er organiseret i et samarbejde mellem DCO og de neurointensive afdelinger, og kan deltage i alle sygeplejefaglige opgaver i donationsforløbet, herunder forberedelsen og gennemførelsen af samtalerne om hjernedød og organdonation. For at følge ordningen anbefalede styregruppen i Årsrapport 2015, at de fire neurointensive afdelinger, som har den største andel af donorerne, registrerede i hvilket omfang, udrykningssygeplejerskerne deltager i de samtaler, hvor de pårørende bliver informeret og tager stilling til organdonation - eller bliver informeret om, hvad der skal ske, fordi afdøde selv har ønsket at være organdonor. Registreringen blev påbegyndt oktober 2016 og i perioden 1. november til 31. december 2016, blev der registreret i alt 29 samtaler i de fire afdelinger. I 22 (76 %) af disse 29 samtaler deltog en udrykningssygeplejerske. I 2017 er der i perioden 1. januar til 31. december registreret i alt 105 samtaler og i 78 (74%) af disse samtaler deltog en udrykningssygeplejerske. Anbefalinger til indikator 2 Styregruppen anbefaler: at afdelingerne benytter National Guideline for Organdonation som forberedelse til samtalerne med pårørende om hjernedød og organdonation. Det anbefales især at have fokus på punkt fem i guidelinen, der blandt andet indeholder handlingsanvisninger for strukturering af samtalerne, juridiske betingelser og en vejledning til journalføring at afdelingerne benytter undervisningsmaterialet om kommunikation på DCO's hjemmeside, og at læger og sygeplejersker, der er involveret i samtalerne med pårørende om hjernedød og organdonation, har deltaget i kommunikationskurset om hjernedød og organdonation at afdelinger, hvor der er observeret en høj afslagsfrekvens i 2017 sammenlignet med 2016, er opmærksomme på, om der er sket ændringer på det organisatoriske område eller på procedurer, der kan have påvirket afslagsfrekvensen i negativ retning at der i de 4 neurointensive afdelinger er fokus på at øge andelen af samtaler om organdonation, hvor udrykningssygeplejersken deltager at registrering af i hvilket omfang, udrykningssygeplejerskerne deltager i samtalerne i egen afdeling fortsættes på de fire neurointensive afdelinger 17

19 Indikator 3. Manglende opmærksomhed på organdonation Indikatoren viser i hvilket omfang, lægerne ikke havde overvejet muligheden for organdonation i de tilfælde, hvor patientens tilstand umiddelbart var forenelig med betingelserne for at kunne konstatere en patient for hjernedød. Indikatoren er ikke opgjort på afdelingsniveau, da der i 2017 ikke forekom tilfælde, hvor organdonation ikke var overvejet. Tabel 3. Andelen af tilfælde hvor lægerne ikke havde overvejet muligheden for organdonation. Standard 5% Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ opfyldt nævner 1 % (95% CI 2 ) % (95% CI 2 ) % (95% CI 2 ) Danmark Ja 0/109 0 ( 0; 3) 2 ( 1; 6) 2 ( 0; 5) Hovedstaden Ja - 0 ( 0; 34) 6 ( 1; 17) 0 ( 0; 8) Sjælland Ja - 0 ( 0; 17) 0 ( 0; 26) 0 ( 0; 34) Syddanmark Ja - 0 ( 0; 13) 3 ( 0; 14) 7 ( 2; 20) Midtjylland Ja - 0 ( 0; 10) 0 ( 0; 6) 0 ( 0; 8) Nordjylland Ja - 0 ( 0; 17) 0 ( 0; 21) 0 ( 0; 12) 1 Tæller/nævner (antal patienter der var bevidstløse, reaktionsløse, respirationsløse og respiratorbehandlet, men hvor organdonation ikke blev overvejet, og patienten derfor ikke blev erklæret hjernedød / antal patienter der var bevidstløse, reaktionsløse, respirationsløse og respiratorbehandlet, men som ikke blev erklæret hjernedøde). 2 95% sikkerhedsinterval. Figur 3a. Manglende opmærksomhed på organdonation opgjort på regionsniveau for 2017 Figuren viser punktestimater inklusive sikkerhedsintervaller for indikatoren. Standardværdien ( 5 %) er angivet ved den lodrette linje. 18

20 Figur 3b. Manglende opmærksomhed på organdonation opgjort på nationalt niveau for perioden Figuren viser punktestimater inklusive sikkerhedsintervaller for indikatoren. Standardværdien ( 5 %) er angivet ved den vandrette linje. Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering til indikator 3 Indikatoren viser, at lægerne på landsplan i alle de i alt 109 relevante tilfælde havde overvejet muligheden for organdonation. Standarden på højst 5 % blev opnået. Figur 3b viser, at indikatoren har haft en positiv udvikling over de sidste 7 år. Datakompletheden er desværre langt fra komplet og især Region Hovedstaden og til dels Sjælland mangler indberetninger. På regionalt niveau indgår der kun få patientforløb, hvorfor sikkerhedsintervallerne er brede og sammenligning på tværs af år må gøres med forsigtighed. Nedenstående tabel viser aldersfordelingen i patientgruppen for donordetektion (patienter hvor der var mistanke om, eller påvist, en potentiel dødelig hjerneskade) i perioden I 2017 er medianalderen 68 år (25 % kvartil: 57 år og 75 % kvartil: 76 år). Alle aldersgrupper er repræsenteret i patientgruppen for donordetektion, og den største andel (29 %) findes i aldersgruppen år. I den ældste gruppe >80 år er medianalderen 84 år (25 % kvartil: 82 år og 75 % kvartil: 86 år). Tabel 3a. Aldersfordelingen for patientgruppen for donordetektion for perioden Alder Antal % Antal % Antal % 10 år år år år år år år år år Total

21 Faglig klinisk kommentering fra styregruppen til indikator 3 Resultatet for denne indikator er meget tilfredsstillende og dokumenterer klart, at opmærksomheden på potentielle donorer, uanset alder, er særdeles høj. Dansk Center for Organdonation (DCO) har løbende iværksat forskellige tiltag for at styrke opmærksomheden på potentielle donorer herunder tilbud om grundkurser om organdonation, hvor undervisningen har et stort fokus på donordetektion. Siden august 2016 har læger og sygeplejersker desuden haft mulighed for at benytte National Guideline for Organdonation, med konkrete handlingsanvisninger i forhold til donordetektion. Desuden pågår et arbejde, hvor Sundhedsstyrelsen reviderer Vejledning nr. 101 af 08/12/2006 om samtykke til transplantation fra afdøde personer. Vejledningen skal tydeliggøre, at læger, forud for behandlingsophør, altid bør undersøge afdødes og /eller de pårørendes stillingtagen til organdonation i de tilfælde, hvor en patients tilstand gør, at donation kan blive relevant. Denne tydeliggørelse forventes også at bidrage til at fastholde opmærksomheden på potentielle donorer. Anbefalinger til indikator 3 Styregruppen anbefaler: at intensivafdelingerne fortsætter med at overvåge området med henblik på at fastholde opmærksomheden på potentielle donorer at intensivafdelingerne gør brug af National Guideline for Organdonation i arbejdet med at fastholde den positive udvikling for indikatoren. Især de første to punkter i guidelinen er relevante i forhold til denne indikator, idet det uddybes, hvornår det er relevant at undersøge muligheden for organdonation, og det er tydeliggjort, at man altid bør overveje muligheden for donation inden behandlingsophør af døende patienter med omfattende skader i hjernen 20

22 4. Forløbsdiagram Forløbsdiagrammet på næste side er baseret på samtlige patientdata, der er indberettet fra intensivafdelingerne til Landspatientregistret (LPR) i Organdonationsdatabasens (ODD) tre indikatorer er baseret på dette datasæt. Forløbsdiagrammet anvendes bl.a. af styregruppen i vurderingen af, om det er de relevante områder, der er udarbejdet indikatorer og standarder for. Hvis der er angivet flere årsager til, at en potentiel donor ikke blev erklæret hjernedød, har vi i forløbsdiagrammet konsekvent kategoriseret patienten under den sidst anførte årsag. Appendiks VII indeholder tilsvarende forløbsdiagrammer for 2015 og Opgørelserne for disse år er blevet genberegnet efter årsrapporterne blev udarbejdet, da der efterfølgende er lavet en del korrektioner af afdelingernes indberetninger. Der vil derfor være en mindre variation i disse i forhold til forløbsdiagrammerne fra årsrapporterne for disse år. 21

23 Forløbsdiagram for patientgruppen samt årsager til at afdøde patienter ikke blev organdonorer - diagrammet er baseret på data indberettet til LPR for hele landet 1/1-31/ Totale antal dødsfald* på intensivafdelingerne: * I Såvel 2012 hjertedøde indberettede som intensivafdelingerne hjernedøde i Antal: Ingen mistanke om, eller påvist, en potentiel dødelig hjerneskade. Patientgruppen for donordetektion: Antal 609 (inkl. 10 fejlregistreringer) Def.: patienter hvor der var mistanke om, eller påvist, en potentiel dødelig hjerneskade Antal: 412 Patienter hvis kliniske tilstand ikke var forenelig med *betingelserne for at kunne konstatere en patient for hjernedød *Bevidstløs, reaktionsløs og respirationsløs Antal: 123 potentielle organdonorer blev ikke erklæret hjernedøde Antal potentielle organdonorer: 197 Patienter hvis kliniske tilstand umiddelbart var forenelig med betingelserne* for at kunne konstatere hjernedødens indtræden * Bevidstløs, reaktionsløs og respirationsløs Antal potentielle organdonorer der blev erklæret hjernedøde: 74 Diagnostisk metode: Klinisk hjernedødsundersøgelse 43 Klinisk hjernedødsundersøgelse suppleret med A-grafi 24 Diagnostisk metode ikke registreret 2 Fejlregistreringer 5 Antal organdonorer: 66* Def.: Patienter som er erklæret hjernedøde, hvor der hverken er medicinske eller juridiske kontraindikationer mod organdonation, og som er transporteret til operationsstuen mhp. organdonation. *Tallet svarer ikke 100 % overens med opgørelsen fra Scandiatransplants database, dette er nærmere beskrevet under afsnit 6. Årsag: 29 Afstod ud fra en lægefaglig vurdering efter samråd med transplantationskoordinatorfunktionen 13 Afstod ud fra en lægefaglig vurdering uden samråd med transplantationskoordinatorfunktionen 15 Pludseligt hjertestop 4 Hjernedødsundersøgelsen viste reflekser eller intrakraniel cirkulation 12 Patienten ønskede ikke at være donor 0 Patienten ønskede at være donor, men pårørende afslog 29 Patientens indstilling ukendt, og pårørende ønskede ikke donation 0 Patientens indstilling ukendt, og ikke muligt at finde pårørende 0 Patienten ikke identificeret 0 Pårørende kunne ikke informeres pga. manglende habilitet 1 Ikke kapacitet på intensivafdelingen 0 Ikke muligt af få en speciallæge til at udføre hjernedødsundersøgelsen 0 Ikke muligt at anvende cerebral 4-kars arteriografi som supplerende diagnostisk metode 0 Organdonation ikke overvejet 5 Politiet nedlagde forbud mod donation 15 Ikke angivet årsagsforklaring Antal: 8 potentielle organdonorer, der blev erklæret hjernedøde, blev ikke organdonorer. Årsag: 3 Afstod ud fra en lægefaglig vurdering efter samråd med transplantationskoordinatorfunktionen 0 Afstod ud fra en lægefaglig vurdering uden samråd med transplantationskoordinatorfunktionen 1 Pludseligt hjertestop 1 Afdøde ønskede ikke at være donor 0 Afdøde ønskede at være donor, men pårørende afslog 3 Afdødes indstilling ukendt, og pårørende ønskede ikke donation 0 Afdødes indstilling ukendt, og ikke muligt at finde pårørende 0 Afdøde ikke identificeret 0 Pårørende kunne ikke informeres pga. manglende habilitet 0 Ikke kapacitet på intensivafdelingen 0 Ikke kapacitet på operationsafdelingen 0 Politiet nedlagde forbud mod donation 0 Ikke angivet årsagsforklaring 22

24 Beskrivelse af forløbsdiagram I 2017 indberettede intensivafdelingerne dødsfald, såvel hjertedøde som hjernedøde, til ODD via LPR. Af de afdøde var der 609 tilfælde (26 %), hvor patienterne have pådraget sig en anoxisk eller strukturel skade af hjernen. De 609 patienter udgjorde dermed patientgruppen for donordetektion, hvor det er relevant, at personalet på intensivafdelingerne er opmærksomme på muligheden for organdonation. Af de 609 patienter i detektionsgruppen var der 412 tilfælde (68 %), hvor patienternes tilstand ikke opfyldte betingelserne for at konstatere hjernedøden, hvilket vil sige, at patienterne ikke var bevidstløse, reaktionsløse og respirationsløse. 197 var umiddelbart potentielle donorer, hvoraf 66 blev organdonorer. Antallet af organdonorer svarer ikke 100 % overens med opgørelsen fra Scandiatransplants database. Dette er nærmere beskrevet under afsnittet om datagrundlag (afs. 6). Via LPR blev der indberettet følgende årsager til at de resterende 131, umiddelbart potentielle donorer, ikke blev organdonorer: Lægefaglige årsager i 32 tilfælde blev der truffet beslutning om, at en potentiel donor, ud fra en lægefaglig vurdering, ikke kunne blive organdonor. Beslutningen blev truffet efter samråd mellem et transplantationscenter og intensivafdelingernes læger i 13 tilfælde afstod intensivafdelingerne ud fra en lægefaglig vurdering uden samråd med et transplantationscenter 16 patienter hjertedøde pludseligt i 4 tilfælde viste hjernedødsundersøgelsen, at patienten ikke kunne erklæres hjernedød. Samtykkebetingede årsager i 32 tilfælde havde den afdøde ikke selv tilkendegivet sin stillingtagen, og de pårørende ønskede ikke, at patienten skulle donere organer i 13 tilfælde havde den afdøde tidligere tilkendegivet, at han/hun ikke ønskede at være organdonor Andre årsager i 5 tilfælde havde politiet nedlagt forbud mod organdonation i 1 tilfælde var der ikke kapacitet på intensivafdelingen Årsager ikke angivet i 15 tilfælde var der ikke angivet årsag til, at patienterne ikke blev accepterede til donation Ovenstående inkluderer samtlige registrerede årsager til, at potentielle organdonorer ikke blev accepteret til donation. De anførte årsager er således uafhængige af, om de øvrige variable (patientens tilstand var forenelig med diagnosen hjernedød, patienten var erklæret hjernedød og pårørende var informeret om muligheden for organdonation) var indberettet korrekt. Der kan have været flere konkurrerende årsager til, at patienten ikke blev accepteret til donation, men afdelingerne bliver udelukkende bedt om at indberette den primære årsag. Foruden ovenstående årsager har det også været muligt at registrere årsagsforklaringer vedrørende: andre juridiske forudsætninger for organdonation muligheden for hjernedødsdiagnosticering om muligheden for organdonation blev overvejet kapacitetsproblemer på operationsafdelingen Ingen af disse årsager har været benyttet i Samtlige årsagsforklaringer, der kan angives, fremgår af registreringsarket appendiks III. 23

25 Patientgruppen opgjort på nationalt niveau for perioden Tabel 4a. Antal dødsfald, potentielle organdonorer og organdonorer Antal 2016 Antal 2015 Antal 2014 Antal 2013 Antal 2012 Antal 2011 Antal Dødsfald på intensivafdelingerne* (både hjertedøde og hjernedøde) Potentielle organdonorer* (patienter hvis tilstand umiddelbart var forenelig med betingelserne for at kunne konstatere hjernedødens indtræden - bevidstløs, reaktionsløs og respirationsløs) Organdonorer ** * Opgørelserne fra er genberegnet for at tage højde for opdatering af data, og de nuværende resultater kan derfor være forskellige fra de resultater, som findes i tidligere Årsrapporter. ** Organdonorer defineres ud fra Scandiatransplants definition af en "actual deceased donor". Definitionen på en "actual deceased donor" har til og med 2015 været: "en donor, hvorfra mindst ét organ er udtaget til transplantation". Fra 2016 har Scandiatransplant ændret denne definition til: "en donor, hvor donoroperationen er påbegyndt eller mindst ét organ er udtaget til transplantation". Ændring i definitionen har en yderst begrænset betydning i forhold til at sammenligne antal donorer over årene. Af tabel 4a fremgår det, at antallet af dødsfald på intensivafdelingerne og antallet af potentielle organdonorer er markant lavere i år sammenlignet med de seneste 6 år. Dette retter sig sandsynligvis til næste årsrapport, når efterregistreringer især fra sygehuse der bruger sundhedsplatformen bliver indberettet. Antallet af organdonorer har varieret mellem 58 og 103 over de sidste 7 år. I 2017 blev der registreret 103 organdonorer, hvilket er det højeste årlige antal, siden hjernedødskriteriet blev indført i I gennemsnit er der anvendt 3,5 organer per donor i Tabel 4b. Andelen af organdonorer ud af de potentielle organdonorer Andelen af organdonorer ud af de potentielle organdonorer 36% (100/280) 32% (87/274) 29% (80/275) 26% (58/227) 35% (76/220) 29% (73/250) Tabel 4b viser, at i perioden varierede andelen af organdonorer ud af de potentielle donorer mellem 26% og 36%, uden nogen systematisk udvikling henover årene. Den manglende datakomplethed har stor betydning for antallet af potentielle organdonorer, men ingen betydning for antallet af organdonorer, da dette tal kommer fra Scandiatransplants opgørelser. Da datakompletheden i 2017 er lav, har vi valgt ikke at beregne andelen af organdonorer ud af de potentielle organdonorer, da det ville give en kunstig høj andel. Dette vil blive genberegnet i Årsrapport

26 5. Beskrivelse af sygdomsområdet Om Organdonationsdatabasen Organdonationsdatabasen (ODD) er en klinisk kvalitetsdatabase, hvis overordnede formål er at sikre, at der på intensivafdelingerne foretages en vurdering af alle afdødes egnethed som organdonorer. For den enkelte intensivafdeling er databasen et kvalitetsudviklingsredskab, som afdelingen kan bruge til at overvåge, evaluere og forbedre kvaliteten af den sundhedsfaglige indsats på organdonationsområdet. Registreringen til ODD blev påbegyndt den 1. april ODD er godkendt af Sundhedsstyrelsen og forankret hos Dansk Center for Organdonation (DCO). Centrets formål og opgaver er fastlagt i et arbejdsgrundlag, som er godkendt i 2009 af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og revideret og godkendt af Sundheds- og Ældreministeriet januar Centret har en bunden opgave i forhold til at optimere anvendelsen af det foreliggende organpotentiale, og databasen er etableret med henblik på at opfylde dette mål. Den målrettede indsats foretages under hensyntagen til afdødes og/eller de pårørendes indstilling til organdonation, eventuelle medicinske kontraindikationer samt opfyldelse af de juridiske betingelser. Derudover kan ODD danne grundlag for forskning på området. DCO finansieres over finansloven, og der er i Centrets budget afsat midler til opbygning og drift af ODD samt opfølgning i forhold til afdelingerne, hvorfor der ikke er søgt anden finansiering. Organisationen omkring Dansk Center for Organdonation På hver enkelt intensivafdeling er der udpeget én læge og én sygeplejerske, som er donationsansvarlige nøglepersoner. Sammen med afdelingsledelsen er de ansvarlige for registreringen til ODD. Derudover har DCO tilknyttet læger og sygeplejersker, med særlige specialistkompetencer indenfor organdonation, fra universitetshospitalernes neurokirurgiske- og neurointensive afdelinger og fra transplantationscentrene. Disse specialister er med til at styrke hospitalernes arbejde med organdonation yderligere. Foruden indsatsen rettet mod hospitalerne har DCO siden 1. juni 2015 også varetaget opgaver inden for den befolkningsrettede oplysningsindsats om organdonation og transplantation. Databasens indikatorer Indikatorerne, med tilhørende standarder, er primært fastsat på baggrund af erfaringsbaseret viden, idet det er begrænset, hvad der findes af evidens på området. Dette betyder, at styregruppen følger indikatorerne tæt med henblik på at vurdere, om det er de relevante områder, der er udarbejdet indikatorer for, og om standarderne er realistiske. I 2011 vedtog Folketinget en national målsætning for antallet af organdonorer i Danmark (appendiks V). Den nationale målsætning tager udgangspunkt i ODD's indikator 2 og 3, der vedrører henholdsvis afslagsfrekvensen fra de pårørende og sundhedspersonalets opmærksomhed på potentielle donorer. Standarden for indikator 2 var i databasens første registreringsår fastsat til 30 % afslag fra pårørende, men siden er der foretaget to justeringer. Den første blev foretaget i forbindelse med folketingsbeslutningen i 2011, hvor standarden blev ændret til 20 %. Den anden justering fandt sted i 2014, så den følger den angivne målsætning i National Handlingsplan for Organdonation, her blev standarden justeret til 15 %. Standarden for indikator 3 er uændret. I Årsrapporterne 2010 til og med 2014 indgik der 5 indikatorer, men fra 2015 udgik indikator 4 og 5. Disse to indikatorer angav hvor ofte, hjernedødsdiagnosen ikke kunne stilles, fordi det ikke var muligt at supplere den kliniske hjernedødsundersøgelse med 4 kars opløbsarteriografi, eller der ikke var mulighed for at stille en speciallæge til rådighed. I de fem år intensivafdelingerne har indberettet data vedrørende disse to indikatorer, har der ikke været registreret tilfælde, hvor hjernedødsdiagnosen ikke kunne stilles, og styregruppen for ODD har derfor besluttet, at de to indikatorer udgår. Fremover vil det fortsat fremgå af forløbsdiagrammet, afsnit 4, hvis der registreres tilfælde, hvor hjernedødsdiagnosen ikke kan stilles. En nærmere beskrivelse af indikatorerne fremgår af appendiks VI. Organdonorpotentiale uden for intensivafdelingerne Trods stor opmærksomhed på potentielle donorer på intensivafdelingerne er Danmark endnu ikke på niveau med de øvrige skandinaviske lande i forhold til antal organdonorer pr. million indbyggere. DCO har derfor udarbejdet en forløbsanalyse af potentielle donorers vej gennem hospitalssystemet. Analysen har afdækket 25

27 et donorpotentiale, som ikke anvendes, fordi disse patienter ikke er i respiratorbehandling på en intensivafdeling, når de afgår ved døden. Sundhedsstyrelsen har på den baggrund anbefalet, at regionerne sikrer, at disse patienter indlægges på en intensivafdeling, og at hospitalerne har fokus på at skabe kapacitet til behandling af potentielle organdonorer. Anbefalingen er ét af 5 tiltag som Sundhedsstyrelsen udsendte til regionerne i september 2015 (appendiks II). Med afsæt i disse tiltag pågår der et arbejde med at etablere en kontinuerlig registrering på hospitalsniveau, som kan dokumentere at bevidstløse patienter med cerebrale skader visiteres til et intensivafsnit med henblik på vurdering af behandlingsniveau og eventuel organdonation. National handlingsplan for organdonation I juli 2014 vedtog regeringen sammen med en række af Folketingets partier National Handlingsplan for Organdonation. Handlingsplanen omfatter 23 initiativer, som skal føre til en styrkelse af organdonations- og transplantationsområdet. I handlingsplanen er det blandt andet angivet, at DCO i samarbejde med hospitalerne skal afdække og udbrede best practice for organdonation. Dette er efterfølgende blevet undersøgt og beskrevet, og i 2015 blev der påbegyndt en indsats for at indarbejde best practice i intensivafdelingerne. Dette arbejde er i foråret 2016 fulgt op af Håndbog for implementering af Best Practice som en hjælp til at sætte forandringsprocesser i gang. Implementering af best practice forventes blandt andet at kunne styrke afdelingernes indsats for at opfylde standarderne for databasens indikatorer. National Handlingsplan for Organdonation og den samlede Status på handlingsplan for organdonation er tilgængelig via Sundhedsstyrelsens hjemmeside, sum.dk. 26

28 6. Datagrundlag Årsrapporten er baseret på data udtrukket fra Landspatientregistret (LPR) og vedrører de patienter, der døde på en intensivafdeling i perioden fra 1. januar til 31. december Patienterne har modtaget intensiv terapi eller intensiv observation og døde på en intensivafdeling. Det største donorpotentiale findes på de neurointensive afdelinger. Region Sjælland er den eneste region, der ikke har en neurointensiv afdeling, og antallet af registreringer, der vedrører indikatorerne, er dermed lavere i Region Sjælland end i de øvrige 4 regioner. Efter Årsrapport 2016 blev udarbejdet, er der lavet en del korrektioner af afdelingernes indberetninger til LPR, hvorfor indikatoropgørelserne for 2016 er genberegnet, og resultaterne varierer derfor en smule i forhold til opgørelserne, der fremgik af Årsrapport Helt konkret steg datakompletheden fra 70 % (67/96) i årsrapporten 2016 til 82 % (79/96) i den nuværende rapport, efter data blev genberegnet. Registreringsprocedure I forbindelse med etableringen af Organdonationsdatabasen (ODD) er der udviklet et registreringsark, jf. appendiks III, med tilhørende koder i LPR. Dette skal udfyldes for alle patienter, der dør på en intensivafdeling. Dækningsgrad på afdelingsniveau På baggrund af LPR data er det muligt at se, hvilke intensivafdelinger der i 2017 har registreret de relevante data og indberettet organdonationsdata til LPR. Nedenstående tabel viser at 39 ud af 40 afdelinger, der potentielt har patienter, der skal indgå i ODD, har udfyldt et eller flere registreringsark. Dækningsgraden for de indberettende afdelinger er således 98 %. Afdelinger der indberetter organdonationsdata i de patientadministrative systemer Region Afdelingsnavne Hovedstaden Bispebjerg Hospital (pt ikke komplette data til LPR) Bornholms Hospital (pt ikke komplette data til LPR) Herlev og Gentofte Hospital, Herlev Hvidovre Hospital (pt ikke komplette data til LPR) Nordsjællands Hospital Hillerød (pt ikke komplette data til LPR) Rigshospitalet, Blegdamsvej, 2093 (pt ikke komplette data til LPR) Rigshospitalet, Blegdamsvej, 2143 Rigshospitalet, Blegdamsvej, 4131 Rigshospitalet, Blegdamsvej, 4141 Rigshospitalet, Glostrup Sjælland Holbæk Sygehus (pt ikke komplette data til LPR) Nykøbing Falster Sygehus (pt ikke komplette data til LPR) Sjællands Universitetshospital, Køge (pt ikke komplette data til LPR) Sjællands Universitetshospital, Roskilde (pt ikke komplette data til LPR) Slagelse Sygehus (pt ikke komplette data til LPR) Syddanmark Odense Universitetshospital, Afd. V Odense Universitetshospital, NIA Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg 27

29 Region Afdelingsnavne Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Midtjylland Aarhus Universitetshospital, Operation og Intensiv Nord (NIA) Aarhus Universitetshospital, Operation og Intensiv Syd (ITA) Aarhus Universitetshospital, Operation og Intensiv Syd (OVITA) Aarhus Universitetshospital, Operation og Intensiv Øst (I) Regionshospitalet Herning Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Viborg Nordjylland Aalborg Universitetshospital, Intensiv A: Almen (Afsnit R) Aalborg Universitetshospital, Intensiv Afsnit 103 Aalborg Universitetshospital, Intensiv B: Neuro og Traume (NOTIA) Aalborg Universitetshospital, Intensiv C: Hjerte, Lunge og Kar (TIA) Regionshospital Nordjylland, Hjørring Regionshospital Nordjylland, Thisted Vedr. afdelinger markeret med "(pt ikke komplette data til LPR)" se side 29. Datakomplethed Basispopulationen for årsrapporten er i alt patienter, for hvem der er udfyldt et registreringsark (appendiks III), dvs. patienterne er døde på en intensivafdeling. Med udgangspunkt i data, svarende til de patienter, er der observeret nogle typiske registreringsfejl. Fejlregistreringerne vedrører primært: manglende angivelse af procedurekoder, tillægs- eller bidiagnoser samt registrering af irrelevante data for patienter. Dette betyder blandt andet, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem indikatoropgørelserne og forløbsdiagrammet i afsnit 4, fordi der i indikatoropgørelsen udelukkende medregnes korrekt kodede data. For nogle ganske få patienter er der angivet flere årsager (koder) i registreringsarket til, at patienten ikke blev erklæret hjernedød eller ikke blev kørt på operationsstuen. I de tilfælde har vi i forløbsdiagrammerne konsekvent kategoriseret patienten under den sidst anførte kode for hver patient. Desuden er procedure- og diagnosekoder for nogle patienter indberettet fra mere end 1 afdeling. I de tilfælde er patienten kategoriseret under en intensivafdeling og ikke en stamafdeling, og hvis patienten er indberettet fra flere intensivafdelinger, er de kategoriseret under den afdeling, hvorfra de sidst er indberettet. For ét parameter, antallet af organdonorer, kan datakompletheden i ODD (LPR data) vurderes ved at sammenholde med det tilsvarende antal organdonorer registreret i Scandiatransplants database 4 i den tilsvarende tidsperiode. Scandiatransplants data kan i denne sammenhæng betragtes som "den sande værdi", da det antages, at alle organdonorer er registreret i denne database. Datakompletheden, for antallet af donorer i ODD, er således 63 % (64/102) i 2017 jf. nedenstående tabel. 4 Scandiatransplant er en nordisk organisation for organudveksling, der består af 11 nordiske transplantationscentre. Organisationen dækker 28,2 mio. indbyggere i 6 lande: Danmark, Finland, Island, Norge, Estland og Sverige. Scandiatransplants database har til formål at matche donor med recipienter. 28

30 I løbet af 2016 og 2017 gik hospitalerne i Region Hovedstaden over til et nyt patientadministrativt system, Sundhedsplatformen. Fem intensivafdelinger i Region Hovedstaden har på grund af den nye platform ikke fået overført komplette organdonationsdata til LPR, markeret i tabellen side 27. Der er derudover en enkelt intensivafdeling, der ingen data har overført til LPR, det drejer sig om Herlev og Gentofte Hospital - Gentofte. I november 2017 gik alle hospitaler i Region Sjælland også over til Sundhedsplatformen, og i den forbindelse er der ukomplette data fra alle intensivafdelingerne i denne region, markeret i tabellen side 27. Der er tale om et generelt problem med manglende overførsel af data til LPR fra Sundhedsplatformen og vedrører således ikke kun ODD 5. De manglende data har indflydelse på præcisionen af resultaterne for indikatorerne og på datakompletheden. På grund af dette og de meget brede sikkerhedsintervaller skal sammenligning af afdelinger og udvikling over år gøres med stor forsigtighed. Det er dermed særlig vigtigt i år, at de manglende data bliver efterindberettet og dermed øger datakompletheden for år 2017, hvilket vil blive fulgt i Årsrapport I nedenstående tabel sammenlignes antal actual donors 6 organdonorer registreret i ODD (LPR data). registreret i Scandiatransplant med antal Antal organdonorer registreret henholdsvis i LPR 7 og Scandiatransplant Registreringssted Registreret som organdonor i Scandiatransplant, men ikke som organdonor i LPR Registreret som organdonor i Scandiatransplant, med findes ikke i LPR Registeret som organdonor i LPR men IKKE i Scandiatransplant Registeret som organdonor i BÅDE LPR og Scandiatransplant I alt registreret som organdonor i Scandiatransplant Datakomplethed for antal organdonorer i LPR 63% 82% 95% I 2017 var der i alt 103 organdonorer, 102 danske og 1 udenlandsk organdonor, i 2016 var der i alt 100 organdonorer, 96 danske og 4 udenlandske organdonorer og i 2015 var der 87 organdonorer, 86 danske organdonorer samt 1 udenlandsk. Udenlandske statsborgere, der bliver organdonorer i Danmark, fremgår ikke af årsrapporten, da patientbehandling af udenlandske statsborgere ikke registreres i LPR. Tilsvarende andre databaser kan det ikke forventes, at databasen vil opnå 100 % overensstemmelse med den sande værdi, i dette tilfælde Scandiatransplants database. En gennemgang af data, for de organdonorer hvor der er fejlregistreringer, viser følgende: Registreret som donor i Scandiatransplant, men IKKE i LPR: De 3 fejl er fordelt på 3 hospitaler og 3 afdelinger De 3 tilfælde er fejlkodninger foretaget af de indberettende afdelinger, således at de ikke bliver talt som organdonorer i LPR opgørelsen 5 Citat fra Sundhedsplatformens sekretariat: "Data sendes fra Sundhedsplatformen til LPR, når de krav, der er fra LPR, er opfyldt. Da der fortsat er mange fejl i registreringerne af koder og administrative data, betyder det, at mange data ikke kan sendes til LPR, før de er rettet af sekretærer, og derfor får databaserne heller ikke data endnu" 6 Actual donor : A donor where an operative incision was made with the intent of organ recovery for the purpose of transplantation or at least one organ was retrieved for the purpose of transplantation. 7 Registreret som organdonor i LPR, betyder at der indberettet en organdonationskode til LPR, der angiver følgende: En hjernedød person hvor der hverken er medicinske eller juridiske kontraindikationer mod organdonation, og som er transporteret til operationsstuen med henblik på organdonation. 29

31 Registreret som donor i LPR, men IKKE i Scandiatransplant: De 2 tilfælde er fejlkodninger foretaget af de indberettende afdelinger, således at de fejlagtigt fremgår som donorer i LPR Registreret som donor i Scandiatransplant, men findes ikke i LPR: I 2017 var der 35 donorer registreret i Scandiatransplant, som ikke fremgår af LPR dataudtrækket, enten fordi de ikke er registreret i LPR, eller fordi de ikke er registreret med en kode for intensiv terapi eller intensiv observation (NABB eller NABE) og dermed ikke opfylder inklusionskriterierne for ODD. Dansk Center for Organdonation (DCO) har rettet henvendelse til de pågældende afdelinger for at afdække hvilke typer af fejl, der er tale om, og fejlene er efterfølgende blevet rettet. Derfor vil datakompletheden for 2017 være højere, når den næste årsrapport udarbejdes. I 2017 har DCO afholdt møder med hver enkelt intensivafdeling bl.a. med henblik på at forbedre datakvaliteten og inspirere afdelingernes donationsansvarlige nøglepersoner og afdelingsledelserne til at få ejerskab til afdelingens organdonationsdata. De donationsansvarlige nøglepersoner anbefales løbende at følge op på kvaliteten af registreringen i egen afdeling. Indikatoropgørelser Alle indikatorer er opgjort nationalt som proportioner med tilhørende 95 % sikkerhedsintervaller (95 % CI). For hver indikatoropgørelse er henholdsvis tæller og nævner anført på landsplan. Alle indikatorer er desuden opgjort på afdelings- og regionalt niveau. Alle indikatoropgørelser er baseret på et meget lille antal observationer både på nationalt niveau og i særdeleshed på afdelingsniveau. Dette afspejler sig i sikkerhedsintervallerne, som er et udtryk for den statistiske præcision af estimaterne. De anførte proportioner på afdelingsniveau, med de tilhørende brede sikkerhedsintervaller, må derfor vurderes med stor forsigtighed, og sammenligninger mellem afdelinger og indenfor afdelingerne (2016 versus 2017) kan derfor ikke anbefales. 30

32 7. Styregruppens medlemmer Styregruppen for Organdonationsdatabasen, juni 2018 Formand, centerleder Helle Haubro Andersen, Dansk Center for Organdonation Klinisk Epidemiolog, PhD Jane Nautrup Østergaard, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram***** Ledende overlæge Jørn Bo Madsen, Region Sjælland Overlæge Preben Sørensen, Region Nordjylland Ledende overlæge Lars Bo Ilkjær, Region Midtjylland Overlæge Birgit Wolff, Region Syddanmark Region Hovedstaden har ikke ønsket at være repræsenteret i styregruppen Overlæge Niels Agerlin, Dansk Neurokirurgisk Selskab Overlæge Inge Krogh Severinsen, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Intensivsygeplejerske Ann-Sophi Jappe, Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker* Overlæge Pernille Bundgaard Koefoed-Nielsen Dansk Transplantationsselskab** Anæstesisygeplejerske Jytte Pedersen, Fagligt Selskab for Anæstesi-, Intensiv og Opvågningssygeplejersker*** AC-fuldmægtig Tina Meltzer Rørholm, Dansk Center for Organdonation Chefkonsulent Anne Gammelgaard, databaseansvarlig myndighed, Region Midtjylland**** Udviklingssygeplejerske Lone Bøgh, Dansk Center for Organdonation Ændringer i styregruppens sammensætning siden nedsættelse af styregruppen den 31. august 2009 * Ann-Sophi Jappe afløste Dorte Holdgaard februar 2011 ** Pernille Bundgaard Koefoed-Nielsen afløste Søren Schwartz Sørensen juni 2016 ***Jytte Pedersen afløste Nina Lennert maj Nina Lennert afløste Mette Ring juni **** Anne Gammelgaard afløste Hans Peder Graversen februar 2017 ***** Jane Nautrup Østergaard afløste Ellen M. Mikkelsen februar 2018 Styregruppens kommissorium fremgår af appendiks IV. 31

33 8. Appendiks Appendiks I - Actioncard donordetektion 32

34 Appendiks II Henvendelse fra Sundhedsstyrelsen til regionerne Appendiks II Henvendelse fra Sundhedsstyrelsen til regionerne 33

35 34

36 Appendiks III - Registreringsark Gældende pr. 1. april Registrering af dødsfald Hver registrering har en kode. Koden er skrevet ud for de spørgsmål de passer til. Koden registreres i det patientadministrative system (PAS). Udfyldes af læge efter dødsfald i intensivafdelingen - uanset om der var tale om hjerte- eller hjernedød. Besvarelsen skal danne baggrund for en optimal anvendelse af donorpotentialet. 1. Patientens cpr. nr. eller erstatningspersonnummer: 2. Hospitalets navn og afdelingskode: 3. Dødsdato: (dag-måned-år) (f.eks ) 4. Havde patienten en anoxisk eller strukturel skade af hjernen i det aktuelle sygdomsforløb? Nej (Gå til punkt 11) AVAX01 tillægskodes aktionsdiagnosen Ja (Gå til punkt 5) ZDW57 tillægskodes aktionsdiagnosen 5. Har patienten været respiratorbehandlet på intensivafdelingen? Nej (Gå til punkt 11) AVAX02 registreres som procedurekode Ja (Gå til punkt 6) Benyt en af følgende procedurekoder: BGDA0, BGDA00, BGDA01, BGDA02 6. Var patienten uden nogen reaktioner og uden sedationsbehov og derfor mistænkt for at være hjernedød? Nej (Gå til punkt 11) AVAX03 tillægskodes aktionsdiagnosen Ja (Gå til punkt 7) DR940B registreres som bidiagnose 7. Blev de pårørende informeret om muligheden for organdonation? Ja BVAA5A procedurekode (Gå til punkt 8, uanset om der svares ja eller nej) Nej AVAX04 registreres som procedurekode Fortsæt næste side 35

37 8. Blev patienten erklæret hjernedød? Nej Ja DR991 bidiagnose (Gå til punkt 9) Patienten blev ikke erklæret hjernedød. Afkryds vigtigste årsag - kun ét kryds i hele boksen. Gå herefter til punkt 11. Registreres som procedurekoder Lægefaglig vurdering 8.1 Afstod ud fra en lægefaglig vurdering efter samråd med transplantationskoordinatorfunktionen AVAA Afstod ud fra en lægefaglig vurdering uden samråd med transplantationskoordinatorfunktionen AVAA Pludseligt hjertestop AVAA Hjernedødsundersøgelsen viste reflekser eller intrakraniel cirkulation AVAA16 Samtykkebetinget årsag 8.5 Patienten ønskede ikke at være donor AVAA Patienten ønskede at være donor, men pårørende afslog AVAA Patientens indstilling ukendt, og pårørende ønskede ikke donation AVAA Patientens indstilling ukendt, og ikke muligt at finde pårørende AVAA Patienten ikke identificeret AVAA Pårørende kunne ikke informeres pga. manglende habilitet AVAA15 Kapacitets- eller ressourceproblemer 8.11 Ikke kapacitet på intensivafdelingen AVAA Ikke muligt af få en speciallæge til at udføre hjernedødsundersøgelsen AVAA Ikke muligt at anvende cerebral 4-kars arteriografi som supplerende diagnostisk metode AVAA06 Andre årsager 8.14 Organdonation ikke overvejet AVAA Politiet nedlagde forbud mod donation AVAA09 (Gå til punkt 11) 9. Blev den kliniske hjernedødsundersøgelse suppleret med cerebral 4-kars arteriografi? Ja Benyt en af følgende procedurekoder: UXAB25, UXAA30, UXAA32 (Gå til punkt 10, uanset om der svares ja eller nej) Nej AVAX05 registreres som procedurekode Fortsæt næste side 36

38 10. Blev afdøde kørt til operationsstuen med henblik på donoroperation? Nej Ja (Gå til punkt 11) (Denne information skal ikke registreres, da informationen er tilgængelig via anden database.) Afdøde blev ikke kørt til operationsstuen. Afkryds for vigtigste årsag - kun ét kryds i hele boksen. Gå herefter til punkt 11. Registreres som procedurekoder Lægefaglig vurdering 10.1 Afstod ud fra en lægefaglig vurdering efter samråd med transplantationskoordinatorfunktionen AVAB Afstod ud fra en lægefaglig vurdering uden samråd med transplantationskoordinatorfunktionen AVAB Pludseligt hjertestop AVAB06 Samtykkebetinget årsag 10.4 Afdøde ønskede ikke at være donor AVAB Afdøde ønskede at være donor, men pårørende afslog AVAB Afdødes indstilling ukendt, og pårørende ønskede ikke donation AVAB Afdødes indstilling ukendt, og ikke muligt at finde pårørende AVAB Afdøde ikke identificeret AVAB Pårørende kunne ikke informeres pga. manglende habilitet AVAB13 Kapacitets- eller ressourceproblemer Ikke kapacitet på intensivafdelingen AVAB Ikke kapacitet på operationsafdelingen AVAB05 Andre årsager Politiet nedlagde forbud mod donation AVAB07 (Gå til punkt 11) 11. Udfyldt af: (til internt brug i afdelingen) Det udfyldte skema afleveres til: I tvivlstilfælde vedr. registreringen kontaktes intensivafdelingens donationsansvarlige nøgleperson: Tak for din medvirken til registreringen 37

39 Appendiks IV - Kommissorium for styregruppen Kommissorium for styregruppen for Organdonationsdatabasen, d. 31. aug Styregruppens opgave er at sikre en forsvarlig udvikling, drift og vedligeholdelse af Organdonationsdatabasen (ODD). Dette indebærer: At opstille og videreudvikle rammer og mål for databasens indhold (herunder indikatorerne) At drive og vedligeholde databasen At sikre overholdelse af de retningslinjer som er gældende for landsdækkende kliniske databaser At sikre at databasen er godkendt efter Sundhedsstyrelsens godkendelsesordning At sikre at data er valide og at analyse af data sker efter anerkendte klinisk epidemiologiske og statistiske principper At afrapportere, offentliggøre og udbrede resultaterne af de gennemførte analyser for at fremme kvalitetsudvikling, forskning, aktivitetsregistrering At sikre kontinuerlig afrapportering til de involverede offentlige myndigheder, herunder de 5 regioner, Sundhedsstyrelse, sygehuse samt de enkelte kliniske afdelinger At forestå faglig fortolkning af de indsamlede data og, i det omfang det er relevant, forestå sundhedsfaglig audit At offentliggøre årsrapporter med forslag til hvor og hvordan kvaliteten kan forbedres At sikre forankring af rapporter og resultater i egne videnskabelige/faglige selskaber samt andre faglige fora Revideret af styregruppen den 20. juni

40 Appendiks V - Folketingsbeslutning 39