Netværksledelse i Lemvig Kommune
|
|
- Kim Vilhelm Nielsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Netværksledelse i Lemvig Kommune Skoleområdet Skoleåret 2019/20
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Netværksledelse og organisering i team... 2 Teamstruktur... 2 Formål med de fælleskommunale teams... 2 Effektmål... 2 Opgaver for ressourcepersoner og koordinatorer... 3 Teamstruktur skoleåret 2019/ Bæredygtige læsemiljøer lokalt samarbejde og fælleskommunalt initiativ... 4 Fælleskommunalt team dansk... 4 Fælleskommunalt team læsevejledere... 5 Fælleskommunalt team PLC... 5 Fælleskommunalt team fællesskab... 6 Fælleskommunalt naturfagligt team: Bæredygtighedens mange facetter... 6 Fælleskommunalt humanistisk team: Individet i fællesskabet... 7 Pædagoger i skolen... 8 IT-vejledere... 8 Rammesætning for faglige kompetenceløft i de fælleskommunale teams... 9 Baggrund og mål... 9 Organisering... 9 Midler
3 Netværksledelse og organisering i team For at kunne imødekomme arbejdet med folkeskolens tre mål har kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune besluttet, at personale og ledelser på skole- og dagtilbudsområdet skal arbejde i netværksledelse i en teamstruktur. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Lemvig Kommune ønsker en helhedstænkning, hvor læring, trivsel og udvikling går hånd i hånd fra barnet fødes til det 18. år. En forudsætning herfor er, at alle fagpersoner arbejder tæt sammen, så der skabes meningsfulde sammenhænge for børnene. Teamstruktur Teamstrukturen skal være kendetegnet ved systematisk brug af viden og videndeling, refleksion over egen praksis og løbende justering af metoder og arbejdsformer, således at strukturen fremmer en forundringsog læringskultur. Målet med strukturen er at understøtte opbyggelse af en videns- og læringskultur styrke arbejdet med ledelse af læreprocesser med fokus på mål, resultater og effekt For at arbejde med dette - og samtidigt understøtte værdien i det fælleskommunale perspektiv - er der skabt en organisering, hvor det bærende element er, at en lærer fra hver skole er kontakt omkring faget eller emnet. Det tilstræbes, at fagrådet tænker i teamarbejdsformen ved udviklingen af det samlede skolevæsen, mens der samtidigt løbende vurderes på det investerede tids/ressourceforbrug. Formål med de fælleskommunale teams Målet med de fælleskommunale teams er: videndeling udvikling og erfaringsdeling på det aktuelle felt fokus på forsknings- og evidensbaseret ny viden inden for feltet at understøtte en reflekterende praksis Effektmål Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2
4 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Nye prøveformer skal integreres med et pædagogisk blik for fagene hele vejen gennem elevens skolegang. Trivselsmålingerne i Lemvig Kommune skal være over landsgennemsnittet og være stabile eller stigende. Opgaver for ressourcepersoner og koordinatorer De koordinerende ressourcepersoner (R) har en nøglerolle. De skal qua deres særlige indsigt i området samt med baggrund i den viden, der genereres via de kommunale teams, yde vejledning, sparring og videndeling i forhold til kolleger på skolen. De koordinerende ressourcepersoner skal medvirke til at forankre teamstrukturen på egen skole. Det er i Fagrådet for skoler besluttet, at alle skoler skal have en lokal struktur, der understøtter arbejdet i en teamorganisering fælleskommunalt. I de fælleskommunale teams er der endvidere udpeget en koordinator (K). Disse koordinatorer har til opgave i samarbejde med Center for Læring at lave dagsorden til fagteammøderne og sikre fagfagligt indhold, der opleves meningsfyldt i en praktisk skolehverdag. Derudover har koordinatorerne til opgave at sikre, at der udarbejdes referat af møderne. 3
5 Teamstruktur skoleåret 2019/20 Bæredygtige læsemiljøer lokalt samarbejde og fælleskommunalt initiativ De tre fælleskommunale teams dansk, læsevejledere og PLC har fortsat læselyst som indsatsområde i skoleåret 2019/20. De tre teams skal arbejde med læselyst på to niveauer, lokalt på deres egne skoler og fælleskommunalt i form af en fælles kommunal læsefestival, der planlægges i et samarbejde mellem de tre teams. Læsefestivalen vil forløbe over to dage i foråret 2020, og den vil indeholde forfatter og illustratorbesøg, læsemaraton, workshops, tour de læselyst og meget mere. Der er flere mål med læsefestivalen: at give læsning plads og tid også den læsning, man ikke nødvendigvis forbinder med skolens fag! at give lærerne og eleverne et fælles rum til at eksperimentere med læsning og dermed muligheder for nye læseoplevelser. at skabe vækstbetingelser for det lokale samarbejde mellem læsevejleder, PLC og dansklærere på de enkelte skoler. At blive klogere på, hvad et konkret læseinitiativ kaster af sig ifht. elevernes læselyst. Som et led i planlægningen af læsefestivalen afholder de tre teams to fælles møder i løbet af året. Fælleskommunalt team dansk Danskteamet afvikler fire årlige møder. Formål Formålet med teamets arbejde i skoleåret 19/20 er at undersøge, hvordan man ved at arbejde med elevernes læselyst kan udvikle elevernes læseevner, lade dem opleve mestring og læseglæde for derigennem blive klogere på sig selv og verden. Opgaver Danskteamets opgaver er i samspil med de to øvrige læselystteams at have fokus på at udvikle og dyrke elevernes læselyst. Danskteamet vil fortsat anlægge et indholdsperspektiv på begrebet læselyst og med udgangspunkt i forskellige danskfaglige tematikker arbejder teamet videre med elevernes læselyst ud fra følgende overvejelser: Hvordan understøtter vi didaktisk en bevægelse fra læsetvang til læselyst? Underlødig litteratur kan give gode læseoplevelser hvor meget skal vi/tør vi slippe eleverne løs? Hvordan inddrager vi paletten af medier i læsning i danskfaget? Som en overbygning på teamets arbejde i skoleåret 18/19, forventes det, at teamet beskæftiger sig med læsemiljøer og det lokale samarbejde mellem danskfaget, PLC og læsevejlederne omkring læsning. Danskteamet skal bl.a. beskæftige sig med læselyst i et kønsperspektiv, og man skal se på begrebet litteraturlyst over for læselyst. 4
6 Fælleskommunalt team læsevejledere Læsevejlederteamet afvikler seks årlige møder. Formål Teamets formål er at sparre, udvikle og erfaringsudveksle om understøttelse af læsning i alle sammenhænge, herunder læsning bredt i alle fag. Teamet fortsætter i lighed med danskteamet og PLCteamet arbejdet med læselyst. Formålet er at undersøge, hvordan man ved at arbejde med elevernes læselyst kan udvikle elevernes læseevner, lade dem opleve mestring og læseglæde for derigennem blive klogere på sig selv og verden. Opgaver Arbejdet i team læsevejledere vil i skoleåret 2019/20 tage udgangspunkt i læsning i alle fag. Læsevejledernes opgave er todelt. Dels varetager læsevejlederne en helt central funktion på de enkelte skoler omkring elever med læse- og skrivevanskeligheder. Denne opgave skal have plads og vil være en del af den sparring og udvikling, der finder sted i læsevejlederteamet. Læsevejlederne får hertil til opgave i samarbejde med danskteamet og team PLC at have fokus på at udvikle og dyrke elevernes læselyst. Læsevejlederne vil beskæftige sig med det læsetekniske aspekt af læselyst: hvordan kan læsestrategier bidrage til at fremme elevernes læselyst? Læsevejlederne skal videndele og sparre omkring Hvordan understøtter vi faglærerne i arbejdet med at udvikle elevernes læselyst? Hvordan kan faglærernes kendskab til og arbejde med læsestrategier fremme elevernes lyst til at læse? Læselyst i et differentieringsperspektiv: hvordan kan vi medvirke til, at såvel læseglade som læsefremmede elever har lyst til at læse? Fælleskommunalt team PLC Det fælleskommunale PLC-team består af tovholdere for skolernes læringscentre. Teamet afvikler seks årlige møder. Hvad er skolernes pædagogiske læringscenter? Det pædagogiske læringscenter på skolen er et forum for teamenes koordinerende ressourcepersoner, samt læsevejleder, it-vejleder og skolebibliotekar. Læringscentret skal fremme elevernes læring i en motiverende og varieret skoledag ved at udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter for eleverne samt inspirere og understøtte pædagogers og læreres fokus på læreprocesser og læringsresultater. 5
7 Formål Det fælleskommunale PLC-teams formål er at understøtte læringscentrenes arbejde. Opgaver Opgaver af praktisk karakter Koordinere indkøb og registrering af analoge og digitale læremidler samt at sikre daglig drift af det elektroniske bibliotekssystem Opgaver af pædagogisk og læringsmæssig karakter Facilitering af skoleudviklingsinitiativer inden for læring, herunder at samarbejde med danskteamet og læsevejlederteamet om at fremme elevernes læselyst Formidling af kulturtilbud til børn og unge Sætte forskningsbaseret viden om læring i spil på skolen Understøttelse af samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner Opgaver med eksterne samarbejdspartnere Formidling af kulturtilbud til børn og unge Koordinere Åben skole-aktiviteter Fælleskommunalt team fællesskab Fællesskabsteamet afvikler fire årlige møder. Formål: Fællesskabsteamet skal understøtte arbejdet med at skabe robuste og forpligtende fællesskaber, der er præget af tillid og tryghed, og hvor den enkelte tager ansvar og handler. Opgave: Teamet skal understøtte den fortsatte indsats med at skabe gode og robuste fællesskaber, hvor alle har en mentaliserende tilgang til hinanden. I skoleåret 2019/20 arbejdes der konkret med, at alle elever skal have en bevidsthed om og en oplevelse af, hvad et godt fællesskab er, samt hvordan den enkelte kan bidrage til skabelse af et godt fællesskab. I arbejdet inddrages fortsat materialer fra robusthed.dk. Der arbejdes desuden konkret med, hvordan medbestemmelse kan fremmes i undervisningen, både fra et lærerperspektiv og fra et elevperspektiv. Der arbejdes med medbestemmelse set i et overordnet demokratisk perspektiv og med medbestemmelse set i et mikro elevperspektiv. Der laves et katalog med forslag til elevernes handlemuligheder for medindflydelse. Dette katalog skal indeholde en progression i forhold til elevernes medbestemmelse fra indskolingen over mellemtrinnet til udskolingen. Fælleskommunalt naturfagligt team: Bæredygtighedens mange facetter Teamet afvikler fire årlige møder 6
8 Formål Bæredygtighed har mange implikationer, der griber langt ind i naturfagenes kompetenceområder og er en uundgåelig del af elevernes naturfaglige dannelse. Teamets formål er i skoleåret 2019/20 at arbejde sig ind i bæredygtighedsbegrebet, teoretisk, didaktisk og praktisk. Opgaver Teamets opgave i 2019/20 er at arbejde sig ind i bæredygtighedsbegrebets mange perspektiver. Bæredygtighed og etik fælles ansvar og individuelle behov. Bæredygtighed og verdensmål verdensborgerskab. Perspektiver på bæredygtighed og åben skole det lokale medborgerskab i naturfagsundervisningen. Dette arbejde bygger oven på teamets arbejde i 2018/19, hvor man udarbejdede et Åben Skole-katalog for naturfagene i Lemvig Kommune. Teamet skal endvidere teamet drøfte det pædagogiske dilemma, der er forbundet med undervisningen i miljøudfordringer og klimaforandringer: hvordan finder vi som undervisere balancepunktet mellem at give eleverne viden om, hvordan verden ser ud og samtidig holde øje med, at eleverne ikke mister livsmodet? Fælleskommunalt humanistisk team: Individet i fællesskabet Teamet afvikler fire årlige møder Formål Der er fra 2018 indført ny prøveform i fagene kristendomskundskab, historie og samfundsfag. Prøvens indhold er enkeltfagligt, men eksamensformen er ens for alle tre fag. Teamets formål er at arbejde sig ind i den nye prøveform ved at fokusere på udvalgte områder i krydsfelterne mellem de tre fag. Opgaver Humanistisk team skal i skoleåret 2019/20 have fokus på historiefagets, samfundsfagets og kristendomskundskabsfagets fælles tankegods, elevernes demokratiske dannelse. Eleverne skal gennem fagenes forskellige kompetenceområder blive til livsduelige individer, der evner at indgå i forpligtende fællesskaber på flere niveauer lokalt, nationalt og globalt. Humanistisk teams opgave i skoleåret 19/20 er at udforske forholdet mellem individ og fællesskab i en kulturfaglig optik: Hvordan kan man arbejde med elevernes bevidsthed om sig selv som et individ? Hvordan arbejder man med elevernes bevidsthed om de fælleskaber, de er en del af eller på anden vis forholder sig til? Ovenstående spørgsmål vil naturligt blive behandlet i et progressionsperspektiv fra klasse i teamets arbejde. Teamets arbejde tager udgangspunkt i nedenstående fællesfaglige sigtepunkter: Hvordan skal vi forstå fagenes kompetencesyn og hermed synet på, hvad demokratisk dannelse er? 7
9 Hvordan kan fagenes didaktik og konkrete undervisningsmetoder understøtte elevernes identitetsdannelse som individ og som en af gruppen? Hvordan arbejder de tre fag enkeltfagligt og tværfagligt med elevernes identitetsdannelse? Hvordan spiller den problemorienterede tilgang til kulturfagene sammen med elevernes identitetsdannelse? På papiret og i praksis! Pædagoger i skolen Center for Læring arrangerer efter behov temamøder hen over skoleåret 2019/20. IT-vejledere Skolernes IT-vejledere afvikler fire årlige møder. Herudover er der mulighed for at mødes efter behov med IT-afdelingens kontaktperson med henblik på drøftelser af tekniske opgaver og udfordringer i forhold til skolernes it-løsninger. Mindst en gang årligt inviteres IT-vejlederne med til fælles møde med PLC-teamet med henblik på koordinering af den mere indholdsmæssige brug og den mere tekniske del. 8
10 Rammesætning for faglige kompetenceløft i de fælleskommunale teams Baggrund og mål Arbejdet i de fælleskommunale teams har fokus på videndeling, udvikling og erfaringsdeling på det aktuelle felt, fokus på forsknings- og evidensbaseret ny viden inden for feltet samt på at understøtte en reflekterende praksis. Organisering Når indholdet for det kommende skoleårs teamarbejde skal planlægges, tager konsulenten fra CFL kontakt til teamet / K. Sammen reflekteres der over de overordnede kommunale indsatser og deres konkrete udmøntning i teamets arbejde for det kommende skoleår. Konsulenten udarbejder formulering af indhold og opgaver, som efterfølgende skal forelægges fagrådet til godkendelse. Center for Læring understøtter efterfølgende arbejdet i de tværkommunale teams, idet de pædagogiske konsulenter er knyttet op som ressourcer på de enkelte teams. I de tværkommunale teams refererer man som udgangspunkt til sin egen leder. Dette sker ud fra et ønske om at kunne afklare usikkerheder og spørgsmål smidigt og hurtigt. Fagrådet har det samlede og principielle ansvar. Årshjul: Januar: Fagrådet diskuterer og beslutter, hvilke fag der skal indgå i den tværkommunale fagrække det følgende skoleår. Desuden prioriteres overordnede kommunale tiltag. Disse tænkes at have indflydelse på indholdsdelen i de respektive teams. Januar: Fagchefen, konsulenter i CFL og koordinatorerne mødes til status samt gensidig sparring og evaluering af arbejdet i de eksisterende teams. Marts/maj: Ud fra overordnede kommunale indsatsområder udarbejder konsulent fra CFL efter sparring med teamet / K forslag til konkrete indsatser for det kommende skoleår, ligesom der udarbejdes forslag til en konkret mødeplan for kommende skoleår. Juni: Indholdsbeskrivelserne for de respektive teams forelægges fagrådet til godkendelse. Midler Hvert team har ved skoleårets start en ramme på 5000,00 kr., der kan anvendes på faglige kompetenceløft inden for teamets rammer. Desuden kan hvert teammedlem disponere over én arbejdsdag, som teamet i fællesskab kan benytte til kompetenceløftet. Der skal udarbejdes en beskrivelse af formålet med kompetenceløftet i forhold til teamets arbejde. Fravigelser herfra skal fremlægges i et skriftligt forslag og godkendes i fagrådet. Dette gælder ligeledes, hvis et team ønsker at indbyde andre, end teammedlemmer til en kursusdag. 9
Hvad er det vi skal? Anna Barbara Bach // Pædagogisk IT
Hvad er det vi skal? 1 Alle vil udvikling ingen vil forandring Alle ting bliver ikke bedre, hvis de ændres; men de må ændres, hvis de skal blive bedre. Man skal ikke smide barnet ud med badevandet 2 Hvad
Læs mereNetværksledelse i Lemvig Kommune. Dagtilbudsområdet
Netværksledelse i Lemvig Kommune Dagtilbudsområdet Indhold NETVÆRKSLEDELSE OG ORGANISERING I TEAM 2 med de fælleskommunale teams 2 Opgaver for ressourcepersonerne 3 DEN FÆLLESKOMMUNALE TEAMSTRUKTUR FRA
Læs mereElizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April
ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereFunktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Udarbejdet af Lone Sander, Benedicte Aufeldt og Hanne Petersen Indledning: Da der i 2014 kom en ny bekendtgørelse for de pædagogiske
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereStrategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST
Strategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) 2018-2020 Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST Indholdsfortegnelse Indledning s.3 Praksis anno 2017 s.3 Vejledere- og koordinatorer s.4 Læsevejledere
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereLæringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/
Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereDe følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Læs mereTEAMORGANISERING OG FUNKTIONSBESKRIVELSE DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTER - PLC
TEAMORGANISERING OG FUNKTIONSBESKRIVELSE DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTER - PLC APRIL 2015 INDHOLD Indledning... Folkeskoleloven... Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre... Styrelsesvedtægten
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereKompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereUdviklingscentret på EUC Sjælland
Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereVejledningsindsatser i folkeskolen struktur, rammer og opgaver.
Vejledningsindsatser i folkeskolen struktur, rammer og opgaver. I forbindelse med den brændende platform Faglighed og Uddannelse blev der i foråret 2015 afsat midler til en læringsvejlederordning i 2½
Læs mereFOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE
FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE LÆRINGSCENTERET - HVORHEN NU? ET BESKEDENT BUD FRA EN SKOLEBIBLIOTEKAR Skanderborg 1.april 2014 Karen Fransen Næstformand i Danmarks Skolebibliotekarer Koordinator for
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereFuck bøger vi gider ikke læse! Hvad skal litteraturen egentlig på en skole?
Fuck bøger vi gider ikke læse! Hvad skal litteraturen egentlig på en skole? Ved ph.d. Anette Øster, Leder Viden og Oplevelse, Roskilde biblioteker og Borgerservice Hvem er jeg Cand.mag. i litteraturvidenskab
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereHandleplanen ligger således i forlængelse af den brændende platform faglighed og uddannelse og områdefortællingen:
Notat Sagsnr.: 2015/0001189 Dato: 27. februar 2015 Titel: Udkast til handleplan for evidensbaserede indsatser Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Med henblik på at styrke fagligheden på hele
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereLæsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
Læs mereKonference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole
Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereArbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre
Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Rammerne for udvikling af PLC Indholdet Åbne spørgsmål/ kommentarer Lovgrundlaget: bekendtgøreselen (vejledning fra UVM) Faglig ledelse Bekendtgørelsen
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mereDet pædagogiske læringscenter. Status på den nye bekendtgørelse
Det pædagogiske læringscenter Status på den nye bekendtgørelse Reform og bekendtgørelse Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre I medfør af 19, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereFremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision
Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereJens Juulsgaard Larsen
Jens Juulsgaard Larsen Videreuddannelseschef UC Danmark 06-03-2014 1 NÅR SKOLEN FLYTTER SIG, SKAL SKOLEBIBLIOTEKET OGSÅ FLYTTE SIG! Mange grunde til at skolen flytter sig : * ny ramme for lærernes arbejdstid
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereFælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål
7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereTeamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014
Teamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014 Om mig Henrik Schelde Andersen Chefkonsulent COK hsa@cok.dk, 21 56 01 56 Formål Hvorfor? Teamstruktur og netværksledelse Skærpe fokus på ledelse af
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereDen løbende opfølgning på skolens mål og indsatser
Den løbende opfølgning på skolens mål og indsatser v/ Anna Sandell & Anders Winter PLC seminar 2 28.11 2017 Den løbende opfølgning på skolens mål og indsatser Nedslag: Skolens mål- og indsatsbeskrivelse
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereGodkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne
Punkt 8. Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne 2015-058535 Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Højgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereDannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereLangmarkskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik i studieå ret
Langmarkskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik i studieå ret 2018-19 Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så de
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereEn samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.
En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereFolkeskolestrategi 2015-2020
Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering
Læs mereFaglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mere