Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5 Nationale test...7 Trivsel....8 Kompetencedækning

3 Indledning Der skal minimum hvert andet år udarbejdes kvalitetsrapporter for skoleområdet, som består af lokalrapporter for de enkelte skoler og en samlet skolerapport for kommunen som helhed. Her følger lokalrapporten på skoleniveau for 2016/2017. Hensigten med kvalitetsrapporten er at give en afrapportering på de opnåede resultater, læring og trivsel. Kvalitetsrapporten indgår i dialogen mellem Center for Børn og Læring og den enkelte skole omkring resultater, effekter og indsatsområder. Kvalitetsrapporten indeholder data for (minimum) en 3-årig periode indenfor følgende områder: Resultater (karakterer) Social økonomisk reference Nationale test Trivsel Kompetencedækning Er skolen uden overbygning, vil resultater og socioøkonomisk reference ikke indgå. Alle data kommer, med mindre andet er angivet, fra Undervisningsministeriets ledelsesinformation. Oplysninger om opgørelsesmetoder og beregninger findes der mere om på På nationalt plan er der følgende mål: De nationale mål er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I Herning Kommune arbejdes der med følgende mål: Herning Kommune mål: Alle børn skal blive så dygtige, de kan Alle børn skal være en del af fællesskabet 3

4 Skolebestyrelsens udtalelse Fællesbestyrelsen på Timring Læringscenter har med interesse set på data vedr. resultaterne på skolen. Bestyrelsen lægger særligt mærke til skolens gode resultater ift. trivselsmålingen, der ligger over nationalt og kommunalt gennemsnit. Det er ikke bestyrelsens opfattelse, at resultater fra nationale test umiddelbart giver anledning til bekymring. Den viste udvikling i resultater er ikke en måling af den enkelte klasses udvikling, men en sammenligning af resultater i forskellige klasser i forskellige år. Bestyrelsen er af den opfattelse, at man ville kunne bruge data fra nationale test, hvis data kunne afspejle den enkelte klasses progression og udvikling. Bestyrelsen har tillid til at ledelse, lærere og pædagoger arbejder med læsning og matematik på en professionel måde, og at der tages hånd om de elever, der har brug for særlig støtte i deres faglige udvikling. Det er yderst tilfredsstillende at se, at Timring Læringscenter trods sin beskedne størrelse formår at følge trit med kravet om højt fagligt niveau og linjefagskompetencer blandt de ansatte lærere. Det er bestyrelsens vurdering, at der både er fokus på trivsel og faglig udvikling på skolen. 4

5 Skoleledelsens udtalelse Resultaterne fra de nationale test viser, at der i er 80% af vores elever, der er gode til dansk og matematik. Dog undtagen i 6. årgang i dansk. Data omkring udvikling af andel af de allerdygtigste viser, at der i nogle klasser er en positiv andel af det, der kaldes de allerdygtigste. På Timring Læringscenter arbejder vi målrettet og bevidst med elevernes læring. Vi holder læringsdialoger ud fra evalueringer og tests i både dansk og matematik. Læringsdialoger tager udgangspunkt i udvalgte test, som vi hvert år udvælger. I dansk kan det fx være: 0. klasse sprogvurderingen 1. klasse ordlæseprøve 1 2. klasse sætningslæseprøven samt DVO-prøven. 3. klasse ordlæseprøve 2 4. klasse en læsehastighedsprøve klasse tekstlæseprøven I matematik tager vi MG test 2 gange om året på samtlige klassetrin fra klasse. Vores systematik gør, at vi kan følge elevernes udvikling og progression. Vi har konstant fokus på at tage hånd om de svageste elever samt få løftet elever op på allerhøjeste niveau i dansk og matematik. Når vi har læringsdialoger, er vi optagede af at finde gode løsninger for de fagligt svage og de fagligt stærke. Vi vurderer, at vi er medvirkende til at løfte vores elever personligt, fagligt og socialt. I de tilfælde, hvor vi ikke oplever og kan måle en udvikling retter vi altid kontakt til CBF, hvor vi gennem sparring med psykologer, sagsbehandlere samt øvrige fagpersoner, finder nye veje at gå ift. enkelte elever med særlige behov. Hvad angår den nationale trivselsmålinger er det vores klare opfattelse at vi i 2016/17 ligger gennemsnitligt ift. både nationale og kommunale målinger. Vi er opmærksomme på til stadighed at arbejde med ro og orden, der sikrer tryghed for det enkelte barn. Ligeledes har vi fokus på elevernes oplevelse af at få støtte og inspiration ift. deres faglige udvikling. Det gælder i hverdagens dialog med det enkelte barn, gennem feedback/ feedforward samt elevsamtaler. Vi har siden 2014 uddannet en tysklærer og en håndværk- og designlærer. I havde vi vanskeligheder ift. rekruttering af en linjefagsuddannet musiklærer. Heldigvis lykkes det fra skoleåret at få ansat en musiklærer. Tallene ift. kompetencedækning fra Styrelsen for IT og læring stemmer dog ikke helt overens med tal fra vores værktøj KMD Educa. Alle musiktimer på Timring Skole dækkes af en linjefagsuddannet, hvorved der er 100% dækning. Det kan blot tages til efterretning, at data ikke er identiske. Se bilag bagest. Resultatet for dansk læsning i 6. klasse i 2016/17 kan forklares ved det, at der i pågældende klassetrin var en stor del af elever med dysleksi og læsevanskeligheder. Disse elever bliver særligt udfordrede, når de deltager i nationale test-situationer og skal klare opgaver med afkodning. Dysleksi er kendetegnet ved, at man ikke kan afkode. 5

6 Resultat bemærkninger 3 styrker: Vores trivselsmåling viser, at vi ligger over både kommunalt og nationalt gennemsnit. Særligt når det gælder social trivsel har vi et godt resultat. Hvad angår læsning ser det ud til at vi på 2. klassetrin har gode resultater, og at vores indsats med den første læsning i indskolingen gør det godt. I forhold til lærernes kompetencer i fagene er vores strategi i forhold til efteruddannelse og fastholdelse af medarbejdere lykkes. Overordnet præsterer vi som forventet, og vi er opmærksomme på, at der er forskel på elevernes præstationer på forskellige klassetrin. Resultaterne i læsning i 6. klasse kalder på refleksion og dialog om, hvad der evt. kan gøres ift. eleverne, så de samlet opnår bedre resultater. Dog er vi bevidste om, at eleverne er forskellige (fx har vi i perioder mange med læsevanskeligheder), og at resultaterne derfor vil svinge i niveau. Det betyder til gengæld ikke, at det enkelte barn ikke er i udvikling, dette kan blot ikke umiddelbart aflæses i resultater fra nationale test, hvor udviklingen måles ud fra forskellige elever på forskellige klassetrin. 6

7 Nationale test De nationale test opgøres med afsæt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. Omkring indikatoren om 80 % er gode omfattes elever med resultater, der karakteriseres som gode, rigtigt gode eller fremragende, dvs. de tre øverste niveauer. Omkring indikatoren om udviklingen i de allerdygtigst elever omfattes elever med resultater, der karakteriseres som fremragende, dvs. det øverste niveau. Udviklingen i andel elever med dårlige resultater omfatter elever med resultater, der karakteriseres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige, dvs. de to laveste niveauer. 7

8 Trivsel Trivsel sammenligning Trivsel indikatorer Skalaen går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. Svarfordeling - indikatorer 8

9 9

10 Kompetencedækning Grafen viser kompetencedækningen for skolen på udvalgte fag. Tabellen viser kompetencedækning i alle fag. 10

11 Sammenligning på kompetencedækning Grafen viser den samlede kompetencedækning og udviklingen over tid for skolen, hele kommunen og hele landet. Der er fra 2020 et mål på 95% kompetencedækning. 11

12 12