Vidensbaseret tilgang til nye arter i Danmarks flora og fauna

Transkript

1 Vidensbaseret tilgang til nye arter i Danmarks flora og fauna Jens Christian Svenning Institut for Bioscience Aarhus Universitet Fokus: Hvad betyder nye arter for DKs og Verdens biodiversitet? Æstetik Autencitet Sundhed Økonomi 1

2 Invasive arter Hvorfor nye arter? Globaliserings dreven immigration Naturlig immigration Klima dreven immigration Reintroduktion og introduktion Foto: JCS Amerikansk Knivmusling (Ensis americanus) 3 Det er irrelevant om en art er hjemmehørende i Danmark Wikipedia, denstoredanske 2

3 Danmark er bare en lille del af en stor biogeografisk region Holt et al Science. 5 Elgen er svensk biodiversitet Der er ingen specifikt dansk biodiversitet Wikipedia 6 3

4 Naturlig immigrationsdynamik Alle danske arter er indvandret indenfor de sidste år Sidste Istids Maximum, ca år siden Iskappe Svendsen et al QSR 23:

5 Alle danske arter er indvandret indenfor de sidste år Aaris Sørensen 2009 Fossils & Strata 9 Alle danske arter er indvandret indenfor de sidste år Enggræshoppe Pindsvin Brun bjørn Hewitt 1999 Nature, www 10 5

6 Europa er bare en halvø på Eurasien Især for de store dyr Kronhjort Cervus elaphus/canadensis Ludt et al Mol. Phyl. Evol.; Foto: JCS 11 Svenning & Skov (2004) Ecol. Lett. 7: , Svenning & Skov (2005) J.Biogeogr. 32: Uafsluttet genkolonisering efter Sidste Istid 12 6

7 Kultureffekter på immigration Vores flora og fauna er opbygget via løbende immigration Antropogene effekter på immigrationen Barrierer Habitatødelæggelse (og jagt) hæmmer mange arters immigration Antropogene habitater Fremmer/muliggør nogle arters immigration Utilsigtet og tilsigtet indførsel fremmer nogle arters immigration 13 Globaliserings dreven immigration Global cargoshipmovements Kaluza et al J. R. Soc. Interface; Hobbs & Mooney 1998 Cons. Biol. 14 7

8 Risici ved immigration Fremmede arter har ikke altid faktisk sjældent negative effekt på den etablerede biodiversitet En stor overordnet risiko En stor del af Jordens artsrigdom skyldes den geografiske opsplitning Holt et al Science. 16 8

9 Biota og biosamfund er ikke nødvendigvis mættede med arter Dispersal assembly theories Hubbell s neutral model Species pool hypothesis Hubbell (2001) Predicts unsaturated communities Regional effects Cornell (1992) J. Anim. Ecol. 61:1 12 Zobel (1997) TREE 12: [Taylor et al. (1990) OIKOS] 17 Biodiversitet og immigration Artspuljer hos karplanter i matchede alpine habitater i Alperne og Skandinavien Ægte Stormhat (Aconitum napellus) Lenoir, J. et al Cross scale analysis... PLoS One 5:e15734; foto. JCS. 18 9

10 Meget få indførte arter bliver problematiske invasive arter 10 10% regel Kun c. 10 % af introducerede outdoor plante arter (ekskl. botaniske haver) er naturaliseret Kun c. 10 % af naturaliserede arter får vid udbredelse Kun c. 1 % af naturaliserede arter bliver landskabsukrudt Crawley 1997 Plant Ecology Immigration medfører IKKE per definition tab af hjemmehørende arter Hvordan kan vi så bedømme faren ved en given ny art?? 10

11 Det biogeografiske perspektiv Den danske flora og fauna er ikke dansk Lille risiko ved nye arter fra Palæarktis og især den vestlige del Holt et al Science. 21 Nogle arter fra andre regioner er en trussel andre er ikke Huggett JCS + BBC 11

12 Evidens baseret effektvurdering Er en ny art en risiko for biodiversiteten? Fleste er det ikke Case by case vurdering er nødvendig Den biogeografiske sammenhæng Erfaring i nabolande Tusindstråle (Telekia speciosa): Fra Balkan, næppe problematisk. Foto: JCS 23 Evidens baseret effektvurdering Eks. Mårhund Review i Current Zoology, 2011: May destroy waterfowl nests, although a nest predation study in Latvia did not confirm this. Predator removal studies in Finland suggested that the raccoon dog s impact on game birds is smaller than expected. May have caused local extinction of frog populations, especially on islands. May compete with other carnivores for food, for example for carrion in winter, or for the best habitat patches..., but studies do not indicate severe competition Naturstyrelsen s indsatsplan: 1.1 Hvorfor en indsatsplan? Mårhunden er en ikkehjemmehørende art, der i Danmark udgør en trussel mod primært padder og jordrugende fugle. en målrettet bekæmpelse af mårhund. Kauhala & Kowalczyk Curr Zool

13 Evidens baseret effektvurdering Mårhund Andefugles artsrigdom Uddøde mårhundearter I Europa 9 1 mio år siden Padders artsrigdom Wikipedia; L. Dalby et al., unpub.; Buckley & Jetz 2007 Proc B 25 Behov for immigration Klimatilpasning Økosystem restaurering Artsbevarelse 13

14 Dramatiske klimaændringer i vente Analogues of AD 2100 Danish climate Quercus pubescens Sources: Stefanst, Alessandro Brollo, Ben Aveling; Wikipedia Commons 27 Risiko for stor uddøen Stort behov for at arter kan flytte sig efter klimaet 28 14

15 Klima immigranter sydfra Havesyvsover (Eliomys quercinus) Alm. Syvsover (Glis glis) Nu Fløjgaard et al., submitted; Bjoern Clauss; Arno Laurent Relativ høj risiko for de mange sjældne arter Pattedyr (Nordamerika) Ferskvandsfisk (Afrika) Freshwater fish (Africa) Mange af disse vil ikke kunne flytte sig efter klimaet Lomolino et al. 2010; Dullinger et al Nature Climate Change

16 Hvad kan der gøres? Assisted migration? ( )? Den pyrenæiske desman (Galemys pyrenaicus) 31 Morueta Holme et al. PLoS One 2010; Bernard Landgraf Økosystemrestaurering v/ reintroduktion især store dyr Top down effekter! JCS, septembernet.dk, Estes et al Science 32 16

17 Fokus på store dyr også fordi især de er uddøde Uddøen blandt pattedyrarter, år siden # arter for 50,000 år siden LRWB 2010 Rekonstruktion af walisisk ådal fra Sidste Mellemistid...likely that the necessary environmental diversity [for sustaining interglacial faunal diversity] came from forestedge environments which would be developed and maintained by the presence of the larger mammals themselves Currant

18 Mange arter er globalt truede Group Threatened species Mammals 21% (of 5,491 spp.) Birds Amphibians 12% (of 10,027 spp.) 29% (of 6,638 spp.) Gymnosperms 35% (of 1,052 spp.) Souce: 2010 IUCN Red List + also cf. Schipper et al DK kan bidrage til flere af disses bevarelse Europæisk bison (Bison bonasus) IUCN Red list 2010: Sårbar Globalt 1800 fritlevende ind ind. i fangenskab Kuemmerle et al. 2011, Buttenschøn 2007, JCS Visenten som naturplejer Bison er en nøgleart ligesom kvæg og krondyr og vil kunne skabe en mere kompleks skovstruktur og flere levesteder for vilde dyr og planter. (Buttenschøn 2007) Vorup Enge 36 18

19 37 Mange nye arter på vej Pragmatisk håndtering Fokuser bekæmpelse på de få arter, der er et reelt problem for biodiversiteten Frem indvandring af arter, der har behov/der er behov for Habitat (Re )Introduktion Neutrale arter Lad stå til Vilde nanduer (Rhea americana) ved Lübeck Fotos: JCS + Welt 38 19

20 Et immigrations kritisk blik på (nogle) nye arter i den danske natur Naturstyrelsen s Sortliste (terrestriske) Planter: Almindelig bukketorn (Lycium barbarum) ** Aks bærmispel (Amelanchier spicata) ** Bjergfyr (Pinus mugo spp. dog ikke fransk bjergfyr (P. mugo var. rostrata eller P. uncinata)) ** Bynke ambrosie (Ambrosia artemisiifolia) *** Canadisk bakkestjerne (Conyza canadensis) ** Canadisk gyldenris (Solidago canadensis) og sildig gyldenris (Solidago gigantea) ** Glansbladet Hæg (Prunus serotina) ** Have guldnælde (Lamiastrum galeobdolon) ** Japansk hestehov (Petasites japonicus) ** Japansk pileurt (Fallopia japonica) og Kæmpepileurt (Fallopia sachalinensis) ** Japansk x Kæmpe pileurt (Fallopia x bohemica) ** Klitfyr eller Contortafyr (Pinus contorta) ** Kæmpe balsamin (Impatiens glandulifera) ** Kæmpe bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) ** Mangebladet lupin (Lupinus polyphyllus) ** Pastinak (Pastinaca sativa) ** Rynket rose (Rosa rugosa) eller Kamtchatka rose (Rosa kamtchatica) ** Rød Hestehov (Petasites hybridus) ** Småblomstret balsamin (Impatiens parviflora) ** Stor tusindstråle (Telekia speciosa) ** Fugle: Amerikansk skarveand (Oxyura jamaicensis) ** Canadagås (Branta canadensis) ** Nilgås (Alopochen aegyptiacus) ** Laver og Mosser: Vestlig Bredribbe/Stjerne bredribbe (Campylopus introflexus) * Pattedyr: Amerikansk mink (Mustela vison) ** Bisamrotte eller Moskusrotte (Ondatra zibethica) ** Brun rotte (Rattus norvegicus) ** Mårhund (Nyctereutes procyonoides) *** Sumpbæver eller Bæverrotte eller Nutria (Myocastor coypus) *** Vaskebjørn (Procyon lotor) *** Bløddyr: Iberisk skovsnegl eller dræbersnegl (Arion sp. tidligere henført til Arion lusitanicus) ** Insekter og Svampe: Harlekinmariehøne (Harmonia axyridis) * Kastanie minérmøl (Cameraria ohridella) ** Elmesyge (Ophiostoma novo ulmi) * Observationsliste: Bl.a. Skvalderkål og Fingerbøl Robinie minérmøl (Phyllonorycter robiniella) xxx: Ikke en biodiversitetstrussel (i sig selv) xxx: Næppe en biodiversitetstrussel (i sig selv) 40 20

21 Re introducerede arter Behov:?? Risiko: Ingen Behov: Ja Risiko: Ingen Behov: Måske Risiko: Ingen Behov: Ja Risiko: Ingen Fotos: kerbtier, B. Landgraf, JCS, Randers Regnskov 41 TAK for opmærksomheden Politiken 6/3 2013: Flere nye eksotiske dyrearter kan få et comeback i dansk fauna, mener biologiprofessor Jens Christian Svenning fra Aarhus Universitet. Tegning: Jørn Villumsen 42 21