Dansk biodiversitet set i en europæisk (og global) biogeografisk sammenhæng

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Dansk biodiversitet set i en europæisk (og global) biogeografisk sammenhæng"

Magnus Bro
5 år siden
Visninger:

professor i biodiversitet CENTER FOR MACROECOLOGY

Evolution and Climate DEPARTMENT OF BIOLOGY

1 Dansk biodiversitet set i en europæisk (og global) biogeografisk sammenhæng Ved Jon Fjeldså, professor i biodiversitet CENTER FOR MACROECOLOGY EVOLUTION AND CLIMATE Center for Macroecology, Evolution and Climate DEPARTMENT OF BIOLOGY Department of Biology UNIVERSITY OF COPENHAGEN University of Copenhagen

2 Global biodiversitet (planter tv; pattedyr th) Det geografiske mønster bestemmes i stor grad af forekomsten af vidt-udbredte arter, og korrelerer med tilgængelighed af energi (sol) og vand, og landskabskompleksitet. (A) Mammals (4,818 spp.)

3 Problemet: at forklare forekomsten af arter med meget små udbredelser (endemer), her illustreret for fugle, pattedyr og amfibier Residualværdier, Zhiheng Wang, CMEC

4 Fordelingen på endemismemønsteret ligger i oceanerne: Stabil overfladetemperatur (lilla farve) i tropisk/sydlige havområder skaber betingelse for lokal overlevelse i tropiske kystnære bjerge. Mangel på stabilitet i Nordeuropa udelukker udvikling af endemer. Ændring i overfladetemperatur ift glacialt maximum; HadCM3XX model; M.Adjou, CMEC

Eurasien for 21.000 år siden (modelleret ud fra pollendata; Allen et al.

29(2010): 2604-18) Tempereret løvskov (tv) og varmeelskende skov overlevede

5 Eurasien for år siden (modelleret ud fra pollendata; Allen et al. Quat. Sci. Rev. 29(2010): ) Tempereret løvskov (tv) og varmeelskende skov overlevede i refugier i Middelhavsområdet Mesophile urter og dværgbuske (th) var udbredt langt mod nord. Allen et al. Quat. Sci. Rev. 29(2010):

6 Fordeling af de 25% ældste arter (blåt) og yngre arter (grønt) for to store fuglegrupper. Øverst: 614 muscicapoider (drosler, fluesnappere o.a.) Nederst: 1112 arter af sylvoider (sangere, timalier, svaler, lærker o.a.). Bemærk forskellen mellem Europa og Asien!

7 Dynamik i udbredelserne har ført til udstrakt opblanding af genetisk forskellige bestande. Lokale tilpasninger forsvinder, men genetisk diversitet opretholdes. Rødstjert (Hogner et al., Ecol. Evol. 2(2012): )

8 Stor accumuleret variation i immuno-kompetens hos blåhals Polymorphisme i et genkompleks for histocompatabilitet opretholdes på tværs af bestandene: Gul: skandinavisk/russiske svecica Grøn: centraleuropæiske cyanecula Blå: spanske azuricollis Rød: pseudogener Hvid: Nattergal Anmarkrud et al. Evol. Biol. 23(2010):

9 Variation i CLOCK-genet hos 1461 blåmejser: Antal gentagelser i det gen, der regulerer døgnrytme viser klinal variation i forhold til nordlig bredde, men også stor individuel variation, som tilpasning til fotoperioden. Johnsen et al., Mol. Ecol 16(2007):

Sorthalset Lappedykker: Skifter opholdssted efter hvor der opstår nye søer (uden fisk men

10 Hvis arterne har det genetiske potentiale til omstilling, og egentlig er knyttet til bestemte landskaber, er det tvivlsomt om deres udbredelse vil følge klimamodellerne Sorthalset Lappedykker: Skifter opholdssted efter hvor der opstår nye søer (uden fisk men med mængder af smådyr) Skarven klarer sig fint så længe der er store fladvandede områder (med mængder af fisk)

11 Så vore arter klarer sig nok?

12 Graden af optimisme afhænger af hvilke præmisser vi opstiller Ønsker vi at bevare den natur, vi kender? Ønsker vi at bevare alle arter indenfor landets grænser? Eller skal vi koncentrere os om at sikre det mest unikke og forhindre global uddøen af arter

13 Det (globalt) mest unikke: Det store estuarie på overgangen mellem Østersøens brakvand og det salte Nordsøvand. Stor variation i salinitet, bundforhold og kysttyper Stor produktivitet Netværk af vandringsveje, yngleområder og opvækstområder

14 De fladvandede kystområder er opfedningsområder for enorme fuglebestande, der yngler fra Grønland til Sibirien

15 Arternes muligheder for at overleve afhænger af deres bevægelsesfrihed i de stærkt menneskepåvirkede områder. Kortet viser dyrket land år Mere land blev opdyrket end i perioden

Tæt vandaks Groenlandia densa (tv) kræver næringsrigt men klart vand på

16 Mange arter er meget lokale i deres udbredelse, idet de er knyttet til pletvise, azonale habitater. Tæt vandaks Groenlandia densa (tv) kræver næringsrigt men klart vand på sandbund Mosepost Rhododendron tomentosum (Ledum palustre) (th) er knyttet til fattigkær, med en enkelt relikt forekomst i Danmark

17 Kystklitter og klitheder har et særpræget plantesamfund med begrænset udbredelse i Vesteuropa

18 Relikte forekomster på kalkskrænter Scabiosa columbaria, Sphingonotus caerulans, Epipactis leptochila

19 Uanset om de fleste arter har levedygtige bestande i andre lande må vi forvente en stor grad af lokal uddøen blandt alle de arter som er knyttet til fragmenter af uforstyrret natur

Relaterede dokumenter

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty