Sundheds- og Ældreudvalget Plejeboligplan Forord Indledning Typer af boliger og pladser Ældrebolig...

Transkript

1 0

2 Indhold Forord Indledning Typer af boliger og pladser Ældrebolig Plejebolig Demensbolig Profilplejeboliger målgruppe og interesse Målgruppe - profilplejebolig Interesse- profilplejebolig Friplejebolig Midlertidige pladser Aflastningspladser Akutpladser Palliationspladser Træningspladser Fleksible demenspladser Samlet oversigt over midlertidige pladser Daghjemspladser Opsummering Visitationskriterier Visitationskriterier for ældreboliger: Visitationskriterier for plejeboliger Visitationskriterier til demensboliger Visitationskriterier til midlertidige pladser Plejeboliggarantien Særlige fokusområder Leve-bo-miljø Mestring og rehabilitering Velfærdsteknologi Demensegnede boliger Udearealer på plejecentre Borgere i fremtidens plejeboliger Antal af plejeboliger det fremtidige kapacitetsbehov Status på plejecentrenes bygningsvurdering Bilag 1: Samlet oversigt boliger og pladser

3 Forord Ældreområdet befinder sig i en forandringsproces, hvor udviklingen i antallet af ældre i samfundet vil stige. Samtidig er vi i dag mere sunde og lever længere end tidligere. Det rejser spørgsmålet om, hvordan vi som kommune kan tilpasse os denne forandring. Hvordan udvikler vi ældreområdet, så det kan matche de behov og ønsker, som de nye generationer af ældre har? På den baggrund besluttede Ældre- og Handicapudvalget i 2016, at der som erstatning for om- og udbygningsplanen på plejeboligområdet skulle udarbejdes en Plejeboligplan med fokus på Det Gode Hverdagsliv. Det medførte en proces med størst mulig inddragelse af borgere, pårørende, frivillige, medarbejdere og lokalsamfundet. Resultatet af processen kan læses i Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter samt nærværende Plejeboligplan. I Plejeboligplanen kan du læse om strukturen på plejeboligområdet, særlige fokusområder samt hvilke typer og hvor mange plejeboliger Silkeborg Kommune skal have fremadrettet for at matche de nye generationer af ældres behov og ønsker. På Sundheds- og Ældreudvalgets vegne Gitte Willumsen Formand for Sundheds- og Ældreudvalget 2

4 1. Indledning Vi danskere lever i dag generelt længere, og samtidig er vi mere ressourcestærke, når det kommer til sundhed, økonomi, socialt netværk og fritidsaktiviteter. Samtidig vil der være flere ældre borgere, som ikke kan klare sig selv. Disse ældre borgere er svækket af alder eller langvarige og komplekse sygdomme, hvorfor de har behov for omfattende pleje. En stor andel af disse borgere stiller særlige krav til medarbejderne og de arbejdsmetoder, der anvendes på plejecentrene. For at skabe de bedst mulige rammer for borgere på plejecentrene er det væsentligt både at have fokus på medarbejdernes kvalifikationer, de sundhedsfaglige indsatser og de fysiske omgivelser. Denne plejeboligplan fokuserer på typer af plejeboliger samt udformningen af de fysiske omgivelser i og omkring plejecentrene, idet de fysiske rammer spiller en betydelig rolle for medarbejdernes mulighed for at skabe trygge rammer for borgerne. Borgere på plejecentre bor ofte i plejeboligen i forholdsvis kort tid. På landsplan er gennemsnittet for bo-perioden 2 år og 8 måneder og knap en tredjedel af borgerne bor mindre end et år i plejeboligen (Sundheds- og Ældreministeriet, 2016). I Silkeborg Kommune maj 2016 er gennemsnittet for borgernes bo-periode 2 år og 9,5 måneder 1. Plejeboligplanen stiller skarpt på, hvor mange plejeboliger Silkeborg Kommune har behov for i de kommende år samt hvilke særlige typer af boliger Silkeborg Kommune skal råde over for at matche borgernes behov. Plejeboligplanen kan læses alene, men bør ses i sammenhæng med Politikken om Det Gode Hverdagsliv, idet Plejeboligplanen tager afsæt i Politikkens tematikker for det gode hverdagsliv på plejecentre. 2. Typer af boliger og pladser Afsnittet beskriver Silkeborg Kommunes nuværende antal og typer af boliger og pladser Ældrebolig En ældrebolig er en almindelig bolig, der i indretning og adgangsforhold er egnet til ældre og personer med handicap. Almene ældreboliger skal være forsynet med selvstændigt bad og toilet og som udgangspunkt også eget køkken. Almene ældreboliger omfatter alle boliger til ældre, der er tilvejebragt og hjemlet i henhold til almenboligloven. Silkeborg Kommune har 316 ældreboliger og 25 ældreegnede boliger, som kommunen visiterer til. Disse boliger vil ikke indgå som en del af plejeboligplanen og vil derfor ikke blive behandlet yderligere i Plejeboligplanen Plejebolig En plejebolig er en bolig for ældre, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende medarbejdere. Plejeboliger har tilknyttet arealer, der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner, som normalt ikke ville foregå i en selvstændig bolig. Det kan være arealer til træningsrum, velfærdsfaciliteter, kontorer, grupperum, vicevært-værksted og lignende. 1 Opgørelsen er opgjort på gennemsnitlige dage i en plejebolig, hvor borgeren opholder en plejebolig. Det vil sig fra tildelingsdato til den er klar til indflytning af en ny borger. Gennemsnittet er beregnet i perioden januar april

5 Plejeboliger kan alene anvises til personer med et særligt behov. Der er mulighed for, at ægtefællen kan flytte med Demensbolig Demensboliger er en almindelig plejebolig, hvor medarbejderne har specielle kompetencer i forhold til at arbejde med borgere med svær demens. Samtidig er medarbejdernormeringen højere end til en almindelig plejebolig Profilplejeboliger målgruppe og interesse Siden 2016 er der arbejdet med etableringen af profilplejeboliger både i forhold til målgruppe og interessefællesskab Målgruppe - profilplejebolig Plejeboligerne i Silkeborg Kommune er opdelt i to kategorier. En overordnet kategori, hvor plejecentrene er opdelt i forhold til en særlig målgruppe af borgere baseret på borgerens mentale og fysiske behov. Borgere, der ikke tilhører målgruppen vil stadig kunne flytte ind på det enkelte plejecenter. Undtaget er demensboligerne, der har særlige visitationskriterier. Nedenfor skitseres profilplejeboligerne i forhold til målgrupperne. Målgruppe Plejecenter Antal boliger Mentalt friske Svær demens Lettere demens Ældre borgere med alkoholmisbrug Ældre borgere med sindslidelse Remstruplund Virklund Bakkegården Søvangen Marienlund Fuglemosen Skovly Karolinelundscentret Funder Lysbro Sandgårdsparken Funder Rødegård Solgården 21 Malmhøj 24 En række plejecentre er ikke kategoriseret i forhold til en særlig målgruppe. Det drejer sig om følgende plejecentre: Birkebo, Fårvang Ældrecenter, Gødvad, Karolinelundscentret, Kragelund, Lysbro, Sejs, og Toftevang Interesse- profilplejebolig Hvert plejecenter arbejder også med særlige interesseområder, som skal være et særligt kendetegn for det enkelte plejecenter. Interesseområder kan være udeliv, musik og fysisk bevægelse. De enkelte plejecentre arbejder fortsat med at etablere en interesseprofil. Interesseprofilen vil fremadrettet fremgå af det enkelte plejecenters hjemmeside. 4

6 2.5. Friplejebolig Friplejeboligen er en udlejningsbolig udenfor den kommunale boligforsyning. Til den samlede friplejeboligbebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje. Loven om friplejeboliger fastsætter rammer for borgerens frie valg mellem kommunale og private plejeboliger, udenfor den kommunale boligforsyning. Fonde, herunder selvejende institutioner og andre private leverandører, har gennem loven adgang til at etablere og drive friplejeboliger i konkurrence med de kommunale plejeboligtilbud. Det er udelukkende leverandører, der er certificerede af Servicestyrelsen, der kan etablere og drive friplejeboliger Midlertidige pladser En midlertidig plads er en bolig, hvor kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk i en periode har et særligt behov for hjælp, behandling, støtte, omsorg, genoptræning eller pleje. Ophold på en midlertidig plads er, som navnet antyder, midlertidigt, og borgeren opretholder selvstændig bolig ved siden af. De midlertidige pladser er opdelt i flere kategorier afhængig af borgerens behov. Disse kategorier skitseres nedenfor: Aflastningspladser Som supplement til servicelovens bestemmelse om aflastning i hjemmet tilbydes aflastningspladser til demente borgere eller andre borgere, hvor det vurderes, at et aflastningsophold vil kunne støtte borgeren og dennes pårørende til at kunne forblive i eget hjem. Opholdets varighed aftales ved tildeling Akutpladser En akutplads er en bolig, hvor kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til borgere med akut opstået sygdom eller akut forværring af sygdom, hvor situationen skønnes uholdbar i borgerens eget hjem, og hvor indlæggelse ikke vurderes nødvendig. Disse borgere er bl.a. kendetegnet ved et diffust og omskifteligt sygdomsbillede. Der er tale om komplekse og akutte problemstillinger, der ikke kan håndteres i den almindelige hjemmesygepleje Palliationspladser En palliationsplads er en bolig, som kommunen kan tilbyde til borgere, der er i den afsluttende fase af livet og som har brug for en palliativ indsats. Den palliative indsats har hovedsageligt fokus på lindring og livskvalitet i borgerens sidste tid Træningspladser En træningsplads er en bolig, hvor kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til borgere med komplekse genoptrænings- og/eller rehabiliteringsbehov. Opholdets varighed er en individuel vurdering Fleksible demenspladser Fleksible demenspladser er boliger, hvor kommunen i helt særlige tilfælde og efter konkret individuel vurdering kan tildele borgeren på midlertidigt ophold et permanent ophold i boligen. Boligerne er målrettet gruppen af borgere med en udfordrende adfærd for sig selv eller sine omgivelser, som har behov for en samlet vurdering og koordinering i forhold til hvilken indsats og tilbud der fremadrettet bedst modsvarer borgerens behov. 5

7 2.7. Samlet oversigt over midlertidige pladser Typer af pladser Plejecenter Antal boliger Aflastningspladser Gødvad Fuglemosen Rødegård Akutpladser Gødvad 2 Palliationspladser Fuglemosen Træningspladser Silkeborg Kommunes 18 Genoptræningscenter Fleksible demenspladser Karolinelundscentret 9 Profilpladser Solgården Daghjemspladser Et daghjemstilbud er et dagtilbud til borgere, som har vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage vare på sig selv. Borgeren kan have stort behov for motivation, støtte, omsorg og pleje. Samtidig vurderes borgeren til at kunne få udbytte af det samlede daghjemstilbud og/eller den pårørende har behov for aflastning. Silkeborg Kommune har både almindelige daghjemspladser samt demensdaghjemspladser. Varigheden af opholdet kan variere fra mellem en halv dag til tre dage Opsummering I Silkeborg Kommune er der i 2018 i alt 316 ældreboliger, 25 ældreegnede boliger og 639 plejeboliger, hvoraf de 54 er demensboliger. Herudover er der 65 midlertidige pladser samt 36 friplejeboliger. En samlet oversigt over boliger og pladser fremgår af bilag 1. Nedenfor ses en oversigt over plejeboliger i Silkeborg Kommune Oversigten er inklusiv friplejeboliger. Oversigt over plejeboliger i Silkeborg Kommune 2018 Plejecentre Bakkegården 16 Birkebo-Skovly 25 Fuglemosen 18 Funder 41 Fårvang Ældrecenter 28 Gødvad 68 Karolinelundscentret 37 Kjellerup Friplejehjem 36 Kragelund 24 Lysbro 46 Malmhøj 24 Marienlund 96 Remstruplund 26 Rødegård 33 Sandgårdsparken 40 Sejs 31 Antal boliger 6

8 Solgården 21 Søvangen 16 Toftevang 25 Virklund 24 Plejeboliger i alt 675 Oversigt over placering af plejeboliger i Silkeborg Kommune 7

9 3.Visitationskriterier Afsnittet beskriver visitationskriterierne for de forskellige typer af boliger og pladser i Silkeborg Kommune Visitationskriterier for ældreboliger: En borger kan tilbydes en ældrebolig, når: borgeren har en varig fysisk funktionsnedsættelse, hvor den nuværende bolig gør det svært for borgeren at klare sig i hverdagen. Ældreboligen vil helt eller delvist kunne kompensere for funktionsnedsættelsen og dermed øge borgerens mulighed for at mestre hverdagens aktiviteter i og udenfor boligen. borgeren har et behov for pleje og praktisk hjælp samt et handicap, der betyder, at borgeren har et varigt behov for en specialindrettet bolig. Borgere kan i særlige og sjældne tilfælde også få anvist en ældrebolig, hvis borgeren ikke har et særligt behov for en sådan bolig. Dette vil kun ske, hvis kommunen ikke kan få udlejet boligen til en person, der opfylder visitationskriterierne. I dette tilfælde vil almindelige lejebetingelser gælde. Borgerens ægtefælle eller samlever har ret til at flytte med ind i en ældrebolig. Borgerens alder berettiger ikke alene til at få en ældrebolig. Trapper i og udenfor boligen er heller ikke et selvstændigt kriterie for at få en ældrebolig Visitationskriterier for plejeboliger En borger kan tilbydes en plejebolig, når borgeren har et betydeligt varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau borgeren i væsentlig grad har behov for pleje, tilsyn, omsorg, struktur og tryghed hele døgnet rundt borgeren har et behov for hjælp og pleje, som ikke kan tilgodeses i din nuværende bolig borgeren er ude af stand til at klare sig selv i sin nuværende bolig, og har sociale behov som ikke kan imødekommes i andre boformer hvis borgeren fortsat ønsker at bo sammen med sin ægtefælle/samlever, kan de ansøge om en plejebolig, der er egnet til to personer 3.3. Visitationskriterier til demensboliger En borger kan tilbydes en demensbolig, hvis borgeren med demens har en udfordrende adfærd, der ikke kan rummes i en almindelig plejebolig, og hvor adfærden er til svær ulempe eller fare for sig selv eller sine omgivelser. Det er adfærden og ikke diagnosen, der er bestemmende for, om der skal ske visitation til en demensbolig Visitationskriterier til midlertidige pladser En midlertidig plads tilbydes til borgere med et midlertidigt behov for pleje, sygepleje, træning og omsorg samt borgere med livstruende sygdom, der har behov for palliation. Med palliation forstås en indsats, der hovedsagelig har fokus på lindring og livskvalitet i borgerens sidste tid Plejeboliggarantien Plejeboliggarantien medfører, at kommunen skal tilbyde en almen plejebolig senest to måneder efter, at behovet er konstateret og borgeren er visiteret til en plejebolig. Boligen skal være indflytningsklar senest to uger efter udløbet af fristen på to måneder. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at den ældre har behov for en plejebolig. Fristen løber frem til det tidspunkt, hvor den ældre får tilbudt en bolig. 8

10 Kommunen har pligt til at offentliggøre, hvor lang tid den vil være om at træffe afgørelse om behovet, efter at den har modtaget en anmodning. Hvis borgeren afslår et tilbud om plejebolig, slettes man ikke på den generelle venteliste. Men beregningen af fristen på to måneder annulleres og ny frist løber fra det tidspunkt, hvor kommunen modtager borgerens afslag. Ønsker borgeren kun at bo i en bestemt plejeboligbebyggelse, gælder garantien på de to måneder ikke. Silkeborg Kommunen overholder i dag plejeboliggarantien. 4. Særlige fokusområder Silkeborg Kommune arbejder med en række fokusområder på ældreområdet, der blandt andet skal imødegå udviklingen og samtidig sikre at nuværende og fremtidige borgere på plejecentre har de bedst mulige rammer for at leve et godt hverdagsliv Leve-bo-miljø Plejecentrene i Silkeborg Kommune er indrettet som leve-bo miljøer, hvor borgerne har mulighed for på egne betingelser at leve et godt hverdagsliv og hvor der er gode rammer for madlavning. Et leve-bo miljø er betegnelsen for det fysiske og de sociale miljøer i plejeboliger, der henvender sig til borgere, der er afhængige af omfattende støtte for at kunne opretholde tilværelsen. Det er et ønske, at borgerne kan bevare mest muligt af deres mønstre fra privatlivet, og videreføre deres livsform og livsstil efter indflytning i en plejebolig. Leve-bo miljøet skal være med til at skabe et aktivt liv i den enkelte bo-enhed, hvor trivsel, samvær og glæde er i fokus. Et leve-bo miljø er under vedvarende forandring, idet det skabes af og tager hensyn til de personer, der er til stede i hverdagen. Derfor vil der være forskelle mellem de enkelte leve-bo miljøer. Der findes ingen fast og entydig model, men et fælles udgangspunkt er, at leve-bo miljøer bygger på med- og selvbestemmelse og respekten for den enkelte borger. Leve - bomiljøer skabes i overskuelige boenheder og i Silkeborg Kommune udgør et leve - bomiljø 12 boliger. Til hvert leve - bomiljø med 12 boliger hører en række fællesfaciliteter, som borgerne i de 12 boliger benytter. Der er tale om køkken, spise- og opholdsområder, samt en altan eller terrasse og depotrum Mestring og rehabilitering Silkeborg Kommune arbejder med begrebet Mestring, som en grundlæggende metode både i tankegang, i mødet med borgeren og i indsatsen hos borgeren. Mestring foregår i samarbejde med den enkelte borger, hvor målet er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv, eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. For at kunne udføre mestringstanken skal medarbejderne vide og forstå, hvad det gode liv og livskvalitet er for den enkelte borger. Medarbejderne kortlægger dette gennem afklarende samtaler med borgeren om håb og drømme for livet. Mestringsindsatserne tilrettelægges ud fra den enkelte borgers situation, ressourcer og individuelle mål. Den leverede hjælp til borgeren har et aktiverende sigte, der har til formål at gøre borgeren selvhjulpen. Hvis dette ikke er muligt sigter indsatsen mod at gøre borgeren i stand til at mestre flest mulige funktioner selvstændigt. Dette opnås ved, at borgeren i videst muligt omfang inddrages og aktivt selv deltager i opgaveløsningen med udgangspunkt i dennes målsætning og ønsker om livskvalitet. 9

11 4.3. Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi og hjælpemidler i plejeboligen skal hjælpe borgerne med at bevare kontrollen over deres eget liv og samtidig være med til at frigøre tid og lette arbejdsbyrden hos medarbejderne. Fremtidens velfærdsteknologi vil give mulighed for i et vist omfang at erstatte manuel hjælp med teknologi. Det kan på samme tid medvirke til at øge borgernes følelse af selvstændighed og til mindre nedslidning af medarbejderne. For at kunne imødegå og understøtte de forskelligartede behov, som den kommende generation af ældre borgere vil have i Silkeborg Kommune, er det vigtigt, at der ved etablering af nye plejeboliger såvel som ved renovering af eksisterende plejeboliger skabes mulighed for en stor fleksibilitet i indretningen af boligerne. Her tænkes på fleksibilitet i indretningen/tilpasning af boligen, når den enkelte borger flytter ind i plejeboligen, men også at boligen løbende kan tilpasses den enkeltes behov i forhold til de fysiske rammer, oplevelse af hjemlighed samt de sociale aktiviteter. De velfærdsteknologiske løsninger bør kun installeres, når borgeren har behov for det. Ved nybyggeri og renovering skal boligerne forberedes til disse installationer Demensegnede boliger I oktober 2017 udstedte Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen bekendtgørelse nr om mærkning af plejeboliger. Dette betyder, at kommunernes plejeboliger skal mærkes i forhold til, hvor egnede boligernes fysiske indretning er for borgere med en demenssygdom. Formålet med mærkningen er at vise på, hvilke punkter en plejebolig og et plejeboligcenter er demensegnet. Mærkningen belyser udelukkende de fysiske bygningsrelaterede rammer og dermed ikke plejen af borgere med en demenssygdom. Mærkningen indeholder i alt 15 spørgsmål, der er delt op i tre fokusområder. 1. Plejecenterets overordnede struktur A1. Kan beboerne færdes frit og sikkert på plejecentret? A2. Er plejecentret opdelt i grupper med 4-12 private boliger i hver boliggruppe? A3. Er plejecentrets fælles gangarealer, herunder eventuelle trapper og elevatorer, placeret tæt ved boliggrupper og fællesrum i servicearealer? A4. Har plejecentret fællesrum til sociale, fysiske og kognitivt stimulerende aktiviteter for beboerne? A5. Har plejecentret et fælles udeareal? Evt. bemærkninger til A1-A5: 2. Boliggrupperne B1.Er boliggruppernes indgangsdøre let at finde? Ja Antal boliger Ja Antal boliger Nej Antal boliger Nej Antal boliger 10

12 B2. Er boliggruppernes gangareal overskueligt? B3. Har boliggrupperne fællesrum til beboernes daglige aktiviteter? B4. Har boliggruppernes fællesrum gode dagslysforhold samtidig med, at der er udsigt til oplevelsesrige, varierende omgivelser? B5. Har boliggrupperne udeareal tilknyttet? Evt. bemærkninger til B1-B5: 3. De private boliger C1.Er de private boligers indgangsdøre lette at finde? C2.Er de private boliger overskuelige? C3. Kan de private boliger indrettes på flere måder, så beboeren selv kan præge den? C4. Har de private boliger gode dagslysforhold? C5. Har de private boliger udsigt til oplevelsesrige, varierende omgivelser? Evt. bemærkninger til C1-C5: Ja Antal boliger Nej Antal boliger Følgende plejeboliger i Silkeborg Kommune er mærket som demensegnede: Plejecenter Antal boliger Rødegård 17 Fuglemosen 18 Malmhøj 24 Lysbro 7 Marienlund 96 Den primære årsag til at flere boliger ikke kan kategoriseres som demensegnede skyldes, at flere boliger ikke entydigt har gode dagslysforhold og oplevelsesrige, varierende omgivelser/udearealer. Plejeboligerne i Silkeborg Kommune vil fremover blive vurderet ud fra mærkningsordningen i forhold til, hvor demensegnede de enkelte plejecentre er Udearealer på plejecentre Som det fremgår af politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecentre, så indgår udearealerne som en vigtig del af hverdagslivet på plejecentre. Det er vigtigt for borgerne, at have mulighed for at kunne færdes i oplevelsesrige og trygge udearealer i umiddelbar 11

13 nærhed af deres bolig. Dette stiller særlige krav til de fremtidige udearealer på plejecentrene. Tre overordnede tiltag i de fysiske omgivelser kan øge velbefindendet hos borgere med demenssygdomme og medvirke til at mindske urolig og aggressiv adfærd samt depression: at bygge små overskuelige, genkendelige og skærmede miljøer, hvor personen med demens lettere kan orientere sig. at skabe rige, men samtidig afpassede, sanseoplevelser ved hjælp af lys, lyd, farver, dufte og materialer. at sikre gode muligheder for at komme udendørs og i kontakt med dags- og sollys, naturen, planter, vind og vejr. I kommende byggerier og renoveringer af plejecentrene vil der være fokus på, at strukturere bygning og udearealer, så der er let adgang for borgeren på plejecenteret at gå ud og få oplevelser på egen hånd. 5. Borgere i fremtidens plejeboliger Der er en generel tendens til at borgere bliver boende længst muligt i eget hjem og først flytter i en plejebolig, når det ikke længere er muligt at opretholde egen bolig. Dette understøttes af Silkeborg Kommunes fokus på den mestrende tilgang i mødet med borgeren. Fremtidens borgere i plejeboliger vil derfor i stigende grad være karakteriseret ved at have et stort pleje- og omsorgsbehov som følge af tab af fysisk og psykisk funktionsevne. Samtidigt viser udviklingen, at andelen af borgere med demens vil udgøre en overvejende andel af borgere på plejecentre. Derudover opleves der i dag på plejecentrene i Silkeborg Kommune en række tendenser i forhold til fremtidens borgere på plejecentre. Disse målgrupper ændrer sig og udvides i takt med udviklingen, hvilket er med til at udfordre den nuværende måde at tænke og organisere plejeboliger på. Siden 2016 har Silkeborg Kommune derfor etableret en række profilplejeboliger for særlige målgrupper for at imødekomme disse behov. Målgruppe - profilplejeboligerne fremgår af skemaet i afsnit 2.4. Foruden de allerede etablerede profilplejeboliger, er der andre målgrupper, der stiller særlige krav i forhold til måden at organisere plejeboliger på. Det drejer sig særligt om følgende målgrupper: borgere med en senhjerneskade og borgere, der er svært overvægtige. Derudover kan etableringen af sygeplejeklinikker på plejecentre være en måde at understøtte borgerne i fortsat at leve det gode hverdagsliv. Det kan samtidig forstærke borgerens oplevelse af plejeboligen som et hjem, idet behandlingen kan flyttes fra boligen til sygeplejeklinikken. 6. Antal af plejeboliger det fremtidige kapacitetsbehov På baggrund af udviklingen på ældreområdet og antallet af borgere på venteliste bør det fremtidige antal af plejeboliger i Silkeborg Kommune løbende overvejes. Nedenfor skitseres udviklingen af 80 + årige samt dækningsgraden. 12

14 Disponible plejeboliger med dækningsgrader i forhold til befolkningsprognosen for 2018 År ultimo Disponible plejeboliger med dækningsgrad i forhold til befolkningsprognosen 2018 Beskrivelse Antal disponible boliger Plejeboliger dækningsgrad i % BF-prognose årige 2018 Disponible boliger inkl. Kjellerup Friplejehjem , Nylandsvej - 1. etape - start 2019 Fårvang ombygning start Disponible boliger , Birkebo-Skovly start 2020 Disponible boliger , Nylandsvej - 1. etape - tages i brug Fårvang åbner efter ombygning Birkebo-Skovly åbner Disponible boliger , Nylandsvej - 2. etape - start 2022 Nyt plejecenter - 1. etape - start 2022 Disponible boliger , Nylandsvej -2. etape - i brug Søvangens udvidelse start 2023 Nyt plejecenter - 2. etape - start 2023 Disponible boliger , Nyt plejecenter - etape 1- tages i brug Søvangens udvidelse tages i brug Disponible boliger , Nyt plejecenter 2. etape tages i brug Disponible boliger , () Bakkegården om- og tilbygges 8 () Toftevang om- og tilbygges -1 Disponible boliger , () er ikke tidsmæssigt planlagt 13

15 For at imødegå udviklingen af 80+årige påbegyndes opførelsen af et nyt plejecenter på Nylandsvej med projektering i 2019, hvor 1. etape med 48 boliger tages i brug i I oversigten er der derudover indarbejdet forslag til udvidelse af antallet af plejeboliger for at imødegå udviklingen på ældreområdet baseret på befolkningsprognosen for Det drejer sig om byggestart af Birkebo - Skovly i 2020, opstart på etablering af nyt plejecenter i 2 etaper i 2022 og 2024 samt udvidelse af Søvangen i Af oversigten fremgår det at Silkeborg Kommune i 2018 har en 675 disponible plejeboliger, hvilket giver en dækningsgrad på 17,6 % I 2020 vil Silkeborg Kommune have 659 disponible plejeboliger, hvilket giver en dækningsgrad på 16, 4 %. I 2025 vil Silkeborg Kommune have 868 disponible plejeboliger, hvilket giver en dækningsgrad på 16,0 % Status på plejecentrenes bygningsvurdering Bygningsvurderingen er fra 2008, hvorfor den på nogle områder ikke længere er retningsvisende. For at få et retvisende billede bør der foretages en ny bygningsvurdering. Birkebo Birkebo er opført i 1949 og ombygget i Bygningen er hovedsagelig i 2 etager og tæller 15 plejeboliger samt servicearealer og centerfunktion. Uddrag af byggeteknisk vurdering fra 2008: Boligerne er utidssvarende med for små toiletter og dårlige interne forbindelser dog er 2 boliger fine og store. Der er for langt fra den enkelte bolig til fællesopholdsareal. Fårvang Ældrecenter: Bygningen er opført i 1967 og ombygget i De 12 nyere boliger, der ligger nord for den gamle bygning er opført i Byggeriet er hovedsageligt opført i ét plan, dog med en mindre del i 2 plan pga. terrænspring. Den ældre del har 16 plejeboliger og centerfunktion. Uddrag af byggeteknisk vurdering fra 2008: De 12 nyere boliger er fine dem røres der ikke ved. Den ældre bebyggelse (16 plejeboliger) er utidssvarende i forhold til baderum, servicearealer og niveauforskelle i huset. Søvangen Plejecentret er oprindeligt opført i 1926 ombygget i 1995 og 2004/05. Bygningen er hovedsagelig i 1 etage og tæller 16 plejeboliger, samt servicearealer, centerdel og produktionskøkken. Uddrag af byggeteknisk vurdering fra 2008: Tidssvarende (varmeanlæg renoveret i 2007). 14

16 Bakkegården: Plejecentret er oprindeligt opført i 1948 og om- og tilbygget i 1991 og 2006/07. Der er 16 plejeboliger. I 2007 er der opført 6 ældreboliger på matriklen. Uddrag af byggeteknisk vurdering fra 2008: Tidssvarende, men der er relativt store servicearealer med ringe udnyttelse i den gamle bygning. Toftevang Toftevang er opført i 1919 og om-og tilbygget i Der 25 plejeboliger. Byggeteknisk vurdering fra 2008: Tidssvarende trods mindre niveauforskelle i huset. 15

17 Bilag 1: Samlet oversigt boliger og pladser 16